Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Transkript

1 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Tillæg til Bekendtgørelse og studieordning Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Marts, 2015

2 Indhold 1. Forord Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning Rammer og struktur for valgmodul Det tværprofessionelle modul Udarbejdelse af bachelorprojektet Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder Regionalt samarbejde Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Klinisk Dialogforum Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder Studieplaner Internationale uddannelsesmuligheder Studieophold i udlandet Merit Kriterier for at blive godkendt til studieophold i udlandet Prøver og anvendte bedømmelsesformer Interne og eksterne prøver Bachelorprojekt Planlagte og fastlagte studieaktiviteter Reeksamen Re-eksaminationer gældende for bacheloreksamen Krav om beståede prøver Bedømmelse...11 Marts 2015

3 1.5.1 Frafald og gennemførelses...11 Marts 2015

4 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens 1. Forord Dette tillæg er supplerende bilag til de anførte områder, der alene finder anvendelse for udvalgte områder i Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens i henhold til 13 stk. 1 i Bekendtgørelse for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, specifikt 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder, BEK nr. 29 af 24/01/2008 samt den Ny eksamensbekendtgørelse BEK nr 1519 af 16/12/

5 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning Nedenstående oversigt viser, hvordan uddannelsen er tilrettelagt på Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens med 120 teoretiske ESTS-point og 90 kliniske ECTS-points. uge 6-16 uge uge uge 46-5 Feb Marts April Maj Juni Jul/Aug Sept Okt Nov Dec Jan Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 2) Teori: 13 ECTS/Klinik 2 ECTS 11 ECTS 4 ECTS 15 ECTS 15 ECTS Sygepleje, fag og profession Sygepleje, sundhed og Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Sygepleje, grundlæggende klinisk 1) sygdom virksomhed Modul 5 3) Modul 7 Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og 12 ECTS 3 ECTS 15 ECTS 8) 5) patienter/borgere i eget hjem 4) udsatte grupper Tværfagligt modul Sygepleje, relationer Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Tværprofessionel virksomhed og interaktioner 4) udsatte grupper 8) 5) patienter/borgere i eget hjem Modul 9 Modul 10 Modul 11 Modul ECTS 15 ECTS 15 ECTS 6) 15 ECTS 7) Sygepleje, etik og Sygepleje, akut og kritisk Sygepleje, kompleks klinisk Sygepleje, videnbaseret virksomhed virksomhed selvstændig profressionsudøvelse Modul 13 3 ECTS Modul 14 7 ECTS 6 ECTS 14 ECTS Valgmodul Sygepleje, udvikling og forskning uge 6-16 uge Feb Marts April Maj Juni Jul/Aug Sept uge Okt Modul 1 Modul 2 Teori: 13 ECTS/Klinik 2 ECTS 11 ECTS 4 ECTS Sygepleje, fag og profession Sygepleje, sundhed og 1) sygdom Modul 3 Modul 4 2) Modul 5 3) Modul 7 15 ECTS 15 ECTS 12 ECTS 3 ECTS 15 ECTS Sygepleje, somatisk sygdom og Sygepleje, grundlæggende klinisk Tværfagligt modul Sygepleje, relationer lidelse virksomhed Tværprofessionel virksomhed og interaktioner Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og Modul 9 Modul 10 8) 5) patienter/borgere i eget hjem 4) udsatte grupper 15 ECTS 15 ECTS Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Sygepleje, etik og Sygepleje, akut og kritisk 4) udsatte grupper 8) 5) patienter/borgere i eget hjem videnbaseret virksomhed Modul 11 Modul 12 Modul 13 3 ECTS Modul ECTS 6) 15 ECTS 7) 7 ECTS 6 ECTS 14 ECTS Sygepleje, kompleks klinisk Sygepleje, Valgmodul virksomhed selvstændig profressionsudøvelse Sygepleje, udvikling og forskning Nov uge 46-5 Dec Jan Teoretisk undervisning 1) Medicinsk/kirurgisk sygepleje og hjemmepleje 4) Psykiatri Klinisk undervisning 2) Medicinsk/kirurgisk sygepleje/hjemmepleje 5) Hjemmepleje Intern prøve 3) Medicinsk/kirurgisk sygepleje, 6) og 7) Medicinsk /kirurgisk sygepleje, hjemmepleje eller psykiatri Ekstern prøve hjemmepleje/psykiatri/lægekonsultation m.v. 8) Børnepraktik (uge 8/9 og 19/20 og 37/38 og 48/49) Klinisk undervisning i relation til bachelorprojekt Færdighedslaboratorium Klinisk undervisning i relation til valgfrit modul 3. Rammer og struktur for valgmodul Uddannelsens modul 13 er et valgmodul, som er tilrettelagt efter Rammer for national koordinering af valgmodul 13 på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. 4. Det tværprofessionelle modul Modul 5, uddannelsens tværprofessionelle modul, har til hensigt at udvikle de studerendes tværprofessionelle kompetencer i et fagligt fællesskab mellem professionsuddannelser. Modulet tilrettelægges dels som et monfagligt undervisningsforløb og dels som et flerfagligt undervisningsforløb. De to flerfaglige forløb er dels i samarbejde med Pædagoguddannelsen i Horsens, Bygningskonstruktører i Horsens dels i samarbejde med Internationale Maskiningeniører. 2

6 Fokus i de to forløb er innovation, entreprenørskab og velfærdsteknologi. 5. Udarbejdelse af bachelorprojektet Bachelorprojektet bearbejder en sygeplejefaglig klinisk problemstilling på baggrund af enten empiriske data eller som et litteraturstudie. Der arbejdes med relevant teori og metode. Der demonstreres grundlæggende akademiske metoder med kritisk anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Bacheloreksamen består af et skriftligt projekt udarbejdet i grupper efterfulgt af en individuel mundtlig eksamination. 6. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen Uddannelsen anvender vekslende undervisnings- og arbejdsformer tilpasset indhold i fag og fagområder. IT er en naturlig del af undervisningen, og der arbejdes med implementering af læringsmetoder som e-læring, simulationsbaseret træning og entreprenørielle læringsformer. I klinisk praksis er der i den kliniske undervisning øget fokus på anvendelse af digitale teknologier, som tages i brug i relation til pleje, kommunikation og behandling. 7. Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens samarbejder med de kliniske undervisningssteder på forskellige niveauer i organisationerne. Samarbejdet har overordnet til hensigt: at sikre sammenhæng mellem den teoretiske og den kliniske undervisning i sygeplejerskeuddannelsen, herunder forberedelse til den kliniske undervisning samt videreudvikling af viden, færdigheder og kompetencer erhvervet gennem den teoretiske og den kliniske undervisning at sikre professionsbasering og udviklingsbasering af den teoretiske og den kliniske undervisning at sikre gensidig information om centrale tendenser i professionen og i uddannelsen og initiere tiltag i relation til disse tendenser at sikre rammer og vilkår, der understøtter den studerendes realisering af mål for læringsudbytte, med fokus på den kliniske undervisning 3

7 at skabe rammer og vilkår for udlånsstillinger mellem uddannelsesenhederne og de kliniske undervisningssteder at skabe rammer og vilkår for fælles udviklingsaktiviteter mellem uddannelsesenhederne og de kliniske undervisningssteder Organisering af samarbejdet sker i forskellige fora og på forskellige niveauer, regionalt, kommunalt og lokalt 8. Regionalt samarbejde På regionalt niveau samarbejdes overordnet i to fora: Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Klinisk dialogforum 9. Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Uddannelsesudvalget er nedsat i henhold til Lov om professionshøjskoler, 18 og vedtægt for Professionshøjskolen VIA University College, 16. Formål Uddannelsesudvalget skal medvirke til at sikre den regionale og nationale dækning af professions-bacheloruddannelsen og bidrage til vækst og udvikling af erhverv og profession. Uddannelsesudvalget skal sikre et fokus på den enkelte uddannelses særlige faglige profil, identitet og kultur. Uddannelsesudvalget skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem uddannelsesniveauer samt forskning og udvikling inden for og i relation til professionsbacheloruddannelsen. Sammensætning Udvalget sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked, en eller flere personer med faglig indsigt, en eller flere repræsentanter for de 4

8 adgangsgivende uddannelser, en eller flere repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, en eller flere repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt en eller flere personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen. Uddannelsesudvalget varetager følgende opgaver; Rådgiver bestyrelsen, rektor, højskoledirektøren og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale og nationale uddannelsesdækning. Afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse. ** Høres om uddannelsespolitiske forhold, der er aktuelle i professionshøjskolen. 10. Klinisk Dialogforum Klinisk Dialogforum er et overordnet samarbejdsorgan mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen samt VIA University College, VIA Sundhed om klinisk undervisning uddannelse af studerende i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i VIA. Medlemmer af Klinisk Dialogforum er repræsentanter fra Region Midtjylland, alle kommuner i regionen samt fra VIA Sundhed. Det kan være relevant at invitere repræsentanter fra private institutioner med til møder. Klinisk Dialogforum omfatter alle sundhedsfaglige uddannelser i VIA, men der kan være møder eller dele af møder, som kun omfatter sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk Dialogforum kan nedsætte arbejdsgrupper omkring såvel monofaglige som tværprofessionelle temaer. Formålet med Klinisk Dialogforum er at sikre fælles dialog og fælles forståelse af klinisk uddannelse og sammenhæng mellem den teoretiske og den kliniske del af uddannelserne. Temaer for drøftelse i Klinisk Dialogforum: Rammer for klinisk uddannelse/praktik Sammenhæng mellem den teorietiske og den praktiske del af uddannelserne Kvalitet i klinisk uddannelse/praktik og udvikling af nye tilrettelæggelsesformer. Vejledernes kompetencer 5

9 Evaluering af klinisk undervisning Formulering af forslag til indsatsområder Formulering af beslutningsgrundlag Udveksling af viden om centrale tendenser fra henholdsvis det nære og det specialiserede sundhedsvæsen og uddannelserne, herunder erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret udviklings- og forskningsarbejde Økonomiske forhold drøftes ikke i Klinisk Dialogforum. I regi af Klinisk Dialogforum afholdes en årlig konference, hvor strategiske temaer i f.t. det kliniske uddannelsesområde drøftes. Konferencen skal have fokus på tværprofessionelt stof og på strategiske temaer, omhandlende hvordan uddannelserne udvikles til den praksis, de studerende skal agere i som færdiguddannede. Mødefrekvens: Der afholdes 3 årlige møder (januar juni og september måned) 11. Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder På baggrund af generel klinisk studieplan, udarbejdet af det kliniske undervisningssted, godkender Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens de kliniske undervisningssteder ud fra kravene beskrevet under punkt 7 i studieordningen. Godkendelse af kliniske undervisningssteder revurderes minimum hver 3. år, jævnfør punkt 7 i studieordningen, eller når der sker væsentlige ændringer på det kliniske undervisningssted. 12. Studieplaner De studerende udarbejder individuelle studieplaner i kliniske undervisning som samarbejdsredskab mellem den studerende og klinisk vejleder. Studieplanen er elektronisk og indgår i den studerendes eportfolio. 13. Internationale uddannelsesmuligheder Internationalisering i Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Formålet med internationalisering i uddannelsen er at uddanne de studerende til at agere professionelt inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i en globaliseret verden. 6

10 Internationalisering sigter mod at de studerende opnår internationale og interkulturelle kompetencer, der indebærer viden om og respekt for andre kulturer samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og forstå hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis. Endvidere tilstræbes det, at studerende får viden om andre kulturers opfattelser af sundhed og sygdom samt om de sundhedsproblemer, som i Danmark overvejende vedrører mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Internationalisering indgår i den daglige undervisning på tværs af sundhedsuddannelser nationalt samt på uddannelsesinstitutioner i udlandet. Internationale og interkulturelle kompetencer erhverves under uddannelse gennem etablering af internationale netværk, herunder videnudvikling og videndeling med afsæt i omverdenens viden og praksiserfaringer som afsæt for refleksion før, under og efter et studieophold. Centralt for at erhverve internationale og interkulturelle kompetencer er: Det faglige perspektiv, hvor den studerende har fokus på viden. Det personlige perspektiv, hvor den studerende har fokus på personlig udvikling. Det interkulturelle perspektiv, hvor den studerende har fokus på at indgå i relationer med fagprofessionelle, patienter og borgere i andre lande. Konkret betyder det: At der inddrages en international og interkulturel dimension i tilrettelæggelsen af undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen. At der skabes rammer og vilkår for studerende med henblik på at gennemføre studieophold i udlandet, som kan give merit i uddannelsen i Danmark. Uddannelsesinstitutionen giver tilsagn om forhåndsmerit, hvis betingelserne herfor er til stede. (BEK nr. 29 af 24/01/2008, kap. 7). Jf. uddybning i efterfølgende afsnit Studieophold i udlandet Studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College har mulighed for at tage dele af den teoretiske og/eller kliniske uddannelse i udlandet på godkendte uddannelsessteder. VIA University College har aftaler med forskellige uddannelsessteder i Norden, Europa, Australien og Asien. Learning agreement sikrer den studerende et fagligt niveau, der svarer til niveauet i den danske uddannelse på det aktuelle uddannelsessted. Studieophold i udlandet er 7

11 muligt efter, at den studerende har bestået modul 4, dvs. i modulerne 5-13, afhængigt af mulighederne på uddannelsesstedet i udlandet. Studieophold kan planlægges som længere perioder af minimum 12 ugers og maksimum 12 måneders varighed eller i korte perioder som f.eks. sommerskole, studietur eller deltagelse i European Nursing Module. Et studieophold vil ofte kræve fleksibilitet af den studerende, idet partnerinstitutionerne ofte begynder semestre eller moduler på andre tidspunkter end danske uddannelsesinstitutioner. Det kan betyde, at danske studerende må påbegynde eller afslutte et studieophold i forbindelse med en skemafri periode. På hjemmesiden eller via dette link: gheder.aspx kan du finde Guide til studieophold i udlandet, som giver svar på næsten alt fra, hvordan man som studerende kommer i gang med at finde studiemuligheder i udlandet til vaccination, kultur og forsikring. På hjemmesiden eller via dette link: r/hvorhen.aspx findes en oversigt over mulige studiesteder i udlandet Merit. Længere studieophold Hvis læringsudbyttet for det modul, der søges merit for, er opnået, tildeles den studerende forhåndsmerit. Ved studieophold i hele moduler eller hele semestre accepteres partnerinstitutionens bedømmelse af såvel teoretiske som kliniske uddannelsesforløb med efterfølgende tildeling af ECTS-point. Under længere studieophold i udlandet er den internationale koordinator på hjeminstitutionen kontaktperson for den studerende. Kortere studieophold Under korte studieophold gennemføres fastlagte studieaktiviteter og fastlagte prøver som udgangspunkt på egen uddannelsesinstitution, og der tilknyttes en vejleder fra hjeminstitutionen. Studieopholdet påføres eksamensbeviset Kriterier for at blive godkendt til studieophold i udlandet Den studerende besidder viden, færdigheder og kompetencer inden for de forudgående modulers læringsudbytte - herunder beståede teoretiske og kliniske prøver. 8

12 Den studerende har indsigt i egne ressourcer og kan skriftligt begrunde hvorfor studieopholdet har faglig og personlig relevans. Den studerende har de sproglige forudsætninger der modsvarer partnerinstitutionens krav og/eller sandsynliggør et tilfredsstillende udbytte af det ansøgte studieophold. Studievejleder/international koordinator vurderer på baggrund af ovenstående kriterier og en samtale med den studerende den pågældende studerendes egnethed til internationalt studieophold. Hvis der er flere studerende, der søger studieophold ved en partnerinstitution end partnerinstitutionen kan modtage, vil udvælgelsen ske under hensyntagen til en ligelig fordeling imellem studerende på de enkelte uddannelsesenheder i VIA University College. Den studerende skal udarbejde et rejsebrev med refleksioner over læringsudbyttet af studieopholdet. Rejsebrevet offentliggøres, så studerende der overvejer at søge studieophold i udlandet, kan orientere sig om andres erfaringer. Derudover er der en forventning om, at studerende, som har været på studieophold i udlandet, er host students for studerende, som kommer fra andre lande til sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College for at studere. 15. Prøver og anvendte bedømmelsesformer Alle prøver er tilrettelagt efter gældende eksamensbekendtgørelse; Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr af 16/ Når en studerende begynder på et modul tilmeldes vedkommende samtidig til de tilhørende prøver. Der bruges et prøveforsøg ved tilmeldingen til en prøve, medmindre den studerende kan dokumentere at have været syg eller på barsel. Der henvises i øvrigt til Generel Vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Horsens Interne og eksterne prøver Der afholdes interne teoretiske prøver ved afslutningen af modulerne: 1, 2, 5 og 13. Der afholdes eksterne teoretiske prøver ved afslutningen af modulerne 3, 7, 9, 10 og 14. Der afholdes interne kliniske prøver ved afslutningen af modulerne 4, 6, 8, 11 og 12 9

13 Eksterne prøver bedømmes af eksaminatorer og censorer, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Interne prøver bedømmes af mindst én eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Prøver med ekstern bedømmelse skal dække uddannelsens væsentlige områder. Mindst en tredjedel af en uddannelse opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver Bachelorprojektet er en gruppeprøve med mulighed for at søge dispensation for at gå til individuel prøve Planlagte og fastlagte studieaktiviteter Der er fastlagte studieaktiviteter i modul: 2, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 11 Fastlagte studieaktiviteter er indholdsmæssigt fastsat i BEK.nr. 29 af 24/01/2008 Der er planlagte studieaktiviteter i modul: 1, 2, 3, 4, 6, 8, 9, 11, 12 Planlagte studieaktiviteters indhold fastsættes og beskrives efter aftale med Uddannelsesleder og modulkoordinatorer samt evt. samarbejdspartnere Reeksamen Reeksamen i den teoretiske undervisning finder sted på eksaminationstidspunktet for de studerende, der skal til prøve på det efterfølgende hold, eller i den først kommende august måned. Prøven på det efterfølgende holdforventes afholdt i uge: 5, 16, 34 og 45. Det er den studerendes eget ansvar at tilmelde sig reeksamen, senest 14 dage inden reeksamen finder sted. Hvis en studerende skal til syge og omprøve i klinikken, skal denne finde sted efter afvikling af 14 dages klinisk undervisning. Den kliniske undervisningsperiode kan efter aftale med studievejlederen være af kortere eller længere varighed evt. ved en ny klinisk undervisningsperiode. 10

14 Det tilstræbes at gennemføre omprøven på det kliniske undervisningssted, hvor prøven ikke er bestået Re-eksaminationer gældende for bacheloreksamen Reeksaminationer aftales med studievejleder. Reeksamen/omprøve finder senest sted ved næste ordinære afvikling af bacheloreksamen. Såfremt reeksamen/omprøven afvikles tidligere, vil det være efter aftale med studievejleder. Om den studerende udfærdiger et nyt bachelorprojekt eller går til reeksamen i det først udarbejdede bachelorprojekt aftales med studievejleder Krav om beståede prøver Alle modulets fastlagte og/eller planlagte studieaktiviteter være gennemført for at indstille sig til modulets prøve. Prøverne i studiets første tre år skal være bestået, førend den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Prøverne på de enkelte moduler skal være bestået senest 2 år efter starten på modul 1, 6+8 og 10, hvis ikke den studerende bliver udmeldt af studiet Bedømmelse Bedømmelse foretages efter reglerne i 7-trins-skalaen Frafald og gennemførelses VIA Kvalitetsafdeling registrerer statistik for karakter, frafald samt gennemførelse af studiet. 11