Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg VIA University College Marts 2015
1. Forord... 4 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning... 4 3. Det tværprofessionelle modul... 4 4. Rammer og struktur for valgmodul... 5 5. Udarbejdelse af bachelorprojekt... 5 6. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen... 5 7. Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder... 5 7.1 Regionalt samarbejde... 6 7.1.1 Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College... 6 7.1.2 Klinisk Dialogforum... 7 7.1.3 Koordineret udnyttelse af de kliniske undervisningspladser... 8 7.2 Lokalt samarbejde... 8 7.2.1 Lederforum... 8 7.2.2 Klinisk pædagogisk forum... 9 7.2.3 Vejlederforum... 9 7.2.4 Samarbejde om de enkelte studerende kliniske uddannelse... 10 7.2.5 Godkendelse af kliniske undervisningssteder... 10 7.2.6 Samarbejde og aftaler vedrørende udviklingsaktiviteter og forskning... 10 7.3 Evalueringskoncept... 10 7.4 Studieplaner... 11 8 Internationalisering i Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College... 11 8.1. Studieophold i udlandet... 12 9 Prøver og anvendte bedømmelsesformer... 13 9.1 Modulets fastlagte og planlagte studieaktiviteter... 15 10 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen... 15 10.1 Særligt om eksamenssnyd ved plagiering... 16
10.2 Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver... 17 10.3 Procedurer ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd... 17 10.4 Sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd... 18 11 Klager i forhold til eksamen... 19 11.1 Ved ny bedømmelse eller ny prøve... 20 11.1.1 Særligt om ny bedømmelse... 20 11.2 Opgaver stillet af ministeriet... 21 11.3 Anke af afgørelsen... 21 11.3. 1 Særligt om ankenævnet... 21 11.3. 2 Ankenævnets afgørelse... 22
1. Forord Dette tillæg er supplerende bilag til de anførte områder, der alene finder anvendelse for udvalgte områder i Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg i henhold til 13 stk. 1 i Bekendtgørelse for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, specifikt 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder, BEK nr. 29 af 24/01/2008. 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning Nedenstående oversigt viser, hvordan uddannelsen er tilrettelagt på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg med 120 teoretiske ECTS-points og 90 kliniske ECTS-points. uge 6-16 uge 17-26 uge 35-45 uge 46-5 Feb Marts April Maj Juni Jul/Aug Sept Okt Nov Dec Jan Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 2) Teori: 13 ECTS/Klinik 2 ECTS 11 ECTS 4 ECTS 15 ECTS 15 ECTS Sygepleje, fag og profession Sygepleje, sundhed og Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Sygepleje, grundlæggende klinisk 1) sygdom virksomhed Modul 5 3) Modul 7 Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og 12 ECTS 3 ECTS 15 ECTS 8) 5) patienter/borgere i eget hjem 4) udsatte grupper Tværfagligt modul Sygepleje, relationer Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Tværprofessionel virksomhed og interaktioner 4) udsatte grupper 8) 5) patienter/borgere i eget hjem Modul 9 Modul 10 Modul 11 Modul 12 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 6) 15 ECTS 7) Sygepleje, etik og Sygepleje, akut og kritisk Sygepleje, kompleks klinisk Sygepleje, videnbaseret virksomhed virksomhed selvstændig profressionsudøvelse Modul 13 3 ECTS Modul 14 7 ECTS 6 ECTS 14 ECTS Valgmodul Sygepleje, udvikling og forskning uge 6-16 uge 17-26 Feb Marts April Maj Juni Jul/Aug Sept uge 35-45 Okt Modul 1 Modul 2 Teori: 13 ECTS/Klinik 2 ECTS 11 ECTS 4 ECTS Sygepleje, fag og profession Sygepleje, sundhed og 1) sygdom Modul 3 Modul 4 2) Modul 5 3) Modul 7 15 ECTS 15 ECTS 12 ECTS 3 ECTS 15 ECTS Sygepleje, somatisk sygdom og Sygepleje, grundlæggende klinisk Tværfagligt modul Sygepleje, relationer lidelse virksomhed Tværprofessionel virksomhed og interaktioner Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og Modul 9 Modul 10 8) 5) patienter/borgere i eget hjem 4) udsatte grupper 15 ECTS 15 ECTS Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Sygepleje, etik og Sygepleje, akut og kritisk 4) udsatte grupper 8) 5) patienter/borgere i eget hjem videnbaseret virksomhed Modul 11 Modul 12 Modul 13 3 ECTS Modul 14 15 ECTS 6) 15 ECTS 7) 7 ECTS 6 ECTS 14 ECTS Sygepleje, kompleks klinisk Sygepleje, Valgmodul virksomhed selvstændig profressionsudøvelse Sygepleje, udvikling og forskning Nov uge 46-5 Dec Jan Teoretisk undervisning 1) Medicinsk/kirurgisk sygepleje og hjemmepleje 4) Psykiatri Klinisk undervisning 2) Medicinsk/kirurgisk sygepleje/hjemmepleje 5) Hjemmepleje Intern prøve 3) Medicinsk/kirurgisk sygepleje, 6) og 7) Medicinsk /kirurgisk sygepleje, hjemmepleje eller psykiatri Ekstern prøve hjemmepleje/psykiatri/lægekonsultation m.v. 8) Børnepraktik (uge 8/9 og 19/20 og 37/38 og 48/49) Klinisk undervisning i relation til bachelorprojekt Færdighedslaboratorium Klinisk undervisning i relation til valgfrit modul 3. Det tværprofessionelle modul Modul 5, uddannelsens tværprofessionelle modul, har til hensigt at udvikle de studerendes tværprofessionelle kompetencer i et fagligt fællesskab mellem professionsuddannelser. Modulet tilrettelægges dels som et monfagligt undervisningsforløb og dels som et flerfagligt undervisningsforløb. 4
4. Rammer og struktur for valgmodul Uddannelsens modul 13 er et valgmodul, som er tilrettelagt efter Rammer for national koordinering af valgmodul 13 på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. 5. Udarbejdelse af bachelorprojekt Bachelorprojektet bearbejder en sygeplejefaglig klinisk problemstilling på baggrund af enten empiriske data eller som et litteraturstudie. Der arbejdes med relevant teori og metode. Der demonstreres grundlæggende akademiske metoder med kritisk anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Bacheloreksamen består af et skriftligt projekt udarbejdet i grupper efterfulgt af en individuel mundtlig eksamination. 6. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen Uddannelsen anvender vekslende undervisnings- og arbejdsformer tilpasset indhold i fag og fagområder. IT er en naturlig del af undervisningen, og der arbejdes med implementering af læringsmetoder som e-læring, simulationsbaseret træning og entreprenørielle læringsformer. I klinisk praksis er der i den kliniske undervisning øget fokus på anvendelse af digitale teknologier, som tages i brug i relation til pleje, kommunikation og behandling. 7. Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg samarbejder med de kliniske undervisningssteder på forskellige niveauer i organisationerne. Samarbejdet har overordnet til hensigt at sikre sammenhæng mellem den teoretiske og den kliniske undervisning i sygeplejerskeuddannelsen, herunder forberedelse til den kliniske undervisning samt videreudvikling af viden, færdigheder og kompetencer erhvervet gennem den teoretiske og den kliniske undervisning at sikre professionsbasering og udviklingsbasering af den teoretiske og den kliniske undervisning at sikre gensidig information om centrale tendenser i professionen og i uddannelsen og initiere tiltag i relation til disse tendenser at sikre rammer og vilkår, der understøtter den studerendes realisering af mål for læringsudbytte, med fokus på den kliniske undervisning 5
at skabe rammer og vilkår for udlånsstillinger mellem uddannelsesenhederne og de kliniske undervisningssteder at skabe rammer og vilkår for fælles udviklingsaktiviteter mellem uddannelsesenhederne og de kliniske undervisningssteder Organisering af samarbejdet sker i forskellige fora og på forskellige niveauer, regionalt, kommunalt og lokalt 7.1 Regionalt samarbejde På regionalt niveau samarbejdes overordnet i to fora Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Klinisk dialogforum 7.1.1 Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Uddannelsesudvalget er nedsat i henhold til Lov om professionshøjskoler, 18 og vedtægt for Professionshøjskolen VIA University College, 16. Formål Uddannelsesudvalget skal medvirke til at sikre den regionale og nationale dækning af professions-bacheloruddannelsen og bidrage til vækst og udvikling af erhverv og profession. Uddannelsesudvalget skal sikre et fokus på den enkelte uddannelses særlige faglige profil, identitet og kultur. Uddannelsesudvalget skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem uddannelsesniveauer samt forskning og udvikling inden for og i relation til professionsbacheloruddannelsen. Sammensætning Udvalget sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked, en eller flere personer med faglig indsigt, en eller flere repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser, en eller flere repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, en eller flere repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt en eller flere personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen. 6
Uddannelsesudvalget varetager følgende opgaver Rådgiver bestyrelsen, rektor, højskoledirektøren og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale og nationale uddannelsesdækning. Afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse. Høres om uddannelsespolitiske forhold, der er aktuelle i professionshøjskolen. 7.1.2 Klinisk Dialogforum Klinisk Dialogforum er et overordnet samarbejdsorgan mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen samt VIA University College, VIA Sundhed om klinisk undervisning uddannelse af studerende i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i VIA. Medlemmer af Klinisk Dialogforum er repræsentanter fra Region Midtjylland, alle kommuner i regionen samt fra VIA Sundhed. Det kan være relevant at invitere repræsentanter fra private institutioner med til møder. Klinisk Dialogforum omfatter alle sundhedsfaglige uddannelser i VIA, men der kan være møder eller dele af møder, som kun omfatter sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk Dialogforum kan nedsætte arbejdsgrupper omkring såvel monofaglige som tværprofessionelle temaer. Formålet med Klinisk Dialogforum er at sikre fælles dialog og fælles forståelse af klinisk uddannelse og sammenhæng mellem den teoretiske og den kliniske del af uddannelserne. Temaer for drøftelse i Klinisk Dialogforum Rammer for klinisk uddannelse/praktik Sammenhæng mellem den teorietiske og den praktiske del af uddannelserne Kvalitet i klinisk uddannelse/praktik og udvikling af nye tilrettelæggelsesformer. Vejledernes kompetencer Evaluering af klinisk undervisning Formulering af forslag til indsatsområder Formulering af beslutningsgrundlag 7
Udveksling af viden om centrale tendenser fra henholdsvis det nære og det specialiserede sundhedsvæsen og uddannelserne, herunder erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret udviklings- og forskningsarbejde Økonomiske forhold drøftes ikke i Klinisk Dialogforum. I regi af Klinisk Dialogforum afholdes en årlig konference, hvor strategiske temaer i f.t. det kliniske uddannelsesområde drøftes. Konferencen skal have fokus på tværprofessionelt stof og på strategiske temaer, omhandlende hvordan uddannelserne udvikles til den praksis, de studerende skal agere i som færdiguddannede. Mødefrekvens: Der afholdes 3 årlige møder (januar, juni og september måned) 7.1.3 Koordineret udnyttelse af de kliniske undervisningspladser Samarbejdet om de kliniske undervisningspladser tager udgangspunkt i, at hvert hospital og hver kommune samarbejder med én primær uddannelsesenhed og én sekundær uddannelsesenhed. Afvigelser herfra kan forekomme efter aftale mellem VIA University College og det enkelte kliniske undervisningssted. Hvert år i oktober indmeldes antallet af kliniske undervisningspladser for henholdsvis somatisk hospital, psykiatri og primær sundhedssektor fordelt på enheder (hospitaler, psykiatriske enheder og kommuner) til sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College. Det sikres hermed, at der er kliniske undervisningspladser til det aktuelle antal studerende. Uddannelsesenhederne for sygeplejerskeuddannelsen koordinerer dernæst fordelingen af studerende på de kliniske undervisningssteder. Aftaler vedrørende en overordnet fordeling af studerende på konkrete uddannelsesforløb sker via samarbejde mellem uddannelseslederen på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og den uddannelsesansvarlige ved somatiske sygehuse, i psykiatrien og i kommunerne. 7.2 Lokalt samarbejde Det lokale samarbejde er organiseret på 3 niveauer og i 4 forskellige fora: 7.2.1 Lederforum Samarbejde på ledelsesniveau mellem Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og de kliniske undervisningssteder, som benyttes af sygeplejestuderende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg foregår i Lederforum. Lederforum er et samlende organ for drøftelser, der samarbejder overordnet om principielle forhold vedrørende studie- og læringsvilkår, herunder at den viden, der tilgår gennem evaluering, 8
kvalitetssikring og udvikling og anvendes med henblik på at optimere studie- og læringsvilkår i teori og praksis. Uddannelsesleder, klinisk koordinator og ledelsesrepræsentanter for de kliniske undervisningssteder i regioner og kommuner, som benyttes af sygeplejestuderende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, mødes 2-3 gange årligt samt efter behov. 7.2.2 Klinisk pædagogisk forum Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og de uddannelsesansvarlige sygeplejersker fra de kliniske undervisningssteder foregår i Klinisk pædagogisk forum Klinisk pædagogisk forum har til formål at samarbejde om at sikre sammenhæng i teoretiske og kliniske uddannelsesforløb, udvikling af studieforløb, videndele om centrale tendenser i erhverv, profession og forskning og implementering af formelle uddannelsesforskrifter. I Klinisk pædagogisk forum indgår uddannelsesansvarlige sygeplejersker fra de samarbejdende undervisningssteder og repræsentanter fra sygeplejerskeuddannelsen ved klinisk koordinator, studie- koordinator, en underviser og sygeplejestuderende. Der afholdes 4 møder om året. I regi af Klinisk pædagogisk forum afholder Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg 1 til 2 gange årligt en temadag for alle uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere og sygeplejelærere, hvor der sættes fokus på et udvalgt tema om aktuelle professionsfaglige og/eller professionsdidaktiske problemstillinger. Dagen arrangeres typisk med en kombination af oplæg, hvor der inddrages praksis-, udviklings- og forskningsarbejder, og efterfølgende drøftelser i mindre grupper. Temadagene bidrager til en kontinuerlig fælles udvikling af sammenhængen mellem klinik og teori. 7.2.3 Vejlederforum Samarbejde mellem undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og de kliniske vejledere foregår i vejlederfora, der er organiseret efter geografi og sygeplejefagligt speciale. Vejlederforum har til formål at sikre koordinering mellem den kliniske og teoretiske undervisning med henblik på at fremme den studerendes kliniske uddannelsesforløb på det konkrete uddannelsessted. Vejlederforum drøfter tilrettelæggelse af pædagogiske læreprocesser i relation til kliniske studieplaner med henblik på at støtte udviklingen af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Ligeledes videndeler Vejlederforum om centrale tendenser i erhverv, profession og forskning. I Vejlederforum indgår kliniske vejledere og sygeplejelærere, der har et fælles ansvar for uddannelse af konkrete studerende. Studerende deltager i møderne, når dette skønnes relevant. Der afholdes mindst 2 møder årligt. 9
7.2.4 Samarbejde om de enkelte studerende kliniske uddannelse Samarbejde mellem studerende, kliniske vejledere og undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg om den studerendes individuelle kliniske undervisningsforløb foregår primært på de kliniske uddannelsessteder. Alle kliniske undervisningssteder har tilknyttet en underviser fra Sygeplejerskeuddannelsen Silkeborg. Underviserne samarbejder med de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige om spørgsmål vedrørende de aktuelle studerende og om planlægning af den kliniske undervisning for kommende studerende. Underviserne fra Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg deltager i seminar samt ved den interne prøve. 7.2.5 Godkendelse af kliniske undervisningssteder På baggrund af generel klinisk studieplan, udarbejdet af det kliniske undervisningssted, godkender Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg de kliniske undervisningssteder ud fra kravene beskrevet under punkt 7 i studieordningen. Godkendelse af kliniske undervisningssteder revurderes minimum hver 3. år, jævnfør punkt 7 i studieordningen, eller når der sker væsentlige ændringer på det kliniske undervisningssted. 7.2.6 Samarbejde og aftaler vedrørende udviklingsaktiviteter og forskning Hensigten med samarbejdet er, at studerende og undervisere involveres i udviklings- og forskningsaktiviteter i samarbejde med de kliniske undervisningssteder. 7.3 Evalueringskoncept Der er udviklet et fælles evalueringskoncept for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College omfattende alle kliniske moduler. Konceptet omfatter i sit oplæg: Studenterevaluering via elektronisk baseret spørgeskema som hovedevalueringsmetode. Viden om problematiske felter, udviklingsforsøg mv. søges suppleret via andre evalueringsmetoder, f.eks. fokusgruppeinterviews. Løbende evaluering af alle kliniske undervisningsforløb. Indholdsmæssigt fokus i evaluering er på: den kliniske undervisnings organisering og tilrettelæggelse 10
sygeplejefaglige forhold læringsmiljø vejlednings- og evalueringstilbud. 7.4 Studieplaner De studerende udarbejder individuelle studieplaner i kliniske undervisning som samarbejdsredskab mellem den studerende og klinisk vejleder. Studieplanen er elektronisk og indgår i den studerendes eportfolio. 8 Internationalisering i Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Formålet med internationalisering i uddannelsen er at uddanne de studerende til at agere professionelt inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i en globaliseret verden. Internationalisering sigter mod at de studerende opnår internationale og interkulturelle kompetencer, der indebærer viden om og respekt for andre kulturer samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og forstå hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis. Endvidere tilstræbes det, at studerende får viden om andre kulturers opfattelser af sundhed og sygdom samt om de sundhedsproblemer, som i Danmark overvejende vedrører mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Internationalisering indgår i den daglige undervisning på tværs af sundhedsuddannelser nationalt samt på uddannelsesinstitutioner i udlandet. Internationale og interkulturelle kompetencer erhverves under uddannelse gennem etablering af internationale netværk, herunder videnudvikling og videndeling med afsæt i omverdenens viden og praksiserfaringer som afsæt for refleksion før, under og efter et studieophold. Centralt for at erhverve internationale og interkulturelle kompetencer er: Det faglige perspektiv, hvor den studerende har fokus på viden. Det personlige perspektiv, hvor den studerende har fokus på personlig udvikling. Det interkulturelle perspektiv, hvor den studerende har fokus på at indgå i relationer med fagprofessionelle, patienter og borgere i andre lande. Konkret betyder det: At der inddrages en international og interkulturel dimension i tilrettelæggelsen af undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen. At der skabes rammer og vilkår for studerende med henblik på at gennemføre studieophold i udlandet, som kan give merit i uddannelsen i Danmark. 11
Uddannelsesinstitutionen giver tilsagn om forhåndsmerit, hvis betingelserne herfor er til stede. (BEK nr. 29 af 24/01/2008, kap. 7). Jf. uddybning i efterfølgende afsnit 4.1. 8.1. Studieophold i udlandet Studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College har mulighed for at tage dele af den teoretiske og/eller kliniske uddannelse i udlandet på godkendte uddannelsessteder. VIA University College har aftaler med forskellige uddannelsessteder i Norden, Europa, Australien og Asien. Learning agreement sikrer den studerende et fagligt niveau, der svarer til niveauet i den danske uddannelse på det aktuelle uddannelsessted. Studieophold i udlandet er muligt efter, at den studerende har bestået modul 4, dvs. i modulerne 5-13, afhængigt af mulighederne på uddannelsesstedet i udlandet. Studieophold kan planlægges som længere perioder af minimum 12 ugers og maksimum 12 måneders varighed eller i korte perioder som f.eks. sommerskole, studietur eller deltagelse i European Nursing Module. Et studieophold vil ofte kræve fleksibilitet af den studerende, idet partnerinstitutionerne ofte begynder semestre eller moduler på andre tidspunkter end danske uddannelsesinstitutioner. Det kan betyde, at danske studerende må påbegynde eller afslutte et studieophold i forbindelse med en skemafri periode. På hjemmesiden eller via dette link: http://www.viauc.dk/sygeplejerske/nuvaerendestuderende/udveksling/sider/internationalemuli gheder.aspx kan du finde Guide til studieophold i udlandet, som giver svar på næsten alt fra, hvordan man som studerende kommer i gang med at finde studiemuligheder i udlandet til vaccination, kultur og forsikring. På hjemmesiden eller via dette link: http://www.viauc.dk/sygeplejerske/nuvaerendestuderende/udveksling/hvorhenoghvornaar/side r/hvorhen.aspx findes en oversigt over mulige studiesteder i udlandet. Merit Længere studieophold Hvis læringsudbyttet for det modul, der søges merit for, er opnået, tildeles den studerende forhåndsmerit. Ved studieophold i hele moduler eller hele semestre accepteres partnerinstitutionens bedømmelse af såvel teoretiske som kliniske uddannelsesforløb med efterfølgende tildeling af ECTS-point. Under længere studieophold i udlandet er den internationale koordinator på hjeminstitutionen kontaktperson for den studerende. Kortere studieophold 12
Under korte studieophold gennemføres fastlagte studieaktiviteter og fastlagte prøver som udgangspunkt på egen uddannelsesinstitution, og der tilknyttes en vejleder fra hjeminstitutionen. Studieopholdet påføres eksamensbeviset. Kriterier for at blive godkendt til studieophold i udlandet Den studerende besidder viden, færdigheder og kompetencer inden for de forudgående modulers læringsudbytte - herunder beståede teoretiske og kliniske prøver. Den studerende har indsigt i egne ressourcer og kan skriftligt begrunde hvorfor studieopholdet har faglig og personlig relevans. Den studerende har de sproglige forudsætninger der modsvarer partnerinstitutionens krav og/eller sandsynliggør et tilfredsstillende udbytte af det ansøgte studieophold. Studievejleder/international koordinator vurderer på baggrund af ovenstående kriterier og en samtale med den studerende den pågældende studerendes egnethed til internationalt studieophold. Hvis der er flere studerende, der søger studieophold ved en partnerinstitution end partnerinstitutionen kan modtage, vil udvælgelsen ske under hensyntagen til en ligelig fordeling imellem studerende på de enkelte uddannelsesenheder i VIA University College. Den studerende skal udarbejde et rejsebrev med refleksioner over læringsudbyttet af studieopholdet. Rejsebrevet offentliggøres, så studerende der overvejer at søge studieophold i udlandet, kan orientere sig om andres erfaringer. Derudover er der en forventning om, at studerende, som har været på studieophold i udlandet, er host students for studerende, som kommer fra andre lande til sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College for at studere./sider/allestuderende.aspx To undervisere til faste stillinger og en underviser til et 1-års vikariat. De tre stillinger har fokus på primær sundhedstjeneste, 9 Prøver og anvendte bedømmelsesformer Alle prøver er tilrettelagt efter gældende eksamensbekendtgørelse. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr. 1519 af 16/12 2013 Når en studerende begynder på et modul tilmeldes vedkommende samtidig til de tilhørende prøver. Der bruges et prøveforsøg ved tilmeldingen til en prøve, medmindre den studerende kan dokumentere at have været syg eller på barsel. Det er beskrevet i kriterier for de enkelte prøver, hvilke krav der stilles til den studerende, hvordan prøven bedømmes samt indhold, arbejdsform og tilrettelæggelse. Kriterierne er tilgængelig på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborgs hjemmeside under de enkelte moduler. 13
Prøverne ligger i afslutningen af hver modul. Reeksamen ved skriftlige gruppeprøver med mundtligt forsvar Består den studerende ikke eksamen, er der følgende muligheder at udfærdige et nyt projekt, begrundet i at gruppen ikke har bestået det skriftlige produkt at gå til reeksamen i det fælles udarbejdede projekt, begrundet i at andre gruppedeltagere er bestået Reeksaminationer aftales med studievejleder. Reeksamen/omprøve finder senest sted ved næste ordinære afvikling af eksamen. Såfremt reeksamen/omprøven afvikles tidligere, vil det være efter aftale med studievejleder. Om den studerende udfærdiger et nyt projekt eller går til reeksamen i det først udarbejdede projekt, aftales med studievejleder. Syge- og omprøver Teoretiske syge- og omprøver afvikles efter aftale med studievejleder i august måned, ved næste moduls afslutning eller når den pågældende prøve afholdes næste gang. Den studerende er automatisk tilmeldt syge- eller omprøve, når den pågældende prøve afholdes næste gang. Syge- og omprøver for kliniske prøver er beskrevet i kriterierne for de enkelte kliniske prøver (tabel 1). Den studerende er automatisk tilmeldt syge- eller omprøve i august. Syge- og omprøver for kliniske prøver aftales med studievejleder. Tabel 1 Syge- og omprøver for kliniske prøver Hvis første delprøve ikke er bestået: Skal omprøve finde sted efter afvikling af 14 dages klinisk undervisning Den kliniske undervisningsperiode kan efter aftale med studievejlederen være af kortere eller længere varighed, evt. en ny klinisk undervisningsperiode Hvis muligheden foreligger, gennemføres omprøven på det kliniske undervisningssted, hvor prøven ikke er bestået Den kliniske undervisning og omprøven placeres i august eller efter individuel aftale. Hvis anden delprøve ikke er bestået, skal omprøve finde sted hurtigst muligt og helst inden for 14 dage. Placering af omprøven sker efter aftale mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. 14
Gruppeprøve Ved et skriftligt gruppefremstillet produkt til en prøve skal den studerende i henhold til gældende kriterier angive, hvilke dele han/hun individuelt har udarbejdet. Særlige hensyn Ved dokumenterede sproglige problemer, eller hvis den studerende har andet end dansk som modersmål, kan der efter aftale med studievejlederen gives ekstra tid til besvarelse af skriftlige og mundtlige prøver. Aftale herom skal ske hos studievejlederen senest to uger, før prøven påbegyndes. Eksterne prøver Modulerne 3, 7, 9, 10 og 14 har ekstern bedømmelse. Hvis der i det skriftlige bachelorprojekt er stave- og formuleringsproblemer, der indebærer vanskeligheder ved forståelse af det faglige indhold, vil det indgå i den samlede vurdering. 9.1 Modulets fastlagte og planlagte studieaktiviteter Det er beskrevet i kriterier for de enkelte fastlagte og planlagte studieaktiviteter, hvilke krav der stilles til den studerende, indhold for studieaktiviteten, arbejdsform og tilrettelæggelse. Kriterierne er tilgængelig på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborgs hjemmeside under de enkelte moduler. Ud over de fastlagte og planlagte studieaktiviteter er der obligatoriske temadage, hvor der stilles krav om deltagelse for at udvise studieaktivitet. På modulernes fastlagte og/eller planlagte studieaktiviteter samt obligatoriske temadage er der deltagelsespligt. Deltagelsespligt betyder, at på det enkelte modul skal alle modulets fastlagte og/eller planlagte studieaktiviteter være gennemført i helhold til opgavens kriterier, for at kunne gå til modulets prøve. Deltagelsespligten på de obligatoriske temadage betyder, at hvis studerende ikke deltager, stilles krav om en skriftlig opgave svarende til temadagens indhold for at indstille sig til først kommende moduls prøve. Ved f.eks. sygdom gennemføres studieaktiviteten efter aftale med studievejleder. 10 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve skaffer sig uretmæssig hjælp eller giver anden eksaminand hjælp til besvarelse, eller 15
benytter ikke tilladte hjælpemidler 1 Eksaminanden skal ved aflevering af en skriftelig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 2 Underskriften kan være digital. 10.1 Særligt om eksamenssnyd ved plagiering Plagieringen anses for eksamenssnyd, hvis den konstateres i en skriftlig opgavebesvarelse, som den studerende har indleveret til brug under en eksamen, og omfatter følgende situationer: Et skrifteligt produkt, som er afleveret til bedømmelse eller er bedømt, f.eks. professionsbachelorprojektet eller en uge prøve. Et skriftligt produkt, som skal være eller har været en del af eksaminationsgrundlaget til en mundtlig prøve, f.eks. et skriftligt arbejde, der afleveres som forudsætning for indstilling og deltagelse i prøven. Et skriftligt produkt, der er afleveret som forudsætning for indstilling og deltagelse i en prøve. Hvornår foreligger der plagiering? Der foreligger plagiering, når en studerende i en skriftlig opgavebevarelse forsøger at give det indtryk, at vedkommende er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom ophavsmanden faktisk er anden. Nærmere bestemt foreligger der plagiering, hvis en skriftlig opgavebesvarelse helt eller delvist fremtræder som produceret af den eller de studerende selv, selv om opgavebesvarelsen 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, herunder evt. sidetal eller lignende (afskrift). Jævnfør uddannelsens retningslinjer for udarbejdelse af skriftlige opgaver, kaldet Tekniske retningslinjer. 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk (parafrasering m.v.), eller 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis (anden plagiering), 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden iagttagelse af de ovenstående bestemmelser i nr. 1 og 3. 1 Jf. Eksamensbekendtgørelsen (Bek. Nr. 1519 af 16/12/2013) 19, stk. 1 2 Jf. Eksamensbekendtgørelsen 19, stk. 6 16
10.2 Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver Uddannelsesinstitutionen har beføjelser til at bortvise en eksaminand fra en prøve, hvis eksaminanden udviser forstyrrende adfærd, fx hvis eksaminanden udviser støjende adfærd eller bryder uddannelsesinstitutionens ordensregler under eksamen. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. 3 Eksamenstilsynet indberetter hændelsen til uddannelseslederen. Indberetningen skal ske straks og uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter de oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Omkring sanktioner for forstyrrende adfærd, henvises til afsnit om sanktioner. 10.3 Procedurer ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd Hvem er forpligtet på at indberette? Alle 4, der får formodning om eksamenssnyd, er forpligtet til at følge op på mistanken og hvis formodningen opretholdes at indberette sagen til uddannelseslederen. Indberetning Bestyrkes formodningen om eksamenssnyd, skal eksaminator og/eller censor indberette sagen skriftligt til uddannelseslederen for den pågældende uddannelse. 5 Eksaminator og/eller censor underretter samtidig den studerende om, at sagen er indberettet til uddannelseslederen. Hvis der ikke på indberetningstidspunktet allerede er meddelt en bedømmelse, foretages der ingen bedømmelse, og der noteres Ikke afleveret" på karakterlisten. Uddannelseslederen Når uddannelseslederen modtager en indberetning om eksamenssnyd, skal han/hun beslutte enten at afvise sagen eller at fortsætte sagsbehandlingen. Hvis uddannelseslederen beslutter at fortsætte sagsbehandlingen, sørger han/hun dels for at 3 Jf. Eksamensbekendtgørelsen 19, stk. 3 4 Alle er i denne forbindelse studieadministrationen, eksamensvagter, vejleder/eksaminator, øvrige undervisere, ledelse, bibliotekar, censor og medstuderende. 5 Jf. Eksamensbekendtgørelsens 19, stk. 2 17
indhente eventuelt manglende dokumentation og dels for at indkalde den studerende til en samtale, hvor den studerende har mulighed for at forholde sig til indberetningen. Indkaldelsen bilægges kopi af indberetningen og skal indeholde oplysning om, at samtalen vedrører en formodning om eksamenssnyd og om, at den studerende har ret til at møde med en bisidder ved samtalen. Bisidder kan under samtalen rådgive den studerende, men må ikke deltage i samtalen. Er det ikke muligt at afholde en sådan aftale, anvendes i stedet skriftlig kommunikation. Afvises sagen af uddannelseslederen, foretages bedømmelse på almindelig vis, hvis der ikke allerede er foretaget en bedømmelse. 10.4 Sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd På baggrund af indberetningen og samtalen træffer uddannelseslederen beslutning om, hvorvidt der er tale om eksamenssnyd samt om hvilken form for sanktion, der er aktuel over for den studerende. Uddannelseslederen kan kun træffe beslutning om sanktion, hvis der efter hans/hendes opfattelse uden for enhver rimelig tvivl er tale om eksamenssnyd. Forholdet indberettes til uddannelseschefen, hvis og kun hvis forholdet er så groft, at det vurderes at burde føre til en bortvisning fra uddannelsesinstitutionen. I alle øvrige tilfælde træffer uddannelseslederen selv afgørelse i sagen. Den endelige beslutning meddeles skriftligt til den studerende med kopi til indberetteren og studievejlederen samt lægges i den studerendes studiemappe. Sanktionsformer Såfremt det findes bevist, at der er tale om eksamenssnyd, anvendes én eller flere af følgende sanktioner: Advarsel Tildeling af en skriftlig eller mundtlig advarsel mod overtrædelser af reglerne. Bortvisning fra en skriftlig eksamen med tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionen, hvis eksamensreglerne findes overtrådt. 6 Det indebærer, at den studerende registreres som udeblevet fra den pågældende eksamen. 6 Jf. Eksamensbekendtgørelsens 19, stk. 2 18
Annullering af en skriftlig opgave Annulleringen omfatter den skriftlige opgave, hvorved der er konstateret eksamenssnyd. Annulleringen kan ske, uanset om der allerede er meddelt en bedømmelse. Den studerende noteres for at have brugt ét eksamensforsøg. 7 En gentaget udfærdigelse af en opgave med uretmæssig hjælp eller ikke tilladte hjælpemidler vil medføre permanent bortvisning fra den pågældende uddannelse. Bortvisning fra uddannelsen Hvis forholdet udgør en grov eller gentagen eksamenssnyd, bortvises den studerende fra uddannelsesinstitutionen. Bortvisningen kan være tidsbegrænset eller permanent. 8 Bortvisningen indebærer, at den studerende i bortvisningsperioden er udelukket fra alle aktiviteter i VIA University College, herunder al deltagelse i undervisning og eksaminer. Ved en tidsbegrænset bortvisning registreres den studerende som havende orlov i bortvisningsperioden. Efter bortvisningsperioden genoptages den studerende automatisk som studerende ved den pågældende uddannelse i VIA. Udover ovennævnte sanktioner kan det komme på tale at foretage politianmeldelse, hvis der er tale om civilretslige forhold. 11 Klager i forhold til eksamen Der kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 9 klages over et af følgende forhold: Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgave og i forhold til uddannelsens mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagen skal være skriftlig og begrundet, og indgives individuelt af den studerende senest 2 uger 10 efter, at bedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde (kan uddybes af den enkelte uddannelse). Klagen sendes til uddannelseslederen, som herefter vil håndtere og vurdere klagen. Den studerende har, efter anmodning, krav på at få udleveret en kopi af den stillede opgave og en kopi af opgavebesvarelsen, hvis der er tale om en skriftelig prøve. 11 Som udgangspunkt 7 Jf. Eksamensbekendtgørelsens 19, stk. 5 8 Jf. Eksamensbekendtgørelsens 19, stk. 4 9 Jf. Eksamensbekendtgørelse kap. 10 10 2 uger svarer til 14 kalenderdage. 11 Eksamensbekendtgørelsens 40, stk. 3 19
forelægger uddannelseslederen klagen for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor. Bedømmerne har 2 uger til at komme med en faglig udtalelse til klagerens spørgsmål. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne, og har en frist på 1 uge til at afgive kommentarer. På baggrund af udtalelserne og kommentarerne afgør uddannelseslederen klagen. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet og kan have et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen. Bedømmerne skal være enige, hvis uddannelseslederens afgørelse er, at klageren ikke får medhold. 12 Så snart der er truffet en afgørelse, skal den studerende og bedømmerne meddeles herom. Resulterer afgørelsen i ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at dette kan resultere i en lavere karakter. 13 11.1 Ved ny bedømmelse eller ny prøve Tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve skal accepteres senest 2 uger efter, at meddelelse om afgørelsen er afgivet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden fristens udløb, gennemføres der ikke en ny bedømmelse eller ny prøve. Ny bedømmelse eller ny prøve skal finde sted snarest muligt. Er der udstedt et eksamensbevis, skal uddannelsesinstitutionen inddrage eksamensbeviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt eksamensbevis. 14 Ved ny bedømmelse og ny prøve påsættes nye bedømmere. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller ny prøve, gælder beslutningen alle eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. 11.1.1 Særligt om ny bedømmelse Ved ny bedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med den studerendes bemærkninger hertil samt institutionens henholdsvis Styrelsens afgørelse. Bedømmerne meddeler uddannelsesinstitutionen resultatet af den nye bedømmelse vedlagt en skriftlig begrundelse for 12 Eksamensbekendtgørelsens 44, stk. 2 13 Eksamensbekendtgørelsens 44, stk. 3 14 Eksamensbekendtgørelsens 45, stk. 1. 20
bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen giver den studerende meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen for bedømmelsen. 11.2 Opgaver stillet af ministeriet Hvis den studerende klager over prøvegrundlaget for opgaver stillet af Styrelsen for Videregående uddannelse og uddannelsesstøtte, videresender uddannelsesinstitutionen straks klagen, sammen med institutionens udtalelser til styrelsen. Styrelsen træffer afgørelse om i hvilket omfang, den studerende skal tilbydes omprøve. 11.3 Anke af afgørelsen Hvis den studerende er uenig i uddannelsesinstitutionens faglige afgørelse, kan denne ankes senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Anken skal være skriftlig og begrundet og sendes til uddannelseslederen, som herefter nedsætter et ankenævn. 11.3. 1 Særligt om ankenævnet 15 Uddannelseslederen nedsætter et ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Uddannelsesinstitutionen afholder udgiften til ankenævn. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Om udvælgelsen: Censorformanden for Censorkorpset, udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. Uddannelsesinstitutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om 15 Eksamensbekendtgørelsens 47 21
skriftlig behandling. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslaggivende. Bliver ankenævnet i forbindelse med behandlingen af anke opmærksom på fejl og mangler ved en prøve (Eksamensbekendtgørelsens kap. 9), orienteres uddannelsesinstitutionen herom, og uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om udbedring af fejl og mangler efter reglerne i. 16 11.3. 2 Ankenævnets afgørelse Ankenævnet træffer afgørelse på baggrund af det materiale, der lå til grund for uddannelsesinstitutionens oprindelige afgørelse. 17 Afgørelsen fra ankenævnet skal være skriftlig og begrundet, og kan resultere i et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ankenævnets afgørelse meddeles uddannelseslederen snarest muligt. Ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til lederen. Kan anken ikke behandles inden for fristen, skal uddannelsesinstitutionen meddele klageren herom hurtigst muligt. Meddelelsen skal være begrundet og indeholde oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Når afgørelsen er truffet, giver uddannelseslederen hurtigst muligt den studerende meddelelse herom, og bedømmerne modtager en kopi af afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at den nye bedømmelse eller nye prøve kan resultere i en lavere karakter. Ny prøve og Ny bedømmelse sker efter reglerne i afsnittet Ved ny prøve og ny bedømmelse. Ankenævnets faglige afgørelse af sagen kan herefter ikke ankes yderligere. 16 Eksamensbekendtgørelsens 48, stk. 3 17 Eksamensbekendtgørelsens 49 22