26.1.218 DRIFTSOPFØLGNING OKTOBER 218 HJEMMEPLEJE (PARAGRAF 83 OG 83A) I nedenstående figur 1 ses udviklingen i antal visiterede timer til hjemmepleje for ugerne 1-42 i henholdsvis 217 og 218. Opgørelsen indeholder timer visiteret til paragraf 83 og 83a (personlig pleje, praktisk hjælp og rehabilitering). Timeantallet er opgjort for kommunens fire hjemmeplejedistrikter samt private leverandører. Figur 1: Udvikling i antal visiterede timer til hjemmepleje for 217 og 218 Som det fremgår af figur 1, er antal visiterede timer højere i starten af 218 end i starten af 217. Fra uge 11 følger udviklingen i 218 nogenlunde udviklingen for 217, dog ligger niveauet af visterede timer lidt højere i 217 end i 218. Fra uge 33-42 ses en stigning i antal visiterede timer i 218. I figur 2 er der set nærmere på, hvordan antallet af de visiterede timer til hjemmepleje (figur 1) fordeler sig mellem kommunale og private leverandører. Figur 2: Udvikling i visiterede timer fordelt på kommunale og private leverandører for 217 og 218 Side 1
Af figur 2 fremgår det, at antallet af visiterede timer til kommunale leverandører ligger nogenlunde stabilt i 217. I uge 1-11 i 218 ligger antallet af visiterede timer til kommunale leverandører lidt højere end i 217, mens niveauet ligger en smule lavere fra uge 25-37. I slutningen af perioden ligger antallet af visiterede timer til kommunale leverandører på samme niveau i 217 og 218. For antal timer visiteret til private leverandører ses et mindre fald fra uge 22 i 217, mens det omvendte er tilfældet for 218, hvor der ses stigning i antallet af timer fra uge 9. I slutningen af perioden ligger antal visiterede timer til private leverandører på samme niveau i 217 og 218. I nedenstående figur 3 ses udviklingen i antal borgere visiteret til hjemmepleje for ugerne 1-42 for 217 og 218. Denne opgørelse baserer sig ligeledes på kommunens fire hjemmeplejedistrikter samt private leverandører. Figur 3: Udvikling i antal visiterede borgere til hjemmepleje for 217 og 218 Det ses i figur 3, at antallet af borgere visiteret til hjemmepleje ligger lidt højere i 218 end i 217. Det fremgår ligeledes, at kurvens udvikling er nogenlunde ens for 217 og 218, hvilket indikerer, at det er de samme tidspunkter på året, hvor der ses henholdsvis fald og stigninger i antal borgere visiteret til hjemmepleje. I figur 4 og 5 ses hvordan antallet af borgere (figur 3) fordeler sig i forskellige kategorier af antal timer pr. uge. I figur 4 ses fordelingen af borgere, som er visiteret til -8 timers hjemmepleje pr. uge, mens figur 5 viser fordelingen af de borgere, som er visiteret til mere end 8 timers hjemmepleje pr. uge. 2
Figur 4: Fordeling af antal timer pr. uge opdelt i kategorier (-8 timer pr. uge) for uge 1-42 218 16 14 12 Antal timer 1 8 6 4 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 27 2829 3 31 32 33 34 35 36 37 38 39 4 41 42 Uger -1 >1-4 >4-8 Som det fremgår af figur 4 ligger antallet af borgere, som er visiteret til mellem -1 times hjemmepleje pr. uge forholdsvis konstant på omkring 85 borgere i ugerne 1-42 i 218. For kategorien >1-4 timers hjemmepleje ses ligeledes et forholdsvis konstant antal på ca. 35 borgere henover perioden. I kategorien >4-8 timer pr. uge er antallet af borgere pr. uge også nogenlunde konstant i perioden på ca. 2 borgere pr. uge. Figur 4 viser altså, at der er omkring 14 borgere, som er visiteret til mindre end 8 timers hjemmepleje pr. uge ud af de 153 som der i gennemsnit er visiteret pr. uge i perioden (se figur 3). Andel af borgere der er visiteret til mindre end 8 timer svarer ca. til 9 %. Figur 5: Fordeling af antal timer pr. uge opdelt i kategorier (<8 timer pr. uge) for uge 1-42 218. 18 16 14 Antal borgere 12 1 8 6 4 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 27 2829 3 31 32 33 34 35 36 37 38 39 4 41 42 Antal uger >8-12 <12-15 <15-2 <2 3
Figur 5 viser, at der er i perioden er mellem 14 og 16 borgere, som er visiteret til mere end 8 timer hjemmepleje pr. uge. Dette svarer til ca. 1 % af det samlede antal visiterede borgere pr. uge. Der ses en tendens til at antallet af borgere, der er visiteret til 8-12 timer pr. uge er lidt stigende henover perioden, men der modsat ses et fald i gruppen af borgere, der er visiteret til 12-15 timer pr. uge. Antallet af borgere, der er visiteret til >15-2 timer pr. uge ligger nogenlunde konstant henover ugerne. For kategorien af borgere, som er visiteret til mere end 2 timer pr. uge ligger antallet omkring 12-15 i første del af perioden, mens antallet ligger nogenlunde stabilt på omkring 1 fra omkring uge 2. SYGEPLEJEYDELSER (PARAGRAF 138) I nedenstående figur 6 ses udviklingen i antal modtagere af sygepleje. Antallet dækker over alle borgere der er visiteret til en sygeplejeydelse i kommunen. Figur 6: Udvikling i antal borgere visiteret til sygeplejeydelser Figur 6 viser, at antallet at borgere visiteret til sygepleje ligger omkring 3 højere i 218 sammenlignet med 217. Den store forskel skyldes ændring i registreringspraksis. Med implementeringen af Fællesprog 3 i efteråret 217 registreres sygepleje nu på alle borgere i alle enheder i kommunen. Den største del af forskellen kan tilskrives, at man før indførslen af Fællesprog 3 ikke registrerede sygepleje på borgere i plejeboliger. I figur 7 ses udviklingen i antal borgere visiteret til uddelegerede sygeplejeydelser i ugerne 1-42 for henholdsvis 217 og 218. Borgere med uddelegerede sygeplejeindsatser er opgjort for kommunens fire hjemmeplejedistrikter samt for private leverandører. 4
Figur 7: Udvikling i antal borgere visiteret til uddelegerede sygeplejeydelser Af figur 6 fremgår det, at antallet af borgere, der modtager uddelegerede sygeplejeydelser stort set er ens i ugerne 5-38 i henholdsvis 217 og 218. Det fald, der ses i slutningen af 217 hænger sammen med ny registreringspraksis i forbindelse med implementeringen af Fællesprog 3. I perioden fra efteråret 217 til starten af 218 blev uddelegerede sygeplejeydelser registeret på to forskellige måder, hvorfor alle uddelegerede sygeplejeydelser ikke er med i opgørelsen i denne periode. Dette forklarer dermed også den stigning der ses i uge 1-5 i 218, hvor man begynder at registrere alle uddelegerede sygeplejeydelser ens. I nedenstående figur 8 ses hvordan antallet af modtagere af sygepleje i 218 (figur 6) fordeler sig på forskellige leverandører. Figur 8: Antal borgere visiteret til sygepleje fordelt på leverandører for uge 1-42 218 14 12 1 Antal borgere 8 6 4 Hjemmeplejen Sygeplejeklinikker Hjemmeplejesygeplejen Socialområdet Plejecentrene CFS (Akutpladser, MTO) 2 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 Uger 5
Som det fremgår i figur 8 leveres der sygepleje hos flere forskellige leverandører i kommunen. Det fremgår af figuren, at der et mindre fald i antal borgere i hjemmesygeplejen, mens der ses stigning i antallet af borgere med uddelegerede sygeplejeydelser (også illustreret i figur 7). Terminalteamet indgår i opgørelsen for hjemmesygeplejen. For plejeboligerne ses et meget konstant antal borgere med sygeplejeydelser henover perioden. Den stigning der ses i starten af året skyldes implementeringsperioden for Fællesprog 3. Figur 8 viser ligeledes en stigning i antallet af borgere i sygeplejeklinikker. Her ses en stødt stigende kurve henover perioden, med en mest markant stigning fra omkring uge 21. Her er ligger antallet på 135 borgere, mens der i slutningen af perioden er 184 borgere, som har en sygeplejeindsats visiteret i klinik. Kurven for CFS dækker over de MTO og Akutpladser, som tidligere på året var på Birkehøj, men som nu er i CFS. Ligeledes dækker grafen for CFS også over akutteamet. For CFS ses der et fald i uge 16, men ellers ligger niveauet nogenlunde stabilt henover perioden. Grafen for socialområdet dækker over centrene i social samt den nyetablerede socialsygepleje. Der er ikke registeret borgere med sygeplejeydelser før uge 9 218. Fra uge 9 ses en stigning henover peiroden. I uge 42 var der i alt 45 borgere med en visiteret sygeplejeydelse på socialområdet, hvoraf 39 er tilknyttet socialsygeplejen. PLEJEBOLIGER I nedenstående figur 8 fremgår antallet af personer på venteliste til en plejebolig fordelt på månederne januar-oktober, for henholdsvis 217 og 218. Bemærk, at der ikke er opgjort venteliste for plejeboliger i januar, juni og juli 218, hvorfor disse tal ikke fremgår i figuren. Figur 9: Antal borgere på venteliste til plejebolig fordelt på måneder 4 35 3 25 2 15 1 5 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August september oktober 218 217 Ovenstående figur 9 viser, at ventelisten til plejeboliger generelt har været lavere i perioden februar-august 218 end i samme periode i 217. Det skal her bemærkes, at antallet af borgere på venteliste generelt lå højt i starten af 217. I slutningen af 217 fordeler antallet på venteliste sig mellem 11 og 18, hvilket svarer til den fordeling, der ses i første del af 218. Der ikke opgjort venteliste for september 217, hvorfor der ikke kan sammenlignes med 218 her. I september og oktober i 218 ses der en markant stigning i antallet af borgere på venteliste, hvilket primært skyldes ændret opgørelse, så at alle borgere med høj og mellem prioritet indgår i ventelisteopgørelsen. 6
I nedenstående figur er der set nærmere på, hvilke plejeboliger borgerne på har som deres første prioritet. I figur 1 ses fordelingen af 1. prioritetsønsker for maj, august, september og oktober for 218. Figur 1: Fordeling af 1. prioritetsønsker til plejebolig for maj, august, september og oktober 218 12 1 8 6 4 2 Maj August september oktober Beringshaven Thorshøj Parkvænget Krohaven Mellemtoft Ulfborg Aktiv Center Sevel Center Vest Vinderup pl. Bakkebo Intet angivet Anden Kommune Som figuren viser, varierer det fra måned til måned, hvilket sted flest borgere på venteliste har som 1. prioritet. Dog viser figuren, at der inden for de seneste måneder er flest borgere på venteliste, som ønsker en plejebolig på Beringshaven. Der er ikke opgjort venteliste for juni og juli 218, hvorfor der ikke kan siges noget om fordelingen her. VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI 7
Den økonomiske udvikling på vederlagsfri fysioterapi er vist i nedenstående tabel. Denne indeholder afregning af vederlagsfri fysioterapi på ydernummersystemet og forbruget på Holstebro ordningen i fra 215-218. Tabel 1: Udvikling i udgifter til vederlagsfri fysioterapi 215-218 Udgifter til vederlagsfri fysioterapi 215-218 215 216 217 218 Januar 948.858 1.43.85 1.32.825 871.637 Februar 1.13.36 1.184.659 1.37.99 1.365.156 Marts 1.194.815 1.111.53 1.13.49 1.154.887 April 1.414.632 1.213.344 1.362.491 1.185.399 Maj 1.221.111 1.15.66 1.86.136 1.31.17 Juni 1.193.24 1.24.428 1.24.943 1.259.77 Juli 1.528.412 1.164* * 31* August 767.965 2.88.436 2.83.311 2.75.381 September 1.187.23 1.234.76 1.277.69 1.238.677 Oktober 1.32.38 1.316.888 1.216.47 November 1.332.894 1.224.67 1.331.138 December 1.375.777 1.429.251 1.316.783 Total 14.615.35 14.237.342 14.168.699 1.452.317 *Der er i juli 216-218 ikke blevet afregnet for ydernummersystemet i Region Midtjylland Det ses af tabellen at udgiften til vederlagsfri fysioterapi faldt med ca. 318. kr. fra 215 til 216. Der er yderligere et lille fald i udgiften fra 216 til 217 på ca. 1. kr. Udgiften for de ni første måneder af 218 er på niveau med samme periode i 217. Det ser derfor også ud til at udgiften i år bliver på niveau med udgiften sidste år ved indregning af PL-fremskrivning. Hvis man tager højde for PL-fremskrivningen, ser udviklingen i udgifter til vederlagsfri fysioterapi i perioden 214-217 ud som det fremgår af nedenstående figur 6.2. Bemærk at der er fremskrevet til PL217. Figur 1: Udvikling i udgifter til vederlagsfri fysioterapi 214-217 (PL217) 8
16.. 14.. 12.. 1.. 8.. 6.. 4.. 2.. 214 215 216 217 Udviklingen i udgifter 214-218 pr. måned fremgår af nedenstående figur. Bemærk at tallene er fremskrevet til PL218. Figur 11: Udvikling i udgifter til vederlagsfri fysioterapi 214-218 (PL218) 2.5. Udvikling i udgift til VF 214-218 (PL 218) 2.. 1.5. 1.. 214 215 216 217 218 5. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec UDGIFTSUDVIKLINGEN PÅ SOCIALOMRÅDET I nedenstående figur 1 ses udviklingen i helårspersoner på socialområdet siden 212 9
Figur 1: udviklingen i antal helårspersoner fra 212-218 Helårspersoner i Socialafdelingen 9 875 85 831 8 777 796 75 7 689 726 749 65 6 212 213 214 215 216 217 218 Helårspersoner Som figur 1 tydelig illustrer har antallet af helårspersoner været stødt stigende siden 212, dog med lille udjævning i 214-215, men siden 216 er helårspersonerne steget væsentlig. Den væsentligste årsag til udgiftsstigningen på socialområdet hænger i nogen grad samme med at antallet af helårspersoner f.eks. er antallet af helårspersoner over en 2-årig periode fra 214 til 216 steget med 47 helårspersoner men i en 2- årig periode fra 216-218 stiger antallet af helårspersoner med 79. Både den stigende tilgang og tendens til at der kommer flere af de helt dyre borgere presser socialområdet markant de kommende år. UDVIKLINGEN I ÅRGANGENE - SOCIALOMRÅDET Figur 3: Udviklingen i årgange 1
Figur 3 viser tydeligt at 218 er ligger højest i næsten alle årgange. Selv for borgere født mellem 1941-5 er der en stigning fra 217. Årgang 1991+ oplever den største stigninger, på grund af overgangen fra barn til voksen, men der er i de ældste årgange med afgang intet nævneværdigt fald, så der er en klar ubalance mellem tilgang og naturlig afgang. TILGANGEN FRA BØRN OG UNGE Tabel 1: Tilgang fra Børne unge. Tabel 1 viser udgifts udfordringen ved tilgangen fra B/U. i 218 skal socialområdet samlet finde 11,7 mio. som er en konsekvens af tilgangen i 217 1 der slår fuldt igennem i 218 og tilgangen af unge i 218. Denne tilgang er en væsentlig udfordring for socialområdet i 218. 1 I 217 overgik en speciel dyr sag meget sent på året, som slår fuldt igennem i 218. 11