et tog der kan køre 200 km/t og med få stop undervejs. et tog der kan køre 300 km/t og med få stop undervejs.

Relaterede dokumenter
EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3

MODELBEREGNINGER AF EN VESTLIG OMFARTSVEJ VED HOBRO

EMISSIONSFAKTORER FOR VEJTRANSPORT FREM MOD 2080 INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Opgaveløsning 2. 3 Bilpark Nysalg af el-biler 4

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

EKSTRA BEREGNINGER - RING 3 VEST OM ODENSE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Resultater 2. 3 Usikkerheder 5

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

2 Supplerende forudsætninger

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

TRAFIKMODEL OPDATERING INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag for trafikmodeller Vejnet Trafiktællinger 4 2.

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

JANUAR 2017 FAXE KOMMUNE HASLEV P-ANALYSE

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 3 TRAFIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse

RINGVEJ TIL TÓRSHAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Sammenfatning og anbefaling 3

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Klimakommunerapporten 2016

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Klimakommunerapporten 2014

KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME INDHOLD BILAG. 1 Indledning 3. 2 Beregningsmetode 3

De nye priser for et 10 kw- anlæg fremskrives fra 2015 til 2017 niveau jf. Energistyrelsens fremskrivninger.

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA KSC RLHA

FUTURE FOOD INNOVATION

Indtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat

Klimakommunerapporten 2015

FREDERIKSSUND IDRÆTSBY INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafik til Idrætsbyen Aflastning i andre områder 3

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

TRAFIK TIL LOKALPLANOMRÅDE 88 OG 89 BASERET PÅ FORELIGGENDE DATA INDHOLD. 1 Indledning og forudsætninger. 1 Indledning og forudsætninger 1

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT marts 2018 TNHA, JBAK VIFO VIFO

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata

OMBYGNING AF RINGSTED STATION UDSKUDTE LØSNINGER MED UDGANGSPUNKT I UDFØRT 0+-ALTERNATIV INDHOLD. 1 Indledning

OMBYGNING AF RINGSTED STATION OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag 2

EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT nov 2018 HEK RBJN / RSAL ADKK

Visualiseringer Niveaufri udfletning Vest. Kvaliteten af de anvendte fotos var utilstrækkelig

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA/KSC OWJ KSC

OMKOSTNINGER TIL ENERGISYN

HANDLINGSPLAN A PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Flisfyret varmeværk i Grenaa

CITY SENSE I RUDERSDAL INDHOLD. 1 Baggrund og formål Metode og begrænsninger 2

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6

Vurderinger af samfunds- og selskabsøkonomi ved udvidelser af fjernvarmeprojektet i Vindinge - Rosilde. Nyborg Forsyning og Service (Jimmy Jørgensen)

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

A.C. Meyers Vænge (afsnit i Tillæg nr. 8) Bispeparken (afsnit i Tillæg nr. 8) Lygten (afsnit i Tillæg nr. 8)

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VVM AF UDVIDELSE AF HVIDOVRE HOSPITAL INDHOLD. 1 Hvad er VVM? 1 Hvad er VVM? 1

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

AKTIVITETSANALYSE I IDRÆTSHALLER INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Metode Målesikkerhed 2. 3 Resultater Generelle resultater 5

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

PARKERINGSTÆLLING I ALBERTSLUND MIDTBY

Hejrevangen, undersøgelse for asbest i tagkonstruktion for afd. 5 og 6. INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Undersøgelse 2.

LAVFREKVENT STØJ FRA VINDMØLLER, KALVEBOD & PRØVESTENEN INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Støjgrænser og beregningsmetode 2

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

VALMUEVEJ 36, 3650 ØLSTYKKE

5 Driftsudgifter for etape 1 som BRT 8. 7 Sparede udgifter til øvrig busdrift Øgede passagerindtægter Følsomhedsberegning for letbane 11

CO2-reduktioner pa vej i transporten

STØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

Fast forbindelse mellem Fyn og Als: Finansiering. Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark. Kristian Pedersen og Mattias Enggaard, COWI A039838

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger Beliggenhed og planforhold 2 2.

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Vurdering af høringssvar fra HMN GasNet P/S vedrørende projektforslag for fjernvarmeforsyning af Alfred Hansens Plads og Marienlystvej.


SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Transkript:

EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Resultater 4 3.1 Emissioner per pladskilometer 4 3.2 Ændring i de samlede emissioner 7 1 Indledning Vejdirektoratet har behov for at beregne klima- og miljøpåvirkning af en eventuel forbindelse over Kattegat. Til det formål er der brug for at beregne emissionsfaktorer for hurtigtog fra et åbnings i 2030 og frem til 2080. COWI blev af Vejdirektoratet bedt om bistand til at beregne disse emissionsfaktorer. Dette notat beskriver resultatet. 2 Forudsætninger Udgangspunktet for denne opgave var at foretage en simpel fremskrivning. Hertil blev fra start aftalt en række antagelser med Vejdirektoratet. Den vigtigste var, at det blev besluttet at regne på to typer af eldrevne hurtigtog: et tog der kan køre 200 km/t og med få stop undervejs. et tog der kan køre 300 km/t og med få stop undervejs. PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A112365 A112365-04 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 2.0 15. november 2018 jjd hgr hgr

2 EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 Fremgangsmåde Beregning af emissioner for tog sker ud fra togenes energiforbrug. Det var i løbet af opgaven ikke muligt at fremskaffe energiforbrug for de ønskede typer af hurtigtog fra danske kilder. I steder er der gennemført en mindre litteratursøgning for at finde viden om energiforbrug for hurtigtog baseret på internationale kilder. Ud fra denne søgning blev det besluttet at anvende en undersøgelse fra Sverige baseret på en fremtidig togforbindelse mellem Stockholm og Gøteborg. Undersøgelsen er gennemført af KTH (Kungliga Tekniska Högskolan) i Stockholm i 2009 1. I den svenske undersøgelse er der foretaget en simulering, således at beregningen inkluderer de energitekniske forbedringer, som man kan forvente inden for en overskuelig tidshorisont, herunder en betydelig forbedring i aerodynamik. I denne opgave blev det skønnet, at de svenske resultater vil være et godt bud på de nye hurtigtog, som man kan forestille sig at indsætte på strækningen København - Århus i 2030. I den svenske undersøgelse indg en rute på ca. 460 km med 9 stop undervejs. Det svarer stort set til det antal stop, som man vil kunne forvente på en eventuel hurtig forbindelse mellem København og Århus. De svenske simuleringer svarer til ca. 1 stop for hver 50 km. Turen over Kattegat vil være ca. 170 km, svarende til ca. 3 stop. Da det i øvrigt er antaget, at toget genbruger bremseenergien, vurderes det, at de svenske simuleringer vil give en god tilnærmelse til de energiforbrug, der vil kunne forventes for hurtigtog over Kattegat. Den svenske undersøgelse har regnet på hurtigtog med forskellige tophastigheder fra 250 til 320 km/t. Den følgende figur viser de energiforbrug, som hurtigtog vil have med realistiske køremønstre med disse tophastigheder. 1 Green Train energy consumption, Estimations on high-speed rail operations, KTH 2009, https://www.kth.se/polopoly_fs/1.118554!/menu/general/columncontent/attachment/gt%20energy%20consumption%20slutl.pdf

EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 3 Figur 2-1 Energiforbrug for fremtidige hurtigtog Wh / PladsKm 40 35 33,2 35,8 30 25 20,2 26,7 30,6 20 15 16,4 10 5 0 0 50 100 150 200 250 300 350 Tophastighed (kmt) Grönna toget Ekstrapolering 200 kmt Eltog, TI rapport De fire punkter fra 250 til 320 km/t angiver det forventede energiforbrug for Grønna Toget (den omtalte svenske undersøgelse) ved forskellig tophastighed. Det ene punkt ved 200 km/t er i denne opgave beregnet ved ekstrapolation baseret på de tre punkter fra 250 til 320 km/t. Det sidste punkt ved 180 km/t viser det forventede energiforbrug for et eltog i 2030 baseret på en rapport fra Teknologisk Institut 2. Som det fremg, passer det beregnede energiforbrug ved 200 km/t beregnet ud fra den svenske undersøgelse godt med det energiforbrug, der er beregnet på baggrund af rapporten fra Teknologisk Institut. På baggrund af ovenstående er i denne opgave anvendt et energiforbrug på 20,2 Wh per pladskilometer for et hurtigtog med en tophastighed på 200 kmt og 33,2 Wh per pladskilometer for hurtigtog med en tophastighed på 300 km/t. Den teknologiske udvikling medfører, at togenes energiforbrug reduceres. Ifølge Rapporten fra Teknologisk Institut forventes en reduktion i elforbruget på 1% i perioden 2015 til 2050. Udviklingen i togenes energiforbrug sker imidlertid ikke gradvist som det for eksempel er tilfældet for biler. For togene sker reduktionen på det tidspunkt, hvor de anvendte tog på strækningen udskiftes med nye tog. I beregningerne er der antaget en levetid på 30 for togene. Det antages i denne opgave, at togenes energiforbrug frem til 2030 kan repræsenteres af tog af generation 2000. Med en lig reduktion på 1%, vil tog af generation 2000 have et energiforbrug, der er 35% højere end et tog af generation 2030, som i rapporten fra KTH i Sverige. Tilsvarende vil de tog, der indsættes i 2 Teknologisk Institut (2016): Energiforbrug for tog og fly,

Wh 4 EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 2060 have et energiforbrug, der er 26% 3 lavere end et tog af generation 2030. De således beregnede energiforbrug er illustreret i figuren nedenfor. Figur 2-2 Hurtigtogenes energiforbrug i perioden 2018-2080 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 180 kmt 200 kmt 300 kmt Emissioner fra elproduktion er baseret på Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, version 2018 4. Der tages således udgangspunkt i de officielle fremskrivninger af de forventede emissioner fra elproduktion, som Energistyrelsen anbefaler at anvende i samfundsøkonomiske vurderinger. 3 Resultater 3.1 Emissioner per pladskilometer I Tabel 3-1 og Tabel 3-2 vises en oversigt over emissionsfaktorerne for hurtigtog i udvalgte 2018 2080. I Tabel 3-3 er vist alle beregnede emissionsfaktorer for alle ene. Det store fald i CO 2 emissioner mellem 2020 og 2030 skyldes både reduktion i togenes energiforbrug og reduktion i CO 2 emissionen fra elproduktion. CO 2 emissionen falder fra 159 gram CO 2 per kwh i 2020 til 35 gram CO 2 per kwh i 2030. 3 Begge procenttal er baseret på 1% lig reduktion. N de er forskellige skyldes det, at procenttallet afhænger af om man regner frem eller tilbage i tiden (1-1/(1,35) = 26% 4 Energistyrelsen (2018): Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Oktober 2018.

EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 5 Tabel 3-1 Emissionsfaktorer for hurtigtog med tophastighed 200 km/t, gram per pladskilometer 2018 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 CO2 4,60 4,05 0,49 0,20 0,20 0,15 0,15 0,15 NOx 0,006914 0,006128 0,002383 0,001271 0,001271 0,000940 0,000940 0,000940 PM 0,000042 0,000035 0,000016 0,000006 0,000006 0,000004 0,000004 0,000004 Tabel 3-2 Emissionsfaktorer for hurtigtog med tophastighed 300 kmt, gram per pladskilometer 2018 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 CO2 7,57 6,65 0,80 0,33 0,33 0,24 0,24 0,24 NOx 0,011364 0,010072 0,003916 0,002089 0,002089 0,001545 0,001545 0,001545 PM 0,000069 0,000057 0,000026 0,000009 0,000009 0,000007 0,000007 0,000007 Tabel 3-3 Detaljerede resultater for emissionsfaktorer for hurtigtog, gram per pladskilometer År Hurtigtog, tophastighed 200 kmt Hurtigtog, tophastighed 300 kmt gram CO2 gram NOx gram PM per pladskm gram CO2 gram NOx gram PM per pladskm 2018 4,60 0,0069141 0,0000419 7,57 0,0113637 0,0000688 2019 4,31 0,0065854 0,0000389 7,09 0,0108235 0,0000640 2020 4,05 0,0061282 0,0000347 6,65 0,0100721 0,0000570 2021 3,72 0,0056142 0,0000317 6,12 0,0092272 0,0000522 2022 3,54 0,0054977 0,0000310 5,83 0,0090359 0,0000509 2023 3,07 0,0053956 0,0000307 5,04 0,0088681 0,0000505 2024 2,97 0,0053081 0,0000306 4,89 0,0087242 0,0000504 2025 2,73 0,0050211 0,0000295 4,49 0,0082526 0,0000484 2026 2,57 0,0046451 0,0000278 4,22 0,0076345 0,0000457 2027 2,36 0,0043451 0,0000263 3,88 0,0071415 0,0000432 2028 2,19 0,0040751 0,0000249 3,60 0,0066976 0,0000409 2029 1,98 0,0037622 0,0000232 3,25 0,0061834 0,0000382 2030 0,49 0,0023827 0,0000157 0,80 0,0039162 0,0000258 2031 0,44 0,0022342 0,0000150 0,73 0,0036721 0,0000247 2032 0,42 0,0021300 0,0000144 0,69 0,0035007 0,0000236 2033 0,39 0,0020492 0,0000138 0,65 0,0033680 0,0000228 2034 0,37 0,0019274 0,0000131 0,60 0,0031677 0,0000215 2035 0,34 0,0019000 0,0000132 0,56 0,0031228 0,0000217 2036 0,29 0,0016306 0,0000079 0,47 0,0026800 0,0000129 2037 0,23 0,0013971 0,0000065 0,37 0,0022963 0,0000107 2038 0,21 0,0013244 0,0000061 0,34 0,0021768 0,0000101 2039 0,20 0,0012987 0,0000060 0,33 0,0021345 0,0000099 2040 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2041 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2042 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2043 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095

6 EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 År Hurtigtog, tophastighed 200 kmt Hurtigtog, tophastighed 300 kmt gram CO2 gram NOx gram PM per pladskm gram CO2 gram NOx gram PM per pladskm 2044 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2045 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2046 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2047 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2048 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2049 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2050 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2051 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2052 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2053 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2054 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2055 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2056 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2057 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2058 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2059 0,20 0,0012709 0,0000058 0,33 0,0020889 0,0000095 2060 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2061 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2062 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2063 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2064 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2065 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2066 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2067 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2068 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2069 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2070 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2071 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2072 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2073 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2074 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2075 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2076 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2077 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2078 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2079 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070 2080 0,15 0,0009401 0,0000043 0,24 0,0015451 0,0000070

EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 7 3.2 Ændring i de samlede emissioner Resultaterne i forrige afsnit er benyttet som udgangspunkt for at beregne ændring i de samlede emissioner for persontransport med tog mellem København og Århus, hvis der etableres en fast forbindelse over Kattegat. Ud over emissionsfaktorer er det nødvendigt at vurdere, hvordan den nye forbindelse vil påvirke antallet af tog. Alt andet lige må det forudsættes, at antal lyntog via Odense reduceres og erstattes at et antal hurtigtog over Kattegat. Trafikstyrelsen har bidraget til input om dette og har vurderet, at der vil bortfalde 30 togture dagligt på hverdage via Odense. Samtidig har Trafikstyrelsen skønnet, at der vil blive brug for 68 togture dagligt på hverdage over den nye togforbindelse over Kattegat. Togene har forskellig størrelse. Tabel 3-4 viser Trafikstyrelsens vurdering om antal tog fordelt på togstørrelsen. Tabel 3-4 Togture via Odense der bortfalder, ture per dag på hverdage Antal togture der bortfalder Antal tog med 1 togsæt, hverdage 12 Antal tog med 2 togsæt, hverdage 16 Antal tog med 3 togsæt, hverdage 2 Note: En tur til Århus og tilbage til København tæller 2 ture. Med 250 pladser per togsæt giver denne fordeling (i alt 50 togsæt) i alt 12.500 pladser per dag. Afstanden på 300 km mellem København og Århus svarer dermed til i alt ca. 3,75 mio. pladskilometer per hverdagsdøgn. Ved opregning fra hverdagsdøgn til strafik anvender Trafikstyrelsen en opregningsfaktor på 300. Dermed svarer de 3,75 mio. pladskilometer per hverdagsdøgn til 1.125 mio. pladskilometer per. Samtidig skønner Trafikstyrelsen, at der vil blive udført 68 nye togture dagligt på hverdage over den nye togforbindelse over Kattegat. Disse ture fordeler sig på togstørrelse som vist i Tabel 3-5. Tabel 3-5 Nye togture via ny forbindelse over Kattegat, ture per dag på hverdage Antal nye togture Antal tog med 1 togsæt, hverdage 6 Antal tog med 2 togsæt, hverdage 46 Antal tog med 3 togsæt, hverdage 16 Note: En tur til Århus og tilbage til København tæller 2 ture. Med 250 pladser per togsæt giver denne fordeling (i alt 146 togsæt) i alt 36.500 pladser per dag. Afstanden på 171 km mellem København og Århus via den nye Kattegatforbindelse svarer dermed til i alt 6,24 mio. pladskilometer per hverdagsdøgn. Ved opregning fra hverdagsdøgn til strafik anvender Trafikstyrelsen som nævnt en opregningsfaktor på 300. Dermed svarer de 6,24 mio. pladskilometer per hverdagsdøgn til 1.872 mio. pladskilometer per.

8 EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 Tabel 3-6 viser effekten af de togture via Odense der bortfalder. Tabel 3-7 viser effekten af de nye togture via Kattegatforbindelsen. Tabellerne er beregnet ved at kombinere emissioner per pladskilometer beskrevet i afsnit 3.1 med ændringen i antal pladskilometer via. Odense hhv. Kattegatforbindelsen. Det er antaget, at de togture via Odense der bortfalder betjenes af tog med tophastighed på 200 km/t, mens de nye togture via Kattegatforbindelsen betjenes af hurtigtog med en tophastighed på 300 km/t. Tabel 3-6 Reduktion i emissioner som følge af bortfald af ture via Odense, tons emissioner per for udvalgte 2018 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 CO2 5.179 4.554 550 224 224 166 166 166 NOx 7,78 6,89 2,68 1,43 1,43 1,06 1,06 1,06 PM 0,047 0,039 0,018 0,006 0,006 0,005 0,005 0,005 Tabel 3-7 Forøgelse af emissioner som følge af nye ture over Kattegat., tons emissioner per for udvalgte 2018 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 CO2 14.165 12.454 1.504 613 613 453 453 453 NOx 21,27 18,85 7,33 3,91 3,91 2,89 2,89 2,89 PM 0,129 0,107 0,048 0,018 0,018 0,013 0,013 0,013 Tabel 3-8 viser den samlede effekt af de togture via Odense der bortfalder og de nye ture der kommer til. Tabel 3-8 Samlet effekt for persontogstrafikken København Århus efter anlæg af ny Kattegatforbindelse, tons emissioner per for udvalgte 2018 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 CO2 8.986 7.900 954 389 389 288 288 288 NOx 13,49 11,96 4,65 2,48 2,48 1,83 1,83 1,83 PM 0,082 0,068 0,031 0,011 0,011 0,008 0,008 0,008

EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 9 Tabel 3-9 Ændring i emissioner fra persontogstrafikken København Århus efter anlæg af ny Kattegat forbindelse, tons emissioner per År Ton CO2 per Ton NOx per Ton PM per 2018 8986 13,49 0,082 2019 8420 12,85 0,076 2020 7900 11,96 0,068 2021 7265 10,96 0,062 2022 6918 10,73 0,060 2023 5985 10,53 0,060 2024 5804 10,36 0,060 2025 5326 9,80 0,058 2026 5010 9,07 0,054 2027 4609 8,48 0,051 2028 4275 7,95 0,049 2029 3858 7,34 0,045 2030 954 4,65 0,031 2031 864 4,36 0,029 2032 816 4,16 0,028 2033 768 4,00 0,027 2034 713 3,76 0,026 2035 662 3,71 0,026 2036 562 3,18 0,015 2037 443 2,73 0,013 2038 408 2,58 0,012 2039 396 2,53 0,012 2040 389 2,48 0,011 2041 389 2,48 0,011 2042 389 2,48 0,011 2043 389 2,48 0,011 2044 389 2,48 0,011 2045 389 2,48 0,011 2046 389 2,48 0,011 2047 389 2,48 0,011 2048 389 2,48 0,011 2049 389 2,48 0,011 2050 389 2,48 0,011 2051 389 2,48 0,011 2052 389 2,48 0,011 2053 389 2,48 0,011 2054 389 2,48 0,011 2055 389 2,48 0,011 2056 389 2,48 0,011 2057 389 2,48 0,011 2058 389 2,48 0,011

10 EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 År Ton CO2 per Ton NOx per Ton PM per 2059 389 2,48 0,011 2060 288 1,83 0,008 2061 288 1,83 0,008 2062 288 1,83 0,008 2063 288 1,83 0,008 2064 288 1,83 0,008 2065 288 1,83 0,008 2066 288 1,83 0,008 2067 288 1,83 0,008 2068 288 1,83 0,008 2069 288 1,83 0,008 2070 288 1,83 0,008 2071 288 1,83 0,008 2072 288 1,83 0,008 2073 288 1,83 0,008 2074 288 1,83 0,008 2075 288 1,83 0,008 2076 288 1,83 0,008 2077 288 1,83 0,008 2078 288 1,83 0,008 2079 288 1,83 0,008 2080 288 1,83 0,008