REFERAT Deltagere Se vedhæftede deltagerliste 7. møde i udvalget for operativt beredskab og beredskabsplanlægning, tirsdag den 16. april 2013 i Beredskabsstyrelsen 1. Velkomst Elsebeth Grinvalds bød velkommen til mødet og orienterede kort om netop gennemførte organisationstilpasninger i Beredskabsstyrelsen Birkerød, der bl.a. indebærer, at hun er blevet chef for Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning. Tilpasningerne har fokus på den politiske aftale for 2013-2014 samt på kompetenceudvikling af styrelsens chefer. 14. maj 2013 Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Sagsnr.: 2010/016768 Sagsbehandler: BO Mødedeltagerne præsenterede sig ved en kort bordrunde. 2. Godkendelse af og opfølgning på referatet af 5. møde den 6. marts 2012 Jan Petersen nævnte, at der ikke var medtaget opfølgningspunkter på dagsordenen. Der foreligger endnu ikke en rapport vedr. hændelsen på Avedøreværket, som dog forventes at kunne blive omtalt på næste møde. Endvidere vil Niels Ole Blirup på næste møde orientere om Københavns Kommunes sårbarhedsanalyser. Referatet blev godkendt. 3. Budgetanalysen - status Elsebeth Grinvalds nævnte, at regeringens udkast til kommissorium for det kommende arbejde omkring strukturanalysen havde været offentliggjort på FKB s hjemmeside. Beredskabsstyrelsen har ikke været inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af kommissoriet. Hun var bekendt med, at der netop havde været møde i forligskredsen, som havde nogle forslag til ændringer. Claus Larsen gav udtryk for, at Deloitte havde peget på væsentlige effektiviseringspotentialer i rapporten. Elsebeth Grinvalds tilføjede, at der også i forbindelse med den byggepolitiske strategi foregår drøftelser om effektiviseringer på bygningsreglementsområdet som følge af, at erhvervslivet har udtrykt utilfredshed med, at sagsbehandlingen er forskellig fra kommune til kommune, ligesom der er store forskelle i byggesagsgebyret. Mulighederne for at omorganisere byggesagsbehandlingen skal derfor vurderes.
4. Udviklingsprojektet vedr. ODIN Martin Reland præsenterede den kommende proces om udvikling af et nyt indberetningssystem (NYTIND) til afløsning af ODIN. Kommissoriet er netop blevet godkendt, og der er afsat midler til at løbe processen i gang. Præsentationen er vedhæftet dette referat. Informationsmateriale vil blive udsendt efter mødet, og styrelsen modtager gerne kommunernes kommentarer. De kommunale repræsentanter gav udtryk for, at kommunernes behov burde være behandlet mere eksplicit i visionen for NYTIND. Beredskabsstyrelsen genovervejer dette. Det blev aftalt at sende orientering og invitation til medlemmerne af UfOBoB vedlagt en liste over de ODIN-kontaktpersoner, der har medvirket tidligere i ODIN-undersøgelsen. (liste er vedhæftet referatet). Den første workshop for kommunerne blev aftalt til den 13. juni 2013. Beredskabsstyrelsen overvejer, om og i hvilket omfang Falck skal deltage i det kommende arbejde. Der bør arbejdes for at strukturere data i NYTIND efter standarder, der sikrer, at eksterne applikationer, f.eks. GIS, kan læse og vise data direkte, ligesom der skal være integration til SINE. Det af FKB og DBI udviklede program FRIDA indgår også i overvejelserne. Martin Reland fremhævede, at det er vigtigt i forbindelse med NYTIND at få afklaret, hvad staten skal levere og hvad der evt. skal tilkøbes. 5. REFIL Jan Petersen gav en kort præsentation af status for revisionen, der er ved at være færdig efter at have stået på i ca. halvandet år. Af et nyt forord i retningslinjerne fremgår, at der ikke har kunnet opnås enighed om betegnelsen for sundhedsberedskabets leder på skadestedet. I retningslinjerne og i undervisningen på indsatslederkursus i Tinglev anvendes betegnelsen Koordinerende Læge (KOOL), mens regionerne har meddelt, at de i praksis anvender betegnelsen Indsatsleder Sundhed. Herudover udestår endelig afklaring af visse forhold, bl.a. farven på markeringsveste. Der er endvidere indsat en overordnet SINE-netskitse og udbyggede skadestedsskitser. Præsentationen er vedhæftet referatet. Revisionsgruppen indkaldes til afsluttende møde i begyndelsen af maj måned, og herefter udgives retningslinjerne (kun) i elektronisk form, forhåbentlig inden sommerferien. På spørgsmål fra Knud Børge Møller svarede Jan Petersen, at spørgsmålet om betegnelsen for redningsberedskabets leder på skadestedet (Indsatsleder Redningsberedskab/Indsatsleder Brand) er nær en afklaring. 2/6
Når REFIL en foreligger, iværksættes arbejdet med revision af retningslinjer for indsats ved CBRNE-hændelser. 6. Status for planer for risikobaseret dimensionering Jan Petersen oplyste, at styrelsen har modtaget 43 planforslag og afgivet 39 udtalelser. Styrelsen mangler dermed at modtage 44 nye planforslag. Han fremhævede planprocessen: udarbejdelse af forslag vedtagelse i beredskabskommissionen indsendelse til styrelsen styrelsens udtalelse forslagets behandling i kommunens beredskabskommission/økonomiudvalg/kommunalbestyrelse indsendelse af godkendt plan til styrelsen implementering. I fortsættelse heraf tilkendegav han, at processen ikke behøver at være vanskelig for de kommuner, som vurderer, at der ikke er nævneværdige ændringer i risikoprofilen siden det første planforslag og dermed heller ikke behov for væsentlige ændringer i serviceniveauet. Beredskabsstyrelsen giver gerne gode råd herom. Elsebeth Grinvalds understregede, at styrelsen meget gerne vil være i dialog med kommunerne om processen, herunder om styrelsens udtalelser inden de afgives. Hun pegede på, at planerne sprogligt kan fremstå som indforståede, hvilket styrelsen reagerer på. Dialogen kan foregå skriftligt, ved møder i kommunen eller i styrelsen, ved VTCmøder på styrelsens centre eller blot telefonisk. Steen Eilenberg gav udtryk for, at der arbejdes intenst med revision af planerne i kommunerne. 7. Mellemkommunal assistance/indsatsledere - Næstved Bent B. Jørgensen anbefalede på baggrund af drøftelser med Næstved Kommune, at der i aftaler om mellemkommunal bistand efter beredskabslovens 18/dimensioneringsbekendtgørelsens 10 tages stilling til, om den gensidige vederlagsfri assistance indbefatter afsendelse af en indsatsleder. Kommunernes repræsentanter gav udtryk for, at udgangspunktet for assistance er, at man stiller med mandskab og materiel. Praksis er forskellig, men det er normalt, at afsendelse af en sekundær udrykning (til et skadested, hvor der i forvejen ikke er en indsatsleder) indbefatter afsendelse af en indsatsleder, mens afsendelse af assistance (til et skadested, hvor der er en indsatsleder til stede) ikke omfatter indsatsleder. Det står dog fast, at kommunerne altid får indsatslederassistance i det konkrete tilfælde, hvis der anmodes om det. Det bør overvejes at træne indsatsledere i at køre i nabokommuner, hvor det praktiseres også at tilkalde en indsatsleder. 8. Gebyr for blinde alarmer Henrik G. Petersen oplyste, at Beredskabsstyrelsen på baggrund af en konkret sag og presseomtale havde udsendt et brev til samtlige kommuner om, hvad der skal forstås ved blinde alarmer. Det var heri præciseret, at en udrykning på baggrund af et alarmtryk foretaget af en dement person betragtes som en blind alarm, som dog ikke er om- 3/6
fattet af reglerne for gebyr. Gebyr kan således alene opkræves med hjemmel i beredskabslovgivningen for redningsberedskabets udkald til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandalarmanlæg, hvor det er teknikken, der fejler eller svigter. Henrik G. Petersen orienterede endvidere om arbejdet med den analyse, som ifølge den seneste politiske aftale nærmere skal belyse de sikkerhedsmæssige aspekter ved automatiske brandalarmanlæg. Analysen skal samtidig belyse eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser af et tiltag på området, ligesom aftalen forudsætter, at en nedbringelse af antallet af blinde alarmer indebærer et provenu til staten på 7,3 mio. kr. Der lægges vægt på inddragelse af relevante aktører på tværs af sektorer myndigheder og erhvervsliv for at sikre en bred tilgang til området, samt at arbejdet understøtter en udvikling mod større medansvar blandt virksomheder, institutioner mv. Styrelsen har modtaget svar fra 90 kommuner på en spørgeskemaundersøgelse. Svarene vil senere indgå i en rapport om alarmundersøgelsen. Udvalgets medlemmer gav udtryk for, at ca. 10 % af alarmerne fra ABA-anlæg er reelle, at de blinde alarmer ikke udelukkende stammer fra ældre anlæg, samt at antallet af blinde alarmer pr. detektor ikke viser en stigende tendens. Der er også solstrålehistorier. F.eks. har man på baggrund af ABA-alarmer kunnet bekæmpe reelle brande på to skoler i Odense på et meget tidligt stade. Et andet eksempel er udkald til et plejehjem, hvor der umiddelbart ikke kunne konstateres brand, men hvor indsatslederens nærmere undersøgelse af bygningen afslørede et røgfyldt værelse, hvor der faktisk opholdt sig en person. Automatiske brandalarmanlæg har en effekt, hvorfor man nok må leve med et antal blinde alarmer. Det samlede antal blinde alarmer kunne nok bl.a. nedbringes ved bedre instruktion af personale i brugen af anlæggene. 9. Opkrævning af betaling for handlinger foretaget i kådhed Foranlediget af et folketingsspørgsmål har styrelsen gennemført en undersøgelse blandt samtlige kommunale redningsberedskaber om praksis eller eventuelle retningslinjer for opkrævning af erstatning for udgifter til redning af personer, der i kådhed eller med forsæt har bragt sig selv i en situation, der kræver redningsberedskabets indsats. Mange kommuner peger på hjemlen i beredskabsloven til at opkræve et gebyr for udrykninger til blinde alarmer fra automatiske brandalarmanlæg, og mulighederne for at kræve udgiftsdækning hos en skadevolder i visse særlige situationer med forurening, jf. miljølovgivningen. En del kommuner anfører, at de i en given situation konkret vil overveje muligheden for at søge redningsberedskabets udgifter dækket efter dansk rets almindelige erstatningsregler, og nogle peger indirekte på politiets mulighed for at rejse straffesag, jf. straffeloven. Nogle få kommuner tilkendegiver supplerende, at de gerne så, at der fandtes regler for udgiftsdækning i de beskrevne tilfælde, mens andre kommuner finder at sådanne regler ville give anledning til stor usikkerhed og fortolkningstvivl. En enkelt kommune anfører, 4/6
at en borger aldrig må afholde sig fra at alarmere redningsberedskabet på grund af frygt for, at der efterfølgende kunne komme en regning, og tager på den baggrund afstand fra udgiftsdækning. Forsvarsministeriets svar til Folketinget er vedlagt referatet. 10. Nationalt risikobillede mv. Mads Ecklon oplyste, at styrelsen den 9. april 2013 udsendte første udgave af Nationalt Risikobillede. Rapporten beskriver de alvorligste naturskabte og menneskeskabte risici set i et dansk perspektiv. Rapporten er bl.a. blevet til efter ønske fra EU s Ministerråd, der ønsker at få et overblik over risikobilledet på europæisk plan. I rapporten fokuseres på 10 alvorlige hændelser inden for følgende fire kategorier: Ekstreme vejrfænomener, alvorlige smitsomme sygdomsudbrud, ulykker og sikkerhedsmæssige trusler. Mads Ecklon nævnte, at man havde foretaget nogle metodevalg, der var resulteret i, at rapporten bygger på tidligere hændelser frem for på scenarieanalyser, der har vist sig at have tendens til at overdrive konsekvenserne. F.eks. kostede 1999-orkanen kun få menneskeliv. Han efterlyste kommunernes erfaringer med brug af rapporten i den kommunale planlægning og anbefalede også at bruge den trusselsvurdering, der udgives af Center for Cybersikkerhed i arbejdet. Mads Ecklon orienterede endvidere om projektet Den Klimaberedte Kommune, der er resulteret i et meget interessant og konkret arbejde, som ligger i forlængelse af HOB. I samarbejde med Geodatastyrelsen er der etableret et projekt om nyttiggørelse af geodata i beredskabet. Der er planlagt to workshops i maj i hhv. Østdanmark (Næstved) og Vestdanmark (Herning). I den forbindelse opfordrede han kommunerne til, at redningsberedskabet inddrager kommunale kolleger fra planområderne Forsyning, Teknik og Klima. 11. Kæderedning status for indførelse af kæderedning på landsplan Knud Børge Møller orienterede om, at kæderedning efterhånden har været anvendt i Nordjylland i et par år, og Beredskabsstyrelsens tekniske skole har inddraget kæderedning i undervisningen. I Nordjylland gør man meget ud af at mødes om erfaringsudveksling med henblik på at gøre tingene ensartet, bl.a. for ikke at blive mødt med kritik fra lægelig side, og der holdes også kontakt til de præhospitale enheder. Steen Eilenberg oplyste, at Region Midtjylland netop har frigivet metoden. 12. Action cards for samarbejde brandvæsen/akutlægehelikopter Steen Eilenberg orienterede om, at der er truffet beslutning om, at beredskabet med akutlægehelikoptere gøres permanent. I den forbindelse er det foreslået at udarbejde et action card i lighed med det, der foreligger for redningsberedskabet og ambulance- 5/6
beredskabet, hvilket Region Midtjylland har tilsluttet sig. Rigspolitiet skal ind over en beskrivelse af, hvordan man forholder sig til alarmering, patienthåndtering osv. Jan Petersen nævnte, at Rigspolitiet er ved at skrive et bidrag til REFIL om samarbejdet med helikoptere på et skadested. De kommunale repræsentanter pegede på udfordringer med hensyn til, hvor helikopterne lander, manglende kommunikation via SINE. Det blev nævnt, at kommunikation mellem redningsberedskab og sundhedsberedskab skal foregå mellem indsatsleder og KOOL, ikke med de enkelte enheder. 13. Eventuelt På spørgsmål fra Steen Eilenberg opfordrede styrelsen de kommunale repræsentanter til at udsende såvel dagsordener som referater til de enkelte kredsmedlemmer. Dagsordenerne vil kunne give input til drøftelse i UfOBoB. Knud Børge Møller orienterede om forløbet af en klitbrand i Tversted forårsaget af en husejers henkastning af gløder fra en brændeovn. Lars Michael Mortensen anbefalede i forlængelse af orienteringen, at man træner i naturbrande. Når der er så langt mellem de faktiske store hændelser, er der tilbøjelighed til at glemme, hvordan de skal håndteres. 14. Emner til drøftelse på næste møde Opfølgning på workshop om Avedøre. Opfølgning på nyt indberetningssystem. Københavns Kommunes sårbarhedsanalyser. 15. Næste møde i udvalget Tirsdag den 8. oktober 2013 kl. 10:00 ca. 15:00 6/6