Læs Stud.Jur. s eksklusive interview m Maria Rørbye Rønn - ny generaldirektør for D Stud.Jur. Forbrydelse & Straf Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på Forbrydelse & Straf og møder de aktører, hvis hverdag handler om emnet. P Nr. 3 Oktober 2011 66. årgang P studieliv Studiestarten, s. 29 perspektiv Forbrydelse & Straf tema, s. 8 aktuelt Grænsekontrollen, interview med Dr. Jur. Karsten Engsig Sørensen, s. 38 Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet københavns universitet
Udgiver Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) 35 32 33 24 E-mail: stud.jur@jdku.dk Redaktion Redaktør: Redaktør: Sarah Klaper Gustav Krohn Schaldemose Ekstern redaktion: Camilla Fie Pedersen Johan Kristian Tufte-Kristensen amalie Bang Jesper Holm Clara Cilius Rødgaard FORSIDEFOTO Simon Bruun Fals Design Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen Tryk Kolofon ApS Oplag: 4500 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & papir Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte ved Fakultetet. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud. Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud. jur@jdku.dk Afmelding: Send en email med navn og adresse til stud.jur-afmeld@jdku.dk Stud.Jur er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur er trykt på papir som er PEFC certificeret.
At være advokat er en livsstil! Hvis du deler denne tilgang til advokatgerningen, og du er fagligt forfængelig på egne og kollegaernes vegne, så søger vi innovative og integritetsfulde advokater, advokatfuldmægtige og trainees Du kan læse mere om, hvad vi kan tilbyde, og hvad vi forventer på www.mwblaw.dk/job Send ansøgning, CV og karakterudskrifter til os på job@mwblaw.dk Advokatpartnerselskab
indhold stud. jur. nr. 3 Oktober 2011 Forbrydelse & straf faste sider s. 05 Leder s. 07 Formandens meddelelser s. 26 Stud.Jur. anbefaler special s. 32 Billeder fra studiet s. 36 JD informerer s. 46 Fakultetets sider s. 60 JD noterer s. 61 Støttemedlemmer s. 62 Kalender s. 63 JD s bestyrelse studieliv P perspektiv aktuelt s. 25 Årsfest s. 29 Studiestarten s. 52 Debatindlæg s. 54 Jurist anno 2011 del 2 s. 58 FC Culpa informerer s. 8-19 Artikelserie om strafferettens aktører s. 22 En dag i anklagerens fodspor s. 26 Stud.Jur anbefaler - Forbrydelse & Straf Special s. 38 Grænsekontrol i strid med EU-retten? s. 44 Tidslinje - udpluk af afgørelser fra de seneste 6 måneder
leder Forbrydelse & Straf skrevet af Sarah Klaper og Gustav Krohn Schaldemose Lad os starte med at tilstå en forbrydelse: vi har tyvstjålet titlen Forbrydelse & Straf fra af de største kriminalromaner og anvendt den som tema i vores lille blad. Dette tyveri har vi tilladt os, fordi Forbrydelse & Straf er meget mere end titlen på en gammel russisk murstensroman; det er et tema, som vi alle kan forholde os til, og de fleste finder spændende. Beviset herfor får man ved blot at tænde for tv et, åbne avisen eller gå en tur hos boghandleren - man kan ikke undgå at støde på historier om forbrydelse og straf i alle mulige og umulige afskygninger. Det samme gør sig gældende her på jurastudiet, hvor strafferet er et af de mest populære fag. Måske er forklaringen på dette, at vi har en svaghed for at høre om det forbudte, det afvigende og det tragiske. Vores fascination skyldes dog nok først og fremmest, at forbrydelse og straf handler om mennesker. Derfor er det ikke kun en tematik, der er interessant for os som jurister, men som også appellerer til vores moral, fornuft og følelser. Hvor det er resten af befolkningens privilegium at kunne lade følelserne og moralen dømme, når de hører om forbrydelser og straf, er det de strafferetlige aktørers opgave at lade fornuften og loven herske. De skal som repræsentanter for retsstaten sørge for den vanskelige balancegang mellem hensynet til kriminalitetsbekæmpelsen overfor hensynet til den enkeltes retssikkerhed. Denne balancegang kan du blandt andet høre forsvarsadvokaten Merethe Stagetorn og anklageren Lise-Lotte Nilas fortælle om i vores temaserie, Forbrydelse & Straf. I serien fortæller andre strafferetlige aktører ligeledes om deres forhold til forbrydelse og straf, og giver gode råd til studerende der vil gå i deres fodspor. Temaserien tager dig også med i Østre Landsret, hvor anklager Christian Schrøder fører en sag om grov vold og drabsforsøg. Kan du ikke få krimi nok, har Stud.Jur. anbefaler i denne udgave fået to gæsteanmeldere fra Politikkens Hus til at give deres bud på de bedste bøger og film inden for emnet. Dette Stud.Jur. byder dog på mere end forbrydelse og straf. Læs bl.a. artiklen om den kontroversielle grænsekontrol, og få svaret på om den ifølge Dr.Jur. Karsten Engsig Sørensen strider mod EU-retten. Hvis du har lyst til at høre om, hvordan det er at være vejleder for 800 nye jurastuderende, så læs artiklen om studiestarten og drøm dig tilbage til dengang du bare var en uerfaren russer. Stud.Jur. byder både gamle studerende og nye russere velkommen til et forhåbentligt både sjovt og lærerigt efterårssemester. God fornøjelse! Stud. Jur. 3 5
RETHINK PIPELINE Vi betragter fuldmægtigforløbet som en udvikling, ikke en afretning. Der kommer ikke kompetente advokater ud af ensrettede, færdigpakkede løsninger. I Plesner sørger vi for en individualiseret uddannelse på højeste niveau, sparring og gode sociale rammer. Men det er op til dig, hvordan du udnytter forløbet. Lige nu søger vi fuldmægtige, se mere på plesner.com Foto af Joachim Ladefoged. Se hele serien på plesner.com
Formandens meddelelser Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Velkommen tilbage og velkommen til! Velkommen tilbage i Studiestræde til endnu et efterårssemester og for nogle velkommen til det allerførste semester på jurastudiet. Sommeren føles på nuværende tidspunkt meget langt væk, og det får mig til at tvivle på, om det egentlig overhovedet har været sommer? Efteråret har i hvert fald indhentet mig hurtigere end nogensinde. Der er dog ingen grund til at fortvivle, for selvom det bliver mørkere og sværere at komme op om morgenen, så byder JD på et fuldt pakket efterårsprogram, som det bestemt er værd at stå op for. De første fredagsbarer har allerede været afholdt. En semesterstartsfest er i skrivende stund nærtforestående, og de første studiebesøg er lige rundt om hjørnet. Udover de mere traditionelle studiebesøg på advokatkontorer, så har du i dette semester mulighed for at komme med indenfor hos revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte og blandt andet høre om, hvordan det er at arbejde i en juridisk afdeling. Derudover vil der være mulighed for at få tips til CV et hos Hannes Snellman. Efteråret byder også på et nyt tiltag JD Legal Conference. Legal Conference er et nyt nordisk tiltag, hvor juridiske foreninger for studerende i hele Norden samarbejder om at skabe en unik dag for jurastuderende. Legal Conference løber af stablen for første gang fredag d. 4. november i København i samarbejde med Lett Advokatfirma. Der er tale om en dag, hvor man vil få mulighed for at fordybe sig i et aktuelt juridisk emne, og jeg håber, at I vil være med til at bakke op om det nye initiativ og sætte jeres præg på et arrangement, der er den første af sin slags. Og mens vi er ved nyhederne, så kan JD allerede nu afsløre, at JD Pro Bono fra 2011 vil skifte udtryk. JD har valgt at lægge indsamlings-konceptet bag sig og i stedet fokusere på at give jer mulighed for at hjælpe andre. Der vil være tale om en form for frivilligt arbejde, hvor man som studerende, med støtte fra erfarne advokater, skal yde juridisk rådgivning til en non-profit organisation i Danmark. JD håber, at I vil være med til at støtte op om projektet og bidrage til et godt formål ved at donere jeres tid, arbejdskraft og viden. På den mere spraglede side byder JD igen dette semester velkommen indenfor til fredagsbarer, international middag og ikke mindst JDs Årsfest anno 2011. Efter en bragende succes på Langelinie Pavillonen sidste år har vi valgt at gentage succesen samme sted, og jeg håber, at så mange som muligt vil deltage lørdag d. 5. november og bidrage til endnu en uforglemmelig aften. Herudover kan jeg kun opfordre foreningens medlemmer til at tage med på JDs skitur i uge 5 i 2012. Det er muligt at tilmelde sig allerede nu, men der lukkes for tilmeldinger d. 17. oktober 2011, så hank op i nogle kammerater og meld jer til mens tid er. Det er uden tvivl den bedste måde at fejre vinterens eksaminer på. Afslutningsvist vil jeg opfordre jer til at kigge forbi JDs hjemmeside www. jdku.dk, for her kan I i galleriet både se billeder fra fredagsbarer og fester, tilmelde jer studiebesøg, blive opdateret om vores aktiviteter og ikke mindst læse eller genlæse tidligere udgaver af Stud.Jur. God fornøjelse med læsningen, semesteret og efteråret! De bedste hilsner, Linnea, Formand for Juridisk Diskussionsklub. Stud. Jur. 3 7
P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF Forbrydelse & Straf 8 Oktober 2011
Stud.Jur. bringer i forbindelse med temaet Forbrydelse & Straf en artikelserie med nogle af strafferettens vigtigste aktører. På de næste sider kan du læse, hvordan professor Eva Smith, forsvarsadvokat Merethe Stagetorn, anklager Lise-Lotte Nilas, politiker Manu Sareen samt vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen forholder sig til faget. Læs også reportagen om en dag i retten med anklager Christian Schrøder, og lad dig inspirere af særudgaven af Stud.Jur. anbefaler. Stud. Jur. 3 9
10 Oktober 2011
P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF Politimanden skrevet af Camilla Fie Pedersen Egentlig drømte vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen om at blive professionel atlet eller ingeniør, men tilfældet ville det sådan, at han i 1981 valgte at gøre karriere inden for politiet. Efter i en lang årrække at have specialiseret sig inden for personfarlig kriminalitet, kunne Jens Møller Jensen i sommeren 2011 føje chef for personfarlig kriminalitet til sit visitkort. Stud.Jur. har mødt manden, der fældede Lors Doukaev. Hvorfor er det nødvendigt at straffe? Den, der gør noget forbudt, skal mødes med en konsekvens. Om konsekvensen så er retfærdig i forhold til det, der er sket; det giver jeg mig aldrig i kast med at bedømme. Det afgørende for mig er, om vores efterforskning har vist, at der er begået en strafbar handling. Selve strafudmålingen overlader jeg trygt til andre. Hvor meget engagerer du dig i sagerne? Det er kun få, meget alvorlige eller politiske sager, som jeg engagerer mig personligt i. Under efterforskningen af Lors Doukaev- sagen i september 2010 blev jeg bedt om at være efterforskningsleder. Her havde jeg et meget fagspecifikt engagement i sagen. På det tidspunkt havde jeg kun den ene sag, og havde derfor muligheden for at være helt inde i sagens detaljer. Det var kanon spændende. I øjeblikket er der 2-3 drabssager, som jeg er personligt inde over. Hvad har din karriere lært dig om forbrydelse og straf? Et af læringspunkterne er, at det er vanskeligt at straffe sig til bedre mennesker. Vi får nogle kriminelle, der bliver ved med at være kriminelle. Så længe vi har så høj en recidivprocent, som vi har, så er der noget, der ikke fungerer optimalt. Heri ligger der en stor udfordring for samfundet. Generelt mener jeg, at der bør bruges en masse ressourcer på oplysning og uddannelse, så folk ikke bliver førstegangskriminelle. Hvad har dit arbejde lært dig om mennesker? Principielt, at alle mennesker kan indeholde en kriminel. Kriminalitet er ikke 100 % lavopdelt, selvom der selvfølgelig er en social sammenhæng. Næsten uanset hvor alvorlig forbrydelsen er, så gemmer der sig et menneske inde i den, man finder. Her er det vigtigt for mig og mine medarbejdere at være objektive. Vi har jo netop jaget bæstet i vores efterforskning, men når vi fanger ham, er det er menneske, som har en masse rettigheder, som vi skal overholde. Som politifolk er vi forpligtede til at opsøge de formildende omstændigheder i mennesket. Hvad har været de mest spændende sager, du har arbejdet med? Selvfølgelig var bombesagen mod Lors Doukaev spændende. Herudover havde jeg i 90 erne en mindre rolle i HELA-sagen, hvor et skib blev taget med 6 tons hash. Det var det største parti hash, der på det tidspunkt var blevet konfiskeret. Nogle sager husker man, fordi de er makabre eller sørgelige. For nogle år siden havde vi uheldigvis en række sager, hvor familiefædre dræbte deres børn og koner. Ellers er jeg ret god til at glemme sager eller dårlig til at huske dem. Stud. Jur. 3 11
12 Oktober 2011
P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF Forsvarsadvokaten skrevet af Sarah Klaper Merethe Stagetorn er en af Danmarks mest kendte beskikkede forsvarsadvokater, med møderet for Højesteret. Hun blev cand.jur. i 1965 og har lige siden haft en stor interesse inden for det strafferetlige område. Til dagligt arbejder Merethe Stagetorn i advokatfirmaet Stagetorn- Wenzel Lund Poulsen. Hvad er din definition af retfærdighed? Den har jeg faktisk aldrig prøvet at definere. I min bog Forsvarsadvokaten opdagede jeg ved korrekturlæsningen, at jeg slet ikke havde benyttet ordet, og det til trods for, at det egentlig er det, som det hele handler om. Jeg har med garanti heller aldrig benyttet det i en retssal, måske fordi jeg synes, det er næsten helligt! Er det som forsvarsadvokat til tider svært, at adskille sin egen retfærdighedsfølelse fra sit arbejde Nej, for i mit arbejde skal jeg identificere mig 100% med mit arbejde, og være tilsvarende loyal over for klientens holdning til sagen Vil du forsvare alle, uanset hvilken forbry delse pågældende er anklaget for? Ja! Kan dit virke som forsvarsadvokat give dig samvittighedskvaler? Nej, men jeg forsøger altid at få klienten til at forstå, hvorledes hans sag står. Men lige meget, om klientens synspunkter aldrig ville kunne få medhold hos en domstol, så skal jeg alligevel være hans våbendrager. Hvilke ulemper ved det danske retssystem har du oplevet gennem dit arbejde? Jeg har stedse været en modstander af varetægtsfængsling frihedsberøvelse uden dom og jeg har gennem Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg været med til gennem betænkninger at få indskrænket brugen af varetægtsfængsling og isolation. Hvad har din karrierer lært dig om forbrydelse og straf? At jeg ikke tror, at straftruslen afholder nogen fra at begå forbrydelser, og at indespærring ikke gør mennesker kriminalitetsfri. Har du et råd til fremtidens jurister, der ønsker at gå i dine fodspor? Det er svært at rådgive andre, men indstillingen til mennesker skal være empatisk og så skal en forsvarsadvokat være indstillet på hårdt arbejde og vekslende arbejdstider. Stud. Jur. 3 13
14 Oktober 2011
P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF Anklageren skrevet af Camilla Fie Pedersen Da Lise-Lotte Nilas i 1983 blev jurist, var hun ikke et øjeblik i tvivl om, at det var strafferetten, der trak. Efter en lang karriere inden for Justitsministeriets område, blev Nilas i 2007 statsadvokat for København og Bornholm. Hvad forstår du ved retfærdighed? Vores arbejde er gennemsyret af retsplejelovens krav om objektivitet. Det er her, vores retfærdighedsfølelse som anklagere kommer til udtryk. Er man skyldig, skal man dømmes; er man uskyldig, skal man ikke retsforfølges. Selvfølgelig tænker vi over, hvordan sager skal forberedes, men vi er jo ikke taktiske på den måde, at vi undlader at sige noget, hvis det ville skade vores sag at sige det. Det ville være forkert. Hvorfor er det efter din mening nødvendigt at straffe? Vores hovedopgave er at sørge for, at skyldige personer drages til ansvar for deres handlinger. Men vi skal ikke prøve sager for at prøve sager. Det er en vigtig samfundsopgave, og det betyder meget for de mennesker, der arbejder i Statsadvokaturen. Vi er optaget af ensartethed ikke af at få længere straffe, end der normalt udmåles i tilsvarende sager. Det er vigtigt, at der en forudsi- gelighed og gennemsigtighed. Vi har en embedsmandsrolle, hvor vi udfører vores arbejde i henhold til det, Folketinget har ønsket uden at tage stilling til det retspolitiske i forhold til spørgsmålet om, hvorfor man straffer. Har du til tider svært ved at adskille din egen retfærdighedsfølelse fra dit arbejde? Der er mange sager, hvor man synes, at forurettede har lidt en hård skæbne, og at det ville være retfærdigt, at samfundet markerede sin afstandtagen hertil. Men det viger til side for det håndværk, vi skal udføre; kan man ikke finde gerningsmanden, så er man nødsaget til at lukke sagen. Hvor er der efter din mening plads til forbedringer i det danske retssystem? Vi har stor fokus på hurtig sagsbehandling. Det er vigtigt for alle involverede. Jeg er personligt optaget af, hvad der er en smuk proces. Jeg synes, det ville være smukt, hvis man kunne få afklaret formalitetsindsigelser med forsvareren inden hovedforhandlingen, så man kan koncentrere sig om sagen. Det mener jeg også, er det mest retfærdige over for tiltalte og forurettede. Nogle af indsigelserne er lidt showprægede, og det synes jeg ikke hører hjemme i retssalen. Man kan diskutere, om man burde indføre en præklusionsfrist for formalitetsindsigelser, men det ville nok stride imod princippet om materiel sandhed. Hvad har været de mest spændende sager, du har arbejdet med? Kriminaliteten er blevet mere kompleks over tid. For tiden har vi en sag kørende mod 16 rockere med tilknytning til Hells Angels. Det er en enestående sag alene på grund af dens omfang: Der er sat 60 retsdage af til sagen. Så store sager har vi sjældent. En anden aktuel sag, vi har, er Roj TV, der er særegen, fordi bevisførelsen og efterforskningen har været speciel og meget langvarig, fordi vi skulle have oplysninger fra mange andre lande. Stud. Jur. 3 15
16 Oktober 2011
P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF Politikeren skrevet af Gustav Krohn Schaldemose Manu Sareen er retspolitisk ordfører for det Radikale Venstre. Det var kampen for samfundets svageste, der fik ham til at engagere sig i politik. Retspolitikken blev hans arbejdsområde og politiske hjertebarn, efter han i januar 2011 kom i folketinget for de radikale som stedfortræder for Lone Dybkjær og dermed overtog hendes post som retspolitisk ordfører. Manu Sareen blev valgt ind i folketinget d. 15. september 2011. Hvordan danner man som politiker sig sine retspolitiske holdninger? Det kan man gøre på baggrund af følelser, fakta og faglighed. Min faglighed kommer af, at jeg har arbejdet med unge kriminelle hele mit liv, så jeg kender dem, der ryger ind og ud af fængslet. Jeg sørger for at tale både med fangevogteren, fangen og eksperten. Det er på baggrund af disse erfaringer, jeg henter ude i virkeligheden, at jeg danner mine retspolitiske holdninger. Desværre ser vi en tendens til, at meget lovgivning på strafområdet baseres på frygt. Når politikerne taler om lømmelpakker, hjemmerøverier og østeuropæiske bander, bliver vi alle bange og ønsker strengere straffe. Men hvis vi tvinger os til at undertrykke vores frygt og se fakta i øjnene, kan vi se, at strengere straffe og grænsekontrol ikke nødvendigvis løser problemet. Derfor kæmper jeg for at få retspolitik til at handle mindre om frygt og mere om fakta og faglighed. Hvordan bliver straffelovgivning konkret til? En lovgivning starter altid med en idé. Nogle gange er det din egen eller partiets idé, men ofte stammer den fra en henvendelse fra folk, der f.eks. arbejder dagligt med strafferet. Typisk stammer mange idéer til lovgivning dog fra sager i medierne, selvom det ikke er altid, at enkelhistorierne holder vand og egner sig til at blive omsat til konkret politik. Men mener man, at man har en sag, går man videre med det forberedende arbejde. Ofte vil man nedsætte en arbejdsgruppe, der sender deres forslag til folketingsgruppen, som så enten æder forslaget med det samme eller sender rettelser tilbage til arbejdsgruppen. Når man i partiet synes, at forslaget er klart, sender man det til sekretæren for retsudvalget, som så kan vælge at lave det om til et egentligt lovforslag. Og så bliver forslaget førstebehandlet, andenbehandlet og tredjebehandlet. Det er selvfølgelig ikke altid, at en idé ender som lovgivning, men der faktisk overraskende kort fra en idé til en lovgivning. Hvad har din karriere lært dig om forbrydelse og straf? Min erfaring har lært mig, at forebyggelse er den bedste kur mod kriminalitet. Derfor er forebyggelse også min retspolitiske kerneværdi. Vi ved, at forebyggelse virker, og vi ved, hvem der er i risikogruppen for at blive kriminelle. Det eneste, vi bare skal gøre, er at gribe ind og forebygge i tide. Undersøgelser viser, at jo tidligere vi griber ind og forebygger, jo mere effektiv bliver forebyggelsen. Derfor begræder jeg også tendensen til, at vi fra lovgivningssiden af straffer hårdere og hårdere, samtidig med at vi skruer ned for forebyggelsen og udsulter kriminalforsorgen. Har du som politiker, der arbejder praktisk med forbrydelse og straf, et råd til os jurastuderende, der kun arbejder med det teoretisk? I skal huske at være i alliance med virkeligheden. Husk på, at strafferet drejer sig som om mennesker og handler om virkeligheden. Dét, må I aldrig glemme. Stud. Jur. 3 17
18 Oktober 2011
P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF Professoren skrevet af Johan Kristian Tufte-Kristensen Eva Smith er dr.jur. og professor i straffeproces. Hun er formand for Det Kriminalpræventive Råd og medlem af Retsplejerådet og Strafferetsplejeudvalget. Hvordan forløber en tilfældig hverdag for en professor i straffeproces? Hvis jeg har undervisning næste dag, bruger jeg meget tid på at forberede mig, uanset om jeg skal undervise i noget, jeg har undervist i mange gange før. Jeg undersøger altid, om der er en nyhed eller en avisartikel, der kan gøre undervisningsemnet aktuelt. Derudover har jeg meget ofte møder, enten med studerende, som skriver speciale, eller med et af de råd, jeg sidder i. Jeg bruger naturligvis også tid på min forskning. Hvordan kommer de teoretiske aspekter af strafferetten til udtryk i det danske strafferetlige system? I de senere år har der været en tendens fra politikernes side til at ændre på straffeloven ved at indføre strafskærpelser og minimumsstraffe. Derved bevæger politikerne sig ind på principielle straffeteoretiske overvejelser. Lovene går dog gennem Justitsmini- steriet, hvor man er opmærksom på de principielle overvejelser. Derfor bliver lovgivningen tillempet, så den ikke strider mod de grundlæggende principper i strafferetten. I hvor høj grad føler du, at den straffeprocessuelle forskerstand har indflydelse på det danske retssystem? Som medlem af Strafferetsplejeudvalget bliver jeg jo bedt om at komme med mine synspunkter, når der skal laves ny lovgivning på området. Via min plads i udvalget har jeg en vis indflydelse, selv om politikerne naturligvis ikke behøver at følge de forslag, vi lægger frem. Som formand for Det Kriminalpræventive Råd får jeg lejlighed til at gøre min indflydelse gældende i forbindelse med høringsrunder. Den indflydelse, der opnås gennem et lovforberedende udvalg, er dog større end den indflydelse, der opnås gennem høringsrunder. Hvordan vil du karakterisere udviklingen i det danske strafferetlige system sammenlignet med udviklingen i andre landes strafferetlige systemer? I de seneste ti år har der været en tendens til at skærpe straffene og kontrollen. Denne udvikling ser man dog også i resten af Europa. Hvad er din holdning til udviklingen? Udviklingen strider mod den traditionelle danske opfattelse, som vægter prævention og præventive tiltag højt, navnlig i forhold til unge mennesker. Jeg er på den traditionelle fløj. Som formand for Det Kriminalpræventive Råd er min opgave jo også at foreslå præventive foranstaltninger. Hvad ville du ændre, hvis du fik lov til at foretage én grundlæggende ændring i den danske straffelovgivning? Jeg ville indføre en regel, som forbød minimumsstraffe. Jeg ville også meget gerne genindføre en regel, hvorefter personer, der endnu ikke er fyldt 18 år, ikke kan straffes med mere end otte års fængsel. Har du altid villet arbejde med strafferet? Ja. Da jeg var helt ung, drømte jeg om at blive en stor forsvarsadvokat. Har du et særligt råd til de jurastuderende, som selv vil arbejde med strafferet? Jeg har snarere et generelt råd til jurastuderende. Når der skal vælges fag, skal der vælges efter interesse og ikke ud fra en kalkulation om, hvad der kan være karrierefremmende. De store advokatkontorer og ministerierne lægger ikke så stor vægt på, hvilke fag de studerende har valgt. De lægger i højere grad vægt på, hvordan de studerende har klaret sig i de fag, de har valgt. Stud. Jur. 3 19
Less Latin, more English www.gorrissenfederspiel.com
From 0 to 30 people within one year in Copenhagen. Be part of our Nordic success story. With more than 300 professionals in Copenhagen, Stockholm, Helsinki, Moscow and St. Petersburg, Hannes Snellman has a strong position in the Nordic region within transactions and conflict management. We are continuing our expansion and are looking for students, new law graduates and assistant attorneys to join our team in Copenhagen. www.hannessnellman.com/copenhagen
P perspektiv FORBRYDELSE & STRAF En dag i anklagerens fodspor skrevet af Jesper Holm Var det vold eller drabsforsøg, da en ung mand gik bersærk en tidlig nat i marts måned for over et år siden, hvor han uddelte knytnæveslag og knivstik til en samling festglade mennesker ved en fest? Det var det afgørende spørgsmål i straffesagen fra Østre Landsret, hvor vi fulgte anklager Christian Schrøder for en dag. På anklagebænken i retssalen sidder sagens tiltalte en ung fyr, klædt i grøn t-shirt, med hænderne foldede og blikket stift rettet mod bordet foran ham. Straffesagen mod ham er ved at være til vejs ende, og foran ham venter blot dommerne og nævningernes afgørelse om skyldsspørgsmålet og sanktionen. Denne unge fyr, som står tiltalt for at have udøvet grov vold og drabsforsøg mod syv personer en tidlig nat i marts måned for over et år siden, var før episoden familiefar med kone, barn og tendens til overvægt. Det er han ikke længere. I dag, hvor han sidder i Østre Landsret og venter på sin dom, ser han kun meget sjældent sin mindreårige søn, hans kone er gået fra ham, og han er tilbage til normalvægt. Sagen har ændret mange ting i hans tilværelse. Han ligner en mand derefter. På den tiltaltes modsatte side i retssalen sidder anklageren, statsadvo- katfuldmægtig Christian Schrøder fra Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn. Man har muligvis set ham før. For nyligt medvirkede han i dokumentarfilmen Med døden til følge, hvor endnu en voldsmand sad på anklagebænken, og hvor Christian Schrøder også var anklager. Den høje, mørkhårede og autoritære anklager rejser sig op, da dommerne og nævningerne kommer ind i retssalen. Det samme gør salens øvr ige tilhørere. "Så det er vigtigt, at man som anklager både kan være den hårde - men også den mere bløde - anklager af og til" Thi kendes for ret. Tiltalte findes skyldig i et tilfælde af grov vold samt et tilfælde af drabsforsøg. Tiltalte straffes med fængsel i 7 år. Således lyder dommen, og dermed falder svaret på sagens spørgsmål om grov vold eller drabsforsøg. Efter sagens afslutning giver anklageren, Christian Schrøde r, sig tid til at forklare lidt om sagen. Denne sag har været lidt speciel, fordi der har været så mange modsatrettede vidneforklaringer om, hvad der skete den nat. Nogle vidner har ikke set noget, nogle vidner kan ikke huske så meget, mens andre vidner næppe har fortalt hele sandheden. Men det er også en af udfordringerne ved at være anklager at skulle udfordre nogle af de forklaringer, der afgives for retten, og finde frem til, hvad der i virkeligheden skete på gerningstidspunktet. Som anklager skal man helst turde stille de udfordrende og til tider farlige spørgsmål til både vidner og tiltalte. Efter anklagerens og forsvarerens afsluttende bemærkninger, fik tiltalte ordet, hvilket blev benyttet af ham til at undskylde til de forurettede i sagen. Det blev også til en bemærkning om, at han håbede at blive set som det menneske, han var og altså ikke som et monster, man skulle være bange for i nabolaget. Sagen viser meget godt, at den tiltalte i denne sag ikke er nogen hårdkogt forbryder, men at han er et menneske, som det slog klik for i øjeblikket, hvor han gik amok med knytnæveslag og knivstiv. Det betyder naturligvis også, at man som anklager ikke er nær så barsk og bestemt, som hvis man sad over for en mere hårdkogt kriminel. Så det er vigtigt, at man som anklager både kan være den hårde men også den mere bløde anklager af og til, fortæller Christian Schrøder. Endnu en dag i retssalen er slut for Christian Schrøder. Tilbage er blot turen til statsadvokaturen, hvor der venter en smule efterarbejde i sagen, inden han kan pakke sagen væk og lægge den på hylden blandt de domfældte. Foran ham venter flere sager med både hårdkogte kriminelle og bløde familiefædre. En dag i anklagerens fodspor er dermed også slut. 22 Oktober 2011
"Den høje, mørkhårede og autoritære anklager rejser sig op, da dommerne og nævningerne kommer ind i retssalen." Stud. Jur. 3 23
NORRBOM VINDING Norrbom Vinding er Skandinaviens største og Danmarks førende advokatfirma inden for arbejds- og ansættelsesret. Vi har også et anerkendt ekspertteam på det IP- og patentretlige område. Vi rådgiver en lang række af landets mest interessante offentlige og private virksomheder. Vi er altid på udkig efter morgendagens stjerner Har du et højt fagligt niveau og et stort engagement, er du meget velkommen til at kontakte Mariann Norrbom eller Inge Aas Lawaetz på 35 25 39 40. Amerikakaj Dampfærgevej 26 2100 København Ø Tel +45 35 25 39 40 info@norrbomvinding.com www.norrbomvinding.com
ÅRSFEST 05-11-2011 Reserver dagen
Stud.Jur. anbefaler Forbrydelse & straf special I anledning af temaet om forbrydelse og straf har Stud.Jur. bedt krimi redaktør på Politikens Forlag, Katrine Riisager, om at komme med hendes bud på tidens bedste kriminallitteratur. 01 Johan Theorin Johan Theorin er efter min mening en af de bedste krimiforfattere i Sverige lige nu. Han skriver stemningsfyldte og intelligente spændingsromaner. Foreløbig er der på dansk udkommet tre ud af planlagt fire i den såkaldte Ølandskvartet. Romanerne foregår på den svenske ø Øland, hvor forfatteren som barn tilbragte sine somre. De foregår på hver sin årstid og tager alle udgangspunkt i en myte fra Øland. De kan læses hver for sig, men rækkefølgen er: Skumringstimen, Natstorm og Blodlaget. 02 Håkan Nesser Svenske Håkan Nesser har et stort forfatterskab bag sig, men hans serie med kriminalkommissær Barbarotti er især værd at bide mærke i. Romanerne handler om kriminalitet og kærlighed; de er velskrevne og fulde af originalitet. De er nok især for dem, som er trætte af gængse kriminalromaner, og som kan lide en plotdrevet roman. Om Barbarotti er der udkommet følgende: Menneske uden hund, En helt anden historie, En fortælling om hr. Roos og De ensomme. 03 Jussi Adler-Olsen Jussi Adler-Olsen har udgi vet syv kri mi thril ler-romaner. De fire handler om Afdeling Q: Den utraditionelle og hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørk står i spidsen for politiets Afdeling Q, der tager sig af uopklarede sager. Sammen med sin assistent Hafez el- Assad og sekretæren Rose kastes han ud i den ene mere sindsoprivende opklaring efter den anden. Jussis romaner er neglebidende spændende og dejligt forfriskende ikke uden humor. Om Afdeling Q er udkommet: Kvinden i buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P og Journal 64. 04 Elsebeth Egholm Elsebeth Egholm har skrevet en lang række romaner om journalisten Dicte Svendsen, men i år udkom Tre hundes nat, som er den første roman i en ny serie, hvor Dicte Svendsens søn, Peter Boutrup, har en hovedrolle. Peter er en forfriskende hovedperson i krimigenren. Han har en plettet fortid og er en outsider, men som læser føler man stærkt for ham. Hans fortid er årsagen til, at han bliver ufrivilligt involveret i en mystisk sag, som begynder med, at man finder et kvindelig uden ansigt i Grenå Havn. 26 Oktober 2011