Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 13064 Klager: NN Indklaget: CVR-nr.: 29 92 02 81 Fair Biler A/S Slagelsevej 65 4700 Næstved Klagen vedrører: Køb af bil Modtagne dokumenter: 1. Forbrugerens klage 2. Virksomhedens kommentarer 3. Øvrige dokumenter modtaget i perioden fra klagens oprettelse til nævnets afgørelse fremgår af sagen på ankenævnets hjemmeside Nævnets sammensætning: Steen Friis Nielsen Per Alkestrup Lars Ellegaard Afgørelsesdato: 16. januar 2015 Parternes krav Klager har krævet, at købet ophæves, og at indklagede skal betale klagers udgifter i forbindelse med købet, herunder udgift til FDM-test. Indklagede har krævet, at klageren ikke gives medhold. Sagsfremstilling Ved købsaftale af 8. oktober 2013 købte klager en brugt VW Touran 1,9 TDI aut. af indklagede for 213.750 kr. Af slutsedlen fremgår, at bilen, der første gang er indregistreret den 15. oktober 2007, havde kørt 143.000 km. I handlen indgik en byttebil, således at restkøbesummen udgjorde 130.000 kr. Den 11. november 2013 lod klager bilen teste af FDM, der udfærdigede følgende brugtbiltest: Angiveligt den 20. januar 2014 sendte klager følgende anbefalede brev til indklagede (gengivet i uddrag): Ankenævn for biler Lautrupvang 2 2750 Ballerup sekretariat@bilklage.dk
Der foreligger følgende 0-fakturaer af 27. januar 2014 fra indklagede: Side 2 af 6
Den 10. februar 2014 foretog FDM følgende efterkontrol af bilen: Endvidere foreligger følgende specialtest fra FDM også af 10. februar 2014: Endvidere foreligger følgende specialtest fra FDM af 20. februar 2014: Side 3 af 6
Der foreligger følgende 0-faktura af 28. februar 2014 fra indklagede: Endelig foreligger følgende specialtest fra FDM af 12. marts 2014: Ved brev af 27. marts 2014 ophævede FDM på vegne af klager købet af bilen. Bilen er gennem Ankenævn for biler blevet besigtiget af en bilsagkyndig. Af sagkyndigerklæringen fremgår: Køretøjet blev besigtiget d. 23. oktober 2014 - kilometer ved besigtigelse 184612 1) Har bilen et for stort olieforbrug i forhold til alder og kilometerstand? Kan den sagkyndige konstatere utætheder, der ville kunne forklare et højt olieforbrug? Der blev ikke konstateret utætheder ved besigtigelsen, der blev ved besigtigelsen oplyst, at der er et olieforbrug på 1 liter ved ca. km. 3.000 - dette er ikke unormalt for et køretøj af denne type. 2) I bekræftende fald og/eller såfremt der konstateres utætheder, bedes årsagen oplyst, om defekten kan antages at have været til stede på købstidspunktet og hvad der vil koste at udbedre forholdet. Se svar i spørgsmål 1. 3) Er bilens trækkrog defekt? I bekræftende fald bedes oplyst, hvad det vil koste at udbedre forholdet. Trækkrogen er ikke defekt. 4) Er bilens fordøre (både venstre og højre) monteret korrekt? Hvis dette ikke er tilfældet, bedes årsagen oplyst, og hvad det vil koste at udbedre forholdet. Fordøre er monteret korrekt, indvendig beklædning sidder dog ikke ens for højre / venstre side, det skal bemærkes at der fra højre fordør er vindstøj ifgl. klager, dette er korrekt, men da der er skade på højre fordør, kan det ikke konstateres om det er det der er årsagen. Side 4 af 6
5) Mangler der beslag for sprængwire? I bekræftende fald bedes oplyst, hvad det vil koste at udbedre forholdet. Der mangler ikke beslag for springwire. Men beslaget sidder uhensigtsmæssig på den type elstik. Der indgår i sagen en omfattende korrespondance og diverse indlæg, der alle er Ankenævnet bekendt, men som ikke gengives i denne afgørelse. Ankenævnets begrundelse og afgørelse Det må efter den udfærdigede sagkyndigerklæring lægges til grund, at bilens indvendige beklædning i højre og venstre fordøre ikke er monteret korrekt, ligesom højre fordør er skadet. Den sagkyndige har ikke på det foreliggende grundlag kunnet udtale sig om denne skade er årsagen til vindstøj fra denne dør. I dette omfang foreligger der mangler ved bilen, jf. købelovens 75a, stk. 2, nr. 1 og 76, stk. 1, nr. 4. I øvrigt er der ikke konstateret mangler ved bilen af den af Ankenævnet udpegede sagkyndige. Det følger af købelovens 77a, stk. 1, at afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra dens beskaffenhed på tidspunktet for leveringen, dog at sælgeren også hæfter for en mangel, der først viser sig senere. Køberen har bevisbyrden for, at manglen var til stede på leveringstidspunktet. Der er dog en formodning for, at mangler, der viser sig inden 6 måneder efter leveringen, forelå på leveringstidspunktet, jf. 77a, stk. 3. Klager har reklameret over forholdet ved dørene første gang den 20. januar 2014. Der er derfor en formodning for, at manglen forelå på leveringstidspunktet. Indklagede har forsøgt at afhjælpe forholdet den 27. januar og 28. februar 2014. Uanset dette finder Ankenævnet, at indklagede skal indrømmes endnu et afhjælpningsforsøg. Der lægges herved vægt på, at forholdet er forsøgt afhjulpet 2 gange inden en måned efter reklamationen, at indklagede har stillet en lånebil til klagers rådighed, og at det først efter den sagkyndiges erklæring endeligt kan lægges til grund, at højre fordør er skadet. Ankenævnet bemærker, at indklagede skal foretage afhjælpning inden for rimelig tid og uden udgift eller væsentlig ulempe for klager, jf. købelovens 78, stk. 4. Efter sagens forløb finder Ankenævnet, at indklagede skal betale klagers udgift til specialerklæringer vedrørende forholdet ved dørene, i alt 840 kr. I øvrigt kan der ikke gives medhold i kravet om dækning af udgifter. Da klageren efter sagens udfald i det væsentligste ikke har fået medhold, tilbagebetales klagegebyret ikke, ligesom den indklagede virksomhed ikke pålægges sagsomkostninger. A F G Ø R E L S E: Indklagede, Fair Biler A/S, skal inden 30 dage fra forkyndelsen af denne afgørelse betale 840 kr. til klageren, NN. Beløbet skal forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 8 % fra 16. januar 2015 til betaling sker. Indklagede skal endvidere inden 30 dage efter forkyndelsen af denne afgørelse afhjælpe følgende mangler på klagers bil, VW Touran 1,9 TDI, reg. nr. AH 59 569, stelnr. WVGZZZ1TZ8W062009: - Indvendig beklædning i venstre og højre fordør skal monteres korrekt. - Afhjælpe skader på højre fordør, herunder sikre at der ikke optræder vindstøj fra denne dør. Side 5 af 6
Klagegebyret tilbagebetales ikke. Sign. Steen Friis Nielsen Side 6 af 6