Bliv klogere på ANNONCERING



Relaterede dokumenter
BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

Bliv klogere på LICITATION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb

Bliv klogere på EU-UDBUD

Bliv klogere på EU-udbud. On-line ISBN

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007

ANNONCERINGSPLIGT. - og hvad så nu?

Bliv klogere på EU-UDBUD

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

Vejledning til annonceringspligten efter tilbudslovens

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område,

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

BEK nr 1572 af 30/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. november 2017

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Udkast d. 23. december Udkast til

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms.

Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver

Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune

Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

Politik for Bygge- og Anlægsopgaver

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud

De udbudsretlige overvejelser ved indgåelse af tjenesteydelseskontrakter:

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

NYE REGLER FOR UDBUD BEDRE UDBUD OG TILBUD DEN NYE UDBUDSLOV Den nye udbudslov de mest markante ændringer:

Udbudsdirektivet - Temaer. Version 4. Notatoversigt: Møde 2: (den 8. oktober 2013)

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

Udbudsbekendtgørelse. Varer

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION

Danmark-København: Programmering af software og konsulentvirksomhed 2017/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Forpagtningsaftale om drift af Bakkehuset, Hans Nielsensvej 1, 2620 Albertslund.

Genlæs og afslut. Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser Direktiv 2014/24/EU Del I: Ordregivende myndighed

Danmark-København: Beklædningsartikler, fodtøj, bagageartikler og tilbehør 2017/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

Light Regimet. Carina Risvig Hamer Ph.d. lektor, Syddansk Universitet

Genlæs og afslut. Bekendtgørelse om indgåede kontrakter. Resultat af udbudsproceduren Direktiv 2014/24/EU Del I: Ordregivende myndighed

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Del I: Ordregivende myndighed/enhed. Supplement til Den Europæiske Unions Tidende. I.1) Navn og adresser

Tjekliste Når du vil afgive tilbud i en udbudsproces

Udbudsloven. - den foreløbige version.

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til udbudslov

Bygge og anlæg

Danmark-København: Møbler 2017/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

Vejledning og tjekliste til vurdering af. klar grænseoverskridende interesse

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Danmark-Herning: Personbiler 2016/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Kapitel 8. Tidsfrister. 8.1 Indledning. Hvad er nyt?

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Den nye udbudslov hvad skal du vide som tilbudsgiver? v/anders Birkelund Nielsen Uddannelsesdagen 2015

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Strategiske overvejelser i forbindelse med den nye udbudslov. Ved Jesper Kaltoft og Anders Birkelund Nielsen

Danmark-København: Tekniske undersøgelser, analyser og rådgivning 2017/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Tilbudsloven. 3. udgave. Med kommentarer af Erik Hørlyck. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

Kontrakt om indkøb af Software Assurance og licenser til Oraclesoftware. Udbudsbetingelser for offentligt udbud af rammekontrakt /S

Forslag. til. lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.! Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde. Kapitel 2

LANGUAGE: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

DK-Aarhus: Medicinsk udstyr 2011/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

Officielt navn: CVR-nummer: 2

LANGUAGE: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

Udbud efter forhandling

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Danmark-Ballerup: Jord-til-luft-missiler 2018/S Tildeling af kontrakt uden forudgående offentliggørelse

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE

Nyhedsbrev Udbud

Danmark-Viborg: Hoved- eller fagentrepriser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder 2016/S Udbudsbekendtgørelse

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv.

Parykker til kræftpatienter.

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

Danmark-København: Høreapparater 2016/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

Notat om jura og andre forhold i forbindelse med anvendelse af anden aktør på beskæftigelsesområdet

DK-København: Rådgivning i forbindelse med byggeri 2012/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Viborg: Elektronisk sikkerhedslås 2015/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Støvring: Vedligeholdelse af arealer 2017/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Støvring: Reparation og vedligeholdelse af installationer i bygninger 2018/S Udbudsbekendtgørelse.

LANGUAGE: NO_DOC_EXT: SOFTWARE VERSION: COUNTRY: PHONE: / NOTIFICATION TECHNICAL: NOTIFICATION PUBLICATION:

Danmark-Aarhus: Virksomhedsrådgivning og administrativ rådgivning 2016/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Officielt navn: CVR-nummer: 2

Køb af B-tjenesteydelser Vejledning

Transkript:

Bliv klogere på ANNONCERING

Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1 Oplag: 500 stk. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk April 2012

SIDE 3 Oversigt over udbudsreglerne Udbudsreglerne skal bidrage til at skabe EU s indre marked for kontrakter, som ordregivende myndigheder ( ordregivere ) indgår med eksterne leverandører. Udbudsreglerne består af henholdsvis EU-regler og nationale regler. EU s udbudsregler og de nationale regler skal helt overordnet sikre, at alle virksomheder har lige adgang til offentlige kontrakter, og at det offentlige køber bedst og billigst. EU s udbudsregler er: Regler og grundlæggende principper i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ( TEUF ) Udbudsdirektivet (2004/18/EF), der gælder for de fleste kontrakter indgået af den offentlige sektor (over en vis værdi) Forsyningsvirksomhedsdirektivet (2004/17/EF), der gælder, når forsyningsvirksomheder inden for vand-, energi-, post- og transportsektorerne tildeler kontrakter (over en vis værdi) De nationale regler er: Tilbudslovens regler om bygge- og anlægskontrakter (afsnit I) Tilbudslovens regler om vare- og tjenesteydelseskontrakter (afsnit II) Udbudsreglerne kan overordnet set illustreres således: EU-UDBUD ANNONCERING EU-TRAKTATEN LICITATION Denne vejledning giver et kort overblik over tilbudslovens regler om vareog tjenesteydelseskontrakter og indeholder en introduktion til TEUFs regler og principper.

SIDE 4 TEUFs regler og grundlæggende principper TEUFs regler om fri bevægelighed, herunder fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og den fri etableringsret, gælder for offentlige kontrakter. TEUFs regler om fri bevægelighed forbyder først og fremmest, at ordregivere forskelsbehandler leverandører fra andre EU-lande, herunder for eksempel ved at opstille vilkår, som er vanskeligere at opfylde for leverandører fra andre EU-lande. Hvad er TEUFs grundlæggende principper? Offentlige kontrakter er underlagt TEUFs grundlæggende principper om blandt andet ligebehandling, ikke-diskrimination, gensidig anerkendelse, proportionalitet og gennemsigtighed. Princippet om ligebehandling: Princippet indebærer overordnet set, at alle leverandører skal have lige muligheder for at konkurrere om en offentlig kontrakt. Dette betyder for eksempel, at en ordregiver ikke under udbudsprocessen må stille én tilbudsgiver bedre end de andre tilbudsgivere. Princippet udspringer af en grundlæggende betragtning om, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, medmindre det er sagligt begrundet. Princippet om ikke-diskrimination: Princippet indebærer for eksempel, at en ordregiver ikke må stille krav om, at ydelsen kun kan opfyldes af tilbudsgivere, der har hjemsted eller forretningssted i Danmark. Princippet om gensidig anerkendelse: Princippet indebærer, at en ordregiver er forpligtet til at acceptere for eksempel en tjenesteydelse, som leveres af leverandører fra andre EU-medlemslande, hvis denne tjenesteydelse kan sidestilles med den, der leveres af leverandører fra ordregivers hjemland. Med andre ord skal ordregiver som udgangspunkt acceptere udenlandske ydelser, der svarer til de danske ydelser, og som lever op til de legitime krav, som er fastsat af ordregiveren. Princippet om proportionalitet: Princippet indebærer for eksempel, at en ordregiver ikke må stille krav i udbuddet, som ikke er egnede eller nødvendige i forhold til det, der ønskes indkøbt.

SIDE 5 Princippet om gennemsigtighed: Princippet indebærer, at der skal være offentlighed om ordregiveres tildeling af kontrakter. Det betyder, at der skal være offentlighed om selve udbudsprocessen, herunder vilkårene for indkøbet. Dette mål søges opnået gennem udbudsdirektivernes regler om offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse og detaljerede procedurebestemmelser. Hvad betyder TEUF for kontrakter, der ikke er omfattet af udbudsdirektiverne? Det følger af TEUFs almindelige regler om fri bevægelighed og det grundlæggende princip om gennemsigtighed, at en ordregiver skal skabe konkurrence om kontrakter, der har en klar grænseoverskridende interesse og dermed har betydning for det indre marked. TEUFs regler og principper gælder, uanset om kontraktens værdi ligger under udbudsdirektivernes tærskelværdi, og uanset om der er tale om en ydelse, hvor der ikke er udbudspligt, for eksempel en bilag II B tjenesteydelse. Kontrakten skal blot have en klar grænseoverskridende interesse. Om en kontrakt har en klar grænseoverskridende interesse, beror på ordregivers konkrete vurdering. Ved vurderingen skal der blandt andet lægges vægt på kontraktens genstand og anslåede værdi, forholdene i den pågældende branche, herunder markedets størrelse, struktur og handelspraksis samt det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres. Hvis kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse, skal ordregiver sikre, at der er en passende grad af offentlighed om kontrakten. Ordregiver er ikke nødvendigvis forpligtet til at afholde et udbud, men ved kontrakttildelingen skal der være en gennemsigtighed, som gør det muligt for en virksomhed i en anden medlemsstat at få adgang til de nødvendige oplysninger om kontrakten, før den tildeles. Gennemsigtigheden skal være til stede, så en virksomhed i en anden medlemsstat har en reel mulighed for at tilkendegive sin interesse for kontrakten, hvis virksomheden ønsker det. Hvor kan jeg finde yderligere information? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til udbudsdirektiverne, kapitel 1, indeholder yderligere information om TEUFs principper. Kommissionen har afgivet en fortolkningsmeddelelse om de EU-regler, der finder anvendelse på tildelingen af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne (KOM C 179/02). Meddelelsen kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, www.kfst.dk.

SIDE 6 Annoncering af vare- og tjenesteydelseskontrakter Tilbudsloven indeholder regler om, hvordan en ordregiver skal gå frem, når ordregiveren vil indgå kontrakt om køb af varer og/eller tjenesteydelser (lovens afsnit II). Reglerne i tilbudsloven betyder overordnet set, at ordregivere skal annoncere deres indkøb af varer og tjenesteydelser, før de indgår en kontrakt med en værdi, som overstiger 500.000 kr. eksklusiv moms. Formålet med annonceringspligten er at styrke konkurrencen om offentlige kontrakter, uden at der samtidig indføres detaljerede og ressourcekrævende procedureregler. Tilbudslovens annonceringspligt bidrager til at udmønte EU-traktatens regler og grundlæggende principper. I denne pjece får du svar på følgende spørgsmål: Hvilke ordregivere er omfattet af annonceringspligten? Hvilke kontrakter er omfattet af annonceringspligten? Skal der altid gennemføres annoncering? Hvilke procedureregler gælder for annoncering? Hvad skal annoncen indeholde? Hvor skal annoncen offentliggøres? Hvilke krav skal ordregiver opfylde efter annonceringen?

SIDE 7 1. Hvilke ordregivere er omfattet af annonceringspligten? Annonceringspligten omfatter de samme myndigheder, som er omfattet af udbudsdirektivet. Det vil sige statslige, regionale og lokale myndigheder, herunder kommuner, samt de såkaldte offentligretlige organer. Offentligretlige organer et særligt begreb, der anvendes i udbudsretlig sammenhæng. Om et organ udgør et offentligretligt organ i udbudsreglernes forstand, beror på en konkret vurdering og afhænger af flere forhold: Organet skal være kontrolleret af det offentlige. Kontrollen kan bestå i, at den overvejende del af driften finansieres ved offentlig støtte, eller at flertallet i bestyrelsen er udpeget af det offentlige. Organet skal have til opgave at udføre opgaver for almenvellet. Organet skal altså have opgaver, som ikke udføres med en forretningsmæssig tilgang. Hvis en virksomhed drives på et rent forretningsmæssigt grundlag, skal den ikke følge udbudsreglerne, bare fordi den er offentligt ejet. Eksempler på offentligretlige organer er: Danmarks Radio, TV2, Danmarks Nationalbank, Statens og Kommunernes Indkøbsservice og De Almene Boligorganisationer. En kontrakt er ikke omfattet af tilbudsloven, hvis den indgås til brug for virksomhed, der er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet. Kontrakter, der indgås af ordregivere eller offentligretlige organer på forsyningsvirksomhedsområdet, skal derfor ikke annonceres. Hvor kan jeg finde yderligere information? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til udbudsdirektiverne, kapitel 2, indeholder en nærmere beskrivelse af, hvilke ordregivere der er omfattet af udbudsreglerne. I udbudsdirektivets bilag III kan du finde en ikke-udtømmende fortegnelse over offentligretlige organer i Danmark. Fortegnelsen er også relevant i tilfælde, hvor kontraktens værdi er under udbudsdirektivets tærskelværdi. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Annonceringspligt- og hvad så nu? indeholder i kapitel 1 oplysninger om hvilke ordregivere, der er omfattet af annonceringspligten.

SIDE 8 2. Hvilke kontrakter er omfattet af annonceringspligten? Indkøb af varer og tjenesteydelser Tilbudsloven finder anvendelse, når en ordregiver indgår en gensidigt bebyrdende aftale med en anden juridisk enhed om køb af varer og tjenester. Tilbudslovens annonceringspligt gælder for alle indkøb af varer og tjenesteydelser, der ikke er omfattet af krav om EU-udbud. Annonceringspligten gælder, hvis den samlede værdi af et indkøb i kontraktperioden overstiger 500.000 kr. eksklusiv moms. Kontraktværdien skal beregnes på samme måde, som når ordregiver beregner en kontraktværdi, hvor EU-udbud kan komme på tale. Læs nærmere om beregningsreglerne for EU-udbud i pjecen Bliv klogere på EU-udbud. Annonceringspligten gælder uafhængig af, hvordan ordregiver har valgt at organisere sig internt. Hvis ordregiver har valgt at dele en kontrakt op i flere mindre dele, kan sammenhængen mellem disse delkontrakter betyde, at indkøbene skal annonceres også selvom værdien af den enkelte delkontrakt ikke overstiger 500.000 kr. eksklusiv moms. Hvad gælder for kontrakter med en værdi under 500.000 kr.? Annonceringspligten gælder som overordnet hovedregel ikke for kontrakter, der har en anslået værdi på 500.000 kr. eksklusiv moms eller derunder. Kontrakter med en værdi på 500.000 kr. eller derunder kan imidlertid være omfattet af TEUFs grundlæggende regler og principper, hvis de har en klar grænseoverskridende interesse. I indledningen til denne pjece kan du læse mere om TEUFs regler og principper. Hvad gælder for tjenesteydelser og varer? Tjenesteydelser opdeles i henholdsvis A- og B-tjenesteydelser som angivet i udbudsdirektivets bilag II. Alle tjenesteydelser er, hvad enten de hører under bilag II A eller II B, annonceringspligtige. Annonceringspligten gælder ikke for indkøb af varer og bilag II A-tjenesteydelser, der overskrider udbudsdirektivets tærskelværdier. Når tærskelværdierne i udbudsdirektivet er nået, er det alene udbudsdirektivets regler, der gælder.

SIDE 9 Annonceringspligten gælder fortsat ved bilag II B-tjenesteydelser, selvom kontraktværdien overstiger tærskelværdierne for EU-udbud. Direktivet gælder således sideløbende med annonceringspligten. Det indebærer, at annonceringspligten suppleres af forpligtelserne i udbudsdirektivet. I pjecen Bliv klogere på EU-udbud kan du læse mere om bilag II A- og II B-tjenesteydelser, og om hvilke kontrakter der er omfattet af udbudsdirektivet. Hvor kan jeg finde yderligere information? Du kan læse om tærskelværdier og kontraktberegning i pjecen Offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser fakta om tærskelværdier og kontraktberegning, der kan findes på www.kfst.dk. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til udbudsdirektiverne, jf. afsnit 4, indeholder nærmere oplysninger om beregning af kontraktværdi. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Annonceringspligt og hvad så nu? indeholder i kapitel 2 yderligere oplysninger om, hvilke kontrakter der er omfattet af annonceringspligten. Tilbudslovens annonceringspligt gælder for alle indkøb af varer og tjenesteydelser, der ikke er omfattet af krav om EU-udbud.

SIDE 10 3. Skal der altid gennemføres annoncering? Annonceringspligten er et supplement til EU s udbudsdirektiv. De kontrakter, der er undtaget fra udbudsdirektivets regler, er også undtaget fra annonceringspligten, selvom kontraktværdien overstiger 500.000 kr. eksklusiv moms. I pjecen Bliv klogere på EU-udbud kan du læse mere om, hvilke undtagelser der gælder for udbudspligten i henhold til udbudsdirektivet. Hvornår gælder annonceringspligten ikke? Overordnet set er der en række kontrakter, hvor annonceringspligten ikke gælder. Det drejer sig for eksempel om: Direktivmæssigt undtagne kontrakter ( 15 a, stk. 3) Delkontrakter ( 15 a, stk. 3), Kontrakter, der kan indgås efter proceduren udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse ( 15 c, stk. 2) Fortrolige kontrakter ( 15 c, stk. 3) Kontrakter, der indgås på basis af en allerede etableret (lovlig) rammeaftale Inhouse kontrakter Direktivmæssigt undtagne kontrakter I udbudsdirektivets artikel 12-18 står der, hvilke kontrakter der ikke er omfattet af udbudsdirektivet. Det drejer sig for eksempel om koncessionskontrakter om tjenesteydelser og kontrakter om for eksempel arbejdsaftaler, forskning og udvikling. Delkontrakter Delkontrakter, som de er defineret i udbudsdirektivet, er undtaget annonceringspligten. Det betyder, at en delkontrakt, der kan undtages udbudspligt efter udbudsdirektivet, ikke bliver omfattet af annonceringspligten, blot fordi den isoleret set overstiger 500.000 kr. eksklusiv moms. Der gælder nærmere betingelser for, hvornår en delkontrakt er undtaget udbudspligt. Du kan læse mere om dette i pjecen Bliv klogere på EU-udbud. Kontrakter indgået efter proceduren udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse Kontrakter, der er indgået i henhold til udbudsdirektivets regler om udbud med forhandling uden forudgående bekendtgørelse (artikel 31), er undtaget annonceringspligten. Disse regler i udbudsdirektivet udgør undtagelser i

SIDE 11 forhold til udgangspunktet om udbudspligt. Derfor kan reglerne kun anvendes i de særlige situationer, der er opregnet i udbudsdirektivet. Fortrolige kontrakter Fortrolige kontrakter er ikke omfattet af annonceringspligten, hvis fortrolighed er påkrævet på grund af kontraktens særlige karakter. Det beror på en konkret vurdering, om kontrakten er fortrolig. Kontrakter indgået på basis af en allerede etableret (lovlig) rammeaftale Kontrakter, der indgås på baggrund af en allerede etableret (lovlig) rammeaftale, er ikke omfattet af annonceringspligten. Det skyldes, at annonceringspligten anses for opfyldt, da indgåelsen af selve rammeaftalen blev annonceret. Inhouse kontrakter Annonceringspligten gælder ikke for køb, som en ordregiver foretager internt (inhouse). Det skyldes, at ordregiveren i så tilfælde ikke tildeler kontrakten til en selvstændig økonomisk aktør.

SIDE 12 Kontrakter, som ordregiveren indgår med en selvstændig økonomisk aktør, kan i visse situationer undtages annonceringspligten med henvisning til, at kontrakten er tildelt inhouse. Det forudsætter dog for det første, at ordregiveren underkaster den selvstændige økonomiske aktør en kontrol, der svarer til den kontrol, som ordregiveren fører med sine egne tjenestegrene. For det andet skal den selvstændige økonomiske aktør udføre hovedparten af sin virksomhed sammen med den eller de ordregivere, den kontrolleres af. Hvor kan jeg finde yderligere information? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Annonceringspligt og hvad så nu? indeholder i kapitel 3 en nærmere beskrivelse af undtagelserne til annonceringspligten. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til udbudsdirektiverne indeholder yderligere oplysninger om blandt andet delkontrakter, jf. kapitel 4, og om udbud med forhandling efter art. 31, jf. kapitel 6.

SIDE 13 4. Hvilke procedureregler gælder for annoncering? Reglerne om annonceringspligt skal skabe gennemsigtighed om offentlige indkøb uden samtidigt at indføre administrativt tunge procedurekrav. Ordregiver er frit stillet til at tilrettelægge og gennemføre proceduren, som ordregiver finder det hensigtsmæssigt. Ordregiver skal dog sørge for, at tilbudsgivere bliver udvalgt på grundlag af objektive, saglige og ikke-diskriminerende kriterier. Ordregiver skal også sørge for, at tilbudsgiverne ikke forskelsbehandles. Ordregiver er under alle omstændigheder bundet af TEUFs almindelige principper ved indgåelse af en kontrakt, herunder blandt andet principperne om ikke-diskrimination, ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet forudsat, at kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse. Tilbudsloven indeholder ikke regler om minimumsfrister. Ordregiver kan derfor som hovedregel frit fastsætte en frist for, hvornår anmodninger om deltagelse og tilbud senest skal være indleveret.

SIDE 14 Selvom udbudsdirektivets regler ikke gælder, er der ikke noget til hinder for, at ordregiver følger procedurerne i direktivet helt eller delvist. Uanset hvordan proceduren tilrettelægges, skal ordregiveren sørge for, at der er gennemsigtighed, og at alle interesserede virksomheder behandles fair og lige og har adgang til de samme oplysninger om tildelingsprocessen. Det giver virksomhederne de samme vilkår, når de udarbejder deres tilbud. Hvor kan jeg finde yderligere information? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Annonceringspligt og hvad så nu? indeholder i kapitel 4 en nærmere beskrivelse af, hvilke procedurer der ifølge tilbudsloven kan anvendes under en annoncering.

SIDE 15 5. Hvad skal annoncen indeholde? Selvom annonceringspligten ikke indebærer komplicerede procedurekrav, er der, for at sikre gennemsigtigheden og en ensartet annoncering, visse krav til annoncens udformning. Annoncen skal som minimum indeholde: En beskrivelse af opgaven Kontaktoplysninger Fristen for, hvornår tilbud eller anmodninger om deltagelse senest skal være modtaget Adressen, hvortil tilbud eller anmodninger om deltagelse skal sendes Kriterier for tildeling af kontrakten Formålet med kravene er, at potentielle tilbudsgivere får tilstrækkelige informationer til at vurdere, om de vil byde på opgaven. Det er op til ordregiver at vurdere, hvor omfattende beskrivelsen af opgaven skal være. Ordregiver kan supplere annoncen med materiale, der beskriver opgaven mere uddybende og indeholder yderligere oplysninger om for eksempel krav til tilbudsgivere og processen for tildeling. Hvilke frister skal gælde? Tilbudsloven indeholder ikke regler om minimumsfrister. Ordregiver kan derfor som hovedregel frit fastsætte en frist for, hvornår anmodninger om deltagelse og tilbud senest skal være indleveret. Ordregiver skal dog ved fristfastsættelsen sikre, at ansøgere og tilbudsgivere behandles lige. Hvis en frist er så kort, at stort set alle potentielle tilbudsgivere afskæres fra at byde, kan det udgøre et brud på ligebehandlingsprincippet. Hvilke krav kan der stilles til tilbudsgivere? Tilbudsloven indeholder ikke regler om, hvilke krav ordregiveren kan stille til tilbudsgivere. Tilsvarende er der ikke regler for, hvilken dokumentation en ordregiver kan kræve, at en tilbudsgiver leverer. Det er derfor op til ordregiver at fastsætte, hvilke krav der skal stilles til tilbudsgivere, og hvilken dokumentation der i den sammenhæng er nødvendig. Ordregiveren skal blot sørge for, at tilbudsgivere bliver udvalgt på grundlag af objektive, saglige og ikke-diskriminerende kriterier. Hvordan skal kriterier for tildeling udformes? Ordregiver kan som udgangspunkt frit bruge de kriterier for tildeling af opgaven, der findes nødvendige og relevante. Ordregiveren kan vælge at bruge

SIDE 16 de tildelingskriterier, der kendes fra udbudsdirektivet ( laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige tilbud ). Ordregiver er dog ikke forpligtet hertil. Kriterierne skal blot være saglige og objektive og dermed egnede til at identificere det bedste tilbud. Hvor kan jeg finde yderligere information? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Annonceringspligt og hvad så nu? indeholder i kapitel 5 en nærmere beskrivelse af annonceringens indhold. Her kan du også finde et eksempel på, hvordan en annonce kan udformes.

SIDE 17 6. Hvor skal annoncen offentliggøres? Alle danske ordregivere skal fra 1. april 2012 benytte udbudsplatformen Udbud.dk, når de annoncerer indkøb af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af tilbudslovens annonceringspligt. Udbud.dk er en elektronisk udbudsplatform, der har til formål at samle alle danske ordregiveres annonceringer af indkøb af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af tilbudslovens annonceringspligt. Pligten til at benytte Udbud.dk følger af bekendtgørelse om ordregiveres annoncering af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter på den centrale udbudsplatform. Udbud.dk er en elektronisk udbudsplatform, der har til formål at samle alle danske ordregiveres annonceringer af indkøb af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af tilbudslovens annonceringspligt.

SIDE 18 Reglerne indebærer, at følgende offentlige kontrakter skal annonceres på Udbud.dk: Vareindkøbskontrakter, hvis værdi overstiger 500.000 kr. eksklusiv moms, men er mindre end de aktuelle tærskelværdier i udbudsdirektivet. Tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdirektivets bilag II A, hvis værdi overstiger 500.000 kr. eksklusiv moms, men er mindre end de aktuelle tærskelværdier i udbudsdirektivet. Tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdirektivets bilag II B, hvis værdi overstiger 500.000 kr. eksklusiv moms. Offentlige ordregivere kan vælge at bruge Udbud.dk til at offentliggøre: EU-udbud, som ellers normalt offentliggøres i EU-Tidende og TEDdatabasen. Udbud.dk sender udbudsbekendtgørelsen til det europæiske Publikationskontor med henblik på offentliggørelse i EU-Tidende og TEDdatabasen. Licitationer af bygge- og anlægsopgaver efter tilbudsloven. Vare- og tjenesteydelseskontrakter på 500.000 kr. eksklusiv moms eller derunder. Hvor kan jeg finde yderligere information? Du kan læse mere om udbudsplatformen Udbud.dk på www.udbud.dk. På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, www.kfst.dk, kan du finde reglerne om Udbud.dk, dvs. bekendtgørelsen om ordregiveres annoncering af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter på den centrale udbudsplatform.

SIDE 19 7. Hvilke krav skal ordregiver opfylde efter annonceringen? Hvordan udvælges tilbudsgivere? Ordregiver har ikke pligt til, men kan vælge at gennemføre en prækvalifikation. Prækvalifikation indebærer, at ordregiver indledende godkender, hvem der kan byde på opgaven. Hvis ordregiver gennemfører en prækvalifikationsfase, skal ordregiver, når ansøgningsfristen er udløbet, bedømme, om de afgivne ansøgninger opfylder de opstillede egnethedskrav. Udvælgelsen skal ske på grundlag af objektive, saglige og ikke-diskriminerende kriterier samt under overholdelse af ligebehandlingsprincippet. Hvordan bedømmes tilbuddene? Når fristen for at indgive tilbud er udløbet, skal ordregiver bedømme, om ordregivers krav til tilbuddene er overholdt. Ordregiver skal for eksempel se på, om tilbuddene er modtaget inden for den fastsatte tidsfrist. Herefter tildeler ordregiver kontrakten til det bedste tilbud på grundlag af objektive, saglige og ikke-diskriminerende kriterier samt under overholdelse af ligebehandlingsprincippet. Ordregiver skal hurtigst muligt og samtidigt underrette alle tilbudsgivere om, hvilken afgørelse der er truffet angående ordretildelingen. I det omfang en forbigået tilbudsgiver anmoder herom, skal ordregiver give en begrundelse for, hvorfor den pågældende tilbudsgivers tilbud er forkastet. Gælder der en standstill-forpligtelse? Der gælder ikke en standstill-forpligtelse for ordregiver i forbindelse med indgåelse af kontrakter, der tildeles efter tilbudsloven. Kontrakten kan derfor underskrives umiddelbart efter, at den er blevet tildelt. Ordregiver kan vælge at afholde en frivillig standstill-periode og lade der gå et antal dage, inden kontrakten underskrives. Hvor kan jeg finde yderligere information? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Annonceringspligt hvad så nu? indeholder en beskrivelse af, hvilke krav ordregiver skal opfylde efter annonceringen, jf. kapitel 7.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 41 71 50 00 kfst@kfst.dk www.kfst.dk April 2012