OBSERVATIONER I FUGLEKVARTERET Tajs: Hvad tænker i umiddelbart, hvordan har det været at observere folk? Sofia: Jeg synes det var svært at gøre det organiseret fordi man netop gør det til hverdag, der er meget man lige pludselig skal nå at forholde sig til med de enkelte personer, så mange detaljer med de enkelte personer, og så kommer der nogle andre gående og så har man også lyst til at fokusere på dem. Det er lidt svært at finde ud af og fokusere på at få rigtig mange detaljer ud af en person, når man også bliver distraheret af de andre og når man samtidig prøver at være lidt anonym i gadebilledet, mens man står og observerer. Man står og skriver noter og kigger på dem og sådan. Der er mange, der lægger mærke til en, når man står sådan. Men det var sjovt. Iben: Jeg blev lidt i tvivl om jeg tillagde folk noget fordi jeg netop havde den rolle, at jeg virkelig skulle tænke over hvordan deres kropssprog var. og hvad får jeg ud af at se folks interaktion med hinanden og sådan nogle ting. Der kan man godt blive lidt i tvivl om man i virkeligheden overfortolker helt vildt. Nanna: Jeg synes egentligt at det var meget interessant at være opmærksom på sindsstemninger, hvor man, når man bare ser folk normalt, kigger på deres udseende eller måden de går på. Så var det noget helt andet at mærke efter, hvor folk var henne. Mikkel: jeg synes meget der tegnede sig et mønster, de kom alle sammen meget til at ligne hinanden. De var alle sammen kolde og de ville alle sammen rigtig gerne hjem i varmen. Så ja, man kunne godt have håbet på lidt mere diversitet. I handlemåde og i udtryk. Alle kommer til at gå sådan lidt ÅÅÅHRHH det er de færreste, der hopper gadedrengehop eller synes at det i virkeligheden er en fornøjelse at gå på gaden. Stine: når du siger at folk går sådan lidt ÅÅÅHRHH, hvordan? Hvis du kan sætte nogle ord på det, eller i virkeligheden hvis I alle sammen kan det hvis I er enige, hvordan så det ud? Mikkel: skuttende (enstemmingt ja i baggrunden) lidt bøjet forover, Sofia: forøverbøjet og meget i læ for støvregnen. Sådan folk har hatte eller hætter på og dukker sig nærmest. HP : det bar meget præg af at folk kom fra et sted af, og var på vej hjem igen. Folk var målrettede. De var vant til at se de omgivelser, de bevægede sig i. Dem der hilste, var dem der opdagede at vi observerede dem (4 min). Tajs: hilste de på dig? HP: ja et par stykker af dem, dem der havde været i området et par minutter. Altså man bliver synliggjort ved at gå rundt med et ark og notere, og ved at opholde sig i et byrum i over en time. Der er ikke nogen der kan se hvad vi går og laver, men de bliver nysgerrige. Dem der hilste var dem, der havde passeret mig flere gange. De undrede sig enormt meget. Vi var nok med til at skabe en ret forvirrende stemning. Folk blev lidt perplekse. Jeg snakkede ikke med nogen, men der var flere, der hilste og nikkede. Sofia: jeg kom også kva min observationsrolle til at få kontakt til folk der kiggede på mig, fordi jeg kigge på dem. Så opstod der en kontakt og en hilsen. Det var forskelligt hvem der hilste først. Stine: hvornår opstod den kontakt? Sofia: Jeg tror at den opstod når der gik for lang tid og man havde anerkendt hinandens tilstedeværelse i byrummet, men uden at gøre noget. Så blev man i virkeligheden nødt til at gøre et eller andet eller sige et eller andet før man går videre. Og så bliver det til
et nik eller et hej eller et smil eller et eller andet. (6.38) Nanna: Ja jeg havde på samme måde, når det var noget tilbagevendende. Når nogen fx havde været i kiosken og kom forbi mig på vejen tilbage igen. Så har man ligesom set hinanden en gang før. Men dem der henvendte sig til mig, lagde jeg mærke til, det var nogen der havde været nede og købe øl. Jeg ved ikke om de var fulde, ej det var de ikke, de var bare lidt mere åbne. Stine: var der nogle af jer der oplevede at folk kiggede en ekstra gang uden at ta kontakt? Flere respondenter : jaa Stine : hvad skete der dér? Mikkel: Jeg oplevede det med en enkelt. Jeg ved ikke, måske han var håndværker. Vi kiggede lidt mærkeligt på hinanden. Men der var ikke noget hej. Det var et mærkeligt blik bare. Stine: jeg havde også en hvor vi fik øjenkontakt og jeg fik et akavet smil, sådan et jeg ved ikke rigtigt smil, men man kender jo ikke hinanden, så det ville være underligt, at diske op med det helt store tandsmil, men samtidig har man haft øjenkontakt med hinanden længe nok til at man bør gøre et eller andet. Fordi er situationen bare underlig (enighed blandt de andre respondenter). Sofia: jeg synes også at der var en del, der undgik min øjenkontakt. Stine: hvordan gjorde de det? Sofia: altså der var nogen hvor det var helt bevidst, hvor de kiggede helt den modsatte vej, de virkede ret afvisende, ret sky. Og det tolkede jeg meget som nogle af dem der var meget foroverbøjet og travle og bare ville hjem. (8.41) (flere af de andre er enige). Nanna: der var mange der lignede at de i virkeligheden gerne ville sige noget som at de kigge op flere gange og i virkeligheden var ret nysgerrige, på en hyggelig måde synes jeg. Men så måske på grund af vejret eller havde været mere spændende, så var de måske stoppet. Sofia: Jeg har slet ikke haft den oplevelse af at være så meget i kontakt med nogen. Det skete ligesom ikke på de andre hjørner synes jeg. Så det afhang nok rigtig meget af hvor man stod. (10,13) Stine: det hjørne jeg sad på, der fik jeg enormt mange mistroiske blikke der var mange der kiggede lidt utrygt på mig i virkeligheden, fordi de måske ikke helt kunne rumme at blive iagttaget. Det var en ret lang strækning, hvor jeg diskret fulgte dem, men det var svært at gemme sig væk. Så der fik jeg, der var en, der gik med ret faste skridt mod mig, hvor jeg blev nødt til at slå blikket ned, fordi han i virkeligheden virkede ret truende på mig. Stine: var der nogle af jer andre, der også oplevede sådan en mistroiskheds følelse? (10.46) Mikkel: egentlig ikke så meget, men jeg gjorde også rigtig meget ud af at være vildt diskret, når jeg kiggede på nogen. Så jeg har ikke sådan haft dem hele vejen så måske har man kun lige fået øjenkontakt og så kigget væk igen. Jeg tror det er ret grænseoverskridende at møde en i bybilledet, der iagttager en og skriver noget ned samtidig. At observere er grænseoverskridende i sig selv. Hvis man skriver ned mens man observerer så bliver det mere grænseoverskridende. Tajs : kunne det lade sig gøre at observere folks humør og stemninger? Nanna: mmh jov det er jo altid et skøn, men man er jo nok opmærksom på flere ting, som fx hvordan de går, hvad de har med og
hvordan de klæder sig hvor til dagligt registrerer man nok bare at der er en der har rød hue på eller har en mælkekasse på cyklen. Man skal bare lige følge den lidt længere end man plejer. Tajs: Hvad sprang så i øjnene synes du? Nanna: der var fx en dame der kom trækkende med en indkøbsvogn. Hun var asiat. Og hun samlede en flaske op. Så mødte hun en hun kendte og snakkede dansk, sådan nogle ting. Der havde jeg måske nærmest hverken forventet at hun ville samle en flaske op eller at hun ville tale dansk. Sofia. Jeg synes at det var en kæmpe hjælp, når man observerede nogen og når de så mødte nogen de kendte mens man stod og kiggede på dem eller tog telefonen eller sådan noget, fordi man bliver nysgerrig på folk når man står og kigger på dem og så får man i virkeligheden vildt meget at vide, når de åbner munden og snakker. Der var en dame på et tidspunkt, der cyklede, så jeg registrede hende ikke rigtig til at starte med, men så stoppede hun cyklen og tog telefonen og sagde jeg kan simpelthen ikke finde den vej og så ved man pludselig en masse om hende bare ved den ene sætning, hvor man kunne finde ud af en masse om hende. HP: jeg tænkte på det flere gange, på når man observerede folk på afstand, hvis de fx var en mindre gruppe, så stoppede de med at snakke, mens de gik forbi mig, hvis de opdagede, at de blev observeret. Eller der skete noget andet omkring dem end de var vant til. Det var ligesom om at der skete en lille pause til de var langt nok væk fra mig igen til at fortsætte deres samtale. Så jeg tror stadig der er en del af sådan noget med at folk der føler at de bliver iagttaget, bliver lidt forvirrede eller perplekse omkring det og panikker. Stine: jeg havde også en dame der gik over vejen tre gange. Og jeg ved ikke om det havde noget med mig at gøre, men hun var i hvert fald ikke særlig målrettet selvom hun gik hurtigt. Stine: hvilket slags humør synes I der var mest af? HP : de unge var i virkeligheden på cykel, så det var mest de ældre der i virkeligheden var gående. Jeg så umiddelbart flest etnisk danske. Folk var målrettede. Det var ligesom ikke nogen, der bare slentrede rundt og kiggede på byrummet. Det bar præg af at det er et boligområde. Og at folk bevæger sig fra hjem til noget andet eller udefra til hjem. Stine: hvor meget tror i stemningen er som den er fordi det er et boligområde og hvor meget tror i ligesom afhænger af vejr og vind? Mikkel: jeg tror det er en både og. Der er mange der bor der jo. Men ellers i det område er der jo også meget liv. HP: men det liv er meget ovre i parken. På gaden er man mere i en halvpersonlig sfærde. der er man på vej. Hvis man bare går tur for at gå tur, så gør man det i parken i stedet. Nanna: men var det jeres indtryk at folk havde travlt, for det synes jeg faktisk ikke. Sofia: ikke travlt men der var en vis målrettethed. Sådan med at kigge lige frem eller ned i jorden for at komme hjem eller der hvor man nu skal hen. Jeg observerede også mange enkeltpersoner, der var endnu mere målrettet og hurtige, hvor dem der fulgtes i grupper gik lidt langsommere ligesom og sludrede. HP: der var en del ældre hvide og folk i alle mulige andre etniciteter i andre aldre. (enighed) Der var mange der havde bil. Det bærer præg af at der er mange der tager væk. Sofia: der var mange gamle mennesker med anden baggrund end dansk
Stine: der var i virkeligheden også mange gangbesværede. Der var et par stykker der var besværet fordi de var overvægtige. Der var fx en kvinde, der gik og vuggede fordi hun var rigtig stor. Man kunne ikke se hendes ansigt fordi hun havde hætte på. Og så var der flere der gik med stok. Der var altså flere der bevægede sig langsomt. Stine: så I nogen der havde en god og let stemning? Sofia: jeg så et forældrepar med en barnevogn. De så helt nybagte og meget hyggelige ud. De slentrede og havde godt med tøj på og havde god tid. De var ikke opmærksomme på det omkring dem, men meget opmærksomme på hinanden og på barnet. Nanna: Jeg så nogle unge mennesker og nogle børn, der var helt lette i det. Mikkel: Jeg så sådan to unge fyre, de kom måske fra træning eller et eller andet. Man kunne mærke at de havde en positiv attitude og da de kom tættere på kunne man også høre at de havde en ret god tone med hinanden. Tajs: er det nemmere at opfatte en positiv stemning, hvis den bliver delt med nogen? HP: jeg synes at der var mange der så stille og roligt fornøjede ud. De så ud som om de var trygge og ok, de gik bare hurtigt ud fordi de havde et mål. De ville hjem og det var koldt. Stine: siger du fornøjede? Jeg synes jeg så mange flere der så alvorlige ud. Nanna: jeg så også flere alvorlige, end fornøjede. Dem som var i par var tit lidt mere lette. Det tror jeg er ret normalt, når man følges med en anden, er man på en anden måde i byrummet. Iben: jeg tror i virkeligheden også at det handler om at man bruger sin mimik, når man er sammen med andre, det gør man jo sjældent alene. De fleste er indifferente når de går rundt alene, det gør man jo også selv. Hvis man taler kommer ansigtet i gang. Tajs: så der er noget med mødet og interaktion mellem folk der kender hinanden. Så I nogle situationer med folk der ikke kender hinanden? Iben: Jeg så en stå og skrabe, hvad jeg tror var en hundelort af under skoen. Så kom der en mand forbi, sådan en arbejdsmand, der måske var fra kommunen, og han stoppede op og spurgte om vej. Så der var sådan lidt snak på den måde. De startede med ikke at smile og smilede så til hinanden da de sagde farvel. Tajs. Det var altså noget med at finde vej? Ib: ja for de stod og pegede og sådan Stine: Jeg havde to der mødte hinanden med hver deres hund, hvor hundene lige skulle hilse på hinanden. Og så var det som om at selvom der var rigtig mange mennesker der gik forbi dem, så havde de to et eller andet, som de andre ikke blev inviteret med ind i. De var mere fremmede over alle de andre end de var overfor hinanden fordi de ikke var en del af den her situation. Og så holdt hundene op med at snakke og så gik de videre hver til sit. Men der løsnede de op og var helt ja, fjollede. Sofia: jeg havde en lille session med en lille dreng, der gik frem og tilbage på en af vejene og kiggede op på vejnumrene, han så meget forvirret ud og var ikke særlig gammel og det så ud som om han var forvirret over og ikke kunne huske hvor han skulle hen. Og på et tidspunkt var det som om at han kiggede op på mig og skulle lige til at spørge om noget, men så blev han genert. Han turde alligevel ikke. Vi snakkede ikke sammen. Men jeg prøvede at være imødekommende ved at smile til ham, men så blev han genert og kiggede væk. Og løb den anden vej.
Tajs: var der nogen der skilte sig ud af alle dem i så? Mikkel: jeg tror at der i virkeligheden ville være ret mange, der ville skille sig ud, hvis man så dem et andet sted, men når man ser dem der og ser dem sammen, så minder de i virkeligheden ret meget om hinanden. Går lidt mærkeligt og sådan. De skilte sig ikke så meget ud. HP: Ja jeg tror virkelig det handler rigtig meget om hvilken forhistorie man observerer folk med. Iben: De passede i virkeligheden meget godt i de stereotyper jeg tænkte bor derude. Men de var ret forskellige internt. Der var også en hvor jeg synes at der var noget psykisk påfaldende omkring hende. Hun ville være en outsider lige meget hvor man så hende, men hun passede måske bedre i NV end mange andre steder, hvis man kan sige sådan. Hun var nok ca. 50 år med stor vinterfrakke, med kort hår. Ret opsøgende i sit blik. Det var mest den måde hun bevægede sig på, der var ret underlig. Nanna: det er rigtigt at folk var ret ens. Stine: men også bare i kropssprog. Der var en der svingede helt vildt meget med armene. Det var i virkeligheden bare ret atypisk. I forhold til de andre der enten skuttede eller bar på noget. Sofia: jeg synes jeg lagde ret meget mærke til farverne. De fleste var klædt helt vildt mørkt, og det har jo også noget at gøre med vinterfarver og sådan. Men så var der en, kvinde som bar hovedtørklæde, der var knald lysserødt. Selvom jeg stod og observerede en anden kunne jeg ikke lade være med at kigge ekstra meget på hende. Hun skilte sig meget ud. Stine: mobiltelefoner, var der mange af dem? Nanna: overraskende få. Det kom bag på mig at der ikke var flere. Mikkel: det var påfaldende få, der havde mobiltelefoner. Sofia: jeg så ikke så mange der snakkede Ib: de unge havde. Der kom lige en gruppe til sidst hvor de nærmest alle sammen var optaget af deres telefoner. Tre af en gruppe på fem gik med deres mobiler. Stine: jeg havde ret mange lige der hvor jeg stod. Jeg ved ikke, der hvor jeg stod var der ret mange der snakkede i telefon og kigede ned i virkeligheden. Tajs: Jeg synes man kiggede mere på folk der snakkede i telefon. Sofia: man fik hurtigere noget at vide om personen fordi man kunne forholde sig til både stemme og mimik. Stine: jeg synes der var mange der snakkede et sprog jeg ikke forstod og gennemgående snakkede folk ret højt. (tajs snakker om sagsbehandler og klient) 36.34 Tajs: Lavede I historier om nogle af dem i så?
HP: ha ja, jeg tænkte da lidt over ham jeg så, der kom fra bodegaen, der så helt forvirret ud. Han var sikkert sulten eller sådan noget. Men ja, når der rent faktisk er folk på vej forbi dig er det svært ikke at tænkte over hvad det er for en situation de kom fra og hvad de er på vej til. Der var også en, der kom gående ned forbi dig (tajs) og så kom gående tilbage igen, vældig fornøjet. Iben: der var mange nettoposer også ikke. (enstemmingt jov) Nanna: var det sådan en fyr med langt fedtet hår? HP: nej Nana: nåh der var nok også flere med øl i posen. Sofia: Det kom jeg virkelig også til at sidde og stene over, hvad folk mon havde i deres poser. Der var vildt mange med tunge poser. Jeg ved ikke om det gjorde så meget ved min opfattelse af dem, men det gav mig lyst til at sidde og digte om dem. Jeg tænkte også meget på, at det lignede tunge flasker. Det var bare meget sjovt. Tajs: men man fik det indtryk at der var mange der gik ud for at købe ind og så gik hjem igen. (ensstemmigt: ja) lagde du mærke til dem der så ikke havde en indkøbspose, men bare en liter mælk. Enstemmigt: ja Tajs: Det kan godt være vi har været inde på meget af det vi ville nu. Men hvis nu vi snakker en lille smule om mønstre, var der så nogle mønstre der træder frem? Mikkel: hvad tænker du sådan generelt? er det mønstret med påklædning i mørke farver, de skutter sig, overbøjet kropsholdning og sådan. Tajs. Hvad med steder? Er det stedsafhængigt eller det samme over det hele Nanna: det er som om når man har gjort et ophold i en kiosk eller sådan noget, så er man lidt mere tilbøjelig måske til at stoppe op og snakke. Men det kan også være fordi man lige har været inde og have en form for menneskelig interaktion. Stine: hvad synes I der var for en stemning derude? Nanna: jeg synes den var rar. Selvom folk er målrettet virker de ikke sådan stressede Sofia: det synes jeg også, selvom folk skyndte sig lidt, så synes jeg at der var en fin stemning af at man kunne komme i kontakt med folk, hvis man gerne vil. Man kommer ret tæt på folk når man sådan står og folk går forbi en. Og nogle kiggede væk, men der var en stemning af at man sagtens kunne interagere med folk, hvis man gerne ville. Jeg synes det var meget venligsindede mennesker. Kunne jeg fornemme. Mikkel: det tænker jeg også. Også fordi vi ikke har mødt nogle gennemgående negative reaktioner. Det synes jeg faktisk er bemærkelsesværdigt.
Iben: der var sådan en slags hverdagsstemning. Stile og roligt og ret forstadspræget. Stine: det synes jeg er sjovt i forhold til at vi lige har snakket om at folk skutter og lukket sig inde med hætter. Hvordan kan det så være sådan? Iben: fordi man forstår det, fordi det er koldt. Nanna: Menneskerne virkede også ret hjemmevante i deres område. Det betyder nok også noget for hvordan man virker på andre. Tajs : tror I så at jeres rolle har påvirket byrummet? HP: Det tror jeg helt bestemt. Folk er blevet gjort opmærksomme på at vi har været der og har lagt mærke til at vi lavet et eller andet og at vi kigger på dem. Det påvirker mennesker forskelligt, men det påvirker folk. Specielt, hvis der er nogle der er statiske og andre flytter sig. Nanna: der var også en der spurgte om jeg talte biler. Stine: hvad var der sket hvis I havde hilst på alle eller smilt til alle, ville de så have hilst tilbage. Sofia: det er jeg helt sikker på ja. Iben: Hvis de havde set man gjorde det ja. HP: De ventede bare på en eller anden interaktion, de kunne godt se, at der var et eller andet i gærde. De ventede på at vi tilkendegav hvad vi lavede der. Jeg tror helt sikkert vi havde fået positiv respons. Mikkel: det ville have været sjovt at høre hvad folk i virkeligheden lavede og hvor folk var på vej hen. Det tror jeg i virkeligheden folk ville imødekomme. Tajs: tilbage til det med at de ville hilse hvis vi sagde hej, ville det have været anderledes hvis man havde været der alene eller ikke havde uniform på? HP: Til dels. Jeg tror grundlæggende at folk vil anerkende tilnærmelserne interaktion med dem hvis du gør det åbenlyst. Man ville hilse tilbage jo. Måske det ville føles lidt akavet, men du kigger jo ikke den anden vej. Folk er i udgangspunktet gearet til at være høflige overfor hinanden. Sofia: Folk ville studse mindre over at hilse på hinanden hvis sådan helt casuel med nogen der ikke har et stykke papir. Vores observerende skikkelser har haft en eller anden betydning for hvordan folk vil stoppe op og interagere med os, men der er nok også ret meget frygt i forhold til at nu skal man besvare nogle spørgsmål eller betale nogle penge. Men jeg tror generelt at vi er opdraget til at være høflige og hilse pænt igen og at vi generelt ikke vil studse særligt meget over at der er nogen der hilser på os. Jeg tror måske det der papir kan være en adgang fordi man skiller sig ud men samtidig kan det afskrække. Fordi man ligner en, der gerne vil bruge folks tid. Tajs: Var der nogen der både stod op og gik rundt? Var der forskel på hvordan du blev betragtet? Sofia: folk lagde klart mere mærke til mig, hvis jeg sad ned og skrev, end hvis jeg gik. Det var virkelig tydeligt at jeg observerede når jeg sad ned!
Stine: tror I det har haft nogen effekt at I havde barnevogne med? Iben: ja det er som om folk kigger lidt mere, hvad gemmer sig derhenne. Sofia: det er som om at det er en indgangsvinkel ligesom hunde. Så er det ok at spørge til hvad der sker nede i barnevognen. Iben: det er måske heller ikke lige så mærkeligt når vi bare står og kigger ud i luften, når man har en barnevogn. Sofia: ja eller at man går rundt frem og tilbage det samme sted. Det er måske lidt mere påfaldende uden en barnevogn. Tajs: jeg synes at der var stor forskel på når jeg gik og når jeg sad. Det var som om at folk omkring mig ikke var lige så bange for at man ville opsøge dem. 4 min Tajs: Er der nogen der har noget, de rigtig gerne vil fortælle. Iben: der var nærmest ikke nogen der kom forbi mig på Nattergalevej. Der sker ikke noget. Hvor mågevej var lidt mere spændende. Der gik mennesker. Stine: jeg var overrasket over at der var så mange mennesker, der var flere end jeg havde troet. (enighed) Sofia: især sådan midt på dagen Stine: derfor tror jeg også at det er derfor vi har set dem vi tænkte at vi ville møde i NV. Fordi de andre der bor der, tænker jeg, måske er på arbejde og sådan noget. Der bor rigtig rigtig mange forskellige typer jo. Iben: ja det er dem der har fri der tuller rundt. Sofia: ja ligesom os Alle: hahahaha Iben: Måske det ville være anderledes i weekenderne? Noter: måske det i virkeligheden er det tidspunkt på dagen hvor folk har mest mulighed for at blive forstyrret uden at det er et irritationsmoment.