Projekt - Roboventure Del journal. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog, 2a Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/4-3 5/5-3 Vejledere: PSS & HHJ.
Indholdsfortegnelse.: Side 1: Indholdsfortegnelse. Side 2: Indledning. Side 2: Kravspecifikationer. Side 2: Problemformulering. Side 3: Blokdiagram. Side 3: Interface Beskrivelse. Side 4: Transformator. Side 5-6: Beregning af elektrolyt størrelse. Side 6-7: Beregninger af Levetid på elektrolytter. Side 7: Delkonklusion på levetiden af elektrolytter. Side 8: Teoretisk målinger på Elektrolytter. Side 9: Målinger på diodebro med belastning. Side 1-11: Effektberegning. Side 11: Delkonklusion på effektberegning. Side 12: Spændingsregulatorer. Side 12-13: Effektberegning på 785. Side 14-15: Temperatur modstandsberegning på 785. Side 15-16: Beregning af køleprofil til 785. Side 17: Oscilator/spændingsdoubler. Side 18: H-bro. Side 19: Konklusion. Side 2: Bilag 1. Litteraturliste/databladsliste. Side 21: Bilag 2. Komponentliste. Side 22: Bilag 3. Total diagram. Side 23: Bilag 4. kurveblad med effekt resultater. Side 24: Bilag 5. Datablad til beregning af elektrolyt. Side 25: Bilag 6: Datablad til beregning af levetid på elektrolyt. 5/4-3 Side 1
Indledning.: Dette projekt omhandler hvordan strømforsyningen er frem stillet, og med Div. beregninger på denne. Der blev uddelt de biler som skulle bruges til projektet, i denne opgave er det en bil med 4 hjul der bliver beskrevet, to hjul til at køre frem og tilbage med, som drives af en motor, og to til at styre med som drives af en anden motor. Der er også konstrueret to H-broer som skal styrer driften af en motorerne hver ved hjælp af puls moduelering. Der er ikke nået at lave noget logik til at styrer H-broerne, og puls moduelering af spændingen til motorerne så dette vil ikke være beskrevet i opgaven, Kravspecifikationer.: Krav til denne opgaver er at der skal bruges så lidt effekt som muligt, samtidig med at billen skal have et godt moment. Motoren til frem og tilbage drift skal kunne stoppes og startes, kører to retninger med variabel hastigheder ved hjælp af puls moduelering, styrer motoren til at styre med skal kunne regere rimeligt hurtigt. Problemformulering.: Der skal bruges så lidt effekt som muligt. Frem og tilbage motoren skal have et godt moment. Køleprofiler må ikke blive for varme. Der skal være ± 12V til oprations forstærker. 5/4-3 Side 2
Blokdiagram.: Trafo 3 Diodebro og Elektrolyte. 3 Spændings- Regulatorer. 12V -12V 5V 2x2 2 Oscilator/spæn dingsdoubler og 2x H-broer. 2x2x 2x Motorer Interface Beskrivelse.: Fig. 1. Trafo til Diodebro.: 2 ledninger med 16,2VAC og en stel. Diodebro til Spændingsregulatorer.: 2 ledninger med plus og minus forsyning på 19,2V og 19,2V, og en stel. Diodebro til Dobler og 2x H-broer.: 1 ledning med 19,2V og en stel til hver H-bro. Dobler og 2x H-broer 2x Motorer.: Der er 2 ledninger til hver motor hvor den ene er en pulset spænding af de 19.2, den anden vil være stel. Spændings-Regulatorer til Dobler og 2x H-broer.: 1 ledning med 12V til dobleren, og stel. 5/4-3 Side 3
Beskrivelse af Blokdiagram.: Transformator.: Traf o 23V Lp Ls1 15V Ls2 15V Fig. 2. Trafoen er en standart som blev udleveret, hvor der er blevet lavet målinger og beregninger på. RcuP = modstanden i spolen på primær siden. RcuS = modstanden i spolen på sekundær siden. RcuP = 33,8Ω Målt. RcuS =,4Ω Målt. N er forholdet mellem primær side og sekundær side. U Pr imær 23 N = = = 15, 33gange U 15 Sekundær De 23VAC fra fyns værket må bevæge sig inden for +6% til -1% Max = 23 *1,6 = 243, 8VAC Min = 23 *,9 = 27VAC Hvis der sker ændringer på primær siden, vil det også kunne ses på sekundær siden, som er målt til 16,2VAC uden belastning. Max = 16,2*1,6 = 17, 17VAC Min = 16,2*,9 = 14, 58CVAC Med en Ueff værdi på 16,2V AC målt, kan man beregne Up og Umidd. U P = Ueff * 2 = 16,2* 2 = 22, 91V P 2* VP 2* 22,91 Umidd = = = 14, 58V π π På sekundær side vil der være en sinus spænding på 2 x V P VPP = 2 * VP = 2* 22,91 = 45, 82V PP 5/4-3 Side 4
Beregning af elektrolyt størrelse.: Klaus Jørgensen Beregning af elektrolytten bliver lavet ud fra et ekvialent diagram hvor modstanden i transformatoren, dioderne og omsætningsforholdet i transformatoren bliver med regnet. Ekvialent diagram Rth V1 C Fig. 3. RcuP Rth = + RcuS + (2* R N 2 dynamisk ) R dynamisk = modstanden i en diode. R dynamisk skal ganges to gange fordi der er to dioder pr. halv periode. R dynamisk aflæst i datablad for 1N548 =,1Ω 33,8 Rth = +,4 + (2*,1) = 743, 8mΩ 2 15,33 For at kunne regne ca. størrelsen på elektrolytten er det nødvendigt at sætte Udc. og Idc. til en ca. værdig, ud fra hvor meget strøm det færdige kredsløb vil trække ca. Udc. sat til 18 Volt Idc. sat til 1Amper Udc 18 RL = = = 18Ω Idc 1 RS Load skal bruges i databladet til at se hvilken linie man skal aflæse efter. Se bilag 5. Rth 743,8m *1 RS _ Load = = = 4,13% Rl 18 V Rippel sat til 3Vpp Vpp 3 vpp = = = 866 2* 3 2* 3 RMS mv RMS 5/4-3 Side 5
VRMS Rippel *1 866m*1 VRMS Rippel% = = = 4,8% Udc 18 de 4,8% sættes ind på y aksen, og læser ud af x aksen til den linie man har fundet remmes, og der aflæser på x aksen (ω R Load C). se bilag 5. Den værdig som ω R Load C har sættes ind i formlen her under, og elektrolyttens størrelse findes, med et forbehold da det er ca. værdiger der er brugt. ωrload C 15 C = = = 265µ F 2* π * f * RL 2* π *5*18 Der blev valgt at bruge to 22µF i parallel, da der ikke var andre på lager, der er gjort det samme på minussiden. Der kunne være brugt en 33µF i stedet for det ville bruge mindre plads og være billiger. 23VAC TX1 Lp Ls1 Ls2 16,2VAC 16,2VAC D1 D1N546 D4 D1N546 D3 D1N546 C1 22u 19,2V C2 22u RL D2 D1N546 Fig. 4. C3 22u C4 22u -19,2V Beregninger af Levetid på elektrolytter.: For at kunne beregne levetiden på elektrolytterne skal der først måles en strøm gennem elektrolytterne i RMS værdig, som gøres med et måleinstrument der egner sig til dette. Der efter aflæses den strøm som producenten, garanterer for at komponenten kan holde til, og de to ting sættes ind i en formel. Målt : 5,5 A Rippel ved 19,2volt og 32Ω belastning.,9 A RMS målt ved to 22µF i parellel Aflæst i datablad : Max 1,67 A RMS ved 12Hz Levetid på 2 timer. 5/4-3 Side 6
Levetid ved en elektrolyt på 33µF.: Men da den målte A RMS sikkert ville være anderledes ved denne komponent er de næste to udregninger kun ca. resultater. Målt _ ARMS,9 = =,39 = 3gange. aflæst _ A 2,275 RMS De,39 sættes ind på y aksen og de 3 gange er aflæst ved 5 C. Se bilag 6. Levetiden er som følger. gange * timer _ aflæst _ ved _ Max _ belastning = Ny _ levetid 3 *2 = 6,timer Levetid ved en elektrolyt på 22µF.: Den målte A RMS skal divideres med 2, fordi der er to elektrolytter i parallel og de deles om den samlede strøm Målt _ A,9 RMS A 2 2 = =,45 RMS Målt _ ARMS,45 = =,27 = 28gange. aflæst _ A 1,67 RMS 28 *2 = 56,timer De,27 sættes ind på y aksen, og de 28 gange er aflæst ved 5 C. Se bilag 6. Delkonklusion på levetiden af elektrolytter.: Selv om man sætter to elektrolytter i parallel og de deler strømmen, så er det ikke sikkert at de vil holde længer af den grund, en mindre Elektrolyt ville kunne holde længere, det ses ud af regne stykkerne her over. Det kan spare plads og måske være billigere at fremstille alt efter hvor dyre elektrolytterne er. Minus forsyningen er ikke konstrueret endnu, så der er sat de sammen elektrolyt størrelser på som ved plus forsyningen. 5/4-3 Side 7
Teoretisk målinger på Elektrolytter.: Klaus Jørgensen Den positive spændings forsyning fig. 5. blev stillet op i Orcad hvor det blev simuleret, og lavet de målinger som ses på grafen fig. 6. VAMPL på V1 er 22.9 fordi det er en V P spænding der skal bruges. R1 er den modstand der er i transformatoren, R3 og R4 er de indre modstande i elektrolytterne de er aflæst i datablade over dem. R1.544 D2 VOFF = VAMPL = 22.9 FREQ = 5 V1 D1 D1N546 D3 D1N546 D1N546 D4 D1N546 C2 I 22u PARAMETERS: Load = 32 C1 I 22u V R2 {Load} R3 12m R4 12m Fig. 5. Den røde streg ( ) er spændingen over R2 som er en belastnings modstand på 32Ω. Den grønne streg ( ο ) er strømmen i C2. Den blå streg ( x ) er den samlede strøm i C1 og C2. 3V 2A 1 2 2V 1A 1V A V >> -1A s 5ms 1ms 15ms 1 V(R2:2) 2 I(C2) I(C1) + I(C2) Time Fig. 6. 5/4-3 Side 8
Målinger på diodebro med belastning.: Der blev lavet målinger på diodebroen med forskellige belastninger, hvor Max og Min V PP ripprl blev aflæst og sat ind i et skema hvorved Umidd blev aflæst ud fra. Disse målinger skal bruges til at beregne den totale effekt i kredsløbet. Max rippel (V) Min rippel (V) Amps (A) Umidd (V) Rload (Ω) 2,7 2,5,1 2,6 26, 2,5 2,3,2 2,4 12, 2,3 19,9,3 2,1 67, 2,1 19,5,4 19,8 49,5 19,9 19,1,5 19,5 39, 19,7 18,9,6 19,3 32,17 19,5 18,5,7 19, 27,14 19,45 18,3,79 18,88 23,89 19,4 18,1,9 18,75 2,83 19,3 17,9,98 18,6 18,98 19,1 17,5 1,9 18,3 16,79 18,9 17,3 1,23 18,1 14,72 18,7 17,1 1,31 17,9 13,66 18,5 16,8 1,42 17,65 11,43 18,3 16,5 1,55 17,4 11,23 Fig. 7. 22, 21, 2, 19, 18, Max rippel (V) Min rippel (V) Umidd (V) 17, 16,,1,3,5,7,9 1,9 1,31 1,55 Fig. 8. 5/4-3 Side 9
Effektberegning.: Klaus Jørgensen I det efterfølgende er der lavet nogle beregninger, målinger og opstillet et effektregnskab, hvor det kan ses hvor meget effekt der bliver brugt i det samlede kredsløb. Motor 1.: På den første motor er der målt en strøm på 4 5mA ved 6V, men er anslået til 5mA for at være på den sikre side. Effekt på den første motor er derfor beregnet som følgende: P = U * I P = 6 V *5mA = 3W Motor 2.: Ved en spænding på den anden motor på 6V er der anslået en strøm på ~1mA. Denne motor vil ikke være så hårdt belastet da denne ikke skal bruges til fremdrift af billen og pga. af at den ikke er i konstant bevægelse. Denne motor vil bevæge sig i små ryk af gangen. Effekt på den anden motor er derfor beregnet som følgende: P = U * I P = 6 V *1mA =, 6W Total effekt for de to motorer: 3 W +,6W = 3, 6W Ved en beregnet effekt på 3,6W er der tegnet en næsten lodret linie ved de 3,6W igennem kurven for at finde ud af hvor den givne spænding skal aflæses for at beregne den totale effekt der bliver afsat når de to motorer kører med fuld belastning. Der er på fig. 8. aflæst 2,5V Umidd værdi på kurven. Ud fra det får man en linie der viser effekten som er 3,6W linien frem kommer ved at der af sættes to punkt som frem kommer ved disse beregninger. Se bilag 4. effekt 3,6 Ved Max spænding = = 164mA Max _ U 22 effekt 3,6 Ved Min spænding = = 225mA Min _ U 16 5/4-3 Side 1
Den aflæste spænding på 2,5V bruges til at beregne effekten på minimumssystemet og elegtronikken. Minimumssystemet bruger ca. en strøm på 3mA ved en spænding på 5V, der ud over er der Div. Kredsløb som dobler, H-bro og logik der også skal bruge strøm der er anslået til ca. 1mA. Effekt i minimumssystemet og Div. Print. 3 ma + 1mA = 4mA P = U * I P = 2,5V * 4mA = 8, 2W Den totale effekt i det samlede kredsløb kan udtrykkes således: De to motorer: 3,6W Minsys + Div.: Total: 8,2W 11,8W Efter beregning af den totale effekt på og strømer fundet til 19,2V/65mA. Bilag 4. effekt 11,8 Ved Max spænding = = 536mA Max _ U 22 effekt 11,8 Ved Min spænding = = 737mA Min _ U 16 Den nye spændingsværdi som er fremkommet efter grafen er 11,8 W er der nu tegnet en ny linie på grafen hvor en ny Umidd 19,2V som ses hvor de 11,8W krydser Umiddelværdien på grafen. Der er aflæst 19,2V på grafen hvilket er den spænding der indgår i beregningen af Max Dutycycle for Motoren på H-broen. Max Dutycycle beregning på fremdrifts motor er beregnet som følgende: V max( Motor) 6V Umiddel(11,8 W ) 19,2 V = 31,25% 33% Styrer motoren (motor 2) skal ikke bruge en så høj spænding, så der vil Dutycycle være mindre. Delkonklusion.: Eftersom Max Dutycycle er 31,25% er det valgt at bruge en Max Dutycycle på 33%, da dette er nemmere at regne på, med og da det ikke er den store forskel, ses det ikke som nogen betydelig faktor. 5/4-3 Side 11
Spændingsregulatorer.: U3 LM7912C -19,2V 3 2-12V IN OUT GND 19,2V U2 LM7812C 1 2 IN OUT GND 12V 19,2V U1 LM785C 1 2 IN OUT GND 5V C1 C4 C3 C6 C2 C5,33u 1,1u,33u 3,1u,33u 3,1u Fig. 9. Af spændingsregulatorer er der valgt at bruge 7912, 7812 og 785. 7912, 7812 skal bruges til oprationsforstærker da de skal bruge ± 12V og da den spænding ikke må kunne variere op og ned i form af en rippel spænding. 7812 skal også levere spænding til dobleren. 785 skal levere spænding til minimumssystemet som bruger ca. 3mA når alt bruges på det. Kondensatorerne rundt om spændingsregulatorerne er valgt ud fra databladene på dem. Effektberegning på 785.: Da Vin nu kendes på regulatoren er det til lige med også vigtigt at kende Vout minimum på 785. Vout er til denne komponent 4,65V, som er aflæst i databladet for alle 78xx komponenterne. Max input på 785 er 35V, aflæst i databladet. Min output på 785 er 4,65V, aflæst i datablad. Minimum input på 785 skal være 7V, da forskellen som tommelfingerregel skal være 2V mellem Uin og Uout, og da det ikke fremgik ud fra databladet hvad der skulle være. Endvidere for at lave en temperatur beregning på 785 er det nødvendigt at kende den maximale og den minimale spænding over 785. Umidd ligger på 19.2V på spændingsregulatoren. Vp. Max og Vp. Min er aflæst til at være følgende: Følgende rippelspænding ligger kører op og ned, og når en max og min rippel værdi udfra Umidd på 19,2V: aflæst fig. 8. Vpp max er 19,7V Vpp min er 18,9V 5/4-3 Side 12
Ligesom ved forsyningen på 23V må den sekundære strømkilde også stige og falde med henholdsvis +6% og 1%. 19,7x6 Vp Max 19,7 = = 1,182 + 19,7 = 2,882Vp 1 18,9x1 Vp Min 18,9 = = 18,9 1,89 = 17,1Vp 1 I forvejen kendes Iout på Minimumssystemet som er 3mA. Dette skal bruges i beregningen af temperaturen af spændingsregulatoren (785). For at kunne beregne temperaturen på 785 ved ideel forbrug, skal watten lige beregnes først til dette bruges følgende formel: P D = ((V IN(MAX) V OUT(MIN) ) * I OUT) ) + (V IN(MAX) * I Q ) PD = Power dissipation (Watts). I Q = Aflæst datablad for spændings regulatoren 785. V OUT = Aflæst datablad for spændings regulatoren 785. (( 19,2 4,65) *3mA) + (19,2*6mA) = 4,365W + 115,2mW = 4, 482W I worst case tilfælde som er ved 19,7V + 6% bruges samme formel og regnestykket kommer til at se således ud: (( 2,882 4,65) *3mA) + (2,882*6mA) = 4,8696W + 125,292mW = 4, 99W 5/4-3 Side 13
Temperatur modstandsberegning på 785.: Klaus Jørgensen Rθ JA (Thermal resistance from the junction to ambient) Rθ JA ( ο C/W) som skal bruges til beregning af en evt. køleprofil til regulatoren. Junction temperature er den temperatur som er inde midt i komponenten, dvs. den silicium masse som er inde i komponenten. Se fig. 1. Fig. 1. Spændingsregulatoren 785 kan holde til en Junction temperature på -55 ο til 15 ο. (aflæst datablad for 785) Da en Junction temperature (T J ) på 15 C er lige i overkanten er der taget nogle valg som der i gruppen kunne stås inde for er der valgt en Junction temperature (T J ) på 1 C, så komponenten ikke går i stykker hvis der skulle ske noget med belastningen, der er også valgt at luften omkring komponenten ikke må blive højere end 4 C. Tj 1 C 3 K/W,2-,4 K/W Rth køl TA Fig. 11. 4 C 5/4-3 Side 14
T J = Maximum operating junction temperature. T A = Maximum ambient temperature (den maximale omgivelsestemperatur). PD = den effekt der afsættes i 785 ved den given spænding. Den termiske modstand fra kølepladen til omliggende luft (Rθ JA ) med 19,2V: TJ TA 1 4 Rθ JA-1 = ( ) = ( ) = 13,39 C / W PD 4,482 Den termiske modstand fra kølepladen til omliggende luft i worst case (Rθ JA ) med 2,882V: TJ TA 1 4 Rθ JA-2 = ( ) = ( ) = 12,2 C / W PD 4,99 Beregning af køleprofil til 785.: Da den termiske modstand nu er fundet, kan der beregnes hvilken termisk modstand køleprofilen skal have for at få en temperatur der er unde den ønskede T J-MAX på 1. Beregning af max termisk modstand på køleprofilen sker som følgende.: Rθ JA-1 13,39 3 = 1, 39 C De 3 trækkes fra da det er den modstand fra Junction til Junction case. Rθ JA-2 12,2 3 = 9, 2 C De 3 trækkes fra da det er den modstand fra Junction til Junction case. De fundet temperaturer er den max temperatur køleprofilen må have som termisk modstand. Den aflæses i datablade over køleprofiler, men gruppen har yderligere valgt at gå 2 C under for at være sikrere på at det holder, ulempen ved dette er at der skal en stører køleprofil til. 5/4-3 Side 15
Efter de nye krav er køleprofilen nu er beregnet til at den max må have en termisk modstand på: 1,39 C - 2 C = 9,39 C (beregnet ved Umidd værdi) 9,2 C - 2 C = 7,2 C (beregnet ud fra worst case tilfældet) Ud fra de nye beregning findes nu den temperatur som køleprofilen vil have ud fra den termiske modstand til køleprofilen. For at finde temperaturen på køleprofilen, tages den givne effekt som 785 afsætter og den beregner temperaturen. PD * Rθ JA = 4,48W *9,39 C = 22, 4 C PD * Rθ JA = 4,99W *7,2 C = 22, 45 C Efterfølgende tages T A-MAX som er sat til Max 4 C og ligger den sammen med temperaturen på køleprofilen for at få den samlede temperatur. 22,4 C + 4 C = 62, 4 C 22,45 C + 4 C = 62, 45 C Dette er selvfølgelig ikke tilfældet hvis T A er 25 C, så vil temperaturen være 15 C mindre. Hvis T A er 25 C vil køleprofilen være: 22,4 C + 25 C = 47, 4 C De overstående beregninger er lavet ud fra at denne køleprofil let kan berøres, hvis den f.eks. skulle side inde i en kasse hvor den ikke kunne berøres kan den sagtens blive varmer. 5/4-3 Side 16
Oscillator/spændingsdoubler.: 1 2 U1A 493 3 R2 R1 Q1 BC549 R1 12v R1 C2 D1 D1N4148 D2 21-24V C1 1n R3 R1K Q2 BC56 C1u D1N4148 C3 C1u Fig. 12. Spændingsdoublerne er bare den samme som der blev brugt i motorstyringen til elevatoren i et andet projekt, 493 kredsen kan holde til 15V aflæst i datablad. Spændingsdoublerne skal bruges til at lave en spænding der er stører end 18 volt fordi Mos fet transistorerne skal styres on med en stor spænding for at være sikker på at de går helt on. Oscillatoren laver en frekvens på ca. 33kHz. Målt med ociloscop. Q1 og Q2 er en push - pull opstilling dens formål er at man kan trække flere ma ud af dobleren end man kan af 493 eren hvor man ca. kan trække 5-1mA. ud af kan man nu trække omkring 1mA. C2. spærrer for DC spænding så der ikke kommer 12V DC på emitterrne af Q1 og Q2. Ben 3 på 493. Emitter på Q1 og Q2 Efter C2. Fig. 13. Fig. 14. Fig. 15. 5/4-3 Side 17
H-bro.: 21-24V Q11 BC56 A R19 R1K R18 R5,6K R17 R33K Q5 BC549 Q4 BC56 R15 R1 R16 R1K R21 R1K Q6 IRF64/TO Q7 IRF64/TO 19,2V D6 2 1 M1 2 R23 R1K Q8 IRF64/TO Q9 IRF64/TO R25 R1K R26 R1K R24 R33K Q1 BC549 R27 R1K R28 R5,6K B D4 D1N4148 R2 R1K D3 D1N4148 R22 R1K Fig. 16. Styrertrine (Q4 og 5 eller Q 1 og 11) skal sørge for at Q 6 eller Q8, for at få en absolut åbning eller lukning, skal H-Broen enten have ingen spænding, eller for at åbne meget høj spænding (21-24V). Hvis der kommer en høj på A. (5V) vil Q5 åbne og det vil med fører at Q4 også åbner og der kommer ca. 21V ud mellem R15 og R16. og motoren vil kører. A og B må aldrig få en høj (5V) på samme tid. Når der kommer 21V. på gaten af Q6 åbner den, og der skulle kommer ca. 19V. på gaten af Q9. Når Q6 og Q9 er ON er der 19,2V på ben 1 af motoren, og stel på ben 2 af motoren. Det gælle også for Q7 og Q8. D6 er en zener diode der kort slutter hvis motoren genererer en spænding selv, så den spænding ikke ødelægger resten af kredsløbet. Det er ikke sikket at der bliver brug for D3 og D4. Når motoren skal stansens kommer der en spænding. på anoden af D3 og D4, så bliver Q7 og Q9 bliver tvunget ON og motoren får stel på begge sider og den er stopper, det må dog ikke ske mens der er en høj på A eller B. En forbedring kunne være at sætte en stor elektrolyt på drain af Q6 og Q8. 5/4-3 Side 18
Konklusion.: Bilen som er blevet valgt til dette projekt skal bruge en strøm forsyning og denne blev konstrueret med en transformator med to udtag på hver 15V men de blev målt til 16,2V. Elektrolyt størrelsen blev beregnet og der blev valgt at bruge to i parallel da den beregnede størelse ikke var på lager. De to H-broer der bruges er fra et tidligere projekt, sammen med spændings dobleren som er blevet ændret lidt, H-borerne og dobleren er lavet på hver sit print for at kunne være på bilen og så er de blevet noget mindre for ikke at tag for meget plads. Der for må konklusionen af dette projekt må være at hvis elektronikken skal kunne holde, bliver man nød til at regne på om elektronikken, kan holde til de temperaturer som komponenterne bliver udsat for. Hvis komponenten bliver for varm bliver dens levetid drastisk nedsat og den vil brænde af til sidst. I disse tilfælde skal der bregnes, hvilken størrelse en eventuel kølleprofil skal ha. Og der skal traffes en masse valg om hvor kølleprofilen skal side, om det er inde i en boks hvor den ikke kan berøres da den her godt må blive varm, eller om den skal side på ydre siden af apparatet hvor man kan komme i fysiks kontakt med kølleprofilen, og man kan brænde sig på den hvis den er meget varm. 5/5-3 Klaus Jørgensen 5/4-3 Side 19
Bilag 1. Litteraturliste/databladsliste.: 78xx.pdf 7912.pdf 1N548.pdf HEF493.pdf BC549.pdf BC56.pdf IRFI64.pdf www.irf.com/product-info/datacheets/data/irfi64g.pdf www.google.com www.alltheweb.com Bilag.: 5/4-3 Side 2
Bilag 2. Komponentliste.: Stykliste Modstande +/- 5% -,4Watt. 4 stk. 1 Ω 2 stk. 1KΩ 2 stk. 5,6KΩ 7 stk. 1KΩ 2 stk. 33KΩ Dioder. 1 stk. 2V zenerdiode 4 stk. 1N548 1V/3A 4 stk. 1N4148 Max. 5mW Kondensatorer. 1 stk. 1nF/1V 3 stk.,1µf/1v 3 stk.,33µf/63v Elektrolytter. 4 stk. 22µF/35V 1 stk. 1µF/1V 1 stk. 1µF/25V Transistorer / Mos fet. 3 stk. BC56 3 stk. BC549 4 stk. IRF64 Spændings regulatorer / Ic er 1 stk. 785 1 stk. 7812 1 stk. 7912 1 stk. HEF 493 Transformator / Motor 1 stk. Transformator 23/15VAC 2 stk. 6V motor 5/4-3 Side 21
5/4-3 Side 22 Bilag 3.: Total Diagram.: U1 LM785C 1 2 3 IN OUT GND R15 R1 Q5 BC549 C7 22u 12V C2 C1u Q1 BC549 M1 1 2-19,2V Q9 IRF64/TO R26 R1K 5V R18 R5,6K Q11 BC56 D7 D1N546 23VAC Q4 BC56 D5 D1N546 C3,33u 21-24V 19,2V 19,2V R22 R1K Q1 BC549 R19 R1K R17 R33K 19,2V C1,33u C4,1u C2,33u C1 1n R16 R1K A 16,2V R24 R33K R21 R1K Q2 BC56 U2 LM7812C 1 2 3 IN OUT GND 19,2V D4 D1N4148-19,2V 21-24V C3 C1u Q8 IRF64/TO R27 R1K R25 R1K R28 R5,6K 12v C6,1u D8 D1N546 16,2V R2 R1 D3 D1N4148 R23 R1K Lp Ls1 Ls2 TX1 R3 R1K D2 D1N4148 D9 D1N546-12V R1 R1 Q6 IRF64/TO D6 2 C5,1u R2 R1K C8 22u D1 D1N4148 U1A 493 1 2 3 Q7 IRF64/TO C1 22u U3 LM7912C 3 2 1 IN OUT GND C9 22u