INDLÆG AF BESTYRELSESFORMAND JØRGEN NUE MØLLER PÅ KØGE KYSTS BORGERMØDE 24. OKTOBER 2013 Jeg synes jo, at Køge Kyst er et fantastisk, men bestemt også udfordrende projekt og jeg har været glad for og stolt af at få lov til at stå i spidsen for det i de første 5 år. Jeg synes, at jeg har oplevet utrolig megen forventning og støtte til projektet i byen, selvom der selvfølgelig også har været bekymring, især hos grundejerne og visse handelsdrivende. Men bekymring ikke decideret modstand. Så det har på visse måder været lidt overraskende, at debatten nu har bevæget sig fra den fuldstændige enighed, der var i 2009 om det fantastiske og spændende, men også langsigtede projekt Køge Kyst jo er, til at det nu i 2013 synes at være et af valgkampens hovedemner. Det er ganske vist ikke nogen større overraskelse for sådan en som mig, der har beskæftiget mig med kommunalpolitik, byudvikling og byggeri i mere end 40 år, at jo mere konkret et projekt bliver, jo vanskeligere bliver det og jo mere intens bliver diskussionen. Men alligevel vil jeg som sagt altså ikke lægge skjul på, at det har overrasket mig, at den enighed, der oprindelig bestod i byrådet om udviklingen af Køge By og Køge Kyst ikke synes at bestå længere. Og jeg vil gerne understrege tydeligt, at det efter min opfattelse ikke er godt for investeringsmiljøet og derfor ikke godt for udviklingen af Køge Kyst. 1
Køge Kyst er jo et selskab et såkaldt partnerskab efter selskabsloven med de to ejere, Køge Kommune og Realdania By. Partnerskabet hviler på et omfattende aftalegrundlag, der blev forhandlet på plads i 2008, så selskabet kunne stiftes i begyndelsen af 2009. Og hele ideen med Køge Kyst projektet var og er at ejerne havde og har det FÆLLES formål at bruge selskabet Køge Kyst til at sikre en sammenhængende byudvikling af høj kvalitet, der lever op til en ambitiøs vision for udviklingen af Køge by: Til forskel fra andre byudviklingsmodeller hvor kommunen betaler alle omkostninger til infrastruktur og byggemodning og fra tue til tue sælger mindre grundstykker til enkelte investorer valgte Køge Byråd den synes jeg fremsynede vej at sikre sig en byudviklingsmodel der har byens kvalitet og historiske charme i fokus. Når det så er sagt kan ejerne til enhver tid aftale med hinanden at likvidere selskabet. Men altså AFTALE! Og en aftale herom vil jo nok forudsætte, at den udtrædende part får sine indskudte midler refunderet og forrentet. Men lad os se lidt mere konkret, hvor vi nu står. Køge Kyst består jo af tre områder Stationsområdet eller Stationskvarteret, som jeg synes det burde kaldes, når det nu forvandler sig fra tomhed til bebyggelse, Collstropgrunden, der jo bærer navnet på en stadigt eksisterende virksomhed, der engang var i en noget forurenende svelleindustri, og Søndre Havn, der i mine øjne er en perle, vi skal værne om og udvikle med stor følsomhed og kreativitet. De tre områder er forskellige med hver deres muligheder og udfordringer. Men Køge Kyst har en fælles vision, der er formuleret i 6 punkter: 2
Kulturen som driver Detailhandlen skal styrke Køge Infrastrukturen skal blive en fordel Byudvikling og byggeri i høj kvalitet Borgerne skal have mulighed for aktiv deltagelse Bæredygtig i bred forstand skal være et gennemgående princip Denne vision er ikke formuleret af Køge Kyst den er formuleret af partnerne, dvs. af Realdania By og af et enigt Køge Byråd, den står i de oprindelige stiftelsesdokumenter, og den er en af vore ledestjerner. Særligt er der måske at bemærke 2 forhold: Først at byrådet dengang var særdeles optaget af, at handelslivet i Køge blev styrket, og at Køge blev tilført nye handelsmuligheder der ikke som i mange andre tilsvarende byer blev placeret i store centre udenfor eller på kanten af byen. Men i sammenhæng og harmoni med det velfungerende og charmerende handelsliv Køge har. Med mulighed for synergi og godt samspil mellem nyt byggeri og den historiske bykerne. Dernæst at byrådet var særdeles optaget af, hvordan Berlinmuren og de trafikale udfordringer, som Berlinmuren giver for Køge By, blev løst i forbindelse med byudviklingsprojektet. Denne investeringstunge opgave og vi taler om et beløb, der nærmer sig 300 mio. kr. ville Køge Kommune normalt selv skulle afholde over det kommunale anlægsbudget. 3
Med aftalen om Køge Kyst projektet fik byrådet mulighed for at løfte denne store udfordring sammen med en anden partner. Køge Kyst blev etableret på den måde, at Køge Kommune og Realdania By tilbage i 2009 indskød grunde på Søndre Havn, i Stationskvarteret og på Collstropgrunden, til i alt til en værdi af 242 mio. kr. og Realdania By betalte derfor Køge Kommune 121 mio. kr. for deres halvpart af de oprindeligt kommunale grunde. Siden er der indskudt kontante midler med henblik på udvikling af grundene samt til dækning af løbende drift, indtil vi kommer godt i gang med salget. Økonomimodellen i Køge Kyst er den, at vi investerer i udvikling af grundene. Det handler om den internationale arkitektkonkurrence om udviklingsplanen og den efterfølgende bearbejdning af udviklingsplanen, om udarbejdelse af prospekterne for de enkelte områder, om investeringer i den overordnede infrastruktur og byggemodning. Og så selvfølgelig om salgsindsatsen. Så sælger vi grundene, bid for bid større eller mindre, som mulighederne nu byder sig eller de konkrete forhold tilsiger det. F.eks. tilsiger de konkrete forhold i Stationskvarteret, at det er klogt med en enkelt eller to operatører. Der skal bygges store sammenhængende P kældre for at sikre mulighed for fredelige stræder og byrum hvor de handlende og besøgende til bymidtens kultur tilbud kan få glæde af at færdes, og der skal skabes en kommerciel sammenhæng i kvarteret, der tilskynder kunderne til at vandre rundt mellem butikkerne og føle sig fristede. Anderledes på Søndre Havn. Der er det lettere at sælge i mindre bidder. 4
Der er imidlertid altså det særlige ved Køge Kyst også sammenlignet med Realdania By s andre tilsvarende projekter at der i Køge skal løftes meget tunge infrastrukturinvesteringer. I alt er det mindst ca. 275 mio. kr., der skal investeres for at sikre, at den gamle by og den nye bydel hænger ordentligt sammen, og trafikken kan glide fornuftigt. Så der er behov for at sælge godt og for kapital fra ejerne for at gennemføre dette investeringsprogram. Og investeringsprogrammet er forudsætningen for, at Stationskvarteret og resten af byen trafikalt kommer til at fungere og at byen kommer til at hænge sammen. Der var i den oprindelige arkitektkonkurrence et forslag, der pegede på at grave banen ned. Det blev fravalgt, dels fordi det ville være meget dyrt mindst ca. dobbelt så dyrt som ovenstående og dels fordi der derfor først meget sent i Køge Kysts investeringsperiode, dvs. omkring 2030, ville være midler til at gennemføre nedgravningen, vel at mærke forudsat at alt gik efter de oprindelige planer. Hertil kommer byggemodning på ca. 125 mio. kr. i det samlede projekt. Vi planlægger at gennemføre byggemodningen etapevis forud for det egentlige salg, men selvfølgelig først, når vi tror på salg og aftaler. Men også byggemodningen kræver jo likviditet. Vores ambition er altså at bygge nye bydele, der er af kvalitet og som er bæredygtige i bredeste forstand. Det kræver en salgsproces, der ikke bare koncentrerer sig om pengene, men også om kvaliteten af det byggeri, som investorer og bygherrer vil opføre på grundene. Til det formål har vi udviklet et kvalitetsprogram, der er en del af salgsvilkårene og som 5
udmønter visionen i mere konkrete forventninger. Som grundlag for salget endvidere et såkaldt prospekt, der i større detailler beskriver den bydel, vi ønsker os. Og så taler vi meget virkelig meget med bygherren om hans projekter. De skal godkendes, og det kan bestemt tage sin tid at blive enige herom. Vi er jo nu på plads med den første bid af Stationskvarteret og har indgået en endelig aftale med TK Development om den nordlige del af det, vi kalder etape 1. Der skal bygges 2 dagligvarebutikker med et genoptræningscenter ovenpå samt et nyt Stationstorv med P kælder under. Vi arbejder videre på den sydlige del af etape 1, men venter på færdiggørelsen af de arkæologiske undersøgelser. De kan ikke være afsluttede og dokumenterede før omkring 1. december, og så skal vi bruge nogen tid til at gennemgå dem og vurdere dem sammen med TK Development, der i øvrigt melder at udlejningen går godt. i den sydligste del af etape 1 forhandler vi for tiden med en større biografoperatør om opførelse af en biografbygning m.v. og lige ved siden af planlægger kommunen jo opførelse af et kulturhus. I etape 2 helt mod syd undersøger vi for tiden forskellige forudsætninger, inden vi kan komme videre i de samtaler, vi her har gang i. Alt det her forudsætter som sagt ændringer i infrastrukturen. Først og fremmest skal Ivar Huitfeldts Vej flyttes, og der skabes en forbindelse under banen i form af en biltunnel. Der skal bygges bro over banen som del af den nye Køge Station. Senere bl.a. en bred underføring under bane og vej, der skal binde havnen og byen sammen. 6
Collstropgrunden er vi i færd med at føle på. Den er jo fantastisk velbeliggende lige ud til stationen, der om få år får stærkt forbedrede forbindelse til KBH H, men den er svær, fordi den er stærkt forurenet. Det arbejder vi med. Søndre Havn vil jeg ikke sige så meget om, det vil Jes Møller om et øjeblik, jeg vil kun fremhæve, at Søndre Havn jo er et stort projekt, der vil strække sig over mange år, og først kan bebygges i takt med at arealerne frigives, når lejekontrakterne udløber. Og de sidste udløber først i 2027. Men jeg har været uhyre glad for, at Køge borgere har taget så godt i mod de aktiviteter, der er sat i værk på Søndre Havn udstillingerne, byrummene, udsigten, Den Gule Hal osv. Udfordringen er, omend meget længere nede af floden, at indarbejde dette gode liv i den nye bydel. Alt i alt synes jeg, der er god fremdrift i Køge Kyst projektet. Det går ikke så hurtigt, som jeg kunne ønske mig og ej heller så hurtigt som andre kunne ønske sig og slet ikke så hurtigt som oprindelig forudsat ved stiftelsen. Det er der flere grunde til. Den første er selvfølgelig, at Køge Kyst blev født lige da finanskrisen satte ind, og det har kunnet mærkes. Konjunkturudviklingen er jo en vigtig rammebetingelse for byudvikling. Tiderne de sidste fem år har været svære, investorer og bygherrer tilbageholdende, men nu lysner det. Den næste er, at Djævelen bor i detaljen. 7
Djævelen bor faktisk i den grad i detaljen, når vi taler om byggeri og byudvikling, og det gør han såmænd også her i Køge. Men det prøver vi ihærdigt løbende at løse, selvom det ind i mellem kan tage lidt tid. Der er jo mange interessenter med berettigede synspunkter og interesser. Men alle disse udfordringer og snublesten skal ikke skygge for, at Køge Kyst er et fantastisk projekt, hvor vi nu er godt i gang med Stationskvarteret, som er en vigtig brik i udviklingen af byen, men hvor jeg personligt især ser Søndre Havn som projektets juvel. 8