GEUS-NOTAT Side 1 af 9



Relaterede dokumenter
Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé Højbjerg. oldje@mim.aar.

Miocæn 3D opdateret 2014

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

Miocæn 3D Den rumlige geologiske model Margrethe Kristensen Thomas Vangkilde-Pedersen Erik Skovbjerg Rasmussen

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geologien i motorvejsstrækningen ved Silkeborg

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

En sedimentologisk og geokemisk undersøgelse af Hodde Formationen, Miocæn, Vestdanmark

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

Råstofkortlægning fase 2

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

Geologisk kortlægning

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Jammerbugtens glacialtektonik

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

Nitrat i grundvand og umættet zone

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

PLASTISK LER. Ølst. Favrskov Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

Rapport over marinarkæologisk arbejde vedr. vindmølleparken Horns Rev 2 i forbindelse med VVM redegørelse. NMU j.nr

Vurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by

-* Ingen radius når beregningsmetode er Iterativ eller BNBO er samlet med andre

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune

Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Plastik i fjorden - i miljø og spildevand

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

43 | Vejle - Billund Lufthavn - Billund | Gyldig 05~08~19 | SYDTRAFIK

43 | Vejle - Billund Lufthavn - Billund | Gyldig 30~06~19 | SYDTRAFIK

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Løgervej 9, 6091 Bjert Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Forsyning Helsingør Vand A/S

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Rapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet på dybt vand fra vindmølleparken Horns Rev 2

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Salt og andre forekommende stoffer

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

NOTAT Dato

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008

Teknisk anvisning for marin overvågning

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

1 - Sandved vandværk oversigtskort med boringer. Hører til journalnummer: P Udskrevet den

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Undersøgelse af de geologiske muligheder for lagring af varmt vand i undergrunden ved Aalborg

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

ANBEFALINGER TIL GEOLOGISK MODELOPSTILLING I FORBINDELSE MED GRUNDVANDSMODELLERING

1 Introduktion til den generelle funktionalitet

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

Skifergas i Danmark hva med grundvandet?

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Bilag 1 Solkær Vandværk

Den Fælles Offentlige Hydrologiske Model - FOHMlborg og Odense 2017

Begravede dale i Århus Amt

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

Spor fra fortiden. Nej, hvor er det flot og hvor er det smart! Sjældent hører man en sådan begejstring over noget så beskidt som mudder.

Fra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder

Nitrat i grundvand og umættet zone

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning

Råstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

Transkript:

Side 1 af 9 Til: Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus Fra: Karen Dybkjær, Stratigrafisk Afdeling, GEUS Kopi til: Journalen Fortroligt: Nej Dato: 23. november 2010 GEUS-NOTAT nr.: 08-EN-10-26 J.nr. GEUS: 39-00001 Emne: Palynologisk undersøgelse af boringen DGU nr. 116.1671 ved Lindved Palynologisk undersøgelse af 10 prøver fra boringen DGU nr. 116.1671 ved Lindved, Østjylland Indledning Der er foretaget en palynologisk undersøgelse af 10 skylleprøver fra boringen DGU nr. 116.1671, lokaliseret ved Lindved, nord for Vejle, med henblik på at få aldersbestemt den gennemborede miocæne lagserie. På basis af prøvernes indhold af fossile dinoflagellat cyster henføres prøverne til en dinoflagellat zone og dateres. Desuden henføres prøven til en litostratigrafisk enhed. Den anvendte dinoflagellat zonering er defineret af Dybkjær og Piasecki (2010) (Fig. 1), mens den anvendte litostratigrafiske opdeling følger Rasmussen et al. (in press) (Fig. 2). Analyserede prøver og deres litologi ifølge Orbicons prøvebeskrivelser 40 41 m (glimmerler) 44 45 m (glimmerler) 54 55 m (glimmerler) 60 61 m (glimmerler) 70 71 m (glimmerler) 83 84 m (glimmerler) 100 101 m (glimmerler) 132 133 m (glimmerler) 145 146 m (glimmersand) 150 151 m (Søvindmergel) (rettet til den øvre/yngre del af Lillebæltsler den 20./1. 2011) Metoder Prøverne blev behandlet i det stratigrafiske laboratorium på GEUS efter palynologiske standardmetoder, omfattende behandling med HCl, HF, HNO3 og filtrering på 20µm filtre. Denne behandling fjerner karbonater (kalk) og silikater (ler, silt, sand) fra prøverne. De organiske sedimentære partikler, der er modstandsdygtige overfor syrebehandlingen, blev derefter monteret i glycerin-gelatine på præparatglas og undersøgt i lysmikroskop. Først blev fordelingen af organiske partikler beskrevet,

Side 2 af 9 til brug for tolkningen af aflejringsmiljøet. Så blev der (om muligt) talt minimum 200 dinoflagellater per prøve og samtidigt blev andelen af andre marine alger, acritarker, samt ferskvandsalger registreret, til brug for kvantitative analyser. Endelig blev alle tilstedeværende dinoflagellat arter registreret ved en grundig gennemgang af 2 hele præparater per prøve. Resultater 150 151 m Palynofacies: De organiske sedimentære partikler er domineret af dinoflagellater, mens træpartikler og bisaccate pollen forekommer sporadisk. Denne sammensætning indikerer et fuldt marint aflejringsmiljø. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Areosphaeridium michoudii, Cerebrocysta bartonensis, C. magna, Cleistosphaeridium placacanthum, Phthanoperidinium clithridium, Spiniferites spp., Tectatodinium pellitum og Thalassiphora pelagica, mens Cordosphaeridium cantharellus, Operculodinium centrocarpum, Samlandia chlamydophora og Spiniferites cornuta forekommer almindeligt. Forekomsterne af Areosphaeridium dictyoplokus, samt af et enkelt eksemplar af Eatonicysta ursulae er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Den kombinerede forekomst af Areosphaeridium dictyoplokus og Eatonicysta ursulae indikerer at prøven skal henføres til Dinoflagellat Zone D9a eller b (Powell & Brinkhuis, 2004). Alder: Sen Ypresien eller tidligste Lutetien (Tidlig Eocæn eller Mellem Eocæn). Litostratigrafisk enhed: Søvindmergel (rettet til den øvre/yngre del af Lillebæltsler den 20./1. 2011). 145 146 m Palynofacies: De organiske sedimentære partikler er domineret af træpartikler og bisaccate pollen. Non-saccate pollen, dinoflagellater og ferskvandsalger forekommer sporadisk. Dinoflagellaterne er domineret af Homotryblium plectilum, mens Botryococcus er den hyppigst forekommende ferskvandsalge. Desuden er der en del kutikula. Denne sammensætning indikerer et kystnært, lavsalint, marint aflejringsmiljø, med en stor influx af ferskvand og terrestriske organiske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Homotryblium plectilum, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites spp., mens Apteodinium australiense, Dapsilidinium pseudocolligerum, Hystrichokolpoma rigaudiae, Melitasphaeridium choanophorum og Spiniferites pseudofurcatus forekommer almindeligt. Forekomsten af Caligodinium amiculum er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Dominansen af Homotryblium plectilum i denne prøve kombineret med sidsteforekomsten af Chiropteridium galea i prøven over (ved 132 133 m) indikerer at prøven her skal henføres til Chiropteridium galea Zonen.

Side 3 af 9 Age (Ma) Epoch Stage Nannoplankton zonation Dinoflagellate cysts zonation: Denmark Dinoflagellate events Onshore zonation Offshore zonation Holocene NN21 NN20 5 Pleistocene Pliocene L M E NN19 1.81 Amiculosphaera umbraculum Bitectatodinium tepikiense Gelasian NN18 Impagidinium multiplexum 2.59 NN17 Barssidinium pliocenium Piacenzian NN16 3.60 Melitasphaeridium choanophorum Zanclean NN15/ Reticulosphaera actinocoronatum NN13 5.33 NN12 Barssidinium evangelinae Erymnodinium delectabile I. multiplexum B. pliocenicum M. choanophorum 10 L Messinian 7.25 Tortonian NN11 b a NN10 NN9 Selenopemphix armageddonensis Hystrichosphaeropsis obscura Labyrinthodinium truncatum Barssidinium evangelinae Palaeocystodinium spp. Systematophara spp. S. armageddonensis H. obscura H. obscura A. umbracula A. umbracula NN8 15 Miocene 11.61 Serravallian M 13.65 Langhian 15.97 NN7 NN6 NN5 NN4 Amiculosphaera umbraculum Palaeocystodinium miocaenicum Gramocysta verricula Cannosphaeropsis passio Achomosphaera andalousiense Unipontidinium aquaeductus Unipontidinium aquaeductus Palaeocystodinium miocaenicum Labyrinthodinium truncatum Cousteaudinium aubryae Cerebrocysta poulsenii G. verricula G. verricula A. andalousiense A. andalousiense U. aquaeductum U. aquaeductum L. truncatum L. truncatum C. aubryae C. aubryae Cousteaudinium aubryae Burdigalian NN3 Exochosphaeridium insigne Cordosphaeridium cantharellus Exochosphaeridium insigne E Sumatradinium hamulatumthalassiphora rota 20 20.43 NN2 Thalassiphora pelagica Caligodinium amiculum Aquitanian Ectosphaeropsis burdigalensis Homotryblium spp. abundant Chiropteridium galea 23.03 NN1 Deflandrea phosphoritica, common Oligocene Chattian NP25 Distatodinium biffii Maximum occurrence Events defining zonal boundaries Additional events E. insigne E. insigne C. cantharellus C. cantharellus S. hamulatum S. hamulatum T. pelagica T. pelagica C. amiculum C. amiculum Homotryblium spp. Homotryblium spp. C. galea C. galea D. phosphoritica D. phosphoritica Figur 1. Dinoflagellat zonering (Dybkjær & Piasecki, 2010).

Side 4 af 9 Alder: Chiropteridium galea Zonen er dateret til tidlig Aquitanien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Chiropteridium galea Zonen kendes fra Brejning Formationen og Vejle Fjord Formationen. Prøvens litologi (glimmersand med konkretioner) kunne indikere at prøven kan være fra den øverste del af Brejning Formationen, Øksenrade Leddet. Alternativt kan prøven tolkes til at repræsentere Skansebakke Leddet. 132 133 m Palynofacies: De organiske sedimentære partikler er domineret af træpartikler. Dinoflagellater og bisaccate pollen er almindelige, mens non-saccate pollen og ferskvandsalger forekommer sporadisk. Dinoflagellaterne er domineret af Homotryblium plectilum, mens Botryococcus er den hyppigst forekommende ferskvandsalge. Denne sammensætning indikerer et kystnært, lavsalint, marint aflejringsmiljø, med en stor influx af ferskvand og terrestriske organiske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Dapsilidinium pseudocolligerum, Homotryblium plectilum, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites spp., mens Apteodinium cf. australiense, Hystrichokolpoma rigaudiae, Lingulodinium machaeophorum og Spiniferites pseudofurcatus er almindelig. Forekomsterne af Caligodinium amiculum og Chiropteridium galea er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Dominansen af Homotryblium plectilum kombineret med sidsteforekomsten af Chiropteridium galea indikerer at prøven her skal henføres til Chiropteridium galea Zonen. Dette støttes af forekomsten af Caligodinium amiculum. Alder: Chiropteridium galea Zonen er dateret til tidlig Aquitanien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Chiropteridium galea Zonen kendes fra Vejle Fjord Formationen. 100 101 m Palynofacies: De organiske sedimentære partikler er domineret af bisaccate pollen. Træpartikler og non-saccate pollen er almindelige, mens dinoflagellater og ferskvandsalger forekommer meget sporadisk. Det er ikke muligt at tælle 200 dinoflagellater i denne prøve. Blandt de få dinoflagellater dominerer Homotryblium, mens Botryococcus og Mougeotia er de hyppigst forekommende ferskvandsalger. Denne sammensætning indikerer et kystnært, lavsalint, marint aflejringsmiljø, med en stor influx af ferskvand og terrestriske organiske partikler. Dinoflagellat selskab: Det sparsomme dinoflagellat selskab er domineret af Homotryblium tenuispinosum, Dapsilidinium pseudocolligerum og Spiniferites spp., mens Homotryblium plectilum, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites crassivariabilis forekommer almindeligt. Dinoflagellat zone: Dominansen af Homotryblium spp. kombineret med sidsteforekomsten af Chiropteridium galea i prøven under, ved 132 133 m, indikerer at prøven her skal henføres til Homotryblium spp. Zonen. Alder: Homotryblium spp. Zonen er dateret til tidlig Aquitanien (Tidlig Miocæn).

Side 5 af 9 Litostratigrafisk enhed: Homotryblium spp. Zonen kendes fra Vejle Fjord Formationen og Billund Formationen. Gamma-log mønstret for boringen, kombineret med prøvens litologi, indikerer at prøven repræsenterer Vejle Fjord Formationen. 83 84 m Palynofacies: Selskabet af organiske partikler er domineret af træpartikler. Bisaccate og non-saccate pollen er almindelige, mens ferskvandsalger og dinoflagellater optræder meget sporadisk. Desuden forekommer der enkelte stykker kutikula. Blandt de få dinoflagellater dominerer Homotryblium, og også i denne prøve er Botryococcus den mest hyppige ferskvandsalge. Det var ikke muligt at tælle 200 dinoflagellater. Denne sammensætning indikerer et kystnært, lavsalint, marint aflejringsmiljø, med en stor influx af ferskvand og terrestriske organiske partikler. Dinoflagellat selskab: Det meget sparsomme dinoflagellat selskab er domineret af Dapsilidinium pseudocolligerum, Homotryblium tenuispinosum, H. plectilum og Spiniferites spp., mens Apteodinium australiense, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites crassivariabilis forekommer almindeligt. Forekomsten af Caligodinium amiculum er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Dominansen af Homotryblium spp. kombineret med sidsteforekomsten af Caligodinium amiculum i prøven over, ved 70 71 m, indikerer at prøven her skal henføres til Homotryblium spp. Zonen. Alder: Homotryblium spp. Zonen er dateret til tidlig Aquitanien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Homotryblium spp. Zonen kendes fra Vejle Fjord Formationen og Billund Formationen. Gamma-log mønstret for boringen, kombineret med prøvens litologi, indikerer at prøven repræsenterer Vejle Fjord Formationen. 70 71 m Palynofacies: Selskabet af organiske sedimentære partikler er domineret af træpartikler og delvist nedbrudt ved. Bisaccate pollen er almindelige, mens non-saccate pollen og ferskvandsalger forekommer sporadisk. Dinoflagellater forekommer meget sporadisk. Det var ikke muligt at tælle 200 dinoflagellater i denne prøve. Det sparsomme dinoflagellat selskab er ikke længere domineret af Homotryblium (se nedenfor), mens Botryococcus fortsat er den mest hyppige ferskvandsalge. Denne sammensætning indikerer et kystnært, marint aflejringsmiljø med en stor influx af ferskvand og terrestriske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Apteodinium australiense, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites spp., mens Caligodinium amiculum, Cleistosphaeridium placacanthum, Dapsilidinium pseudocolligerum og Hystrichokolkoma rigaudiae forekommer almindeligt. Dinoflagellat zone: Forekomsten af såvel Caligodinium amiculum kombineret med en kun sporadisk forekomst af Homotryblium indikerer at prøven her skal henføres til Caligodinium amiculum Zonen. Alder: Caligodinium amiculum Zonen er dateret til sen Aquitanien (Tidlig Miocæn).

Side 6 af 9 Litostratigrafisk enhed: Caligodinium amiculum Zonen kendes fra Addit Leddet, fra den øverste del af Billund Formationen. 60 61 m Palynofacies: Selskabet af organiske sedimentære partikler er domineret af træpartikler og delvist nedbrudt ved. Bisaccate pollen og dinoflagellater er almindelige, mens non-saccate pollen og ferskvandsalger forekommer sporadisk. Ferskvandsalgerne består af omtrent lige mange Botryococcus, Mougeotia cf. latevirens og Pseudokomewuia aff. granulata. Denne sammensætning indikerer et kystnært, marint aflejringsmiljø med en vis influx af ferskvand og terrestriske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Dapsilidinium pseudocolligerum, Lingulodinium machaeophorum, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites spp., mens Cleistosphaeridium placacanthum, Hystrichokolpoma rigaudiae, Melitasphaeridium choanophorum og Spiniferites crassivariabilis forekommer almindeligt. Forekomsten af Thalassiphora pelagica er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Sidsteforekomsten af Caligodinium amiculum i prøven under, ved 70 71 m, kombineret med sidsteforekomsten af Thalassiphora pelagica i prøven ved 40 41 m, indikerer at prøven her skal henføres til Thalassiphora pelagica Zonen. Alder: Thalassiphora pelagica Zonen er dateret til sen Aquitanien til tidlig Burdigalien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Thalassiphora pelagica Zonen kendes fra Klintinghoved Formationen. 54 55 m Palynofacies: Selskabet af organiske sedimentære partikler er domineret af træpartikler. Nonsaccate og bisaccate pollen er almindelige, mens dinoflagellater forekommer sporadisk og ferskvandsalger meget sporadisk. Der forekommer desuden enkelte stykker kutikula. Ferskvandsalgerne er domineret af Mougeotia cf. latevirens og Pseudokomewuia aff. granulata. Denne sammensætning indikerer et kystnært, marint aflejringsmiljø med en vis influx af ferskvand og terrestriske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Cleistosphaeridium placacanthum, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites spp., mens Dapsilidinium pseudocolligerum, Hystrichokolpoma rigaudiae, Impletosphaeridium insolitum, Lingulodinium machaeophorum og Spiniferites crassivariabilis forekommer almindeligt. Dinoflagellat zone: Sidsteforekomsten af Caligodinium amiculum i prøven ved 70 71 m kombineret med sidsteforekomsten af Thalassiphora pelagica i prøven ved 40 41 m, indikerer at prøven her skal henføres til Thalassiphora pelagica Zonen. Alder: Thalassiphora pelagica Zonen er dateret til sen Aquitanien til tidlig Burdigalien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Thalassiphora pelagica Zonen kendes fra Klintinghoved Formationen.

Side 7 af 9 44 45 m Palynofacies: Selskabet af organiske sedimentære partikler er domineret af træpartikler. Nonsaccate og bisaccate pollen og dinoflagellater er almindelige, mens kutikula forekommer sporadisk og ferskvandsalger meget sporadisk. Ferskvandsalgerne er domineret af Botryococcus. Denne sammensætning indikerer et kystnært, marint aflejringsmiljø med en vis influx af ferskvand og terrestriske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Hystrichokolpoma rigaudiae, Operculodinium centrocarpum og Spiniferites spp., mens Apteodinium australiense, Dapsilidinium pseudocolligerum, Lingulodinium machaeophorum og Spiniferites pseudofurcatus forekommer almindeligt. Forekomsten af Thalassiphora pelagica er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Sidsteforekomsten af Caligodinium amiculum i prøven ved 70 71 m kombineret med sidsteforekomsten af Thalassiphora pelagica i prøven over, ved 40 41 m, indikerer at prøven her skal henføres til Thalassiphora pelagica Zonen. Alder: Thalassiphora pelagica Zonen er dateret til sen Aquitanien til tidlig Burdigalien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Thalassiphora pelagica Zonen kendes fra Klintinghoved Formationen. 40 41 m Palynofacies: Selskabet af organiske sedimentære partikler er domineret af bisaccate pollen, mens træpartikler, non-saccate pollen, dinoflagellater og ferskvandsalger optræder sporadisk. Det var ikke muligt at tælle 200 dinoflagellater i denne prøve. Ferskvandsalgerne er domineret af Mougeotia cf. latevirens og Botryococcus. Denne sammensætning indikerer et kystnært, marint aflejringsmiljø med en stor influx af ferskvand og terrestriske partikler. Dinoflagellat selskab: Dinoflagellat selskabet er domineret af Dapsilidinium pseudocolligerum, Lingulodinium machaeophorum, Spiniferites crassivariabilis og Spiniferites spp., mens Hystrichokolpoma rigaudiae og Operculodinium centrocarpum er almindelige. Forekomsten af Thalassiphora pelagica er af stor stratigrafisk betydning. Dinoflagellat zone: Sidsteforekomsten af Caligodinium amiculum i prøven ved 70 71 m kombineret med sidsteforekomsten af Thalassiphora pelagica, indikerer at prøven her skal henføres til Thalassiphora pelagica Zonen. Alder: Thalassiphora pelagica Zonen er dateret til sen Aquitanien til tidlig Burdigalien (Tidlig Miocæn). Litostratigrafisk enhed: Thalassiphora pelagica Zonen kendes fra Klintinghoved Formationen.

Side 8 af 9 Konklusion Den nederste prøve, fra 150 151 m, består af Søvindmergel. Prøven fra 145 146 m tolkes til at tilhøre enten den øverste del af Brejning Formationen (Øksenrade Leddet) eller Vejle Fjord Formationen (Skansebakke Leddet). De tre prøver fra 132 133 m og op til 83 84 m tolkes til at repræsentere Vejle Fjord Formationen. Prøven fra 70 71m tolkes til at repræsenterer den øverste del af Billund Formationen, Addit Leddet, mens prøverne fra 60 61 m til 40 41 m tolkes til at repræsentere Klintinghoved Formationen. Figur 2. Litostratigrafi for den Neogene lagserie i Jylland (Rasmussen et al., in press).

Side 9 af 9 Referencer Dybkjær, K. & Piasecki, S., 2010: Neogene dinocyst zonation in the eastern North Sea Basin, Denmark. Review of Palaeobotany and Palynology 161, 1 29. Powell, A.J., Brinkhuis, H., 2004. Figure 21.2 In: Lourens, L., Hilgen, F., Shackleton, N.J., Laskar, J., Wilson, D., 2004, The Neogene Period. In: Gradstein, F., Ogg, J. and Smith, A. (Eds.), A Geological Time Scale 2004. Cambridge Univ. Press, Cambridge, U.K., pp. 409 440. Rasmussen, E.S., Dybkjær, K., Piasecki, S., in press: Lithostratigraphy of the Upper Oligocene Miocene succession in Denmark. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 21.