Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1
2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg om fastholdelse og etablering af industriarbejdspladser i landområderne. Analyse af nuværende situation og hvordan vi kom hertil ikke et idékatalog over vejen til nirvana. Konferenceoplæggets indhold: 1. Overblik udviklingen i industribeskæftigelse på land og by. 2. Lokale rammevilkår 3. Omkostninger og produktivitet 4. Uddannelse 5. Tiltrækning af arbejdskraft og pendling 6. Infrastruktur Dette indlæg præsenterer en række centrale observationer. 2
3 Danskerne flytter mod de store byer Langsigtet tendens til at der bor flere i de store byer og færre i landområderne. Bran-drain: Særligt dem med høje karaktersnit, der flytter fra land mod by. 3
4 3 hovedpointer 3 hovedpointer i dette oplæg: 1. Tabet af arbejdspladser er det samme (30%) på land og i by, men industri fylder mere på landet. 2. Bedre produktivitet i industrien flytter jobs fra industri til service og dermed fra land til by. Højere produktivitet i service flytter beskæftigelsen den anden vej. 3. Broer og motorveje kan skabe højere produktivitet og velfærd for DK, men ikke nødvendigvis flere arbejdspladser på landet. 4
%-vis ændring i industribeskæftigelse, 2000-2012 5 5
%-vis ændring i industribeskæftigelse, 2000-2012 6 6
7 Branchernes bidrag til væksten i arbejdspladser by og land, 2000-2012 Vækstbidrag (pct. point) 12 By Land 10 8 6 4 2 0-2 -4-6 -8 7
8 Altså... For hele DK: Fald på ca. 30% = 123.000 jobs indenfor industri fra 2000-2012. Stor variation fra kommune til kommune. I gennemsnit har faldet været lige kraftigt på land og i by. Men land har en større andel af arbejdskraft indenfor industri i udgangspunktet => land rammes hårdere på samlet beskæftigelse. 8
9 Hvorfor færre industrijobs? Dansk industri gennemgår en forandring: Robotter og maskiner erstatter arbejdere => frigører arbejdskraft som ender i service. Investeringer i ny teknologi 9
10 Produktion og beskæftigelse i industrien, indeks 1966 = 100 Indeks 12 10 8 6 4 2 0 10
11 Altså... Større produktivitet i industri frigører altså arbejdskraft til servicesektor. Øget globalisering trækker i samme retning. Det rammer den samlede beskæftigelse i landområderne hårdt fordi en de har relativt meget industri og lidt service. Mere handel og produktivitet i industri øger velfærd. Tiltag, der øger produktiviteten i servicesektor, flytter beskæftigelsen fra service til industri og altså fra by til land. 11
12 Alt tyder på at denne udvikling vil fortsætte: Robotterne kommer! Andel beskæftigede i højrisikogruppen for at blive udskiftet af robotter: 12
Betyder nye motorveje og broer flere industrijobs på landet? 13 Bedre veje og broer giver velfærd, men koster penge. Ingen cost-benefit analyse af samlet effekt i konferenceoplægget. Derimod: Kan det give flere jobs på landet? Erfaringer fra USA viser at nye motorveje har begrænset effekt på antal nye jobs. Problem: Gør det nemmere at pendle til men også nemmere at pendle fra området. Lokale virksomheder får fordele ved bedre transport, men også øget konkurrence om lokale kunder. 13
14 Storebæltsbroen og jobs 14
15 Storebæltsbroen og jobs 15
16 Konklusion Landet har meget industri og mindre service => jobs flytter fra land til by når industrien taber arbejdspladser. Mere produktivitet i industrien => job flytter fra industri til service og fra by til land. Mere produktivitet i service => job flytter den anden retning. Eksempler på politik, der kan øge produktivitet i service: Ensartet regulering på tværs af lande f.eks. for advokater og detailhandel => større konkurrence fra udenlandske virksomheder => tvinger indenlandske servicevirksomheder til at innovere. 16
17 Konklusion Motorveje og broer øger mobilitet, men betyder ikke nødvendigvis flere arbejdspladser på landet. Måske ok med tiltag der gør det nemmere at bo på landet og arbejde i byen eller tiltag der udnytter rekreative værdier ved landet. Fx regeringens flexboligordning, der har gjort det nemmere at skifte boligens status mellem sommerhus og helårsbolig. Fremtidige tiltag kunne fx være lempelse af landbrugsloven, der forhindrer at gamle gårde, der i mange tilfælde alligevel står tomme, kan bruges som sommerhus. 17