2.1 Opgavesæt B FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Prøveafholdende institution Underskrift Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven
Opgave i stavning Vejledning Skriv det dikterede ord på linjen. 1. Allerede tidligt i graviditeten havde hun en lille, mave. 2. Pigen måtte købe en større for at få plads til sine bøger. 3. De ansatte en barnepige til at deres børn. 4. Hun havde glemt sine vanter og fik fingre. 5. De tog til Ikea for at købe en til deres nye stue. 6. Han havde dårligt og skulle til undersøgelse på sygehuset. 7. Der stod i opskriften, at kødet skulle i tyve minutter. 8. Børnene måtte blive, fordi de var syge. 9. Hun havde haft travlt, så hun glædede sig til at af i ferien. 10. De havde to, der var gode til at fange mus. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2014 Side 1 af 10
11. De havde en besværlig, der altid klagede over priserne. 12. Den lokale var kendt for sit gode brød. 13. Der er mange, der bygger rede under et stråtag. 14. Det unge par var selv med til at deres hus. 15. Det vakte opsigt, da en død skyllede op på stranden. 16. Manden måtte have fat på en, da han skulle rense tagrenden. 17. De overnattede i en lille, da de var på vandretur i bjergene. 18. Han var i højt, da han tog hjem fra festen. 19. Den lille dreng kunne ikke selv sine sko. 20. Han var musiker og kunne både spille og saxofon. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2014 Side 2 af 10
Opgave i læseteknik Vejledning Del ordene i morfemer. Se eksemplerne nedenfor. Eksempler hentede hent ede bogreolerne bog reol er ne storbyferien havestol tyndeste syngende tøjklemmerne hårdt købt sidegaderne tepottens tagpapplader FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2014 Side 3 af 10
henter drengens kamerataske vandpibetobak dørmåtten byzoner finest soleksem parkbetjente sværere FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2014 Side 4 af 10
Vejledning til opgaver i læseforståelse På de følgende sider er der nogle tekster. Til hver tekst er der nogle opgaver. Bemærk: I opgaver med flere svarmuligheder skal du kun sætte ét kryds. Opgaver til Cykeltyverier rammer os på sjælen 1. Hvorfor var det særligt hårdt for Pia Gildam at miste sin cykel? Hun havde ikke råd til at købe en ny. Hun opfattede den nærmest som et kæledyr. Hun kunne kun komme omkring på cykel. Den var ikke forsikret, så hun fik ingen erstatning. 2. Hvorfor har vi danskere et specielt forhold til vores cykler? Vi har gode minder fra cykelferier. Vi bruger cyklen meget i forhold til folk i andre lande. Vi kan lide at være ude i al slags vejr. Fordi cyklen er miljøvenlig. 3. Hvilket tv-program viser indslag om cykler? Skriv svaret her: 4. Hvornår gik det op for Pia Gildam, at hendes cykel var blevet stjålet? Da hendes søn spurgte, hvor den var. Da hun kom ned til cykelskuret. Da hun var kommet på arbejde. Da hun kom hjem fra ferie. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2014 Side 5 af 10
Cykeltyverier rammer os på sjælen Vi danskere har et helt særligt forhold til vore cykler. Vi giver cyklerne en personlighed og bliver sårede og fornærmede, når de bliver stjålet, fortæller livsstilsekspert Christian Grau til Aftenshowet på DR1, der i denne uge har fokus på cykler og cykeltyverier. - Vi cykler mere end de fleste andre folkeslag. Vi cykler som sindssyge, og jo mere vi cykler, jo mere knyttede bliver vi til vores cykler. Han forklarer, at nogle af os knytter os så tæt til vores cykler, at det nærmest føles som at miste et kæledyr. - Det er skridtet efter at få stjålet et kæledyr. Cyklen er ikke bare en ting. Den har tjent os i regn og modvind igennem så lang tid. Ligesom soldaterkammeraterne får den også en helt særlig betydning. Når man har siddet i en grøft i lang tid, får man et andet forhold til soldaterkammeraterne end til ens kolleger. Det er det samme med ens cykel. Derfor bliver man mere fornærmet og såret, når man mister den. Man har selv lavet ridserne i cyklen, og derfor betyder hver eneste del af den noget for én, forklarer han. Tyveri Pia Gildam er en af de utallige danskere, der har knyttet sig nært til deres cykel. - Cyklen var min bedste ven. For otte år siden brækkede jeg min ankel, og jeg har derefter været igennem et langt sejt forløb. Erstatningen fra den brækkede ankel brugte jeg til at betale min cykel, og i begyndelsen var cyklen min livsnerve, fordi jeg ikke kunne gå ret meget. Men heldigvis kunne jeg cykle! Og cyklen gjorde, at jeg kunne komme rundt. Den blev en følgesvend, fortæller hun. Cyklen blev en del af både familieminder og ferieoplevelser i otte år, så det ramte Pia hårdt, da hun i år blev en af de 70.000 danskere, der blev nødt til at melde deres cykel stjålet i løbet af det sidste år. - Nede ved cykelskuret stoppede jeg og stod bare og kiggede. Min søn spurgte: Hvor er din cykel, mor? Først på arbejde indså jeg, at den var blevet stjålet, og jeg blev tosset og ked af det. Man kan da ikke bare tage min cykel! Man føler sig afmægtig, fortæller Pia Gildam om tyveriet af sin kære cykel. I dag er hun stadig så ked af, at hun har mistet sin cykel, at hun ikke er nået dertil, hvor hun er begyndt at kigge efter en ny. Kilde: www. dr.dk - 17.6.2014 (Bearbejdet) FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2014 Side 6 af 10
Opgaver til Jeg føler mig som en af dem 1. Hvad driller børnene Hannah med? At hun har lang kjole på. At hun ser ud, som om hun ikke har noget hår. At hun læser forkert. At hun har tørklæde på. 2. Hvad blev Hannah overrasket over, da hun begyndte i praktik? At det var så nemt at være pædagog. At der blev drukket så meget kaffe. At der ikke var nogen børn, der lavede ballade. At jobbet som pædagog krævede så meget. 3. Hvilket råd giver Hannah til andre? Lad være med at give op. Leg med børnene. Tal med kollegerne. Sæt dig i respekt. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2014 Side 7 af 10
Jeg føler mig som en af dem Lederen af børneinstitutionen Skademosegaard var ikke i tvivl: Hannah Mohammed skulle fastansættes med det samme. "Den første uge, efter jeg havde fået at vide, at jeg skulle starte i praktik, kunne jeg næsten ikke sove," fortæller somaliske Hannah Mohammed. Hun var meget usikker på, hvad kollegaerne og børnene ville synes om hende. Praktikken blev en succes, men den krævede hårdt arbejde. Første møde med børnene Man skal være forberedt på lidt af hvert, når man dagligt tager kampen op med omkring 100 vuggestue- og børnehavebørn. Hannah Mohammed fortæller, at børnene stillede mange spørgsmål det første halve år på Skademosegaard. "Hvorfor har du tørklæde på? Har du ikke noget hår? Hvorfor har du lang kjole på, Hannah?" Men Hannah Mohammed forklarer, at hun selv blev overrasket over, hvor godt hun håndterede de mange spørgsmål. "Jeg gav korte svar, og så gik det o.k." "Nogle gange driller børnene også," fortæller hun med et glimt i øjet: "Åh Hannah, nu læser du forkert," siger de, hvis Hannah Mohammed snubler over ordene i højtlæsningen. Alligevel er Hannah Mohammed glad for mødet med børnene. Hun var bange for, at de slet ikke ville forstå hende. I stedet oplever hun, at hendes sprog bliver bedre og bedre i takt med børnenes mange spørgsmål. Det er ikke altid helt let I løbet af praktikken blev Hannah Mohammed meget overrasket over, hvad jobbet i børnehaven kræver. "Inden jeg startede, troede jeg, at det var nemt at være pædagog. Man leger med børnene og drikker kaffe. Men det er ikke noget nemt job." "Børnene larmer meget. De slår hinanden. Ét barn skal trøstes - et andet skal lære ikke at slå," fortæller hun. Når børnehaven er på tur, går der sjældent to minutter, før der er en, der laver ballade. Men Hannah Mohammed er glad for jobbet, for som hun siger, er der ikke noget arbejde, der altid er nemt. Stol på dig selv Hannah Mohammed ved godt, at man ofte bekymrer sig, inden man begynder i praktik. Hendes råd til andre er at bevare roen og give praktikken en chance: "Giv ikke op. Måske bliver det svært. Det kan være, at den første dag, uge eller måned er svær. Men bagefter bliver det o.k. Stol på dig selv," siger hun. "Selvom det er svært, så tænk: Jeg kan godt klare det!" Kilde: www.vaeksthuset.dk - 17.6.2013 (Bearbejdet) FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2014 Side 8 af 10
Opgaver til Eneste overlevende i flystyrt: Nu fortæller hun sin historie 1. Hvornår styrtede flyet? Da det lagde an til landing i Detroit. Kort tid efter det var lettet. Under selve landingen. Midtvejs mellem Detroit og New York. 2. Hvor kom Cecelia til at bo, da hun blev forældreløs? Hos sine bedsteforældre i Detroit Hos sin bror i Birmingham På en institution Hos sin onkel. 3. Hvorfor har Cecelia fået tatoveret et fly på sit håndled? Hun håber, det kan hjælpe hende af med hendes flyskræk. Det er et minde om flystyrtet. For at skjule de ar hun fik ved ulykken. For at gøre det synligt for andre hvad hun har oplevet. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2014 Side 9 af 10
Eneste overlevende i flystyrt: Nu fortæller hun sin historie Som fireårig overlevede Cecelia Crocker mirakuløst et flystyrt, som kostede 156 andre livet For 26 år siden blev amerikanske Cecelia Crocker den mest kendte, forældreløse pige i USA, da hendes forældre og hendes storebror blev dræbt i et flystyrt sammen med 153 andre. Flyet styrtede, få minutter efter det var lettet fra lufthavnen i Detroit, og samtlige passagerer mistede livet - undtagen én. Nu taler den i dag 30-årige Cecelia Crocker for første gang nogensinde ud om sit livs tragedie i en dokumentar. Vrede og overlevelsesskyld Selve ulykken, hvori hun mistede hele sin nærmeste familie, husker hun dog ikke. - Da det gik op for mig, at jeg var den eneste person, der overlevede flystyrtet, var jeg teenager og forvirret, så det var ekstra stresset for mig. Jeg kan huske, at jeg følte vrede og skyld. Hvorfor overlevede min bror ikke? Hvorfor overlevede ingen andre? Hvorfor mig? fortæller Crocker. Efter ulykken flyttede den fireårige pige ind hos sin onkel i Birmingham. Onklen forsøgte at give hende en normal tilværelse uden for medierne søgelys, så der ikke hele tiden blev rippet op i den forfærdelige tragedie - men her 26 år senere, fylder ulykken fortsat meget hos Crocker. - Jeg tænker på ulykken hver dag. Det er svært ikke at tænke på den, når jeg kigger i spejlet. Jeg har synlige ar på mine arme, mine ben og i mit ansigt, siger hun i dokumentaren, der kommer i de amerikanske biografer til august. Ikke skræmt af fly Udover de 154 mennesker ombord på flyet, mistede to mennesker på jorden livet, da flyet styrtede ned. Alligevel har oplevelsen ikke skræmt Cecelia Crocker fra at gå ombord på et fly. - Det skræmmer mig ikke at flyve. Jeg har en mentalitet, der siger mig, at da jeg allerede har oplevet noget forfærdeligt ombord på et fly, så sker det ikke igen, siger Crocker, der mange år efter flystyrtet har valgt at få tatoveret et fly på sit ene håndled som minde. Kilde: www.ekstrabladet.dk - 24.7.2013 (Bearbejdet) FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2014 Side 10 af 10