SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Relaterede dokumenter
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Sundhedspolitik

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester


Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE. Forebyggelse for fremtiden KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Forord. Borgmester Torben Hansen

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Sundhedspolitik for Assens Kommune. Fra MODVILJE til MOD & VILJE HØRINGSUDKAST

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20

SSU Temadag om sundhed

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Sundhed Godkendt den

Hvordan har du det? 2010

Sundhedspolitik for Assens Kommune. Fra MODVILJE til. MOD og VILJE

Hvad er mental sundhed?

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Sundhedspolitik

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN

Forslag til indsatser i Sundhedspolitikkens årsplan Social og Sundhedsudvalget 14. Januar 2019

Samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på sundhedsområdet på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis

Sundhedspolitik

KL's anbefalinger fra Forebyggelse for fremtiden

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

EN SUND START FOR ALLE BØRN

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

EN SUND START FOR ALLE BØRN

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Udskolingsprofil 9. årgang

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Hvordan har du det? 2017

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Mental sundhed blandt unge

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

SUNDHEDSPOLITIK

Faktaark sådan står det til i Næstved Kommune. Viden om sundhed og sundhedsudfordringer

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Udskolingsprofil 9. årgang

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Transkript:

SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred Blandt både børn og voksne er der mange, der har usunde vaner og lever med smerter og dårligt helbred i dagligdagen Næsten 2 ud 3 ældre borgere har én eller (ofte) flere kroniske sygdomme Levealderen stiger, men danskerne lever ikke så længe som borgere i de lande, vi normalt sammenligner os med

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Middellevetiden ligger ikke på niveau med lande, vi normalt sammenligner os med Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2014

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Flere leveår og flere skranteår Kilde: Ugens tal for folkesundhed, uge 14, 2018. Statens Institut for Folkesundhed, Den Nationale Sundhedsprofil, 2017.

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Det overordnede udfordringsbillede Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom dvs. flere med behov for pleje og praktisk hjælp, flere på overførselsindkomst mv. Ny sygehusstruktur, kortere indlæggelser og mere ambulant behandling dvs. flere syge i det nære, flere med behov for intensiv pleje

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Hvad gør borgerne syge? Vi dør af: Sygdomme relateret til KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Vi lider af: Muskel-skelet lidelser Dårlig mental sundhed Meget kan forebygges

Vi har et solidt vidensgrundlag Sygdomsbyrden i Danmark og Sundhedsprofilen Kom vi derhen? Hvor er vi nu? Bedste viden om indsatser Hvordan kommer vi derhen? Hvor skal vi hen? Sundhedspolitikken

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Mange vil gerne det sunde 1/1 sides 210b x 210h mm Men ofte er det sunde ikke det lette valg

De største sundhedsudfordringer Stadig mange unge, der begynder at ryge, og som drikker for meget alkohol Også stadig voksne, der ryger og drikker for meget alkohol (rusmidler) Mange er ikke fysisk aktive Stadig flere er overvægtige Stor stigning i borgere med dårlig mental sundhed

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Rygning Hver dag begynder 40 børn og unge i Danmark at ryge Ca. hver femte ryger dagligt, flere blandt kortuddannede og ledige andelen af ryger er igen stigende Hver anden ryger vil dø det. Rygere får 10 år mindre med børnebørnene Rygere kan forvente flere leveår med sygdom end ikkerygere altså ikke lev stærkt, dø ung kun dø ung Kilde: Sundhedsstyrelsen 2019, Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, 2017, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2017

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Alkohol Alkohol bidrager til 60 forskellige sygdomme, ikke mindst kræft - blandt midaldrende mænd er hver 3. dødsfald relateret til alkohol Alkohol er skyld i trafikulykker, vold, selvmord, uønskede graviditeter, arbejdsløshed og mange sociale problemer

SUNDHEDSUDFORDRINGER HOS BØRN Sundhedsudfordringer hos børn i indskolingen Hos 5% er der en bekymring i forhold til forældre-barn relationen 10% har ikke en alderssvarende motorik 12% bliver mobbet eller drillet 12% er udsat for passiv rygning i hjemmet Alkoholproblemer i familien er en væsentlig medvirkende årsag til næsten halvdelen af alle anbringelser af børn uden for hjemmet Kilde: SFI Socialforskningsinstituttet, 2004. Kilde: Databasen Børns Sundhed. Data på børn i indskolingen 2015/16 fra sundhedsplejen i 13 kommuner. Statens Institut for Folkesundhed, 2017.

Motorik: At styrke rammerne Ny viden: Hver 10. barn i indskolingen har ikke alderssvarende motorik flere endnu blandt de helt små Børn, der er fysisk inaktive, har en markant højere forekomst af motoriske vanskeligheder Anbefaling i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke: Dagtilbud har øget fokus på at stimulere børnenes motorik Praksis? Rammer og hverdag kan ikke løses med tilbud

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED At investere i forebyggelse tidligt i livet Støtte og vejledning til alle af sundhedsplejen og særlig opmærksomhed og indsatser til sårbare familier Sunde rammer i dagtilbud og skole; trivsel og fællesskaber; mad og bevægelse; sundhed ind i undervisningen; trivselsmedarbejdere mv. Forældre? Lokalområder? En del (og styrkelse) af kerneopgaven?

FOREBYGGELSE AF RYGESTART BLANDT BØRN OG UNGE Røgfri skoletid er et af de mest effektive redskaber til at forebygge rygestart hos eleverne Også vigtigt med rygeforebyggende undervisning og et godt samarbejde med forældre Understøt røgfri rammer for fritidslivet, bla. gennem samarbejde med foreningslivet 74 pct. af danskerne støtter, at politikerne lovgiver om røgfri skoletid Kilde: YouGov og Epinion for Kræftens Bekæmpelse, 2016.

Fysisk inaktivitet Kan vi gøre mere? Især en udfordring at få de sidste med sårbare børn og voksne med få ressourcer Mange børn bliver inaktive i 13-14 års alderen Er der behov for nye typer af foreningstilbud?

EN AKTIV FRITID FOR ALLE BØRN Der en stigende polarisering i, hvem der deltager i foreningslivet Skolebørn opdelt efter socialgruppe i forhold til fysisk aktivitet og skærmtid % Kilde: Skolebørnsundersøgelsen, Statens Institut for folkesundhed, 2015

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Overvægt Kan vi gøre mere? Behov for styrket fokus på forebyggelse af overvægt. På at skabe sunde rammer for bevægelse, mad og måltider og mental sundhed Egentlige overvægtstilbud skal baseres på bedste viden og evalueres, så vi styrker viden om effektive indsatser

Unge, tobak og alkohol Kan vi gøre mere? Overbevisende resultater fra Island, hvor man i en årrække har sat massivt ind med en forskningsbaseret indsats ift. unges rygning og rusmiddelbrug Massivt tilskud til sports- og fritidsaktiviteter til alle børn Opfordring til forældre om at være mere sammen med deres børn 13-16 årige må ikke være ude sent aften uden god grund Samarbejde mellem forskning, politikere og praktikere: Lad os gøre alt det, der virker

Unge, uddannelse og sundhed

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Unges brug af rusmidler og frafald på ungdomsuddannelser Danske unge drikker mere alkohol og drikker sig oftere fulde end unge i andre lande i Europa Mange unge begynder at ryge og drikke - og bruge hash og stoffer når de starter på ungdomsuddannelse Stor sammenhæng mellem brug af rusmidler og frafald Hver anden elev på erhvervsskolerne gennemfører ikke deres uddannelse Fravær (pct) pga. forbrug af hash (dage pr. mdr). Opgjort for 15-18 årige og 19-29 årige Kilder: Trivsel, fællesskab og faglighed, Statens Institut for Folkesundhed, 2017. Cannabis og sundhed. Vidensråd for Forebyggelse, 2015

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Samarbejde med ungdomsuddannelser om trivsel og frafald Sunde rammer på skolerne Kompetenceudvikling af lærere ift. tidlig opsporing Sundhedssamtaler, særlige tilbud (rygestop, rusmidler, stress, mental sundhed) Kilder: Trivsel, fællesskab og faglighed, Statens Institut for Folkesundhed, 2017 Cannabis og sundhed. Vidensråd for Forebyggelse, 2015

Komplekst samspil mellem sundhed og arbejde Det er sundere at have et arbejde end at være arbejdsløs Stort sygefravær og mange ledige med muskelskellidelser, stress, angst og depression samt misbrug Kronisk sygdom er den vigtigste risikofaktor for at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet før tid og kortuddannede kommer ikke så ofte tilbage på arbejde efter sygdom Indsatser? Tilbud med lav dørtærskel rusmidler, rygestop, nakke-ryg, stress fremskudte sundhedsmedarbejdere/psykolog i jobcenteret Fastholdelse af borgere med kronisk sygdom på arbejdsmarkedet fremskudte sagsbehandlere i sundhedscenteret Lokalsamfund foreninger og frivillighed?

Sundhedsfremme og forebyggelse i hele kommunen Sunde rammer for borgere med funktionshæmning Mad og måltider, fysisk aktivitet, røgfri miljøer, alkoholpolitikker Forebyggelse og ældre Fremme af trivsel, samvær og fysisk aktivitet Rekruttering og fastholdelse i tilbud Sund mad udbringning og på plejehjem

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Sunde arbejdspladser Man er på arbejde i mange timer (dosis og reach) Medarbejdere på et givent område har ofte samme sociale vilkår og sundhedsvaner (behov) Fælles fysiske rammer og sociale normer på arbejdspladsen (påvirkningsmuligheder) Hver 5. kommune har nu røgfri arbejdstid Fokus på sund kantinemad, fysisk aktivitet/nedslidning, trivsel, hurtig og god tilbagevenden til arbejde efter sygdom

SUNDHEDSPOLITISK DIALOGFORUM, APRIL 2018 FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER I HELE KOMMUNEN Mental sundhed og arbejdsmarkedstilknytning hos voksne % Kilde: Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2017

FREMME AF MENTAL SUNDHED Mental sundhed kan fremmes ved at skabe alsidige og inkluderende fællesskaber: i samarbejde med forenings- og frivilligområdet også for borgere, der ikke normalt kommer af sig selv der hvor medarbejderne møder borgeren i fx dagtilbud, skole, jobcenter og på social- og ældreområdet Idræts- og kulturlivet, boligområder, byrummet og naturen kan indrettes, så der skabes gode muligheder for, at borgerne kan være aktive i fællesskaber

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED

Borgere og lokale aktører ungdomsuddannelser for at fremme trivsel samt forebygge frafald og rusmiddelproblemer politi, restauratører, sportshaller m.fl. om ansvarlig udskænkning af alkohol og trygt natteliv idræts- og foreningslivet om fx bevægelse for alle og røgfri rammer frivillige foreninger om tilbud til fysisk inaktive borgere og socialt samvær fx besøgstjenester til ensomme mv. patientforeninger om bla. tilbud til borgere med kronisk sygdom

HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Indsatsen for at bidrage til at fremme sundhed og forebygge sygdom bør: baseres på viden om borgernes sundhed og effekt af indsatser omfatte indsatser ift. både sunde rammer, sundhedsfremme i alle kontakter med borgerne og tilbud til borgere med særlige behov involvere alle fagområder i kommunen i vid udstrækning opleves som en del af kerneopgaven, ikke som noget ekstra have fokus på samarbejde med borgere, foreninger og andre lokale aktører

Tak for opmærksomheden Tak for opmærksomheden

De største sundhedsudfordringer i Hjørring Kommune Stadig mange unge, der begynder at ryge, og som drikker for meget alkohol Stor stigning i unge dagligrygere. 18 % af 16 24 årig mænd røg i 2013, 24 % i 2017. Fald i alkoholforbrug, men der er stadig mange unge, der drikker alkohol. (69 % af i 8. klasserne har drukket alkohol. 15 % i 8. klasse har rusdrikker) Mange er ikke fysisk aktive og stadig flere er overvægtige Andelen af fysisk inaktive voksne er steget fra 16,9 % i 2013 til 21 % i 2017 34,3 % af kvinder og 26% af mænd i aldersgruppen 65+ er fysisk inaktive. Andelen af børn, der daglig får sved på panden, falder fra 80 % i børnehaven til 56 % i 8. klasse. Andelen af overvægtige voksne er steget fra 51,4% i 2013 til 57% i 2017 11% af børnene i 0. klasse er overvægtige, og 4% af børnene på samme klassetrin er svært overvægtige Stor stigning i borgere med dårlig mental sundhed 23,9% af kvinder og 18,5 % af mænd i aldersgruppen 16-24 år har dårligt mentalt helbred 13,4 % af alle voksne har dårligt mentalt helbred. Der er en stigning fra 2013, 10,7 % 15,3% af de unge kvinder i alderen 16-24 år føler sig ofte ufrivilligt alene. 31 % af pigerne i 5. klasse og 25 % af pigerne i 8. klasse føler sig ensomme.