NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN



Relaterede dokumenter
NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde i Ikast-Brande Kommune

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN ssc/tutbi

Lokalplan nr. 049 og Kommuneplantillæg 011 for erhvervsområde ved Københavnsvej i Slangerup

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

Lokalplan nr Erhvervsområde ved Skautrupvej, Tvis. Tvis HOLSTEBRO KOMMUNE. Ska

Tillæg 8 til kommuneplan - Erhvervsområde, Fårup Betonindustri a/s på Kærvej 1 i Fårup. Status: Vedtaget

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Vesthimmerland Kommunes lokalplan nr. 122 og kommuneplantillæg nr. 57 for udvidelse af Hvalpsund Campingplads

UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING. - fremlagt i offentlig høring i perioden xx.xx til xx.xx.20xx

Miljøscreening af. Måned, Årstal Kommuneplantillæg nr. 4

Forslag til. Kommuneplantillæg nr for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej.

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Vedtaget den offentligt bekendtgjort den

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1.

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

9. februar 2009 J.nr.: NKN ssc

Kommuneplantillæg nr. 4 for Kommuneplanramme 2.1.BE.1 -

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

Hjørring Kommuneplan 2016

Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Tillæg nr. 14 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 51 til Herning Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Forslag til lokalplaner

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Forslag til. Kommuneplantillæg for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Ramsherred og Toftevej i Assens by

Håndværkervænget Gundsømagle

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde.

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Tillæg 3 til kommuneplan - Erhvervsområde, DAKA ved Assentoft

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Tillæg nr. 78 til Herning Kommuneplan

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Kommuneplantillægget omfatter et område, som er større end lokalplanen, idet der udtages et areal af kommuneplanens rammer og inddrages et nyt.

Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Tillæg 7 til kommuneplan - Kærgade i Vorup. Status: Vedtaget

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3.

Du kan indsende dine bemærkninger, kommentarer og indsigelser ved hjælp af funktionen "Høring - hvad mener du?" her på hjemmesiden.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Tillæg 28 til Kommuneplan Tradium, Vester Allé. Status: Vedtaget

Kommuneplan Tillæg nr. 3 for område 1.B.43 Boligområde. Rammeområde

AFGØRELSE OM MILJØVURDERING AF. Forslag Lokalplan 9.8 og forslag Kommuneplantillæg 12 - Hjørnegrunden 2018

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 9. Ramme 3.1.T.4 til tekniske anlæg øst for Tommerup Stations By

Screening af Vandforsyningsplan

Tillæg nr. 16 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr 9 - Boligområde, Skagensvej/Golfparken, Hjørring

Miljøscreening. Kommuneplantillæg nr. 6 for kommuneplanramme 2.1.B.7 Boligområde Troldebakken og Eventyrbakken, Aarup

Tillæg 25 til Kommuneplan Centererhverv ved Messingvej. Status: Vedtaget

Kommuneplantillæg nr. 4 for Kommuneplanramme 2.1.BE.1 - FORSLAG. Blandet bolig- og erhvervsområde ved Pilevej, Aarup

NOTAT Miljøscreening for kommuneplantillæg I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Befolkning mv. Jordbund Vand. Sundhed. Natur

Kommuneplan for Odense Kommune

Tillæg nr. 10 til Herning Kommuneplan

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 7 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR AABENRAA KOMMUNE. Offentligt fremlagt fra den 17. december 2014 til 11. februar 2015.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

et forslag til Lokalplan nr. 261 samt Tillæg nr. 14 til Kommuneplan , tidligere Egvad Kommune

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7

Miljøscreeningsskema for Tillæg 1 til lokalplan nr. 177 i henhold til bilag 2 i Lov om miljøvurdering.

Forslag til Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

Boligområde nord for VoldumRud Vej i Voldum

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi Danmark A/S, Vejlevej 5, 7400 Herning

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 1

Tillæg 36 til Kommuneplan Boligområde ved Frejasvej/Gl. Hobrovej

Screening Lokalplanforslag Offentlig og privat service ved Tøndervej

Kommuneplantillæg nr. 15

Tillæg 18 til kommuneplan - Etageboliger ved Søren Møllers Gade. Status: Vedtaget

Kommuneplan for Odense Kommune

AFGØRELSE i sag om Naturstyrelsens afgørelse om ikke VVM-pligt ved udvidelse af tilslutningsanlæg 36 ved Ulse

Boligområde ved Erlevvej og Baldersvej

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 18

Tillæg nr. 10 Boligområde ved Oremosevej/ Hjørringvej, Sindal Hjørring Kommuneplan 2016

Tillæg 35 til Kommuneplan Boliger ved Rugvænget i Mejlby

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15.

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Planen vurderes, på baggrund af nedenstående miljøscreening, ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 14. maj 2018

Tillæg nr. 87 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 22 til Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 37

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 1

Tillæg 20 til kommuneplan - Blandet bolig- og erhvervsområde samt idrætsområde v. Haslund. Status: Forslag

Boliger, Flintebakken, Horsens Boliger, Flintebakken, Horsens

Transkript:

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk 22. august 2008 J.nr.: NKN-261-00079 ssc/tutbi Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes lokalplanforslag nr. 1029 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 40 for erhvervsområde ved Skautrupvej Holstebro Kommune har fremlagt forslag til lokalplan nr. 1029 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 40 i offentlig høring fra den 22. december 2007 til den 18. februar 2008. Planforslagene udlægger et erhvervsområde ved Skautrupvej, Tvis. Kommunen har desuden truffet afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering. Denne afgørelse er påklaget til Naturklagenævnet af omboende på Skautrupvej. Det er kommunens ønske at kunne tilbyde erhvervsgrunde langs Skautrupvej i Tvis. Det område, der i kommuneplanen er udlagt til erhvervsområde 26.E7, ønskes derfor lokalplanlagt. For at kunne give mulighed for almindeligt erhverv i området er det nødvendigt at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Holstebro Kommune har derfor samtidig med lokalplanen udarbejdet tillæg nr. 40 til kommuneplanen. Eksisterende kommuneplanramme: Erhvervsformål: Kontor-, produktions-, værksteds- og lagervirksomhed uden særlige genevirkninger for omgivelserne og anden virksomhed, som efter byrådets skøn hører naturligt til i området. Bygningshøjde: 8,5 m Etageantal: 2 Bebyggelsesprocent: 60 Andet: Vejledende støjgrænser: 55/45/40 db(a) dag/aften/nat. Ny kommuneplanramme for området: Erhvervsformål: Produktions-, værksteds-, lager og transportvirksomhed og anden virksomhed, som efter byrådets skøn hører naturligt til i området. Bygningshøjde: 10 m Etageantal: 3 Bebyggelsesprocent: 60 Andet: Vejledende støjgrænser: 60/60/60 db(a) dag/aften/nat.

2 Sammenfattende kan der på baggrund af den nye kommuneplanramme desuden etableres transportvirksomhed og de vejledende støjgrænser for området er højere end i den tidligere kommuneplanramme. Lokalplanområdet omfatter ca. 12 ha, der overføres til byzone. Området ligger langs Skautrupvej og afgrænses mod nord af Tvis Køkkener, mod syd af et mindre industriområde med en foderstoffabrik, mod øst af Skautrupvej og mod vest af marker. Lokalplanområdet omfatter en række eksisterende ejendomme med boliger, der tænkes nedlagt i takt med udbygningen af erhvervsområdet. Der udlægges en ny vej på tværs af området for at give mulighed for at skabe en vejforbindelse til området vest for lokalplanens område og for at give mulighed for en eventuel fremtidig byudvikling i dette område. Lokalplanens formål er at sikre at området kan anvendes til erhvervsformål, at der gives mulighed for at etablere en tværgående vejforbindelse til en eventuel fremtidig byudvikling i området vest for lokalplanens område samt at området overføres fra landzone til byzone, jf. planforslagets 1. Området må kun anvendes til erhvervsformål som produktions-, værksteds-, lager- og transportvirksomhed og anden virksomhed, som efter byrådets skøn hører naturligt til i området, jf. 3. Bygninger må opføres i højst 3 etager med en maksimal højde på 10 m over eksisterende terræn, jf. 5.1, og bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 60, jf. 5.3. Kommunens screening efter miljøvurderingsloven Kommunen har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter miljøvurderingsloven og har bl.a. inddraget følgende forhold i lokalplanområdet: Overfladevand, spildevand, grundvand, luft, lugt, støj, affald, jordforurening, jordoverflade, jordbund og nedsivninger, dyre- og planteliv herunder påvirkning af levesteder og biodiversitet, udeklima, landskaber, andre ressourcer, historiske bygninger, befolkningens sundhed og velfærd samt sikkerhed ved produktion, håndtering eller transport af miljøfarlige stoffer. Af screeningen fremgår bl.a., at etablering af virksomheder i området vil afhængigt af virksomhedstyperne påvirke boliger langs østsiden af Skautrupvej i varierende grad. Der bør være særligt fokus på at udkørsel fra virksomhedernes fremtidige matrikler placeres så langt fra boliger som muligt, hvilket er forsøgt indarbejdet i lokalplanen. Kommunen har på baggrund af screeningen konkluderet, at lokalplanforslaget ikke kræver udarbejdelse af miljøvurdering.

3 Klagen Klagerne efterlyser afklaring af hvilke virksomheder, der etablerer sig i området. Klagerne finder, at der bør udarbejdes en miljøvurdering for planforslaget, idet der henvises til, - at der som følge af planforslagene må forventes at blive drevet virksomheder, som vil give betydelige gener, herunder støj- og lysgener, - at virksomhederne må forventes at støje på alle tider af døgnet, herunder tidspunkter hvor der sædvanligvis er ro i området. Støjgenerne vil blive betydelig forværret, da der planlægges en vej med udkørsel fra området til Skautrupvej, der ligger meget tæt på klagernes ejendomme. Klagerne finder, at der mangler konkrete støjmålinger og at det bør angives, hvor støjgrænserne skal være opfyldt, - at der ved placering af udkørselsvejen tages mere hensyn til kravene fra de nye virksomheder i området end klagerne, - at der vil være vibrationer fra kørsel med meget tunge køretøjer og risiko for sætningsskader på klagernes ejendomme, - at der må forventes lysgener i området fra lastbiler og andre bilers lys under kørsel i området og ud på Skautrupvej, ligesom der må forventes lysgener fra reklamelys i neon fra virksomhederne ud mod Skautrupvej døgnet rundt, - at der vil komme sundhedsskadelige gener i form af dårlig luft og lugt fra f.eks. udstødninger og udluftningsanlæg, - at der kan risikeres nedsivning af forurenende stoffer fra virksomhederne til grundvandet, - at støjniveauet kan være til skade for dyrelivet i området, - at landskabets fysiske fremtræden vil blive skæmmet af de nye virksomheder, - at trafiksituationen ved Skautrupvej vil blive yderligere forværret, herunder problemer i forbindelse med udkørsel fra Skautrupvej til Herningvej samt - at en gennemførsel af planforslagene vil medføre en forringelse af klagernes ejendomme, herunder de rekreative muligheder og ejendommenes værdi. Kommunen oplyser bl.a. til klagen: Etableringen af et erhvervsområde vil naturligvis påvirke i ét eller andet omfang. De virksomheder, som placerer sig i det nyudlagte område, vil, uanset at de ligger i et område med vejledende støjgrænser på 60/60/60 db(a), dog skulle overholde skærpede støjgrænser i forhold til de boliger, der ligger på den anden side af Skautrupvej. Disse boliger ligger i et område, som har planmæssig status af "det åbne land". Boliger i det åbne land er der praksis for at fastsætte vejledende støjgrænser for på hhv. 55/45/40 db(a) i hhv. dag-/aften-/natperioden. Den endelige fastsættelse af støjgrænser vil først ske i forbindelse med godkendelse af de virksomheder, der måtte etablere sig i området, eller såfremt der ikke er godkendelsespligt af den pågældende virksomhed, ved en evt. klage over støj, som måtte vise sig at være berettiget. Kommunen konkluderer derfor, at uanset erhvervsområdets etablering, vil boligerne være beskyttede af miljølovgivningens bestemmelser.

4 I forhold til den generelle trafikstøj har kommunen haft fokus på, at udkørsler fra erhvervsområdets virksomheder placeres i god afstand fra boligerne for at mindske generne mest muligt. Dette vil også gøre det nemmere for virksomhederne at overholde de støjgrænser, som omtales herover, da kørsel på virksomhedernes grund skal indregnes i deres samlede støjbelastning. Det vurderes, at afstanden fra vej x-x`s udmunding i Skautrupvej og frem til indkørslerne til ejendommene Skautrupvej nr. 15 og 17 (henholdsvis 330 m og 70 m), har en længde, der ikke vil give anledning til problemer for ejendommene. På Skautrupvej kører der allerede i dag store tunge lastbiler og store landbrugsmaskiner. Det vurderes, at tilvæksten af den type køretøjer vil være lille i forhold til det allerede samlede antal tunge køretøjer på strækningen. Endvidere er der aktuelle planer om lukning af Tvis Møllevej for lastbilkørsel, dvs. at Skautrupvej bliver aflastet for gennemkørende trafik til Mejrup/Viborgvej. I forhold til luft- og lugtpåvirkninger er påvirkningerne vurderet at blive ubetydelige, da gældende miljøstandarder for lugtpåvirkning og tilladelige luftemissioner vil blive lagt til grund ved evt. godkendelsespligtige virksomheder, eller ved påbud, såfremt det mod forventning viser sig, at ikkegodkendelsespligtige virksomheder giver anledning til gener. Risikoen for udslip af forurenende stoffer skal i øvrigt søges mindsket. Byudvikling kan ikke undgå at påvirke landskaber. Det vurderes, at der ikke er særligt sårbare landskabelige træk, der bliver skæmmet ved udbygningen aferhvervsområdet. Der er iflg. lokalplanen ikke tilladt at opstille reklameskilte i området. Lokalplanen forhindrer ikke, at de enkelte virksomheder skilter med firmanavn med lys i. Den påtænkte sideudvidelse af Skautrupvej søges planlagt og udført mod vest med efterfølgende omprofilering af vejen. Kommunen vil undersøge muligheden for placering af et autoværn langs huset på Skautrupvej 17, såfremt ejeren måtte ønske dette. De nødvendige ændringer i Skautrupvejs tilslutning til Herningvej indarbejdes i byggemodningsprojektet. Kommunen oplyser endvidere, at i de seneste trafiktællinger i 2008 svarer den trafikale forøgelse til den normale udvikling og prognose for trafikforøgelsen på kommuneveje mm. På sigt forventes der et mindre fald i mængden af gennemgående trafik frem til Tvis, når gennemkørselforbud for lastbiltrafik etableres på Tvis Møllevej. Klager fastholder de tidligere anførte klagepunkter og anfører yderligere, at de skærpede støjgrænser ikke fremgår direkte af lokalplanen, at opsætning af autoværn bør ske på kommunens jord, at udkørslen til Skautrupvej ikke er tilfredsstillende planlagt, at det ikke er tilstrækkelig præcist be-

5 skrevet, hvorvidt der kan ske en udvidelse af Skautrupvej mod øst samt at skiltning af firmanavne med lys i imod Skautrupvej ikke bør tillades. Afgørelse Naturklagenævnets formand har på nævnets vegne, jf. planlovens 58, stk. 3, truffet følgende afgørelse: I henhold til 16 i lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven) kan afgørelser efter loven påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet er udarbejdet i henhold til. Den aktuelle plan er udarbejdet i henhold til planloven. Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunalbestyrelses udarbejdelse af en plan. Det er et retligt spørgsmål, om Holstebro Kommune skulle have udarbejdet en miljøvurdering sammen med planforslaget. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til, om planforslagets indhold er hensigtsmæssigt herunder i forhold til klagers interesser. Miljøvurderingslovens 3, stk. 1, fastsætter hvilke planer og programmer, der skal udarbejdes en miljøvurdering for. Efter 3, stk. 1, nr. 1, skal der udarbejdes en miljøvurdering for en række nærmere angivne planer og programmer, som er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og efter 3, stk. 1, nr. 2, for planer og programmer, som kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Planforslaget fastlægger efter det oplyste ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. Efter lovens 3, stk. 1, nr. 3, skal der tillige udarbejdes en miljøvurdering for planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det aktuelle lokalplanforslag skal vurderes efter denne bestemmelse. Det fremgår af lovens 4, stk. 2, at der skal tages hensyn til kriterierne i lovens bilag 2 ved afgørelsen af, om en plan eller et program efter 3, stk. 1, nr. 3, må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Bilag 2 omhandler forhold vedrørende planens karakteristika og kendetegn ved indvirkningen samt det område, der kan blive berørt. Kriterierne omfatter bl.a. indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (i forhold til geografisk område og størrelse af befolkning, som kan blive berørt), værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, og indvirkning på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt, fællesskabs-, eller internationalt plan.

6 Naturklagenævnet finder, at en screening må afstemmes med planens præcision og indhold. Således at en screening af miljøpåvirkningerne af en plan med flere anvendelsesmuligheder må være af en vis overordnet karakter men under iagttagelse af formålet med det bagvedliggende direktiv om miljøvurdering af planer og programmer. Direktivets formål er bl.a. at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer. I den konkrete sag har screeningen af planforslaget bl.a. påpeget, at der kan forekomme støjgener som følge af planens vedtagelse, og derved inddraget miljøhensyn under udarbejdelsen af planforslaget. Holstebro Kommunes screening af planforslagets miljøkonsekvenser har taget udgangspunkt i områdets brede anvendelsesmuligheder til erhvervsformål: produktions-, værksteds-, lager-, og transportvirksomhed og anden virksomhed, som efter byrådets skøn hører naturligt til i området. Naturklagenævnet finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Holstebro Kommunes vurdering af, at der ikke er tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der er pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at der alene er tale om en mindre ændring af det hidtidige plangrundlag, hvori området ligeledes har været udlagt til erhvervsformål, at kommende erhvervsvirksomheder skal overholde de vejledende støjgrænser i forhold til nabobeboelse og nærliggende virksomheder, samt at der efter det oplyste ikke er særlig sårbar natur i lokalplanområdet. Hertil kommer, at kommunen i forbindelse med etablering af fremtidige lokalplanpligtige anlæg i erhvervsområdet har pligt til at vurdere evt. kommende planforslag i henhold til miljøvurderingsloven igen, og at der uafhængigt af spørgsmålet om lokalplanpligt desuden er en selvstændig pligt til for kommunen at vurdere etablering af større enkelt anlæg i erhvervsområdet i henhold til planlovens regler om VVM (vurdering af virkning på miljøet). Klagerne kan herefter ikke gives medhold i, at Holstebro Kommune har været forpligtet til at udarbejde en miljøvurdering, og Holstebro Kommunes afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering må således stå ved magt. Lise Marie Buhl / Susanne Spangsberg Viceformand fuldmægtig Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 4. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.