Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune - udkast til landdistriktspolitik, 2010-2012 DRØMMEN OM DET GODE LIV PÅ LANDET TILTRÆKKER OG FASTHOLDER Det, som trækker og fastholder borgere i et landdistrikt, er drømmen om det gode liv på landet med muligheder for at realisere boligdrømmen, opleve naturen og fred og ro. Langt de fleste borgere i Norddjurs trives med livet i et landdistrikt mere end 90 % af landboerne i Norddjurs Kommune kan ikke tænke ikke sig at flytte væk fra landet. Udbredelse af kendskabet til det gode liv på landet er afgørende for i fremtiden at trække nye borgere til Norddjurs Kommune Kilde: Landdistriktsundersøgelsen Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne, CapacentEpinion og Skive, Ringkøbing-Skjern og Norddjurs Kommuner, 2008. September 2009

Indhold 1. Indledning Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune side 3 2. Mål og udviklingstemaer side 4 3. Sådan ligger landet kort over Norddjurs side 5 4. Fakta om Norddjurs side 5 5. Udviklingstemaer side 6 5.1. Dialog og samarbejde side 6 5.2. Offentlig service side 7 5.3. Erhvervsmuligheder side 8 5.4. Attraktive landsbyer side 10 5.5. Muligheder for fællesskab og oplevelse side 11 5.6. Synliggørelse af det gode liv på landet side 12 6. Uddybende materiale om landdistriktsudvikling i Norddjurs Kommune side 14 2

1. Indledning Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitikken rummer kommunalbestyrelsens visioner og mål for, hvorledes vi fremmer en positiv udvikling for kommunens landsbyer og landområder. Politikken gælder i perioden 2010 2014. Politikken følges op med en handlingsplan, der årligt revideres og tilpasses nye projekter og afslutning af andre. Kommunen med kant Norddjurs skal udvikle sig til en attraktiv kommune med kant. Det betyder, at vi skal slippe det stereotype billede af en udkantskommunen, hvor sociale og sundhedsmæssige problemer og de affolkede mørklagte landsbyer fylder mere end glæderne og mulighederne ved en naturskøn landdistriktskommune med levende lokalmiljøer. Vi skal fokusere på forskelligheden fra storbykommunen, på kvaliteterne, mangfoldigheden, og de uprøvede muligheder. En kant kan også være skarp. Det betyder, at vi skal træffe markante valg og dermed også fravalg, som alle i sidste ende medvirker til løsninger af høj kvalitet. Visionen for det gode liv på landet Det er kommunalbestyrelsens vision, at det gode liv på landet udfolder sig hver dag i Norddjurs Kommune. Det gode liv er kendetegnet ved, at borgerne kan leve et sammenhængende liv i Norddjurs Kommune med arbejde, familie, nære relationer og udviklende oplevelser. Forudsætningen er, at der bor mennesker på landet i dag, som vil bidrage til at skabe liv og sammenhængskraft, og at der fortsat kommer mennesker til, som vil engagere sig i udviklingen og bidrage med nye impulser. Sammenhæng mellem by og land Udviklingen på landet og i landsbyerne skal ses i sammenhæng med udviklingen i byerne i Norddjurs Kommune. Fra Udbyhøj i nordvest til Glatved i sydøst er der cirka 50 km i luftlinje. Spredt ud over hele kommunen ligger 48 byer af forskellig størrelse. De er alle beskrevet i kommuneplanen. Med afsæt i geografien og kommunens struktur har kommunalbestyrelsen vedtaget, at der skal være en østlig og en vestlig hovedby. Grenaa og Auning. Her vil man i fremtiden kunne finde de tilbud, som naturligt hører hjemme, hvor et vist befolkningsunderlag er til stede. I centerbyerne Allingåbro, Glesborg, Trustrup, Vivild, Ørsted og Ørum, som ligger geografisk fordelt ud over hele kommunen, forventes mulighed for en vis udvikling. I de øvrige byer, som betegnes landsbyer, er der stor forskel på, hvordan udviklingen indtil nu har været, og hvornår den er foregået. Også i fremtiden vil der være forskel på, hvad der kan ske i landsbyerne. Nogle kan vise sig at få nye muligheder for at udvikle sig inden for sine rammer og måske også ud over disse, mens andre stor set vil have den størrelse og de faciliteter, som er til stede nu i en lang årrække frem. Generelt handler det om, at det fortsat skal være attraktivt at bosætte sig i landsbyerne, hvis man vil bo i et lille og nært miljø, så den naturlige omsætning i beboere kan fastholdes. Borgernes bidrag I processen med tilblivelsen af Norddjurs Kommunes landdistriktspolitik har borgerne også haft ordet. Det er sket på en række dialogmøder i starten af 2009 og via spørgsmål til borgere i et elektronisk panel ildsjælepanelet. Borgernes udsagn er skrevet ind i de forskellige temaer. Ligeledes har medarbejdere fra kommunens forskellige fagområder sundhed, kultur og fritid, teknik og miljø, arbejdsmarked, ældre og handicap, børn og unge - været samlet og givet bidrag til det færdige resultat ud fra deres vinkel i det daglige arbejde. 3

2. Mål og udviklingstemaer Det er kommunalbestyrelsens mål med landdistriktspolitikken, at: Understøtte vilkårene for at bo og arbejde på landet for nuværende borgere og samtidig tiltrække nye. Skabe sammenhængskraft mellem land og by og samtidig styrke udviklingen i landdistrikterne Skabe sammenhæng mellem de forskellige kommunale indsatser, der tilsammen er med til at sætte rammerne for udviklingen af det gode liv på landet i Norddjurs Kommune. Sundhed, bæredygtighed og kvalitet vægtes højt i planlægning, indsatser og projekter. Målene skal fremmes gennem arbejdet med følgende udviklingstemaer: Dialog og samarbejde Helhedstænkning og koordinering på tværs af offentlige forvaltninger Samarbejde mellem kommune og lokalområde, samarbejder på tværs af lokalområder og ud over kommunen Offentlig service Adgang til børneinstitutioner, ældretilbud, biblioteker, kollektiv trafik og vejforbindelser, fritid og idræt Erhvervsmuligheder Fastholdelse og fremme af erhverv og turisme i landdistrikter og udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger eller andre erhvervsbygninger Attraktive landsbyer Lokale planer som fundament for forskønnelse, oprydning, udvikling af byrum, skiltning Muligheder for fællesskab og oplevelser Adgang til naturen, aktiviteter, frivilligt foreningsliv, samlingssteder Synliggørelse af det gode liv på landet Formidling af værdier og levemuligheder, bo-, erhvervs- og byggemuligheder Udviklingstemaerne beskrives nærmere i afsnit 5. 4

4. Sådan ligger landet kort over Norddjurs Kortet viser bymønstret i Norddjurs Kommune: Hovedbyerne Grenaa og Auning i henholdsvis den østlige og den vestlige del af kommunen, centerbyerne spredt ud over kommunen plus alle landsbyerne. 3. Fakta om Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune er en landkommune med et samlet areal på 743 km 2, inklusive Anholt på 22 km 2. Der er i alt cirka 38.600 indbyggere. 14.000 bor i hovedbyen Grenaa og 2.600 i Auning, der er kommunens næststørste by. De øvrige indbyggere bor i centerbyer, landsbyer eller i det åbne land. Med 53 indbyggere pr. km 2 er befolkningstætheden en af landets laveste. Knap 30 % af indbyggerne bor i landdistrikterne. Norddjurs Kommune ligger i udkanten af vækstcentret Østjylland, men dog så tæt på, at der er muligheder for at få effekt af og skabe en naturlig sammenhæng med dette. Århus og kommunerne omkring Århus fungerer som et samlet arbejdskraftopland, med hvad det indebærer af muligheder for bosætning, erhvervsudvikling og adgang til kultur- og fritidstilbud. Norddjurs Kommune er et smukt område med nærhed til både skov og vand. Her er 114 km kyststrækning, og 20 % af kommunen er dækket af skov. Befolkningsprognose Der forventes en lille stigning i befolkningstallet frem til 2010, hvorefter det falder i de følgende år. I følge befolkningsprognosen vil befolkningstallet stige fra 38.581 indbyggere pr. 1. januar 2008 til 38.838 i 2010, hvorefter det falder til 37.862 indbyggere i år 2017. 5

5. Udviklingstemaer 5.1. Dialog og samarbejde Dialog og samarbejde mellem borgere og kommune gennem forskellige former for borgerinddragelsesprocesser er nødvendig for at sikre et velfungerende demokrati og udvikling af initiativer til gavn for borgerne. Det er også nødvendigt, fordi der er udfordringer i et moderne samfund, der ikke kan løses uden borgerinddragelse, eksempelvis presset på de offentlige udgifter, der nødvendiggør en tæt kontakt til borgere for at få viden om ønsker om prioriteringer og for at skabe forståelse for prioriteringer. Norddjurs Kommune er i dag en stor kommune med mange forskellige by- og landsbystrukturer og lokalområder. Politikerne har ikke som tidligere i de mindre kommuner mulighed for at være i kontinuerlig og tæt dialog med borgerne, fordi kommunen er blevet større. Samarbejdet mellem lokalområder og kommune varetages i dag på forskellig vis via foreningers og borgergruppers aktive indsats og via borgerinddragelsesprocesser iværksat af Norddjurs Kommune.. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at der i fremtiden tænkes i nye måder at organisere samarbejdet på, som fremmer, at alle lokalområder sikres lokalindflydelse på kommunens udvikling. Der er et bredt spektrum af opgaver, hvor det er hensigtsmæssigt, at lokalområdet er medspiller for kommunalbestyrelsen. Det kan dreje sig om spørgsmål som etablering af sundhedscenter, anlæggelse af cykelstier eller udvikling af samlingssteder. Desuden vil det være hensigtsmæssigt at styrke samarbejdsformer, der går på tværs af nuværende lokalområder, således at der skabes en fælles identitet og sammenhængskraft. Initiativer i ét område vil kunne inspirere i et andet område, eller man kan løfte opgaver i fællesskab, som et lille lokalområde vil have svært ved at varetage alene. Samarbejde og dialog gælder også i kommunens egne rækker. Kommunens forskellige fagområder planlægger og igangsætter på hver deres område initiativer, som har betydning for lokalområdernes udvikling. Det drejer sig for eksempel om skolestruktur, kultur- og fritidsaktiviteter og stiplanlægning. Det er vigtigt, at denne planlægning sker ud fra en helhedstænkning og løbende koordineres på tværs af forvaltninger. Indsatsområder Udvikling af modeller for lokal organisering Fremme samarbejde mellem kommune og lokalområder Fremme samarbejde lokalområderne imellem Fremme kommunal helhedstænkning 6

5.2. Offentlig service Landdistrikterne og landsbyernes fortsatte udvikling er afhængig af, at dagligdagen kan fungere for beboerne. Det betyder, at der skal være muligheder for blandt andet sundhedstilbud, børnepasning og skole. For de unge handler det om adgang til ungdomsuddannelser og kultur- og fritidstilbud. For både erhvervsaktive, unge uddannelsessøgende og ældre spiller smidig kollektiv transport, gode vejforbindelser og sikre cykelstier en væsentlig rolle. Borgernes erfaringer og ideer vil være væsentlige, for at servicetilbuddene løbende kan udvikles, så de matcher fremtidens livsstil og moderne borgeres behov. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at afstemme forventningerne med borgerne ud fra devisen: Vi kan ikke gøre alt, hvad vi gerne vil, men det vi vælger at gøre, skal vi gøre ordentligt. Kvaliteten i tilbuddene skal være optimale. Ikke alle landsbyer kan således have alle typer offentlig service. Her spiller både økonomi og befolkningsunderlag ind. Der skal derfor være fokus på, hvorledes sammenhængen mellem de større byer og landområderne udvikles bedst mulig. Grenaa og Auning har i kraft af deres størrelse nogle af de funktioner, som naturligt hører hjemme, hvor et vist befolkningsunderlag er til stede. Grenaa har en størrelse, så det eksempelvis er muligt at have gymnasium, handelsskole, teknisk skole, udvalgsvarebutikker og større erhvervsvirksomheder. For Auning er det primært mulighederne for at have et vist udbud af udvalgsvarebutikker, offentlig service og større erhvervsvirksomheder, som er til stede. Sådan skal udviklingen fortsat ske, og trafik og transport skal understøtte sammenhængen mellem byer og landområder. Sammenhængen til faciliteter og services uden for kommunen skal ligeledes være i orden, da eksempelvis den vestlige del af kommunen naturligt orienterer sig mod Randers på især uddannelsesområdet. Alle landsbyer vil derimod have behov for samlingssteder og fritids- og kulturaktiviteter. Indsatsområder Stiplanlægning for hele Djursland i samarbejde med Syddjurs Kommune Udvikling af fremtidens kollektive trafiktilbud i Norddjurs Kommune. Organisering af sundhedstilbud NORDDJURS BORGERNE OM BETYDNINGEN AF OFFENTLIGE TILBUD 90 % af befolkningen i Norddjurs Kommune mener, de offentlige servicetilbud fungerer tilfredsstillende. Knap halvdelen af medlemmerne af Norddjurs Kommunes Ildsjæle-panel peger på de offentlige transportmuligheder som en medvirkende faktor til at skabe "det gode liv på landet. Kilde: Landdistriktsundersøgelsen Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne, CapacentEpinion og Skive, Ringkøbing-Skjern og Norddjurs Kommuner, 2008. Ildsjælepanelet i Norddjurs Kommune, 2008 7

5.3. Erhvervsmuligheder Erhvervslivet i landdistrikterne er under forandring, de primære erhverv fiskeri og landbrug omlægges, og udvikling af nye typer erhverv er nødvendig, hvis landområderne skal fungere som mere end steder, hvor folk bor, mens de i dagtimerne pendler til jobs andre steder. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at fastholde, styrke og skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne og ønsker sammen med de nuværende erhverv, potentielle iværksættere og beboerne at udvikle ideer til, hvordan fremtidens erhverv kan se ud. Kommunalbestyrelsen vil have fokus på, at der skabes gode vilkår for start og udvikling af egen virksomhed i landområderne. Kommunalbestyrelsen vil understøtte en udvikling af den digitale infrastruktur, sådan at landsbyernes mindre arbejdspladser og hjemmearbejdspladser kan disponere over attraktiv og stabil digital infrastruktur, og sådan at det er muligt at uddanne sig via e-learning. Der skal være mulighed for at etablere mindre virksomheder på velegnede erhvervsarealer i en række landsbyer, og mulighederne for udnyttelse af tiloversblevne landbrugsbygninger eller andre typer af erhvervsbyggeri skal undersøges og synliggøres. Det er nærliggende at tage udgangspunkt i de erfaringer, der knytter sig til forarbejdning af råvarer. Det er ligeledes nærliggende at producere og afsætte lokale fødevareprodukter af høj kvalitet. Landbruget vil desuden være en vigtig bidragyder inden for produktion af vedvarende energi ved en fremtidig etablering af biogasanlæg og som producenter af biomasse, som der vil være en stigende efterspørgsel efter de kommende år, efterhånden som fossilt brændsel erstattes af biobrændsel. Turismeerhvervet udfoldes i dag i overnatnings- og oplevelsesaktiviteter, og mulighederne for helårsaktiviteter ønskes styrket. Norddjurs Kommune har et tæt samarbejde med Syddjurs Kommune i Destination Djursland om udvikling af turismen. Dette samarbejde ønskes fortsat og styrket, da de to kommuner supplerer hinandens oplevelsesudbud til glæde for turister i begge kommuner. ANSVAR FOR ERHVERVSUDVIKLING 80 % af medlemmerne af Norddjurs Kommunes Ildsjæle-panel mener, at ansvaret for at skabe god erhvervsudvikling i landdistrikterne i Norddjurs Kommune påhviler kommunen og landsbysamfundene i fællesskab. Kilde: Ildsjælepanelet i Norddjurs Kommune, 2008 Norddjurs Kommunes placering i udkanten af vækstcenter Østjylland giver muligheder for at få effekt af og skabe en naturlig sammenhæng med vækstcentret. Cirka 4.750 indbyggere pendler til arbejdspladser uden for Norddjurs Kommune, heraf hovedparten til nabokommunerne Syddjurs, Randers og Århus. Cirka 2.850 indbyggere pendler ind til arbejdspladser i Norddjurs Kommune. Uddannelse og kompetenceudvikling er vigtige fokusområder, og Norddjurs Kommune samarbejder med udbydere af uddannelse i og uden for kommunen. For borgere og virksomheder i 8

landområderne er det således vigtigt, at adgangen til uddannelse sikres gennem transportmuligheder. Indsatsområder Samarbejde med landmænd og iværksættere om udnyttelse af tomme landbrugsbygninger Udvikling af ny typer erhverv IKT. Undersøgelse af nuværende muligheder og udbygning af optimale bredbåndsløsninger Fremme sammenhæng med vækstcenter Østjylland Udarbejdelse af en turismestrategi Skabe en helårsdestination for turisme IND- OG UDPENDLING I NORDDJURS KOMMUNE AT BO PÅ LANDET OG ARBEJDE I BYEN Ca. 2.850 personer svarende til 18 % de beskæftigede i Norddjurs Kommune pendler dagligt ind i kommunen. De er hovedsagligt beskæftiget i den offentlige sektor og i private fremstillingsvirksomheder. Ca. 4.750 personer pendler hver dag ud af Norddjurs Kommune fortrinsvis til Syddjurs Kommune samt Århus og Randers. Pendlerne til og fra Norddjurs Kommune er hovedsagligt beskæftiget i den offentlige sektor, i private fremstillingsvirksomheder. Den gennemsnitlige pendlingsafstand er 21 km. Kilde: CapacentEpinion, 2009 9

5.4. Attraktive landsbyer Smukke, blomstrende landsbyer er attraktive at bo i og besøge. Et veltrimmet fysisk udseende signalerer overskud og tiltrækker beboere og turister. Kommunalbestyrelsen vægter højt, at arbejdet med planlægning, udvikling og forskønnelse kommer til at foregå i et nært samarbejde mellem kommunen og repræsentanter for de enkelte byer/områder, og at der skabes en god sammenhængskraft mellem by og land også i forhold til den/de nærmeste større byer. Som en hjælp til at forskønne bygninger og renovere og udvikle det fælles byrum, tager Norddjurs Kommune initiativ til at udarbejde en arkitekturpolitik, som skal vejlede om materialevalg i forhold til de enkelte bygningers alder og udseende, ligesom der skal være indarbejdet forslag til indretning af fælles byrum og friarealer i øvrigt. Udviklingen i landsbyerne skal ses i sammenhæng med udviklingen i de større byer i kommunen. Spredt ud over hele kommunen ligger 40 landsbyer, som alle er beskrevet i kommuneplanen. Hertil kommer yderligere cirka 10 mindre landsbyer, som ikke er beskrevet, men som også repræsenterer et lokalområde. Det er kommunalbestyrelsens mål på sigt at få afdækket de enkelte byers muligheder og tilhørsforhold til andre byer og områder i lokalområdet. Der er ca. 50 landsbyer, som har indbyggertal på mellem cirka 40 og 600. Som følge af de store forskelle i indbyggertal er der også stor forskel på udviklingsmulighederne de enkelte byer. Indsatsområder Udarbejdelse af statusplaner for de bevaringsværdige landsbyer med henblik på udarbejdelse af bevarende lokalplaner Udarbejdelse af handlingsplaner for forskønnelsesinitiativer i landsbyerne Inddragelse af lokalbefolkningen i udviklingsarbejdet Udarbejdelse af arkitekturpolitik 10

5. 5. Muligheder for fællesskab og oplevelser Ikke alt er, som det ser ud ved første øjekast. Man må gå dybere ind bag de fysiske rammer for at finde sandheden om det gode liv på landet. Sagt med andre ord er ikke alle landsbyer umiddelbart lige idylliske og velorganiserede i det fysiske udtryk, men derfor kan der godt bag det ydre gemme sig velfungerende lokalområder. Derfor skal de enkelte lokalområders herlighedsværdi og identitet i høj grad skabes gennem fællesskab og mulighed for oplevelser. Den blomstrende landsby er afhængig af lokale ressourcer i foreninger, uformelle netværk og gode naboskaber. I mange landsbyer er der mulighed for at kunne samles til forskellige aktiviteter både indendørs og udendørs. Der er forsamlingshuse, men også andre bygninger og pladser bliver brugt som forsamlingssteder. Stederne kan være både offentligt og privat ejet. Det er kommunalbestyrelsens mål både at bakke op om nuværende og nye former for samlingssteder og om de lokale ressourcer, som udtrykker lysten og viljen til at ville samarbejde til gavn for fællesskabet. Norddjurs Kommune skal indgå i samarbejder med lokale aktører om at løse opgaver, som styrker fællesskabet og muligheder for oplevelser og det gode liv på landet. Norddjurs Kommune giver med sin flotte natur og lange kystlinie gode muligheder for et aktivt friluftsliv. Det er kommunalbestyrelsens mål, at der skal skabes bedre sammenhæng og formidling af stisystemerne og naturen med det formål at give gode oplevelser og samtidig fremme det sundhedsmæssige aspekt. En friluftspolitik skal beskrive mulighederne for at styrke adgangen til oplevelser i naturen. Indsatsområder Medvirken til at skabe rammer for fællesskab både indendørs og udendørs Udarbejdelse af friluftspolitik Årlig formidling og belønning af særligt blomstrende initiativ NÅR DET OVERVEJES AF FLYTTE PÅ LANDET I forhold til at flytte til et landdistrikt i Norddjurs viser landdistriktsundersøgelsen, at kendskab til mulighederne for fællesskab og sammenhold er vigtig i overgangen fra tanke til handling. Kilde: Landdistriktsundersøgelsen Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne, CapacentEpinion og Skive, Ringkøbing-Skjern og Norddjurs Kommuner, 2008. MAN ER ALDRIG BLOT ET NUMMER I RÆKKEN I følge borgerne selv rummer de attraktive landsbyer i Norddjurs Kommune: Tætte, åbne og unikke relationer imellem mennesker baseret på gensidig respekt og godt kendskab til hinanden et godt netværk giver tryghed og omsorg Let adgang til righoldig natur, frisk luft og havudsigt, der giver mulighed for at stresse af Et rigt forenings- og kulturliv med mange tilbud til alle aldre Som én lokalborger udtalte: Her er man aldrig blot et nummer i rækken Kilde: Dialogmøder i efteråret 2008, Norddjurs Kommune 11

5.6. Synliggørelse af det gode liv på landet Kommunalbestyrelsen ønsker, at der også i fremtiden skal være liv på landet. I dag er befolkningstallet dalende i landområderne, men blandt andet kommunens beliggenhed i vækstcenter Østjyllands nærhed skal udnyttes. Det betyder, at kommunen ud over at fastholde de nuværende beboere også skal tiltrække nye. Kommunalbestyrelsen vil derfor arbejde for at markedsføre de muligheder, kvaliteter og værdier, som et liv på landet i Norddjurs Kommune rummer. Indsatsområder Målrettede kampagner over for potentielle tilflyttere og erhvervsvirksomheder med udgangspunkt i Landdistriktsundersøgelsen Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne Koordineret synliggørelse af initiativer og muligheder i lokalområder Fokus på værtskab over for tilflyttere AT VENDE HJEM TIL RØDDERNE Den typiske tilflytter til Norddjurs Kommune er selv opvokset i et landdistrikt Ca. 8 % af byboerne i de store byer omkring Norddjurs Kommune kunne godt forestille sig at flytte på landet i Norddjurs Kommune. Den typiske fraflytter i Norddjurs Kommune er ung og flytter ofte efter et nyt arbejde eller på grund af studiestart der ligger altså typisk praktiske omstændigheder bag beslutningen om at flytte Kilde: Landdistriktsundersøgelsen Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne, CapacentEpinion og Skive, Ringkøbing-Skjern og Norddjurs Kommuner, 2008 HVAD FÅR FOLK TIL AT FLYTTE PÅ LANDET? 12

Kommunalbestyrelsen ønsker, at det skal være attraktivt at bo både i landsbyerne og på landet. Nedenstående figur viser, hvor det giver størst resultat at gøre en indsats både for at fastholde dem, der allerede bor her og tiltrække nye borgere. De seks vigtige stadier i arbejdet med at understøtte mulighederne for at bo på landet for nuværende beboere og samtidig tiltrække nye. Bosat uden for Norddjurs Kommune Bosat i Norddjurs Kommune 6. De opnåelige borgere fra andre kommuner 1. Gevinst-tilflytterne fra andre kommuner 5. Fraflyttere fra Norddjurs Kommune 2. Tilflytterne til Norddjurs Kommune 4. Risikoborgere i Norddjurs Kommune 3. Kerneborgere i Norddjurs Kommune Tilflytning Fraflytning UDVIKLING AF LANDDISTRIKTET FOR NUVÆRENDE OG NYE BORGERE I KOMMUNEN Modellen repræsenterer de seks mulige stadier i den cyklus eller beslutningsproces, hvor personer tager stilling til, om man ønsker at bo i Norddjurs Kommune. De opnåelige borgere fra andre kommuner er længst væk fra at flytte til Norddjurs Kommune, mens deres modstykke kerneborgere i Norddjurs Kommune er længst væk fra at flytte til andre kommuner. Arbejdet med at understøtte mulighederne for at bo på landet for nuværende beboere og samtidig tiltrække nye borgere skal: Sikre, at en potentiel gevinsttilflytter bliver en tilflytter Modvirke, at en risikobeboere bliver til en fraflytter. Kilde: CapacentEpinion 13

6. Uddybende materiale om landdistriktsudvikling i Norddjurs Kommune Rapporter Landdistriktsundersøgelsen Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne, CapacentEpinion og Skive, Ringkøbing-Skjern og Norddjurs Kommuner, 2008 Her nævnes flere Rapporterne er tilgængelige på Norddjurs Kommunes hjemmeside www.norddjurs.dk Igangværende initiativer Siden starten på Norddjurs Kommune i 2007 har der i kommunen været fokus på landdistriktsudvikling. Det er sket gennem en lang række initiativer: Samarbejde på Djursland Norddjurs Kommune samarbejder med Syddjurs Kommune og Destination Djursland om en lang række fælles udviklingsinitiativer til fremme af erhverv, vedvarende energi, turisme, kultur og bosætning. DUR Djurslands Udviklingsråd er etableret som et fælles strategisk forum, hvor kommunerne og erhvervslivet drøfter fælles områder, som er betydning for udvikling af Djursland. Djurslands Udviklingsråd har udarbejdet et udviklingsprogram, der udpeger de væsentligste strategiske indsatsfelter for samarbejdet. LAG Djursland I 2007 blev der dannet en Lokal Aktionsgruppe (LAG) i samarbejde med Syddjurs. LAG ens indsatsområder understøtter en bred vifte af nyskabende, kulturelle, erhvervsmæssige, sociale, kompetencegivende miljøskabende aktiviteter og initiativer i landdistrikterne med kontante midler. Samarbejde i Kulturring Østjylland: Norddjurs Kommune deltager i samarbejde med Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Odder og Samsø Kommuner om koordinering og udvikling af kulturinitiativer i en fælles kulturaftale med Kulturministeriet. 3 - kommunesamarbejde Norddjurs Kommune deltager i et samarbejde med Skive og Ringkøbing Skjern Kommuner, hvor der sker vidensudveksling og fælles projekter. Blandet andet er der udarbejdet analyse om bosætning i landdistrikter, hvor især motiverne til at bo eller flytte på landet beskrives. Partnerskab i EU-projekt om landdistriktsudvikling Med start i juni 2009 deltager Norddjurs Kommune i et skandinavisk udvekslingsprojekt med en række norske og svenske kommuner, hvor det primære fokus er bosætning, lokal mobilisering og erhvervsudvikling. Landsbyrapporter Der er udarbejdet landsbyrapporter for Enslev, Albøge, Voldby, Kare, St. Sjørup, Øster- og Vester Alling, Stenvad og Søby. Landsbyrapporterne kan ses på www.norddjurs.dk 14