Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer Forrådsorgan Klatreorgan Svamprod Pælerod Pælerod med siderødder Forrådsorganer www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1
Rodskelet Skoling af planter: Prikling Rodskæring/rodstikning Klumpning Skeletrod: Den del af roden som får planten til at stå fast Dilemma: mellem skoling og god skeletrod! Funktion: Rodbark Forstærkningszone Sikar Rodhårszone Strækningszone Overhud Delingszone Delingspunkt/meristem Rodhætte Vedkar Afstødt rodhår Rodhår Voksende celler Uddifferentierede celler Rodhætte Rodhætten: celler forslimer: beskytter og smører Meristem: Celledeling, vha. aktive processer Uddifferentierede celler: nydannede celler uden specifik funktion Voksende celler: celler der fyldes med vand Overhud: Cellelag, beskytter mod udtørring og skadegører : styrer vand- og næringsstofoptagelse Sikar: Sukkertransport Vedkar: Transport af vand og næringsstoffer Rodhår: Optagelse af vand og næringsstoffer Afstødt rodhår: Døde rodhår falder af Rodbark: Tykt sejt cellelag, beskytter mod udtørring og skadegører www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 2
Casparisk stribe 28-07-2015 Rodhår: Overhudsceller laver udposning 95 % af plantens vandoptagelse Forbedrer rodens kontakt til jorden s rækkevide bliver større En m² bøgeskov bruger ca. 3 ltr. vand pr døgn i juni måned For at danne 1 kg tørstof af majs kræves der 225 ltr. vand Rodhåret slides hurtigt op pga. den store vandtransport Afstødes når det er dødt Tværsnit af roden - I rodhårszonen Rodhår Centralcylinderen Overhud Vedkar Sikar Grundvæv Grundvæv Centralcylinderen: Sikar Vedkar Grundvæv : Ligger som ring udenom pericyklen Endodermisceller: Tøndeformede og står tæt sammen Caspariske striber dannet af korkstof Tæt lag, regulerer vand og næringsstoftransport ind i pericyklen Endodermiscelle www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 3
Kapillærkraften: Kapillærkraften = hårrørseffekten eller hårrørsvirkningen Væske kan stige op over den omgivende overflade i tynde rør, pga. meget kraftig overfladespænding Jo tyndere røret er, jo højere vil væske stige op i røret Effekten brydes ved at tilsætte opvaskemiddel Overfladespændingen nedsættes Diffusion; Gælder alle stoffer der findes opløst i væske eller luften Vil søge hen mod område med lavere koncentration Herved udlignes af koncentrationen, så der er ens koncentration overalt Osmose: Særlig type diffusion, som forekommer i vand og andre væsker med opløste salte Væske delt af en semipermeabel hinde, med koncertrationsforskel af saltene, mellem væskerne, vil væsken udligne koncentrationsforskellen Koncentrationsforskellen kan skyldes salte, næringsstoffer eller sukker Saltet eller sukkeret kan ikke trænge gennem den semipermeable hinde væsken vil søge fra den laveste saltkoncentration til den største saltkoncentration, hvorved saltkoncentrationen udlignes væskeoverfladen falder i den side hvor saltkoncentrationen er lavest og stiger i den side hvor saltkoncentrationen er højest Kapillærkraft Vandtransport tværs gennem roden www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 4
Guttation: Kohæsion: Vandmolekyler er elektrisk ladede (kan sammenlignes med små stavmagneter) De er positivt ladede i den ene ende De er negativt ladede i den anden ende Hvis vandmolekylerne er i et tyndt rør vil de derfor hænge sammen, som en perlekæde, i op til 100 meters højde Hvis kæden brydes, ophører kohæsionsvirkningen (afskårne blomster) I varmt og tørt vejr, bruger planten mere vand end den optager, dvs. den tærer på vandlageret Om natten hvor der ikke forbruges vand, fyldes vandlageret hurtigt igen vha. osmose, kapillærkraft og kohæsion. Cellerne kan derfor blive overfyldte med vand Det overskydende vand presses ud af cellerne og ud i spidsen af bladet, hvor det presses ud på ydersiden af bladet som dråber Makronæringsstoffer: Dansk navn Kemisk betegnelse Mikronæringsstoffer: Optagelsesform Dansk navn Kemisk betegnelse Optagelsesform Kulstof C CO2 Mangan Mn Mn++ Ilt O CO2, H2O Jern Fe Fe++ Brint H H+, H2O Zink Zn Zn++ Kvælstof N NH4+, NO3- Kobber Cu Cu+, Cu++ Fosfor P H2PO4- Molybdæn Mo Mo++ Kalium K K+ Bor B H2BO3- Magnesium Mg Mg++ Klor Cl Cl+ Svovl S So4- Nikkel Ni Ni++ Calcium Ca Ca++ Makronæringsstoffer: et stof der forbruges mere end 1 kg af, pr. år, pr. ha Mikronæringsstoffer: et stof der forbruges mindre end 1 kg af, pr. år, pr. ha www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 5
H+ H+ Næringsstofoptagelse: Næringsstoffer optages på ionform i roden Ioner er enten positivt eller negativt ladede forbindelser af et/flere stoffer Næringsstofioner er opløst i jordvand Optagelse i planten sker i rodhåret, via massestrømning, sammen med vandet Herefter følger næringsstofionerne vandet ind til endodermis med Caspariske striber Styring af næringsstofoptagelsen: Planten har brug for mindst 17 forskellige næringsstoffer for at kunne udvikle sig Planten har brug for forskellige koncentrationer af hvert enkelt næringsstof Derfor kan den styre optagelsen af næringsstofioner i roden Dette sker via ionpumperne, som sidder i Ionpumper: Findes bla. i cellemembranen i Drives vha. aktive processer Ionpumper er specifikke Varierer i antal, i forhold til hvor meget planten skal bruge af et givet næringsstof Dilemma: Hvis der optages et forskelligt antal ioner, vil der på et eller andet tidspunkt blive overskud af positive eller negative ioner Vil planten så blive elektrisk? Optagelse af næringsstoffer: Næringsstoionen fanges af ionpumpen Ionpumpen drejer rundt Pumpen slipper næringsstofionen Næringsstofionen bevæger sig videre i planten sammen med vandet via massestrømning www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 6
Optagelse af positive næringsstofioner: Positive næringsstofioner bindes på ydersiden af ionpumpen, i rodbarken Samtidig bindes en brintion (H+-ion) på indersiden af ionpumpen, i pericyklen Pumpen drejer rundt Den positive ion slippes i pericyklen og brintionen slippes i rodbarken 1 positiv ion ind og 1 positiv ion ud Ligevægt mellem positive og negative ioner Optagelse af negative næringsstofioner: Negative ioner bindes på ydersiden af ionpumpen, i rodbarken Samtidig bindes en brintion på naboionpumpen også ude i rodbarken Begge pumper rundt samtidig Begge ioner slippes i pericyklen 1 negativ ion ind og 1 brintion ind (+ og ophæver hinanden) og bliver neutral Ligevægt mellem positive og negative ioner Symbiose: Samlivsform Til gavn for begge parter Svamprod: Gavnlig svamp vokser ind i planterod Planteceller og svampens celler ligger skiftevis så der er god kontakt Svampen får sukker, fra plantens fotosyntese Planten får vand og næringsstoffer fra svampens enorme rodnet (hyfer) som kan strække sig over flere kvadratkilometer Findes på mange af vores skovtræer, de fleste orkideer og Clematis Kvælstoffikserende knoldbakterier: Bakterier af slægten Rhizobium angriber en planterod Bakterien etablerer sig i kolonier Planten overvokser kolonien Bakteriekolonien optager kvælstof fra jordluften og omdanner den til en kvælstofforbindelse planten kan udnytte Planten leverer sukker og beskyttelse mod udtørring til svampen Findes hos alle planter i ærteblomstfamilien, Alnus, havtorn og porse www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 7