Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven for 2014 fik tilført en ekstra milliard til et varigt løft af ældreplejen, fortsætter nedskæringerne på hjemmehjælpen. Det viser undersøgelser fra FOA af de kommunale regnskaber og budgetter for 2014 og 2015. Ifølge FOA har kommunerne sparet næsten ca. 1,4 mia. kroner på ældreområdet i 2014, så regeringens ældremilliard har altså ikke engang sikret status quo. Og nedskæringer fortsætter i mange kommuner i 2015 med en yderligere undergravelse af ældremilliarden til følge. Ifølge en helt ny undersøgelse fra FOA, forventer 54 % af kommunerne at bruge færre penge pr. ældre i 2015, og 44 % forventer ringere service på ældreområdet (Note 5). Oveni bliver hjemmehjælpen yderligere forringet med indførslen af tvangsmæssig rehabilitering samt kommunernes mulighed for at skære i hjemmehjælpen, alene med henvisning til sparehensyn. Enhedslistens foreslår derfor en forbedring af hjemmehjælpsområdet på følgende punkter: Ældremilliarden skal gøres reel. Lovændring, som annullerer Køge-dommen og dermed kommunernes mulighed for at skære i hjælpen blot ved at henvise til sparehensyn. Lovændring, som slår fast, at rehabilitering er frivillig. Udbredelse af den københavnske klippekorts-ordning. 1 af 5
1. En ægte ældremilliard I forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 fik kommunerne en ekstra milliard til et varigt løft af ældreplejen. Den ekstra milliard blev tilført for at rette op på årelange besparelser på området, herunder for at modvirke ernelsen af omkring fem millioner hjemmehjælpstimer fra ældreområdet siden 2008 (Note 1). Midlerne kunne kun gives til tiltag udover det eksisterende budget og udelukkede ikke besparelser. Men en analyse fra FOA fra i sommers viser, at kommunerne i budgetterne for 2014 har sparet næsten 1,4 mia. kr. på ældreområdet, inden de fik ældremilliarden. Samlet set har regeringens ældremilliard altså ikke engang kunnet fylde hullerne ud efter de kommunale besparelser i 2014, og milliarden har dermed ikke givet det varige løft af ældreområdet, som regeringen lovede. Og i de netop vedtagne kommunale budgetter fra 2015 skæres der igen ned på ældreområdet i mange kommuner med det resultat at ældremilliardens målsætning om et generelt løft af ældreplejen yderligere undermineres. (Note 3) Hertil kommer, at der ikke var nogen bindinger på, hvad kommunerne kunne søge om inden for ældreområdet. Iflg. socialministeriets opgørelse er kun 65 mio. gået direkte til praktisk hjælp, og kun 78 mio. til personlig pleje. (Note 2) Enhedslisten foreslår, at der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2015 sker en håndfast målretning af den afsatte ældremilliard, og at der udover tilføres 0,4 mio. kroner, således at milliarden som lovet kan blive et reelt og varigt løft af ældreplejen. For at sikre imod, at kommunerne igen i 2015 tager imod ældremilliarden med den ene hånd, mens de skærer i ældreområdet med den anden, sikres det i finanslovsaftalen, at kommuner, der har planlagt nedskæringer på hjemmehjælpen i 2015, kun kan få del i puljen i 2015 under forudsætning af, at de genåbner budgetterne og annullerer besparelserne. Dog således, at der tages højde for besparelser, der er begrundet i objektive forhold, som for eks. færre ældre over 80 år. Der oprettes en pulje til kommuner med særlige økonomiske problemer mhp. ansøgning om annullering af besparelser. De ekstra midler til kommunerne ligger ud over den aftalte serviceramme, og kan således ikke forårsage sanktioner i henhold til budgetloven. 2 af 5
2. Ændring af serviceloven Slut med at skære i hjemmehjælpen Stadig flere kommuner skeler til deres kommunale servicebudgetter, før de vurderer, hvad borgerne kan få af hjælp. I maj 2013 gav Højesteret Køge Kommune medhold i, at lovgivningen giver kommunerne mulighed for at sænke serviceniveauet alene ud fra et sparehensyn. Den konkrete sag drejede sig om fratagelse og reduktion af hjemmehjælp til to borgere, som ikke havde forbedret deres funktionsevne. Hermed blev vejen banet for, at kommuner kan foretage økonomiske skøn, før de ser på borgernes konkrete og individuelle behov. (Note 4) Enhedslisten ønsker en ændring af serviceloven, så en kommune ikke kan fratage eller nedskære i hjemmehjælp alene med henvisning til ændret serviceniveau eller besparelser i kommunen. Der må udelukkende foretages nedskæringer i hjemmehjælpen, hvis borgerens helbred og funktionsevne er forbedret i en grad, som kan retfærdiggøre dette. 3 af 5
3. Ingen tvang i rehabilitering Regeringen har indgået forlig med SF, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance om tvungen rehabilitering til hjemmehjælpsmodtagere, og et udkast til lovforslag herom har været sendt i høring. Fremover skal alle ansøgere om hjemmehjælp gennemgå et 8-12 ugers rehabiliteringsforløb, før det kan vurderes, om de har behov for hjemmehjælp. Det slås ikke klart og tydeligt fast, at det netop er et tilbud og ikke en tvang. Kun hvor det er helt åbenlyst, at den ældre ikke kan klare opgaverne selv, kan der visiteres til hjemmehjælp. Dermed åbnes der op for, at rehabilitering bliver et redskab for kommunerne til at spare på hjemmehjælpen. På længere sigt skal også de nuværende ca.150.000 hjemmehjælpsmodtagere vurderes. Enhedslisten støtter, at der ydes kvalificeret genoptræning og hjælp til selvhjælp til de ældre og andre hjemmehjælpsmodtagere, der selv ønsker det, sådan som også regeringens Hjemmehjælpskommission har anbefalet det. Men det er helt afgørende for Enhedslisten, at rehabilitering og genoptræning sker ud fra den ældres eget ønske og behov. En ændring af loven, så det fastslås, at rehabilitering altid bør være frivillig, og at en afvisning af rehabilitering ikke kan føre til reduktion eller ernelse af hjemmehjælpstimer 4 af 5
4. Udbredelse af den københavnske klippekortsmodel Et af de projekter, der kom ud af ældrepuljen på FL14, er Københavns Kommunes såkaldt klippekorts-ordning. Klippekortet er en ordning med opsparing af fleksibel hjemmehjælp til de svageste borgere, hvor borgeren selv kan bestemme, hvad tiden med hjemmehjælperen skal bruges til. Aktiviteterne kan foregå både i og uden for hjemmet, og tiden kan tilbydes som 30 minutter ugentligt, men kan også spares op til længerevarende aktiviteter. Ordningen er ikke færdigevalueret, men en stikprøveundersøgelse har vist, at den er meget populær blandt de ældre. 97% af dem, som har fået tilbuddet, har takket ja, og klippene bruges primært til socialt samvær og løsning af praktiske opgaver (kilde: KK/NT). At den københavnske klippekortsmodel udbredes til alle landets kommuner finansieret af ældremilliarden eller yderligere finansiering. Der sigtes på udvikling af en fleksibel model, så de enkelte kommuner kan sammensætte en klippekortsordning, der imødekommer de ældres behov for socialt samvær, ture ud af huset mv. Ordningen bør udvides til også at omfatte borgere, der bor på plejehjem eller i plejebolig. Anslået pris ca. 150 mio. kr. Finansiering: Forslagene vil samlet koste omkring 550 mio. kr., som Enhedslisten foreslår finansieret ved en øget beskatning på kapitalindkomster. Enhedslisten er dog villig til at forhandle om anden finansiering. Noter: En ændring af loven, så det fastslås, at rehabilitering altid bør være frivillig, og at en afvisning af rehabilitering ikke kan føre til reduktion eller ernelse af hjemmehjælpstimer Der er ernet mere end 5 millioner hjemmehjælpstimer fra ældreområdet siden 2008, og nye tal fra Dansk Statistik viser, at antallet af hjemmehjælpstimer til de 65+årige samlet set er faldet med godt en halv million timer i 2013 i forhold til året før. I samme periode er antallet af ældre på 65+ steget med mere end 150.000. (Kilde: DS og Ældresagen). Fordeling af ældremilliarden i 2014, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, 5. marts 2014 Epinion for FOA juni 2014, rundspørge til økonomichefer. Ny rundspørge kommer medio oktober 2014. Læs Højesterets dom i Køge-sagen her Find FOA s undersøgelse af nedskæringerne i 2015 her 5 af 5