RANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG
BAGGRUND BAGGRUND I forlængelse af opførelsen af etape 3, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og Jershøj nu også blevet aktuelt. Mange års brug, kombineret med udvikling i beboersammensætningen og gradvise ændringer i funktionsbehov, har nu gjort det relevant at se på mulighederne for at forbedre uderummene i forbindelse med de to først opførte etaper af Randkløvehuse. Med anlægget af etape 3, Falhøj, for nylig, blev introduceret nogle idéer om bæredygtighed og lokal håndtering af regnvand, som nu også søges implementeret i renoveringsprojektet til etaperne Anhøj og Jershøj, i nye fortolkninger. På denne måde søges en klimatilpasning af uderummene opnået som en interegreret del af designet til de nye gårdanlæg. KLIMATILPASNINGSPLAN FOR TÅRNBYHUSE, 2012 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND KLIMATILPASNINGSPLAN FOR TÅRNBYHUSE, KASTRUP FORÅR 2012 I foråret 2012 udarbejdede MASU PLANNING i samarbejde med boligorganisationen Tårnbyhuse en samlet klimatilpasningsplan for organisationens afdelinger. I denne analyseres muligheder for bedre at indrette de grønne anlæg til at kunne håndtere fremtidige klimaændringer, særligt de stadigt voksende regnmængder. OVERSIGTSFOTO - RANDKLØVEHUSE 1 OG 2 JERSHØJ OG ANHØJ Det er med udgangspunkt i denne rapport, at der indarbejdes løsninger til regnvandshåndtering, som integrerede designelementer, i nærværende skitseforslag til renovering af Jershøj og Anhøj. 02
PROBLEMER & POTENTIALER FUNKTIONER - PLACERING FØR OG NU I dag er de primære funktioner spredt i mindre enheder i begge ender af gårdene. Cykelparkering, anlæg til dagrenovation, fælles leg og ophold er organiseret i små adskilte områder, som små indadvendte enheder, ofte hegnett/skærmet udadtil. Dette medfører svært tilgængelige og relativt små fælles opholdsarealer. Der foreslås en oprydning, som giver mulighed for at indrette større sammenhængende og multifunktionelle opholdsarealer, som ligger i områderne tættest på indgangene til folks boliger. Legeområder til småbørn placeres centralt i gårdrummene, så alle har lige adgang til dem, og samtidig sådan at risikoen for at de generer minimeres. Forslaget samler funktioner som anlæg til dagrenovation og overdækkede cykelparkeringer i større enheder, som placeres i yderområderne omkring fællesbygningerne. Dette betyder lettere adgang til disse steder når man kommer hjem udefra, og når affaldet skal afhentes. ZONER - GRADER AF PRIVATHED HALVOFFENTLIG - indre gårdrum HALVPRIVAT - forhaver/terrasser PRIVAT - baghaver PROBLEMER OG POTENTIALER De eksisterende gårdanlæg bærer præg af både mange års brug og en udvikling i de behov, som beboerne har haft og som har forandret sig over tid - med det resultat, at anlæggene idag synes både lidt slidte og noget uoverskueligt indrettet. Funktionelt er anlæggene disponeret på en fornuftig måde, med en bygningsnær privatzone bestående af små terrasser og og forhaver, og en centralt placeret semioffentlig zone indeholdene fællesanlæg til leg og ophold. Adgangen til gårdanlæggene, og dermed også til boligernes hovedindgange, foregår via fællesstier fra parkeringsanlæg på bebyggelsens ydersider. Centralt placeret i begge gårde ligger fritliggende bygninger med fællesfaciliteter. Der er en klar forskel på, og skelnen mellem, bebyggelsens ydersider og indersider. Ydersiderne er lukkede og private, med små private haver afgrænset af hække - og de indre gårdrum er i modsætning hertil fælles og tiltænkt fælles funktioner, både praktisk og socialt. Bebyggelsen har en behagelig og menneskelig skala, og bygningsstrukturen skaber nogle klare rumligheder, hvor boligernes indgange og forsider vender ud mod de fælles arealer. Grænserne mellem private og offentlige zoner af uderummene er ikke så tydelige som man kunne ønske sig, og det skaber en uklar overgang mellem forhave/terrasse og fællesarealer, og også mellem de enkelte private forarealer. Det bliver med andre ord svært at vide præcis hvor grænserne mellem dit, mit og vores går. Belægninger og beplantninger er slidte, og er flere steder modne til udskiftning. Lave hegn, fodhegn, sten og kæder er brugt som adskillelse af forskellige funktioner og til afspærring for uønsket færdsel - men har også uheldige konsekvenser for sammenhængen og tilgængeligheden for beboerne. 03
FREMTIDIG DISPONERING ZONERING - FREMTIDIG SITUATION FREMTIDIG DISPONERING HALVOFFENTLIG - indre gårdrum HALVPRIVAT - forhaver/terrasser PRIVAT - baghaver FÆLLES ANKOMST PRIVAT OPHOLD Som udgangspunkt fastholdes den overordnede disponering og fordeling af områderne i en bolignær privatzone og et fælles haveanlæg i midten af gårdene. Der søges en forenkling og tydeliggørelse af grænserne mellem disse zoner, og samtidig søges at åbne op, at rydde op og at gøre de fælles anlæg bedre tilgængelige og mere indbydende for alle beboerne. Der arbejdes med idéer til at styre og lede regnvandet fra de indre tagflader og alle de befæstede overflader, som på én gang vil skabe nye oplevelser og muligheder for leg og sanselighed, og samtidig gøre det muligt at forsinke - og måske endda helt undgå - afledningen regnvand til kloaksystemet fra disse dele af bebyggelsen. Belægningerne udskiftes med nye materialer af høj kvalitet, og der skelnes klart i disse mellem private og fælles flader. VANDKREDSLØB - FREMTIDIG SITUATION Beplantningerne udskiftes og etableres med både frodighed, variation og plejevenlighed for øje. Belysningen opgraderes og gives et hierarki fra de private ankomstarealer, over de fælles adgangsarealer til de fælles opholdsarealer. Byrumsinventaret udskiftes og der skabes faciliteter for småbørnsleg, ældreaktiviteter, fællesophold, grill, solbadning, let boldspil og udeliv for beboere i større og mindre grupper. Der skelnes tydeligere mellem private og fælles funktioner. Fællesfunktionerne samles omkring de centrale dele af gårdanlæggene, hvor også både fælleshusene og adgangen udefra ligger - og de private forhaver/terrasser adskilles fra hinanden med lave begrønnede espaliervægge, og adskilles fra fællesanlægget med en lav beplantning og en smal åben kanal til regnvandshåndtering. Målet er at skabe nogle indbydende fælles haverum af høj kvalitet, omkranset af hyggelige og grønne private forarealer ved hver boligindgang i terrænniveau. 04
FREMTIDIG PLAN - JERSHØJ 05
FREMTIDIG PLAN - ANHØJ 06
FREMTIDIG INDRETNING BELÆGNINGER De eksisterende slidte betonfliser kasseres og udskiftes til nye teglklinkebelægninger på fællesarealerne og de fælles adgangsarealer, og på de private terrasser anvendes betonklinker i tilsvarende lille format. Teglklinkerne skaber en flot og indbydende belægningsflade af en relativt høj kvalitet, som skal fungere både som fælles færdsels-/og opholdsarealer og samtidig skal skabe rammerne om de centralt placerede fællesfunktioner, grønne opholdsplæner med større træer, småbørnslegepladser og små fælles opholdspladser med grill og siddemøbler. Betonklinkerne anvendes som et økonomisk venligt alternativ på de private terrasser i forhavezonen. Det fælles format gør at belægningerne overordnet kommer til at se sammenhængende ud, mens tydelige forskellige i farve og materiale samtidig er med til at vise grænsen mellem fælles og private belægninger. Denne grænse markeres yderligere ved anlægget af en 50 cm bred rende til regnvand fra tagflader og belægninger, som samler vandet og leder det til et underjordisk nedsivningsanlæg centralt i gårdanlæggene. 07
RANDKLØVEHUSE 1-2 RENOVERINGSFORSLAG TIL GÅRDANLÆG FREMTIDIG INDRETNING 2013.01.07 BEPLANTNINGER I den private zone langs bygningernes indgange etableres grønne skillevægge mellem forhaverne, og ud mod fællesarealerne etableres lave fritvoksende buskbeplantninger, med variation i arter, blomstring og bær - og med et samlet frodigt og kultiveret udtryk. Tanken er, at beplantningen omkring de private forhaver på én gang skal skabe intimitet men samtidig ikke være højere eller tættere end at man hele tiden klart er orienteret mod de fælles anlæg i midten af gårdene, og opfordres til at bevæge sig derud eller til at samtale over buskene med sine naboer derude eller på naboterrassen. De fælles grønne arealer er åbne og multianvendelige græsflader med enkelte større træer. Disse tænkes samtidig anvendt som nedsivningsarealer for regnvand i perioder med langvarige eller voldsomme regnskyl. Under plænerne tænkes anlagt store opstuvnings-/nedsivningsanlæg, faskiner, som kan håndtere store mængder vand uden risiko for den omkringliggende bebyggelse. Plænerne anlægges derfor som bløde skålformer, for på denne måde at lede regnvandet i mod midten til langsom nedsivning. 08
FREMTIDIG INDRETNING BELYSNING Den eksisterende belysning af indgangspartier og fælles ankomstarealer er af meget ringe kvalitet og foreslås helt udskiftet. Der etableres væghængt belysning ved alle indgange, som på denne måde også synliggøres udefra. På de fælles ankomstsarealer etabeleres lav pullertbelysning, der placeres i bedene mellem privathaverne og de fælles belægninger. Lyset rettes udad mod fællesarealerne. Til at sætte fokus på udvalgte fællesfunktioner i de centrale dele af gårdrummene foreslås at opstille lave master med spots flere steder i fællesarealerne. Belysningen bliver således både mere logisk, af langt bedre kvalitet og mere sikker end i dag. 09
FREMTIDIG INDRETNING BYRUMSINVENTAR Der etableres legepladser for småbørn (2-5 år) i de centrale dele af fællesarealerne, i nærheden af fælleshusene. Der opsættes siddemiljøer til ophold, med borde, bænke og store fællesgrills. Forskellige steder på de grønne flader etableres også siddemuligheder, f.eks. som runde bænke under træerne. Ved ældreboligerne i den ene ende af Jershøj etableres et areal med ældrevenlige motions-/aktivitetsredskaber på en lille opholdsplads. 10
RANDKLØVEHUSE 1-2 RENOVERINGSFORSLAG TIL GÅRDANLÆG 2013.01.07 VISUALISERING - FREMTID 11
12
RANDKLØVEHUSE 1-2 RENOVERINGSFORSLAG TIL GÅRDANLÆG 2013.01.07 13
14
15
16
17
18