Kommissorium for ernæringsteam



Relaterede dokumenter
Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

Introduktion til måltidsbarometeret

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj Ældreområdet Kostpolitik. Side februar 2008.

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Spørgeskema: plejecenter

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003

KOSTHÅNDBOG. Til beboere på Lions Park. I kosthåndbogen kan du læse om kosten som tilbydes i Lions Park plejecenter.

Plejecentre i Esbjerg Kommune

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Midler til løft af ældreområdet

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Kvalitetsstandard for madservice

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017

Centralkøkken Skovparken og Café Støberigården. December 2018

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2017

Praktisk info om kost og ernæring

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system

Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger og plejehjem

Mad til borgere i plejeboliger

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Hvad er formålet med ydelsen: Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen

Fra køkken til patient

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen:

Konkurrenceudsættelse af plejecentre - Eksempler på resultatkrav/effektmåling: mål og værktøjer til dokumentation

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Hjælp til personlig pleje udføres ud fra de gældende hygiejniske principper. Der kan kun visiteres én type centerpakke pr. bruger.

Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr.

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap

Der var ingen anbefalinger fra Tilsynet 2012 der skulle følges op på.

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.

Transkript:

1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog, screeningsmateriale og det eksisterende kostkort er revideret. Efterfølgende er det implementeret på alle plejecentre i Skanderborg Kommune. For at sikre et tværfagligt samarbejde, er der udarbejdet en formel organisering med fokus på maden, spisesituationen og de ældres ernæring. 2. Formål Ernæringsteamets primære formål er at sikre et aktivt og tværfagligt fokus og samarbejde om maden, spisesituationen og de ældres ernæringstilstand. Teamet har desuden til opgave kontinuerligt at udvikle området, så det er med til at give beboerne livskvalitet. 3. Teamets opgaver Teamets opgaver består bl.a. af: - Udvikling af personalets opgaver omkring maden og måltidet samt beboernes ernæringstilstand og livskvalitet. Skabe aktiviteter omkring maden og måltidet tænk ud af boksen! - Samarbejde tværfagligt om maden og måltidet til hele dagen: morgen, formiddag, middag, eftermiddag, aften, sen aften og evt. nat - Sikre følgende udføres: o Udarbejdelse af kostkort på alle beboere, og løbende holde dem ajour i samarbejde med køkkenet o Beboerne ernæringsscreenes 2 gange årligt efter fast rutine, samt ved ændringer. Der skal laves handleplaner og dokumenteres for borgere i ernæringsmæssig risiko. - Sikre at de ældres ernæringstilstand bevæger sig i en positiv retning - Sikre maden lever op til de mål, resultatmål og succeskriterier, der er beskrevet i projektbeskrivelsen og er med til at give beboerne en god livskvalitet - Sikre at de leverede portioner til afdelingerne er i overensstemmelse med beboernes behov og kostkort. - Sikre mindst muligt madspild på afdelingerne - Sikre at den enkelte medarbejder oplever et godt og tværfagligt samarbejde, og at der er forståelse og respekt for hinandens arbejdsopgaver. 4. Ernæringsteamets organisering Der er etableret et ernæringsteam på hvert plejecenter. Teamet består af kost- og ernæringsfaglig person/personer, kostnøglepersoner fra plejen, måltidsværter, evt. en sygeplejerske og evt. teamlederen fra plejen samt den kliniske diætist som er tovholder for møderne.

Tovholder Den kliniske diætist er ansvarlig for indkaldelse og afvikling af møder for ernæringsteamet, samt sikrer at der er dagsorden og referat til alle møder Udvikling af ernæringsteamet 1 til 2 gange årligt indkalder den kliniske diætist til fællesmøde for alle ernæringsteams, hvor aktuelle emner og udfordringer tages op. 5. Tidsramme Ernæringsteamet mødes efter behov og hvert team fastsætter selv rammen for mødernes hyppighed. Forslag 1 gang pr. måned af 1-1½ times varighed 6. Evaluering Der skal løbende foretages evaluering af kostkort, screeningsmaterialet og kosthåndbogen. Forslag til rettelser drøftes med diætist. Teamets samarbejde og udvikling samt de aktiviteter der sættes i gang i teamet evalueres løbende i teamet. Forslag til aktiviteter omkring mad & måltider Alle ernæringsteams inviteres til at udvikle listen løbende med gode initiativforslag Events OL for ældre Spise udendørs Tænk årstider fastelavn, påske, pinse, Sct. Hans, Halloween, jul og nytår Grille Drivhus, hvor der dyrkes forskellige grønsager og frugt Stege kød på afdelingen (andesteg, flæskesteg, bacon, stegt flæsk m.m.) Bage på afdelingen, småkager, boller, kager m.m. Koge frugtsaft, rabarber, jordbær, hyldeblomst, hyldebær m.m. Sylte rødbeder, asier m.m.

Udsnit fra projektbeskrivelsen GODKENDT på chefmøde Projektets formål, resultatmål og succeskriterier At ældre borgere i Skanderborg Kommune har optimale muligheder for at opnå eller bevare en god ernæringstilstand, som kan optimere deres sundhed, bedst mulige funktionsevne og livskvalitet. Formål Spisemiljøerne skal være indbydende og sikre muligheden for ro og hygge i forbindelse med spisning. Der skal være opmærksomhed på, om den ældre har lyst til at sidde og spise alene eller sammen med andre. 1. At ældreområdets køkkener skal kunne levere mad, der svarer til de ældres ernæringsbehov 2. At ældreområdets køkkener skal kunne levere et kvalitetsbevidst udbud, der er fleksibelt og gennemskueligt Mål 3. At borgerne inddrages i forhold til ønsker og ernæringsbehov 4. At borgerne modtager den rette ernæring hurtigst muligt 5. At borgerne med ernæringsproblemer får bedret deres ernæringstilstand 6. At borgerne oplever et godt og stimulerende spisemiljø Ad. 1 a. Det varme måltid skal 100 % leve op til de anbefalinger der er i Den Nationale Kosthåndbog om ernæring til ældre b. Det skal være muligt at få en døgnkost (tilbuddet findes aktuelt kun i plejebolig), der lever 100 % op til anbefalinger i Den Nationale kosthåndbog om ernæring til ældre Succeskriterier Ad. 2 Ad. 3 Ad. 4 Brugerundersøgelse skal indikere, at 80 % er tilfredse med fleksibiliteten, gennemskueligheden og kvaliteten, af det udbud der leveres fra Vores Køkken At alle borgere i plejebolig har et kostkort, der stemmer overens med den mad, der indtages, og de ønsker borgeren har til maden, samt i 80 % af tilfældene opfyldes kravene i anbefalingerne i Den Nationale kosthåndbog Borgerne i plejebolig skal have oprettet et kostkort senest en uge efter indflytning Der skal foretages en ernæringsscreening og kostkortet tilrettes senest 4 uger efter

At alle borgere i Frit Valg ernæringsscreenes ved opstart af madservice Ad. 5 Ad. 6 At der forefindes ernæringshandleplaner på alle borgere med ernæringsproblemer, og 70 % af disse borgere får bedret deres ernæringstilstand i projektperioden Brugerundersøgelse skal indikere, at 80 % oplever et godt og stimulerende spisemiljø Ad. 1 a. Vores Køkken skal 4 gange svarende til årstiderne foretage en beregning af næringsindholdet af det varme måltid for en uge. Beregningerne foretages i Master Data. b. Vores Køkken skal sammen med diætist udarbejde en kosthåndbog med de kosttyper, der er relevant for ældreområdet i Skanderborg kommune. Derefter skal der udarbejdes en profil for en døgnkost på kosttyperne, der lever op til anbefalingerne i Den Nationale Kosthåndbog Ad. 2 At udarbejde en spørgeskemaundersøgelse til henholdsvis borgerne og plejepersonalet, der spørger ind til tilbuddets fleksibilitet, gennemskuelighed og kvalitet i slutningen af projektperioden Metodebeskrivelse Ad. 3 a. Borgerne i plejeboliger skal præsenteres for de muligheder der kan tilbydes fra Vores Køkken, og derefter skal der oprettes kostkort på alle borgere i plejeboliger b. I projektperioden skal Vores Køkken i samarbejde med plejepersonalet foretage stikprøvekontrol, om borgerne i plejeboliger har et kostkort, der svarer til den kost der indtages og til anbefalingerne i Den Nationale kosthåndbog Stikprøvekontrollen foretages på 10 % af borgerne på hvert plejecenter. c. Borgerne i Frit Valg skal præsenteres for de muligheder, der tilbydes fra de godkendte leverandører i forbindelse med visitationen til mad Ad. 4 Screeningsprocedure udarbejdes i forbindelse med projektet og kostkortskabelonen evalueres/revideres Plejebolig: Kontaktpersonen skal i samarbejde med borgeren og/eller pårørende udfylde screeningen og kostkortet

Frit Valg: Visitator skal i samarbejde med borgeren og/eller pårørende udfylde screeningen Screeningsskemaet og kostkort skal fremstå som kravspecifikationer til nyt omsorgssystem Ad. 5 Ad. 6 Udarbejdelse og vedligeholdelse af ernæringshandleplaner i omsorgssystemet Screeningen foretages i start og slut af projektperioden Spørgeskemaundersøgelsen i Ad.2 skal stille spørgsmål til borgernes oplevelse af spisemiljøerne Der skal uddannes måltidsværter (ressourcepersoner), som skal påtage sig en faglig viden indenfor madkulturen og de ernæringsmæssige aspekter Lokalt kan frivillige være med til at understøtte måltidsværternes opgaver i spisesituationer Der skal i projektperioden udarbejdes en funktionsbeskrivelse til Måltidsværterne Måltidsværterne skal i projektperioden klædes på til opgaverne. Hertil vil vi løfte opgaven ind i uddannelsesgruppen