Aktivitetsplan (navn): Det biobaserede samfund. Aktivitetsplan nr.:

Relaterede dokumenter
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Ny viden fra Bio-Value

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Velkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Danmarks Tekniske Universitet

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Piller af landbrugsafgrøder og anden biomasse Fremstilling, egenskaber, økonomi

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

Bobleprojekter i Inno-SE

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer:

Ledelse af innovationsprojekter. Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

Statusnotat: Biogasanlæg

Bioprocessering af proteinafgrøder

Aktivitetsplan (navn): Vand- og Miljøteknologi. Aktivitetsplan nr.:

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG

Afgrøder til bioethanol

Lean Energy Cluster 1

Støttemuligheder Susanne Damgaard, Mob:

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Aktivitetsplan nr. 12. miljøteknologier globalt. FORSK 2020 referencer

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vækst skaber nye fødevare

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Har i forsknings ideen?

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT

Industriens rolle i biogassektoren som kunde og leverandør

Aktiviteterne. - Energi i Transport. - Køretøjsteknologi

DeIC strategi

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Materialer til vinduesrammer og -karme

DeIC strategi

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring

Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler kr kr.

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Velkommen til House of Energy

FLOWcenter Danmark. Små, mindre og µflow og de særlige udfordringer. Indlæg på seminar om: - Lars Poder, FORCE Technology

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Det Bio-baserede Samfund

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi

Robust og bæredygtig bioenergi

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Transkript:

Aktivitetsplan (navn): Det biobaserede samfund Aktivitetsplan nr.: G2 Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet Nærværende aktivitetsplan etablerer en teknologiplatform, som samler, koordinerer og udvikler Teknologisk Instituts ekspertiser, aktiviteter og forsknings- og brancherelationer gennem hele værdikæden i det biobaserede samfund. Teknologisk Institut har en unik position nationalt og internationalt på området, da Instituttets divisioner er i besiddelse af viden, der dækker værdikæden fra fremskaffelse af specielle biomasser og restprodukter over transport og lagring til karakterisering og bioraffinering. Der vil ved gennemførelse af aktivitetsplanen blive opbygget og videreudviklet såvel viden som produkter og ydelser inden for: (1) Biomasseressourcer Optimal udnyttelse af de tilgængelige biomasseressourcer er en af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. Der vil i aktivitetsplanen blive udviklet unikke ydelser til implementering af ukonventionelle biomasseressourcer, som blå biomasse (makroalger), agro-industrielle restprodukter og husholdningsaffald i fremtidens biomasseinfrastruktur. Disse biomasser har andre kemiske og fysiske karakteristika end træ og halm og udfordrer implementeringen og anvendelsen i procesudstyr og konverteringsteknologier. (a) Restprodukter Der vil blive udviklet metoder, der i øget grad kan inddrage restprodukter fra industri og husholdninger i fremtidens biobaserede samfund. Der vil bl.a. blive set på animalske restprodukter, såsom restprodukter fra slagtninger, herunder svinebørster og fjer. (b) Blå biomasse Der er et betydeligt uudnyttet potentiale i makroalger med mange anvendelsesområder, inklusive proteiner til foder, energibærere og diverse højværdiprodukter. Der udvikles nye ydelser fokuseret på offshore dyrkningssystemer, der sikrer makroalger til konkurrencedygtige priser. (2) Logistik og lagring En grundlæggende forudsætning for en biobaseret økonomi er et reguleret og transparent marked, der understøtter international handel med biomasse. Der vil blive opbygget viden om og udviklet teknologi til lagring og logistiksystemer, der imødekommer det øgede behov for at anvende let nedbrydelige biomasser, herunder makroalger og torrefierede biomasser, med ændrede fysiske og kemiske karakteristika. Nye ydelser omfatter rådgivning i sikker håndtering, lagring og transport af makroalger og torrefieret biomasse. (3) Evaluering af biomasseressourcer Der vil blive udviklet følgende nye ydelser: (a) Karakterisering af biomasseressourcer Udvikling af specifikke analyseværktøjer til karakterisering og dokumentation af anvendeligheden af ukonventionelle biomasseressourcer. (b) Biomethanpotentiale Etablering af laboratoriefaciliteter og metoder til internationalt anerkendte

bestemmelser af biomethanpotentiale (BMP) i biogasegnede substrater. (c) Karakterisering af foder- og fødevarekomponenter Der udvikles molekylære og dyrkningsbaserede metoder til at imødekomme industriens forventninger til dokumenteret produktsikkerhed i forbindelse med udvinding af foderkomponenter fra sekundære biomasseressourcer. (4) Bioraffinering Bioraffinering indebærer typisk en specifik forbehandling af biomassen, som efterfølges af en udvalgt biologisk konvertering, som kan være mikrobiologisk (bakterier og svampe) eller via insekter. Selve konverteringen kan efterfølges af oprensnings- og raffineringstrin med henblik på produktion af standardiserede og veldokumenterede handelsvarer. Der vil blive udviklet følgende nye ydelser: (a) Forbedrede forbehandlings- og konverteringsteknologier. Nye ydelser vil omfatte rådgivning om forbehandling og konvertering af biomasser, udvikling af og efterfølgende mulighed for at tilbyde uvildige test og analyser af enzymatiske forbehandlingsteknologier til industrien. (b) Specifikke oprensningsteknologier. Der udvikles ydelser inden for membranfiltrering og affinitetsbaseret oprensning af fraktioner fra biomasseressourcer. Disse teknologier anvendes i dag, men skal tilpasses industriens behov for høj selektivitet kombineret med stor tonnage. (c) Insektkonvertering. Der er stort potentiale i konvertering af biomasseressourcer til foderprotein via insektlarver. Der vil blive udviklet nye ydelser omfattende testfaciliteter og karakterisering inden for insektkonvertering af biomasseressourcer til foderprotein. (d) Biogas procesoptimering og raffinering Der vil blive udviklet nye ydelser inden for optimering og udbygning af biogasproduktionen gennem mikrobiologisk procesoptimering ved hjælp af nye molekylærbiologiske sekventeringsteknikker og bioinformatikplatforme til beskrivelse af den mikrobielle funktion og identitet ved fermentering af biomasser. Som ydelse vil rådgivning om den optimale opgradering af biogas fjernelse af CO 2, svovl og siloxaner mv. samt brugen af flydende biogas og metanol til transportsektoren og naturgasnettet også indgå. (e) Torrefiering Nye ydelser vil inkludere rådgivning i forhold til processerne i torrefieringsanlæggene, anvendelse af additiver ved pelletering og optimering af pelleteringsprocessen. Herudover vil de nye ydelser inkludere en række nye fysiske, mekaniske og kemiske analyser, som rettes specielt mod det torrefierede brændsel. Teknologisk Instituts har i den seneste aktivitetsplan under aktiviteten Bioressourcer og bioraffinering været med til at udvikle teknikker og opbygge kompetencer og viden om nyeste metoder til raffinering af en bred vifte af biomasser til produktion af energi, foder, fødevarer og højværdiprodukter til gavn for den danske biobaserede industri. De opbyggede faciliteter kan allerede i dag tilbyde kommercielle ydelser inden for lagring, håndtering og forarbejdning af biomasse til energi,

foder og højværdiprodukter. Der er et stort ønske om at kunne tilbyde danske virksomheder rådgivning og service i hele værdikæden fra vurdering af biomassen, til karakterisering og bioraffinering, hvorfor den nye aktivitetsplan arbejder videre med følgende områder, der ligger i forlængelse af Bioressourcer og bioraffinering : (a) Biomasseressourcer tilvejebringelse og lagring: Fokus flyttes fra eksperimentel dyrkning af alger i bassiner, til egentlig offshore-dyrkning af makroalger i kystnære områder. Udviklingen er en nødvendig konsekvens af dels de resultater der er opnået i Bioressourcer og bioraffinering, dels behovet for at undersøge og beskrive problemstillinger ved opskalering til semi-industrielle forhold. (b) Biomassekonditionering, ekstraktion og vurdering af forbehandlingsteknologier: Ingen direkte overlap (c) Termisk konvertering af fast biomasse: Fokus vil være på vådtorrefiering, der i modsætning til det nuværende arbejde med tørtorrefiering har nogle fordele i forhold til energiforbrug under torrefiering og medfører forbedrede pelleteringsegenskaber. (d) Bioraffinering af syntesegas og biogas: I den igangværende aktivitetsplan blev udarbejdet en oversigt over teknologier til opgradering af biogas og syntesegas. I den ansøgte aktivitetsplan skal der gennemføres en analyse af konkrete driftserfaringer, -omkostninger samt energibalance for 3-5 konkrete anlæg i drift inden for hver af teknologierne physical absorption, water scrubber, pressure swing adsorption, chemical absorption og membrane technology. Markedsmodning og forankring af de teknologiske serviceydelser De nye ydelser forankres bredt på Teknologisk Institut igennem opbygning af kompetencer i divisionerne Life Science, DMRI, Byggeri og Anlæg samt i Energi og Klima. Viden- og teknologiudvikling i aktivitetsplanen vil ske successivt inden for de fire hovedområder: (1) biomasseressourcer, (2) logistik og lagring, (3) evaluering af biomasseressourcer og (4) bioraffinering. Specifikt vil kommercielle ydelser i form af rådgivning om logistik og lagring blive forankret i divisionen Energi og Klima med forventede kommercielle aktiviteter inden for 2 år. Der forventes, at der i divisionerne Life Science, Energi og Klima samt Byggeri og Anlæg vil være forankret virksomhedsrettede test, dokumentation, udvikling og afprøvning efter 2-3 år inden for bioraffineringsaktiviteter. Specifikt kan nævnes, at der vil kunne sælges kommercielle ydelser på membranfiltreringsudstyret (Life Science) og i relation til torrefiering efter 2 år (Energi og Klima). Efter 3 år vil der ske det samme for affinitetskromatografisk oprensning (Life Science). Nye ydelser inden for mekanisk neddeling og vådproces vil være tilgængelige efter ca. 2 år (Byggeri og Anlæg). Efter 3 år vil nye rådgivningsydelser om anvendelse af bioaktive komponenter og afprøvning i specifikke fødevarer være udviklet (DMRI). Teknologisk Instituts forsøgsfaciliteter gennem AlgeCenter Danmark og forsøgsanlægget i Sdr. Stenderup til forbehandling, pelletering, ekstrudering og torrefiering vil blive brugt aktivt i udvikling og forankring af nye tjenesteydelser i samspil med testfaciliteter på Instituttets områder i både Taastrup og Aarhus. De i aktivitetsplanen beskrevne indsatsområder kan generelt beskrives som områder, hvor Instituttet klart adskiller sig fra det private rådgivermarked bl.a. via sit udbud af laboratorier og testfaciliteter. I

relation til de øvrige GTS-institutter henvises der til afsnittet vedr. koordinering og samspil med andre FoU-aktiviteter. Aktivitetsplanens indhold Aktivitetsplanens faglige aktiviteter omfatter: (1) Biomasseressourcer (a) Restprodukter Hjemtagning af viden fra udlandet om udnyttelse af industrielle biomasseressourcer, såsom fjer og svinebørster og efterfølgende udvikling af forbehandling og karakterisering af produkterne. Afdækning af anvendelsesmuligheder for værdifulde, bioaktive komponenter med blodtrykssænkende, antioxidative og antimikrobielle egenskaber. (b) Blå biomasse Udvikling af offshore dyrkningssystemer til tang og alger til energi og foder. Udvikling af downstream processer til produktspecifik anvendelse af tang og alger til primært protein- og aminosyrefraktioner samt biobrændselsfraktioner. (2) Logistik og lagring Udvikling af metoder, udstyr og processer til sikker lagring og transport af biomasser med forskellige kemiske og fysiske karakteristika til understøttelse af det internationale bioenergimarked. Der vil være særlig fokus på torrefieret biomasse, da dette forventes at udgøre en betydelig andel af biomassebaseret produktion af el og varme nationalt og på europæisk plan i det kommende tiår. (3) Evaluering af biomasseressourcer (a) Karakterisering af ukonventionelle biomasseressourcer Udvikling af mål for, hvor tilgængelige/fordøjelige bioaktive komponenter fremstillet af industrielle biomasseressourcer er. (b) Biomethanpotentiale Udvikling og dokumentation af laboratoriefaciliteter og udstyr til bestemmelse af biomethanpotentiale i biogassubstrater. (c) Karakterisering af foder- og fødevarekomponenter Udvikling og dokumentation af PCR-baserede testmetoder kombineret med selektive dyrkninger til screening for mikrobiologisk problematiske agenter i foder og fødevarestoffer udvundet af sekundære biomassestrømme. (4) Bioraffinering (a) Forbedrede forbehandlings- og konverteringsteknologier Udvikling af våd- og tørfraktionering af biomasser til eksempelvis protein og sukkerpolymere. Udvikling af hydrotermale teknologier (inkl. damp) til oplukning og fraktionering af lignocelluloseholdige biomasser kombineret med enzymatisk hydrolyse af forbehandlede biomasser (cellulose, hemicellulose, stivelse, algenater, og pektin mv.) til monosakkarider til videre fermentering. Udvikling, test og dokumentation af fermentering af restprodukter til værdistoffer defineret af det aktuelle marked, eksempelvis aminosyrer, protein, farmaceutisk aktive komponenter og andre værdistoffer. (b) Specifikke oprensningsteknologier Udvikling og etablering af faciliteter til selektiv affinitetskromatografisk oprensning og filtrering af værdistoffer fra

vandige medier og grovfraktionerede biomasser. (c) Insektkonvertering Udvikling af insektkonvertering af restbiomasser til protein. (d) Biogas procesoptimering og raffinering Udvikling af viden og metoder til vurdering af potentiale i anvendelse af enzymer og tilsætning af mikroorganismekulturer ved biologisk konvertering. Etablering af molekylære metoder (next generation sequencing NGS) og bioinformatiske platforme til beskrivelse af den mikrobielle struktur og aktivitet i forbindelse med anaerob udrådning. (e) Torrefiering Udvikling og optimering af specifikke procesparametre ved torrefiering, optimering af pelleteringsteknikker baseret på anvendelse af hydrofobe additiver. Test af forbrændingstekniske problemstillinger med samfyring af torrefieret biomasse og anden brændsel. Aktiviteternes gennemførelse vil bl.a. omfatte: Deltagelse i internationale projekter med partnere med den nyeste viden inden for de beskrevne teknologiområder. National og international videnhjemtagning gennem deltagelse i IEAnetværk og relevante standardiseringsområder under CEN og ISO. Udbygning af internationalt netværk og match-making med relevante danske industrier og SMV gennem projektsamarbejde. Udbygget markedskendskab gennem industrielle netværk (InBIOM, InnoMT, VE-Net) med stærkt SMV-fokus. Opbygning af laboratorier samt test- og afprøvningsfaciliteter. Indsatsen vil være tværgående på Teknologisk Institut og med betydelig netværksdannelse i forhold til både brancher og virksomheder. De nye ydelser forankres bredt, men stramt koordineret på Teknologisk Institut igennem opbygning af kompetencer i divisionerne Life Science, DMRI, Byggeri og Anlæg samt i Energi og Klima som angivet ovenfor. Formål og målgruppe Formålet med aktivitetsplanen er at styrke danske virksomheders position i det globaliserede marked for øget og effektiv anvendelse af marin biomasse og industrielt biomasseaffald til fremstilling af foder og fødevarer, aktivstoffer, materialer og energiressourcer. Det er samtidig formålet at understøtte danske og internationale strategier for yderligere integration af bæredygtig anvendelse af biomasse i relevante sektorer. Samfunds- og erhvervsmæssig rationale En af de største udfordringer de kommende år bliver overgangen fra et samfund baseret på fossile råstoffer til et samfund baseret på fornybare bioressourcer også kaldet det biobaserede samfund. Dette gælder ikke kun for energiforsyningen, men i høj grad også for brugen af bæredygtige materialer, foder og fødevarer. Vigtigheden af denne omstilling afspejles bl.a. af stor politisk bevågenhed, således i EU's hvidbog European Bioeconomy 2030, Energistrategi 2050 og S-SF-Rs regeringsgrundlag fra 2011, Energy Roadmap 2050 COM(2011) 885/2 m.fl. Desuden vil den være et centralt tema i EU s Horizon 2020-program. Forsknings-, udviklings- og erhvervsrelevansen underbygges af de mange

kommentarer på BedreInnovation.dk til Teknologisk Instituts forslag. Ud fra et markeds- og beskæftigelsesmæssigt synspunkt er udviklingen også uhyre interessant, idet interessenterne bag BioRefining Alliance (DONG Energy, Haldor Topsøe, Novozymes, Landbrug og Fødevarer) anslår, at markedet for intelligent udnyttelse af biomasse har et potentiale på 50 mia. kr. pr. år og mindst 10.000 nye danske arbejdspladser! De foreslåede aktiviteter beskrevet under det biobaserede samfund har vakt stor genklang og interesse i den danske industri, hvor forslaget konstant har været blandt de tre mest debatterede på BedreInnovation.dk og med meget positive kommentarer som følge. Det fremgår af BedreInnovation.dk, at virksomhederne er meget enige i behovet for opbygning af kompetencer, der kan understøtte udviklingen af nye teknologier og serviceydelser til opbygning af fremtidens biobaserede samfund. Virksomheden DuPont, Nutrition & Health skriver: De beskrevne initiativer til at udforske og udbygge bæredygtigheden generelt i samfundet hilses meget velkomment, og de er helt i tråd med DuPonts fokusområder og med hensyn til valget af biomasseressourcer siges det: Den akvatiske biomasse er en potentiel råvare til mange produkter i DuPonts produktportefølje Novozymes udtaler bl.a.: Vi står på tærsklen til en ny tid. Den teknologiske og forståelsesmæssige udvikling er nu kommet så langt, at ikke blot stivelse, men også lignocellulose vil blive omdannet til flydende energibærer i kommercielle anlæg. At dette mål bliver nået i år giver store forhåbninger om udviklingen af et biobaseret samfund og efterfølgende siger Novozymes A/S: Teknologisk Institut (har) en nøglerolle med at facilitere omsætningen af viden til forretning. Virksomheden Dyrup udtaler bl.a.: Projektet vil i høj grad understøtte de aktiviteter, som fremtidens malinger vil være afhængige af. Uden et projekt som dette vil dansk industri få vanskeligheder med at udvikle de rigtige produkter til det europæiske marked i fremtiden. Fra SMV, som er aktivitetens hovedfokus, lyder bl.a. fra C.F. Nielsen A/S: Internationalt anses Danmark for at være et foregangsland inden for vedvarende energi. Som SMV er det vigtigt for os, at der fokuseres på vores type virksomhed, og på dette område er TI en vigtig samarbejdspartner, som vi har god erfaring med at samarbejde med. Målgruppe Biomasseproducentleddet, herunder landbruget (agro-industrielle affaldsprodukter), affaldssektoren og fiskeriforeningen via makroalgedyrkning (20 virksomheder, herunder 10-15 SMV). Svine-, okse- og fjerkræslagterier samt biproduktindustrien (20 virksomheder, herunder 10 SMV). Industri som fx energiselskaber (10 virksomheder, herunder 5 SMV). Bioraffineringsvirksomheder (8 virksomheder, herunder 4 SMV). Bioenergiproducenter og udstyr til producenter (4 virksomheder, herunder 2 SMV). Biogasvirksomheder (8 virksomheder, herunder 4 SMV). Foderproducenter (6 virksomheder, herunder 3 SMV). De udviklede kompetencer og serviceydelser vil forbedre danske virksomheders position i det globaliserede marked for vedvarende energi gennem en intelligent anvendelse af de tilgængelige biomasseressourcer,

herunder blå biomasse og industrielle restprodukter, til fremstilling af foder og fødevarer, aktivstoffer, materialer og energiressourcer. Nationale og internationale samarbejdspartnere Viden- og uddannelsesinstitutioner Aktivitetsplanen gennemføres direkte eller på baggrund af andet projektarbejde i samarbejde med: Innovationsnetværk (VE-Net, INBIOM). GTS-institutterne AgroTech og Force Technology. Nationale universiteter (KU, SDU, RUC, AU, AAU, DTU). Internationale universiteter og RTOer, herunder Bio Composites Center, Bangor University, EMPA i Schweiz, SP i Sverige, Fraunhofer, University of Ljubljana, Holzforschung Austria og Bristol University, Deutschen BiomasseForschungsZentrum (Tyskland); BIOENERGY 2020+ (Østrig), VTT (Finland). Aktivitetsplanen koordineres med det danske virksomhedsinitiativ Biorefining Alliance, hvor Novozymes, DONG ENERGY, Maersk A/S og Haldor Topsøe A/S er hovedaktører. Gennemførelse af ph.d.-forløb I det omfang der hjemtages nye projekter relateret til aktiviteten, vil der blive søgt igangsat ph.d.-forløb i samarbejde med universiteter og industri. International videnhjemtagning Videnhjemtagningen foregår via samarbejde i internationale projekter, primært EU, men også gennem allerede eksisterende samarbejder i Malaysia og Canada. Der vil endvidere blive søgt etableret FoU med lande som Kina, Brasilien, Afrika og Indien, hvor kontakten allerede er etableret. Disse projekter vil være fokuseret på danske virksomheders muligheder i forhold til de specielle bioressourcer, der er tilgængelige i netop disse lande, og søges finansieret igennem projektprogrammer, der har specifikt fokus på denne form for samarbejde. Teknologisk Institut vil endvidere som en del af aktivitetsplanen indhente viden gennem deltagelse i forskellige konferencer og workshops, herunder: European Forum for Industrial Biotechnology (2013-2015). 20th European Biomass Conference and Exhibition 2013-2015). European Pellet Conference (2013-2015). Deltagelse i standardisering (CEN TC335 Solid Biofuel og ISO TC 238 Solid Biofuel mv.). Biocomposites conference (2013-2015). Biorefining Alliance workshops. International Congress of Meat Science and Technology (2013-2015). Koordinering og samspil med andre FoU-aktiviteter Medfinansiering af andre FoU-projekter Bioman (FP7) inden for optimering af biogas med fokus på fysiskkemisk forbehandling af biomasse. Medfinaniseringen vil bidrage til realiseringen af følgende milepæle: MP3.1 og MP3.3 (2013) Bioconval (GUDP): Insektkonvertering af kyllingemøg til økologisk foderprotein. Medfinaniseringen vil bidrage til realiseringen af følgende milepæle: MP 4.5 (2013), MP4.6 (2014), MP3.1 (2015)

MacroAlageBiorefinery (DSF): Integreret produktion af energi og proteiner fra marin biomasse. Medfinaniseringen vil bidrage til realiseringen af følgende milepæle: MP1.3 (2013), MP2.2 (2014) Nordic Algae Network (Nordic Innovation Centre): Nordisk netværksprojekt, som skal udvikle brancher baseret på marin biomasse. Medfinaniseringen vil bidrage til realiseringen af følgende milepæle: MP5.1 (2013-15), MP5.4 (2013 og 2015). Biomass4SP (FP7): Udvikling af bæredygtige produkter baseret på biomasseaffald i primært 3. verdenslande baseret på danske/europæiske teknologier. Medfinaniseringen vil bidrage til realiseringen af følgende milepæle: MP4.3 (2013), MP4.2 (2014) EuroBioRef (FP7): Udvikling af bioraffineringsteknologier og metoder baseret på en flere biomasser og flere teknologier. Medfinaniseringen vil bidrage til realiseringen af følgende milepæle: MP2.1 (2015) Relaterede FoU-projekter COMAD (DSF): Projekt om beskrivelse og optimering af mikrobiologi i biogas. Nye Ingredienser og Grøn Teknologi (innovationskonsortium): Udvikling af nye metoder til oprensning af højværdiprodukter fra industrielle biomasser. SECTOR (EU), omhandlende torrefiering. SAFEPELLETS (EU), lagring af ubehandlede træressourcer til energi. BioWalk4BioFuel (EU), alger til biogas. inspire, delprojekt III-5: Use of protein hydrolysates obtained from meat by-products as natural and healthy ingredients for food products. I relation til de øvrige GTS-institutter er der et naturligt samspil til andre initiativer, idet det biobaserede samfund kræver udvikling af en lang række forskellige ydelser og teknologier, der alle skal udvikles og implementeres, hvilket naturligt taler for, at de forskellige GTSkompetencer bringes i spil. Teknologisk Institut vil tage initiativ til yderligere samarbejde og koordinering med AgroTech, med hvem der et indgået en faglig afgrænsnings- og samarbejdsaftale, og Force, i det omfang deres forslag måtte blive bevilget. Formidlings- og spredningseffekt Kvantitative mål for aktivitetsplanens videnspredning - Det forventes, at der vil være direkte afledte kommercielle aktiviteter allerede i aktivitetsplanens første år. Fordelt med henholdsvis 10, 30, 30 og 30% på aktivitetsplanens fire hovedområder vurderes antallet af kunder over de 3 år at overstige 80. Heraf vil hovedparten være SMV. Med en aktiv tilgang til salg forventes flere end 30 af disse primært at være nye virksomheder, som Teknologisk Institut ikke tidligere har udført kommercielle opgaver for. Med baggrund i de eksisterende RK-aktiviteter forventes det, at der vil være videndeling med 200-350 virksomheder via konferencer og workshops (afholdelse af Algekonference i årene 2013-2015, konference om eksempelvis Værdiskabende bioraffineringsprocesser, samarbejde med VE-Net og INBIOM om

temadage og workshops mv.). - 10 indlæg i fagblade + yderligere 10 interviews i fagblade - 6 videnskabelige artikler - 8 konference-papers og præsentationer. Formidling gennem andre samarbejder - Samarbejdet med innovationsnetværkene InnoByg, VE-Net og INBIOM vil primært fokusere på videndeling og virksomhedsinddragelse gennem temadage og konferencer samt projektudvikling eksempelvis gennem VE-Nets udviklingsgruppe for VE-gas. Der vil endvidere blive afholdt gå hjem-møder i regi af Innovationsnetværket InnoByg. - Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner består af videndeling med gymnasier, ingeniørhøjskoler og universiteter samt en betydelig projektgenerering og -afvikling i samarbejde med universiteterne, særlig KU, AAU og AU. Milepæle 2013 Aktivitet 1. Biomasseressourcer MP1.1 (Kompetenceopbygning) Viden om udnyttelse af svinebørster og fjer fra udenlandske institutioner er hjemtaget og bearbejdet i notat. MP1.2 (Kompetenceopbygning) Fødevareproduktkategoriers teknologiske og sensoriske egnethed for tilsætning af bioaktive komponenter er klarlagt. MP1.3 (Kompetenceopbygning) Krav til fuldskala offshore dyrkningsanlæg til makroalger, omfattende teknologi, investeringsbehov og myndighedskrav er beskrevet (fortsættes i MP1.1, 2014). Aktivitet 2. Logistik og lagring MP2.1 (Kompetenceopbygning) Videnhjemtagning og beskrivelse af fysiske/kemiske karakteristika med tilhørende målemetoder, som har indflydelse på lagring og logistik af torrefieret biomasse, er gennemført (fortsættes i MP2.1, 2014). MP2.2 (Kompetenceopbygning) Beskrivelse af 1-2 anvendelsesspecifikke logistiksystemer til tang og alger er udarbejdet. Aktivitet 3. Evaluering af biomasseressourcer MP3.1 (Kompetenceopbygning) Biomethanpotentialelaboratorium (BMP) til batchudrådning er etableret og dokumenteret. MP3.2 (Kompetenceopbygning) 3 kommercielle standardkarakteriseringer er gennemført i BMPlaboratorium (fra medfinansieret EU FPT BIOMAN, FP7). Aktivitet 4. Bioraffinering MP4.1 (Kompetenceopbygning)

Laboratorium til tørfraktionering og vådproces er skitseret og etablering planlagt. MP4.2 (Udvikling af teknologisk service) Tør- og vådfraktioneringsfaciliteter er etableret i laboratorieskala (fortsættes i MP4.2, 2014). MP4.3 (Kompetenceopbygning) Sekventiel hydrothermal og enzymatisk proces til forbehandling og hydrolyse af lignocelluloseholdige plantebiomasser og industrielle biomasseressourcer opstillet og indkørt. MP4.4 (Kompetenceopbygning) Testsystem til membranfiltrering igangsat og minimum en biomasseressource testet på opstillingen (fortsættes i MP4.5, 2014). MP4.5 (Kompetenceopbygning) Etablering af pilotskala insekt konverteringssystem igangsat. Statusnotat udarbejdet (fortsættes i MP 4.6, 2014). MP4.6 (Kompetenceopbygning) Virksomhedsnetværk inden for anvendelse af opgraderet biogas etableret. MP4.7 (Kompetenceopbygning) Opbygning af viden om produktspecifikke torrefieringsparametre. Statusnotat udarbejdet (fortsættes i MP 4.9, 2014). Aktivitet 5. Formidling MP5.1 (Anden milepæl) Deltaget i international konference med præsentation (logistik og tang, 21 European Biomass Conference, Copenhagen)samt indleveret en videnskabelig artikel til anerkendt tidsskrift (makroalger, Bioresource Technology). Deltaget i international konference IWA13th World Congress on Anaerobic Digestion (Santiago dc, Spain) + artikel til anerkendt tidsskrift (BMP, forbehandling) MP5.2 (Dansk videnspredning) Netværk etableret med potentielle danske virksomheder og universiteter, bl.a. i samarbejde med Biorefining Alliance og Innovationsnetværket for biomasse INBIOM. MP5.3 (Dansk videnspredning) Minimum 3 indlæg og 3 interviews publiceret i relevante fagblade og på danske konferencer og temadage (fortsættes i MP5.2, 2014). MP5.4 (Dansk videnspredning) Populærvidenskabelig artikel om teknologiske og sensoriske aspekter ved tilsætning af bioaktive komponnter til fødevarer MP5.5 (Dansk videnspredning) Præsentation af resultater og projekter i Dansk Mikrobiologisk Selskab (>100 industri og forskere). Deltagelse i konferencen Grøn gas til transport Skive januar 2013. Deltagelse, med B to B møder på AgroMek,

Herning. MP5.6 (Dansk videnspredning) Afholdelse af 2. Danish Macroalgae Conference. 1 2 indlæg på 2. Danish Macroalgae Conference indenfor områderne lagring, forbehandling m.v. MP5.7 (International videnspredning) Indlæg på international konference om fødevarers teknologiske og sensoriske egnethed for tilsætning af bioaktive komponenter. Milepæle 2014 Aktivitet 1. Biomasseressourcer MP1.1 (Kompetenceopbygning) Samarbejde etableret med industri om etablering af demonstrationsanlæg til offshore dyrkning af tang (fortsat fra MP1.3, 2013, fortsættes i MP 1.1 2015 og forudsætter ekstern finansiering). Aktivitet 2. Logistik og lagring MP2.1 (Kompetenceopbygning) Torrefieret biomasse testet og analyseret med henblik på beskrivelse af sikre logistik- og lagringsforhold (fortsat fra MP2.1, 2013). Aktivitet 3. Evaluering af biomasseressourcer MP3.1 (Kompetenceopbygning) Foderkomponent screenet for problemorganismer på dyrkningsbaseret og PCR-platform (fra medfinansieret GUDP-projekt Bioconval). MP3.2 (Udvikling af teknologisk service) Udstyr og metoder til karakterisering af fibre og biomasse etableret og dokumenteret. MP3.3 (Kompetenceopbygning) Forbrugerrespons på tilsætning af bioaktive komponenter fra industrielle biomasseressourcer til forskellige produktkategorier er klarlagt (fortsat fra MP1.2, 2013). Aktivitet 4. Bioraffinering MP4.1 (Udvikling af teknologisk service) Planlægning og etablering af tør og våd fiberproceslinje MP4.2 (Udvikling af teknologisk service) Tør- og vådproces afprøvet ved minimum tre potentielle danske virksomheder (fortsat fra MP 4.2, 2013). MP4.3 (Kompetenceopbygning) Kombineret våd og tør formalings- og enzymatisk hydrolyseproces til fraktionering af biomasseressourcer etableret og indkørt. MP4.4 (Kompetenceopbygning) Forsøg med fermentering igangsat på industrielle biomasseressourcer, eksempelvis fjer og børster. Statusnotat udarbejdet (fortsat fra MP 1.1 og 4.3, 2013 og fortsættes i MP4.3, 2015).

MP4.5 (Udvikling af teknologisk service) Testsystem til affinitetsoprensninger af værdistoffer ved hjælp af makrokromatografi etableret og dokumenteret (fortsat fra MP 4.4, 2013). MP4.6 (Kompetenceopbygning) Insektkonvertering testet og dokumentet på mindst en biomasseressource i samarbejde med en dansk virksomhed (fortsat fra MP4.5, 2013). MP4.7 (Kompetenceopbygning; Udvikling af teknologisk service) NGS og bioinformatikplatforme kan tilbydes og er anvendt til beskrivelse og optimering af anaerob udrådning ved minimum en dansk virksomhed (fortsat fra MP 4.8, 2013 og forudsætter finansiering af DSF-projekt Comad). MP 4.8 (Kompetenceopbygning) Optimale tekniske løsninger til opgradering af biogas til komprimeret eller flydende biometan er analyseret og rapporteret. MP4.9 (Kompetenceopbygning) Produktspecifikke torrefieringsparametre opbygget (fortsat fra MP 4.7, 2013). Aktivitet 5. Formidling MP5.1 (Anden milepæl) Deltaget i international konference med præsentation (tang, torrefiering, enzym hydrolyse, biogaspotentiale, forbehandling og digester microbiology; 22 European Biomass Conference) samt indgivet 1-2 videnskabelige artikler til anerkendt tidsskrift. MP5.2 (Dansk videnspredning) Minimum 3 indlæg og 3 interviews publiceret i relevante fagblade (emner: tang, logistik, biogaspotentiale, forbehandlingsteknologi, insektkonvertering)(fortsat fra MP5.3, 2013 og fortsættes i MP 5.2, 2015). MP5.3 (Dansk videnspredning) Populærvidenskabelig artikel om forbrugerrespons på produkter tilsat bioaktive komponenter fra industrielle biomasseressourcer. MP5.4 (Dansk videnspredning): Præsentation af resultater og projekter i Dansk Mikrobiologisk Selskab (>120 deltagere industri og forskere). Deltagelse og præsentation af resultater på national dansk biogaskonference (ikke identificeret p.t.). Deltagelse med B to B møder på AgroMek, Herning. 1 3 artikeler i dansk tidsskrift indefor lagring, forbehandling, anvendelse af tang m.v. Milepæle 2015 MP5.5 (International videnspredning) Artikel i videnskabeligt tidsskrift om opkoncentrering og karakterisering af bioaktive komponenter. Aktivitet 1. Biomasseressourcer MP1.1 (Kompetenceopbygning) Forsøg gennemført med dyrkning af minimum en makroalgeart. Høst,

håndtering og konservering/lagring af tang er beskrivet (fortsat fra MP1.1 2014). Aktivitet 2. Logistik og lagring MP2.1 (Udvikling af teknologisk service) Der er udarbejdet best-practice-guideline for sikker håndtering og lagring af torrefieret biomasse (fortsat fra MP2.1, 2014). Aktivitet 3. Evaluering af biomasseressourcer MP3.1 (Udvikling af teknologisk service) Screening af minimum 1 foderkomponent for problemorganismer på PCR-platform gennemført og dokumenteret (fortsat fra MP 3.1, 2014 og fra medfinansieret GUDP-projekt Bioconval). MP3.2 (Udvikling af teknologisk service) Karakteriseringspakke til foderprodukter baseret på industrielle biomasseressourcer såsom børster eller fjer er udarbejdet (fortsat fra MP 4.4, 2014). MP 3.3 (Udvikling af teknologiske service) Koncept for anvendelse af bioaktive komponenter i fødevarer er udviklet, og teknologisk serviceydelser er etableret (fortsat fra MP 3.3 i 2014). Aktivitet 4. Bioraffinering MP4.1 (Udvikling af teknologisk service) Pilotproduktionsanlæg skitseret og forretningspotentiallet vurderet for min. 2 danske virksomheder ved anvendelse af tør- og vådproces. Generisk udbytte (fortsat fra MP 4.2, 2014). MP4.2 (Udvikling af teknologisk service) Uvildige, kommercielle ydelser til forbehandling og enzymatisk hydrolyse af industrielle restprodukter er etableret (fortsat fra MP4.3, 2014). MP4.3 (Kompetenceopbygning) Min. to kommercielle mikrobiologiske kulturer testet og afprøvet til fermentering af biomasseressourcer (fortsat fra MP4.4, 2014). MP4.4 (Kompetenceopbygning) Processerne til udnyttelse af industrielle biomasseressourcer såsom børster eller fjer til fremstilling af foderkomponenter er optimeret (fortsat fra MP4.4, 2014). MP4.5 (Udvikling af teknologisk service) 1-3 biomasseressourcer fra industrien testet på membran og affinitetskromatografisk system (fortsat fra MP4.5, 2014). MP 4.6 (Kompetenceopbygning) Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren dokumenteret (fortsat fra MP4.8, 2014). MP 4.7 (Kompetenceopbygning) Produktspecifikke torrefieringsparametre opbygget (fortsat fra MP 4.9,

2014). Aktivitet 5. Formidling MP 5.1 (Anden milepæl) Deltaget i to internationale konferencer med præsentation (hydrothermal forbehandling af biomasse, mikrobiologi og energbærere i anaerob omsætning; 23 European Biomass Conference)samt indgivet to videnskabelige artikler til anerkendte tidsskrifter. MP 5.2 (Dansk videnspredning) Minimum 3 indlæg og 3 interviews publiceret i relevante fagblade (lagring, torrefiering, kombinationsteknologier ved elproduktion og bioenergi) (fortsat fra MP5.2, 2014). MP 5.3 (Dansk videnspredning) Artikel publiceret i populærvidenskabeligt tidsskrift om brug af fjer eller børster som biomasseressource. MP 5.4 (Dansk videnspredning) Artikel publiceret i populærvidenskabeligt tidsskrift om brug af bioaktive komponenter i fødevarer. MP 5.5. 1 3 artikeler i dansk tidsskrift indefor lagring, forbehandling, anvendelse af tang m.v. MP 5.6 (Dansk videnspredning) Afholdelse af temadag om lagring i samarbejde med AgroTech (se samarbejdsaftale mellem TI og AgroTech. MP5.7 (Dansk videnspredning) Præsentation af resultater og projekter i Dansk Mikrobiologisk Selskab (>150 deltagere industri og forskere). Deltagelse og præsentation af resultater på national dansk biogaskonference (ikke identificeret p.t.). Deltagelse med B to B møder på AgroMek, Herning. MP 5.8 (International videnspredning) Bidrag til international konference fx International Congress of Meat Scioence and Technology (ICoMST) om udnyttelse af fjer og børster. Titel ved præsentation på BedreInnovation.dk Det biobaserede samfund