Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type Uventileret 12 mm Vindspærre Type Oriented Strand Board, OSB/3 12 mm Vanddampdiffusionsmodstand 4 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 2 Høj Isolering Type Rockwool A-batts 285 mm (3 x 95 mm) Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0, mm Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 /kg Placering På den kolde side af indvendig beklædning Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr. 721-018 Nummerering på inderste gipsplade Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere forsøgsrunder N7B (nordvendt) S7B (sydvendt) Vandret panel: 1 x 22 mm profileret fyrretræ. Dækbredde 112 mm ( mm fer og not) Beklædning blev grundet med GORI 22 trægrunder og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.
Snittegning og foto Side 2 af 8 Ude Dampspærre Inde Figur 1. Facadeelement 8, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og temperaturfølere er markeret med rødt. Følerne var placeret 0 mm fra elementets nederste kant. Figur 2. Facadeelement 8 set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.). Bemærk at der løb vand ned af den nordvendte facade; ses mest tydeligt på underkanten af det øverste vandretliggende bræt. Figur 3. Element 8 i den nordvendte facade, november 09. Vindspærre set indefra (tv.), og måling af fugtindhold i konstruktionstræ (th.). Alle lamper på fugtmåleren lyser, hvilket fortæller at fugtindholdet er langt over det kritiske for skimmelsvampevækst.
Side 3 af 8 Figur 4. Element 8 på nordvendt facade, november 09. Elementet var placeret ved testbygningens hjørne tæt på et nedløbsrør (tv.). Elementet viste sig at være utæt (th.), sådan at der kunne trænge vand ind fra siden og ad den vej opfugte vindspærre og trækonstruktionen. Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. Se også [1]. Fugtmålinger Facadeelement 8 fugtindhold i de forskellige lag Figur 5 og 6 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 8 i den nordvendte og den sydvendte facade, 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold v ægt % Uv entileret, v andret panel, OSB-plade som v indspærre Element 8, Nord Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i element 8. Nordvendt facade. I facadebeklædning (vandret panel, sort), i uventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (OSB-plade, lys violet), og i konstruktionstræl (brun), 0 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt % Side 4 af 8 Uv entileret, v andret panel, OSB-plade som v indspærre Element 8, Sy d Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i element 8. Sydvendt facade. I facadebeklædning (vandret panel, sort), i uventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (OSB-plade, lys violet), og i konstruktionstræl (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. Sammenholdt med andre elementer var fugtindholdet generelt set relativt højt i element 8. På nordsiden kunne aflæses et højt fugtindhold i facadebeklædningen de første vintre, hvorefter det dykkede for at stige igen den seneste vinter (figur 5). Bag vindspærren og især i konstruktionstræet sås et stigende fugtindhold gennem måleperioden. Det passer godt med de observationer der blev gjort i efteråret 09, hvor emnet blev åbnet indefra, jf. ovenfor. Også på sydsiden sås et højt fugtindhold i facadebeklædningen og i hulrummet (højere end mod nord), mens det var meget lavt bag vindspærren og i konstruktionstræet, som tydeligvis ikke er fugtskadet i dette tilfælde (figur 6). Fugtindholdet i facadebeklædning og i hulrummet var ca. det samme på nord- og sydsiden, mens fugtindholdet bag vindspærren og i konstruktionstræ var markant lavere på sydsiden end på nordsiden. Sammenligning af facadeelementer type af vindspærre I figur 7 og 8 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 6, 7, 8 og 9 i den nordvendte og sydvendte facade. I figur 9 og sammenlignes på samme vis fugtindholdet på den varme side af vindspærren. Undtagelsesvis sammenlignes også fugtindholdet i konstruktionstræ (figur 11 og 12) som følge af resultaterne fra element 8 (figur 5 og 6). Element 6, 7 og 9 var opbygget på samme måde som element 8, dog blev henholdsvis gipsplade, krydsfiner, OSB-plade og cementspånplade benyttet som vindspærre i element 6, 7, 8 og 9. I efteråret 08 blev dampspærren i element 6 modificeret (s.d.).
Side 5 af 8 Fugtindhold [vægt-%] Nord i facadebeklædning Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold [vægt-%] Sy d, i facadebeklædning Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt % Side 6 af 8 Nord, bag v indspærre Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold v ægt % Sy d, bag v indspærre Figur. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. På nordsiden var fugtindholdet i facadebeklædningen i element 9 (cementspånplade) påfaldende højt de to første vintre, for derefter at være på niveau med de øvrige elementer; for element 7 (krydsfiner) var det samme tilfældet for en enkelt vinter (figur 7). På sydsiden var fugtindholdet en smule højere i element 8 (OSB-plade) (figur 8). Bortset fra disse observationer havde typen af vindspærre ingen betydning for fugtindholdet i facadebeklædningen, hvilket ikke er overraskende, idet fugtindholdet i facadebeklædningen primært styres af påvirkningen udefra. Desuden var fugtindholdet på samme niveau på nord- og sydsiden. Bag vindspærren steg fugtindholdet i det nordvendte element 8 gradvis vinter for vinter, i modsætning til element 6, 7 og 9 (figur 9), hvilket betød at fugtindholdet i de to seneste vintre var højere bag vindspærren end i facadebeklædningen.
På sydsiden (figur ) var fugtindholdet størst i element 9 (cementspånplade) mens det var meget lavt i element 8 (OSB), sammenholdt med nord. Sammenholdt med nord var fugtindholdet kun meget kortvarigt højere end 12 vægt-% på sydsiden. Side 7 af 8 Fugtindhold v ægt % Nord, i konstruktionstræ Figur 11. Fugtindhold (vægt-%) i konstruktionstræ. Nordvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold v ægt % Sy d, i konstruktionstræ Figur 12. Fugtindhold (vægt-%) i konstruktionstræ. Sydvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Element 8 skiller sig markant ud, når fugtindhold i konstruktionstræet i nordvendte elementer sammenlignes (figur 11). Det understreger, at det er helt særlige forhold for dette element, der er årsag til den bratte stigning i fugtindholdet sidst i måleperioden. På sydsiden var fugtindholdet væsentligt større hvis en cementspånplade blev benyttet som vindspærre, end hvis en af de andre typer blev anvendt (figur 12). Fugtindholdet var lavere mod syd end mod nord, og mod syd lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen. Mod nord var billedet mere uklart.
Samlet set var der en vis effekt af typen af vindspærre, men den var ikke entydig. Side 8 af 8 Skimmelsvampevækst Figur 13 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset i sydfacaden henhold til [2]. I nordfacaden gav beregningerne ingen værdier forskellig fra nul. 6 M-index 5 4 3 2 1 0 Figur 13. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 8. Sydvendt facade. I facadebeklædning (sort) og i uventileret hulrum (lys orange). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. Figur 4 viser, at der i kun i en enkelt vinter var et fugtindhold i facadebeklædningen og i hulrummet over vægt-%. Det var dog ikke længe nok til at M-index når højere end knap 1, svarende til begrænset skimmelsvampevækst, der kun kan ses gennem mikroskop. Det forventes dog, at en forlængelse af optegningerne ud over maj 09 vil kunne vise effekten på M-index af det høje fugtindhold, som er under opbygning i konstruktionstræet i nordfacaden (figur 3), og som kunne observeres ved åbning af elementet indefra i efteråret 09, som beskrevet på side 2 i dette notat. Inspektion af facadeelementer, herunder selve facadebeklædningen og det bagvedliggende hulrum, sker i forbindelse med at fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af eller 11. Dette skal sammenkædes med en forlængelse af kurverne i figur 13. Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på: http://www.skovognatur.dk/nr/rdonlyres/28acba1d-3e2e-48f7-83a6-ebb08bfab445/2934/slutrapportfugtitraefacaderii.pdf [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp.475-485.