Tandplejen for børn og unge, pixiudgave 2017

Transkript

1 Tandplejen for børn og unge, pixiudgave 217 Der henvises til Virksomhedsplanen for flere detaljer samt for information vedr. Omsorgstandplejen og Specialtandplejen Brugere Befolkningsprognosen på Frederiksberg viser fortsat stigning i børne- og ungdomsgruppen i de kommende år og per er der tilknyttet børn og unge til Tandplejen. Tilslutningsprocenten til Tandplejen er 99,9 %. Godt 2 % af skolebørnene er tosprogede, og en del af disse kræver en særlig indsats af personalet, idet, de har en anden tandplejertradition en den danske. De ny ankomne flygtninge børn og unge ses bl.a. at have et markant behov for tandpleje, med mange og komplicerede behandlingstyper. Børnene er ofte påvirkede af den lange rejse og de oplevelser de har fra hjemlandet, hvorfor Tandplejen i første omgang vil forsøge, at afhjælpe diverse smerter fra tænder og mundhule. Herefter tages der fat på at genopbygge tænderne og sideløbende hermed introduceres de forskellige forebyggende tiltag. De sidste års erfaringer viser, at Tandplejen er nødsaget til at anvende tolk til næsten samtlige flygtninge børn i forbindelse med undersøgelser og tandbehandling for at skabe tryghed og mulighed for at kunne gennemføre dette. I forhold til den øvrige population ses en væsentlig større del af flygtningene, at have behov for behandling i fuldnarkose. I 217 forventes udgifter til tolk samt narkose, af denne gruppe af patienter, med det nuværende antal flygtninge, at udgøre kr. Personalet tilknyttet Børne- og Ungetandplejen Tandplejen justerer løbende sin personalenormering efter børnetallet Per består personalet i Børne- og Ungetandplejen af 55 personer fordelt således: Personer Fuldtidsstillinger Tandlæger 15 overtandlæge 1 Specialtandlæge 1,83 Tandlæger 8,5 Tandplejere 12 Tandplejere 1, Klinikassistenter 27 Klinikassistenter 25,8 Chauffør 1 Chauffør,5 Tandtekniker 1 tandtekniker 1, Indenrigsministeren har for en del år siden indført et normtal for forventet antal børn per ansat tandlæge i den kommunale tandpleje (inklusiv specialtandlæge og over-tandlæge). Dette normtal er ca. 1. børn per tandlæge. Tallet var på landsplan i gennemsnit i 29: I Frederiksberg er tallet i 217: brugere per tandlæge. Ser man på generelt behandlende tandlæger i Frederiksberg er tallet brugere per tandlæge. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er 2. børn per tandlæge/behandlerteam. I Frederiksberg er tallet således, i 217, fortsat væsentligt højere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det gennemsnitlige niveau(for 16 omkringliggende kommuner) ligger i 216 på 1.79 børn per tandlæge/behandlerteam, og er væsentligt lavere end i Frederiksberg. Ifølge befolkningsprognosen, er antallet af brugere(børn og unge) steget de seneste år og dette vil stige yderligere de kommende år. Tandplejen har således de sidste år været presset af manglende klinikkapacitet, hvilket er den væsentligste forklaring på, at antal brugere per tandlæge ligger markant over, det af Sundhedsstyrelsen anbefalede. På trods af det øgede fokus på at nedbringe antallet af brugere per tandlæge/behandlerteam, har dette således ikke være muligt. Tandplejen ser derfor frem til at kunne tage de planlagte klinikrum på skolen på Grundtvigsvej i brug ultimo 217. Det er planen, at den nye tandklinik, med to behandlerrum, skal kunne tilbyde behandling i lattergas, og behandling, hvor barnet/den unge er under påvirkning af beroligende medicin(præmedicinering med f.eks. Dormicum og Midazolam)samt narkosebehandling. 1

2 Disse særlige former for behandling kræver en klinik, hvor der er specielle tiltag, herunder et overvågnings rum/opvågnings rum mm. En tandklinik med 2 behandlerrum giver desuden mulighed for faglig sparring af høj kvalitet øjeblikkelig, når den enkelte behandler har brug for det. På den måde udvikles og sikres en høj faglig standard. Yderligere forventes det, at Bülowvejens tandklinik udvides med endnu to behandlerrum i 218, for at arbejde henimod det af Sundhedsstyrelsen anbefalede antal brugere per tandlæge. På reguleringsafdelingen er vi fortsat i gang med at ændre på personalets måde at organisere sig på. Dette sker for at bevare den høje faglige standard samtidig med, at stolekapacitet udnyttes maksimalt og der tilstræbes en yderligere rationel udnyttelse af de enkelte faggruppers kompetencer. Tandplejens mål for 217 Overordnet set, skal Børne- og Ungdomstandplejen søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering og behandling af sygdomstilstande og følger, anomalier, skader, funktionsforstyrrelser og svigtende præventiv adfærd. Tandplejens overordnede mål er således, at sikre det enkelte barn/den unge et sundt, velfungerende tandsæt, og at give barnet/den unge viden om tænder og tandpleje, samt en positiv holdning til tandpleje og bevarelse af sundheden. 1. Delmål/resultater: Forekomsten af cariestal Der skal i 217 fortsat arbejdes på, at Tandplejen fastholder den nuværende tandsundhed. Vores mål svarer til WHO s sundhedsmål, og er følgende: 97 % af de 3-årige skal være cariesfri. 67 % af de 6-årige skal være cariesfri. 7 % af de 12-årige skal være cariesfri. Handling: Opsøgende profylaktiske aktiviteter over for udvalgte alderssegmenter skal udføres. Intervallerne mellem de systematiske indkaldelser til cariesundersøgelser må ikke overstige 14 måneder. Indsatsen over for børn/unge med ekstra behov for forebyggelse skal fastholdes. Fokus på anvendelse af tandtråd fortsætter, for at fastholde det pæne resultat mht. huller på tændernes glatte flader, der har kontakt til nabotænder. Ser vi på børn og unge, der har huller eller fyldninger på de glatte tandflader og tandkontaktflader, har der været mindre udsving de sidste par år. Det er meget vigtigt, at dette fokus fastholdes, idet daglig anvendelse af fluortandpasta og tandtråd har videnskabelig evidens mht. forebyggelse af både caries og udviklingen af tandkødsbetændelse. 2. Delmål/resultater: Kvalitetssikring af cariesdiagnostik Handling: Formaliseret carieskalibrering skal udføres på såvel røntgenbilleder som på kliniske fotos samt undersøgelser på klinikkerne. Dette skal udføres både løbende og ved kalibreringsmøder. Der skal således gennemføres kalibreringsdage igen i 217. Erfaringerne fra 216 var gode og meget udbytterige til gavn for såvel behandlerne og deres brugere. 3. Delmål/resultater: Forekomsten af erosioner Tandplejens mål er, at forekomsten af erosioner fastholdes på de nuværende 17% Der ses et fald fra 18% til 17% fra 215 til 216. Man forventer, at forbruget af læskedrikke, slik mm. vil fortsætte med at stige yderligere. I figur 11 ses en markant stigning fra 27 til 214. På samme vis forventes også en voldsom stigning i forekomsten af erosioner. Disse er nærmest umulige, at behandle og bør derfor undgås/minimeres gennem forebyggelse. 2

3 Handling: Med udgangspunkt i det stærkt stigende forbrug af læskedrikke, herunder sodavand, vil Tandplejen fortsætte med at undervise de ældste elever (7 klasse), samt informere forældrene til samtlige 12 årige. Derudover skal der sættes ind, individuelt, når der ved en undersøgelse konstateres erosioner. Her kan tages røntgen, foto eller aftryk afhængig af skadens omfang. Der vil ligeledes være mulighed for at indkalde den unge samt forældre til en samtale om forebyggelse. Erosioner registreres på SCOR blanketten, på de årige, således at Tandplejen kan følge forekomsten, dels hos den enkelte dels hos populationen og dermed løbende evaluere og målrette sine tiltag. Tandplejen har nedsat en arbejdsgruppe, som vil undersøge muligheden for at tage kontakt til relevante mulige samarbejdsrelationer. F.eks. sportsklubber og træningscentre for at starte et samarbejde omkring indtagelse af energidrikke og andre læskedrikke i forbindelse med idrætsaktiviteter. Yderligere vil arbejdsgruppen videreudvikle Tandplejens informationsmateriale om erosioner. 4. Del mål/resultater, Ortomål(regulering): At skabe et så effektivt flow som muligt og samtidigt fastholde arbejdsglæde og trivsel. Handling: Med fokus på klinikkens arbejdsgange vurderes hvorledes yderligere uddelegering af arbejdsopgaver kan optimere klinikkens flow samtidig med at arbejdsglæde og trivsel fastholdes til gavn for brugere og personale. Samarbejdet med Tandlægeskolens afdeling for ortodonti er fornyet, yderligere til april 218, til gavn for både brugere, Tandlægeskolen og Frederiksberg kommunes Tandpleje. 5. Delmål/resultater: Web booking, fremmøde og udebliverser Siden d har brugerne haft adgang til at læse egen journal, samt anvende Tandplejens webbooking system. Fra d lanceres et nyt design med mere brugervenlig funktionalitet. Dette kaldes Min Tandpleje. Hjemmesiden har responsive design, således at visningen af denne ændrer sig i forhold til enheden, der anvendes f.eks. computer, smartphone og tablets. I 217 forventes det, at der udvikles en app til Min Tandpleje. Delmål At antallet af web-bookinger hæves fra de nuværende 61,28 % for undersøgelses typerne til 62% At helbredsskemaerne opdateres for 14. af børnene/de unge. I 216 blev helbredsskemaer opdateret fordelt på ca At flere borgerne vedligeholder/opdatere deres mobil nr./ adresser. I dag har vi mobil nr. og/eller på enten mor eller far på ca børn 3

4 Handling: Medarbejderne skal have fokus på, at borgerne ikke får de mest efterspurgte/attraktive tider ved telefonisk henvendelse, frem for ved webbookning. At medarbejderne fortsat og ved enhver lejlighed beretter om web-systemet. Når et barn fylder 18 mdr. sendes der et oplysningsbrev i e- boksen til forældrene, der beskriver Min Tandpleje. 6. Delmål/resultater: Kommunikation til brugerne Mundtlig såvel som skriftlig kommunikationen med brugerne skal fortsat være i fokus og videreudvikles. Handling: Skriftligt materiale skal løbende ajourføres, med mulighed for uddybning på Tandplejens hjemmeside. Tandplejen vil arbejde med begrebet Nudging, hvor dette er muligt. Undersøgelser viser, f.eks. at det, at brugeren selv noterer næste tid til undersøgelse eller behandling, gør, at flere husker og kommer til tiden, end hvis tiden udleveres af personalet. I de tilfælde hvor det er muligt, beder vi derfor brugerne om selv, at noterer den kommende aftale. 7. Delmål/resultater: Nye undervisningsmaterialer skal udvikles og implementeres Tandplejen undervisningsprogrammer skal jævnligt evalueres og justeres og nye skal fremstilles. Nye metoder skal tænkes ind og afprøves. Herunder muligheden for at udnytte de digitale medier anderledes end i dag. Handling: For at imødekomme behovet for at kunne kommunikere med børn og unge med forskellige oprindelse og forskellige læringsstile, har Tandplejen fremstillet en lille animationsfilm, uden ord. Animationsfilmen viser helt konkret, hvordan man bedst kan børste tænder, at det bør ske to gange om dagen i to minutter samt, at anvendelsen af Fluortandpasta er meget essentiel. Filmen anvendes i forbindelse med 4 klasses tandbørsteprogram, samt når der individuelt instrueres i tandbørstning. Efter endt instruktion af Tandplejens medarbejder, kan børnene/de unge og deres forældre se animationsfilmen på klinikken, eller hjemme, hvis man kommer i tvivl. Animationsfilmen vil i 217 danne udgangspunkt for fremstillingen af tegneserie/brochure, der illustrerer, hvorledes man bedst børster sine tænder. Det er formålet, at vi vil udvikle små film og/eller animationsfilm, der illustrer forskellige situationer i forbindelse med tandpleje. F.eks. hvordan får jeg mit nakketræk på, hvor skal jeg skrue på min ekspansionsplade, hvordan lakeres tænderne osv. Dette gøres for at imødekomme de mange forskellige sprog, vi støder på samt for at imødekomme den visuelle læringsstil. 8. Delmål/resultater: Medarbejdertrivsel, sygefravær og effektivitet. Medarbejdernes gode trivsel og lave sygefravær skal fortsat bevares til fordel for opgaveløsningen og dermed brugerne. Handling: På baggrund af Frederiksberg kommunes Sundheds- og sygefraværspolitik har Tandplejen udformet retningslinjer gældende for Tandplejen. Disse evalueres løbende med henblik på at fastholde det lave sygefravær. Den gode medarbejdertrivsel samt det gode arbejdsmiljø skal bevares, bl.a. gennem nærvær. 9. Delmål/resultater: Fortsat anvendelse af Tandplejens konflikthåndterings- og samspilsplan Tandplejen vil fortsat satse på og arbejde med små og store forandringer (innovative tiltag) i hverdagen. For at have et godt og velfungerende arbejdsmiljø, hvor der er plads til nysgerrige spørgsmål og kreative ideer, vil vi fortsætte vores anerkendende tilgang ikke kun til vores brugere, men også internt mellem medarbejderne. Der ønskes en konstruktiv uenighedskultur. 4

5 Handling: Medarbejderne og ledelsen vil i fællesskab have fokus på det gode arbejdsmiljø. Den vedtagne konflikthåndterings- og samspilsplan er implementeret under erkendelse af, at der ikke langt mellem et kreativt innovativt arbejdsmiljø (positiv uenigheds kultur)og risikoen for, at de nysgerrige spørgsmål og nye ideer kan fremprovokere mindre eller større konflikter. Konflikter opfattes hverken som positive eller negative, men derimod som naturlige og uundgåelige. Ved at anvende disse uenigheder konstruktivt, kan de føre til nye og kreative løsninger til gavn for bruger og medarbejdere. Den konkrete Konflikthåndterings Den konkrete Konflikthåndterings- og samspilsplan (bilag 7)som samtlige medarbejdere kender til og respekterer, danner således de nødvendige rammer for opnåelse af et godt arbejdsmiljø til gavn for tandplejens brugere. Opnåede resultater i 216 Tandsundheden Gennem den årlige indberetning til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR)har det været muligt siden 1972 at følge udviklingen af tandsundheden. I lighed med det øvrige Danmark har man observeret en stigende forbedring i sygdomsbilledet hos børnene, men også i Frederiksberg må det konstateres, at udviklingen er mere eller mindre stagneret de sidste mange år. Figur 2 og 3 viser antallet af flader med huller eller fyldninger per barn i gennemsnit fra Antal flader per barn år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år stal Figur 2: Antallet af huller og fyldninger per barn fordelt efter alder og registrerings år. Registreringen er foretaget på såvel mælketænder som blivende tænder. Tandsundheden ligger generelt lidt bedre end landsgennemsnittet. Registreringerne i 216 ses at være meget tæt på registreringerne i 215, med små udsving (figur2). Antal flader per barn år 7 år 12 år 5,62 5,55 5,76 5,37 5,16 4,86 4,66 4,4 4,2 4,2 3,91 3,92 3,88 3,6 3,68 3,84 3,75 3,78 3,66 3,25 3,39 3,47 3,19 2,8 3,1 3,22 3,11 3,16 3,23 2,97 2,91 2,91 2,71 2,87 2,85 2,63 2,78 2,68 2,67 2,34 2,39 2,1 2,22 2,3 1,9 2,12 2 1,83 1,51 1,62 1,66 1,65 1,58 1,81 1,24 1,25 1,3 1,37 1,72 1,35 1,5 1,55 1,9 1,15 1,22,86,99,75,84 1,14 1,34,69,47,43,51,35,5,37 1,36 1,24,41 stal Figur 3: Antal huller og fyldninger per 5, 7 og 12 årige registreret i

6 Der ses en lille bedring af tandsundheden for de 12 årige samt en lille forværring for de 5 årige og 7 årige (figur 3). Størrelsen på disse udsving er forventelige og ikke signifikante. Det er ligeledes vigtigt, at iagttage antallet af flader med huller af en størrelse, der ikke skal bores, men som kræver ekstra overvågning (med god mundhygiejne, daglig anvendelse af fluortandpasta, kontroller og fluorpenslinger), for at forhindre at de bliver fyldningskrævende. Her ses et mindre fald, som dels kan skyldes et reelt fald, dels en mindre ændring i måden at registrere på. Registreringerne (Figur 4) er foretaget på såvel mælketænder, som blivende tænder. Primære/Mælketænder Permanente/blivende tænder 1,2 1,8,6,4,2 1,121,13 1,5,98,89,96,8,8,89,85,82,71,69,57, ,5 2 1,5 1,5 2,1 2,92,26 2,18 1,961,891,86 1,81,78 1,88 1,75 1,541,52 1,27 1, Figur 4: Gennemsnitligt antal tandflader per barn/ung, som har afkalkninger og som kræver behandling med andre metoder end fyldninger. Betragtes udviklingen hos de 15årige gennem årene, ses at % delen af 15 årige, der har huller på glatte tandflader og tandkontaktflader er faldet i perioden, dog med mindre udsving(figur 5). I 214 måtte vi konstatere en stigning på,9 procentpoint i forhold til 213. Tandplejen har derfor haft øget fokus på instruktion mht. anvendelse af fluortandpasta og tandtråd blandt de unge, der selv står for mundplejen. I 215 kan vi konstatere et fald på 5,4 procentpoint, så andelen af 15 årige med huller på glatte tandflader og tandkontaktflader er faldet til et niveau under niveauet i 213. Dette fald svarer til, at godt 127 unge har huller på glatte tandflader og tandkontaktflader i 215 modsat 178 unge i 214. I 216 er % delen af de 15 årige med huller på glatte tandflader og tandkontaktflader steget en smule. Dette var forventet i relation til den anderledes tandstatus, der er konstateret hos de nytilkomne flygtninge børn/unge. At have huller på glatte tandflader og på tændernes kontaktflader tolkes af fagfolk som værende mere problematiske end huller på tændernes tyggeflader. Huller på de glatte flader samt kontaktfladerne ses hos børn og unge med dårlig mundhygiejne og ofte har de samme børn også huller på tændernes tyggeflader. Der skal meget til, før der kommer hul på en glat tandflade. Tandplejen vil derfor fortsat have øget fokus på anvendelse af fluortandpasta og tandtråd blandt de unge, der selv står for mundplejen ,4 43,9 15-årige % , ,9 25,5 28,531,3 3, , ,528,1 26,78 26,326,25 22,919,819,85 2,8 17,3 21 2,3 17,9 18,8 13,413,64 stal Figur 5: Procentdel af 15 årige, der har huller eller fyldninger på glatte tandflader og kontaktflader. 6

7 Procentdelen af de 15 årige med mere end 12 tandflader med huller eller fyldninger er formindsket markant fra 1978 til 1988, dog med en større stigning i 2. I perioden ses små stigninger og fald. Desværre konstaterede vi mere end en fordobling af procenten fra 213 til 214. Det skal dog bemærkes, at med en årgangsbredde på 95 udgjorde dette en stigning fra 7 personer til 17. En stigning personalet havde fokus på og som det ses, er der opnået et fald igen i 215, til næsten sammen niveau som i 213. I 216 steg antallet igen, hvilket svarer til personer. Et resultat som formentlig vil blive vil blive udfordret de kommende år efter ankomsten af flygtninge børn/unge, der har en anderledes tandstatus. % ,4 15-årige 24,1 7,1 3,6 3,2 4,3 3,6 5,1 4,9 3,7 3,2 4 6,48 3,263,33,353,362,4 2,9 2,3 1,12 2,78 1,211,6,91,761,81,87 1,25 stal Figur 6: Procentandel af 15 årige med mere end 12 tandflader med hul eller fyldning. Registreret fra Som det ses af tabellen (figur7), er antallet af tandflader med huller og/eller fyldninger per barn for Frederiksberg kommune for de 5, 7, 12 og 15 årige for samtlige aldersgrupper under landsgennemsnittet. Disse aldersgrupper er udvalgt af Sundhedsstyrelsen og registreres af alle kommunale tandplejer. Aldersgrup pe: ( år ) Frederiks berg: (flader) Landsgenne msnit: (flader) ,51,35,5,37,41,81,71,72.75,78 7 1,81 1,35 1,55 1,14 1,36 2,1 1,88 1, , ,72 1,53 1,22 1,34 1,24 1,82 1,74 1,47 1,41 1, ,49 1,39 1,52 1,1 1,8 1,92 1,76 1, ,44 Figur 7: Antal flader med hul eller fyldning for de 5, 7, 12 og 15 årige i Frederiksberg og på landsplan i perioden Cariesfri 3-årige i % Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Landstotal 94,48 95,43 96,3 97,82 96,88 97,41 98,28 98,75 98,32 99,9 98,98 98,78 9,22 92, 92, 91,89 93,7 93,6 Region Hovedstaden 96,6 95,35 95,83 96,7 95,43 93,33 94,69 95,5 95,61 95,71 96,5 96,69 96,54 96,37 96,51 95,98 95,37 Figur 8: Antal cariesfri 3-årige i % i perioden Figur 8 viser, at målet, med at 96% af de 3 årige skal være cariesfri, er nået. 7

8 Figuren viser således, at 98,78% af de 3 årige er cariesfri i Frederiksberg kommune, hvilket er højere/bedre end tallet for Københavns kommune og landsgennemsnittet. Målet at 67% af de 6 årige skal være cariesfri, er til fulde opfyldt, idet 84,95% 6 årige har cariesfrie mælketænder. Målet at 7% af de 12 årige skal være cariesfri er ligeledes opfyldt, idet 81,68% af denne aldersgruppe er cariesfrie (mælketænder) % 2 7,6 8 7,24 7,17 6,43 6,5 5,29 5,2 4,77 5,61 2,83 3,3 2,7 1,94 2,47 2, s tal 3,31 2,64 5 årige Figur 9: Antal 5 årige i Frederiksberg der har approximalcaries (hul på tændernes glatteflader der støder op mod nabotænderne)i primære kindtænder. Approximalcaries angivet i % i primære tænder ses (af figur 9) at være faldet fra 7,6 i 1999 til 1,94 i 21. Herefter ses generelt en mindre stigning og højest i 215 hvor 3,31% af de 5 årige havde hul på tændernes glatteflader, der støder op mod nabotænderne. Tandplejen har ført en kampagne for brug af tandtråd ved plakater og brochurer i børnehaverne og ved direkte påvirkning af forældrene på klinikken. Indsatsen er fortsat meget væsentlig. Behandlinger I 216 er der i Frederiksberg Kommunes Tandpleje blandt andet udført: Forebyggende behandlinger: Fyldte tandflader/ tænder Rodbehandlinger: Lokalbedøvelser / lattergas: Behandling af nye tandskader: Røntgenoptagelser * Figur 1: Mindre udpluk af udførte behandlinger i * Dertil kommer røntgenoptagelser foretaget på Tandreguleringsklinikken. Tandplejen foretager derudover mange andre typer af behandlinger af meget varierende karakter, samt tilvænningsbehandlinger, konsultationer med forældre, forskellige kontroller mm. Tandregulering I 216 har 26,51% af de 15 årige modtaget tandreguleringsbehandling. Hvilket fint stemmer overens med et forventet gennemsnitligt reguleringsniveau på ca. 25%. Erosioner Tandsundheden er under pres, da der er et stigende forbrug af slik og læskedrikke i Danmark, som især formodes at slå igennem i et storbys område som Frederiksberg, og som udgør en trussel mod tandsundheden(se figur 11). 8

9 15, Liter 99,7 1, 147, 1, 72,3 5, Figur 11: Forbrug af læskedrikke i gennemsnit pr. indbygger i Danmark (liter/år) Erosioner/syreskader Forbruget af læskedrikke vil ofte være en af de væsentligste årsager til syreskader på tænderne. Som det ses af figur 11. er forbruget steget voldsomt i perioden 27 til 214. Tandplejen udførte i 27 en registrering af forekomsten, der viste, at omkring 15% af de 12 til 17 årige havde tanderosioner af varierende sværhedsgrad. I forbindelse med Tandplejens fokus på at standse/begrænse udviklingen af erosioner, blev der således fremstillet nyt og opdateret materiale i 213 om emnet. Samtidig valgte man, at registrere og indsamle data, således at man fremadrettet kan følge udviklingen og evaluere samt justere indsatsen mod udbredelsen af erosioner. Erosioner er desværre en snigende irreversibel skade på tændernes emalje. Her ses en ætsning af tanden. Skaderne ses først ved at emaljen(det yderste lag af tanden) ætses og tanden mister sin naturlige struktur i overfladen. Dernæst ses cuppings (små skålformede kaviteter) på kindtænderne. Ved alvorlige erosioner kan emaljen helt forsvinde på områder af tanden og dentinen (den indre del af tanden) begynder nu at ætses væk. Erosioner kan medføre mange smerter hos patienten og kan have alvorlige konsekvenser for tandsættet, da erosioner er utroligt svære at behandle. Forebyggelse er derfor den vigtigste indsats overfor erosioner. Figur 12 viser registreringer af erosioner på de åriges sidste scor indberetning. Som det ses af figuren, har 17,26 % af de årige tegn på erosioner af varierende grad, hvilket svarer til et mindre fald fra 216, hvor 18% havde tegn på erosioner. I 217 havde 15% tegn på erosioner. Det er derfor meget vigtigt, at Tandplejen fortsætter med at undervise de unge i følgerne af de mange læskedrikke, der dagligt indtages. Ligesom nye tiltag overvejes. alder i scor 1 i scor 2 i scor 3 i scor Pt i alt>=12 (1/3-17) Pt med scor Scor med fejl Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge år år år år år år år sum Figur 12: Antal af børn og unge hvor der er konstateret synlige erosioner på deres blivende tænder. Disse erosioner er opdelt efter sværhedsgrad. O: ingen erosioner, 1 mild grad af erosioner, 2 mellem grad af erosioner og 3 svær grad af erosioner. grad af erosioner og 3 svær grad af erosioner. 9

10 Tandplejeintra Tandplejens web-bookningssystem og direkte adgang til at læse egen journal, kaldet Tandplejeintra, har fungeret siden Den generelle udeblivelsesprocent for 216 er på 4,17%, målet var under 5%. For de web bookede aftaler er udeblivelsesprocenten på 2,74%. Målet for antallet af web-bookinger skulle hæves fra de daværende 46,82 % for undersøgelses typerne til 48%. Resultatet viser, at 59,77% har valgt at anvende vores web booking. Med hensyn til opdatering af helbredsskemaerne var målet i 216, at helbredsskemaerne blev opdateret for 8. af børnene/de unge. Dette mål blev nået, idet der i 216 blev opdateret helbredsskemaer på af børnene/de unge. I 215 foretog Tandplejen visse ændringer i forhold til den maskinskrevne oversættelse af web journalen, til lægmands sprog, således at denne blev mere brugervenlig, samtidig med at journalen fortsat opfylder lovgivningen på området. Arbejdsmiljø, ledelse og samarbejde Den fik vi besked på, at Arbejdstilsynet ville komme på besøg i Tandplejen indenfor de næste 1-4 måneder, til et såkaldt risikobaseret tilsyn. Arbejdstilsynet valgte, at komme den Det var et meget et fint og behageligt besøg/møde. Hvor mange emner blev drøftet, lige fra konkret udarbejdede arbejdsanvisninger, konflikthåndteringsplaner, håndtering af affald til det psykiske arbejdsmiljø, sygefravær og håndtering af dette. Tandplejen fik en Grøn smiley. NIR National infektionshygiejniske regler Der er vedtaget nye Nationale infektionshygiejniske regler. Regler der fremadrettet kræver en del ændringer i Tandplejens arbejdsrutiner samt fysiske ændringer på visse af Tandplejens klinikker f.eks. adskillelse af kontor funktioner, klinkrum og sterilisation. Ændringer der er nødvendige for at Tandplejen fortsat kan leve op til de krav, der stilles og så vi kan få besøg af Arbejdstilsynet samt Styrelsen for patientsikkerhed uden at få påbud. Dette er et stort arbejde, som Tandplejen vil arbejde meget intenst med i 217. Reglerne betyder, f.eks. at der er mange flere instrumenter end tidligere, der skal pakkes i steriliseringsposer og kassetter, at vandkvaliteten fra samtlige units skal testet på et godkendt laboratorium og mange flere omkostningstunge opgaver. Derudover er der sat øgte fokus på informeret samtykke til hver eneste behandling, opdateret helbredsoplysninger, journalføring, skriftlige uddelegering af arbejdsopgaver og meget meget mere. Der er planlagt et opfølgende kursus om NIR i 1. halvår 217, ligesom der skal tages fat på de konkrete arbejdsopgaver, man har valgt som fokuspunkter i den nye kontrolenhed, Styrelsen for patientsikkerhed. Tandplejen skal således i alle henseender følge de Nationale Infektionshygiejniske Regler (NIR) samt andre i Sundhedsloven udstukne regler og retningslinjer. Tværfagligt samarbejde Helhedsplan Søndermarken: Under overskriften helhedsplan Søndermarken, er der indgået en samarbejdsaftale mellem Landsbyggefonden og Frederiksberg kommune. I den forbindelse deltager overtandlægen i koordinationsgruppen for indsatsområdet : Forebyggelse og forældreansvar ligesom medarbejdere fra Tandplejen deltager i arbejdsgruppen, der planlægger at afholde nogle forældrekurser de kommende 3 år. Familiekurser for flygtninge familier: I tæt samarbejde med Familieafdelingen, holder Tandplejen oplæg i forbindelse med de nyankomne flygtninge, når de deltager i familiekurser tilrettet dem. Tværfagligt ledernetværk: Overtandlægen deltager desuden i et tværfagligt lederne værk på flygtningeområdet, for at styrke og koordinere den indsats kommunen tilbyder flygtningene. 1

11 Kommunens Sundhedspolitik: Tandplejen bidrager i dagligdagen, hvor det er muligt, med at opnå og fastholde de forskellige sundhedstiltag, der er sat som mål i den overordnede sundhedspolitik. Overtandlæge deltager i kommunens sundhedspolitik udvalg, hvor der jævnligt afholdes møder med henblik på oplæg til udarbejdelse, implementering, opfølgning, evaluering og justering af kommunens sundhedspolitik. Kommunens Sammenhængende Børnepolitik: Tandplejens ydelser indgår, som en naturlig del, i kommunens sammenhængende Børnepolitik. Byt til Nyt: I forbindelse med den internationale tandsundhedsdag afholdt Tandplejen i 216 i tæt samarbejde med daginstitutioner, skoler, plejehjem, Hovedbiblioteket samt Biblioteket på Godthåbsvej en uge med fokus på vigtigheden af den daglige mundpleje. Det er vigtigt, at tænderne børstes rene to gange dagligt og at man i den forbindelse anvender tandpasta med fluor. Det er fluoren i tandpastaen, der beskytter tænderne mod caries(huller i tænderne). Desværre viser flere undersøgelser at ca. 5% af befolkningen ikke får børstet sine tænder med fluortandpasta to gange hver dag. Tandplejen ville benytte dagen/ugen til at sætte fokus på, at børn, indtil de er 1-12 år gamle, bør have hjælp til den daglige tandbørstning. Kommunens tandklinikker inviterede sine brugere, under temaet Byt til nyt. Frederiksberg Kommunes Børnehaver var inviteret til at besøge tandklinikkerne om formiddagen i den pågældende uge mandag til torsdag. Der kom en del børnehavebørn, som fik en tandbørste, tandpasta og en brochure med råd om hvordan tænderne børstes. Børnene så tandklinikken og de fleste fik en tur i tandlægestolen. Om fredagen kunne skolebørnene på samme måde erhverve sig et nyt tandbørstekit, ligesom Tandplejen var på besøg på Biblioteket på Godthåbsvej samt på Hovedbiblioteket. Tandplejen lægger stor vægt på forebyggelse og sundhedsfremme. Vi vil meget gerne have fokus på at styrke den enkeltes evne til at håndtere sin livsstil og fremme det gode liv. Det kræver sunde og velfungerende tænder, at kunne blive ved med at tygge sund og nærende mad og samtidig giver rene tænder et dejligt smil og et godt selvværd. Begge dele bidrager således positivt til den mentale sundhed. I forbindelse med eventen modtog Tandplejen tandpasta og tandtråd fra forskellige sponsorer. Det er besluttet at gentage eventen i 217 med visse justeringer efter en evaluering af projektet i 216. Samarbejde med nøglepersoner omkring børnene Det etablerede samarbejde med sundhedsplejerske- og spædbørnsgruppen er godt. Samarbejdet med vuggestuerne er siden 24 blevet udbygget bl.a. ved, at Tandplejen har medvirket ved mange forældremøder. Tandplejen bliver desuden inviteret og deltager gerne i mødre - og fædre grupper på biblioteket med relevant information om tænder, tandfrembrud og tandpleje mm. Der fortages tandundersøgelse af småbørn i vid udstrækning i Tandbussen, der kører ud til børnehaverne. Dette samarbejde er værdsat af såvel børn, deres forældre samt medarbejderne i børnehaverne og Tandplejen. Det fungerer godt og er meget effektivt. Børnene er meget stolte og vil gerne vise sine kammerater, at de kan gå til tandlægen. Forældrene involveres, hvis der skal foretages en egentlig behandling, men behøver således ikke tage fri fra arbejde for at følge barnet til tandundersøgelse. For skolebørnene har Tandplejen fortsat mulighed for at tilgodese nærhedsprincippet, idet der er tandklinikker på alle kommunens skoler. Dette nærhedsprincip er til stor gavn for børnene, de unge, deres forældre samt personalet på skolerne og i Tandplejen. Brugerne er trygge ved Tandplejen og dens personale og kommer således både til de aftalt tider, eller hvis der er noget med tænder og mundhule, som de gerne vil have, at Tandplejen tager sig af. Der skal ikke anvendes tid på transport og mange børn og unge kommer gerne alene. Den tætte relation mellem Tandplejen og dens brugere har desuden en positive effekt på Tandplejens udeblivelsesprocent, som er markant lavere end det generelle billede i regionens øvrige tandplejer. Her er udeblivelsesprocenten 3-4 gange større end i Frederiksberg. De nye skærpede regler, mht. informeret samtykke til hver enkelt behandling samt opdatering af helbredsoplysninger, gør, at der skal findes konkrete og brugbare løsninger på disse udfordringer, såfremt børnene/de unge skal kunne gå alene til 11

12 tandlæge både til planlagte og ikke planlagte besøg. Som det ser ud for øjeblikket må man desværre forvente, en del administrative arbejdsgange og at en del besøg ikke ville kunne gennemføres fremadrettet pga. manglende tilsagn og manglende opdaterede helbredsoplysninger. Opfølgning af Brugerundersøgelse Tandplejen udførte i 21 en brugerundersøgelse. Resultatet viste, at Tandplejens corporate image (hvor kendt og hvor positivt kendt Tandplejen er målt på en skala fra -5) var 4,6 svarende til Lego. Associationer som imødekommende atmosfære, hyggeligt og rart, fyldte meget i bevidstheden hos de brugere, som blev interviewede. I 27 udførte Tandplejen en opfølgning af brugerundersøgelsen fra 21. Denne undersøgelse viste, at 84% nu var meget tilfredse eller tilfredse. En yderligere stigning fra 81% i 21. I 214 udførte Tandplejen en brugertilfredshedsundersøgelse(btu). Igen blev Tandplejen meget positivt bedømt. Resultatet af undersøgelsen viste, at 88% af brugerne var tilfredse eller meget tilfredse med Tandplejen. Dette var en stigning på 4-7 procentpoint fra de tidligere undersøgelser. Brugerne vurderede, at Tandplejens personale både var imødekommende (85%) og at de var trygge ved at sende deres barn til Tandplejen (86%). I august 211 introducerede Tandplejen et helt nyt web-bookingsystem kaldet Tandplejeintra. Resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen i 214 viser, at brugerne generelt er tilfredse med den information de modtager fra Tandplejen(77%). 84% svarer, at de har læst barnets webjournal og 59% oplyser, at de altid eller næsten altid læser, når der er nyt i journalen, medens 25% svarer, at de altid følger deres barn til tandlægen. Information og kontakt Tandplejen prioriterer information og kontakt til hjemmet højt, og hjemmet er altid velkommen til at kontakte Tandplejen. Pårørende er ligeledes altid velkomne til at følge barnet til tandbehandling - også efter skolestart. Der er således jævnligt kontakt til børn og forældre, på forskellige alderstrin, når Tandplejen har erfaring for at den pågældende information er gavnlig. Tandplejen anvender det digitale journalprogram (TK2)til at sende besked/breve til hjemmet. Såfremt hjemmet har opgivet et mobiltelefonnummer eller en mailadresse vedhæftes brevet, således at dette kan læses via web delen. Hjemmet vil så modtage en sms eller en mail med besked om, at der er nyt i journalen. Har hjemmet ikke oplyst mobiltelefonnummer eller mailadresse sendes brevet via Doc 2 mail og dukker derefter op i borgerens digitale postkasse. Har borgeren ikke en digital postkasse, sendes et fysisk brev til borgerens bopæl. Dette sker automatisk. Den forebyggende tandpleje Forebyggelse er en vigtig del af tandplejetilbuddet. Der foretages dels holdningsbearbejdning, for at få brugere og nøglepersoner til at forstå vigtigheden af, at tage ansvaret for egen sundhed, for at bevare tænderne sunde og at spise sund kost, dels foretages der færdighedsindlæring vedrørende tandbørstning og tandtråd. Den forebyggende tandpleje omfatter både individuel forebyggelse i forbindelse med det enkelte barns besøg på tandklinikken, og gruppeundervisning i klasserne på udvalgte klassetrin. Tandplejen er endvidere involveret i aktiviteter vedrørende sundhedsfremme på kommunens skoler. Tandplejen deltager også i forældremøder i vuggestuer, børnehaver og på skolerne. Hertil kommer forskellige tilbud til grupper med særligt behov. Bilag 3, 4, 5 og 6 viser Tandplejens forskellige forebyggende tiltag Behovstandpleje Den mangeårige forebyggende indsats har siden 197 erne medført en stærkt forbedret tandsundhed hos børn og unge i Frederiksberg. Således havde et barn i 1978 i 1. Klasse gennemsnitlig 11,5 tandflade med hul, 12

13 mod kun 1,36 tandflade i 216. Den væsentligt forbedrede tandsundhed har gennem årene medført behov for tilpasning af ressourcefordeling og behandlingstilbuddet, således at såvel den forebyggende som den behandlende tandpleje har tilpasset sig det enkelte barns og populationens behov. Behovstandpleje indebærer bl.a. at kun de færreste børn indkaldes til tandeftersyn hvert halve år i hele perioden fra de starter, til de som 18 årig udsluses til privatpraktiserende tandlæger. En stor del af børnene har i dag, i perioder af deres liv, kun behov for, at få tænderne efterset for huller (caries)ca. hver 14.mdr. I visse perioder ses de fleste børn dog hyppigere. f.eks. under tandfrembrud af mælketænder samt frembrud af 6 og 12 års tanden, afvænning af narresut og sutteflaske, vurdering og kontrol af tandstillingen, dårlig mundhygiejne, tandkødsbetændelse, kontrol af tandskader og begyndende huller og meget mere. Sideløbende med indkaldelse til undersøgelser og kontroller forsøger man at motivere det enkelte barn og dets forældre til at passe tænderne godt, og til at indlære en god mundhygiejne og gode kostvaner. (se i øvrigt bilag 5). Omkring 2 % af børnene har derimod behov for at få tænderne undersøgt/behandlet langt oftere end de øvrige. Ved at indkalde disse børn 3-6 gange årligt, fra de som 2 årig starter til de som 18 årig udsluses, forsøger Tandplejen at forhindre, at der udvikler mange sig huller eller andre tandsygdomme. Tandbehandling af speciel karakter En del børn og unge har brug for tandbehandling af speciel karakter. Derfor er der i Tandplejen ansat tandlæger, der er særligt rutinerede vedrørende bestemte behandlinger. Det drejer sig bl.a. om specialtandlægerne på tandreguleringsafdelingen. Ca. 25 % af børnene har så alvorlige tandstillingsfejl, at de har behov for en tandreguleringsbehandling. Tandregulering og visitation foretages i overensstemmelse med Sundhedsministeriets regler, der er fastsat i Bekendtgørelse nr. 727 af 5 juni 27 om tandpleje. Ved hjælp af EDB- program vedrørende tandregulering fastsættes bedste behandling og behandlingstidspunkt. Andre tandlæger har stor erfaring vedrørende f.eks. kirurgi (operation), bidfunktionsbehandling, kroneog brofremstilling samt endodonti(rodbehandling). Ligeledes indkaldes de små børn omkring 2 års alderen til 1. tandeftersyn på Kommunens specialklinik for småbørn. Tandplejen skal i alle henseender følge de Nationale Infektionshygiejniske Regler (NIR) samt andre i Sundhedsloven udstukne regler og retningslinjer. 13