Organisationsbestyrelsens beretning Repræsentantskabsmødet i 2008 Repræsentantskabsmødet i juni 2008 blev indledt af Marianne og Christina fra KAB, et oplæg og foredrag om NABOSKAB. Et projekt der var gennemført i afdeling 4 og 10. Beretningen blev enstemmigt vedtaget. Uden kommentar. Der var ingen kampvalg om bestyrelsesposterne. På valg var Nikolaj, Ole og Børge. Alle blev genvalgt. Til suppleantposterne stillede Susanne Larsen afd.9. Dorthe Lodberg afd. 1 og Willy Larsen afd. 9 op. Valgt blev Susanne Larsen og Dorthe Lodberg På det efterfølgende bestyrelsesmøde blev Tor Darre afd. 7 genvalgt til næstformand. Et forslag fra bestyrelsen om et nyt administrationsselskab (Fællesadministration) FA09 i samarbejde med PAB, Hvidovrebo og BAB blev enstemmigt vedtaget. Forslaget var stillet for at sikre, at administrationen får en sådan størrelse, at de tilknyttede boligorganisationer til stadighed har en professionel service. Da BAB og Hvidovrebo havde vedtaget det nye administrationsselskab på deres repræsentantskabsmøder, blev det nye selskab en realitet fra 1. januar 2009. I august var der et møde i FA 09 hvor Preben Bansemer blev valgt som formand og Tommy Gjøl fra Hvidovrebo blev næstformand. Side 1 af 14
Inspirationstur Vores inspirationstur til Manchester og Liverpool i august måned var en meget spændende og lærerig tur. At se den store ombygning, hvor nyt og gammelt bliver forenet, var en ny udfordring for organisationsbestyrelsen. Muskelhunde / kamphunde Først i september sendte organisationsbestyrelsen brev ud til alle afdelingerne. I brevet blev der beskrevet at der i PAB ikke må holdes muskel og kamphunde. Afdelingsmøder i september 2008 Alle møder foregik i en god atmosfære og med en god tilrettelæggelse fra alle afdelingsbestyrelserne. Vi vil også her rose afdelingsformændene for deres store arbejde i afdelingen, idet man skal huske på, at det er frivilligt arbejde, der udføres. Tak alle afdelingsformænd og bestyrelsesmedlemmer. Administrationen Fredagsmorgenmøderne i PAB, hvor ugen som er gået, og næste uges program mellem ledelse og medarbejdere bliver drøftet, er fortsat en god form for information. EDB systemet Unik-4 som PAB har købt, har levet op til de forventninger PAB havde til systemet. Konverteringen med de nye selskaber i FA 09 blev gennemført uden de store problemer. Vi vil her igen gerne rose vores medarbejdere i administrationen for det store stykke arbejde de lægger for dagen. Det er en fornøjelse at se det samarbejde, der er på denne arbejdsplads. En tak til samtlige medarbejdere. Unik Bolig 4 Unik bolig 4 har sendt en folder ud til mange boligselskaber om boligadministration. PAB var en af de første der prøvekørte systemet, og vi bliver rost i høje toner både i skrift og billeder i Uniks folder. Side 2 af 14
Inspirationstur for bestyrelserne i afdelingerne På et møde i oktober vedtog organisationsbestyrelsen at afdelingsbestyrelsesmedlemmer kan komme med på vores inspirationsture fra 2009. Bestyrelsesmedlemmerne skal betale på vilkår som organisationsbestyrelsen, der skal have samlever med. Selve turen betales af PABs arbejdskapital. I år går turen til Barcelona. BL. Konference BL konferencen i Helsingør i marts 2009 for Kreds 9 s medlemmer var godt besøgt. Vi var i år mange afdelinger der deltog fra PAB. Alle var meget tilfredse med denne weekend. Vi vil her opfordre flere til at tilmelde sig konferencen, der afholdes hvert år i marts måned. Møde for afdelingsbestyrelserne Den 24. marts blev der afholdt en konference for bestyrelserne, hvor også BAB, Hvidovrebo, og boligselskabet Hjem var inviteret. Mødet blev holdt hos Ole Larsen i afdeling 8. Her fik vi også en rundvisning i deres nye hus, Storkely. Bjarne Zetterstrøm fra BL, orienterede om, den almene sektors styring, og om den almene sektors fremtid, kommunikation og markedsvilkår. Helhedsplaner Der er afsat store beløb, både fra Landsbyggefonden og organisationsbestyrelsen til helhedsplanerne i de berørte afdelinger 1, 2, 4, 8 og 18. Renoveringer af de nævnte afdelinger er en hård nød at knække. Der er flere afdelinger, hvor nogle beboere er imod helhedsplanen, selvom afdelingen får tilført mange mill. kroner. Det kan her nævnes, at hvis et afdelingsmøde stemmer nej til et fremlagt helhedsplansforslag, kan det i sidste ende betyde, at PAB s bestyrelse må igangsætte nødvendige forbedringsarbejder i pågældende afdeling på trods af afdelingsmødets beslutning. Afdeling 4 er i det nye år begyndt på deres renovering, hvor PAB i første omgang har bevilget 5 mill. Side 3 af 14
Varmemestermøder Løbende gennem året bliver der afholdt varmemestermøder. Inspektørerne gennemgår de løbende sager, og informerer om de nye tiltag, som bliver gennemført i PAB. Markvandringer I maj måned deltog PABs bestyrelse i markvandringer i afdelinger med ulige numre. På møderne fremlagde afdelingerne deres 10-års budget, og afdelingernes tilstand blev gennemgået. Der var strammet op på markvandringerne. Inspektørerne havde på forhånd sammen med afdelingsbestyrelse og varmemestre gennemgået hele afdelingen. Organisationsbestyrelsen blev på møderne orienteret om resultatet af disse drøftelser. I afdelinger med helhedsplan, blev organisationsbestyrelsen orienteret om status for sagerne. Økonomi Vi har fået en rente på 3,88% for både drifts- og henlæggelsesmidler, hvilket er en god forrentning, i forhold til det lave renteniveau. Regnskab For at sikre at afdelingsbestyrelserne får en rimelig tid til behandling af årsregnskabet, har vores regnskabsafdeling udsendt årsregnskaberne i maj 2009, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende. Revisionen har over for organisationsbestyrelsen udtrykt stor tilfredshed med regnskaberne og det materiale, som administrationen har udarbejdet. Side 4 af 14
Forvaltningsrevision Revisor er nu godt tilfreds med vores forvaltningsrevision. Der er fastsat målsætninger for alle væsentlige områder. Der er udarbejdet forvaltningsbeskrivelser for en række af administrationsområderne. Organisationsbestyrelsen er tilfreds med udviklingen og håber, at forvaltningsrevisionen i løbet af de næste par år kommer på afdelingsniveau. Nybyggeri Tagetagen på Middelgrundsvej, afdeling 10 er nu færdig, og næsten alle boligerne er lejet ud. Et meget flot resultat, og nogle fantastiske lejligheder. PAB afdeling 19 Springbo er et seniorbofællesskab med 23 lejemål og særlige udlejningsregler. I april maj flyttede de første ind. Der er fortsat ledige lejligheder. Administrationsaftaler PAB administrerer Øresundskollegiet, Emdrupborgkollegiet, Kvinderegensen, Dorthe Marie Hjemmet i Rødovre, Kamager i Tårnby samt Center for Døve i Gladsaxe. Beboerklager Administrationen har modtaget 115 boligklager i 2008. 21 har været om husdyr, 16 om ulovligheder (f.eks. ulovlig fremleje, ulovlig parkeret bil) og hærværk, 49 om larm/støj, 5 om paraboler og 24 om diverse. 6 af sagerne mangler afgørelse/dom. Fraflytninger. Der har været i alt 313 fraflytninger inkl. ungdomsboliger i PAB i 2008. Side 5 af 14
Skimmelsvamp Lejernes Landsorganisation vurderer, at hver ottende bolig er angrebet af skimmelsvamp. De kan optræde som tydelige sorte, brune, grønne, røde eller hvidlige pletter i vindueskarme, på lofter og gulve, på ydervægge eller i badeværelser. De kan gemme sig bag tapet eller møbler. Skimmelsvampe sender sporer ud i rummet, og kan gøre beboerne syge. Derfor skal vi i PAB være opmærksom på, at vore boliger ikke har eller får skimmelsvamp. Vi kan oplyse, at nogle afdelinger har haft dette problem inde på livet. Det koster afdelingerne rigtig mange penge. En af årsagerne til skimmelsvamp er fugt i lejemålet, som enten er opstået ved beboeradfærd, eller ved fejl og skader på ejendommen. Byggeri i Danmark Der er ingen steder i verden, hvor det er så dyrt at opføre nybyggeri som i Danmark. Efter Danmark følger Schweiz, Irland, og Sverige. Billigst er det at bygge i afrikanske Lande, hvor priserne er mindre end en fjerdedel af herhjemme. Salg af almene boliger Forsøgsordningen vedrørende salg af almene boliger udløb den 1. januar 2008. Indtil videre har den ufrivillige ordning (altså hvor boligselskabet kan pålægges at sælge en lejlighed) kun ført til salg af ganske få boliger, citat fra Boligen september 2007. Regeringen har besluttet at forlænge den omstridte og lidet succesfulde salgslov i halvandet år, så forsøgsperioden nu forlænges frem til 31. december 2009. Røgfrie boliger i sigte Danskerne har i de seneste år ændret markant holdning til rygning i det offentlige rum og på arbejdspladser. De fleste boligorganisationer er også fulgt med, når det gælder forbud mod rygning i fælleslokaler, vaskerier osv. Jesper Nygård direktør i KAB pusler med tanken om røgfri boliger i Danmark. Det er en tanke værd. Side 6 af 14
FA09 På nuværende tidspunkt er følgende med i FA09 Administrationsselskab: PAB Hvidovrebo BAB Hjem Glostrup Andelsboligforening. Med Lone Lund Rasmussen som direktør, Preben Bansemer som formand og Tommy Gjøl som næstformand. Det bliver til 7.700 boliger at administrere. Det har bevirket af vores lokaler på Siestavej i Glostrup er blevet for små. Vi er i fuld gang med at se på nye lokaler i Glostrup eller Brøndby. Moms på ejendomsadministration Regeringen og Dansk Folkeparti har lavet en forårspakke der udskriver en ekstra regning til alle der bor til leje. En simpel udregning fra Lejerbo og Boligkontoret Danmark viser at Lejerbo skal betale ca. 18 mio. kr. og Boligkontoret Danmark skal betale ca. 13,4 mio. kr. En gennemsnitlig udgift pr. lejemål på 595,- kr. Det vil sige at beboerne i PAB får en huslejeforhøjelse pr. år svarende til dette gennemsnit. Afdelinger i drift Afdeling 1. Postparken Der har været 35 fraflytninger i afdelingen i 2008. Formanden indledte med: Denne beretning er den korteste i min tid som formand, der er nemlig ikke sket ret meget siden sidst. Det sociale i afdelingen er en del af sammenholdet hos beboerne. Traditionen i afdelingen er julegløgg, fastelavnsfest, loppemarked. En sommerfest, som desværre regnede væk, sagde Erik Lybæk. Der er mange rotter i afdelingen. Varmemesteren kontakter Kommunen hver gang, og der bliver sat fælder op. Bestyrelsen vil gerne indkøbe nye rotte dræbere. Det bedste der er sket i indeværende periode er at afdelingen har fået nyt fælles vaskeri. Helhedsplanen er gået i stå, og skyldes, at kommunen er så langsom, at der først sker noget når man skriver til borgmesteren, sagde formanden. Under indkomne forslag var igen husdyr. Et forslag om katte som blev nedstemt, og et forslag om hund, hvor beboerne stemte 48 for og 100 imod. Erik Lybæk blev genvalgt som formand. Side 7 af 14
Afdeling 2. Brunevang Der var mødt 41 lejemål til afdelingsmødet. Afdelingen har store opgaver, der skal løses i de kommende år. Der har været travlt med helhedsplanen i det forløbne år, sagde formanden Jan Gøtterup. Først i det nye år bliver der indkaldt til et informationsmøde om helhedsplanen, hvor alle kan stille spørgsmål om helhedsplanen, økonomi osv.. De fokusgrupper blandt beboerne der blev oprettet til helhedsplanen har lavet et stort stykke arbejde sagde Jan Gøtterup. Motorring 3 er nu færdigbygget, med støjdæmpende asfalt på motorvejen. Afdelingen har mange sociale tiltag: fastelavnsfest, grillfester, loppemarked osv. Beplantningen er blevet renoveret. De gamle planter er taget op, og nyt er plantet. Men sagde formanden, der er nogle der i nattens mulm og mørke graver vores nye planter op. Dong forlanger at alle luftledningerne bliver lagt i jorden, men det passer ikke helt ind i helhedsplanen sagde formanden. Den nye postlov som træder i kraft sidst i 2009 gør at alle postkasser skal opsættes ved indgangsdøren. Der har været 24 fraflytninger i afdelingen i 2008. Afdeling 4. Kagshusene Der var et stort fremmøde på afdelingsmødet i september. 60 lejemål var mødt op. Der har været 35 fraflytninger i afdelingen. Mindre end sidste år, hvor der var 33. Som formand Bøgh Christoffersen sagde, nu flytter flere på grund af helhedsplanen. Der har ikke været så mange aktiviteter i afdelingen på grund af helhedsplanen. Formanden sagde at beboerne manglede information. Afdelingsformanden opfordrede også til, at beboerne overholdt husordenen. Emnet er oppe på afdelingsmødet hvert år, men det hjælper jo ikke. Afdelingen har lavet en vedligeholdelsesaftale med Windoor omkring altanerne. En lejer som ville være mekaniker i afdelingen, og som er meget truende over for beboerne, har fået en sidste advarsel fra P.A.B. Vi har været med i en undersøgelse om naboskab. Rapporten viser stor tilfredshed med at bo i afdelingen. Hvis nogle har ideer til fællesarrangementer så henvend jer til bestyrelsen, sagde formanden. Legepladserne er meget farlige, og afdelingsbestyrelsen ønsker at få nye legepladser. Et tilbud lyder på 149.879,- og et lyder på 195.000,- Igen en afdeling der er hjemsøgt af mange rotter. Københavns Kommune har været herude, men som rottefængeren sagde, skulle vi ikke gøre os for store forhåbninger om at slippe af med rotterne. I april havde afdelingen et ekstraordinært beboermøde om dørtelefoner, som blev vedtaget med stort flertal. Et forslag om afdelingen skulle have B. ordning eller bibeholde nuværende A. ordning. Dette punkt blev udskudt til afdelingsmødet i september. Side 8 af 14
Afdeling 5. Hvidovrevej Der har været 4 fraflytninger/byttelejligheder i det forløbne år. Afdelingen overvejer at nedlægge petanquebanen, da den ikke bliver brugt, og evt. udvide grillpladsen. Køkkenudskiftningerne fortsætter og har været en kæmpe succes. Bolignet fungerer fint. Kontrakten med A+ er forlænget. Nye varmemålere er opsat på alle radiatorer. Der arbejdes stadig på det nye fyr. Der er problemer med storskrald i afdelingen, hvilket gav en livlig debat på mødet. Afdelingen afholdt jubilæumsfest den 15. november 2008. Beboerblad, som udkommer 4 gange om året, er en succes i afdelingen. Afdelingen har en meget fin ordning med, at beboerne giver en hånd med i afdelingen. Alle beboerne er meget glade for den sommerfest (grillfest,) som finder sted i afdelingen, og som de frivillige stadig vil gennemføre. Planer for fremtiden: Ny traktor. Der skal udskiftes døre. Bestyrelsen arbejder på at få etableret et storskraldsrum. Varmemesteren fik meget ros for sit arbejde samt for pasningen af de grønne områder. En fantastisk rekord i afdelingen. Der har været hele 5 guldbryllupper i efteråret. Alice Hansen blev genvalgt som formand. Afdeling 6. Vinkelhuse Der var som altid et stort fremmøde til afdelingsmødet. 72 lejemål var mødt op. En meget flot beretning var sendt ud til beboerne, dette medførte at der ikke var ret mange spørgsmål til beretningen. Afdelingsformanden omtalte elmålere og installation af vandmålere. Kanalvalg var igen oppe at vende på mødet, afdelingen var gået over til YouSee fra 1. september. En del beboere var ikke tilfredse med selskabet. Varmemesteren blev rost for de pæne områder i afdelingen. Selv om afdelingen ikke har husdyrhold er der nogle der ikke fatter det, eller bare lader som om, de ikke kender reglerne. Der er både hunde og katte i afdelingen. I løbet af september måned 2009 bliver der opsat postkasseanlæg i alle opgange. Der skal i de kommende år bruges mange penge i afdelingen. Der er udarbejdet en handlingsplan på området. Afdelingen har stor succes med den årlige pensionistskovtur hvor der i år var 75 deltagere. Der har været 34 fraflytninger i 2008. Side 9 af 14
Afdeling 7. Voldgården En beboer havde 80 års fødselsdag på selve dagen, hvor afdelingsmødet blev holdt. I alt 77 lejemål deltog i det årlige afdelingsmøde. Må siges at være et stort fremmøde. Afdelingen har problemer med rotter. Vil blive løst sammen med Kommunen. Afdelingsbestyrelsen havde lejet et telt ligesom sidste år. Der har i 2008 været 4 fraflytninger i afdelingen, samt en bytning. Afdelingen gør meget for beboerne: Fastelavnsfest, sommerfest, samt andre aktiviteter f.eks. en petanquebane. Udskiftningen af tagene er afsluttet. Der har været 1 års gennemgang af tagrenoveringen. Udbedringerne er påbegyndt. Efter færdiggørelsen er der generel tilfredshed med det udførte arbejde. Fugearbejderne i murværket fortsætter i 2009. Der er i afdelingen udskiftet nogle havedøre, vinduer og indvendige døre. Telefon og internetforbindelserne fungere rimeligt, dog med en bemærkning om, at samarbejdet med A+ kunne være bedre. Der har i det forløbne år været enkelte klager vedr. husdyr. Et forslag om nye TV-kanaler, fra bestyrelsen blev vedtaget. Et forslag om flisebelægning udenfor det enkelte lejemål blev vedtaget under reglerne for differentieret husleje. Afdeling 8. Brøndby Strand Et stort fremmøde på det ordinære afdelingsmøde. Formand Ole Larsen havde lavet en meget flot skriftlig beretning som beboerne havde fået sendt ud sammen med indkaldelsen. Afdelingen er i gang med Helhedsplanens fase 2, som bl.a. omfatter opførelse af 4 nye 2-værelses lejligheder i højhusenes stueetage, ændring af 17 1-værelses hybler til 2-værelses lejligheder, opførelse af nyt ejendomskontor, afdelingsbestyrelseskontor og beboerlokale med plads til 96 mennesker. Vi har holdt rejsegilde for de 8 2-rums boliger for psykisk syge, og selskabslokalerne og det nye ejendomskontor. Helhedsplanens fase 3 ligger til behandling i Landsbyggefonden. Resten af den udsendte beretning blev gennemgået og enstemmigt vedtaget. Der var 13 indkomne forslag. Et beboerforslag om tilladelse til at holde indendørs-kat blev forkastet. Et forslag om overnattende husdyr i op til 20 dage blev forkastet. Der var en stor debat om nedlægning af en fodboldbane. Sagen har været forelagt beboerklagenævnet. Beboerne stemte for, at fodboldbanen skulle bevares. Beboerklagenævnet har afgjort sagen, og boldbanen bevares. Der har været 52 fraflytninger i afdelingen i 2008. Side 10 af 14
Afdeling 9. Televang En stor afdeling, med et stort fremmøde, 58 lejemål deltog. Der har været 13 fraflytninger i afdelingen i 2008. Afdelingen har været præget af en stor vandskade i børneinstitutionen på Normarksvej, Institutionen måtte lukke på grund af skimmesvamp. Problemet er forsikringsselskabet, som vi ikke ved, om de vil dækker skaderne, fordi de mener, at det var skader på bygningen, som medførte den store vandskade. Sammenholdet hos beboerne i afdelingen har medvirket til en del beboerarrangementer, julearrangement, fastelavnsfest, bankospil osv. blev i år aflyst fordi postparken ikke ville være med, sagde formand Willy Larsen. Afdelingen har fået etableret bolignet, hvor programmerne fortsat leveres af TDC. Der er stadig klager over, at der køres for stærkt på fortovet, klage over træer. Osv. En livlig debat om afdelingens Containerplads. Ejendomsfunktionærerne blev rost for det store arbejde, de gjorde i afdelingen. Der var 5 indkommende forslag på mødet. Et om lukning af en gennemgang ind til naboen Postparken. Forslaget blev vedtaget. Man kunne næsten sige hvad det næste forslag der var på, husdyr. Tilladelse til at holde hund. Afstemningen blev 26 ja og 88 nej. Willy Larsen blev genvalgt som formand, men den 1. april 2009 er Willy Larsen trådt tilbage som formand. Ny formand er Torben Hovmand. Afdeling 10. Middelgrundsvej Der var et pænt fremmøde i en så lille afdeling. Der er ikke sket så meget i afdelingen i 2007. Ej heller i 2008 vil der ske de store ting, på grund af renoveringen og tagetagen, som afdelingen er i fuld gang med. Der har været et turbulent år med de mange udfordringer der har været pga. byggeriet. Kortslutning, Vandskader, manglende varmt vand, og mangel på oprydning. Beretning fra formanden tog ca. 10 minutter, medens kommentarerne til beretningen tog over en time. Der har været 2 fraflytninger i 2008. Formanden Mogens Larsen afgik før tid, så der skulle vælges ny formand for afdelingen i 1 år. Den tidligere formand Otto Wois opstillede og blev valgt uden modkandidater. Side 11 af 14
Afdeling 12. Voldfløjen Der har været 6 fraflytninger i afdelingen i 2008. En afdeling med 36 lejemål, hvor kun 14 beboere deltog i mødet. Udenomsarealerne og de grønne områder er blevet ordnet. Der er et stort behov for flere parkeringspladser i afdelingen. Bestyrelsen har arbejdet med mange ting i det forløbne år: Arbejdsweekend, Fået ny legeplads, Nye dørtelefoner, Der er indført vaskekort, samt et låsesystem i vaskeriet. Husordenen er revideret. Der er sendt brev ud til de beboere som har parabol at husordenen skal overholdes. Vi har et stort vandforbrug i afdelingen sagde formanden Pia Hernvig. Formand henstillede til beboerne, om ikke at stillede deres barnevogne, sko og andre ting i opgangene. Et forslag om en sammenlægning med afdeling 4 blev enstemmigt vedtaget. Forslag om at holde hund blev nedstemt. Pia Hernvig blev genvalgt som formand. Afdeling 13. Møllen Der var i år et mindre fremmøde, hvor 5 ud af 29 lejemål deltog. Afdelingsformanden meddelte, at der havde været 4 fraflytninger i afdelingen. Et stort problem i afdelingen har været revner i murværket (gavlen) jernet i muren var rusten. Dette er nu lavet. Der er problemer i vaskeriet. Der er ingen der gør rent efter sig. Renovationen er stadigt et problem, beboerne hælder affald ud af deres poser og i containeren. Som Formanden John Christiansen sagde, når affaldet ikke er pakket ind lugter det meget grimt. Nogle beboere i afdelingen siger til formanden han skal passe sit arbejde i afdelingen med oprydning, fejning og div. andre opgaver. Du får jo penge for det siger beboerne. Her kan vi oplyse at ingen bestyrelsesmedlemmer bliver lønnet af PAB. Formand John Christiansen gør en meget stor indsats i afdelingen, så der på årsplan spares mange penge. Organisationsbestyrelsen siger hermed tak til John Christiansen for det store arbejde, han gør for afdelingen. John Christiansen blev genvalgt som formand. Side 12 af 14
Afdeling 14. Holdkærparken Der har været 51 fraflytninger i 2008. Formanden omtalte i bestyrelsens beretning, rygepolitik. Ejendomsfunktionærerne blev rost af Formand Nikolai Jørgensen. PABs administration blev nævnt med de tiltag der bliver foretaget især den nye administration FA09. Bredbånd/bolignet hvor bestyrelsen har brugt rigtig meget tid på. Trafik og parkering som er et meget stort problem i afdelingen. Arrangementer, fælleshuset som er blevet renoveret med nye hvidevarer, væggene er blevet malet, tæppet er blevet skiftet, og servicet i køkkenet er udskiftet. Vandforbruget er meget stort, og afdelingen regner med en større besparelse ved vandbesparende foranstaltninger. Forslagene på mødet var kollektiv råderet. Opsætning af altaner, som dog blev nedstemt. Kommunen har efterfølgende givet afslag på kollektiv råderet. Afdeling 17. Højager En afdeling med 18 lejemål, hvor 8 deltog. Den nye formand i afdelingen Leif Pedersen har gjort et stort stykke arbejde i det år han har været formand. Branden i nr. 7 sidste år, der ødelagde huset er nu i orden. Der har været indbrud i et lejemål hvor indbrudstyven åbnede for alle vandhanerne i huset, med en kæmpe vandskade til følge. Der har været fælles oprydning i afdelingen, og en arbejdsweekend med en efterfølgende fest. Det er gået meget godt med husdyrtilladelserne, som vi fik vedtaget sidste år, sagde beboerne. Der har været 5 fraflytninger i 2008. Afdeling 18. Hornemanns Vænge Der har været 29 fraflytninger i afdelingen i 2008. Afdelingen har en del hærværk. Som formanden Ulla Lihn sagde, det er smadder ærgerligt, og det koster afdelingen mange penge. Nålestiksprojektet i samarbejde med PAB er igangsat. Projektet henvender sig til unge samt store og små grupper i alle aldre. Vi er i gang med at oprette en net-cafe, som kan benyttes som lektiecafe. Et projekt i afdelingen som er socialforebyggende her i Hornemanns Vænge. I den forbindelse er der ansat en aktivitetsmedarbejder i afdelingen. Som så mange andre afdelinger skal der opsættes nye postkasser i stueetagen ifølge lovgivningen. Andre problemer afdelingen havde at slås med var: sandkasser, borde og bænke, varmeregnskab, paraboler, græsslåning, fejemaskine, cykeloprydning og Stofa. Til sidst sagde formanden: Desværre fandt vi en død beboer i et lejemål. Han havde ligget der i flere måneder. Et klassisk forslag var igen tilladelse til at have hund i afdelingen. Afstemningen gik som i mange afdelinger 8 ja og 64 nej. Side 13 af 14
Afdelingsbestyrelsen har sammen med enkelte medlemmer fra organisationsbestyrelsen været på besigtigelses tur til Østrig for at se på lavenergi/passivhuse. Vi håber, at der bliver mulighed for at gennemføre nogle af idéerne i helhedsplanen. Kurser PAB s bestyrelse opfordrer afdelingsbestyrelserne til i større omfang at deltage i BL s kurser for folkevalgte, f.eks. afdelingsbestyrelseskursus, dirigentkursus, mødeteknik, osv. Organisationsbestyrelsen Honoraret til PAB s organisationsbestyrelse er efter lovgivningen på kr. 121.999 pr. år, som fordeles af organisationsbestyrelsen. Her ud over får organisationsbestyrelsen computer, avis og telefonpenge. PAB s organisationsbestyrelse har i henhold til vedtægterne godkendt, at PAB afd. 4 og 12 lægges sammen. Afdelingen hedder fremover PAB afd. 4, Kagshusene. Næste års repræsentantskabsmøde. Afholdes torsdag den 10. juni 2010 kl. 17.30. Maj 2009 På organisationsbestyrelsens vegne Preben Bansemer Side 14 af 14