SVØMMEBAD TILSTANDSVURDERING

Til Assens Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2010 SVØMMEBAD TILSTANDSVURDERING

SVØMMEBAD TILSTANDSVURDERING Revision 00 Dato 2010-09-27 Udarbejdet af HHA, MARB Kontrolleret af OLEM Godkendt af Beskrivelse Rapport 10438017\MB00017-2-ANNK Ref. 10438017 Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T +45 6542 5800 F +45 6542 5999 www.ramboll.dk

TILSTANDSVURDERING INDHOLD 1. Indledning 1 2. Sammenfatning 2 2.1 Konstruktioner 2 2.2 Bassinfolie 2 2.3 Bassinafdækning 2 2.4 Tagbelægning 2 2.5 Nyt depotrum for svømmerekvisitter 2 2.6 Damprum 3 2.7 Bade- og omklædningsrum 3 2.8 Ventilation 3 2.9 Vandbehandling 3 2.10 VVS-installationer 4 3. Beskrivelse 5 3.1 Konstruktioner 5 3.1.1 Promenadedæk 5 3.1.2 Bassinkonstruktion 5 3.1.3 Kælder 5 3.1.3.1 Ingeniørgange og teknikrum 5 3.1.4 Øvrige faciliteter 6 3.1.4.1 Generelt 6 3.1.4.2 Omklædningsrum 6 3.2 Ventilation 6 3.2.1 Svømmehalsventilation 6 3.2.2 Bade- og omklædningsventilation 6 3.3 Vandbehandling 6 3.3.1 Generelt 6 3.3.2 12,5 x 25 m. svømmebassin 6 3.3.3 7,5 x 12,5 m. varmtvandsbassin 7 3.3.4 Kemikaliedosering 7 3.3.5 Pulverpålægningsrum 7 3.4 VVS installationer 7 3.4.1 Brugsvandsinstallation 7 3.4.2 Varmeinstallationer for ventilationsanlægget og bassinvekslere 8 3.4.3 Afløbsrør under promenader 8 4. Registreringer 9 4.1 Bassinkonstruktioner 9 4.2 Ventilation 9 4.3 Vandbehandling 9 4.4 VVS installationer 9 4.5 Konstruktioner 9 4.5.1 Promenadedæk 9 4.5.2 Generelt 9 4.5.2.1 Omklædningsfaciliteter 9 4.5.3 Ingeniørgange og teknikrum 9 4.5.4 Målinger 10 4.6 Ventilation 12

TILSTANDSVURDERING 4.6.1 Svømmehalsventilation 12 4.6.2 Bade- og omklædningsventilation 12 4.7 Vandbehandling 12 4.7.1 12,5 x 25 m. svømmebadsanlæg 12 4.7.2 7,5 x 12,5 m. varmtvandsbassin 13 4.7.3 Kemikaliedosering 13 4.7.4 Pulverpålægningsrum 13 4.8 VVS installationer 13 4.8.1 Brugsvandsinstallationer 13 4.8.2 Varmeinstallationer for ventilationsanlæg og bassinvekslere 13 4.8.3 Afløbsrør under promenader 13 5. Tilstandsvurdering 14 5.1 Konstruktioner 14 5.1.1 Promenadedæk 14 5.1.2 Generelt 14 5.1.2.1 Omklædningsfaciliteter 14 5.1.3 Ingeniørgange og teknikrum 14 5.1.4 Målinger 15 5.2 Ventilation 16 5.2.1 Svømmehalsventilationsanlæg 16 5.2.2 Bade- og omklædningsventilation 16 5.3 Vandbehandling 17 5.3.1 Generelt 17 5.3.2 12,5 x 25 m. svømmebassin 17 5.3.3 7,5 x 12,5 m. varmtvandsbassin 17 5.3.4 Kemikaliedosering 18 5.3.5 Pulverpålægningsrum 18 5.4 VVS-installationer 18 5.4.1 Brugsvandsinstallation 18 5.4.2 Varmeinstallationer for ventilationsanlæg og bassinvekslere 18 5.4.3 Afløbsrør under promenader 18 6. Økonomi 19 6.1 Konstruktioner 19 6.2 Ventilation 19 6.2.1 Svømmesal 19 6.2.2 Bad og omklædning 20 6.3 Vandbehandling 20 6.3.1 Svømmebassin 20 6.3.2 Varmtvandsbassin 20 6.3.3 Kemikaliedosering 20 6.3.4 Pulverpålægningsrum 21 6.4 Svømmebassin 21 6.5 Varmtvandsbassin 21 6.6 VVS 22 [For short content list please place the coursor HERE and insert it from menu. Remember to delete the above TOC + pagebreak] [DO NOT delete the following line since it contains a section break delete this field before printing]

TILSTANDSVURDERING 1 1. INDLEDNING For Assens Kommune har Rambøll gennemført en registrering og tilstandsvurdering af svømmebadet beliggende på adressen Tommeruphallerne Tallerupvej 85 5690 Tommerup Svømmebadet er en selvejende institution. Formålet med tilstandsvurderingen er at give Assens Kommune et overblik over svømmebadets tilstand og en vurdering af økonomi ved efterfølgende udbedring af fundne skader mv. Følgende dele er der foretaget registrering af: - Bassinkonstruktioner - Ventilationsanlæg for svømmehal - Vandbehandlingsanlæg - VVS- installationer, delvis

TILSTANDSVURDERING 2 2. SAMMENFATNING Der er udført en tilstandsvurdering af hovedsagligt bassinkonstruktionerne, ventilations- og vandbehandlingsanlægget og kun en summarisk gennemgang af VVS-installationer i teknikkælder og krybegange. Tilstandsvurderingen tager udgangspunkt i, at svømmeanlæggets levetid forlænges de næste 20-25 år. 2.1 Konstruktioner Selve bassinkonstruktionen er i normal stand, og der ses ikke nogen kritiske skader på bassinvæggene. På undersiden af promenadedækkene ses der mange gennemsivninger og skader specielt på promenadedæk ved vipper samt ved vederlag langs bassinsider. Dette skyldes hovedsagligt, at der mangler/ er en utæt membran under promenadeklinkerne. Denne bør reetableres således, at gennemsivningerne stoppes, og dermed bremses nedbrydningen af promenadedækkene. Pga. det skadesomfang, der er registreret, ved besigtigelsen, på undersiden af promenadedækkene, bør der straks etableres en afstivning af dækkene og udføres mindre betonreparationer. En mere gennemgribende renovering af dækket skal dog udføres relativt hurtigt for at konstruktionerne ikke skal nedbrydes væsentlig mere. Disse tiltag er overslagsmæssigt budgetteret til kr. 1.645.000 ekskl. moms. 2.2 Bassinfolie Bassinfolien ser ganske god ud uden synlige folder i bassinet, hvilket indikerer, at folien gennemgående er i orden. Det er dog umiddelbart vanskeligt at se, hvor gammel bassinfolien er, men vi vurderer, at den er mindst 10 år gammel. Det er oplyst, at bassinet er 7 år gammelt. Levetiden for bassinfolier er meget forskellig, men for svømmebassinet må forventes en levetid på mellem 10 og 15 år, men den for varmtvandsbassiner er væsentlig lavere, omkring det halve. Udgiften til udskiftning af den synlige folie i bassiner og overløbsrender andrager for svømmebassin ca. kr. 355.00,- ekskl. moms og kr. 100.000,- ekskl. moms for undervisnings/varmtvandsbassin. 2.3 Bassinafdækning For varmtvandsbassin er der udført afdækningstæppe. Vi er ikke informeret om, hvor gammelt tæppet er, men en levetid på mellem 15 og 20 år vil være realistisk. En udskiftning vil andrage ca. kr. 50.000,- ekskl. moms. 2.4 Tagbelægning Den indvendige stålplade er ikke tilstrækkelig damptæt, hvorfor der dannes kondens oppe i tagisoleringen under PVC tagdækningen. Så længe isoleringen og fiberpladerne kan opsuge kondensen, løber det ikke ned i svømmehallen. Det er oplyst, at der kun kommer kondensvand ned om sommeren, og det skyldes, at damptrykket i isoleringen bliver større end det indvendige damptryk i svømmehallen på grund af solopvarmning af tagkonstruktionen. Det vil derfor være nødvendigt at udskifte tagbeklædning inkl. isolering og fiberplader og erstatte dem med en stålplade med påsvejst dampmembran, efterfulgt af trædefast isolering og afsluttet med tagbeklædning, f.eks. i form af tagpap. Disse tiltag vil overslagsmæssigt andrage kr. 2.850.000,- ekskl. moms. 2.5 Nyt depotrum for svømmerekvisitter Der er udført et nyt depotrum for svømmerekvisitter som let bygning i organiske materialer. Bygningen er uopvarmet og uden ventilation. Om vinteren er det oplyst, at vandet "driver" ned ad væggene.

TILSTANDSVURDERING 3 Da der sandsynligvis er tale om en "kold" konstruktion af vægge og loft, vil der være en stor risiko for kondens i konstruktionen, hvis damptrykket bliver for stort. En mulig løsning vil være at erstatte den fugtige kolde rumluft med opvarmet udeluft for at holde damptrykket nede. Dette kan ses med en modstrømsveksler med varmeflade, der styres efter luftfugtigheden og rumtemperaturen. Anlægsmæssigt vil investeringen overslagsmæssigt andrage kr. 50.000,- ekskl. moms. 2.6 Damprum Umiddelbart er der ikke tilstrækkeligt lukket mellem svømmehal og baderum i herreomklædningsrum, hvilket kan "ødelægge" funktionen af svømmehals- og bade/omklædningsanlæg. Vi er ikke gået nærmere ind på løsningen, men umiddelbart vurder vi, at der godt kan blive tale om en investering på mellem kr. 50.000 og 100.000,- ekskl. moms. 2.7 Bade- og omklædningsrum I denne tilstandrapport er ikke medtaget nødvendige renoveringer i bade- og omklædningsrum, men det er vigtigt, at minimum baderummene renoveres med nye gulv- og vægmembraner og nye klinker i henhold til gældende vådrumsanbefalinger, idet der i dag er oplyst gennemsivninger i dækket over skydekælderen. Herudover trænger selve omklædningsrummene til en renovering af mere kosmetisk årsager. 2.8 Ventilation For svømmehalsventilationen er der mest af alt tale om at" færdiggøre" den tidligere ventilationsudskiftning med tilhørende nyt ventilationsrum, idet der mangler forsvarlige adgangsveje til ventilationsrum, ligesom afløbsforhold skal etableres for bortledning af kondensvand fra ventilationsanlæg. Herudover bør indblæsningsluften kanalføres i krybekælder for ikke at forstærke nedbrydningen af såvel bassin- som promenadedækskonstruktioner. For svømmehalsanlæg bør luftmængden opjusteres, når undervisningsbassin anvendes som varmtvandsbassin, ligesom begge anlæg bør serviceres som almindelig vedligehold. Samlet er der overslagsmæssigt tale om et budget på kr. 620.000,- ekskl. moms. 2.9 Vandbehandling For vandbehandlingsanlæg til svømmebassin er vurderingen, at det lever op til gældende regler, men at i det åbne vacuumpulverfilter er filterposerne nedslidt, ligesom fordampningen fra den åbne vandoverflade skal udledes til det fri og ikke ud i teknikkælderen. Herudover foreslås hovedpumpen udskiftet, da effektiviteten synes meget lav. Disse tiltag er overslagsmæssigt budgetteret til kr. 430.000,- ekskl. moms. For varmtvandsbassinet kan det siges, at det ikke overholder gældende krav til såvel undervisningsbassin med vandtemperatur < 29 0 C, og at bassinet ikke uden væsentlige ombygninger med ekstra bundindløb og ekstra udløb kan opgraderes til varmtvandsbassin. De eksisterende tryksandfiltre og vandgennemstrømningen gennem bassin anbefales som minimum udskiftet inkl. den nye hovedcirkulationspumpe for at sikre, at filtrene er velegnede til offentlige svømmeanlæg med tilstrækkeligt flow gennem bassin. Samlet er der overslagsmæssigt tale om et budget på kr. 430.000,- ekskl. moms. Herudover lever de eksisterende kemikalierum med dosering ikke op til gældende regler, hvorfor de bør opgraderes, så de lever op til gældende regler for at sikre såvel konstruktioner som driftspersonale. Opgraderingen er overslagsmæssigt budgetteret til kr. 355.000,- ekskl. moms. Opslæmningsrum for pulver til svømmehalsanlæg lever ligeledes heller ikke op til gældende regler, hvorfor der ligeledes her skal ske en opgradering til i alt kr. 85.000,- ekskl. moms. Såfremt man ønsker at udskifte det eksisterende vandrensningsanlæg for svømmebassin med f.eks. nye tryksandfiltre med hovedpumpe, vil det andrage kr. 1.405.000,- ekskl. moms. Ønskes undervisningsbassinet opgraderet til varmtvandsbassin skal bassinet forstærkes med ekstra ind- og udløb samt helt nyt vandbehandlingsanlæg, hvilket groft vurderes til en samlet investering på kr. 2.300.000,- ekskl. moms.

TILSTANDSVURDERING 4 2.10 VVS-installationer Installationerne er kun gennemgået i teknikkælder og krybekældre under promenader. Her fremgår det, at især koldtvandstikket er nedbrudt og skal udskiftes, ligesom isolering på nye varmeforsyningsrør til svømmehalsventilationsanlæg er faldet ned nogle steder. Herudover er der faldet et afløbsrør ned i krybekælder grundet tærret rørophæng, hvorfor dette skal genetableres og øvrige ophæng gennemgås. Overslagsmæssigt er vurderet et budget på kr. 155.000,- ekskl. moms.

TILSTANDSVURDERING 5 3. BESKRIVELSE 3.1 Konstruktioner 3.1.1 Promenadedæk Promenadedækket er belagt med klinker. Der er i forbindelse med udskiftningen af folien i bassinet udført reparation/udskiftning af klinker i en bredde af ca. 50 cm omkring bassinet. Promenadedækkene er præfabrikerede huldækelementer. Der er ikke oplysning om, om der er udlagt en membran på promenadedækket under klinkerne. 3.1.2 Bassinkonstruktion Der er 2 bassiner, et 25 m bassin og et opvarmningsbassin. 25 m bassinet er 12,5 m x 25 m. Opvarmningsbassinet er 7,5 m x 12,5 m. Svømmebassinet og opvarmningsbassinet er forsynet med højtliggende overløbsrender langs bassinets langsider og plinte i gavlene. I opvarmningsbassinet er der højtliggende overløbsrender langs alle siderne. Bassinvægge er oprindeligt betonelementer. I 1992 er bassinkonstruktionerne blevet renoveret. I den forbindelse er skvulperenden ændret til overløbsrender og bassinvæggene er omstøbt med beton. Bassinet er belagt med en pvc-folie. Folien oplyses at være ml. 7 år gammel. Skitse 01 Snit i bassinvæg efter ombygningen i 1992 Der er en 1 meter vippe og en 3 meter vippe i forbindelse med 25 m bassinet. 3.1.3 Kælder 3.1.3.1 Ingeniørgange og teknikrum Vægge og dæk står som ubehandlede betonoverflader. Promenadedækket bæres hhv. af bjælker/søjler og bærende vægge. Det fremstår som om, at der er monteret katodisk beskyttelse på de nye overløbsrender samt på 3 ankre til 1 meter vippen.

TILSTANDSVURDERING 6 3.1.4 Øvrige faciliteter 3.1.4.1 Generelt I selve hallen er der glaspartier på den ene langside mod p-pladsen. Ved den anden langside er der omklædningsrum og kontor mv. Gavle er udført i hulmur. Tagkonstruktionen består af malede trapez stålplader herpå isolering, masonit plade som er belagt med tagfolie. Tagkonstruktionen bliver båret af en limtræskonstruktion. Pt. er der en renovering i gang, hvor foden af limtræsbuerne er fjernet, og der er opstøbt en sokkel af beton, således at limtræ løftes over promenadedækket. 3.1.4.2 Omklædningsrum I bruseområdet er vægge beklædt med fliser. På gulvet er der over den gamle flisebelægning udlagt epoxy med sand i overfladen. 3.2 Ventilation 3.2.1 Svømmehalsventilation Ventilationsaggregat er udskiftet i 2006 med et nyt fabr. Menerga ThermoCond type 351601 anlæg med integreret styring placeret i nyt ventilationsrum for gavl af svømmehal. Samtidig er indblæsnings- og udsugningsforholdene ændret, idet indblæsning nu foretages gennem krybekælder for indblæsning af eksisterende gulvriste mod udvendig glasfacade. Eksisterende kanalføring i krybekælder er delvis nedtaget, således at ca. halvdelen er rørført, mens resten foregår gennem krybekælder. Udsugning foretages via synlig kanal med jævnt fordelte udsugningsstudse, placeret mod gavl ved varmtvandsbassin og ned langs med bassiner mod omklædningsbygning. Friskluftindtag via vægrist og afkast over tag med jethætte. 3.2.2 Bade- og omklædningsventilation Ventilationsaggregatet er ligeledes udskiftet i 2006 med et nyt fabr. Menerga Resolairtype type 663801 med regenerativ-varmegenvindinganlæg med integreret styring placeret i eksisterende ventilationsrum i kælder. Indblæsning og udsugning i omklædnings- og baderum via eksisterende synlige kanaler med riste. Indblæsning foretages i tøromklædningerne og udsugning væsentlig i baderum og via udsugning over toiletter. Umiddelbart er der udført en ny friskluftkanal for friskluftindtag i kælderlysskakt og afkast over tag via eksisterende afkastkanal. 3.3 Vandbehandling 3.3.1 Generelt Bassinerne er oprindeligt fra 1972 og ombygget i 1992, hvor der er udført nye højtliggende overløbsrender og nye bundindløb. Bassinerne er forsynet med bundudløb. 3.3.2 12,5 x 25 m. svømmebassin Bassinet er et traditionelt 12,5 x 25 meter bassin med 4 meter dyb springende med skrånende bund op til den lave ende med en vanddybde på 1,23 meter. Der er overløbsrende på begge langsider og traditionelle opkanter for gavle. Fra overløbsrender løber bassinvandet til udvendig betonstøbt udligningstank, hvorfra det med frekvensstyret "transportpumpe" pumpes over i de oprindelige vacuumpulverfiltre. Fra filter pumpes bassinvandet med frekvensstyret hovedpumpe efter flow til bundindløb. "Transportpumpen" styres ved at holde konstant vandstand i vacuumpulverfilteret, mens hovedpumpen styres efter monteret flowmåler i hovedindløb til bassin.

TILSTANDSVURDERING 7 På hovedindløb udtages delstrøm til aktivt kulfilter, bassinopvarmningsveksler og mole og kemikaliedosering. Umiddelbart vurderet er stort set alle vandbehandlingsrør udskiftet i 1992, dog med undtagelse af få rustfri stålrør i forbindelse med vacuumpulverfilteret. 3.3.3 7,5 x 12,5 m. varmtvandsbassin Bassinet er oprindeligt et traditionelt undervisningsbassin med en vanddybde på 0,77 m. Bassinet er forsynet med højtliggende overløbsrender på bassinets langsider, mens der er udført traditionelle opkanter på gavle. Fra overløbsrender løber bassinvandet til udvendig betonstøbt udligningstank, hvorfra det med hovedpumpen pumpes til tryksandfiltre og videre til bundindløb. Hovedpumpen er med konstant hastighed uden frekvensomformer. Efter sandfiltre på hovedindløb udtages delstrøm til aktivt kulfilter, bassinopvarmningsveksler og mole- og kemikaliedosering. Umiddelbart vurderet er alle vandbehandlingsrør udskiftet i 1992. 3.3.4 Kemikaliedosering For kemikaliedosering er der indrettet to separate kemikalierum for henholdsvis saltsyre og natriumhypoklorit. Rummene er forsynet med fælles mekanisk ventilation i plast ført over tag for syre, klor og pulverrum. Friskluft tages gennem ventil i vægge fra forrum, som igen er forsynet med udvendig dørrist. Kemikaliedoseringen foretages i delstrøm i kemikalierum, idet doseringspumpen er løst opsat på væg med deraf ikke sikrede trykslanger til følge. For klorrum er der udført opkant ved dør, der nok senere er forsynet med afløb, mens der for syrerum ikke er etableret opkant. Gulv er forsynet med klinker. 3.3.5 Pulverpålægningsrum For pålægning af pulver på vacuumpulverfilteret er indrettet et selvstændigt rum, hvor filterpulver opbevares og opslæmmes for pålægning af vacuumfilteret. Rummet har fælles udsugningsanlæg med kemikalierrum, og luften ledes over tag. Pålægningsbakken er placeret ca. 1.600 mm over gulv. 3.4 VVS installationer 3.4.1 Brugsvandsinstallation Der er kun foretaget en summarisk gennemgang af brugsvandsinstallationer i teknikkælder, mens distributionssystem til bade- og omklædningsrum ikke er gennemgået. I teknikkælder indføres koldtvandsstik og fordeler til brugsvandsopvarmning og videre frem til udligningstanke og videre til de øvrige tapsteder. Det varme brugsvand tilberedes i en "3-benet" varmeveksler med beholder som såkaldt ladekreds. Det varme brugsvand er forsynet med cirkulation.

TILSTANDSVURDERING 8 3.4.2 Varmeinstallationer for ventilationsanlægget og bassinvekslere Der er kun foretaget en summarisk gennemgang af varmeinstallationer i teknikkælder og frem til de to ventilationsanlæg. Bassinvekslerne er forsynet med elektronisk Danfoss regulering, ligesom styring af ladekredsveksler. Ventilationsvarmefladerne er styret af Menerga-anlæggenes integrerede varmestyring opbygget med en blandesløjfe med en 2-vejs motorventil. For svømmehalsventilationsanlægget er der trukket nye varmeforsyningsledninger fra teknikkælder frem gennem krybekælder mod facade frem til ventilationsrum for gavl af svømmehal. 3.4.3 Afløbsrør under promenader Afløb fra promenader er udført i HT-plast og placeres ophængt under krybekælderloft. Gulvafløb er udført i rustfri stål.

TILSTANDSVURDERING 9 4. REGISTRERINGER 4.1 Bassinkonstruktioner Tilstandsvurderingen er baseret på visuel besigtigelse og for at verificere betonkonstruktionernes tilstand, er der foretaget enkelte destruktive prøvninger såsom udtagning af betonborestøv til kloridmålinger og ophugninger. Udvalgte fotos fra betoneftersynet kan ses i bilag A. Plantegning med angivelse af, hvor prøver er udtaget kan ses i bilag B. 4.2 Ventilation Ventilationsanlæg er visuelt gennemgået, og anlægsdata er udlæst fra anlæggenes integrerede styringer. 4.3 Vandbehandling Ud over en visuel gennemgang af anlæg er der foretaget en vurdering af vandbehandlingsanlæggenes kapacitet i forhold til gældende lovkrav i henhold til gældende svømmebadsbekendtgørelse. Herudover er kemikaliedosering og opbevaring blevet gennemgået. Anlægget er omfattet af den nye bekendtgørelse, der gælder frem til den 4. november 2010. I bekendtgørelsen skelnes mellem "eksisterende" og "nye og ombyggede", hvor kravene til eksisterende er som tidligere. Bekendtgørelsen udløber den 4. november 2010, idet By- og Landskabsstyrelsen undersøger om de nye og skrappere regler, der gælder for "nye og ombyggede anlæg" også skal gælde for de eksisterende anlæg. Selv ud fra de gamle regler opfylder undervisningsbassinet ikke kravene til at køre som varmtvandsbassin. 4.4 VVS installationer VVS installationer er kun overordnet gennemgået i teknikkælder og kun stikprøvevis. 4.5 Konstruktioner 4.5.1 Promenadedæk Der er registreret områder med skrukke klinker på promenadedækket. 4.5.2 Generelt Det er oplyst, at der er problemer med, at det drypper fra loftet inde i hallen om sommeren. 4.5.2.1Omklædningsfaciliteter Der er registreret utætheder omkring gulvafløb fra omklædningsrummene. 4.5.3 Ingeniørgange og teknikrum Ved alle afløb fra overløbsrenderne ses tørre hvide og brune udfældninger som tegn på gennemsivende bassinvand, jf. foto 1. Enkelte steder er der lodrette og vandrette revner i væggene, med og uden hvide udfældninger, jf. foto 2. I støbeskel og samlinger er der hvide udfældninger. Udfældningerne er tørre. På søjler ved terræn er der smuldrende beton og blotlagt tilslag på de nederste ca. 200 mm af søjlerne, jf. foto 3. Generelt er der kraftige hvide og brune udfældninger omkring gulvafløbene på undersiden af promenadedækket, jf. foto 4. Flere steder er der også kraftige betonafskalninger med korrosion på bagvedliggende armering.

TILSTANDSVURDERING 10 Specielt langs bassinkanten og ved næsten alle elementfugerne ses hvide og brune udfældninger og revner på undersiden af promenadedækket, jf. foto 5 og 6. Desuden ses i disse områder store betonafskalninger på undersiden af promenadedækket.flere steder kunne der ses relativt store delamineringer. I afskalningerne er der blotlagt armering med kraftig korrosion, jf. foto 7. Der ses flere revner med hvide udfældninger og stalaktitter drypsten på undersiden af promenadedækket, jf. foto 8. Omkring indblæsningskanaler i promenadedækket er der hvide og brune udfældninger, smuldrende betonoverflade med blotlagt tilslag i overfladen og enkelte steder afskalninger af beton med synlig korrosion på bagvedliggende armering, jf. foto 9. Der ses kraftig korrosion på stålbjælkerne, jf. foto 11. På betonbjælken til 1 meter vippen, ses kraftige hvide og brune udfældninger samt revner, jf. foto 10. Bolte til 1 meter vippen (hvor der ikke er monteret katodiskbeskyttelse) er med kraftig korrosion, jf. foto 10. 4.5.4 Målinger For at bestemme dæklaget på armeringen, er der udført dæklagsmålinger på undersiden af promenadedækket i ingeniørgangen. Hvor målingerne er udført kan ses på plantegning i bilag B og resultaterne kan ses i nedenstående skema. Dæklagsmålingerne er udført med covermeter og kalibreret med ophugning, jf. foto 9. Derudover er der udtaget betonboremel til kloridmålinger(rct). Udtagelsesstederne kan ses i bilag B. Der er kun udtaget prøver i undersiden af promenadedækket. Dette pga. at der er katodiskbeskyttelse i bassinvæggene. Resultaterne fra kloridmålingerne er ligeledes angivet i nedenstående skema. Prøverne er udtaget for at verificere de visuelle registreringer. Dvs. hvor der ingen synlige skader er bør kloridindholdet være lavt. Hvor der er visuelle skader bør kloridindholdet være højt (hvis skaderne skyldes klorider). Placering Beskrivelse Kloridmåling Afstand fra overflade (mm) 1 Ingen synlige skader. Midt i element. Ca. 30 cm fra elementfuge uden synlige skader. 2 Hvide+ brune udfældninger og stalaktitter (våde). Revner og afskalninger af beton. 3 Ingen skader midt på element. 4 Stor afskalning, rust på armering. Prøve taget ca. 40 cm fra elementfuge. 0-15 15-25 0-12 12-25 Chlorid (vægt %) 0,027 0,027 0,237 0,227 Dæklagsmåling 12-15 mm (lokalt 7 mm) 10-13 mm (Ophugning D=10 mm) 0-12 12-25 0,041 0,017 10-13 mm 0-15 0,026 10-12 mm (ophugning D=10 mm) 5 20 cm fra elementfuge 0-15 0,053 6 Ingen skader, midt på 0-12 0,043 12-14 mm element. Ca. 1 m fra bassinkant. 7 Prøve taget lige ved fuge, midt i skadet område (ved siden af prøve 6) 0-12 0,227 12-14 mm

TILSTANDSVURDERING 11 Placering Beskrivelse Kloridmåling Bjælke til 1 meter vippe -- -- 23-30 mm Der er udført 3-4 ophug for at undersøge armeringens tilstand i områder med hvide og brune udfældninger. I alle ophuggene blev der fundet kraftig korrosion på armeringen og dermed kraftig tværsnitsreduktion af armeringen. I et tilfælde var armeringen korroderet over. Et ophug blev udført, hvor der var en delaminering. Her blev der fundet kraftig korrosion på bagvedliggende armering samt vand i delamineringen.

TILSTANDSVURDERING 12 4.6 Ventilation 4.6.1 Svømmehalsventilation Ved besigtigelsen blev flow og driftsdata registret som følger: Indblæsning: 12.550 m 3 /h Udsugning: 13.100 m 3 /h Varmegenvinding: 84,7 % Udsugningstemperatur: 29 0 C Udsugningsfugtighed: 62,1 % RF Filtermodstand friskluft: 63 pa Udsugningsfilter: 25 pa Kondensafløb fra aggregat var reduceret ned med 5 mm nippel og ført til udsparring i betongulvplade(der var ikke gulvafløb). Ved afmontering af nippel løb der vand fra kondensbakke i aggregat. Der havde stået meget vand i anlægget, idet det tog forholdsvis lang tid før at afløbet løb tør. Der var store "vandpytter" på gulvet, hvorfor der var lagt forskellige bygningsmaterialer ud på gulvet for at gå tørskoet. Gulv i ventilationsrum er sænket ca. 1,5 meter i forhold til omgivende terræn. Der var ikke udført trappe ned til ventilationsrum, hvorfor adgang var via trappestige. Der var ingen afspærring ved dør. Ventilationskanaler i ventilationsrum fremtrådte med varme- og kondensisolering. Den bygningsmæssige indblæsningskanal (krybekælder mod glasfacade) fremstod rengjort og lufttæt, idet dog gamle ventilationsrørgennemføringer mod oprindelig ventilationskælder var noget utætte, ligesom nogle af kanalgennemføringerne var lukket med plastposer. I krybekælder var ca. 1/3 af indblæsningsristene forsynet med kanalføring, idet hovedrør var åbne i begge ender. Resten var i direkte forbindelse med den bygningsmæssige kanal. I svømmehal var gulvindblæsningsriste afdækket med zinkplader for at øge lufthastigheden i indblæsningen. Der var ca. 20-400 mm frit, og indblæsningsristene var alle gået i stykker. Eksisterende indblæsningsrør, som ikke er i anvendelse mere, var afproppet i kælder. Udsugning sker ved synlig kanal med jævnt spredte udsugningsrør. 4.6.2 Bade- og omklædningsventilation Ved besigtigelsen blev flow og driftsdata registret som følger: Udsugningstemperatur: 27,5 0 C Indblæsningstemperatur: 24,1 0 C Ved omskiftning mellem de enkelte genvindingsflader, blev der skabt trykstød, der fik kanalerne til at "snakke". I herreomklædningen var der inddraget en del af baderummet til dampbad, hvorfor en del af udsugningsventilerne var tildækket/afdækket, ligesom der ikke synes at være tilstrækkeligt afdækket luftteknisk mellem baderum og svømmehallen. De synlige kanaler i herreomklædningsrum synes i god stand, men det var ikke muligt at besigtige dameomklædningen, men det vurderes ligeledes at være i god stand. 4.7 Vandbehandling 4.7.1 12,5 x 25 m. svømmebadsanlæg Der blev registeret følgende hovedkomponenter: 1,85 x 2,6 meter vacuumfilter med 23 filterelementer á 1,2 x 0,95 m = 52,4 m 2.

TILSTANDSVURDERING 13 Hovedcirkulationspumpe fabr. DESMI PVLN 2200.61 2600/6400 l/m v. 11/6 mvs, 11 kw motor med frekvensomformer styret efter flow Frekvensomformer Danfoss Aqua Drive 43,4 Hz, 13,3 A og 867 omdr. Hovedflowmåler visate 180 m 3 /h. Ø 900 mm aktivt kulfilter, 6,0 m 3 /h. Filtermateriale udskiftet 10/03-2010 Delstrømspumpe til kulfilter, varmeveksler, kemikaliedosering og målevand fabr. DESMI type PVLN 050.42.005 Pladevarmeveksler fabr. AlfaLaval type P22H-105, 95 kw ved 80/40 22/45 0 C Transportpumpe fabr. DESMI type PVLN 2200.82-010, 4 kw og cosfi=0,76 Hovedflow på anlæg blev kontrolmålt af Rambøll til 181 m 3 /h. 4.7.2 7,5 x 12,5 m. varmtvandsbassin Der blev registreret følgende hovedkomponenter: 3 stk. fabr. Triton type TR-140 med et sandareal på 0,64 m 2 og vurderet 4-500 mm sandlag. Hovedcirkulationspumpe fabr. Speck type Badu ressort 40V, 2,7 kw motor med en løftehøjde på 18,1 mvs Nyt kulfilter fabr. Astral type PTK1200, ø 1.000mm og 1.200 mm kulhøjde med et flow på 4,5 m 3 /h. kul skiftet 10/03-2010 Gammelt kulfilter aflukket. Ø 500 med kuludskiftet 14/12-2006 Delstrømspumpe til kulfilter, varmeveksler, kemikaliedosering og målevand fabr. Grundfos typetp50/120/2, 6,9 m 3 /h ved 6,9 mvs. Motor på 0,75 kw. Pladevarmeveksler fabr. AlfaLaval type P01 104-3333TV, 80/50-26/45 0 C Hovedflow på anlæg blev kontrolmålt af Rambøll til 22 m 3 /h. 4.7.3 Kemikaliedosering Rummene blev visuelt gennemgået. 4.7.4 Pulverpålægningsrum Rummet blev visuelt gennemgået. 4.8 VVS installationer 4.8.1 Brugsvandsinstallationer Ventiler på hovedkoldtvandsstik er stærkt nedbrudte, ligesom kondensisolering mangler. Brugsvandssystem er opbygget med pladevarmeveksler med 300 liter buffertank type Reflex. 4.8.2 Varmeinstallationer for ventilationsanlæg og bassinvekslere Varmeisoleringen på varmeforsyningsledninger til ventilationsanlæg for svømmehal er faldet af inde i krybekælder. 4.8.3 Afløbsrør under promenader Afløbsledninger fra promenadeafløb er faldet ned i krybekælder over mod glasfacade.

TILSTANDSVURDERING 14 5. TILSTANDSVURDERING 5.1 Konstruktioner 5.1.1 Promenadedæk De skrukke klinker kan medføre, at der kan stå vand under klinkerne. 5.1.2 Generelt De dryp, der observeres fra loftet om sommeren, vurderes at skyldes sommerkondens. I samlinger mellem stål trapezpladerne diffunderer der om vinteren fugt op, som kondenserer oppe i isoleringen pga. det udadrettede damptryk, der er om vinteren. Mængden af kondens er ikke større end, at isoleringen kan optage det. Om sommeren, når solen skinner på tagfladen, sker der en kraftig opvarmning af tagfladen, og dermed opstår der et indadrettet damptryk. Dette medfører, at den fugt, der var kondenseret i isoleringen, fordamper og kondenseres på stålpladerne. Ved samlingerne i stålpladerne vil kondensvandet dryppe ud. Der er risiko for, at der med tiden vil ske en opfugtning af tagkonstruktionen idet, der formodentligt akkumuleres mere fugt oppe i konstruktionen om vinteren i forhold til, hvad der drypper ud om sommeren. 5.1.2.1Omklædningsfaciliteter Gulvafløb er utætte, og det er ved besigtigelsen registreret, at nye gulvafløb ikke er udført med vandtætningsflanger, således at der er stor risiko for, at der kan opstå utætheder omkring gulvafløbene. Derudover er det uvist, om der er en vådrumsmembran under klinker/epoxy. Gulvbelægning og vægbeklædning bør renoveres, og der bør benyttes dertil egnede gulvafløb for at sikre en vandtæt overflade. Det anbefales, at flisebelægning i bruseområdet renoveres i omklædningsrummene. 5.1.3 Ingeniørgange og teknikrum Omkring gulvafløb, elementfugerne og samling mellem dækelementer og bassinvægge er der fundet aktive gennemsivninger med kalk-, salt og rustudfældninger (flere steder er udfældningerne våde). Ved gennemsivninger gælder, at der sker en udludning af kalk (CaCO 3 ) og ophobning af chlorider (Cl - ) i betonen. Udludning af kalk ses som hvide kalktapeter eller drypsten (stalaktitter) og medfører styrketab af betonen i det pågældende område. Ophobningen af chlorider kan medføre korrosion på armeringen. Korrosionsprodukterne(rustudfældningerne) er tegn på korrosion af armeringen forårsaget af chlorider eller karbonatisering. Alle revnerne og afskalningerne i betonen på undersiden af promenadedækket skyldes korrosion på bagvedliggende armering. Den høje temperatur i ingeniørgangen medfører, at korrosionshastigheden er ca. fordoblet i forhold til alm. temperaturer. Det betyder, at alle skader sker meget hurtigere end normalt. Underside armeringen i promenadedækket er flere steder kraftigt angrebet af korrosion, hvilket kan medføre svigt af konstruktionsdelene. Det vurderes, at der er elementer, hvor der er ca. 30-50 % af den langsgående armering, som er korroderet over i undersiden af elementerne. Disse elementer bør understøttes. Gennemsivningerne skyldes en defekt eller manglende membran på promenadedækket. De hvide aflejringer, der er registreret omkring afløbene i overløbsrenderne, vurderes at være af ældre dato, dog er de fleste stadig aktive. Gennemsivningerne bør bremses for at nedsætte skadesomfanget, hvis konstruktionen skal bevares. Gennemsivningerne omkring rørgennemføringer i bassinvæggene, gulvafløbene, elementfugerne og samling mellem dækelementer og bassinvægge skal bremses for at sikre levetiden af konstruktionen. Det anbefales, at der etableres en tæt membran på promenadedækket, samt at der udføres betonreparationer på undersiden af dækkene. Skaderne omkring ventilationskanalhullerne i promenadedækket og på bjælken til 1 meter vippen vurderes at skyldes samme problematik som beskrevet ovenfor. Udfældningerne ved støbeskellene skyldes utætheder(gennemsivninger). Udfældningerne har formodentlig medvirket til, at støbeskellene har tætnet sig selv. De revner, der er registreret i bassinvæggene, vurderes at være såkaldte svindrevner. De revner, der er aktive udfældninger ved, bør tætnes for at sikre vandtætheden af bassinet.

TILSTANDSVURDERING 15 Stålbjælkerne samt anker til 1 meter vippen er med kraftig korrosion. Dette skyldes ligeledes påvirkningen fra chloridholdigt vand. Stålbjælker bør udskiftes eller afrenses og korrosionbeskyttes. Anker til 1 meter vippe skal udskiftes. 5.1.4 Målinger Kloridindholdet i beton kan angive, hvor stor risiko der er for korrosion på armeringen i konstruktionen. I nedenstående tabel er angivet vejledende grænseværdier for bestemmelse af risiko for chloridinitieret korrosion på armeringen. Kloridindhold, Sandsynlighed for korrosion Vægt i % af tør beton Under 0,06 Ingen korrosion 0,06-0,15 Lille mulighed for korrosion 0,15-0,3 Sandsynlighed for korrosion Over 0,3 Stor sikkerhed for korrosion Sammenlignes disse værdier med de målte ses: Prøve nr. Sandsynlighed 1 Ingen korrosion 2 Sandsynlighed for korrosion 3 Ingen korrosion 4 Ingen korrosion 5 Ingen korrosion 6 Ingen korrosion 7 Sandsynlighed for korrosion Chloridioner er i tilstrækkelige mængder i stand til at nedbryde det passiverende lag på armeringen. Når armeringen passiveres, begynder den at ruste (korrodere). Chloridinitieret korrosion ses som regel som grubetæring (lokal korrosion på armeringen). Grubetæring medfører en relativ hurtig reduktion af armeringen, og denne kan ske uden skadestegn på overfladen (såsom revner og korrosionsudblomstninger/ rustudblomstninger). Kloridmålingerne angiver, at der i P2 og P7 er så høje kloridkoncentrationer omkring armeringen, at der er sandsynlighed for korrosion på armeringen. De visuelle registreringer bekræfter, at der er korrosion på armeringen, hvor disse prøver er udtaget. Ud fra kloridmålingerne vurderes det, at der omkring elementfugerne i dækkene samt ca. 30-50 cm på hver side af elementfugen, omkring revner samt i en afstand op til ca. 50 cm fra bassinvæggene, er risiko for/sker chloridinitieret korrosion på armeringen. Dette betyder, at hvis vandgennemsivningerne ikke stoppes, vil nedbrydningen af dækkene accelerere, indtil armeringen i undersiden er rustet bort.

TILSTANDSVURDERING 16 5.2 Ventilation 5.2.1 Svømmehalsventilationsanlæg Ventilationsanlægget fremstår som nyt, i det dog kondensbakken under krydsveksleren var fyldt delvist op med vand grundet montering af 5 mm nippel i kondensafløb. For at sikre, at vandet fra kondensbakken, men også øvrigt vand som kommer på gulvet, kan løbe væk, skal der etableres afløb, f.eks. i form af en mindre pumpesump med kloakpumpe for gråt spildevand, der oppumper til udvendig spildevandsbrønd ved gavl af svømmehal. Samtidig bør gulv afrettes, så vand på gulv kan løbe til pumpesump. For adgang til ventilationsrum bør der etableres en trappe med indvendig platform og rækværk, da bunden i ventilationskælder er ca. 1.500 mm under terræn. Der bør monteres tætsluttende dæksel på tagvandbrønd, der er placeret inde i ventilationsrum. Indblæsning i krybekælder bør kanalføres, idet der sker en væsentlig større vandgennemtrængning af bassinvægge ved anvendelse af krybekælder som indblæsningskanal. Eksisterende kanal med indblæsningskasser kan genanvendes. Der skal udføres nye gulvindblæsningsriste med korrekt indblæsningsareal i stedet for den uhensigtsmæssige afdækning af eksisterende gulvindblæsningsriste. Alle rørgennemføringer, der ikke anvendes mere, bør udtages og murværk tilmures. Kanaler der ikke anvendes mere bør demonteres. Ventilationshuller i dæk for enden af springende bør tilstøbes. Umiddelbart vurderer Rambøll, at ventilationsmængden er for lille i forhold til ønskede vandtemperaturer på henholdsvis 27 0 C og 34 0 C i svømme- og varmtvandsbassinbassin med en lufttemperatur på 29 0 C. Eksisterende anlæg kan geares op til 15.800 m 3 /h, hvilket nok er i underkanten, selv om der anvendes bassinafdækning af varmtvandsbassinet, når det ikke benyttes. 5.2.2 Bade- og omklædningsventilation Umiddelbart vurderes anlægget at have tilstrækkelig kapacitet til bade- og omklædningsanlæg, dog bør der ses på luftfordelingen til de enkelte bade- og omklædningsområder, specielt i herreomklædningen i forbindelse med indretning af dampbad. Herudover bør ventilationsaggregat serviceres, idet det virker som om, at der sker store trykvariationer ved omskiftning af varmegenvindingssystemet.

TILSTANDSVURDERING 17 5.3 Vandbehandling 5.3.1 Generelt Generelt synes vandbehandlingsanlæggene at være vel vedligeholdte, men der er dog punkter, der bør forbedres som beskrevet efterfølgende. Driftspersonalet har oplyst, at de opfylder de gældende vandkvalitetskrav i henhold til gældende bekendtgørelse. 5.3.2 12,5 x 25 m. svømmebassin Da vi ikke har haft et længdesnit gennem bassin for beregning af vandvolumen, vurderer vi ud fra vort kendskab til tilsvarende svømmebassiner, at vandvolumenet i bassinet er ca. 750 m 3, og med gældende omsætningstider kan vandgennemstrømningen være i underkanten af gældende krav i svømmebadsbekendtgørelsen, men det vurderes muligt at hæve vandgennemstrømningen fra de nuværende 180 m 3 /h til 210 m 3 /h. Bassinudformningen med bundindløb og udløb over overløbskanter har tilstrækkelig kapacitet og vurderes at give en effektiv vandgennemstrømning i bassinet. For kontrol kan der udføres en farveprøve af bassinet. Filterarealet i eksisterende vacuumpulverfilter er beregnet til 52,4 m 2, hvilket giver en filterhastighed på 4 m/h, der må betegnes som en høj filterhastighed indenfor de gældende grænser på mellem 2 og 4 m/h. Vi har ikke oplysninger om filterelementernes alder, men vi vurderer, at de nok skal udskiftes indenfor en kortere årrække. Åbne filtre, som der er tale om, bør inddækkes og forsynes med mekanisk udsugning for at forhindre vanddamp i at trænge ud i teknikkælderen, ligesom støv fra filterpulveret kan spredes i hele teknikrummet ved returskylning af filteret. Umiddelbart vurderet er elforbruget til hovedcirkulationspumpen noget højt, men umiddelbart vurderes det ikke rentabelt på nuværende tidspunkt at udskifte hovedpumpen. der vil være en simpel tilbagebetalingstid på 4-6 år på udskiftning af hovedpumpen. Man kan overveje montering af isoleringskapper på bassinvekslere for at nedsætte varmetabet til omgivelserne. På sigt bør det nok overvejes at udskifte hele vandbehandlingsanlægget, da det er vanskeligt at få nye filterposer til vacuumpulverfilteret samtidig med, at hovedpumperne ikke er helt så effektive som nye pumper. Ved udskiftning af vacuumpulverfilteret vil det interne miljø i kælderen også væsentlig blive forbedret. Fordelen ved vacuumpulverfilteret er et lavt vandforbrug til returskylning af filtermaterialet. 5.3.3 7,5 x 12,5 m. varmtvandsbassin På baggrund af de udleverede tegninger er bassinvolumenet beregnet til 72,2 m 3. Ud fra gældende bekendtgørelse må omsætningstiden for varmtvandsbassiner højst være 0,5 time, svarende til en vandgennemstrømning gennem bassinet på 145 m 3 /h. For undervisningsbassiner med vandtemperaturer under 29 0 C højst være 2 timer, svarende til en vandgennmstrømning på 37 m 3 /h samtidig med, at der højst må bade 18 personer pr. time. Den målte vandgennemstrømning er på 22 m 3 /h. På baggrund af de udleverede tegninger, vurderes det ikke muligt at hæve vandgennemstrømningen til de 145 m 3 /h, men det vil være muligt at hæve vandgennemstrømningen til de 37 m 3 /h. Det betyder, at det kan være overordentlig vanskeligt at opretholde bassinet som varmtvandsbassin. I hvert fald skal der søges dispensation for gældende omsætningstid. Med hensyn til tryksandfiltrene er de med højst 500 mm sandhøjde, mod normalt krav jf. DS477 er min. 900 mm sandhøjde ikke, efter Rambølls opfattelse, egnede til offentlige svømmebade.

TILSTANDSVURDERING 18 Filterarealet synes at være tilstrækkeligt, idet det er oplyst, at hvert filter er på 0,64 m 2, eller samlet 1,92 m 2, hvilket giver en filterhastighed på knap 17 m/h, som er under de normale 20 m/h. På trods af, at hovedpumpen lige er udskiftet, er flow i underkanten af, hvad der skal være for at opretholde korrekt vandgennemstrømning som bassin med almindelige vandtemperatur. Ud fra de udleverede tegninger vil det ikke med det udførte bundindløb og overløb være muligt at hæve vandgennemstrømningen gennem bassinet udover de 37 m 3 /h, uden at der skal udføres nye bundindløbsrør og ekstra overløb fra overløbsrender. Vandbehandlingsanlæg bør på sigt udskiftes til anlæg, der opfylder sædvanlige krav til offentlige svømmehaller. Samtidig bør det overvejes, om bassinet skal opgraderes til varmtvandsbassin. 5.3.4 Kemikaliedosering Begge kemikalierum lever ikke op til gældende regler for udførelse af kemikalierum, idet rummene skal opgraderes på følgende punkter: Der skal udføres kemikalieresistent gulvbelægning udført som "kar" for opsamling af eventuelle kemikalieudslip i et omfang, som det totale kemikalieoplag, herunder forhøjede dørtrin til rummene og pumpesump for opsamling af kemikalieudslip Der skal udføres separat udsugning fra hvert kemikalierum Doseringer skal udføres i sikkerhedsskabe, og anlæg skal være forsynet med dagtanke svarende til et dagsforbrug Døre skal mærkes med kemikalieoplag i h. t. gældende regler Det bør overvejes at udføre centrale lagertanke, så kemikalier ikke skal bæres ned i kælder. 5.3.5 Pulverpålægningsrum Umiddelbart synes rummet forsynet med for lidt udsugning, ligesom dør bør være forsynet med opkant, så rummet kan renholdes ved spuling. Opslæmningsbakken bør sænkes for at mindske uheldige arbejdsstillinger ved filterpålægningen. 5.4 VVS-installationer 5.4.1 Brugsvandsinstallation Umiddelbart bør koldtvandsstik med tilhørende tærede afspærringsventiler udskiftes. 5.4.2 Varmeinstallationer for ventilationsanlæg og bassinvekslere Isolering på varmerør til svømmehalsventilationsanlæg bør gennemgås. 5.4.3 Afløbsrør under promenader Ophængning af afløbsrør i kælder bør gennemgås, og nedfalden afløbsledning skal oprettes straks.

TILSTANDSVURDERING 19 6. ØKONOMI De oplistede reparationer er budgetteret nedenfor. Overslagspriserne er håndværkeromkostninger, angivet i prisniveau september 2010. Til uforudsigelige udgifter bør der i denne fase afsættes 15 % af håndværkerudgifterne. Projektering, byggeledelse og tilsyn er normalt 15 % af håndværkerudgifter inkl. uforudsete udgifter ved reparationsarbejder. 6.1 Konstruktioner - Etablering af membran på promenadedækket (inkl. nye klinker) - Udskiftning af promenadedæk ved vipper - Afstivning af promenadedæk - Udskiftning af stålbjælker mv. - Betonrep. på undersiden af betonelementerne og tætning omkring rørgennemføringer (afsat) 400.000 300.000 100.000 50.000 200.000 Håndværkerudgifter 1.150.000 Byggeplads 115.000 Uforudsigelige udgifter Teknikerhonorar 190.000 190.000 I alt ekskl. moms 1.645.000 6.2 Ventilation 6.2.1 Svømmesal - Etablering af pumpebrønd - Opretning af gulv med fald mod sumpesump - Trappe med rapo til ventilationsrum - Dæksel på regnvandsbrønd - Rørlægning af indblæsningskanal i krybekælder - Nye gulvindblæsningsriste - Tilstøbning af åbne udsugnigshuller i dæk - Lukke alle ikke anvendte rørgennemføringer - Nedtagning af ikke anvendte ventilationsrør - Justering af luftmængde 35.000 15.000 25.000 5.000 100.000 50.000 20.000 25.000 25.000 10.000 Håndværkerudgifter 310.000 Byggeplads 30.000 Uforudsigelige udgifter 55.000 Teknikerhonorar 55.000 I alt ekskl. moms 450.000

TILSTANDSVURDERING 20 6.2.2 Bad og omklædning - Justering af ventilationsanlæg - Justering af luftbalance i bade- og omklædningsrum, groft skøn 10.000 100.000 Håndværkerudgifter 110.000 Byggeplads 10.000 Uforudsigelige udgifter 25.000 Teknikerhonorar 25.000 I alt ekskl. moms 170.000 6.3 Vandbehandling 6.3.1 Svømmebassin - Nye filterposer - Inddækning af åbent filterkar med udsugning - Ny hovedpumpe 100.000 75.000 125.000 Håndværkerudgifter 300.000 Byggeplads 30.000 Uforudsigelige udgifter 50.000 Teknikerhonorar 50.000 I alt ekskl. moms 430.000 6.3.2 Varmtvandsbassin Investering for opretholdelse af bassin som undervisningsbassin med vandtemperatur på <29 0 C. - Nye tryksandfiltre (2 stk. ø 1.200) - Ny hovedpumpe - Diverse rørændringer 200.000 75.000 25.000 Håndværkerudgifter 300.000 Byggeplads 30.000 Uforudsigelige udgifter 50.000 Teknikerhonorar 50.000 I alt ekskl. moms 430.000 6.3.3 Kemikaliedosering - Nye kemikalieresistente gulvbelægningerh - Nye udsugninger over tag - Nye sikkerhedskabe for dosering - Nye lagertanke 35.000 40.000 100.000 75.000 Håndværkerudgifter 250.000 Byggeplads 25.000 Uforudsigelige udgifter 40.000

TILSTANDSVURDERING 21 Teknikerhonorar 40.000 I alt ekskl. moms 355.000 6.3.4 Pulverpålægningsrum - Ændring af eksist. udsugning - Ændring af pålægningsbord 20.000 35.000 Håndværkerudgifter 55.000 Byggeplads 10.000 Uforudsigelige udgifter 10.000 I alt ekskl. moms 85.000 Renoveringsstrategi B, hvor vandbehandlingsanlæg udskiftes og varmtvandsbassin opgraderes til varmtvandsbassin. 6.4 Svømmebassin - Nye sandfiltre - Ny hovedpumpe - Nye rørarbejder - Demontering af eksist. anlæg - Indretning af ekstra vandbehandlingskælder 600.000 150.000 100.000 50.000 25.000 Håndværkerudgifter 925.000 Byggeplads 90.000 Uforudsigelige udgifter 150.000 Teknikerhonorar 150.000 I alt ekskl. moms 1.405.000 6.5 Varmtvandsbassin Der er ikke foretaget en nøjere beregning af opgradering af undervisningsbassin til varmtvandsbassin, idet løsningen udover nyt vandbehandlingsanlæg kræver ombygning af bassinet. Efterfølgende er alene tale om en størrelsesorden for opgraderingen. - Nyt vandbehandlingsanlæg - Nye rør til, i og fra bassin - Bygningsmæssige ændrinmger i bassin - Ny folie i bassin inkl. nye gennemføringer - Indretning af ekstra vandbehandlingskælder mm. 900.000 200.000 300.000 100.000 50.000 Håndværkerudgifter 1.550.000 Byggeplads 150.000 Uforudsigelige udgifter 350.000 Teknikerhonorar 250.000

TILSTANDSVURDERING 22 I alt ekskl. moms 2.300.000 6.6 VVS - Brugsvandsinstalltioner afsat til renovering af koldtvandsstik - Varmeinstallationer afsat til eftergåelse af rørisolering til svømmehalsventilationsanlæg - Afløb afsat til ophængning af nedfaldent rør og gennemgang af øvrige ophæng i krybekælder 50.000 25.000 25.000 Håndværkerudgifter 100.000 Byggeplads 10.000 Uforudsigelige udgifter 25.000 Teknikerhonorar 20.000 I alt ekskl. moms 155.000

Bilag A Foto 1.

Foto 2.

Foto 3. Foto 4.

Foto 5.

Foto 6.

Foto 7. Foto 8. Foto 9.

Foto 10. Foto 11.

P4 + P5 P1 Bilag B P6 P2 P3 P7