Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Chefkonsulent Hanne Linnemann, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Debat undervejs og til slut 12.01.2015
Sundhedsaftalerne Gør de en forskel for de samlede patientforløb? Årsmøde DSKS 9. januar 2015 12.01.2015
Kvalitet i patientforløb Udviklingen af sundhedsvæsenet Hvad er kvalitet i patientforløb? - Sundhedsfaglig kvalitet - Organisatorisk kvalitet - Brugeroplevet kvalitet Hvordan kan sundhedsaftalerne bidrage til dette? 12.01.2015
Sundhedsvæsenet bevæger sig Der er fokus på at udvikle det borgernære sundhedsvæsen - Skal kunne håndtere udfordringerne med flere ældre og flere med kronisk sygdom - Opgaver flyttes fra sygehusene til kommunerne og til praksisområdet herunder også specialiserede opgaver - Der udvikles nye samarbejdsmodeller Sygehusene bliver færre og mere specialiserede - Længere afstand til sygehuse med akutfunktion modsvares af opgradering af præhospitalt beredskab - Flere ambulante kontakter og flere accelererede forløb Borgerne involveres i stigende grad i deres egen behandling - Egen- og hjemme behandling evt. via telemedicin. 4
12.01.2015 De borgernære sundhedstilbud
Den sundhedsfaglige kvalitet er i top Der er ensartet høj kvalitet af sundhedstilbuddene i hele landet De borgernære sundhedstilbud og behandlingstilbuddene på sygehusene komplementerer hinanden med hver deres styrker Der arbejdes med forskellige graduerede sundhedstilbud/ specialiseringsniveauer Der er let adgang for sundhedspersoner til faglig rådgivning i andre dele af sundhedsvæsenet Der arbejdes systematisk med kvalitetsudvikling og evidensbaseret praksis ud fra ensartede faglige standarder Borgernære sundhedstilbud med fokus på udvikling af kvalitet og sammenhæng, Sundhedsstyrelsen 2013 6
Der er organisatorisk sammenhæng Der sker en integreret, koordineret planlægning af tilbuddene, herunder af arbejdsdeling og samarbejdsflader, hvor det er relevant Sundhedsaftaler, sundhedsplaner, forløbsprogrammer m.m. er i fortsat udvikling, således at de understøtter udviklingen af de borgernære sundhedstilbud Der er gensidig respekt for aktørernes forskellige faglige styrker Borgernes viden er inddraget systematisk Der er klare og ensartede måder at kommunikere på omkring sundhedsaktiviteter på tværs af faggrupper og sektorer Borgernære sundhedstilbud med fokus på udvikling af kvalitet og sammenhæng, Sundhedsstyrelsen 2013 12.01.2015
Borgerens viden og behov er inddraget Borgernes ønsker og præferencer er inddraget i udviklingen af de borgernære sundhedstilbud med henblik på at fremme lighed, sammenhæng og fleksibilitet Borgeren er involveret i egen sundhed og inddraget i eget sygdomsforløb Indsatsen er tilrettelagt i overensstemmelse med borgerens livssituation, ønsker og behov Borgerens hjem og privatliv er respekteret i takt med at flere sundhedsaktiviteter flytter tættere på borgerens hverdagsliv Pårørende er inddraget - hvis muligt - som ressource i sygdomsforløb og ydes støtte ved behov herfor Borgernære sundhedstilbud med fokus på udvikling af kvalitet og sammenhæng, Sundhedsstyrelsen 2013
Store forventninger til sundhedsaftalerne Forventningerne til sundhedsaftalernes har været store lige fra begyndelsen. Målet om at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet er ikke blevet mindre vigtigt siden sundhedsloven trådte i kraft for 7 år siden Vi har høstet mange og gode erfaringer med de to første generationer af aftalerne Derfor er forventningerne til de kommende 3. generationsaftaler om muligt endnu større! 9
Sundhedsstyrelsens evaluering 2010-2011 Pegede på behovet for - Udvikling og implementering af tværsektoriel it-understøttet kommunikation - Alle relevante målgrupper skal være omfattet - Alle relevante aktører i det borgernære sundhedsvæsen skal være inddraget - Social ulighed - Kvalitets- og kompetenceudvikling - Opfølgning og implementering 10
Fokus i tredje generation Bedre samarbejde i det borgernære sundhedsvæsen Større sammenhæng ved samtidige forløb i flere sektorer Ligestilling mellem somatik og psykiatri Inddragelse af borgere/patienter Fleksibel brug af sundhedsvæsenets ressourcer 11
Rammerne for de nye sundhedsaftaler Fem sundhedsaftaler én i hver region Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder udkast til sundhedsaftalen o Skal fortsat godkendes af parterne Nye obligatoriske indsatsområder o Forebyggelse, Behandling og pleje, Genoptræning og Rehabilitering samt Sundheds-it Skal tage udgangspunkt i fælles målsætninger Almen praksis skal følge sundhedsaftalerne 12
Tværgående temaer Arbejdsdeling og samarbejde, herunder videndeling og sundhedsfaglig rådgivning imellem sektorer Koordination af kapacitet Inddragelse af patienter og pårørende Lighed i sundhed Dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed 12.01.2015
Implementering og opfølgning De nye sundhedsaftaler skal indsendes til Sundhedsstyrelsen senest 31. januar Opgaven for regioner og kommuner bliver herefter at sikre implementeringen af aftalerne Sundhedskoordinationsudvalgene skal følge op på implementeringen af aftalerne og skal minimum én gang årligt vurdere, om der er behov for revision af dens indhold. 12.01.2015
Borgeren skal opleve kvalitet og sammenhæng 15
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Chefkonsulent Hanne Linnemann, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Debat undervejs og til slut 12.01.2015