Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.



Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1)

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger BR10

Bygningsreglement 10 Energi

Hvem er EnergiTjenesten?

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Bygningsreglement

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Anette Schack Strøyer

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug )

Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen

EU direktivet og energirammen

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

ERFARINGER MED BR15 KRAV BLANDT HUSEJERE OG AKTØRER I BYGGEBRANCHEN HENRIK N. KNUDSEN

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Naturlig contra mekanisk ventilation

Dansk Center for Lys

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

7. Energiforbrug. 7.1 Generelt. 7.2 Energirammer for nye bygninger. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri

BR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE?

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Krav og konsekvenser. BR15 CE-mærkning Energimærkning. Bygningsreglement. Eref. Solindfald. Linjetab. Layout: Carl Hammer

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ændringer i bygningsreglementet og revision af bygningsklasse 2020

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Vindues- og Facadedag 2015

Dagslys i energioptimerede bygninger

Krav og konsekvenser BR10. Ombygning / udskiftning. Sommerhuse. Sommerhuse. Pavilloner. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning

Krav og konsekvenser BR10. Bygningsreglement. CE-mærkning Energimærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06. Layout: Carl Hammer

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Energieffektivitet og bæredygtighed i fremtidens byggeri

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Løsninger der skaber værdi

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Der er 9 lokale Energitjenester

Markedet for energieffektivisering

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

BR15 og kommende krav til varmepumpe

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

Ikrafttrædelse: Nummer: Udstedelse: Udsteder: Kommuneinformation. Udskrevet af: Dennis Krøjmand Berg Dato: / 5

Bygningsreglementet 2015

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Transkript:

Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres virksomheds samlede erfaringer og oplevelser. I skal trykke på "Næste" nederst på siden for at komme videre og I kan komme tilbage til et allerede besvaret spørgsmål ved at trykke på "Forrige". I kan når som helst lukke spørgeskemaet og vende tilbage på et senere tidspunkt, da svarene gemmes automatisk. Spørgeskemaet er først færdigudfyldt når I har trykket på "Afslut" på sidste side. Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede. På forhånd tak for hjælpen Med venlig hilsen Jesper og Henrik Henrik N. Knudsen, seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)/Aalborg Universitet København mb. 2662 2128 e-mail: hnk@sbi.aau.dk Jesper Kragh, seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet København e-mail: jkr@sbi.aau.dk

Side 2 af 23 Spørgsmål til de supplerende krav for Lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 Hvilke typer bygninger projekterer/opfører I? Enfamiliehuse og/eller rækkehuse Etageboliger Andet (fx skoler, institutioner, kontorer) Hvilke typer bygninger projekterer/opfører I i forhold til lavenergiklasse 2015 eller bygningsklasse 2020? 2015 2020 Enfamiliehuse og/eller rækkehuse Etageboliger Andet (fx skoler, institutioner, kontorer) Spørgsmål til de supplerende krav for Lavenergiklasse 2015 Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. 7.2.4.1, stk. 1 En bygning kan klassificeres som en lavenergibygning klasse 2015 når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 30 kwh/m² pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Spørgsmål til 7.2.4.1, stk. 1 Hvor meget vil I skønne at 7.2.4.1, stk. 1 gør byggeriet dyrere

Side 3 af 23 Har I forslag til ændringer, bemærkninger eller kommentarer i forhold til 7.2.4 Spørgsmål til de supplerende krav for Lavenergiklasse 2015 Lavenergiramme for kontorer, skoler, institution m.m. ikke omfattet af 7.2.4.1 7.2.4.2, stk. 1 Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af 7.2.4.1, kan klassificeres som en lavenergibygning klasse 2015,når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 41 kwh/m² pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Spørgsmål til 7.2.4.2, stk. 1 Hvor meget vil I skønne at 7.2.4.2, stk. 1 gør byggeriet dyrere Har I forslag til ændringer, bemærkninger eller kommentarer i forhold til 7.2.4

Side 4 af 23 Spørgsmål til de supplerende krav for Lavenergiklasse 2015 Tillæg til energirammen 7.2.4.2, stk. 2 For bygninger eller bygningsafsnit i lavenergiklasse 2015 med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi som fx ventilation af stinkskabe indgår ikke i energirammen. Spørgsmål til 7.2.4.2, stk. 2 Har I forslag til ændringer, bemærkninger eller kommentarer i forhold til 7.2.4 Spørgsmål til de supplerende krav for Lavenergiklasse 2015 Klimaskærmens isolering 7.2.1, stk. 10 Bygninger, der er omfattet af lavenergirammen i kap. 7.2.4,

Side 5 af 23 skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab ikke overstiger 4,0 W pr. m² klimaskærm for bygninger i én etage, henholdsvis 5,0 W pr. m², når bygninger er i 2 etager og 6,0 W pr. m², når bygningen er i 3 etager og derover. Arealet af vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse medtages ikke i beregningen. Spørgsmål til 7.2.1, stk. 10 Hvor meget vil I skønne at 7.2.1, stk. 10 gør byggeriet dyrere Har I forslag til ændringer, bemærkninger eller kommentarer i forhold til 7.2.1, Spørgsmål til de supplerende krav for Lavenergiklasse 2015 Tæthed af klimaskærm 7.2.1, stk. 4.. For lavenergibygninger må luftskiftet gennem klimaskærmen ikke overstige 1,0 l/s pr. m². Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må luftskiftet

Side 6 af 23 ikke overstige 0,5 l/s pr. m² klimaskærm og for lavenergibygninger 0,3 l/s pr. m². Spørgsmål til 7.2.1, stk. 4 Hvor meget vil I skønne at 7.2.1, stk. 4 gør byggeriet dyrere Har I forslag til ændringer, bemærkninger eller kommentarer i forhold til 7.2.1, Spørgsmål til de supplerende krav for Lavenergiklasse 2015 Termisk indeklima 7.2.1, stk 13 Det termiske indeklima på solrige dage skal dokumenteres gennem beregning for boliger, institutioner, kontorer mm. i lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020. Det termiske indeklima må ikke overskride 26 C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren antallet af timer pr. år, hvor indetemperaturen på 26 C ikke må overskrides. For boliger må 26 C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år. og 27 C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år.

Side 7 af 23 Spørgsmål til 7.2.1, stk. 13 Hvor meget vil I skønne at 7.2.1, stk. 13 gør byggeriet dyrere Har I forslag til ændringer, bemærkninger eller kommentarer i forhold til 7.2.1, Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. 7.2.5.2, stk. 1 En bygning kan klassificeres som en bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 20 kwh pr. år. Spørgsmål til 7.2.5.2, stk. 1

Side 8 af 23 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.2, stk. 1 gør byggeriet dyrere Energiramme for skoler, institutioner m.m. der ikke er omfattet af kap. 7.2.5.2 7.2.5.3, stk. 1 Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af 7.2.5.2, kan klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 25 kwh pr. år. Spørgsmål til 7.2.5.3, stk. 1 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.3, stk. 1 gør byggeriet dyrere

Side 9 af 23 Tillæg til energirammen 7.2.5.3, stk. 2 For bygninger eller bygningsafsnit i bygningsklasse 2020 med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks. ventilation af stinkskabe indgår ikke i energirammen. Spørgsmål til 7.2.5.3, stk. 2

Side 10 af 23 Klimaskærmens isolering 7.2.5.1, stk. 1 Bygninger omfattet af bestemmelserne i kap. 7.2.5.2 eller 7.2.5.3 skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab ikke overstiger 3,7 W pr. m² klimaskærm, når bygningen er i én etage, 4,7 W når bygningen er i 2 etager og 5,7 W når bygningen er i 3 etager og derover. Arealet af vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse medtages ikke i beregningen. For bygninger med høje rum, der kan sidestilles med bygninger i 2 eller 3 etager og derover, er det tilsvarende transmissionstab henholdsvis 4,7 W og 5,7 W pr. m² klimaskærm. Spørgsmål til 7.2.5.1, stk. 1 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.1, stk. 1 gør byggeriet dyrere Vinduer

Side 11 af 23 7.2.5.1, stk. 2 Energitilskuddet gennem vinduerne i opvarmningssæsonen må ikke være mindre end 0 kwh/m² pr. år. For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 10 kwh/m² pr. år. For ovenlyskupler må U-værdien ikke være højere end 1,20 W/m²K. Spørgsmål til 7.2.5.1, stk. 2 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.1, stk. 2 gør byggeriet dyrere Yderdøre og lemme 7.2.5.1, stk. 3 Yderdøre og lemme må ikke have en U-værdi højere end 0,80 W/m²K. Yderdøre med glas må ikke have en U-værdi højere end 1,00 W/m²K, eller et energitilskud gennem døren i opvarmningssæsonen på mindre end 0 kwh/m² pr. år. For branddøre gælder bestemmelserne i kap. 7.6.

Side 12 af 23 Spørgsmål til 7.2.5.1, stk. 3 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.1, stk. 3 gør byggeriet dyrere Porte 7.2.5.1, Stk. 4 Porte må højst have en U-værdi på 1,40 W/m²K. Spørgsmål til 7.2.5.1, Stk. 4 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.1, Stk. 4 gør byggeriet dyrere

Side 13 af 23 Tæthed af klimaskærm 7.2.5.1, stk. 5 Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 0,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må luftskiftet ikke overstige 0,15 l/s pr. m² klimaskærm ved trykprøvning med 50 Pa. Spørgsmål til 7.2.5.1, stk. 5 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.1, stk. 5 gør byggeriet dyrere

Side 14 af 23 7.2.5.1, stk. 6 For bygningsklasse 2020 boliger, kollegier, hoteller m.m. skal glasarealet svare til mindst 15 pct. af gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Er lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende. For ovenlys indregnes arealet med en faktor 1,4. Spørgsmål til 7.2.5.1, stk. 6 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.1, stk. 6 gør byggeriet dyrere

Side 15 af 23 7.2.5.1, stk. 7 For kontorer, skoler og institutioner m.m., der ikke er omfattet af stk. 6, men opført som bygningsklasse 2020, skal glasarealet i undervisningsrum og opholdsrum være mindst 15 pct. af gulvarealet, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Er lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende. For ovenlys indregnes arealet med en faktor 1,4. Spørgsmål til 7.2.5.1, stk. 7 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.1, stk. 7 gør byggeriet dyrere 7.2.5.1, stk. 8 Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 75 pct. Anlæg, der forsyner én bolig, skal forsynes med varmegenvinding med en tør virkningsgrad på mindst 85 pct.

Side 16 af 23 Spørgsmål til 7.2.5.1, stk. 8 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.1, stk. 8 gør byggeriet dyrere 7.2.5.1, stk. 9 Specifikt elforbrug til ventilation må ikke overstige 1.500 J/m³. For anlæg, der kun forsyner én bolig, er grænsen dog 800 J/m³. Spørgsmål til 7.2.5.1, stk. 9 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.1, stk. 9 gør byggeriet dyrere

Side 17 af 23 7.2.5.1, stk. 10 Fælles VE-anlæg, der etableres i forbindelse med opførelse af en ny bebyggelse, og hvor bygherren af den ny bebyggelse økonomisk bidrager til etableringen af VE-anlægget, kan indregnes i energirammen for de nye bygninger i bebyggelsen. VE-anlægget skal opføres i bebyggelsen eller i nærheden. Spørgsmål til 7.2.5.1, stk. 10 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.1, stk. 10 gør byggeriet dyrere

Side 18 af 23 7.2.5.1, stk. 11 I kontorer, skoler og institutioner skal det sikres, at indeluftens CO2 indhold ikke overstiger 900 ppm i længere perioder. Spørgsmål til 7.2.5.1, stk. 11 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.1, stk. 11 gør byggeriet dyrere 7.2.5.1, stk. 12 I bygningsklasse 2020 må luftvarme ikke udgøre bygningens eneste opvarmningskilde. Bestemmelsen gælder ikke produktionshaller og lignende.

Side 19 af 23 Spørgsmål til 7.2.5.1, stk. 12 Hvor meget vil I skønne at 7.2.5.1, stk. 12 gør byggeriet dyrere 2015 og 2020 Hvis kravene for Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 indføres som de er foreslået, hvor meget forventer I så, at det samlet ca. vil øge kvadratmeterprisen (Dkr pr. m 2 ) i forhold til BR10 kravene? For boliger For andet bygger Lavenergiklasse 2015 Bygningsklasse 2020 Ser I denne merinvestering som et problem? For boliger For andet byggeri Lavenergiklasse 2015 Bygningsklasse 2020 Evt. bemærkninger kan anføres her

Side 20 af 23 VE-anlæg på matriklen Har I udnyttet muligheden for at sætte VE-anlæg op på matriklen i nogle projekter? Lavenergiklasse 2015 Bygningsklasse 2020 For boliger For andet byggeri Er reglerne for indregning af VE på matriklen hensigtsmæssige? For solvarmeanlæg For solcelleanlæg For varmepumper For andet, uddyb nedenfor Uddyb venligst ved "" og "Andet" VE-anlæg uden for matriklen Har I udnyttet muligheden for at sætte VE-anlæg op uden for matriklen i nogle projekter? Lavenergiklasse 2015 Bygningsklasse 2020 For boliger For andet byggeri

Side 21 af 23 Er reglerne for indregning af VE uden for matriklen hensigtsmæssige? For solvarmeanlæg For solcelleanlæg For varmepumper For andet, uddyb nedenfor Uddyb venligst ved "" og "Andet" 8.6.2, stk. 2 Ved nybyggeri eller renovering af bygninger udenfor eksisterende fjernvarmeområder, hvor det forventede varmtvandsforbrug overstiger 2000 liter pr. døgn, skal der etableres solvarmeanlæg, der kan dække et energibehov svarende til varmtvandsforbruget under normale driftsforhold. Er I opmærksomme på denne nugældende for standardbyggeri (gælder også for lavenergibyggeri udenfor fjernvarmeområder)? Har I brugt i forbindelse med en eller flere konkrete sager? Evt. kommentarer Elevatorer

Side 22 af 23 Har I arbejdet med den nye 8.8 om elevatorer der træder i kraft 1. januar 2014? Evt. kommentarer Andet Har det været værdifuldt for jer at de fremtidige energikrav har været meldt ud inden de træder i kraft? Evt. kommentarer Har I yderligere bemærkninger/kommentarer til lavenergi-kravene?

Side 23 af 23 Senere vil vi gerne have mulighed for at kontakte dig/jer for eventuelle supplerende oplysninger. Også dér vil data blive behandlet anonymt. Hvis det er i orden, har vi brug for navn, e-mailadresse og telefonnummer på jeres kontaktperson. Hvis I ikke ønsker det, springer I bare spørgsmålet over. Navn E-mail adresse Telefon nummer Mange tak fordi I tog jer tid til at besvare spørgeskemaet. I afslutter jeres samlede besvarelse ved for sidste gang at trykke på "Afslut". Udskriv evt. besvarelsen ved at trykke her: