Praksisplan inden for psykologhjælp i Region Syddanmark Januar Gældende fra xx. xx Høringsudkast!!!!

Praksisplan inden for psykologhjælp i Region Syddanmark. 2019-2023 Januar 2019 Gældende fra xx. xx. 2019. Høringsudkast!!!!

Kapitel 1 Indledning 1.1 Baggrund for praksisplanen Denne praksisplan er udarbejdet i løbet af 2018, og har til formål at tilrettelægge den fremtidige betjening indenfor psykologhjælp i Region Syddanmark. Planen skal understøtte kapacitetsplanlægningen og medvirke til at fremme samarbejdet og koordineringen med det øvrige sundhedsvæsen. Den skal ligeledes medvirke til at sikre den faglige kvalitet i psykologpraksis samt en god service til regionens borgere. Den seneste praksisplan (også kaldet udviklingsplan) trådte i kraft i 2013.. 1.2. Visioner og mål for psykologhjælp. I Region Syddanmark ønskes et sammenhængende og patientorienteret sundhedsvæsen, hvor der tænkes i helheder for den enkelte patient, og hvor der er kvalitet og sammenhæng i de sundhedsydelser, der leveres henholdsvis i praksis og på sygehusene. Planen skal således understøtte dette. Psykologpraksis skal være en integreret del af det samlede sundhedsvæsen i regionen, hvor patienterne sikres et sammenhængende og meningsfuldt patientforløb, herunder undgår dobbeltundersøgelser. Det skal sikres, at der er den tilstrækkelige psykologbetjening i Region Syddanmark. Borgerne skal have en god og lige adgang til psykologbehandling. Planlægningen skal ses i sammenhæng med opgaveudvikling og kapaciteten i sygehusregi. Der skal være fokus på kvalitet, den oplevede service og tilgængeligheden. Det er vigtigt, at patienter kan komme i kontakt med psykologpraksis såvel fysisk, telefonisk som elektronisk. Målet med planlægningen er også at sikre patientforløb, hvor der leveres ydelser med høj faglig kvalitet og en effektiv ressourceudnyttelse samt sikre og styrke den faglige udvikling i psykologpraksis. Målsætningen for psykologpraksis er derfor, inden for de rammer og vilkår, som overenskomsten giver: At praktiserende psykologer har et højt fagligt niveau, hvor der også fremadrettet er fokus på efteruddannelse og faglig udvikling. At psykologpraksis drives som moderne praksis, hvor apparatur og behandlingsmetoder er tidssvarende. At der kan stilles de samme kvalitetskrav til praktiserende psykologer som til det øvrige regionale sundhedsvæsen. At psykologpraksis er med til at sikre optimale og sammenhængende patientforløb, hvor der er kvalitet og sammenhæng i de ydelser, der leveres i psykologpraksis og det øvrige sundhedsvæsen. At psykologpraksis er fleksible i forhold til de stadigt skiftende behov efter sundhedsydelser, sådan at der leveres ydelser, der matcher patienternes efterspørgsel og regionens forsyningsbehov. At de praktiserende psykologer leverer service i form af korte ventetider og er tilgængelige for regionens borgere såvel fysisk som telefonisk og elektronisk At psykologpraksis placeres, så der sikres størst mulig geografisk lighed i borgernes adgang til psykologhjælp. At psykologpraksis leverer service i form af altid ajourførte praksisdeklarationer. 2

1.3. Planens udarbejdelse I forbindelse med udarbejdelsen af praksisplanen har der været nedsat en arbejdsgruppe. 1.3.1 Arbejdsgruppe Arbejdsgruppen har bestået af: o o o o o Chefkonsulent Mikael Harild, Praksis, formand for arbejdsgruppen Praktiserende psykolog, Bodil Siedentopp (medlem af Samarbejdsudvalget vedr. Psykologhjælp) AC medarbejder Kirsten Frost Lorenzen, Sundhedsplanlægningen Fuldmægtig Dorthe Lebek Thomsen Jørgen Marinus Madsen, Praksis, sekretær for arbejdsgruppen Herudover har ledende psykolog Mette Denning, Psykologenheden i Vejen Kommune samt praktiserende læge Bodil Bech deltaget i ét møde som henholdsvis repræsentant for kommunerne og almen praksis. Arbejdsgruppen har afholdt i alt 3 møder. 1.3.2. Kommissorium I henhold til kommissoriet er arbejdsgruppens opgave at udarbejde forslag til en plan for den psykologiske betjening i Region Syddanmark for perioden 2019 2023. Arbejdsgruppen skal: Beskrive specialet og baggrunden for praksisplanlægningen. Beskrive den eksisterende ambulante psykologiske betjening i praksissektoren og psykiatrien, herunder grænseflader mellem psykologpraksis og psykiatrien samt psykologpraksis og almen praksis. Beskrive og vurdere det eksisterende psykologtilbud i regionen. Beskrive og vurdere udfordringer og udviklingsmuligheder samt komme med forslag til det fremtidige tilbud om psykologhjælp i regionen. Beskrive kapaciteten og arbejdsdelingen for den psykologiske betjening, herunder grænseflader mellem psykologpraksis og almen praksis/psykiatrien samt komme med forslag til initiativer, der kan medvirke til at sikre et hensigtsmæssigt patientforløb. Særskilt vurdere en mere fleksibel styring af behandlingskapaciteten jf. forsøgsprojekter indenfor fodterapi og kiropraktorområdet Samt endelig undersøge mulighederne for et styrket samarbejde mellem de praktiserende psykologer og deres samarbejdspartnere inden for sundhedsområdet. Beskrivelsen skal bl.a. tage udgangspunkt i: - Den demografiske udvikling - Vurdering af tilgængelighed - Ventetider - Patienten i centrum hensigtsmæssige patientforløb. - Kvalitet Arbejdsgruppen skal i forbindelse med sit arbejde bl.a. inddrage rapporten fra moderniseringsudvalget Visioner for udvikling af den offentlige psykologordning. 1.3.3. Begreber i praksisplanen I praksisplanen anvendes nogle udtryk, som kan kræve en nærmere forklaring. En del af disse er forklaret nedenfor: 3

Ydernummer: Kapacitet: Et identifikationsnummer, som tildeles hver enkel psykolog, der praktiserer efter overenskomst med det offentlige. Udtryk for det antal psykologer, der har ret til at praktisere efter overenskomst med det offentlige. I forbindelse med ophør, overføres kapaciteten og ydernummeret til regionen, som herefter kan beslutte genopslag. Enkeltmandspraksis: Anpartsselskaber: Samarbejdspraksis: Produktionsstatistik: Forbrugsstatistik: Bruttohonorar: Psykologpraksis udøvet af enkeltperson uden fællesskab med andre psykologer om økonomi En eller flere psykologer ansættes i et anpartsselskab, der har til formål at udøve psykologvirksomhed, og hvis vedtægter er godkendt af Dansk Psykolog Forening. Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller anpartsselskaber med hver deres patientkreds, men med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale. Psykologer der driver samarbejdspraksis, praktiserer under hver sit ydernummer. Anvendes som et udtryk for det samlede antal ydelser og udgifter til den behandling, som psykologer med ydernummer i Region Syddanmark har leveret til patienter, uafhængig af om borgeren har bopæl i Region Syddanmark eller en anden region. Anvendes som udtryk for, hvad Region Syddanmarks borgere har modtaget af ydelser hos psykolog, uanset i hvilken region/kommune ydelserne er udført. Forbruget opgøres både som antal ydelser modtaget af borgere i Region Syddanmark, og som regionens udgift til denne behandling. Viser regionens samlede udgift til honorering af psykologerne. I overenskomstens fastsættes den pris, som overenskomstens parter har aftalt at en psykologydelse/konsultation skal koste i form af specifikke honorarer for de enkelte ydelsestyper. Regions tilskud udgør i øjeblikket 60 % af disse honorarer. Egenbetaling: Egenbetaling til psykologhjælp udgør 40 %.Både gruppe 1 og gruppe 2 sikrede betaler deres egen andel (egenbetalingen) direkte til psykologen. MedCom standarder: Er en elektronisk kommunikationsform med faste informationstyper. Overenskomsten fastlægger, at praktiserende psykologer skal benytte denne kommunikationsform i dialogen med det øvrige sundhedsvæsen. 46-aftale: Aftale mellem regionen og en eller flere praktiserende psykologer om forhold, der supplerer eller erstatter bestemmelser i Landsoverenskomsten om Psykologhjælp. Indgåede lokalaftaler må ikke være overenskomststridige. Fremsendes til orientering hos overenskomstens parter. Limitering: Det antal behandlinger hos den praktiserende psykolog, som henvisningen fra patientens praktiserende læge giver ret til: Normalt op til12 konsultationer. Personer med let til moderat depression (persongruppe 10) samt moderat til let angst/oct (persongruppe 11) kan efter en genhenvisning fra egen læge få op til yderligere 12 behandlinger med tilskud. 4

Minimumsafregning: Internetpsykiatri: Økonomiprotokollat: Bestemmelse i overenskomsten om en minimumsaktivitet hos den praktiserende psykolog. I øjeblikket afregnet for mindst 100.000 kr. pr. år. Internetbaseret psykologbehandling, hvor borgere kan modtage behandling for angst og let til moderat depression. Behandlingen er internetbaseret kognitiv adfærdsterapi, som foregår i computerprogrammer, hvor patienten understøttes af en psykolog. Tilbuddet opstartet i Region Syddanmark i 2015 og primo 2018 udbredt til hele Danmark i en 2 årig forsøgsperiode. Behandlingstilbuddet er indtil videre gratis for patienten.. Praksisområdet er efterspørgselsstyret, men samtidig har der i forbindelse med de seneste overenskomster været aftaler om et økonomiprotokollat gældende for de enkelte overenskomstområder. Formålet er at sikre kollektivt udgiftsstyring på psykologområdet, således at de regionale budgetter kan overholdes. Inden for psykologområdet er der også aftalt et økonomiprotokollat. Økonomiprotokollatet omfatter en økonomisk ramme, som gælder kollektivt for de praktiserende psykologer med ydernummer. Rammen er opdelt i to selvstændige rammer, hvor den første omfatter henvisningsårsagerne 1 9, mens den anden omfatter henvisningsårsagerne 10 11. For sidstnævnte rammes vedkommende er der også indført en såkaldt omsætningsgrænse, således at den enkelte psykolog maksimalt kan omsætte for 248.000 kr. (2015 priser) for den del af den årlige afregning, som vedrører henvisningsårsag 10 og 11. Som en del af økonomiprotokollatet er det også aftalt, at økonomien i overenskomstens (typisk) 3 årige periode) har mulighed for at vokse. Endvidere er der i økonomiprotokollatet taget højde for den situation, at den aftalte økonomiske ramme overskrides. I dette tilfælde vil overskridelsen blive modregnet i de praktiserende psykologers honorar. Økonomiprotokollatet kan for den enkelte praktiserende psykolog virke som et loft over indtjeningen. 5

1.4. Praksisplanens opbygning. Praksisplanen består af et indledende afsnit (kapitel 1) som beskriver baggrunden for planens udarbejdelse herunder Region Syddanmarks mål og visioner for psykologhjælp. I kapitel 2 er der et resumé samt oversigt over praksisplanens anbefalinger I kapitel 3 er der en kort præsentation af det formelle aftalegrundlag for psykologhjælp dels belyst ved krav til psykologen for at kunne tiltræde overenskomsten for psykologhjælp dels ved en beskrivelse af, hvilke patienter som den praktiserende læge kan henvise til psykologbehandling med tilskud. I kapitel 4 er der en beskrivelse af det eksisterende psykologtilbud i Region Syddanmark. Her vil den nuværende kapacitet, aktivitet, tilgængelighed samt andre forhold af betydning for udbuddet og efterspørgslen på psykologhjælp blive behandlet. Til slut vil der dels blive konkluderet på kapaciteten, dels diskuteret, hvorvidt der er alternativer til den nuværende kapacitetsstyring. Kapitel 5 ser på kommunikation og samarbejde inden for psykologområdet, herunder behovet for i højere grad at indtænke psykologpraksis som en del af et sammenhængende sundhedsvæsen. I kapitel 6 ses der på kvalitetsudvikling i psykologpraksis. Det afsluttende kapitel omhandler oprettelse af en praksiskonsulentordning inden for psykologområdet. Overordnet er der for hvert kapitel først en beskrivelse af de formelle rammer efterfulgt af dels en beskrivelse af området, dels de udfordringer og muligheder der byder sig afsluttende med eventuelle anbefalinger. Som et tværgående tema i alle praksisplanens kapitler indgår regionens overordnede sundhedspolitiske målsætninger om kvalitet, nærhed og samordning. 1.5. Høring af praksisplanen. Praksisplanen har været sendt i høring hos nedenstående høringsparter: Sundhedsstyrelsen Danske Regioner Dansk Psykolog Forening Regionens somatiske sygehuse De 22 kommuner i Region Syddanmark Praksisudvalget i Region Syddanmark FAPS Region Syddanmark Regionens psykiatriske sygehuse Danske patienter Høringen resulterede i XX høringssvar. 6

Kapitel 2 Anbefalinger. Anbefalinger i kapitel 4. Det anbefales: At den nuværende kapacitet findes dækkende At der i planperioden arbejdes med udvikling af en mere fleksibel styring af kapaciteten inden for psykologområdet. At der i planperioden arbejdes med afprøvning af nye praksisformer og med fokus på en større integration af psykologpraksis i sundhedsvæsenet. I særlig grad kan der peges på tværfaglige praksisfællesskaber med andre behandlere i praksissektoren eller med andre behandlere i andre dele af sundhedsvæsenet, først og fremmest i kommunale sundhedshuse/sundhedscentre Anbefalinger i kapitel 5. Det anbefales: At der i planperioden nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til best practice omkring henvisning, løbende kommunikation undervejs i forløbet samt epikrise mellem psykologpraksis og almen praksis. At der i planperioden arbejdes med at afholde faglige møder mellem psykologerne og de praktiserende læger i hvert af de 4 sygehusoptageområder med det formål, at parterne får et gensidigt indblik i hinandens vilkår og arbejdsmetoder og aftaler samarbejde. At der i planperioden sker en videreudvikling af de initiativer som en arbejdsgruppe i sidste planperiode udarbejdede omkring samarbejde og kommunikation mellem psykologer og psykiatrien. At der i planperioden arbejdes med at iværksætte en forsøgsordning med mulighed for direkte henvisning (med orientering til almen praksis) fra psykolog til psykiatrien. At der i planperioden er fokus på kommunikation og samarbejdet mellem de praktiserende psykologer og kommunale aktører omkring fælles klienter. Endvidere afklares muligheder og relevans i forhold til en forsøgsordning, hvor psykolog, klient og relevant kommunal aktør koordinerer indsatsen i forhold til fælles klienter, således at patienten sikres et sammenhængende tværsektorielt forløb, f.eks. inden for rammerne af socialmedicinsk samarbejde. At der er fokus på at sikre sammenhængende patientforløb med vidensdeling og kommunikation mellem de involverede sundhedsaktører, og i særlig grad sikre sig, at patienten ikke fungerer som budbringer. 7

Anbefalinger i kapitel 6. Det anbefales: At der i planperioden arbejdes på at sikre (f.eks. af en praksiskonsulent), at kliniske retningslinjer og eventuel regionale aftaler om arbejdsdeling og samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen implementeres/udbredes i psykologpraksis. At der i planperioden arbejdes aktivt for at understøtte/fremme efteruddannelsesaktiviteter der dels fremmer samarbejdet omkring øget kommunikation med relevante samarbejdspartnere, dels giver psykologerne et kompetenceløft. At der i planperioden skabes et overblik over adgangs- og indretningsforholdene i psykologpraksis. At der i planperioden laves en opgørelse over, i hvilket omfang elektronisk kommunikation tilbydes patienterne. Anbefalinger i kapitel 7. Det anbefales: at der i planperioden arbejdes for at etablere en praksiskonsulentordning for psykologhjælp som forsøgsordning 8

Kapitel 3. Beskrivelse af psykologområdet. De praktiserende psykologer er kendetegnet ved at behandle en række psykiske sygdomstilstande af let til moderat og ofte ikke-kronisk og forbigående karakter. Dette kan være belastningsreaktioner i forbindelse med eksempelvis dødsfald og ulykker. 3.1. Overenskomst om psykologhjælp. Praktiserende psykologer omfattet af Overenskomst om Psykologhjælp er selvstændige erhvervsdrivende, som tilbyder psykologhjælp enten som selvstændig behandling eller som supplement til en medicinsk behandling. Psykologbehandling sker efter henvisning fra praktiserende læge. Følgende nedenstående grupper er berettiget til psykologhjælp i henhold til gældende overenskomst (vinter 2019): Klienter, som er berettiget til psykologhjælp, omfatter ifølge overenskomsten følgende grupper: 1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre 2. Trafik- og ulykkesofre 3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 5. Pårørende til personer, der er ramt af alvorligt invaliderende sygdom 6. Pårørende ved dødsfald. 7. Personer, der har forsøgt selvmord 8. Kvinder, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsat til Abortsamrådet 9. Personer, der inden det fyldte 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 10. Personer med let til moderat depression, der er fyldt 18 år 11. Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og som er mellem 18 38 år. I forbindelse med satspuljeforliget i 2018 er der aftalt en fjernelse af loftet på henvisningsårsag 11. Fra sommer 2019 vil personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er fyldt 18 år kunne henvises til psykologbehandling med tilskud. Ligeledes blev en midlertidig ordning med gratis psykologhjælp til unge mellem 18 20 år med let til moderat depression samt angst/ocd - og som trådte i kraft 1. juli 2018 med ovennævnte satspuljeforlig udvidet til at omfatte gruppen af unge mellem 18 21 år. Ordningen er kort omtalt i afsnit 4.4.2. 3.2. Krav vedrørende tildeling af ydernummer til psykologer. Enhver færdiguddannet psykolog kan ifølge gældende lovgivning nedsætte sig som privat praktiserende og tilbyde psykologbehandling. Den nuværende overenskomst fastlægger dog, at det kun er psykologer med autorisation, der kan få et ydernummer. Derudover stilles der i overenskomsten krav om, at psykologen besidder den nødvendige psykologfaglige kompetence, herunder erfaring med de persongrupper som er omfattet af overenskomsten. Som udgangspunkt er psykologordningen en generalistordning, hvor alle psykologer med ydernummer forventes at kunne varetage den samlede målgruppe. Der stilles ikke krav om, at praktiserende psykologer har gennemgået en af psykologforeningens specialistgodkendelser. Ca. halvdelen af psykologer med ydernummer har specialistgodkendelse (Dansk Psykologforening). For at kunne praktisere efter overenskomst om psykologhjælp skal psykologen have et ydernummer. Ydernumre kan kun besættes efter ansøgning og faglig bedømmelse i Bedømmelsesudvalget. Bedømmelsesudvalget består af 2 repræsentanter fra den region, ydernummeret er opslået i, og 2 repræsentanter fra Dansk Psykolog Forening. 9

Ydernumre opslås ud fra specifikke krav til deres geografiske placering i regionerne. Derfor er det kun ansøgere, der falder inden for de opslåede geografier, som kan behandles af bedømmelsesudvalget. Kriterierne for, at en psykolog kan tiltræde overensomsten jf. 7, stk. 1 er: - At psykologen skal være autoriseret. - At psykologen skal stå til rådighed i mindst 22 timer, og dermed have maximalt 15 timers ansættelse. - At psykologen skal besidde de nødvendige psykologfaglige kompetencer, herunder erfaring med de af overenskomsten omfattede persongrupper og med privat praksis. Bedømmelsesudvalget lægger ved vurdering af ansøgninger om ydernummer vægt på følgende kriterier: - Psykologens faglige kompetencer, herunder at psykologen besidder de nødvendige psykologfaglige kompetencer fra såvel tidligere ansættelsesforhold, som fra arbejde i privat praksis. - At der er tale om psykologer, der på ansøgningstidspunktet og tidligere er/har været beskæftiget med den personkreds og de problemstillinger, der er omfattet af overenskomst om psykologhjælp. - At psykologen har et ønske om kun at arbejde som privatpraktiserende. - At der er tale om psykologer, der er etablerede som privatpraktiserende. Ovenstående krav betyder i praksis, at den typiske psykolog nedsætter sig som praktiserende psykolog i den sidste del af sit arbejdsliv. Gennemsnitsalderen blandt de praktiserende psykologer er derfor høj, hvilket også fremgår af kapitel 4. Omkring ¾ af de praktiserende psykologer med ydernummer er kvinder. Regionen har kompetencen til at fastsætte antallet af ydernumre i regionen, hvilket i praksis sker under hensyntagen til regionens samlede sundhedsplanlægning, den regionale økonomi og praksisplanen se også kapitel 4.2. Når en psykolog ophører med at praktisere indenfor praksisområdet, falder ydernummeret tilbage til regionen. Der er således umiddelbart gode muligheder for kapacitetsstyring se også kapitel 4. Udviklingen inden for tilskudsordningen for psykologhjælp. Tilskudsordningen for psykologhjælp blev etableret som en forsøgsordning i 1992 for visse målgrupper. I 1995 blev ordningen afløst af en permanent ordning. Formålet med ordningen var i begyndelsen at yde tilskud til behandling hos psykolog til personer med akut opståede psykiske problemer som følge af en alvorlig livsbegivenhed. Dermed var formålet, at ordningen skulle virke forebyggende i forhold til udvikling af mere alvorlige psykiske problemer. Der er løbende kommet nye målgrupper til ordningen. I 2008 blev der indført tilskud til psykologbehandling til personer med let til moderat depression og i 2011 blev let til moderat angst/ocd omfattet af ordningen. I sommeren 2018 opstartede en forsøgsordning med vederlagsfri psykologbehandling for unge mellem 18-20 år (senere udvidet til 18 21 år) som lider af let til moderat depression og let til moderat angst/ocd. Aftalen løber til og med 31. december 2021. Psykologordningen har således ændret karakter og er gået fra alene at være en ordning med mulighed for tilskud til psykologhjælp til forebyggelse i forbindelse med akut opståede krisesituationer, til også at omfatte psykologbehandling af personer med sygdommene depression og angst/ocd. Indholdet i psykologbehandling i praksissektoren. Psykologbehandling i praksissektoren er som udgangspunkt et tilbud om korttidsbehandling. Der ydes tilskud indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb. Personer med angst og depression kan genhenvises til yderligere 12 konsultationer, hvis det vurderes, at de kan profilere af yderligere 10

psykologbehandling. Tilskud kan ydes til individuelle konsultationer, to personers konsultationer og gruppekonsultationer. Resultaterne fra psykoterapiforskning kan ikke entydigt pege på, hvor mange konsultationer, patienter med forskellige typer af psykiske lidelser har brug for, for at opnå den ønskede effekt. Regionens tilskud til psykologbehandling udgør 60 %. Herudover omfatter praktiserende psykologers opgaver også en række andre behandlinger og ydelser, der ligger uden for overenskomstens område, og således ikke er tilskudsberettiget for patienten. I de senere år synes især brugen af forsikringsbetalt psykologbehandling at være i vækst. 3. 3. Praksisformer i psykologpraksis. I henhold til overenskomsten kan psykologpraksis tilrettelægges som enkeltmandspraksis, kompagniskabspraksis eller anpartsselskab. Alle 3 praksisformer kan indgå i samarbejdspraksis. I Region Syddanmark er alle psykologpraksis registreret som enkeltmandspraksis. Det skaber alt andet lige en risiko for faglig isolation. Dette emne vil blive nærmere behandlet i kapitel 5. Sundhedshuse/sundhedscentre. Udover ovennævnte praksisformer har de praktiserende psykologer også mulighed for at indgå i tværfaglige fællesskaber med andre behandlere i praksissektoren eller andre dele af sundhedsvæsenet for eksempel i kommunale sundhedshuse/sundhedscentre. Der foreligger ikke tilgængelige oplysninger om, i hvilket omfang denne mulighed bliver brugt. 3. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed/ Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Patienterstatningen. Patienter har siden oprettelsen af Sundhedsvæsenets Patientklagesystem i 1988 (nu Styrelsen for Patientsikkerhed/ Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn) kunnet klage hertil over psykologernes faglige virksomhed. Siden 2004 har patienterne kunnet søge erstatning hos Patienterstatningen. Alle autoriserede psykologer med ydernummer er - via regionen -dækket af Patienterstatningen. Klager over de praktiserende psykologers adfærd, service eller lignende, behandles i det lokale samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget. 3.5. Lokalaftaler ( 46 aftaler). I henhold til overenskomstens 46 kan der lokalt indgås aftaler mellem regionen og en eller flere praktiserende psykologer om forhold, der supplerer eller erstatter bestemmelser i Landsoverenskomsten om Psykologhjælp. Indgåede lokalaftaler må ikke være overenskomststridige. Fremsendes til orientering hos overenskomstens parter. I Region Syddanmark er der pr. september 2018 i alt 2 lokalaftaler. Aftalerne er indgået under tidligere overenskomster, hvor lokalaftaler blev benævnt som 40 aftaler. - 40 - aftale om psykolog behandling fra to praksisadresser (2014) - 40 aftale om dobbeltkonsultationer for psykologer i Region Syddanmark (2012) 11

Kapitel 4. Beskrivelse af det eksisterende psykologtilbud i Region Syddanmark kapacitet og aktivitet. I dette kapitel beskrives og analyseres kapaciteten og aktiviteten i det eksisterende psykologtilbud i Region Syddanmark. Endvidere vil forhold af betydning for udbuddet og efterspørgslen på psykologhjælp blive inddraget. Resultaterne herfra vil udgøre beslutningsgrundlaget med hensyn til drøftelser af behandlingskapaciteten og den geografiske placering af psykologpraksis. Endelig vil der til sidst blive set på rammerne for den nuværende kapacitetsstyring inden for området herunder en drøftelse af at åbne op for en mere konkurrencebetonet kapacitetsstyring. 4.1 Region Syddanmark tal og fakta I Region Syddanmark er der 22 kommuner, der befolkningsmæssigt spænder fra ca. 3.200 indbyggere (Fanø Kommune) til ca. 196.000 indbyggere (Odense Kommune). I alt er der i Region Syddanmark pr. 1. januar 2017 1.217.000 indbyggere.. 4.2. Region Syddanmarks samlede udgifter til praksisområdet i 2017. Psykologhjælp er et af flere behandlingstilbud i praksissektoren. Praksissektorens samlede udgifter går primært til hel eller delvis dækning af ydelseshonorarer samt tilskud til medicinudgifter. Figur 4.2 viser fordelingen (i %) af Region Syddanmarks udgifter til praksissektoren i 2017. Figur 4.2. Region Syddanmarks udgifter til praksissektoren 2017. Regnskab. Kilde: Sydlis Af figuren ovenfor fremgår det, at udgiften til psykologhjælp udgør 1 % af de samlede bruttoudgifter indenfor praksisområdet. 12

4.3. Udgift til psykologhjælp i Region Syddanmark. I figur 4.3 nedenfor er udviklingen i udgiften til psykologhjælp udtrykt ved udbetalt bruttohonorar i perioden 2007 2017. For samme periode er også vist antal behandlede henviste patienter i psykologpraksis. Der ses en forholdsvis kraftig stigning i begyndelsen af perioden, hvorefter der fra 2012 indtræffer en stabilisering. Stigningen i første halvdel af perioden skyldes først og fremmest, at henvisningsårsag 10 (let til moderat depression) blev oprettet som en henvisningsmulighed i marts 2008. I den forbindelse blev der også udløst ekstra 29 ydernumre i Region Syddanmark. I juli 2011 kom henvisningsårsag 11 til (let til moderat angst/ocd). Udover udvidelsen af henvisningsårsager berettiget til psykologhjælp med tilskud er der også i de senere år sket en udvidelse af aldersgruppen for henvisningsårsag 10 og 11, senest i 2018 som omtalt i kapitel 3.. Figur 4.3. Udgift *samt antal behandlede patienter i psykologpraksis. 2007 2016. Løbende priser. Forbrug. Kilde.CSC scandihealth. Note* Udbetalt bruttohonorar De senere år har området været præget af en dæmpet udgiftsudvikling, hvilket primært har baggrund i indførelsen af 2 økonomiprotokollater på området (et for henholdsvis henvisningsårsag 1 9 og 10 11) samt individuelle omsætningsgrænser (260.000 kr. i 2015 niveau) for så vidt angår behandling for depression og angst/ocd (henvisningsårsag 10 og 11). De praktiserende psykologer i Region Syddanmark fik i 2017 udbetalt 51,9 mio. kr. i honorar (tilskudsdelen) for behandling af borgere i Region Syddanmark samt borgere fra de øvrige regioner. Heraf udgjorde de 49,9 mio. kr. honorarer for behandling af borgere bosiddende i Region Syddanmark. Omvendt udbetalte Region Syddanmark i alt 0,9 mio. kr. til praktiserende psykologer med praksisadresse i en anden region for behandling af borgere fra Region. Syddanmark. 13

De praktiserende psykologer i Region Syddanmark har således et overskud på ca. 1 mio. kr. i forhold til Region Syddanmarks udgift til psykologer i de øvrige regioner. I tabel 4.3 er der set på udgiften til psykologhjælp i forhold til antal indbyggere i de 5 regioner. Tabel 4.3. Udgiften pr borger til psykologhjælp i 2017. Forbrug. Sikret region Udbetalt bruttohonorar Kr./borger 1.000 kr Region Hovedstaden 70.376 39 Region Midtjylland 51.600 39 Region Nordjylland 26.424 45 Region Sjælland 32.536 39 Region Syddanmark 50.888 42 Danmark 231.823 40 Kilde: CSC Scandihealth og Danmarks Statistik I Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Syddanmark ligger udgiften pr. borger tæt på landsgennemsnittet (40 kr./borger). Region Nordjylland har den højeste udgift/borger til psykologhjælp (45 kr./ borger). 4.4. Kapacitet. 4.4.1. Kapacitet i psykologpraksis i dag. Pr. 1. januar 2018 var der 186 psykologpraksis/kapaciteter i Region Syddanmark. Heraf var der 6 ledige kapaciteter. I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2008 og 2011 er det sket en generel udvidelse af kapaciteten i forbindelse en udvidelse af personkredsen, som er tilskudsberettiget ved diagnoserne let til moderat depression (henvisningsårsag 10) og let til moderat angst og OCD (henvisningsårsag 11). Figur 4.4. viser den geografiske fordeling af psykologpraksis i Region Syddanmark pr. 1. januar 2018. Som det fremgår af figuren, er psykologpraksis fordelt geografisk i hele regionen. Traditionelt er der flest praksis i de større byer. Det skal bl.a. ses i lyset af, at mange patienter udover at de bor i store byområder - ofte søger behandling i sundhedsvæsenet - og herunder også psykologbehandling i - nærheden af deres arbejdsplads fremfor deres bopæl. Sidstnævnte forhold synes i særlig grad at gøre sig gældende for patienter henvist til psykologbehandling. Den almindelige antagelse herom er, at patientgruppen generelt ønsker anonymitet, idet psykologbehandling i et vist omfang stadig betragtes som tabubelagt. Frem til 1. juli 2017 kunne en praktiserende psykolog have en praksiskandidat, der er en psykolog under uddannelse. Det findes desværre ikke en opgørelse af omfanget af denne ordning i 2017. Ordningen blev i forbindelse med den sidste overenskomst ophævet pr. 1. juli 2017. Alt andet lige vil ophævelsen af ordningen betyde en mindre aktivitet i de psykologpraksis, som har haft en praksiskandidat ansat. 14

Figur 4.4. Geografisk placering af psykologpraksis i Region Syddanmark. 1. januar 2018. 15

I tabel 4.4.1. er vist kapaciteten inden for psykologhjælp i 2016 fordelt på de 5 regioner. Ligeledes er der en opgørelse af dækningsgraden i forhold til indbyggertallet. Region Syddanmark og Region Sjælland har en lidt mindre dækningsgrad end de 3 øvrige regioner. Tabel 4.4.1. Kapaciteten inden for psykologhjælp fordelt på regioner - 2016. Region Region Region Region Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Samlede antal praktiserende psykologer opgjort som kapacitet Region Hovedstaden Antal kapaciteter Pr. 100.000 indbyggere Kilde: CSC Scandihealth og Danmarks Statistik 186 205 95 125 283 15 16 16 15 16 I tabel 4.4.2. nedenfor er der lavet en opgørelse over dækningsgraden i Region Syddanmark fordelt på de 4 sygehusoptageområder. SVS s optageområde har med en dækningsgrad på lidt over 10.000 borgere pr. praktiserende psykolog den klart dårligste dækning. De øvrige 3 områder ligger næsten på niveau med hinanden med omkring 6.000 indbyggere pr. praktiserende psykolog. Tabel 4.4.2. Kapaciteten indenfor psykologhjælp i Region Syddanmark fordelt på sygehusområder. 1. januar 2017 Sygehusområder i Indbyggere pr. Antal Indbyggere pr. Regionen 1. jan 2017 Ydernumre/kapacitet psykolog OUH 456.311 79 5.776 47 6.258 Sygehus Lillebælt 294.149 23 10.393 Sydvestjysk Sygehus 239.028 6.154 Sygehus Sønderjylland 227.682 37 Region Syddanmark 1.217.170 186 6.544 Kilde: Danmarks Statistik og CSC yderregister 4.4.2. Forsøgsordning med gratis online psykologhjælp i toårigt pilotprojekt (Internetpsykiatri). På baggrund af gode internationale erfaringer og fællesregionale erfaringer fra Region Syddanmark besluttede de fem regioner at udbrede online psykologbehandling til patienter med let til moderat depression og angst fra begyndelsen af 2018. Behandlingen er rullet ud som et toårigt pilotprojekt. I dag behandles borgere med milde tilfælde af angst og depression normalt ved en læge eller ved en privatpraktiserende psykolog. Da målgruppen for internetpsykiatri stort set er identisk med patienter henvist efter henvisningsårsag 10 og 11 i den almindelige psykologordning, er der de facto tale om en øget kapacitet inden for psykologområdet. På landsplan er kapaciteten ca. 1.400 patienter, hvilket baseret på Region Syddanmarks befolkningsandel - svarer til ca. 300 patienter pr. år i Region Syddanmark. Målgruppen i den nuværende internetbaserede psykologbehandling i Danmark er borgere, der kan gå til lægen og få en henvisning til psykologbehandling, fordi de opfylder de gældende henvisningskriterier for sværhedsgrad, men hvor andre barrierer afholder dem fra at søge behandling. 16

Barrierer som f.eks. fleksibilitet i forhold til job og børn, modvilje mod at møde frem hos psykolog. Eller også manglende overskud til at forlade eget hjem. Målgruppen for offentligt tilskud til psykologbehandling er i dag afgrænset til de 18 + årige for depressionsbehandling og til de 18 38 årige for angst-/ OCD behandling. Det nuværende tilbud til internetbaseret psykologbehandling har ikke samme øvre aldersgrænse. I princippet har alle (visiterede) borgere der er 39 år + i Region Syddanmark adgang til (gratis)psykologbehandling for angst inden for den internetbaserede psykologbehandling. Som nævnt i kapitel 3 bliver der i sommeren 2019 åbnet op for at fjerne den øvre aldersbegrænsning på 38 år for let til moderet angst/ocd. Behandlingstilbuddet baserer sig på selvhenvendelse. Visitering og vurdering foretages af en psykolog. Behandlingsforløbet starter med en videosamtale af 1 1½ times varighed, hvor psykologen vurderer patientens tilstand, og om behandlingsformen egner sig til den enkelte. Selve behandlingen foregår i computerprogrammer, hvor patienten skal gennem en række behandlingstrin med tilhørende daglige øvelser. Det understøttes af en psykolog, som følger patienten gennem hele forløbet, der i udgangspunktet varer 10-12 uger. Efter endt behandling vurderes patientens tilstand og udbytte af behandlingen, og egen læge informeres. Der er dog flere problematikker som der skal tages stilling til, når den 2 årige forsøgsperiode udløber. Adgangen til behandling i internetpsykiatrien sker i dag via selvhenvisning, og der er ingen kontrol med, om patienten samtidig modtager (tilskud) behandling hos en psykolog med ydernummer. Derfor er der en risiko for, at regionen reelt har udgifter til begge behandlingstyper. Derudover er der en problematik vedrørende samspillet med psykologordningen vedrørende begrænsningen i antallet af konsultationer. I dag vil det således ikke være muligt at se, om en patient først modtager 12 konsultationer med tilskud og derefter påbegynder et internetbaseret forløb eller vice versa. 4.4.3. Forsøgsordning med gratis psykologhjælp til 18 21 årige henvist for depression og angst/ocd. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2019-2022 mellem regeringen og satspuljepartierne, er der aftalt en forsøgsordning med gratis psykologhjælp til unge 18 21 årige henvist til psykologhjælp (henvisningsårsag 10 og 11). Forsøgsordningen løber fra 1. juli 2018 til og med 31. december 2021. Antallet af konsultationer under forsøgsordningen er den samme som på den almindelige ordning, d.v.s. med mulighed for genhenvisning på yderligere 12 konsultationer. 4.5. Aktivitet og omsætning i psykologpraksis. Af tabel 4.5.1.. fremgår det, at der i 2017 var lidt over 18.000 borgere i Region Syddanmark, der modtog psykologbehandling med tilskud. Det svarer til 1,5 % af den samlede befolkning i regionen. Tabel 4.5.1. Antal personer i Region Syddanmark, som har modtaget psykologhjælp med tilskud i 2017. Forbrug Antal personer, som har modtaget ydelser Andel af den samlede befolkning. Pct. Psykologhjælp 18.092 1,5 Kilde: CSC Targit I tabel 4.5.2. nedenfor er der nogle nøgletal for psykologbehandlingen på regions- samt praksisniveau. Den gennemsnitlige psykologpraksis med ydernummer i Region Syddanmark havde i 2017 518 patientkontakter, 97 patienter samt en gennemsnitlig bruttohonorarindtægt på 274.000 kr. Da det svarer til regionstilskudsandelen (60 %), har psykologens samlede indtægt under den offentlige tilskudsordning været på gennemsnitligt 457.000 kr. 17

Tabel 4.5.2. Gennemsnitlig aktivitet i psykologpraksis i Region Syddanmark. 2017. Produktion. Gennemsnitsberegninger 2017 Patientkontakter* 96.337 Gennemsnitlige kontakter pr. psykolog 518 Antal patienter 18.092 Gennemsnitlige antal patienter pr. psykolog/kapacitet 97 Bruttohonorar kr 1.000 kr.. 50.888 Gennemsnitligt bruttohonorar kr. pr. psykolog/kapacitet 273.591 Kilde: CSC Scandihealth Note* konsultationsydelser Som det fremgik af tabel 4.5.2. var den gennemsnitlige udbetalte bruttohonorar til psykologpraksis i 2017 på 273.591 kr. I figur 4.5. er der lavet en opgørelse over udbetalt bruttohonorar for hver psykologpraksis i 2017 i ordnet rækkefølge. Det fremgår af figuren, at der er stor forskel på behandlingsaktiviteten i psykologpraksis med tilskudsberettigede patienter. I den ene ende er der praksis, som har en indtjening på under 50.000 kr. I den anden ende er der praksis med en indtjening et godt stykke over 500.000 kr. Med til at sløre ovenstående billede er dog psykologpraksis med ansat praksiskandidater. Sidstnævnte ordning er dog som nævnt ovenfor - bortfaldet pr. 1. juli 2017. Figur 4.5. Omsætning i psykologpraksis i Region Syddanmark. 2017 (udbetalt bruttohonorar). Produktion. Kilde.CSC - Scandihealth 18

I forbindelse med vurderingen af kapaciteten kan ovenstående umiddelbart indikere, at der er uudnyttet kapacitet i en del af regionens psykologpraksis. Det skal dog også fremhæves, at psykologpraksis andel af private patienter med en vis sandsynlighed også varierer en del, samt at der formodentlig er en sammenhæng mellem andelen af private patienter og andelen af tilskudsberettigede patienter. Der foreligger umiddelbart ikke undersøgelser der belyser denne problematik. Den nuværende overenskomst fra 2016 indeholder skærpede krav til psykologernes årlige minimumsafregning. Fra januar 2018 hæves minimumsgrænsen fra de nuværende 50.000 kr. til 100.000 kr. Ændringen af minimumsomsætningen er arbitrært fastsat ud fra en forventning om, at større patientvolumen giver et bedre erfaringsgrundlag og dermed bedre kvalitet i behandlingen. Udover minimumsomsætningskravet for praktiserende psykologer skal psykologer også stå til rådighed mindst 22 timer ugentligt og ikke have ansættelse ved siden af, der overstiger 15 timer ugentligt ( 7 i overenskomsten). 4.6. Borgernes brug af psykologhjælp. Nedenfor er der beskrevet nogle sider af borgernes forbrug af psykologhjælp med tilskud. 4.6.1. Fakta om patienterne. I figur 4.6.1.1. er der en oversigt over henviste patienter fra Region Syddanmark til psykologhjælp fordelt på køn og alder. Figur 4.6.1.1. Henviste patienter til psykologbehandling i 2017 i Region Syddanmark fordelt på køn og alder. Forbrug. Kilde: CSC Scandihealth Langt hovedparten af patienterne er kvinder (73 %). Aldersmæssigt er det primært de 20 49 årige som bliver henvist. Det har baggrund i de aldersbegrænsninger der er på henvisningsårsag 10 (let til moderat depression) og 11 (let til moderat angst/ocd). Overordnet er der i de enkelte aldersgrupper den samme fordeling mellem mænd og kvinder. I figur 4.6.1.2. (nedenfor) er der set på aldersgruppernes andel af psykologkonsultationer og tilsvarende gruppes andel af befolkningen. Det er især aldersgruppen 30 39 årige, der modtager psykologhjælp, men aldersgrupperne 20 29 årige og 40 49 årige er på næsten samme niveau. En væsentlig forklaring på dette billede er (igen) henvisningsårsagerne 10 og 11, hvor aldersbegrænsningerne spiller ind. Efter ophævelsen af den 19

øvre aldersgrænse for henvisningsårsag 10 og 11 som tidligere omtalt, kan der forventes et større antal konsultationer til 50 +. Figur 4.6.1.2. Aldersgruppers andel af befolkning og konsultationer. Region Syddanmark 2016. Forbrug Kilde: CSC Scandihealth Aktivitet fordelt på henvisningsårsager. Som nævnt i afsnit 3.2. er i alt 11 målgrupper p.t. omfattet af den offentlige psykologordning med tilskud. I figur 4.6,1.3. nedenfor er vist udviklingen i antal behandlede patienter for perioden 2013-2017 fordelt på de 11 henvisningsårsager. For henvisningsårsagerne 1 + 3 + 5 er der overordnet - for perioden - tale om en meget svag stigende tendens. Henvisningsårsag 2 + 4 er næsten status quo. Henvisningsårsagerne Endelig udviser henvisningsårsag 6 en svag faldende tendens for samme periode. Henvisningsårsagerne 7 9 er så små, så det er svært at udlede en generel tendens. Endelig er der henvisningsårsag 10 og 11, hvor den første er steget indtil midten af perioden, hvorefter den har stabiliseret sig med faldende tendens. Den anden henvisningsårsag 11 - har i hele perioden har været stigende. Henvisningsårsag 10 udgør langt den største henvisningsårsag tæt ved 45 % af samtlige henvisninger til de praktiserende psykologer. 20

Figur 4.6.1.3. Henviste personer fordelt på henvisningsårsag og år. 2013 2017. Region Syddanmark. Forbrug. Kilde: CSC Targi 4.6.2. Aktivitet på kommuneniveau. I tabel 4.6.2.1.. er der for 2017 set på, i hvilket omfang indbyggerne i kommunerne bruger tilbuddet om psykologhjælp. For hver kommune er der dels set på, hvor stor en procentandel patienterne i hver enkelt kommune udgør i forhold til den samlede patientmasse, dels set på, hvor stor en andel kommunens indbyggere udgør i forhold til regions samlede befolkningstal. I nedenstående tabel er de kommuner, hvor der er mere er end 0,5 % i difference mellem patientandelen og kommuneandelen (af befolkningstallet i regionen) markeret med rødt. D.v.s. at forbruget af psykologhjælp blandt kommunens indbyggere er lavere end forventet set i forhold til kommunens andel af befolkningstallet. Omvendt er de kommuner, hvor der er mere end + o,5 % i difference mellem patientandelen og kommuneandelen markeret med grøn. Her er tale om kommuner, hvor en større andel af kommunens borgere bruger psykologhjælp end befolkningsandelen tilsiger. De øvrige kommuner, der ikke er markeret, svinger omkring o %, d.v.s. at patientandelen svarer stort set til kommunens patientgrundlag. 21

Tabel 4.6.2.1. Antal henviste patienter fordelt på praksiskommune samt patientgrundlag i samme kommune.2017. Forbrug. Sikredes kommune Patienter (unikke cpr.) Patientandel (%) Indbyggere* Patientgrundlag (%) % - difference Middelfart 568 3,1 38.123 3,1 0,0 Assens 502 2,7 41.406 3,4-0,6 Faaborg-Midtfyn 738 4,0 51.436 4,2-0,2 Kerteminde 282 1,5 23.795 2,0-0,4 Nyborg 403 2,2 32.068 2,6-0,4 Odense 3.480 19,1 200.703 16,5 2,6 Svendborg 1.160 6,4 58.627 4,8 1,5 Nordfyns 396 2,2 29.607 2,4-0,3 Langeland 178 1,0 12.577 1,0-0,1 Ærø 134 0,7 6.169 0,5 0,2 Haderslev 905 5,0 56.009 4,6 0,4 Billund 327 1,8 26.520 2,2-0,4 Sønderborg 983 5,4 74.785 6,1-0,8 Tønder 535 2,9 37.887 3,1-0,2 Esbjerg 1.397 7,7 115.932 9,5-1,9 Fanø 40 0,2 3.370 0,3-0,1 Varde 627 3,4 50.462 4,1-0,7 Vejen 496 2,7 42.875 3,5-0,8 Aabenraa 895 4,9 59.172 4,9 0,0 Fredericia 960 5,3 51.023 4,2 1,1 Kolding 1.624 8,9 92.399 7,6 1,3 Vejle 1.631 8,9 113.720 9,3-0,4 Region syddanmark 18.261 100,0 1.218.665 100,0 0,0 Kilde: CSC Scandihealth + Danmarks Statistik Note.* 3. kvartal 2017. Odense Kommune - og til dels Svendborg Kommune - skiller sig markant ud, idet forholdsvis flere borgere i de to kommuner end hvad befolkningsandelen tilsiger er henvist til en praktiserende psykolog. Omvendt er der markant færre borgere i Esbjerg Kommune som er henvist til praktiserende psykolog end hvad der kan forventes i forhold til befolkningsandelen. Tabel 4.6,2,2. viser borgere i Region Syddanmarks forbrug af praktiserende psykologer i 2017 fordelt på bopælskommune og planlægningsområde (sygehusoptageområde). Det fremgår af tabellen, at borgernes forbrug varierer betragteligt fra kommune til kommune. Højeste forbrug pr. indbygger findes i Svendborg Kommune (66 kr./indb.), den laveste i FanøKommune (28 kr./indb.). Ses der på planlægningsområder ligger forbruget højest i OUH s og SLB s optageområde og lavest i SVS optageområde. Forskellen i procent på 33 %. 22

Tabel 4.6.2.2 Udgift til psykologhjælp fordelt på kommuner. Forbrug 2017. Sygehus Sikredes Bruttohonorar Befolkningstal* Udgift pr. indbygger optageområde kommune 1.000 kr. kr. Odense Assens 1.429 41.406 35 Universitetshospital Faaborg-Midtfyn 1.914 51.436 37 Kerteminde 804 23.795 34 Nordfyns 1.039 29.607 35 Nyborg 1.075 32.068 34 Odense 10.722 200.703 53 Svendborg 3.298 58.627 56 Langeland 507 12.577 40 Ærø 324 6.169 53 I alt 21.112 456.388 46 Sygehus Lillebælt Middelfart 1.513 38.123 40 Fredericia 2.768 51.023 54 Kolding 4.595 92.399 50 Vejle 4.752 113.720 42 I alt 13.628 295.265 46 Sydvestjysk Sygehus Billund 764 26.520 29 Esbjerg 3.580 115.932 31 Fanø 76 3.370 23 Varde 1.612 50.462 32 Vejen 1.346 42.875 31 I alt 7.378 239.159 31 Sygehus Sønderjylland Haderslev 2.497 56.009 45 Sønderborg 2.537 74.785 34 Tønder 1.363 37.887 36 Aabenraa 2.374 59.172 40 I alt 8.771 227.853 38 Region Syddanmark 50.888 1.218.665 42 Kilde: CSC Scandihealth og Danmarks Statistik Note. 3. kvt. 2017 4.7. Analyse af patientsammensætning i psykologpraksis over tid. Af det foregående fremgår det, at der er forskel på, i hvilket omfang set på kommuneniveau borgerne bliver henvist til psykologhjælp. I den forrige praksisplan blev det påvist, at efterspørgslen efter psykologhjælp varierede meget geografisk i Region Syddanmark. Overordnet brugte borgere i tætbebyggede områder psykologhjælp mere end befolkningen i tyndt befolkede områder. Har dette ændret sig i den mellemliggende periode? Spørgsmålet er belyst i tabel 4.7. og figur 4.7. nedenfor. 23

I tabel 4.7. er der set på udgiften til psykologhjælp pr. indbygger i Region Syddanmarks kommuner for 3 udvalgte år: 2009, 2013 og 2017. Udviklingen for de 3 år er beskrevet ved hjælp af indextal, hvor 2009 = 100. Den gennemsnitlige udgiftsstigning til psykologhjælp pr. indbygger i Region Syddanmark for den her undersøgte periode har været på 40 % (2017). De to sønderjyske kommuner Sønderborg og Aabenraa har haft de største stigninger med henholdsvis 191 % og 210 %. Herefter følger Langeland og Svendborg kommuner henholdsvis 183 % og 166 %. I den anden ende af skalaen ligger Kerteminde og Fanø kommuner med en stigning under regionsgennemsnittet på henholdsvis 4 % og 9 %. Tabel 4.7. Udgift pr. indbygger til psykologhjælp 2009, 2013 og 2017. Fordelt på kommuner. Forbrugsstatistik Sikredes kommune Udgift* Index - udgift/indb. 2009 udg/indb. 2013 udg/indb. 2017 udg/indb. 2009 2013 2017 Middelfart 1.315.908 35 1.367.607 36 1.513.249 40 100 103 113 Assens 1.161.925 28 1.614.780 39 1.428.964 35 100 142 126 Faaborg-Midtfyn 1.375.529 26 2.135.917 41 1.913.633 37 100 157 141 Kerteminde 766.583 32 768.054 32 803.918 34 100 100 104 Nyborg 923.866 29 1.140.943 36 1.075.262 34 100 124 115 Odense 8.604.315 46 10.897.526 57 10.721.565 54 100 123 117 Svendborg 2.013.804 34 3.087.693 53 3.298.000 57 100 155 166 Nordfyns 829.097 28 1.107.890 38 1.039.214 36 100 134 126 Langeland 302.057 22 449.828 35 507.472 40 100 156 183 Ærø 277.633 42 405.996 61 323.596 52 100 147 124 Haderslev 1.929.729 34 2.719.175 48 2.496.752 45 100 141 130 Billund 452.239 17 739.531 28 763.586 29 100 163 167 Sønderborg 1.364.298 18 2.249.589 30 2.536.651 34 100 167 191 Tønder 940.982 23 1.238.074 32 1.363.408 36 100 136 154 Esbjerg 2.263.350 20 3.422.737 30 3.580.151 31 100 150 156 Fanø 67.774 21 89.662 28 76.229 23 100 131 109 Varde 1.012.078 20 1.568.863 31 1.611.661 32 100 155 159 Vejen 926.177 22 1.406.640 33 1.345.870 31 100 151 144 Aabenraa 1.155.104 19 1.793.567 30 2.374.226 40 100 157 210 Fredericia 1.685.131 34 2.386.827 48 2.767.988 55 100 139 160 Kolding 3.537.211 40 4.458.815 50 4.594.689 50 100 124 125 Vejle 3.107.076 30 4.311.693 40 4.751.779 42 100 135 143 Region Syddanmark 36.011.866 30 49.361.407 41 50.887.863 42 100 137 140 Kilde: CSC Scandihealth og Danmarks Statistik Note* Udbetalt bruttohonorar Herefter stiller det spørgsmål sig, hvorvidt der i de 8 år, som her er undersøgt, har fundet en udjævning af udgiften til psykologhjælp sted mellem kommunerne, eller om det forholder sig omvendt? I figur 4.7. er kommunerne fra tabel 4.7. blevet rangordnet i forhold til udgiftsstigningen pr. indbygger fra 2009 til 2017, hvor kommunen med den højeste stigning er blevet placeret længst til venstre i dette tilfælde Aabenraa Kommune. 24

Figur 4.7. Udgiftsstigningen til psykologhjælp pr. indbygger fordelt på kommuner. 2009 = Index 100. Forbrug. Kilde: CSC Scandihealth og Danmarks Statistik Ved at sammenligne figur 4.7 med tabel 4.7, fremgår det, at kommunerne med de laveste udgifter pr. indbygger i 2009 var Billund (17 kr./indb.), Sønderborg (18 kr.), Aabenraa (19. kr./indb.), Esbjerg + Varde (20 kr./indb.) og Langeland (22 kr./indb.) Af figur 4.7. fremgår det, at disse 6 kommuner også for største dels vedkommende også er de kommuner, som har haft den relative største stigning i udgiften pr. indbygger i perioden 2019 2017. Det må således konkluderes, at forskellene i udgiften til psykologhjælp mellem kommunerne er blevet mindre i undersøgelsesperioden d.v.s.at der har fundet en udjævning sted. Det samme billede tegner sig, hvis vi ser på andelen af indbyggere i de enkelte kommuner som bruger tilbuddet. 25

4.8. Ventetider på psykologbehandling. Oplysninger om ventetiden er vigtigt for borgerne, når de skal vælge psykolog. Psykologerne er forpligtiget til i henhold til overenskomsten at opgøre deres ventetid minimum hver anden måned på Sundhed.dk. Ventetiden er imidlertid også en vigtig parameter for regionen i forbindelse med beslutninger om kapaciteten samt omkring geografisk placering af ydernummer. Den er en af flere indikatorer på, hvorvidt kapaciteten i et område er dækkende. Samarbejdsudvalget i Region Syddanmark har gennem en årrække udarbejdet selvstændige analyser af ventetiden på psykologbehandling i Region Syddanmark. I den forbindelse henvises til den første praksisplan for psykologhjælp i Region Syddanmark. Her blev ventetiden for henholdsvis en almindelig og en subakut henvendelse anvendt. I henhold til nugældende overenskomst skal de praktiserende psykologer nu oplyse ventetider på praksisdeklarationen på Sundhed.dk. for henholdsvis henvisningsårsagerne 1 9 samt 10 + 11, d.v.s. to ventetider. Den ventetid, der angives på sundhed.dk er den enkelte psykologs forventning til ventetid baseret på psykologens kalender på et givet fast tidspunkt en gang hver anden måned. Denne kan afvige fra den faktiske ventetid, som patienterne reelt venter. Problemstillingen kendes også fra det somatiske sygehusvæsen, hvor analyser imidlertid viser, at uoverensstemmelsen mellem faktisk og forventet ventetid er begrænset. Det er derfor også vurderingen i denne praksisplan, at de forventede ventetider er det bedst mulige estimat for den faktiske ventetid. Usikkerheden ved psykologernes indberetninger betyder imidlertid, at data skal fortolkes med en vis forsigtighed. I nedenstående tabel er ventetiden for de to henvisningsårsagsgrupper opgjort pr. december 2017.. 26