Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Relaterede dokumenter
og verden Foto: Vibeke Meyling

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Forslag til Landsplanredegørelse 2013

Europæiske udviklingstendenser og deres indflydelse i Danmark? -Hvilke tendenser er særligt relevante? -Forslag til indsatsområder

Vækst- og udviklingsstrategien

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Nye løsninger for fremtidens byer

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

STRATEGI FOR MUDP

Landsplanredegørelse 2013

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Skanderborg en international kommune

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

11. møde i Trængselskommissionen. 17. april 2013

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

forslag til indsatsområder

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

grundvandskort i Kolding

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Planlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final

Energipolitik Vision

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden februar 2015

Strategiske muligheder og anbefalinger

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Forholdet mellem land og by

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

Forskning. For innovation og iværksætteri

Tekniske energianlæg i landskabet

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET. KKR-møder i november 2016

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

TIDSREJSEN M O RT E N E L L E L E K T O R, C I V. I N G., D I S T, I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G

HEDENSTED DEN KLIMATILPASSEDE KOMMUNEPLAN

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Regional udvikling i Danmark

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

GG strategi 27. juli Forord

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 AUGUST Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer (TAPAS) Informationsdag 23. oktober, Aarhus. Program

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Færdigheds- og vidensområder

Smart borgerinddragelse i fremtidens byer

Strategi for gartneribrugets fonde

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Vejen Byråd Politikområder

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat maj 2014

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Bæredygtig erhvervsudvikling

A V G 1 P L D 2 L O A N S E

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde?

Klimaudfordringen globalt og nationalt

LAG Midt-Nordvestsjælland

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Lokal Agenda 21-strategi

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Udviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

De Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august Punkt nr. 7

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

Strategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune

Transkript:

Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel

Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle områder vokser, tyndes andre. Samtidig er klimaforandringer, stigende forurening, ressourceknaphed, ændret erhvervsstruktur og høj ledighed markante udfordringer. Det stiller store krav til vores byer, som huser 80 % af den danske befolkning. Udviklingen indebærer en omstilling, som vi skal se som en mulighed for at skabe et grønt og bæredygtigt samfund, der er nytænkende i forhold til vækst. Gennem de seneste år er det blevet klart, at udviklingen i Danmark er under kraftig indflydelse af internationale tendenser. Det er derfor væsentligt at have fokus på, hvordan lokalområder, regioner og byer kan ruste sig i den globale konkurrence. Et spørgsmål er, om flere globale og europæiske internationale relationer giver nye udviklingsmuligheder. Et andet spørgsmål er, hvordan kommunerne og regionerne kan udnytte mulighederne for udvikling. Hvordan skabes en smart, bæredygtig og inkluderende vækst (EU s 2020 mål), som også kan bruges til at realisere muligheden for udvikling i de enkelte regioner og kommuner? Aalborg Universitet har analyseret projekter fra det tværgående europæiske forskningsprogram ESPON. Formålet har været at sætte fokus på de forhold, der er af væsentlig betydning for udviklingen i Danmark og at bidrage til en større forståelse af de udfordringer, som danske kommuner og regioner står overfor. Der er udgivet en rapport om resultaterne i de forskellige ESPON projekter og en sammenfattende rapport om de europæiske udviklingstendenser set i et dansk perspektiv. Begge rapporter kan læses på Center for Fysisk Planlægnings hjemmeside, www.da.dcsp.aau.dk/. Projekterne under ESPON-programmet findes på ESPONs hjemmeside, www.espon.eu. 2 Planlægning i europæisk perspektiv - ESPON med en dansk vinkel

ESPON er et netværk ESPON er et europæisk forskningsprogram. ESPON er organiseret som et netværk, der omfatter alle EU-medlemslande samt Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein, i alt 32 lande. Formålet med netværket er at forbedre forbindelsen mellem politikudvikling og forskning inden for planlægningsområdet, så der sker en øget udveksling af viden. ESPON iværksætter forskningsprojekter inden for programperioder på 6 år. Kommuner og regioner kan indgå i ESPON projekter sammen med forskningsinstitutioner. Alle projekter er rettet mod praksis og dermed relevante for kommunale og regionale planlæggere og politikere. Projektresultaterne præsenteres på kort, som hurtigt giver et overskueligt overblik. Se eksempel på kort over befolkningsvækst herunder. Læs mere på www.espon.eu. ESPON kontaktpunkt Hvert ESPON medlemsland har et kontaktpunkt. I 2011 blev Aalborg Universitet udpeget som det danske kontaktpunkt for ESPON. Kontaktpunktet står for formidling af viden og kontakt mellem myndigheder og forskningsinstitutioner, særligt med henblik på løbende input til politikker, strategier, planer og projekter for udvikling af arealer og områder. Naturstyrelsen har det nationale ansvar for ESPON og har sammen med kontaktpunktet ansvar for at formidle viden om ESPON. Befolkningsvækst i EU og dets nabolande år 2030 Planlægning i europæisk perspektiv - ESPON med en dansk vinkel 3

Byerne Koncentrationen af befolkningen i byerne fører til, at byerne bliver centrale for udviklingen. ESPON projekter viser, at der i disse år sker byspredning omkring de mellemstore og store byer og omkring større trafikinfrastrukturer som for eksempel motorveje. Samtidig er der en tendens til, at de centrale dele af byerne bliver stadigt tættere bebygget. Det er et velkendt fænomen, at byer spredes ud, efterhånden som de centrale bydele ikke længere har frie arealer til bebyggelse, og mulighederne for at nedrive udslidte bygninger for at bygge nye er udtømte. ESPON projekter har vist, at størrelsen af en by ikke er afgørende for, at den kan få succes. Storbyer kan blive udsat for en tendens til overophedning, der kan føre til en ubalance mellem tæt bebygget by og gode levevilkår. Det ser ud til, at byerne vil fortsætte med at vokse. Kommunerne står derfor over for en opgave med at planlægge for de voksende byer. I flere ESPON-projekter peges på, at der er betydelige potentialer i de mellemstore byer. Det giver mulighed for at sætte fokus på de vækstmuligheder, der ligger i at forbedre disse byers sammenhæng med andre byer og med de nære omgivelser. ESPON projekter peger ligeledes på et behov for at opsætte grænser for visse typer af vækst for at undgå at ødelægge netop de kvaliteter, som gør et område attraktivt. 4 Planlægning i europæisk perspektiv - ESPON med en dansk vinkel

Landdistrikterne Landdistrikter er ofte forbundet med udfordringer som fraflytning, en ældre befolkning, skæv kønsfordeling, begrænset økonomisk vækst og begrænsede uddannelsesmæssige muligheder. Samtidig har mange landdistrikter en natur- og miljømæssig rigdom at byde på. Områderne rummer værdier, der indeholder potentiale for udvikling, og som kan medvirke til at skabe gode levevilkår for bosiddende. ESPON projekter har set på beslaglæggelse af ubebyggede arealer til byudvikling og forsøget på at kombinere by- og landbrugsmæssige behov indenfor en region. Det kan medføre flere interessekonflikter, men især i områder omkring de større byer har projekterne vist, at der kan være gode muligheder for at koble produktion og forbrug på nye måder. ESPON projekter peger også på, at landbrugets rolle og image vil blive ændret i takt med et øget fokus på fødevaresikkerhed og -kvalitet. Klima, miljø og energi Klimaet har ændret sig. ESPON projekter peger på, at kystnære områder og bymæssige områder fremover vil opleve klimaforandringer som en særlig udfordring. ESPON projekterne peger på en række internationale tendenser, hvor storbyer forbereder sig på klimaforandringer, så øgede vandmængder bliver håndteret, inden de skaber ødelæggelser. Flere steder bidrager klimatilpasningen også til rekreative formål, når de ikke eksempelvis fungerer som regnvandsopsamling. I projekterne peges på, at smarte bystrukturer kan producere og levere produkter og service med mindre behov for plads, energi- og naturressourcer. Smarte bystrukturer kan også medvirke i energiproduktionen. Det kan mindske udledningen af drivhusgasser og øge forsyningssikkerheden. Demografi og flyttemønstre Det har længe været kendt, at der bliver flere ældre, at fødselstallene falder, og at tilflyttere og især unge vandrer mod byerne. Denne bevægelse gavner typisk allerede velstående regioner og byer, mens flytning fra yderområder kun forstærker eksisterende uligheder. Af kortet på side 6 (Kort 3.4) fremgår, at der inden for Europa er udtalt forskel på fordelingen af ansatte indenfor videnskab og teknologi. Planlægning i europæisk perspektiv - ESPON med en dansk vinkel 5

6 Planlægning i europæisk perspektiv - ESPON med en dansk vinkel

Transport og mobilitet Transport, mobilitet og infrastrukturer spiller en væsentlig rolle for økonomisk vækst og udvikling af levevilkår. Samtidig har transport og infrastrukturanlæg betydelige negative miljøkonsekvenser og klimaeffekter. I ESPON projekterne ses en stigende tendens til at fokusere på, hvad forbundethed og forbindelser mellem mennesker, steder og områder betyder for både økonomisk og social udvikling. Det skal blandt andet ses i lyset af fremvæksten af mange nye kommunikationsteknologier, som medfører nye adfærdsmønstre og ændrede mobilitetsbehov. Dette kan potentielt ændre udviklingsbetingelserne og -ønskerne markant i både by- og landområder. Nye visioner og værktøjer på vej Europa 2020 er EU s vækststrategi for det kommende årti. Strategiens fokus er smart, bæredygtig og inkluderende vækst i EU. I strategien har EU fastsat fem centrale mål, som gælder beskæftigelse, uddannelse, forskning og innovation, social inklusion og fattigdomsbekæmpelse samt klima og energi. EUs 2020 strategi er rammesættende for kommende europæiske udviklingsprogrammer i perioden 2014-2020, herunder også det kommende ESPON-program, ESPON 2014-2020. Med nye udfordringer og muligheder og nye politiske mål følger et behov for nye værktøjer. Mange af ESPON-programmets projekter har til hensigt at udvikle nye værktøjer og metoder. Et projekt har udviklet en metode til vurdering af virkninger på territorier, også kaldet TIA, Territorial Impact Assessment. Metoden er særlig relevant i forbindelse med store projekter og kan eksempelvis bruges til at vurdere og evaluere fremkommelighed i en region, illustrere samspillet mellem by og land og mulige problemområder samt anvendes i risikoanalyser. Planlægning i europæisk perspektiv - ESPON med en dansk vinkel 7

Få mere information om ESPON: Naturstyrelsen: www.nst.dk Aalborg Universitet, Center for Fysisk Planlægning: www.dcsp.dk ESPON: www.espon.eu På www.dcsp.dk kan du finde hovedrapport og samlerapport om Europæiske tendenser i territorial udvikling, governance og planlægning. Denne folder er udarbejdet af Naturstyrelsen og Aalborg Universitet i 2013. Kolofon Grafisk design: Jesper Bundgaard, Naturstyrelsen Fotos: COLOURBOX ISBN: 978-87-7279-697-0 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk