Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1
Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter. Andre falkearter er bl.a: Vandrefalken, Lærkefalken, Laggerfalken, Slagfalken, Rødfalken og Dværgfalken. Kendetegn/udseende: Tårnfalken kan kendes på sin lange hale og sine spidse vinger. Den har en rødbrun ryg og en spættet (prikket) underside. Hannen har et blågråt hoved, og blågrå haleoverside. Tårnfalken er 32-35 cm og har et vingefang på 71-80 cm. Dens vægt ligger omkring 150-300 g. Levesteder: Tårnfalken lever i store dele af Afrika og Asien og over næsten hele Europa. I Danmark kan man finde tårnfalken, hvor der er åbent land med spredt bevoksning og i byerne. I Århus, Storkøbenhavn og Vestjylland finder man særligt mange tårnfalke, da der i de byer er store udyrkede arealer, ældre bygninger og redekasser, hvilket er steder hvor tårnfalken yngler. Tårnfalken er en hulruger hvilket betyder at den gerne ruger i hulrum i klipper og i gamle træer. 2
Bestandsudvikling: I starten af 1900-tallet blev en del tårnfalke skudt ned, og det gjorde at man besluttede sig for at frede fuglen. Totalfredningen i 1931 sørgede for at antallet af tårnfalke steg en del, og antallet steg kun endnu mere med fredningen af alle rovfugle i 1967. I 1950'erne og 1960'erne faldt antallet af tårnfalke dog igen på grund af brugen af sprøjtgiftene PCB og DDT, som sørgede for at tårnfalkene havde sværere ved at formere sig. Efter at disse stoffer blev forbudt, blev antallet af tårnfalke hurtigt genoprettet. I dag regner man med, at der findes ca. 2500 ynglepar i Danmark. Tårnfalken er derfor landets tredje talrigeste rovfugl efter musvågen og spurvehøgen. Redeforhold: Tårnfalken bygger ofte reder højt. F.eks i (kirke-)tårne hvilket også er grunden til navnet tårnfalken, på afsatser og nicher på høje bygninger eller i gamle rovfugle- og kragereder. Redekasser på elmaster eller pæle omringet af enge og marker er også et oplagt sted for tårnfalken at yngle. Hunnen lægger 4-7 hvide/gullige æg med tætte rødbrune pletter i marts-april, og hun ruger 3
efterfølgende på æggene i 29 døgn (ca. En måned). Ungerne er flyvefærdige omkring juli, hvor hele tårnfalkefamilier kan ses på jagt over markerne. Føde: Tårnfalken er specialist i at fange mus og spiser også 3-4 mus om dagen. Den er dog på ingen måde kræsen og spiser næsten alle slags smådyr som orme, småfugle, snegle, større insekter og padder. Om sommeren jager tårnfalken fra luften, men om vinteren skifter den taktik og bruger standjagt i stedet. Standjagt er når tårnfalken sidder på en gestand (en hegnspæl f.eks) på udkig efter bytte. Denne jagtform gør at tårnfalken bruger mindre energi, men til gengæld er jagtformen ikke lige så effektiv, som når tårnfalken jager fra luften. Falke opdræt Det er muligt at opdrætte en falk så man kan bruge den til jagt. I Danmark er der måske kun 10 personer der opdrætter falke. Falken lærer at finde et bytte, f.eks. en agerhøne. Den flyver rundt, og når den får øje på agerhønen dykker den lynhurtigt. Den slår kløerne i agerhønen og knækker dens nakke med sin falketand. Det er faktisk forbudt at jage på denne måde i Danmark, så opdrætterne må til udlandet hvis de skal jage med deres falke. At jage med falke var en meget populær jagtform i Danmark i middelalderen, men det var kun adlen og kongerne som drev jagt på denne måde. 4
Afslutning: På ferie i Frankrig har jeg set en opvisning med rovfugle. Her var flere opdrættede falke. Falkoneren (ham der opdrætter falken) kom frem på scenen med falken på hånden. Falken sad ikke direkte på hånden, men på en stor kraftig læderhandske som han havde på. Når falkoneren slyngede et stykke råt kød højt op i luften lettede falken, den fangede kødstykket lyn hurtigt i luften. Bagefter vendte den med det samme tilbage til falkonerens hånd. Det var så alt komme hvad jeg kunne på omkring tårnfalken. Håber at du fik noget information omkring fuglen som du ikke vidste. Maja Schjølin Marts 2007 5