TANDPLEJENS VIRKSOMHEDSPLAN 2013
Indholdsfortegnelse. FORORD... 4 GENERELT OM FREDERIKSBERG KOMMUNES TANDPLEJE... 6 ORGANISATIONEN... 6 TANDPLEJEN FOR BØRN OG UNGE... 7 BRUGERE... 7 PERSONALET... 7 FOKUSPUNKTER... 8 ØKONOMI... 8 LEDELSE... 9 TEAMSAMARBEJDE... 9 TANDPLEJENS MÅL FOR 2013... 10 OPNÅEDE RESULTATER I 2012... 13 TANDSUNDHEDEN... 13 BEHANDLINGER... 17 TANDREGULERING... 17 SAMARBEJDE MED NØGLEPERSONER OMKRING BØRNENE... 17 DANMARKSREKORD I TANDBØRSTNING BLEV SLÅET DEN 12. SEPTEMBER 2012... 18 INTERNAT OM DEN ANERKENDE SAMTALE... 18 AFTALE MED RIGSHOSPITALET VEDRØRENDE TANDBEHANDLING AF BØRN OG UNGE MED CYSTISK FIBROSE... 19 OPFØLGNING AF BRUGERUNDERSØGELSE... 19 SAMARBEJDE MED ZOOLOGISK HAVE... 20 LOV OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN NR. 1259 AF 18. DECEMBER 2012... 20 SERVICE OG KVALITET... 21 INFORMATION OG KONTAKT... 21 KLINIKKERNES ÅBNINGSTID... 22 NØDBEHANDLING... 22 DEN FOREBYGGENDE TANDPLEJE... 22 BEHOVSTANDPLEJE... 23 TANDBEHANDLING AF SPECIEL KARAKTER... 23 TILVÆNNING TIL TANDBEHANDLING... 24 BEHANDLINGER... 24 HYGIEJNE... 24 UDSTYR... 24 TANDLÆGEKONSULENTFUNKTIONEN... 24 OMSORGSTANDPLEJEN... 25 MÅL FOR OMSORGSTANDPLEJEN I 2013... 26 SPECIALTANDPLEJEN I 2013... 27 SPECIALTANDPLEJENS MÅL FOR 2013... 28 TANDPLEJE FOR SOCIALT UDSATTE (HJEMLØSE) I 2013... 28 MÅL FOR TANDPLEJEN FOR SOCIALT UDSATTE I 2013... 29 ARBEJDSMILJØ OG PERSONALEPOLITIK... 29 ARBEJDSMILJØ... 29 DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ... 29 DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ... 30 PERSONALEPOLITIK... 31 MEDARBEJDER UDVIKLINGSSAMTALER... 31 VALGTE REPRÆSENTANTER, UDVALG, MØDER OG INFORMATION I TANDPLEJEN... 31 TILLIDSREPRÆSENTANTER... 31 FASTE UDVALG... 31 FASTE MØDER... 32 SKRIFTLIG INFORMATION... 33 2
Bilag: Bilag 1: FREDERIKSBERGS KOMMUNES TANDPLEJES ORGANISATIONSPLAN. Bilag 2: MÅLSÆTNING. Bilag 3: SUNDHEDSFREMMENDE TILTAG I FREDERIKSBERG KOMMUNES TANDPLEJE. Bilag 4: BROCHURER DER ANVENDES I FREDERIKSBERG KOMMUNES TANDPLEJE. 3
Forord I Frederiksberg førte en kommunal interesse for børnenes tandsundhed til, at Danmarks første kommunale tandklinik blev åbnet i 1910. Tandplejens 100 års jubilæum blev fejret 13.december 2010. Efter 112 år forlod tandplejen den 15.september 2012 lokalerne på Adilsvej 5, som skulle bruges til andet formål. Frederiksberg har således fra første færd været foregangskommune inden for dansk børnetandpleje, en position som mere eller mindre har været bevaret i mere end 100 år. Denne position sammen med høj prioritering af effektivitet og kvalitetsudvikling skal kendetegne arbejdet fremover. Ligeledes skal samarbejde og dialog, såvel internt i Tandplejen som mellem Tandplejen, brugere, nøglepersoner og tværfaglige samarbejdspartnere vægtes højt. I dag består den kommunale tandpleje for børn og unge i Frederiksberg af 1 Centralklinik, 9 lokalklinikker, sekretariatet samt en mobil klinik. (Bilag 1). Tandplejen forestår tandpleje for 17.716 børn og unge i alderen 0-17 år med bopæl i Frederiksberg. Som følge af lovændring ophørte den interkommunale betaling på tandplejeområdet samt 35/65% ordningen for de 0-15 årige per 1.1.2013. Det betyder, at børn og unge ikke længere kan vælge tandbehandling hos privat praktiserende tandlæger med kommunalt tilskud. Fra 1.1.2013 har man i Frederiksberg politisk besluttet, at samle kommunens tandplejeydelser under overtandlægen. Tandplejen varetager således, foruden tandpleje for børn og unge, omsorgstandplejen for ca.450 borgere, specialtandplejen for godt 135 borgere, tandpleje for de socialt udsatte (hjemløse) ca.100 borgere. Endelig foretager tandplejens personale faglige vurderinger ved økonomisk tilskud til tandbehandling for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Der behandles mere end 600 sager for ca. 10 millioner kroner årligt. På lokalklinikkerne udføres undersøgelser, diagnosticering, røntgenoptagelser, forebyggelse af tandsygdomme samt alle almindeligt forekommende behandlinger som f.eks. cariesbehandling (tandfyldninger) og behandling af tandskader for børn og unge. Der er mulighed for at henvise til special behandling vedr. tandregulering, kirurgi, bidfunktion, protetik (kroner og broer), specielle røntgenoptagelser m.m. Disse behandlinger foregår fortrinsvis på Centralklinikken. Tandklinikken på Sofus Frank fungerer som henvisningsklinik for børn og unge med fysiske og psykiske handicaps. Behandlinger i fuldnarkose foretages på to af kommunens klinikker i et tæt samarbejde mellem barnets tandlæge, narkoselæge og evt. kirurg. Tandplejen har udviklet forskellige undervisningsmaterialer, der anvendes ved undervisning i forebyggelse af tandsygdomme, og sundhedsfremme på forskellige alderstrin. Sekretariatet forestår Tandplejens administration, indkøb, lagerstyring, faglig sparring, konsulentfunktion m.m. 4
Det er Tandplejens opgave inden for de lovgivnings- og budgetmæssige rammer at prioritere økonomien i forhold til de mål, der opstilles. Denne virksomhedsplan er udarbejdet for at dokumentere ressourceanvendelsen samt for at give medarbejdere, brugere, nøglepersoner og andre interesserede en indsigt i Tandplejens organisation, mål og handleplaner for 2013 samt årene fremover. 5
Generelt om Frederiksberg Kommunes Tandpleje Frederiksberg har Danmarks ældste kommunale tandpleje. Den første klinik blev åbnet i 1910. I dag finder Tandplejen sted i henhold til Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24/6-2005, lov om ændring af sundhedsloven nr. 1259 af 18/12-2012 samt Bekendtgørelse nr. 727 af 15/6-2007 af lov om tandpleje, samt Sundhedsstyrelsens vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje. Den Kommunale Tandpleje yder vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje for alle børn og unge under 18 år, som er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Børne- og ungdomstandplejen skal søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering og behandling af sygdomstilstande og følger, anomalier, skader, funktionsforstyrrelser og svigtende præventiv adfærd. Tandplejens mål er således, at sikre det enkelte barn/ den unge et sundt, velfungerende tandsæt, og at give barnet/ den unge viden om tænder og tandpleje, samt en positiv holdning til tandpleje og bevarelse af sundheden. Organisationen I perioden 1.1.2006 1.1.2009 hørte tandplejen for børn og unge under socialdirektoratets administrationsområde. Fra 1.1.2009 hørte tandplejen, som tidligere, under Børne- og Ungeområdet, afdelingen vedrørende skoler og klubber. I perioden 1.1.2006 31.12.2012 hørte Special- og omsorgstandplejen organisatorisk under Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Fra den 1.1.2013 er tandplejen igen samlet organisatorisk. Således er børne- og unge tandplejen, omsorgs- og specialtandplejen samt tandpleje for socialt udsatte organisatorisk placeret under ledelse af Den kommunale tandpleje, under overtandlægen. Bevillingerne er fastholdt uændret således, at Børne- og ungdomstandplejen er under undervisningsudvalget, omsorgs- og specialtandplejen samt tandplejen for de socialt udsatte er under sundheds- og omsorgsudvalget. Tandplejen består af 10 større og mindre klinikker fortrinsvis placeret på kommunens skoler. Tandplejen har endvidere en mobil tandklinik (tandbussen), der anvendes ved tandundersøgelse af børn i daginstitutioner samt omsorgspatienter ved plejehjem og plejeboliger. I perioden 2013-2015 skal tandbusssen ligeledes anvendes en gang om ugen til undersøgelse og behandling af kommunens hjemløse/socialt udsatte. Organisationen fremgår af bilag 1. 6
Tandplejen for børn og unge Brugere Befolkningsprognosen på Frederiksberg viser fortsat stigning i børne- og ungdomsgruppen i de kommende år (Figur 1). 0-17 årige 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 17.209 17.621 17.975 18.365 18.737 19.085 16.500 16.000 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Figur 1: Forventede antal 0-17 årige med bopæl i Frederiksberg til år 2017 på baggrund af prognosetal udarbejdet af ØD. Tandplejen omfatter pr. 1.1.2013 17.716 børn og unge. Tilslutningsprocenten til tandplejen er 99,9 %. Ca. 20 % af skolebørnene er tosprogede. Den sidste opgørelse fra Frederiksberg gældende fra 2004-05 viser, at i aldersgruppen 0 4 årige var ca. 5,1 % tosprogede borgere, og i 5 9 års alderen 7,3 %. En del tosprogede børn og unge har en anden tandplejetradition end den danske, og kræver derfor en særlig indsats af Tandplejens personale. Personalet Tandplejen justerer løbende sin personalenormering efter børnetallet. Efter et fald i børnetallet i 90 erne, og som følge deraf en nedsættelse af personalenormeringen ses nu en markant stigning i antallet af de 0-17 årige. Pr. 1.1.2013 består personalet af 46 personer fordelt således: Tandlæger Tandplejere Klinikassistenter Chauffør 12 personer 9 personer 24 personer 1 person 7
Svarende til fuldtidsstillinger: Overtandlæge 1,0 Specialtandlæge 1,8 Tandlæger 6,7 (inkl. overtandlægens stedfortræder) Tandplejere 7,3 Klinikassistenter 21,7 Tandtekniker 1,0 Chauffør 0,5 Indenrigsministeren har for en del år siden indført et normtal for forventet antal børn per ansat tandlæge i den kommunale tandpleje (inklusiv specialtandlæge og overtandlæge). Dette normtal er ca. 1000 børn per tandlæge. Tallet var på landsplan i gennemsnit i 2009 1101. I Frederiksberg er tallet i 2012 2003 brugere per tandlæge. Ser man på generelt behandlende tandlæger i Frederiksberg er tallet 3097 brugere per tandlæge. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er 2000 børn per behandlerteam. I Frederiksberg er tallet således, i 2012, blevet væsentligt højere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dette skyldes bl.a.,at børnetallet i kommunen har været voldsomt stigende de sidste par år, uden der er fastansat tilsvarende personale, idet man afventede ansættelse af en ny overtandlæge. Ifølge befolkningsprognosen, vil børnetallet stige yderligere de kommende år. Tandplejen er i gang med at tilpasse personalenormeringen til børnetallet samtidig med, at man ved ansættelser søger en jævn aldersfordeling, således at der kan ske et planlagt generationsskifte. Fokuspunkter Fra 2010 har Tandplejen selvstændig indgået fokusaftaler med Børne- og Ungeområdet Økonomi Tandplejens nettobudget vedrørende børn og unge er i 2013 på kr. 26.181.977. Beløbet skal ud over personalerelaterede udgifter dække Tandplejens udgifter, vedrørende bl.a.: materialer og instrumenter til forebyggelse og behandling af tandsygdomme og andre lidelser i mundhule, kæber og tyggemuskler (f.eks. tandregulerings-, fyldnings- og rodbehandlingsmaterialer, medikamenter, engangsartikler, desinfektionsmidler, håndinstrumenter, røntgenfilm, tandbørster m.m.) forsikringer og alarmsystemer husleje, varme, rengøring og lignende vedrørende klinikker, der ikke er beliggende på skole vedligeholdelse af klinikkerne, herunder påbudt eftersyn af lattergas- og røntgenudstyr. Udskiftning af filtre i rumventilationssystemer 8
inventar som røntgenoptageapparater, kompressorer, autoklaver, boremaskiner, laboratoriemaskiner m.m. påbudt bortfjernelse af sygehusaffald og rensning af amalgamfiltre drift og vedligeholdelse af Tandbussen tryksager, porto og telefon på klinikkerne honorering af narkoselæge og narkosesygeplejerske i forbindelse med narkosebehandling på Tandplejens klinik for fysisk og psykisk handikappede børn honorering af tandbehandling vedrørende børn og unge, der skal have færdiggjort påbegyndt behandling i privat praksis, efter gammel ordning Tandplejens administration f.eks. udgifter til kommunens IT-afdeling, Kommunedata s Tandplejesystem, elektronisk journal, andet EDB m.m. Ledelse Overtandlægen har det overordnede ansvar for den faglige og administrative ledelse, denne udøves i tæt samarbejde med ledergruppen, tillidsmands- og sikkerhedsorganisationen. Der er ligeledes på hver klinik en tandlæge (filialleder), der har det lokale ledelsesansvar. Teamsamarbejde Ændret fordeling af arbejdsopgaverne i Tandplejen har været en naturlig følge af den forbedrede tandsundhed hos børnene. Således er flere opgaver - især de forebyggende - overtaget af tandplejere og klinikassistenter. Derved tilstræbes en rationel udnyttelse af de enkelte faggruppers kompetencer. Et behandlerteam bestod således i 2012 i gennemsnit af 1 tandlæge-, 0,9 tandplejerog 2,3 klinikassistent. I praksis foregår det således, at undersøgelser og forebyggende behandlinger hovedsageligt udføres af tandplejere, mens specifikke tandlægeopgaver og undersøgelser af børn med meget høj tandsygdomsforekomst foretages af tandlæger. Dette har, i en periode, muliggjort det høje brugertal per tandlæge, der er væsentligt højere i Frederiksberg end på landsplan. (Ca. 3.097 brugere på Frederiksberg mod ca. 1.100 på landsplan). 9
Tandplejens mål for 2013 1. Delmål/resultater: Der skal i 2013 fortsat arbejdes på, at Tandplejen fastholder den nuværende tandsundhed. 97 % af de 3-årige skal være cariesfri. 67 % af de 6-årige skal være cariesfri. 70 % af de 12-årige skal være cariesfri. Handling: Opsøgende profylaktiske aktiviteter over for udvalgte alderssegmenter skal udføres. Intervallerne mellem de systematiske indkaldelser til undersøgelser må ikke overstige 14 måneder. Indsatsen over for børn/unge med ekstra behov for forebyggelse skal fastholdes. Fokus på anvendelse af tandtråd. Øgede forebyggelsesaktiviteter overfor indvandrergruppen. Fortsat godt samarbejde med sundhedsplejerskerne Arbejde på, at ALLE børn skal ses inden 3 års alderen. 2. Delmål/resultater: Kvalitetssikring af cariesdiagnostik. Handling: Formaliseret carieskalibrering skal udføres på såvel røntgenbilleder som på kliniske fotos. Dette skal udføres såvel løbende som ved kalibreringsmøder. 3. Delmål/resultater: Effektiviteten i Tandplejen skal fortsat forbedres uden, at kvalitet og serviceniveau belastes. Nærhedsprincippet skal tilgodeses. Medarbejdernes lave sygefravær skal fortsat bevares og gerne reduceres. Handling: På baggrund af Frederiksberg kommunes Sundheds- og sygefraværspolitik har Tandplejen udformet retningslinjer gældende for Tandplejen. Disse skal evalueres i 2013. Alle børnehaver skal tilsluttes busordningen, hvis de fysiske rammer tillader det. 10
4. Delmål/resultater: Den 15.8.2011 gik Tandplejens web-bookningssystem kaldet TandplejeIntra i luften. Det har gjort det nemmere for vores borgere, at have kontakt med Tandplejen. Ved at forældre / de unge selv kan læse deres tandjournal, de kan få lagt dokumenter og beskeder på deres side, de opfordres til at opdatere helbreds oplysninger, de kan se barnets / den unges tandsundhed via et tanddiagram. Tider kan bookes, aflyses eller flyttes. Borgerne får automatisk besked vis sms og eller via e-mail, når det er tid til undersøgelse eller behandling. De får en reminder til en aftale aftenen før. Borgerne har taget vel imod det nye system, via meget positivt respons. TandplejeIntra har medført: nemmere/ hurtigere kommunikation med borgerne, øget service. Forældrene kan følge med i undersøgelser og hvilke behandlinger, der foretages. Forældre kan booke / ændre tider døgnet rundt. mere målrettet behandlingsplaner for det enkelte barn ud fra helbredsoplysninger. vi kan hurtigt og effektiv sende besked ud til mange på en gang. færre udeblivelser: I forhold til andre kommunale Tandplejer har vi en ganske lav udeblivelses procent. For 2012 ligger udeblivelses procenten på kun 6,16 % For de web-bookede aftaler er procenten kun 3,23% Vores sms-system, som er koblet til TandplejeIntra, udsender en sms til de 19 årige, med opfordring til at passe tandlægebesøg, idet de ikke længere kan benytte Frederiksberg Kommunes Tandpleje. Udeblivelses procenten ønskes som minimum bibeholdt. Antallet af web-bookninger for undersøgelse typerne ligger på 48,73% for hele 2012, denne ønskes hævet. 11
At flere opdaterer børnenes helbredsskemaer (7.221 helbredsskemaer er opdateret fordelt på 5.644 børn). At borgerne vedligeholder/ opdatere deres mobilnr./ e-mail adresser. Handling: Have for øje, at borgerne ikke får mere attraktive tider ved telefonisk henvendelse, frem for ved webbookning. At vi fortsat og ved enhver lejlighed beretter om web-systemet. Frederiksberg Kommune har bl.a. udvalgt at markedsføre Tandplejens selvbetjeningsløsning. 5. Delmål/resultater: Kommunikationen med brugerne skal fortsat styrkes. Handling: Hjemmeside med brevkasse skal løbende videreudvikles. Skriftligt materiale skal løbende ajourføres, med mulighed for uddybning på Tandplejens hjemmeside. 6. Delmål/resultater: På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen af forekomsten af erosioner (syreskader) på 12-17 årige skal der udvikles og gennemføres forebyggelsesprogram. Man forventer, at forbruget af læskedrikke, slik mm. vil stige markant og således forventes også en voldsom stigning i forekomsten af erosioner. Disse er nærmest umulige at behandle og bør derfor undgås gennem forebyggelse. Tandplejen vil arbejde for, at forekomsten af erosioner fastholdes på det nuværende niveau. Handling: Forebyggelsesprogram skal implementeres rettet mod såvel de unge som forældrene. 7. Ortomål(regulering): Venteliste skal reduceres. Handling: Reduktion af ventelisten skal gennemføres vha. en fortsat effektivisering af klinikkens arbejdsgange samt vha. frigivne ressourcer, ved at visitationen er blevet uddelegeret til tandlægerne. Det er besluttet i Frederiksberg, at børn og unge med bopæl i andre kommuner ikke på nuværende tidspunkt kan modtage tandpleje i Frederiksberg Kommunes Tandpleje, idet der ses kapacitets pres / mangel. Denne begrænsning forventes, at ville reducere ventelisten, idet en stor %del af den gruppe børn / unge, med bopæl i andre kommuner, som tidligere modtog behandling i Frederiksberg, havde behov for reguleringsbehandling. Endelig skal samarbejdet med Tandlægeskolens afdeling for ortodonti fastholdes og prioriteres højt. 12
Antal flader per barn Antal flader per barn. Opnåede resultater i 2012 Tandsundheden Gennem den årlige indberetning til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register har det været muligt siden 1972 at følge udviklingen af tandsundheden. I lighed med det øvrige Danmark har man observeret en stigende forbedring i sygdomsbilledet hos børnene, men også i Frederiksberg må det konstateres, at udviklingen er stagneret. Figur 2 og 3 viser antallet af flader med huller eller fyldninger per barn i gennemsnit 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 3 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Årstal 1988 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 fra 1988-2012. Figur 2: Antallet af huller og fyldninger per barn fordelt efter alder og registreringsår. Registreringen er foretaget på såvel mælketænder som blivende tænder. Tandsundheden ligger generelt lidt bedre end landsgennemsnittet. Der ses en lille bedring for næsten alle årgange (fig. 2) 7 6 5 4 3 2 1 0 5 år 7 år 12 år 5,16 5,62 5,55 5,76 5,37 4,86 4,66 4,4 4,2 4,2 3,92 3,253,19 3,393,6 3,84 3,75 3,47 3,88 3,68 3,91 3,11 3,783,66 2,8 3,1 2,67 2,972,91 3,16 3,232,78 2,71 2,91 2,34 2,39 2,1 3,222,872,852,632,68 1,51 1,62 1,661,65 1,9 2 2,121,83 2,222,03 1,241,251,09 1,3 1,371,150,86 1,58 1,81 1,72 0,99 0,75 0,84 0,690,47 0,43 0,51 Årstal 13
2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 Figur 3: Antal huller og fyldninger per 5, 7 og 12 årige registreret i 1988-2012. Det er ligeledes vigtigt, at iagttage antallet af flader med huller af en størrelse, der ikke skal bores, men som kræver ekstra overvågning (med god mundhygiejne, kontroller og fluorpenslinger), for at forhindre at de bliver fyldningskrævende. Her ses en mindre fald. Registreringerne (Figur 4) er foretaget på såvel mælketænder, som blivende tænder. Mælketænder Permanente tænder 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 1,12 1,13 1,05 0,96 0,98 0,89 0,8 0,8 0,89 0,85 0,82 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2,01 2,09 2,26 2,18 1,96 1,89 1,86 1,8 1,78 1,88 1,75 Figur 4: Gennemsnitligt antal tandflader per barn / ung, som har afkalkninger og som kræver behandling med andre metoder end fyldninger. Betragtes udviklingen hos de 15 årige gennem årene, ses at % delen af 15 årige, der har huller på glatte flader og kontaktflader efter mange års fald er steget i 1980erne og 1990erne. Dog ses en bedring fra 2000 (Figur 5). Fra 2004 til 2005 ses dog en lille forværring, derefter en forbedring 2005-2008 og igen en lille stigning i 2009, et fald igen i 2010, atter en stigning i 2011 og mindre fald i 2012. % 60 50 40 30 20 10 0 50,4 43,9 15-årige 25,5 24 23,9 25,5 28,5 31,3 30,4 29 28 31,5 31 28,5 28,126,7826,0326,25 22,9 19,819,85 20,8 17,3 21 20,3 Årstal Figur 5: Procentdel af 15 årige, der har huller eller fyldninger på glatte tandflader og kontaktflader. Procentdelen af 15 årige med mere end 12 tandflader med huller eller fyldninger er faldet efter den stigning, der sås i 1999 og 2000.Figur 6. Denne lille gruppe af patienter med mange huller er formindsket markant fra 1978 til 1988. I perioden 2000-2012 ses små stigninger og fald. Disse udsving er formentlig ikke statisk signifikante, men kan skydes til og fra flytning, registrerings vanskeligheder mm. 14
% 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 39,4 24,1 15-årige 7,1 3,6 3,2 4,3 3,6 5,1 4,9 3,7 3,2 4 6,48 3,26 3,3 3,353,36 2,4 2,9 2,3 1,12 2,78 1,21 1,6 0,91 Årstal Figur 6: Procentandel af 15 årige med mere end 12 tandflader med hul eller fyldning. Registreret fra 1977-2012. Det skal nævnes, at med hensyn til gennemsnitlige antal flader med huller per barn i de af Sundhedsstyrelsen udvalgte aldersgrupper, ligger Frederiksberg under landsgennemsnittet for samtlige aldersgrupper. (figur 7). Aldersgrup pe: ( år ) Frederiks berg: (flader) 2008 2009 2010 2011 2012 Landsgennem snit: (flader) 2008 2009 2010 2011 2012 5 0,84 0,69 0,47 0,43 0,51 O,99 0,88 0,85 0,83 0,81 7 2,39 1,90 2,00 1,56 1,81 2,79 2,52 2,32 2,11 2,01 12 2,21 2,03 2,70 1,83 1,72 2,26 2,18 2,11 1,95 1,82 15 1,75 2,02 1,64 1,84 1,49 2,31 2,34 2,14 2,02 1,92 Figur 7: Antal flader med hul eller fyldning per 5, 7, 12 og 15 årige i Frederiksberg og på landsplan i perioden 2008-2012. Cariesfri 3-årige i % År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 År 2006 År 2007 År 2008 År 2009 År 2010 År 2011 År 2012 Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Landstotal Klinikkommuner 90,00 93,28 94,96 94,85 94,48 95,43 96,30 97,82 96,88 97,41 98,28 98,75 88,20 87,18 88,00 88,00 90,22 92,00 92,00 91,89 93,70 93,60 Region Hovedstaden 96,06 92,15 91,56 92,15 91,33 93,33 94,69 95,50 95,61 95,71 96,05 96,69 96,54 Figur 8: Antal cariesfri 3-årige i %. Det ses af figur 8 at: Målet med 96 % cariesfri 3 årige på Frederiksberg er nået. Tallet er højere end såvel i Københavns Kommune som i landet som helhed. Målet at 67% af de 6 årige skal være cariesfri, er til fulde opfyldt, idet 83,02% 6årige har cariesfrie mælketænder. Målet at 70% af de 12 årige skal være cariesfri er ligeledes opfyldt, idet 78,48% af denne aldersgruppe er cariesfrie. 15
Liter % 10 8 6 4 2 7,6 8 7,24 7,17 6,43 6,05 5,29 5,2 4,77 5,61 3,03 1,94 2,7 2,47 5 årige 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Årstal Figur 9: Antal 5 årige i Frederiksberg der har approximalcaries i primære kindtænder. Approximalcaries i primære tænder ses af figur 9 at være faldet fra 7,6 i 1999 til 1,94 i 2010, men er dog steget til 2,7 i 2011. Tandplejen har ført en kampagne for brug af tandtråd ved plakater og brochurer i børnehaverne og ved direkte påvirkning af forældrene på klinikken. Tandsundheden er under pres da, der er et stigende forbrug af slik og læskedrikke i Danmark, som formodes at slå igennem i et storbys område som Frederiksberg, og som udgør en trussel mod tandsundheden. Se figur 10. 1 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 102,8 83,4 89,6 92,8 98,4 99,6 99,7 100 91,3 72,3 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2007 Figur 10: Forbrug af læskedrikke pr. indbygger i Danmark (liter/år) Erosioner/syreskader Forbruget af læskedrikke kan også være årsag til syreskader på tænderne, som har en stigende forekomst. Tandplejen udførte i 2007 en registrering af forekomsten, der viste, at omkring 15% af de 12 til 17 årige havde tanderosioner af varierende sværhedsgrad. Resultaterne blev præsenteret på Forskningens dag i april 2008, og der var stor interesse fra såvel den trykte presse som TV. Derefter er der i 2009 afholdt fokusgruppemøder med repræsentanter fra aldersgruppen, samt udført en spørgeskemaundersøgelse i 8 klasserne. Dette afslører, at der er vid udstrækning, er tale om, at det er forældrene, der indkøber drikkevarerne. I samarbejde med Samvirke blev der foretaget en interview undersøgelse af ca.1.003 voksne. Undersøgelsen bekræftede, at det i vid udstrækning er forældrene, der indkøber børnenes sodavand. På den baggrund blev informationsmateriale udformet og tilsendt forældre til 12-17 årige. Resultaterne af dette vil danne baggrund for det videre arbejde. 1 Faldet i brug af læskedrikke fra 2000 til 2001 skyldes at læskedrikafgiften fra 1. januar 2001 blev hævet med 65 % - Samtidigt steg grænsehandlen og den illegale import, så mængden formodes reelt at være uændret. 16
Behandlinger I 2012 er der i Frederiksberg Kommunes Tandpleje blandt andet udført: 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Forebyggende behandlinger: 12.311 12.312 12.885 13.433 14.007 13.855 14.381 13.509 Fyldte tandflader/ tænder 7.770 7.125 **4.037 6.297 5.969 6.023 6.008 5.251 Rodbehandlinger: 274 254 257 179 209 214 206 174 Lokalbedøvelser / lattergas: 4.235 3.854 3.616 3.798 3.462 3.419 3.398 2.921 Behandling af nye tandskader: 409 345 335 155 183 161 167 177 Røntgenoptagelser * 4.279 3.950 4.084 4.673 5.250 5.477 5.518 5.169 Figur 11: Udpluk af udførte behandlinger i 2004-2012. * Dertil kommer røntgenoptagelser foretaget på Tandreguleringsklinikken. ** Ved overgang til den nye version af den elektroniske journal var der i 2007 kun muligt at tælle fyldninger - ikke fyldte flader. Desuden skal det nævnes, at den nye journalversion er meget følsom over for upræcis journalskrivning i forbindelse med statistikberegninger. Det kan forklare faldet i 2012, hvor der i perioder var ansat vikarer, uden forhåndskendskab til det følsomme journalsystem. Tandregulering I 2011 har 26,4% af de 15 årige modtaget tandreguleringsbehandling. Det stigende børnetal mærkes nu også tydeligt på tandreguleringsområdet. Elektronisk journal og digitalrøntgen For at effektivisere Tandplejens administration og sikre kvaliteten i patientbehandlingen har Tandplejen indført elektronisk journal på samtlige klinikker, ligesom der er installeret digitalrøntgen på samtlige klinikker. Der er i 2012 forgået en fortsat udvikling af journalen, og den ny version (TK2). Digitalrøntgen medførte nedsat stråledosis samt miljømæssige forbedringer. Der arbejdes fortsat med at forbedre kvaliteten af de digitale røntgenbilleder, og skannerne er blevet udskiftet på alle klinikker. På tandreguleringsklinikken er et digitalt analysesystem, der kan anvende digitale billeder, blevet taget i brug i 2008 og videreudviklet i 2009, 2010, 2011 og 2012. Samarbejde med nøglepersoner omkring børnene Det etablerede samarbejde med sundhedsplejerskegruppen er godt. Tandplejen overvejer i øjeblikket forskellige muligheder for kontakt med spædbørnsgruppen. Samarbejdet med vuggestuerne er siden 2004 blevet udbygget ved, at Tandplejen har medvirket ved mange forældremøder. Der fortages tandundersøgelse af småbørn i vid udstrækning i Tandbussen, der kører ud til børnehaverne. For skolebørnene har Tandplejen fortsat mulighed for at tilgodese nærhedsprincippet, idet der er tandklinikker på alle kommunens skoler. Dette nærhedsprincip er til stor gavn for børnene, de unge, deres forældre samt skolernes og tandplejens personale. 17
Danmarksrekord i Tandbørstning blev slået den 12. september 2012 Med udgangspunkt i det gode og velfungerende samarbejde mellem de engagerede ledere og medarbejdere på kommunens skoler og tandplejens personale, deltog ikke mindre end 5.515 skolebørn fra samtlige skoler i Frederiksberg i det landsdækkende forsøg på at slå Danmarksrekord i tandbørstning den 12.september 2012. Alt i alt deltog 58.504 børn fordelt på mere end 50 kommuner. Den tidligere Danmarksrekord i tandbørstning blev sat i Esbjerg i 2007, hvor 14.046 børn børstede tænder samtidig. Tandplejen ønskede, at sætte fokus på, at det der holder tænderne sunde, er den daglige tandbørstning med fluortandpasta. Børn og unge har brug for at lære god tandbørstning, så de kan mestre at børste tænderne rene hele livet. Det kræver sunde og velfungerende tænder, at kunne blive ved med at tygge sund og nærende mad og samtidig giver rene tænder et dejligt smil og et godt selvværd. Tandplejen ønskede således, at styrke den enkeltes evne til at håndtere sin livsstil og fremme det gode liv. Undersøgelser viser, at det er meget vigtigt for indlæringen i skolen, at børnene dagligt indtager sund og nærende kost og drikke. Der var stor pressedækning både på landsdækkende tv og i den skrevne presse. Efterfølgende vandt 7B på La Cours skolen 10.000 kr. som de valgte at bruge på en klasseudflugt. Torsdag den 18. oktober 2012, 13:02 Vindere: Det er slet ingen dårlig idé at børste sine tænder. Det vil 7. B fra Skolen på La Cours Vej sikkert skrive under på. De har nemlig deltaget i en konkurrence i forbindelse med Mundsundhedsdagen den 12. september og vundet en konkurrence. På dagen skulle 69.000 børn sætte Danmarksrekord i tandbørstning, og det var Colgate der stod bag konkurrencen, der lovede en klassefest til 10.000 kroner som præmie. Målet med arrangementet var i samarbejde med De Offentlige Tandlæger at sætte fokus på mundhygiejne og at gode mundhygiejne vaner grundlægges i barndommen. Colgate sponsorerede tandbørster, tandpasta, informationsmateriale og klassefesten, til eventen som De Offentlige Tandlæger stod for at organisere. Eventen blev en stor succes især her på Frederiksberg, hvor 7.B og deres klasselærer Niels Retoft vil bruge pengene på en tur til Flakfortet, hvor dagen bl.a. skal byde på puslespil på væggen, frokost og skattejagt på øen. Internat om den anerkende samtale I 2012 havde tandplejens personale fokus på den anerkende tilgang, både til børnene / de unge, deres forældre og mellem kollegerne. Tandplejen havde dels et heldagskursus dels et to dages internat med eksterne foredragsholdere. Personalet vil i 2013 og fremadrettet arbejde med nogle af de metoder, der blev præsenteret ved disse dage. Det er tandplejens ønske, at bevare og udbygge det gode tillidsforhold og de trygge rammer, som vores brugere oplever. Dette er meget vigtigt for gennemførelsen af de forskellige sundhedsydelser tandplejen dagligt leverer. 18
På grund af den decentrale struktur, er det ligeledes meget vigtigt, at personalet mødes og udveksler ideer, udfordringer og holdninger, så personalet hele tiden støtter og hjælper hinanden samt udvikles. Disse dage for det samlede personale er derfor meget vigtige, for den enkelte medarbejder, sammenhørigheden og udviklingen af tandplejen. Aftale med Rigshospitalet vedrørende tandbehandling af børn og unge med cystisk fibrose I 1999 indgik Tandplejen aftale med Rigshospitalets Cystisk Fibrose Center. Børn og unge fra det øvrige Danmark, der kommer til månedlig kontrol på Cystisk Fibrose Centret, tilbydes tandbehandling på Frederiksberg kommunes tandklinik på Sofus Francks Vænge. Hjemkommunen afholder udgiften, idet der indgås aftale med Tandplejen. Ordningen har baggrund i særlig rent vand i klinikkens units. Vandet kontrolleres løbende af Københavns Tandlægeskole. Der er pr. 1.1.2013 indgået aftale vedrørende 26 børn fra 19 forskellige kommuner. Opfølgning af Brugerundersøgelse Tandplejen udførte i 2001 en brugerundersøgelse. Resultatet viser, at Tandplejens corporate image (hvor kendt og hvor positiv kendt Tandplejen er målt på en skala fra 0 5) er 4,06 svarende til Lego. Tandplejen blev meget positivt bedømt, og det skyldtes først og fremmest tre forhold: - Imødekommende og pædagogisk personale. - En rar og hyggelig atmosfære. - Grundig og omhyggelig Tandpleje. De associationer, som de interviewede brugere fik, når de tænkte på Tandplejen, ligger langt fra det, mange voksne tænker i forhold til deres tandlæger. Associationer som imødekommende, atmosfære, hyggeligt og rart, fyldte meget i bevidstheden. Personalet er tillidsvækkende og venlige, og såvel forældre som børn er trygge, når børnene besøger kommunens tandklinikker. Tandplejen havde et meget solidt udgangspunkt for det videre arbejde, og satser fortsat på at forbedre kommunikationen med hjemmene. Undersøgelsen viste nemlig også, at den mundtlige kommunikation var fuldt tilfredsstillende, men ikke den skriftlige. Ligeledes var tandplejens hjemmeside i 2001 både ukendt og ubenyttet. Tandplejen har i 2005 og 2006 arbejdet med at forbedre følgende områder: - Tandplejens hjemmeside med brevkasse er blevet udbygget. Dette er bl.a. sket ved anvendelse af instruktionsvideoer fra den cd-rom, som Tandplejen har udviklet i samarbejde med Colgate, diverse pjecer kan nu downloades fra hjemmesiden mm. - Den skriftlige kommunikation: Der er arbejdet videre med at revidere og nyfremstille Tandplejens pjecer og servicedeklaration, der anvendes i kommunikation med hjemmet. Senest er flere af vores pjecer blevet revideret, således at de passer ind i kommunens format. - Tidlig kontakt til småbørnsforældre. Tandklinikken for Småbørn har forestået forældremøder i vuggestuer, i dagplejen, samt i mødre- og fædregrupper. - Der er afholdt informationsforedrag for nytilflyttede fremmedsprogede brugere. - Et nyt rykkersystem afprøves med vellykket resultat. 19
I 2007 udførte Tandplejen en opfølgning af brugerundersøgelsen fra 2001. Denne undersøgelse viste, at 84% nu er meget tilfredse eller tilfredse. En yderligere stigning fra 81% i 2001. Den markante fremgang er, at de meget tilfredse er steget fra 27% til 40%. Samtidig er tilfredsheden med Tandplejens skriftlige materiale steget markant hos brugerne. Tilfredsheden gælder både mængden og erindringen om at have modtaget materialet. Tandplejen arbejder fortsat på at fastholde den høje tilfredshed hos brugerne. Samarbejde med Zoologisk Have Tandplejen har gennem en årrække samarbejdet med Zoologisk Have ved Frederiksberg dagene. På baggrund af dette samarbejde udgav Tandplejen en lærebog om mennesketænder og 7 vilde dyrs tænder. Bogen blev fremstillet med økonomisk støtte fra Frederiksberg Fonden. Udgivelsen blev fejret d. 17 november 2006 i Zoo blandt gæsterne var borgmester Mads Lebech og Sundhedschef Ane Bendix. Bogen blev uddelt til alle børn i Frederiksberg fra 0 til 5 klasse. Bogen bliver nu uddelt til 0-klasse eleverne, og den bliver anvendt i undervisningen i 0-klasserne. Bogen er på opfordring blevet oversat til engelsk i 2009. I 2012 fik en gruppe børn på et børnehjem i Kenya mulighed for at modtage den engelske oversættelse af bogen. Dette samt nogle tandbørster gjorde en stor forskel for de mange børn på hjemmet. Lov om ændring af sundhedsloven nr. 1259 af 18. december 2012 I perioden 1.1.2004 31.12.2012 var der ifølge loven en fritvalgsordning for tandpleje for de 0-17 årige. Som følge af lovændring af sundhedsloven nr. 1259 vedtaget den 18.12.2012 er der fra den 1.1.2013 ikke længere fritvalg for de 0-15 årige. Denne aldersgruppe tilbydes således vederlagsfri tandpleje i den kommunal tandpleje i sin bopælskommune. Ønskes dette ikke, er der 100% egenbetaling, hvis man benytter privat praktiserende tandlæge. De 16 og 17 årige kan, som hidtil, modtage vederlagsfri tandpleje i den kommunale tandpleje i sin bopælskommune eller hos privatpraktiserende tandlæge. Tandplejen har således i december 2012 informeret de involverede børn og unge samt deres forældre. Brugere af omsorgstandplejen har i samme periode haft mulighed for en fritvalgs ordning. Denne ordning er ved lovændringen ophævet. Det vil sige, at borgere, der er berettiget til omsorgstandpleje, kan vælge at modtage den kommunal omsorgstandpleje for kr. 470 i 2013 eller vælge at fortsætte med sygesikringstilskud hos en privatpraktiserende tandlæge. 20
Service og kvalitet Kvaliteten i Tandplejen for Børn og Unge i Frederiksberg Kommune, sikres ved i alle forhold at følge Sundhedsstyrelsens regler på området, samt ved at anvende godkendte behandlingsprincipper og materialer, der anbefales af Tandlægeskolerne. Information og kontakt Tandplejen prioriterer information og kontakt til hjemmet højt, og hjemmet er altid velkommen til at kontakte Tandplejen. Pårørende er ligeledes altid velkomne til at følge barnet til tandbehandling - også efter skolestart. Den første information om Tandplejen sker umiddelbart efter fødslen. Sundhedsplejerskerne udleverer Barnets bog til hjemmet, og heri findes bl.a. information om tandfrembrud og tandpleje. Den første systematiske kontakt finder sted, når barnet er ½ år, ved at Tandplejen sender en informationspjece, samt en tandbørste til hjemmet. Barnet indkaldes første gang til besøg på spædbørnstandklinikken ved 2 års alderen sammen med forældrene. Ved 3 års alderen fortsætter barnet på den tandklinik, hvortil en evt. daginstitution er tilknyttet. Hvis barnet passes i hjemmet, sker tilknytningen automatisk til skoledistriktets tandklinik. I mange daginstitutioner foretages undersøgelser af børnene i Tandplejens mobilklinik (Tandbussen). Når barnet starter i skole fortsætter tandplejen på skolens tandklinik. Hvis det drejer sig om skoler uden tandklinik fortsætter tandplejen på den klinik, skolen er tilknyttet. Alle børn i 11-13 års alderen undersøges for tandstillingsfejl. Hjemmet kan se, resultatet af undersøgelsen i web journalen. De børn der har behov for tandregulering, henvises til en af Tandplejens specialister i tandregulering. Ved 16 års alderen sendes information til hjemmet om valgfrihed mellem vederlagsfrit, at fortsætte på kommunens klinikker eller hos privat praktiserende tandlæge. Hvis der på noget tidspunkt opstår ønske om at skifte til en anden af kommunens klinikker, er dette muligt ved henvendelse til sekretariatet. Ved 18 års fødselsdagen, når det kommunale tandplejetilbud slutter, tilstræbes automatisk overførsel til privat praktiserende tandlæge, så den systematiske tandpleje kan fortsættes. Dette sker ved, at den unge printer sin tandjournal og medbringer den ved første besøg hos den privatpraktiserende tandlæge. Ved 19 års alderen sender Frederiksberg Kommunes Tandpleje en SMS til de unge for at minde dem om, at de selv skal sørge for at bestille tid hos den privatpraktiserende tandlæge. 21
Klinikkernes åbningstid Klinikkerne er generelt åbne på skoledage fra kl. 8-15. Efter behov har klinikkerne åbent en dag om måneden til kl. 18.00. Tandreguleringsklinikken holder nu åbent 2 gange om måneden til kl. 17.45. Nødbehandling Tandskader og tandsmerter, der opstår i klinikkernes åbningstid, behandles med det samme. Uden for åbningstiden kan behandling ske hos privat praktiserende tandlæge, Tandlægevagten, Oslo Plads 14, København Ø eller på skadestue. Tandplejen betaler for nødbehandling, der ikke kan vente til kommunens klinikker åbner. Den forebyggende tandpleje Forebyggelse er en vigtig del af tandplejetilbuddet. Der foretages dels holdningsbearbejdning, for at få brugere og nøglepersoner til at forstå vigtigheden af at tage ansvaret for egen sundhed, at bevare tænderne sunde og at spise sund kost. Desuden foretages der færdighedsindlæring vedrørende tandbørstning og tandtråd. Den forebyggende tandpleje omfatter dels individuel forebyggelse i forbindelse med det enkelte barns besøg på tandklinikken, dels gruppeundervisning i klasserne på udvalgte klassetrin. Tandplejen er endvidere involveret i aktiviteter vedrørende sundhedsfremme på kommunens skoler. Tandplejen deltager også i forældremøder i vuggestuer, børnehaver og på skoler. Hertil kommer forskellige tilbud til grupper med særligt behov f.eks.: Ekstra undervisning i tandbørstning og sund kost af særligt udsatte gruppe af børn f.eks. på skoler med socialt tungt klientel. Undervisning og instruktion i mødre- og fædregrupper eller legestuer med mange indvandrere, der har en anden tandplejetradition end danskere. Senest har Tandplejen også deltaget i et arrangement på biblioteket. I 2004 har Tandplejen udviklet instruktionsvideoer for forskellige aldersklasser. Disse findes på en cd-rom, som udleveres på klinikkerne. Udviklingen er sket i samarbejde med Colgate. I 2005 har Tandplejen øget vores forebyggelsesaktiviteter overfor indvandrergruppen. Der er udviklet en del informationspjecer i samarbejde med Zendium. Som tidligere vil der fortsat være fokus på tandtråd. I 2007 har Tandplejen samlet informationsvideoer på 17 sprog på en DVD. 22
Målgruppen er småbørnsforældre med fremmed etnisk baggrund, og med vanskeligheder i at forstå informationerne på dansk. I 2007 er der udført en registrering af forekomsten af erosioner hos 12 til 17årige. På dennes resultater er der afholdt fokusgruppemøder i 2008. Det videre forløb med udformning af hensigtsmæssigt forebyggelsesmateriale sker på denne baggrund. Bilag 3 og 4 viser tandplejens forskellige forebyggende tiltag Behovstandpleje Den mangeårige forebyggende indsats har medført en stærkt forbedret tandsundhed hos børn og unge i Frederiksberg. Således havde et barn i 1978 i 1. Klasse gennemsnitlig 11,5 tandflade med hul, mod kun 2,0 tandflade i 2010. Den væsentligt forbedrede tandsundhed har medført behov for tilpasning af ressourcefordeling, således at såvel den forebyggende som den behandlende tandpleje gennem de senere år er blevet mere individualiseret og tilpasset det enkelte barns behov. Behovstandpleje indebærer bl.a. at kun de færreste børn indkaldes til tandeftersyn hvert halve år. En stor del af børnene har nu kun behov, for at få tænderne efterset ca. hver 14.mdr. Til gengæld har omkring 20 % af børnene behov, for at få tænderne undersøgt / behandlet langt oftere. Ved at indkalde disse børn 3-6 gange årligt, forsøger Tandplejen at hindre, at der udvikler sig huller eller andre tandsygdomme. Samtidig prøver man, at motivere det enkelte barn til at passe sine tænder godt, og til at indlære en god mundhygiejne og gode kostvaner. Tandbehandling af speciel karakter En del børn og unge har brug for tandbehandling af speciel karakter. Derfor er der i Tandplejen ansat tandlæger, der er særligt rutinerede vedrørende bestemte behandlinger. Det drejer sig især om Tandplejens specialist i tandregulering. Ca. 25 % af børnene har så alvorlige tandstillingsfejl, at de har behov for en tandreguleringsbehandling. Tandregulering og visitation foretages i overensstemmelse med Sundhedsministeriets regler, der er fastsat i Bekendtgørelse nr. 727 af 5 juni 2007 om tandpleje. Ved hjælp af EDB- program vedrørende tandregulering fastsættes bedste behandling og behandlingstidspunkt. Andre tandlæger har stor erfaring vedrørende f.eks. kirurgi, bidfunktionsbehandling, krone- og brofremstilling. Ligeledes indkaldes de små børn omkring 2 års alderen til 1. tandeftersyn på Kommunens specialklinik for småbørn. 23
Tilvænning til tandbehandling For at forebygge tandlægeskræk foretages tilvænning før egentlig behandling. Hvis tilvænningen ikke lykkes, kan det være nødvendigt at udskyde behandlingen, hvis det skønnes tandsundhedsmæssigt forsvarligt. Behandlinger Alle behandlinger herunder forskellige former for bedøvelse foregår efter moderne anerkendte principper/teknikker og med tidssvarende godkendte materialer. Hygiejne Tandplejen steriliserer alle brugte instrumenter også alle roterende instrumenter (boremaskiner) mellem hver patient, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, for at minimere smitterisikoen vedrørende f.eks. hepatitis, HIV og herpes. Efter Seruminstituttets anbefalinger udskiftes autoklaver efter behov til vakuum autoklaver, der sikrer, at også hulrum i instrumenterne steriliseres. Udstyr Udstyret på klinikkerne tilstræbes konstant at være tidssvarende, såvel for at kunne tilbyde den bedst mulige behandling, som for at sikre personalet gode arbejdsstillinger. Endelig er der af miljøhensyn installeret filtre ved alle boremaskiner, så amalgamaffald ikke udledes i spildevandet. Tandlægekonsulentfunktionen Fra 1.1.1996 er der indgået aftale mellem kulturdirektoratet og socialdirektoratet om Tandplejens varetagelse af tandlægekonsulentfunktionen vedrørende hjælp til tandbehandling efter Lov om aktiv socialpolitik og Pensionsloven. I 2012 har Tandplejen behandlet ansøgninger, på i alt kr. 10.287.977, om tilskud til tandbehandling i henhold til blandt andet Lov om social service og Lov om social pension. Fra 1.1.2007 overgik regionstandplejen og tilskud til patienter med særlige behov til Region Hovedstaden. Ved at indstille en fagligt forsvarlig, billigere løsning er ansøgningerne i gennemsnit blevet reduceret med 55 % (sparet 5.660.007 kr.) Fra 1.9.1997 blev konsulentaftalen udvidet således, at den også omfattede den lovpligtige omsorgstandpleje. Denne overførtes helt til Den kommunale Tandpleje 1.1. 2007, for atter at skilles fra Børne- Ungetandplejen per 1.1.2009. Herefter trådte den tidligere konsulentaftale i kraft på ny. Fra 1.1.2003 omfatter samarbejdet med socialdirektoratet ligeledes assistance ved besigtigelse i klagesager, hvor voksne patienter klager over behandlinger udført af privat praktiserende tandlæger. Dette overgik til Region Hovedstaden 1.1.2007 24
Omsorgstandplejen Omsorgstandplejen er ifølge Sundhedslovens 131 og 132 samt tilhørende bekendtgørelser og retningslinjer en lovmæssig forpligtigelse for kommunen. Personkreds Kommunalbestyrelsen skal således tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje (omsorgstandpleje)til personer over 18 år, der på grund af kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Loven sigter mod, at omsorgstandplejetilbuddet ydes til personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp i almindelige daglige funktioner eller for egentlig plejehjem/plejebolig. Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor i ældrebolig/ plejehjem og modtager alderspension. Visitation. Borgerne skal visiteres til ordningen, ligesom der regelmæssigt skal foretages en konkret individuel revisitation. I Frederiksberg er det besluttet, at visitationen /re visitationen skal ske på udførerniveau. Personalet på plejehjemmene/plejeboligerne eller i hjemmeplejen står således for visitationen. Økonomi Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at borgeren selv skal betale en del af udgiften til tandplejen. Dette er politisk besluttet i Frederiksberg. Den maksimale egenbetaling fastsættes centralt og i 2013 udgør denne kr.470 uanset hvor mange tandplejeydelser, den enkelte borger får lavet. Hele udgiften til selve behandlingen/ omsorgstandplejen afholdes af kommunen. Personalet i omsorgstandplejen I Frederiksberg er det politisk besluttet, at opgaven løftes i et samarbejde af kommunalt ansatte klinikassistenter og tandplejere samt privatpraktiserende tandlæger/tandteknikere. Det er dog samlet set et kommunalt tilbud og ansvar. Overtandlægen for Børne- og Ungetandplejen havde tidligere det faglige og administrative ansvar for Omsorgstandplejen, men i forbindelse med Frederiksberg Kommunes organisatoriske omstruktureringer i 2009 blev Børne- og Ungetandplejen flyttet til Børne- og Ungeområdet, mens Omsorgstandplejen forblev i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Tidligere havde Omsorgstandplejen til huse i Kredsens Hus, men da dette plejehjem blev lukket, blev den behandlende del af Omsorgstandplejen flyttet til tandklinikken på Finsensvej 9 (Børne- og Unge Tandplejens tandklinik). På denne måde kunne bl.a. sterilisationen og andre faciliteter benyttes af Omsorgstandplejens personale. Den administrative medarbejder i Omsorgstandplejen blev flyttet til Børne- og Unge Tandplejens sekretariat. Fra den 1.1.2013 er tandplejen igen samlet under den kommunale tandpleje under ledelse af overtandlægen. Rent fagligt vil det være en stor gevinst. Idet brugerne i Omsorgstandplejen typisk er risikopatienter og /eller patienter med et komplekst behov for diagnostik og behandling, er det meget vigtigt, at personalet i Omsorgstandplejen kan få faglig sparring dagligt med en tandlæge. Desuden ses der ofte andre orale lidelser (f.eks. Mundslimhindelidelser) samt akutte behandlingskrævende tilstande, og det bør således være en tandlæge, der har det overordnede faglige ansvar for Omsorgstandplejen. 25
Det eksisterende samarbejde mellem SSA og tandplejen skal fastholdes, da SSA fortsat varetager forpligtigelser i forbindelse med bl.a. Visitation til tandplejen, både ny og revisitation Den daglige mundhygiejne og mundpleje At følge borgeren til og fra tandplejen samt at lifte/forflytte borgeren og yde generel omsorg ved besøg af tandplejen. Befolkningsprognosen på Frederiksberg viser fortsat stigning i gruppen af borgere på 65 år eller mere i de kommende år (Figur 12). 19.500 19.000 18.500 18.000 65-99 årige 17.500 17.000 16.500 16.000 17.489 17.281 17.098 16.855 16.582 16.250 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Figur 12: Forventede antal 65-99 årige med bopæl på Frederiksberg til år 2017 på baggrund af prognosetal udarbejdet af ØD. Mål for omsorgstandplejen i 2013 1. Delmål /resultater: I 2013 og de kommende år vil der blive sat øget fokus på visitationen af borgere til omsorgstandplejen. Ved at øge fokus samt pga. det stigende antal af borgere over 65år i Frederiksberg, må man forvente, at antallet af brugere af omsorgstandplejen vil stige markant. Handling: Der er nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, med sundheds- og omsorgschefen, en plejehjemsforstander, overtandlægen og dennes stedfortræder. Arbejdsgruppen skal udarbejde retningslinjer for at få identificeret de rette brugere. Muligheden for at indføre spørgsmålet om tandpleje ved indflytningssamtaler på plejehjem drøftes, med henblik på at sikre, at borgeren enten fastholder kontakt til egen privatpraktiserende tandlæge eller får tilbud om at indgå i omsorgstandplejen. 2. Delmål /resultater: Man ønsker, at optimere snitfladerne mellem omsorgstandplejen og hjemmesygeplejen samt plejeboligerne, for at sikre de rette borgere får tilbudt omsorgstandpleje. 26
Handling: Der er igangsat et arbejde, der skal optimere snitfladerne mellem omsorgstandplejen og hhv. hjemmesygeplejen og plejeboligerne, ligeledes med henblik på at få identificeret de rette brugere. Der arbejdes desuden på at forbedre de arbejdsgange, der inkluderer borgerne i omsorgstandplejen. 3. Delmål /resultater: Synliggøre omsorgstandplejen for mulige brugere og deres pårørende Handling: Der arbejdes på at informere om omsorgstandplejen i de sammenhænge, som virker naturlige for borgerne. Dette kan f.eks. være på plejeboligernes hjemmeside på kommunens internet. De trykte brochurer om omsorgstandplejen skal revideres. Specialtandplejen i 2013 Specialtandplejen er ifølge Sundhedslovens 133 og 134 samt tilhørende bekendtgørelser og retningslinjer en lovmæssig forpligtigelse for kommunen. Personkreds. Kommunalbestyrelsen skal således tilbyde et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m. fl. der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og unge tandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Loven sigter mod, at specialtandplejetilbuddet ydes til personer, med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Målgruppen har primært en psykisk funktionsnedsættelse, men ofte fysiske tillægshandicaps. Det er karakteristisk for målgruppen, at personerne ofte har behov for omfattende sygepleje- eller pædagogiskbistand. En del af målgruppen vil være indlagt på psykiatriske hospitaler, tilknyttet distriktspsykiatriske ordninger/ boformer efter serviceloven eller regionale almene ældreboformer. Herudover skønnes visse personer med cerebral parese, autisme og andre med betydelig og varig funktionsnedsættelse f.eks. hårdt ramt sklerosepatienter at have brug for specialtandpleje. Visitation. Visitationen til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse af borgerens evne og mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud. Denne bedømmelse bør foretages af en fagperson, der har jævnlig kontakt med borgeren og kendskab til dennes funktionsnedsættelse, og som har ansvaret for den pågældende person. Personer, som har ophold i kommunale eller regionale boformer efter serviceloven 12 eller i kommunale eller regionale ældreboliger efter lov om almene boliger m.v.16, der enten er etableret af kommunen eller regionen efter aftale med kommunen, kan henvises direkte til specialtandpleje af den ansvarlige pædagogiske eller sygeplejefaglige leder ved botilbuddet. Økonomi. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at borgere over 18 år selv skal betale en del af udgiften til tandplejen. Den maksimale egenbetaling fastsættes central og i 2013 27
udgør denne kr. 1745. Kommunalbestyrelsen kan dog maksimalt opkræve en betaling af den enkelte borger, der svarer til patientens egenbetaling i praksistandplejen. (Dvs. forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af 65 i Sundhedsloven).Hele udgiften til selve behandlingen/ specialtandplejen afholdes af kommunen. I Frederiksberg købes specialtandplejeydelsen af Københavns kommune. Specialtandplejens mål for 2013 1. Delmål / resultater: Fastholdelse af samarbejdet mellem SSA og Tandplejen til gavn for brugerne Handling: Det eksisterende samarbejde mellem SSA og tandplejen skal fastholdes, efter sammenlægningen af kommunens tandplejeydelser under den kommunale tandpleje. SSA vil fortsat have forpligtigelser i forbindelse med bl.a. ny og revisitation, idet visitationen bør udføres af fagfolk, der jævnlig har kontakt med borgerne og som har kendskab til deres funktionsnedsættelse. Tandpleje for socialt udsatte (hjemløse) i 2013 Frederiksberg Kommune har, efter ansøgning, fået del i SATS puljemidlerne fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelsespulje til opsøgende tandpleje for socialt udsatte. Projektet, der varer tre år, er et tværgående samarbejde mellem tandplejen og personalet i SSA. Det er forankring i SSA under Socialudvalget. Projektet går i tråd med hjemløsestrategien og man ønsker bl.a. at bekæmpe ulighed i sundhed. Selve tandplejen med forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering samt behandling udføres af den kommunale tandplejes personale. Tandplejen foregår i den mobile tandklinik, som anvendes til dette formål en gang om ugen. Personkreds Borgere som er særligt socialt udsatte. Visitation Visitationen foretages af Støtte-kontaktpersoner og andre medarbejdere, der kommer i kontakt med målgruppen, disse medarbejdere skal motivere og støtte målgruppen til en bedre tandsundhed. Indsatsen er således både opsøgende og behandlende. Økonomi Tandplejen for de socialt udsatte, der er visiteret til ordningen, vil være vederlagsfri for den enkelte. Pengene fra SATS puljen bør dække drifts omkostningerne. Udstyr fra den kommunale tandpleje bruges i det omfang, det er muligt. Derudover har den kommunale tandplejen under børne- og unge udvalget samt Sundheds- og omsorgsområdet under sundheds- og omsorgsudvalget stået for de investeringer, der har været nødvendige, så projektet kan gennemføres. 28
Mål for tandplejen for socialt udsatte i 2013 Det overordnede mål er at øge målgruppens egne evner til handling og til at gribe forandrende ind i forhold til tand- og mundsundhed. Gennem positive oplevelser med tandbehandling er det målet med projektet, at give borgerne den oplevelse, at tandbehandling er en hjælp og indsatsen værd. Opbygning af et solidt tillidsforhold mellem tandbehandlingsteam og borgeren opfattes som en grundlæggende præmis, hvorved en eventuel tandlægeskræk reduceres. Desuden skal borgerne nå et niveau for sund tandstatus, hvor det opleves relevant og nyttigt at etablere / opretholde forebyggende vaner i forbindelse med tand- og mundsundhed. Det endelige mål er, at borgeren i fremtiden skal kunne integreres i den almindelige voksentandpleje i privat praksis. 1. Delmål / resultater: At nå ovenstående mål vil være en proces i tæt samarbejde mellem borger, tandbehandlingspersonale og støttepersonen. Et delmål for projektet er således, at der mellem den kommunale tandpleje og de sociale indsatser oprettes et tæt samarbejde, hvori der arbejdes på at nå ovenstående mål. 2. Delmål / resultater: Desuden er et delmål at afhjælpe borgernes ofte massive tandproblematikker. Dette både i form af smertereduktion, forbedring af mundens funktionsniveau samt, hvor det i forhold til borgerens funktionsniveau og dennes udholdenhed er muligt, at give borgerne smilet tilbage. Herved forventes, at borgerens generelle sundhed og oplevet livskvalitet øges. Gennem sund og funktionel tandstatus øges den generelle velbefindende via mulighed for indtagelse af varieret mad. Et smil, der viser dårlig tandstatus, er ofte stigmatiserende, og det personlige selvbillede forbedres med et præsentabelt smil. Herved øges selvagtelsen hos den enkelte borger og det vil desuden øge borgerens mulighed for at indgå i nye sociale sammenhænge. Arbejdsmiljø og Personalepolitik Arbejdsmiljø Tandplejen arbejder løbende med arbejdsmiljøet, således at vi overholder lovgivningen og de forskellige standarder for at drive tandpleje. Det fysiske arbejdsmiljø På baggrund af arbejdsplads-vurderingen, der blev foretaget i sikkerhedsorganisationens regi i 1996, 1998, 2001, 2003 (og revideret i 2004 og 2005), i 2006, 2010 samt 2012 er mange forhold blevet forbedret. De fysiske rammer er generelt tilfredsstillende, dog er der på nogle klinikker mangler af forskellig art. Det drejer sig væsentligst om beskedne fysiske rammer. Dette søges tilgodeset ved hensigtsmæssigt udstyr. Endvidere er alle klinikker udstyret med rumventilation. Kemisk fordesinfektion af instrumenterne er blevet erstattet med forbehandling i mikrobølgeovne eller installation af dentale opvaskemaskiner. 29
For at sikre medarbejderne mod smitte og arbejdsskader tilbydes vaccination mod hepatitis, samt personlige værnemidler, som handsker og mundbind. En stor del af personalet blev i 2002 revaccineret, da det var 10 år siden 1. vaccinationsrunde. Alle ikke brillebærende ansatte tilbydes beskyttelsesbriller, som skal bæres, når der anvendes roterende instrumenter. Ligeledes indrettes EDB - arbejdspladser, så de opfylder EU- direktiv herom. Det fysiske arbejdsmiljø tilgodeses desuden ved, at der er indført digitalrøntgen, idet fremkaldning og bortskaffelse af dertil hørende væsker undgås. I december 2003 besluttede Tandplejens sikkerhedsorganisation og Med udvalg at Tandplejen skal være røgfri fra 1.1.2004. Det psykiske arbejdsmiljø Børn og forældre kan have urealistiske høje forventninger til behandlingssituationer, ligesom kulturelle og sproglige barrierer kan være psykisk belastende. Kravet om højt serviceniveau kombineret med kravet om ekstrem præcision og nøjagtighed i udførelsen kan være psykisk og fysisk belastende. Medarbejderne giver i APV foretaget ultimo 2012 udtryk for, at de vægter samarbejdet med kollegerne i tandplejen og ude på skolerne utroligt højt. Medarbejderne oplever stor uddelegering af arbejdsopgaver, medindflydelse og gensidig tillid til ledelsen. Dette sættes der pris på. Den geografiske afstand mellem de lokale klinikker vanskeliggør fællesskabsfølelsen og samarbejdet i organisationen. Figur 15 figur viser personalets aldersfordeling i 2012 3 2 1 0 30 31 33 34 36 37 38 42 45 47 49 51 52 53 54 55 56 58 59 60 64 65 66 Klinikassistenter Tandlæger Tandplejere Som det ses af figur 15 er gennemsnitsalderen høj for alle personalekategorier. Gennemsnitsalderen for tandlæger er 46,75 år, for klinikassistenter 48,92 år og for tandplejere 49 år. Gennemsnitsalderen for det samlede personale er 48,36 år. Dette forhold medinddrages i personaleplanlægningen. Ved nyansættelser søges en jævn aldersfordeling, således at der kan ske et planlagt generationsskifte. 30
Personalepolitik Tandplejen formulerer løbende et personalepolitisk regelsæt, der er i overensstemmelse med Frederiksberg kommunes personalepolitik, og som lægges på Tandplejens område på kommunens interne net, FKnet. Medarbejder udviklingssamtaler Tandplejen holder årligt medarbejder udviklingssamtaler. Samtalerne foregår mellem hver enkelt medarbejder og overtandlægen. Samtalerne blev endvidere afholdt i 1996/97 og 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006 og 2007. I 2008 blev MUSsamtalerne forsøgsvis afholdt mellem filiallederen og den enkelte medarbejder i teamet. Overtandlægen afholdt derefter MUS samtaler med filiallederne. Tandplejens lokalsamarbejdsudvalg evaluerer løbende metoden. På baggrund af erfaringerne fra 2008, har Tandplejens MED- udvalg besluttet at MUS- samtalerne igen udføres af overtandlægen. Der er således planlagt MUS- samtaler igen primo 2013. Valgte repræsentanter, udvalg, møder og information i Tandplejen Tillidsrepræsentanter Der er i Tandplejen 1 tillidsrepræsentant og 1 suppleant for tandlægegruppen. 1 tillidsrepræsentant og 1 suppleant for tandplejergruppen. 1 tillidsrepræsentant og 1 suppleant for klinikassistentgruppen. Faste udvalg Lokalt MED-udvalg. Siden 1.1.2009 har Tandplejen haft sit eget MED- udvalg. I dette udvalg sidder der 4 medarbejderrepræsentanter (1 tillidsrepræsentant for tandlægerne, 1 tillidsrepræsentant for tandplejerne, 1 tillidsrepræsentant for klinikassistenterne, 1 arbejdsmiljørepræsentant) og 3 ledelsesrepræsentanter( den daglige leder for reguleringsafdelingen, overtandlægen og dennes stedfortræder). Udvalget holder møder min. 4 gange årligt. Kursusudvalg. Kursusudvalget er nedsat af det tidligere MED- udvalg og består af 1 tandlæge, 1 tandplejer, samt 1 klinikassistent. Kursusudvalget arbejder efter kommissorium. Formålet er at sikre en hensigtsmæssig fordeling af kursusbudgettet i overensstemmelse med Tandplejens målsætning. Udvalget mødes efter behov. Personale Politik udvalget (PPU). PPU er nedsat af MED- udvalget. Det består af en 1 tandlæge, 1 tandplejer, 1 klinikassistent, samt overtandlægen. PPU arbejder efter kommissorium. Formålet er at 31
formulere retningslinjer for Tandplejen ud fra Personalepolitik for Frederiksberg kommune, til godkendelse på personalemøderne og indsættelse i Personalehåndbogen. Udvalget mødes efter behov. Sikkerhedsorganisationen. Består af to sikkerhedsgrupper. Lederrepræsentanterne er overtandlægen og en tandlæge fra centralklinikken. Medarbejderrepræsentanterne vælges blandt personalet for 2 år af gangen. Sikkerhedsgrupperne arbejder for at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø og at løse arbejdsstedets sikkerheds- og sundhedsproblemer. Udvalget holder møde min.4 gange årligt. Faste møder Tandlægemøder. Der afholdes 4-6 tandlægemøder årligt. På tandlægemøderne diskuteres diagnostik og behandlingsprincipper med henblik på ensartet tilbud til brugerne. Endvidere drøftes administrative forhold, materialevalg og lign., og der tages beslutninger om fælles faglige retningslinjer. Forud for mødet udsendes dagsorden, og der udformes referat. Overtandlægen deltager i møderne. Tandplejermøder. Der afholdes ligeledes 4-5 tandplejermøder årligt. På tandplejermøderne drøftes fælles retningslinjer vedr. forebyggelsesprogrammer, og individuel forebyggelse med henblik på behovsorienteret tilbud til brugerne. Ligeledes drøftes samarbejde med sundhedsplejersker og nøglepersoner med henblik på forebyggelse af tandsygdomme. Overtandlægen deltager i møderne. Der udsendes dagsorden og udformes referat. Klinikassistentmøder. Der afholdes klinikassistentmøder efter behov. På klinikassistentmøderne drøftes den praktiske gennemførelse af de administrative procedurer, sikring af hygiejneforskrifter, sterilisation mm. med henblik på at udvikle og bevare et effektivt og højt fagligt niveau. Overtandlægen deltager i møderne efter behov. Der udsendes dagsorden og udformes referat. Møder for det samlede personale. 6 gange årligt afholdes informationsmøde af 1½-2 timers varighed for hele personalet. På grund af den geografiske spredning i organisationen prioriteres disse møder højt, da det giver mulighed for fælles drøftelser og udveksling af faglige erfaringer. Der udformes stikordsreferat. 32
Skriftlig information Udsendes til klinikkerne løbende, oftest ved anvendelse af Tandplejens mailsystem. 33