EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2015/2039(INI) 4.3.2015 ÆNDRINGSFORSLAG 1-138 Udkast til betænkning Krystyna Łybacka (PE546.870v02-00) Opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen (2015/2039(INI)) AM\1048039.doc PE546.871v01-00 Forenet i mangfoldighed
AM_Com_NonLegReport PE546.871v01-00 2/67 AM\1048039.doc
1 Milan Zver, Krystyna Łybacka, Therese Comodini Cachia Henvisning 30 a (ny) - der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om dialog mellem universiteter og erhvervsliv: Et nyt partnerskab til modernisering af de europæiske universiteter 1a, 1a EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 95. 2 Krystyna Łybacka, Milan Zver, Fernando Maura Barandiarán, Ernest Maragall, Marlene Mizzi, Julie Ward, Eider Gardiazabal Rubial, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Bogdan Brunon Wenta, Ilhan Kyuchyuk, Michaela Šojdrová, Bogdan Andrzej Zdrojewski Henvisning 31 a (ny) - der henviser til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) 1b, 1b Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 (COM(2015)0010). AM\1048039.doc 3/67 PE546.871v01-00
3 Isabella Adinolfi Betragtning A A. der henviser til, at vigtigheden af Bolognaprocessen i den nuværende økonomiske situation bør bestå i at forfølge målene for vækst om viden og innovation, og til at dette bør afspejles i revisionen af Europa 2020-strategien og i implementeringen af Junckers investeringsplan for Europa; der henviser til, at vigtigheden af Bolognaprocessen bekræftes i den nuværende økonomiske situation, og at EU's og medlemsstaternes konkrete engagement i deres respektive kompetenceområde bør tydeligt afspejles i en maksimal opprioritering af den sociale dimension ved den videregående uddannelse og videntrekanten, også med en særskilt revision af Europa 2020- strategien; Or. it 4 Lorenzo Fontana Betragtning A A. der henviser til, at vigtigheden af Bolognaprocessen i den nuværende økonomiske situation bør bestå i at forfølge målene for vækst om viden og innovation, og til at dette bør afspejles i revisionen af Europa 2020-strategien og i implementeringen af Junckers investeringsplan for Europa; A. der henviser til, at vigtigheden af Bolognaprocessen i den nuværende økonomiske situation bør bestå i at forfølge målene for vækst om viden og innovation, og til at dette bør afspejles i revisionen af Europa 2020-strategien; Or. it PE546.871v01-00 4/67 AM\1048039.doc
5 Tania González Peñas Betragtning A A. der henviser til, at vigtigheden af Bolognaprocessen i den nuværende økonomiske situation bør bestå i at forfølge målene for vækst om viden og innovation, og til at dette bør afspejles i revisionen af Europa 2020-strategien og i implementeringen af Junckers investeringsplan for Europa; A. der henviser til, at vigtigheden af Bolognaprocessen i den nuværende økonomiske situation bør bestå i at forfølge målene for udvikling af det højest mulige videns- og innovationsniveau for borgerne ved hjælp af en bred adgang til uddannelse og videreuddannelse, og til at dette bør afspejles i revisionen af Europa 2020-strategien og i implementeringen af Junckers investeringsplan for Europa; Or. es 6 Milan Zver, Fernando Maura Barandiarán, Therese Comodini Cachia Betragtning A a (ny) Aa. der henviser til, at analyser viser, at næsten hver tredje arbejdsgiver i EU har problemer med at finde medarbejdere med passende kvalifikationer; der henviser til, at i lyset af målsætningen om at mindske kvalifikationsmismatchen i EU (forskellen mellem den enkeltes arbejdskvalifikationer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet) har Bolognareformen indtil videre ikke været særlig vellykket; der henviser til, at kvalifikationsmismatchen er blevet en central udfordring for Europa, der påvirker alle samfundslag lige fra erhvervslivets produktivitet og effektivitet til ungdommens nuværende og fremtidige velfærd; AM\1048039.doc 5/67 PE546.871v01-00
7 Milan Zver, Krystyna Łybacka, Fernando Maura Barandiarán, Therese Comodini Cachia Betragtning A b (ny) Ab. der henviser til, at der ikke er sket store forbedringer i forbindelse med ungdomsbeskæftigelsesproblemet siden begyndelsen af krisen i 2008; der henviser til, at der ved udgangen af 2014 var omkring 5 millioner arbejdsløse unge (under 25) i EU; 8 Ernest Maragall Betragtning A a (ny) Aa. der henviser til, at som en filosof har ytret det, "bør stræben efter sandhed og skønhed være universiteternes adelsmærke" foruden deres pligt til at uddanne nye akademikere, forskere, ingeniører, lærere, læger, politikker, borgere ; 9 Ernest Maragall PE546.871v01-00 6/67 AM\1048039.doc
Betragtning A b (ny) Ab. der henviser til, at det er vigtigt at betragte universiteterne som de egentlige hovedaktører i Bolognaprocessen ud over de regionale og nationale institutioners koordinerende, regulatoriske og ressourcemæssige støtteroller; 10 Liadh Ní Riada, Martina Michels Betragtning B B. der henviser til de værdifulde mellemstatslige initiativer, der udføres i tæt samarbejde med akademiske kredse, der er blevet gjort for at skabe et fælleseuropæisk svar på alvorlige problemer i mange lande; B. der henviser til, at de mellemstatslige initiativer mødte modstand fra en stor del af universitetssamfundet; der henviser til, at der i hele Europa fandt talrige mobiliseringer sted mod de reformer, der er knyttet til Bolognaprocessen og liberaliseringen af de videregående uddannelser; der henviser til, at disse reformer ikke formåede at skabe et fælleseuropæisk svar på alvorlige problemer i mange lande, navnlig hvad angår adgangen til de videregående uddannelser og kampen mod ungdomsarbejdsløsheden; 11 Tania González Peñas Betragtning B AM\1048039.doc 7/67 PE546.871v01-00
B. der henviser til de værdifulde mellemstatslige initiativer, der udføres i tæt samarbejde med akademiske kredse, der er blevet gjort for at skabe et fælleseuropæisk svar på alvorlige problemer i mange lande; B. der henviser til de værdifulde mellemstatslige initiativer, der udføres i samarbejde med akademiske kredse, der er blevet gjort for at skabe et fælleseuropæisk svar på alvorlige problemer i mange lande, men som har været utilstrækkelige; Or. es 12 Isabella Adinolfi Betragtning C C. der henviser til, at det reelle formål med Bolognaprocessen er at sikre kompatibilitet og sammenlignelighed i standard og kvalitet ved forskellige videregående uddannelsessystemer, samtidig med at universiteternes selvstyre respekteres; C. der henviser til, at det reelle formål med Bolognaprocessen i de forskellige erklæringer, der er vedtaget i årenes løb, er at sikre en fuld håndhævelse af de rettigheder, der er stadfæstet i de nationale forfatninger, vedrørende undervisning, beskæftigelse, uddannelse, forskning, universiteter og tilhørende principper om frihed, lighed, værdighed, solidaritet, social retfærdighed og medborgerskab - rettigheder, der også er beskyttet af verdenserklæringen om menneskerettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; Or. it 13 Krystyna Łybacka, Andrew Lewer, Milan Zver, Fernando Maura Barandiarán, Ernest Maragall, Marlene Mizzi, Julie Ward, Eider Gardiazabal Rubial, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Bogdan Brunon Wenta, Petra Kammerevert, Ilhan Kyuchyuk, Michaela Šojdrová, Bogdan Andrzej Zdrojewski PE546.871v01-00 8/67 AM\1048039.doc
Betragtning C C. der henviser til, at det reelle formål med Bolognaprocessen er at sikre kompatibilitet og sammenlignelighed i standard og kvalitet ved forskellige videregående uddannelsessystemer, samtidig med at universiteternes selvstyre respekteres; C. der henviser til, at det reelle formål med Bolognaprocessen er at fremme mobilitet og internationalisering samt sikre kompatibilitet og sammenlignelighed i standard og kvalitet ved forskellige videregående uddannelsessystemer, samtidig med at universiteternes selvstyre respekteres; 14 Tania González Peñas Betragtning C C. der henviser til, at det reelle formål med Bolognaprocessen er at sikre kompatibilitet og sammenlignelighed i standard og kvalitet ved forskellige videregående uddannelsessystemer, samtidig med at universiteternes selvstyre respekteres; C. der henviser til, at det reelle formål med Bolognaprocessen er at sikre kompatibilitet og sammenlignelighed i standard og kvalitet ved forskellige videregående uddannelsessystemer, samtidig med at universiteternes selvstyre respekteres, og på denne måde bidrage til skabelse af et reelt demokratisk europæisk område, der tilbyder borgerne lige muligheder; Or. es 15 Liadh Ní Riada, Martina Michels, Curzio Maltese Betragtning D AM\1048039.doc 9/67 PE546.871v01-00
D. der henviser til, at der er brug for en vurdering af de fremskridt, der er gjort gennem de sidste 15 år, som tager hensyn til både succeshistorien, hvad angår tværregional samarbejde, og de vedvarende problemer, der opstår, og de ujævne resultater ved de fastsatte mål; D. der henviser til, at der er brug for en vurdering af de fremskridt og fejltagelser, der er gjort gennem de sidste 15 år, som tager hensyn til både succeshistorien, hvad angår tværregional samarbejde, og de vedvarende problemer, der opstår, og de ujævne resultater ved de fastsatte mål; 16 Tania González Peñas Betragtning D D. der henviser til, at der er brug for en vurdering af de fremskridt, der er gjort gennem de sidste 15 år, som tager hensyn til både succeshistorien, hvad angår tværregional samarbejde, og de vedvarende problemer, der opstår, og de ujævne resultater ved de fastsatte mål; D. der henviser til, at der er brug for en vurdering af de fremskridt, der er gjort gennem de sidste 15 år, som tager hensyn til både succeshistorien, hvad angår tværregionalt samarbejde, og de vedvarende problemer, der opstår, og de ujævne resultater ved de fastsatte mål samt manglerne ved den oprindelige tilgang, der gentagne gange er blevet kritiseret af alle de europæiske universitetsmiljøer; Or. es 17 Tania González Peñas Betragtning E E. der henviser til, at Bolognaprocessen på grund af fejlinformation og mangel på udgår PE546.871v01-00 10/67 AM\1048039.doc
forståelse for dens virkelige visioner sommetider opfattes som en bureaukratisk byrde, der besværliggør nødvendige nationale reformer; Or. es 18 Krystyna Łybacka, Milan Zver, Fernando Maura Barandiarán, Ernest Maragall, Marlene Mizzi, Julie Ward, Eider Gardiazabal Rubial, Luigi Morgano, Bogdan Brunon Wenta, Petra Kammerevert, Giorgos Grammatikakis, Ilhan Kyuchyuk, Michaela Šojdrová, Bogdan Andrzej Zdrojewski Betragtning E E. der henviser til, at Bolognaprocessen på grund af fejlinformation og mangel på forståelse for dens virkelige visioner sommetider opfattes som en bureaukratisk byrde, der besværliggør nødvendige nationale reformer; E. der henviser til, at mens Bolognaprocessen i de fleste lande har haft en vejledende og motiverende rolle i forbindelse med uddannelsesreformerne, opfattes den i visse lande muligvis som en bureaukratisk byrde på grund af fejlinformation og mangel på forståelse for dens virkelige visioner; 19 Tania González Peñas Betragtning F F. der henviser til, at det er vigtigt at erkende det paneuropæiske tilsnit ved Bolognaprocessen såvel som inddragelse af alle dets aktører, herunder studerende, undervisere, forskere og personale; F. der henviser til, at det er vigtigt at erkende det paneuropæiske tilsnit ved Bolognaprocessen såvel som inddragelse af alle dets aktører, herunder studerende, undervisere, forskere og personale, og at nævnte erkendelse ikke er blevet udmøntet i praksis; AM\1048039.doc 11/67 PE546.871v01-00
Or. es 20 Andrew Lewer Betragtning G G. der henviser til, at løbende og øget finansiel støtte for uddannelse er essentielt; udgår 21 Lorenzo Fontana Betragtning G G. der henviser til, at løbende og øget finansiel støtte for uddannelse er essentielt; G. der henviser til, at løbende og øget finansiel støtte for uddannelse og erhvervsuddannelse er essentielt; Or. it 22 Tania González Peñas Betragtning G G. der henviser til, at løbende og øget finansiel støtte for uddannelse er essentielt; G. der henviser til, at løbende og øget finansiel støtte for uddannelse, viden og forskning er essentielt; PE546.871v01-00 12/67 AM\1048039.doc
Or. es 23 Theodoros Zagorakis Betragtning G G. der henviser til, at løbende og øget finansiel støtte for uddannelse er essentielt; G. der henviser til, at løbende og øget finansiel støtte for uddannelse er essentielt; fremhæver behovet for finansielle lettelser i de medlemslande, der er ramt af krisen; Or. el 24 Luigi Morgano Betragtning G a (ny) Ga. der henviser til, at denne stadigt skiftende situation afføder et behov for at bekræfte det politiske engagement, der ligger til grund for Bolognaprocessen, og de europæiske institutioners, de nationale regeringers og alle øvrige relevante interessenters engagement i realiseringen af processen; 25 Isabella Adinolfi Punkt 1 AM\1048039.doc 13/67 PE546.871v01-00
1. bemærker, at uddannelse er et af de primære søjler, som vort samfund hviler på, for så vidt angår fremme af vækst og beskæftigelse, og at større investeringer i uddannelse er afgørende for at håndtere ungdomsarbejdsløshed; 1. bemærker, at uddannelse bør være en af de primære søjler, som vort samfund hviler på, for så vidt angår fremme af menneskelig, social, kulturel og økonomisk udvikling, og at den samtidig bør fremme kvalitetsbeskæftigelse, som kan sikre alle borgere en lønning, der står i et rimeligt forhold til mængden og kvaliteten af deres arbejde, og som under alle omstændigheder er tilstrækkelig til at sikre borgerens og dennes familie en fri og værdig tilværelse; understreger, at større investeringer i uddannelse er afgørende for effektivt at bekæmpe fattigdom, social og kulturel udstødelse og arbejdsløshed, især ungdomsarbejdsløshed; Or. it 26 Tania González Peñas Punkt 1 1. bemærker, at uddannelse er et af de primære søjler, som vort samfund hviler på, for så vidt angår fremme af vækst og beskæftigelse, og at større investeringer i uddannelse er afgørende for at håndtere ungdomsarbejdsløshed; 1. bemærker, at uddannelse og forskning er en af de primære søjler, som vort samfund hviler på, og at større investeringer i uddannelse er afgørende for at overvinde sociale uligheder og derved fremme udviklingen af landene på alle niveauer; Or. es 27 Ilhan Kyuchyuk, Fernando Maura Barandiarán, Yana Toom, Krystyna Łybacka, Juan Carlos Girauta Vidal PE546.871v01-00 14/67 AM\1048039.doc
Punkt 1 1. bemærker, at uddannelse er et af de primære søjler, som vort samfund hviler på, for så vidt angår fremme af vækst og beskæftigelse, og at større investeringer i uddannelse er afgørende for at håndtere ungdomsarbejdsløshed; 1. bemærker, at uddannelse er en af de primære søjler, som vort samfund hviler på, for så vidt angår fremme af kompetenceudvikling, vækst og jobskabelse, og at større investeringer i uddannelse er afgørende for at håndtere ungdomsarbejdsløshed; 28 Momchil Nekov Punkt 1 1. bemærker, at uddannelse er et af de primære søjler, som vort samfund hviler på, for så vidt angår fremme af vækst og beskæftigelse, og at større investeringer i uddannelse er afgørende for at håndtere ungdomsarbejdsløshed; 1. bemærker, at uddannelse er en af de primære søjler, som vort samfund hviler på, for så vidt angår fremme af vækst og beskæftigelse, og at større investeringer i uddannelse er afgørende for at håndtere ungdomsarbejdsløshed og fremme social integration; Or. bg 29 Milan Zver, Krystyna Łybacka, Fernando Maura Barandiarán, Therese Comodini Cachia Punkt 1 a (nyt) 1a. bemærker, at Bolognaprocessen AM\1048039.doc 15/67 PE546.871v01-00
kunne bidrage til at afhjælpe kvalifikationsmismatch i EU, hvis den gjorde det muligt for studerende at opnå og udvikle de kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet; og bemærker, at Bolognaprocessen på denne måde kunne opnå en vigtig målsætning om at styrke kandidaternes beskæftigelsesegnethed; 30 Liadh Ní Riada, Martina Michels, Curzio Maltese Punkt 2 2. understreger den vigtige rolle, som Bolognaprocessen udgør for skabelsen af Kundskabernes Europa; 2. er bevidst om den rolle, som Bolognaprocessen udgør for skabelsen af Kundskabernes Europa; understreger imidlertid behovet for høring inden for de højere uddannelser (underviserne, de studerende og det administrative personale) med henblik på at opnå en forståelse af modstanden mod de reformer, der er knyttet til Bolognaprocessen, og udvikle en ny strategi for videregående uddannelse, der sikrer, at offentlig uddannelse er gratis og tilgængelig for alle og opfylder de samfundsmæssige behov; 31 Tania González Peñas Punkt 2 PE546.871v01-00 16/67 AM\1048039.doc
2. understreger den vigtige rolle, som Bolognaprocessen udgør for skabelsen af Kundskabernes Europa; 2. understreger den utilstrækkelige rolle, som Bolognaprocessen spiller for skabelsen af Kundskabernes Europa, hvilket de forskellige universitetsmiljøer har advaret om siden dens start; Or. es 32 Fernando Maura Barandiarán, Ilhan Kyuchyuk, Yana Toom, Juan Carlos Girauta Vidal, Jean-Marie Cavada Punkt 2 2. understreger den vigtige rolle, som Bolognaprocessen udgør for skabelsen af Kundskabernes Europa; 2. understreger den vigtige rolle, som Bolognaprocessen udgør for skabelsen af Kundskabernes Europa; understreger, at udbredelsen af viden, uddannelse og forskning er et vigtigt element i Lissabonstrategien og bidrager til at fremme det europæiske medborgerskab; 33 Liadh Ní Riada, Martina Michels Punkt 3 3. bemærker, at Bologna-reformerne resulterede i iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse og har muliggjort betydelige resultater i de seneste 15 år i at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere udgår AM\1048039.doc 17/67 PE546.871v01-00
sammenlignelige, højne mobiliteten, justere uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og forbedring af den samlede beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne såvel som tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; 34 Tania González Peñas Punkt 3 3. bemærker, at Bologna-reformerne resulterede i iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse og har muliggjort betydelige resultater i de seneste 15 år i at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere sammenlignelige, højne mobiliteten, justere uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og forbedring af den samlede beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne såvel som tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; 3. bemærker, at Bologna-reformerne resulterede i iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse og har muliggjort betydelige resultater i de seneste 15 år i at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere sammenlignelige samt øge tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; Or. es 35 Krystyna Łybacka, Milan Zver, Ernest Maragall, Marlene Mizzi, Julie Ward, Eider Gardiazabal Rubial, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Bogdan Brunon Wenta, Michaela Šojdrová, Bogdan Andrzej Zdrojewski Punkt 3 PE546.871v01-00 18/67 AM\1048039.doc
3. bemærker, at Bologna-reformerne resulterede i iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse og har muliggjort betydelige resultater i de seneste 15 år i at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere sammenlignelige, højne mobiliteten, justere uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og forbedring af den samlede beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne såvel som tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; 3. bemærker, at Bologna-reformerne resulterede i iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse og har muliggjort betydelige resultater i de seneste 15 år i at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere sammenlignelige, højne mobiliteten, forbedre kvaliteten af uddannelsessystemerne såvel som tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; 36 Isabella Adinolfi Punkt 3 3. bemærker, at Bologna-reformerne resulterede i iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse og har muliggjort betydelige resultater i de seneste 15 år i at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere sammenlignelige, højne mobiliteten, justere uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og forbedring af den samlede beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne såvel som tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; 3. bemærker, at Bologna-reformerne i de seneste 15 år sigtede mod iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse for at muliggøre betydelige resultater i at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere sammenlignelige, højne mobiliteten, justere uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og forbedring af den samlede beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne såvel som tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; påpeger imidlertid, at der trods små forbedringer stadig er mangler i forbindelse med gennemførelsen, og at flere af de anførte mål ikke er nået; Or. it AM\1048039.doc 19/67 PE546.871v01-00
37 Andrew Lewer, Krystyna Łybacka Punkt 3 3. bemærker, at Bologna-reformerne resulterede i iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse og har muliggjort betydelige resultater i de seneste 15 år i at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere sammenlignelige, højne mobiliteten, justere uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og forbedring af den samlede beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne såvel som tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; 3. bemærker, at Bologna-reformerne resulterede i iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse og har muliggjort visse resultater i de seneste 15 år i at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere sammenlignelige, højne mobiliteten, justere uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og forbedring af den samlede beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne såvel som tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; 38 Fernando Maura Barandiarán, Krystyna Łybacka, Ilhan Kyuchyuk, Yana Toom, Juan Carlos Girauta Vidal, Milan Zver Punkt 3 3. bemærker, at Bologna-reformerne resulterede i iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse og har muliggjort betydelige resultater i de seneste 15 år i at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere sammenlignelige, højne mobiliteten, justere uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og forbedring af den samlede beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne såvel som 3. bemærker, at Bologna-reformerne resulterede i iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse og har muliggjort betydelige resultater i de seneste 15 år i at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere sammenlignelige, højne mobiliteten, tilvejebringe kvalitetsstyringssystemer, anerkendelse af titler, justere uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og forbedring af PE546.871v01-00 20/67 AM\1048039.doc
tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; den samlede beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne såvel som tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; 39 Milan Zver, Fernando Maura Barandiarán, Therese Comodini Cachia Punkt 3 a (nyt) 3a. bemærker, at der stadig forestår et stort arbejde i Bolognaprocessen med henblik på at justere uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og forbedre den samlede beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne samt tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; bemærker, at de højere læreanstalter i Europa bør være i stand til at reagere hurtigt på økonomiske, kulturelle, videnskabelige og teknologiske ændringer i det moderne samfund med henblik på fuldt ud at udnytte deres potentiale til at fremme væksten, beskæftigelsesegnetheden og den sociale samhørighed; 40 Tania González Peñas Punkt 4 4. tager målene for de kommende år til 4. tager målene for de kommende år til AM\1048039.doc 21/67 PE546.871v01-00
efterretning og de nationale prioriteringer for handlinger, der skal tages i 2015, der blev skitseret i EHEA-ministerkonferencen i Bukarest 2012 såvel som dets henstillinger til 2020-EHEAmobilitetsstrategien; efterretning og de nationale prioriteringer for handlinger, der skal tages i 2015, der blev skitseret i EHEA-ministerkonferencen i Bukarest 2012 såvel som dets henstillinger til 2020-EHEAmobilitetsstrategien; anbefaler indførelsen af nye observatorier, nye tilnærmelser til de forskellige europæiske universitetsmiljøer og nye ordninger til inddragelse af medlemmerne af de omtalte universitetsmiljøer i arbejdet med at reformere Bolognaprocessen; Or. es 41 Liadh Ní Riada, Martina Michels Punkt 5 5. opfordrer EHEA-landene til at implementere de almindeligt aftalte reformer, der har til formål at fremskynde resultaterne af Bolognaprocessens mål og at støtte disse lande, nå de konfronteres med vanskelighederne i implementering af disse reformer; støtter i denne henseende skabelsen af brede partnerskaber mellem lande; udgår 42 Tania González Peñas Punkt 5 5. opfordrer EHEA-landene til at udgår PE546.871v01-00 22/67 AM\1048039.doc
implementere de almindeligt aftalte reformer, der har til formål at fremskynde resultaterne af Bolognaprocessens mål og at støtte disse lande, nå de konfronteres med vanskelighederne i implementering af disse reformer; støtter i denne henseende skabelsen af brede partnerskaber mellem lande; Or. es 43 Krystyna Łybacka, Milan Zver, Fernando Maura Barandiarán, Ernest Maragall, Marlene Mizzi, Julie Ward, Eider Gardiazabal Rubial, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Bogdan Brunon Wenta, Monika Smolková, Petra Kammerevert, Ilhan Kyuchyuk, Michaela Šojdrová, Bogdan Andrzej Zdrojewski Punkt 5 5. opfordrer EHEA-landene til at implementere de almindeligt aftalte reformer, der har til formål at fremskynde resultaterne af Bolognaprocessens mål og at støtte disse lande, nå de konfronteres med vanskelighederne i implementering af disse reformer; støtter i denne henseende skabelsen af brede partnerskaber mellem lande; 5. opfordrer EHEA-landene til at implementere de almindelige aftalte reformer, der har til formål at fremskynde resultaterne af Bolognaprocessens mål og styrke EHEA's troværdighed; opfordrer til at støtte de lande, der konfronteres med vanskelighederne i implementering af disse reformer; støtter i denne henseende skabelsen af brede partnerskaber mellem lande og relevante interessenter; 44 Monika Smolková Punkt 5 5. opfordrer EHEA-landene til at 5. opfordrer EHEA-landene til at AM\1048039.doc 23/67 PE546.871v01-00
implementere de almindeligt aftalte reformer, der har til formål at fremskynde resultaterne af Bolognaprocessens mål og at støtte disse lande, nå de konfronteres med vanskelighederne i implementering af disse reformer; støtter i denne henseende skabelsen af brede partnerskaber mellem lande; implementere de almindeligt aftalte reformer, der har til formål at fremskynde resultaterne af Bolognaprocessens mål og at støtte disse lande, nå de konfronteres med vanskelighederne i implementering af disse reformer; støtter i denne henseende skabelsen af brede partnerskaber mellem lande og regioner; Or. sk 45 Theodoros Zagorakis Punkt 5 a (nyt) 5α. opfordrer medlemsstaterne til yderligere at styrke og modernisere evalueringssystemerne for de videregående uddannelser med de avancerede uddannelsessystemer på internationalt plan som forbillede og samtidig belønne topkvalitet ved at fokusere på udvikling af viden, forskning og videnskab; Or. el 46 Liadh Ní Riada, Martina Michels, Curzio Maltese Punkt 5 a (nyt) 5a. fremhæver betydningen af at bevare diversitet i undervisningen, herunder sprogenes diversitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastfryse indskrivningsgebyrerne, navnlig i forbindelse med den nuværende krise, PE546.871v01-00 24/67 AM\1048039.doc
øge uddannelsesstøtten betydeligt og sikre, at denne støtte er let tilgængelig; 47 Tania González Peñas Punkt 6 6. peger på behovet for en yderligere indsats for at udvikle EHEU og til at bygge videre på de fremskridt, der er gjort i forfølgelsen af det/dens mål og i samordning med det europæiske område for videregående uddannelse, det europæiske område for livslang læring og det europæiske forskningsrum; udgår Or. es 48 Isabella Adinolfi Punkt 6 6. peger på behovet for en yderligere indsats for at udvikle EHEU og til at bygge videre på de fremskridt, der er gjort i forfølgelsen af det/dens mål og i samordning med det europæiske område for videregående uddannelse, det europæiske område for livslang læring og det europæiske forskningsrum; 6. peger på behovet for en yderligere indsats for at udvikle EHEU og til at bygge videre på de fremskridt, der er gjort i forfølgelsen af det/dens mål, og for væsentligt at forbedre samordningen mellem det europæiske område for videregående uddannelse, det europæiske område for livslang læring og det europæiske forskningsrum; Or. it AM\1048039.doc 25/67 PE546.871v01-00
49 Fernando Maura Barandiarán, Ilhan Kyuchyuk, Krystyna Łybacka, Yana Toom, Milan Zver Punkt 6 a (nyt) 6a. opfordrer alle interessenter, der beskæftiger sig med implementeringen af Bolognaprocessen, til at styrke kvalitetssikringen med henblik på at opnå, at det europæiske område for videregående uddannelse forbedrer sin tiltrækningskraft som verdensomspændende reference for akademisk ekspertise; 50 Tania González Peñas Punkt 7 7. opfordrer medlemsstaterne og EU som helhed til at fremme offentlighedens forståelse for og opbakning til Bolognaprocessen, herunder tiltag på græsrodsniveau til at opnå mere effektive og dynamisk inddragelse i bestræbelserne på at nå processens mål; 7. opfordrer medlemsstaterne og EU som helhed til at tildele tilstrækkelige midler til Bolognaprocessen med henblik på at kunne opfylde og nå dens mål om konvergens og udvikling af Unionens forskellige universitetssystemer; Or. es 51 Andrea Bocskor, Norbert Erdős, Therese Comodini Cachia, Sabine Verheyen PE546.871v01-00 26/67 AM\1048039.doc
Punkt 7 7. opfordrer medlemsstaterne og EU som helhed til at fremme offentlighedens forståelse for og opbakning til Bolognaprocessen, herunder tiltag på græsrodsniveau til at opnå mere effektive og dynamisk inddragelse i bestræbelserne på at nå processens mål; 7. opfordrer medlemsstaterne, EHEAlandene og EU som helhed til at fremme offentlighedens forståelse for og opbakning til Bolognaprocessen, herunder tiltag på græsrodsniveau til at opnå mere effektive og dynamisk inddragelse i bestræbelserne på at nå processens mål; 52 Michaela Šojdrová Punkt 8 8. tager notits af opbakningen til Kommissionen som medlem af Bolognaprocessen og opfordrer den til at videreføre sin indsats for at genvække processen og fremskynde bestræbelserne på at indfri de opstillede mål; 8. påpeger, at Kommissionen spiller en uundværlig rolle i etableringen af EHEA og i opbakningen af Bolognaprocessen og opfordrer den til at videreføre sin indsats for at genvække processen og fremskynde bestræbelserne på at indfri de opstillede mål; 53 Michaela Šojdrová Punkt 8 a (nyt) 8a. påpeger nødvendigheden af at inkludere kvaliteten af uddannelse og forskning i den tertiære sektor i de AM\1048039.doc 27/67 PE546.871v01-00
opstillede mål, og at en af indikatorerne for opfyldelse af disse mål er, at kandidaternes beskæftigelsesegnethed forbedres, hvilket også er en målsætning i Europa 2020-strategien; 54 Fernando Maura Barandiarán, Ilhan Kyuchyuk, Krystyna Łybacka, Juan Carlos Girauta Vidal, Yana Toom, Milan Zver Punkt 9 9. opfordrer til en dialog mellem stater og højere læreanstalter med henblik på at fokusere på og maksimere anvendelse af tilgængelige midler og søge efter nye former for finansiering; 9. opfordrer til en dialog mellem stater og højere læreanstalter med henblik på at fokusere på og maksimere anvendelse af tilgængelige midler og søge efter nye modeller til en mere effektiv udnyttelse af finansiering; 55 Andrea Bocskor, Norbert Erdős, Therese Comodini Cachia, Sabine Verheyen Punkt 9 9. opfordrer til en dialog mellem stater og højere læreanstalter med henblik på at fokusere på og maksimere anvendelse af tilgængelige midler og søge efter nye former for finansiering; 9. opfordrer til en dialog mellem stater og højere læreanstalter med henblik på at fokusere på og maksimere anvendelse af tilgængelige midler og søge efter nye og forskelligartede former for finansiering med henblik på at supplere den offentlige finansiering; PE546.871v01-00 28/67 AM\1048039.doc
56 Isabella Adinolfi Punkt 9 9. opfordrer til en dialog mellem stater og højere læreanstalter med henblik på at fokusere på og maksimere anvendelse af tilgængelige midler og søge efter nye former for finansiering; 9. opfordrer til en dialog mellem stater og højere læreanstalter og forskningsinstitutioner med henblik på at fokusere på og maksimere anvendelse af tilgængelige midler og søge efter nye former for finansiering for at styrke den offentlige karakter af videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning, undgå støtte til processer, der medfører privatisering af offentlig videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning og fjerne den direkte eller indirekte offentlige finansiering af private videregående uddannelsesinstitutioner samt erhvervsuddannelses- og forskningsinstitutioner; Or. it 57 Andrew Lewer, Krystyna Łybacka Punkt 9 9. opfordrer til en dialog mellem stater og højere læreanstalter med henblik på at fokusere på og maksimere anvendelse af tilgængelige midler og søge efter nye former for finansiering; 9. opfordrer til en dialog mellem stater og højere læreanstalter med henblik på at fokusere på og maksimere anvendelse af tilgængelige midler og søge efter nye former for finansiering; understreger i denne henseende betydningen af Horisont 2020 som drivkraft for samarbejdsprojekter blandt de højere AM\1048039.doc 29/67 PE546.871v01-00
læreanstalter i Europa og er bekymret over de fortsatte forsøg på at reducere programmets finansiering, mens andre budgetområder forbliver ubestridte; 58 Milan Zver, Therese Comodini Cachia Punkt 9 a (nyt) 9a. gentager betydningen af respekten for de højere læreanstalters uafhængighed samt betydningen af forskelligartede private og offentlige finansieringskilder for højere læreanstalter; 59 Milan Zver, Therese Comodini Cachia Punkt 9 b (nyt) 9b. understreger betydningen af det nationale og grænseoverskridende samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet, som vil bidrage til at afhjælpe den økonomiske krise, stimulere den økonomiske vækst og bidrage til et videnbaseret samfund og følgelig skabe mulighed for gensidige fordele i en bredere samfundsmæssig forstand; PE546.871v01-00 30/67 AM\1048039.doc
60 Krystyna Łybacka, Milan Zver, Fernando Maura Barandiarán, Ernest Maragall, Sylvie Guillaume, Marlene Mizzi, Julie Ward, Eider Gardiazabal Rubial, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Bogdan Brunon Wenta, Petra Kammerevert, Giorgos Grammatikakis, Ilhan Kyuchyuk, Michaela Šojdrová, Bogdan Andrzej Zdrojewski Punkt 9 a (nyt) 9a. opfordrer regeringerne til at fremme en mere effektiv anvendelse af offentlig finansiering til uddannelse og til at respektere EU's overordnede mål om, at 3 % af EU's BNP skal investeres i F&U inden 2020; understreger, at ambitiøs finansiering af uddannelse og forskning er nødvendig, eftersom dette er et af hovedredskaberne til at sikre, at alle har adgang til kvalitetsuddannelse, og til bekæmpelse af den økonomiske krise og arbejdsløsheden; 61 Krystyna Łybacka, Milan Zver, Andrew Lewer, Ernest Maragall, Sylvie Guillaume, Marlene Mizzi, Julie Ward, Eider Gardiazabal Rubial, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Bogdan Brunon Wenta, Petra Kammerevert, Giorgos Grammatikakis, Michaela Šojdrová, Bogdan Andrzej Zdrojewski Punkt 9 b (nyt) 9b. understreger de potentielle finansieringsmuligheder for højere uddannelser og erhvervsrettede uddannelser, som EFSI stiller til rådighed; udtrykker stor bekymring over den planlagte beskæring af midler til Horisont 2020 til fordel for EFSI; AM\1048039.doc 31/67 PE546.871v01-00
62 Ernest Maragall Punkt 9 a (nyt) 9a. bemærker, at EFSI i sine indledende betingelser foreslår nedskæringer i Horisont 2020-budgetforpligtelserne, hvilket vil have konsekvenser for de programmer, der er direkte knyttet til forskning og uddannelse; 63 Ernest Maragall Punkt 9 b (nyt) 9b. advarer om, at dette uden tvivl vil påvirke den fuldstændige gennemførelse af Bolognaprocessen, og anmoder derfor indtrængende Kommissionen om at skifte mening, hvad angår dette emne; 64 Ernest Maragall Punkt 9 c (nyt) 9c. opfordrer EU til at fastsætte en PE546.871v01-00 32/67 AM\1048039.doc
bestemmelse om tildelinger, der er direkte knyttet til uddannelse, i Junckerinvesteringsplanen (EFSI), navnlig telekommunikationsinfrastruktur med høj kapacitet, og dermed styrke universiteterne og bidrage til at opbygge et europæisk universitetsnetværk, der i høj grad er indbyrdes forbundet; 65 Tania González Peñas Punkt 10 10. tilskynder til både top-down- og bottom-up-tilgange, der inddrager hele den akademiske sagkundskab og opfordrer til politisk engagement og samarbejde mellem EHEA-minister i udvikling af en fælles strategi for opnåelse af Bolognareformerne; 10. tilskynder til både top-down- og bottom-up-tilgange, der inddrager hele den akademiske sagkundskab og opfordrer til politisk engagement og samarbejde mellem EHEA-ministrene i udvikling af en fælles strategi for genovervejelse af Bolognareformerne; Or. es 66 Lorenzo Fontana Punkt 10 10. tilskynder til både top-down- og bottom-up-tilgange, der inddrager hele den akademiske sagkundskab og opfordrer til politisk engagement og samarbejde mellem EHEA-minister i udvikling af en fælles strategi for opnåelse af Bolognareformerne; 10. tilskynder til både top-down- og bottom-up-tilgange, der inddrager hele sagkundskaben knyttet til miljøet omkring videregående uddannelse og opfordrer til politisk engagement og samarbejde mellem EHEA-minister i udvikling af en fælles strategi for opnåelse af AM\1048039.doc 33/67 PE546.871v01-00
Bolognareformerne; Or. it 67 Krystyna Łybacka, Milan Zver, Fernando Maura Barandiarán, Ernest Maragall, Isabella Adinolfi, Marlene Mizzi, Julie Ward, Eider Gardiazabal Rubial, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Bogdan Brunon Wenta, Giorgos Grammatikakis, Ilhan Kyuchyuk, Michaela Šojdrová, Bogdan Andrzej Zdrojewski Punkt 10 10. tilskynder til både top-down- og bottom-up-tilgange, der inddrager hele den akademiske sagkundskab og opfordrer til politisk engagement og samarbejde mellem EHEA-minister i udvikling af en fælles strategi for opnåelse af Bolognareformerne; 10. tilskynder til både top-down- og bottom-up-tilgange, der inddrager hele den akademiske sagkundskab og arbejdsmarkedets parter og opfordrer til politisk engagement og samarbejde mellem EHEA-minister i udvikling af en fælles strategi for opnåelse af Bolognareformerne; 68 Ernest Maragall Punkt 10 a (nyt) 10a. opfordrer til indførelse af et system med fælles grundlæggende indikatorer, der er baseret på pædagogiske, organisatoriske og økonomiske kriterier, og som vil skabe fuld sammenlignelighed blandt alle europæiske universiteter med det formål at have kendskab til, følge og, om nødvendigt, tilpasse implementeringen af Bolognaprocessen i hver enkelt af dem; PE546.871v01-00 34/67 AM\1048039.doc
69 Isabella Adinolfi Punkt 11 11. opfordrer til videreudvikling af studieprogrammerne med klart definerede mål, der tilvejebringer den viden og en blanding af de færdigheder, der er nødvendige for at forberede nyuddannede på arbejdsmarkedets krav og til at opbygge deres kapacitet for livslang læring; 11. opfordrer til videreudvikling af studieprogrammerne med klart definerede mål, der tilvejebringer den viden og en blanding af de færdigheder, der er nødvendige for at forberede dem på livslang læring og for at tilspidse den sociale ansvarlighed, bevidstheden om en direkte og effektiv deltagelse i det demokratiske liv i lokalsamfundet og den fulde forståelse af ens rettigheder og pligter; Or. it 70 Theodoros Zagorakis Punkt 11 11. opfordrer til videreudvikling af studieprogrammerne med klart definerede mål, der tilvejebringer den viden og en blanding af de færdigheder, der er nødvendige for at forberede nyuddannede på arbejdsmarkedets krav og til at opbygge deres kapacitet for livslang læring; 11. opfordrer til videreudvikling af studieprogrammerne med klart definerede mål i overensstemmelse med arbejdsmarkedets krav ved at tilskynde opbygning af deres kapacitet for livslang læring; støtter en fuldstændig gennemførelse af den europæiske referenceramme for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer; Or. el AM\1048039.doc 35/67 PE546.871v01-00
71 Krystyna Łybacka, Milan Zver, Andrew Lewer, Ernest Maragall, Sylvie Guillaume, Marlene Mizzi, Julie Ward, Eider Gardiazabal Rubial, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Bogdan Brunon Wenta, Michaela Šojdrová, Bogdan Andrzej Zdrojewski Punkt 11 11. opfordrer til videreudvikling af studieprogrammerne med klart definerede mål, der tilvejebringer den viden og en blanding af de færdigheder, der er nødvendige for at forberede nyuddannede på arbejdsmarkedets krav og til at opbygge deres kapacitet for livslang læring; 11. opfordrer til videreudvikling af studieprogrammerne med klart definerede mål, der tilvejebringer den viden og en blanding af de færdigheder, herunder både almene og faglige, der er nødvendige for at forberede nyuddannede på arbejdsmarkedets krav og til at opbygge deres kapacitet for livslang læring; 72 Tania González Peñas Punkt 11 11. opfordrer til videreudvikling af studieprogrammerne med klart definerede mål, der tilvejebringer den viden og en blanding af de færdigheder, der er nødvendige for at forberede nyuddannede på arbejdsmarkedets krav og til at opbygge deres kapacitet for livslang læring; 11. opfordrer til videreudvikling af studieprogrammerne med klart definerede mål, der tilvejebringer den viden og en blanding af de færdigheder, der er nødvendige ikke kun for at forberede nyuddannede på arbejdsmarkedets krav og til at opbygge deres kapacitet for livslang læring, men også for i væsentligere grad at inddrage borgerne; Or. es PE546.871v01-00 36/67 AM\1048039.doc
73 Momchil Nekov Punkt 11 11. opfordrer til videreudvikling af studieprogrammerne med klart definerede mål, der tilvejebringer den viden og en blanding af de færdigheder, der er nødvendige for at forberede nyuddannede på arbejdsmarkedets krav og til at opbygge deres kapacitet for livslang læring; 11. opfordrer til videreudvikling af studieprogrammerne med klart definerede mål, der tilvejebringer den viden og en blanding af de færdigheder, der er nødvendige for at forberede nyuddannede på arbejdsmarkedets krav og til at opbygge deres kapacitet for livslang læring; opfordrer i denne sammenhæng til en aktiv dialog og et nært samarbejde mellem universitetssamfundet og erhvervslivet; Or. bg 74 Milan Zver, Krystyna Łybacka, Fernando Maura Barandiarán, Therese Comodini Cachia Punkt 11 a (nyt) 11a. tilskynder til dialog og samarbejde mellem arbejdsmarkedet og de højere læreanstalter med henblik på i fællesskab at udvikle programmer og praktikordninger; opfordrer de højere læreanstalter til at være åbne overfor tværfaglige studier, oprettelse af universitetsforskningsinstitutter og samarbejde med forskellige partnere; 75 Milan Zver, Therese Comodini Cachia AM\1048039.doc 37/67 PE546.871v01-00
Punkt 11 b (nyt) 11b. understreger den rolle, som fagområderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik spiller, samt deres betydning for samfundet, økonomien og kandidaternes beskæftigelsesegnethed; 76 Ernest Maragall Punkt 11 a (nyt) 11a. opfordrer de nationale agenturer til at anvende tilsvarende og tidligere accepterede europæiske evalueringsstandarder; tilskynder til anerkendelse af de nationale agenturers kvalitetsvurdering af uddannelsesprogrammerne; 77 Ernest Maragall Punkt 11 b (nyt) 11b. opfordrer til afskaffelse af forudgående formalistvurderinger af uddannelsesprogrammer og til udskiftning af disse med en PE546.871v01-00 38/67 AM\1048039.doc
resultatorienteret tilgang til evalueringshandling, som varetages og deles ved en fælles indsats fra medlemsstaterne på europæisk plan; 78 Andrea Bocskor, Norbert Erdős, Therese Comodini Cachia, Sabine Verheyen Punkt 12 12. opfordrer til korrekt implementering af det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) og meritakkumuleringssystem, der er nøgleværkstøjer knyttet til de studerendes arbejdsbyrde og læringsresultater med henblik på at lette mobilitet og bistå studerende med at opstille deres akademiske resultater; 12. opfordrer til korrekt implementering af det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) og meritakkumuleringssystemet i EHEA, der er nøgleværkstøjer knyttet til de studerendes arbejdsbyrde og læringsresultater med henblik på at lette mobilitet og bistå studerende med at opstille deres akademiske resultater; 79 Silvia Costa, Krystyna Łybacka Punkt 12 12. opfordrer til korrekt implementering af det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) og meritakkumuleringssystem, der er nøgleværkstøjer knyttet til de studerendes arbejdsbyrde og læringsresultater med henblik på at lette mobilitet og bistå studerende med at opstille deres akademiske resultater; 12. opfordrer til korrekt implementering af det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) og meritakkumuleringssystem, der er nøgleværkstøjer knyttet til de studerendes arbejdsbyrde og læringsresultater med henblik på at lette mobilitet og bistå studerende med at opstille deres akademiske resultater og resultater fra aktiviteter, som ikke hører med til det egentlige studium; AM\1048039.doc 39/67 PE546.871v01-00
80 Andrea Bocskor, Norbert Erdős, Therese Comodini Cachia, Sabine Verheyen Punkt 13 13. understreger betydningen af at garantere gensidig anerkendelse og kompatibilitet af akademiske grader til styrkelse af kvalitetssikringssystemet på EU-niveau i tråd med den reviderede vision for standarder og retningslinjer for kvalitetssikring; 13. understreger betydningen af at garantere gensidig anerkendelse og kompatibilitet af akademiske grader til styrkelse af kvalitetssikringssystemet på EU-niveau og i alle lande, der har tiltrådt EHEA, i tråd med den reviderede vision for standarder og retningslinjer for kvalitetssikring; 81 Krystyna Łybacka, Milan Zver, Fernando Maura Barandiarán, Ernest Maragall, Isabella Adinolfi, Marlene Mizzi, Julie Ward, Eider Gardiazabal Rubial, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Bogdan Brunon Wenta, Giorgos Grammatikakis, Ilhan Kyuchyuk, Michaela Šojdrová, Bogdan Andrzej Zdrojewski Punkt 13 13. understreger betydningen af at garantere gensidig anerkendelse og kompatibilitet af akademiske grader til styrkelse af kvalitetssikringssystemet på EU-niveau i tråd med den reviderede vision for standarder og retningslinjer for kvalitetssikring; 13. understreger betydningen af at garantere gensidig anerkendelse og kompatibilitet af akademiske grader til styrkelse af kvalitetssikringssystemet på EU-niveau i tråd med den reviderede vision for standarder og retningslinjer for kvalitetssikring (ESG) i det europæiske område for videregående uddannelse; PE546.871v01-00 40/67 AM\1048039.doc
82 Luigi Morgano, Krystyna Łybacka Punkt 13 a (nyt) 13a. opfordrer alle lande, der deltager i Bolognaprocessen, og deres respektive kvalitetssikringsorganer til at tilslutte sig de europæiske kvalitetssikringsnet (ENQA og EQAR); 83 Milan Zver, Therese Comodini Cachia Punkt 13 a (nyt) 13a. tilskynder deltagerne i Bolognaprocessen, navnlig Kommissionen, til regelmæssigt at måle kvalifikations- og kompetencemismatch på tidspunktet for kandidaternes indtræden på arbejdsmarkedet; 84 Milan Zver, Fernando Maura Barandiarán, Therese Comodini Cachia Punkt 13 b (nyt) 13b. understreger vigtigheden af Europa 2020-strategiens mål om at 40 % af alle i alderen 30-34 år skal have gennemført en AM\1048039.doc 41/67 PE546.871v01-00
videregående uddannelse og opnået de relevante færdigheder og kompetencer til at finde et tilfredsstillende arbejde; 85 Milan Zver, Krystyna Łybacka, Fernando Maura Barandiarán, Therese Comodini Cachia Punkt 14 a (nyt) 14a. understreger, at i mange medlemsstater er der stadig behov for, at de nationale referencerammer for kvalifikationer tilpasses den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) og de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring (ESG); bemærker, at mange nationale referencerammer for kvalifikationer stadig ikke er registreret i det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR); 86 Andrea Bocskor, Norbert Erdős, Therese Comodini Cachia, Sabine Verheyen Punkt 15 15. noterer sig, at mobilitet blandt studerende, undervisere, forskere og personale er en af hovedprioriteterne for Bolognaprocessen og fremhæver i denne henseende den afgørende rolle i Erasmus+programmet; 15. noterer sig, at mobilitet blandt studerende, undervisere, forskere og personale er en af hovedprioriteterne for Bolognaprocessen; opfordrer medlemsstaterne til at øge mulighederne for og kvaliteten af mobiliteten med PE546.871v01-00 42/67 AM\1048039.doc
henblik på at nå målsætningen om 20 % for studerendes mobilitet inden 2020 og fremhæver i denne henseende den afgørende rolle i Erasmus+-programmet; 87 Krystyna Łybacka, Milan Zver, Ernest Maragall, Isabella Adinolfi, Silvia Costa, Sylvie Guillaume, Marlene Mizzi, Julie Ward, Eider Gardiazabal Rubial, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Bogdan Brunon Wenta, Petra Kammerevert, Giorgos Grammatikakis, Michaela Šojdrová, Bogdan Andrzej Zdrojewski Punkt 15 15. noterer sig, at mobilitet blandt studerende, undervisere, forskere og personale er en af hovedprioriteterne for Bolognaprocessen og fremhæver i denne henseende den afgørende rolle i Erasmus+programmet; 15. noterer sig, at mobilitet blandt studerende, undervisere, forskere og personale er en af hovedprioriteterne for Bolognaprocessen; fremhæver i denne henseende nødvendigheden af at styrke gennemførelsen af mobilitetsstrategien 2020 for EHEA og den afgørende rolle i Erasmus+-programmet; understreger, at uddannelsesstipendier tilknyttet Erasmus+ bør fritages fra skat og arbejdsmarkedsbidrag; 88 Tania González Peñas Punkt 15 15. noterer sig, at mobilitet blandt studerende, undervisere, forskere og personale er en af hovedprioriteterne for Bolognaprocessen og fremhæver i denne 15. noterer sig, at mobilitet blandt studerende, undervisere, forskere og personale er en af hovedprioriteterne for Bolognaprocessen og fremhæver i denne AM\1048039.doc 43/67 PE546.871v01-00