Årsberetning 2013. Den faglitterære Gruppes 66. årsmøde Styrelsens beretning for 2012-2013. Antal medlemmer: 356.

Relaterede dokumenter
REFERAT I alt 41 deltagere Tre minutters foto/videoklip om Årsmødet? - så klik på dette link:

F-gruppens nyhedsbrev OKTOBER 2018

NYHEDSBREV - november 2017

Dansk Forfatterforening

Dansk Forfatterforening NYHEDSBREV FEBRUAR F-STYRELSEN F-gruppen FEBRUAR 2018

Dansk Forfatterforening Oktober 2013 NYHEDSBREV.

Nyhedsbrev - JANUAR 2019

NYHEDSBREV - Februar 2019 DEN FAGLITTERÆRE GRUPPE

NYHEDSBREV. Kontingent 2013

NYHEDSBREV Fuldt fradrag for medlems-kontingent, også ud over 3000 kr., hvis du har eget firma med CVR-nr.

Dansk Forfatterforening F-gruppen

Den faglitterære gruppe

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl Sted: Lokale 8

Tak fordi I er kommet i dag og tak for det år, som er gået siden vores sidste årsmøde.

Arrangementskalender

GUIDE. Bestyrelsens opgaver

NYHEDSBREV. Medlemsmiddag. - i foreningen i Bogforumsweekenden

Indhold. Forord 11. Indledning 13. Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17. Kapitel 2: Den gode idé sådan puster du liv i den 29

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

REFERAT. Dagsorden for det internationale arbejde / Lars Sidenius og Anne-Marie Rasmussen deltager

I 2013 har vi startet to fuldt tegnet byggeøkonomhold. Det vil sige 2x 24 studerende. Der er venteliste både i Aarhus og København.

Referat af den ordinære generalforsamling i Dansk Forfatterforening den 26. april 2014 kl. 15

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 3 Mødedato: april 2014 Tidspunkt: kl Sted: Lokale 8 og 5

Referat af den ordinære generalforsamling i Dansk Forfatterforening den 21. april 2012 kl

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

NYHEDSBREV. Julelukket i sekretariatet

Dansk Sportsdykker Forbund

Julearrangement med foredrag

GUIDE. Bestyrelsens opgaver

nyhedsbrev dec Kære medlem,

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 10 Mødedato: Tidspunkt: kl

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus

Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

ORDET 2 / Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

E-bøger er fortsat et relativt nyt fænomen, der har givet helt nye muligheder for at distribuere og tilgå litteratur

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde 28. september 2011 kl Gl. Strand 46 Lille HB

NYHEDSBREV. Skriverprisen 2013 ( kr.) - bliv indstillet som kandidat

Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden

Referat. Dagsorden. Regionsbestyrelsen, Region Sjælland Lise Hansen

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek september 2005

LILLESKOLETRÆF Til dette års træf skal vi mødes om nogle af de udfordringer,

Krav og forventninger til anmeldere

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 2 Mødedato: 11. marts 2014 Tidspunkt: Kl Sted: Lokale 5

NYHEDSBREV. Rene linjer i Statens Kunstfond

RYLA 2011 i Svendborg og 8. maj Lederrollen. Teori og praksis

Vedtægter for LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Dansk Forfatterforening August 2013 NYHEDSBREV. Søg kunstnerbolig på Hirsholmene ved Frederikshavn

REFERAT. Til stede fra udvalget: Bente Dahl, Henrik Jansberg, Maria Frej, Henrik Marstal, Niels Rønsholdt og Asbjørn Keiding.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Bente Dahl, Henrik Jansberg, Asbjørn Keiding, Maria Frej, Mikael Rørsted, Henrik Marstal og Niels Rønsholdt.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Søren Taaning, Ane Mette Ruge, Eva Steen Christensen, Jacob Fabricius og Mikkel Carl.

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

REFERAT. Til stede fra udvalget: Ditte Maria Bjerg, Sara Topsøe-Jensen, Geir Sveaass, Mikael Fock, Kasper Daugaard Poulsen

Dansk Forfatterforening - Autorkonto

Årsberetning Den faglitterære gruppes 72. årsmøde. Styrelsens beretning for Antal medlemmer: 311. Døde i årets løb: Indledning

Referat af Paideias ordinære generalforsamling d

Gæst: Ny konsulent i afdelingen Løn&Ansættelse Nicolai Kempel Sigh hilste på TR-rådet og fortalte lidt om sin baggrund.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Kommunikationsstrategi

på, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere oktober 2015

Tilstede: Lone Nørager Kristensen, Maria Højme Schiøler, Ea Vie, Sheela Pohani, Linda King Miransky, Emil Rønnebech, Bent Johansen

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Dansk Fo rfatterforening Februar NYHEDSBREV. orening.dk/nyheder/ aktuelt/skrive st ipe ndiu m-i-oestrig.

ÅRSMØDEHÆFTE meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND

DR Romanprisen Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Seminar for Forretningsudvalget

Dansk Selskab for Klassisk Homøopati

Februar JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

GUIDE Udskrevet: 2019

Kursus i formidling for ph.d studerende

Erhvervskvinder Kolding

Årsmøde i BKF-Region Midt lørdag d. 21. februar 2015 i Trøjborg Medborgerhus

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jens Smærup Sørensen (fm.), Mai Misfeldt, Bo Hr. Hansen. Afbud fra udvalget: Ingen afbud.

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 21. september 2017 Tidspunkt: Kl Sted: Lokale 3 på 5.

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke

Referat af generalforsamling i LØS 2018

Kommunikationsstrategi for KulturKANten

Vedtægter for LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Synscenter Refsnæs. Skolebestyrelsens årsberetning 2013

Nyhedsbrev til pårørende. Aktiviteten Pile Alle 6

Referat fra FLUIDs ordinære generalforsamling 25. juni 2018 kl. 10:00 10:45 på Praxis, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ Til stede:

Vidensmedier på nettet

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den i Skuldelev Hallen

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Dansk Sportsdykker Forbund

Referat af faggruppelandsmødet for handicaphjælper i Kolding 2011

24/10-11: Her er et forslag fra bestyrelsen til vedtagelse på generalforsamlingen.

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Referat af den ordinære generalforsamling i Dansk Forfatterforening den 24. april 2010 kl

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Transkript:

Årsberetning 2013 Den faglitterære Gruppes 66. årsmøde Styrelsens beretning for 2012-2013 Antal medlemmer: 356 Døde i årets løb: William Saxtorph Poul Nakskov Kirsten Olstrup Seeger Bent Østergaard Indledning Fagbogen er midt i en forrygende udvikling for tiden. Den bliver pryglet og molestreret med. Den må forlade hævdvundne positioner. Den må forny sig og gøre sig til. Men den lader sig ikke kue eller udrydde. I det norske faglitterære tidssskrift Prosa anmeldte forfatter og journalist Mette Karlsvik Et andet liv af Per Olov Enquist sammen med Just kids af Patti Smith. Og på norsk lyder det bare så skjønt: Kva er det principielle skiljet mellem skjøn og sak?. Og det som anmeldelsen roser Patti Smith for er, at hun placerer sin bog mellem fagbog og poesi samtidig med, at hun opretholder de principielle skel. Hun digter ikke og hun siger heller ikke hele sandheden. Patti Smith benytter hele den lyriske værktøjskasse men kun for at stramme til og skærpe sig for at effektivisere sine formidlinger. Og Patti Smith viser hermed en farbar vej for fagbogen. Fagbogen må skærpe sig for at komme helskindet gennem de aktuelle kraftige storme. Fagbogen er ikke til at undvære. Den er forudsætning for læring, demokrati, udvikling, innovation og vækst. Den skal finde sig til rette på nye platforme, indgå i tværmediale forløb, lade sig bruge og misbruge, men fremfor alt effektivisere sine formidlinger. Så vil den - med vor hjælp - komme styrket gennem stormen. Årsberetningen Til årsberetningen fra F-styrelsen skal jeg notere, at vi er kommet et stykke videre med samarbejdet med Litteratursiden.dk vedr. omtalen af fagbøger, idet siden nu indeholder en Fagbogklub og udvælgelse af titler i samarbejde med DR, hvor månedens fagbog hos Fagbogklubben som regel diskuteres i P1 s program Faglitteratur. Fagbogklubbens redaktør, bibliotikar Ulla Kardell, skriver at klubben helst arbejder med fagbøger, der overskrider den traditionelle grænse for, hvordan fagbøger kan skrives. Vi følger dette arbejde tæt, ligesom vi er opmærksom på, at E-reolen har nogle fornemme intentioner om at promovere fagbogen, når der gives mulighed med små anvisninger på indgangsiden om at fagbøger kan være mere givtige af låne end krimibestsælgere. Jeg skal endvidere nævne, at styrelsen har indledt et samarbejde med forlaget Alinea om et videreuddannelsesforløb for medlemmer af foreningen i forbindelse med de store ydede statslige og kommunale midler til udvikling af digitale, interaktive læremidler. Vi er efter et 1

indledende og orienterende seminar ved at planlægge det egentlige kursusforløb. Kaare Øster fortæller mere om projektet senere. Endelig skal nævnes, at det er lykkedes, at få Litteraturcentret i Århus til at medtage fagforfattere på listen over Århus-forfattere på deres hjemmeside. Kierkegaard-legater Det kulturpolitiske udvalg i F-styrelsen fik det kommissorium at opstille et program, som skal forsøge at skaffe alternative, men stadig statslige støttemidler til fagforfattere. Vi havde i september et sonderende møde med tidligere minister og nuværende formand for litteraturrådet i Statens Kunstfond, Grete Rostbøll. Hun rådgav os i forhold til planerne om at bruge Kierkegaard-året som døråbner til statslige midler, der kan finansiere en række faglitterære Kierkegaard-legater. Planen er 6 årlige legater à 300.000 kr., i alt 1.800.000 kr. 12 årlige legater à 150.000 kr., i alt 1.800.000 kr. Hertil kommer udgifter til annoncering, bedømmelse af ansøgninger, administration m.m. Budgettet er på i alt 3,75 mio. kr. Udvalget har med F-styrelsens opbakning efterfølgende gjort projektet til Hovedforeningens projekt, og har involveret formanden og de to næstformænd i arbejdet. Vi er netop ved at indhente støtteerklæringer fra forlæggerforeningen og fra UBVA, og skal derefter anmode uddannelsesordførerne om et møde for at forelægge dem projektet. Det nordiske faglitterære samarbejde F-styrelsen var repræsenteret ved det årlige nordiske møde for fagbogsforfattere i november sidste år, og dagsordenen var centreret om hvervning og medlemskriterier. Hvem kan optages i de forskeliige nordiske foreninger? Hvad er et faglitterært værk, og hvordan skal vi agere i en verden med e-bøger og selvudgivere? Erfaringerne og strategierne i de enkelte lande er forskellige og lærerige. Næste nordiske møde er i Oslo til efteråret, og vi satser igen i år på at være repræsenteret. Den faglitterære pris F-styrelsen har uddelt den faglitterære pris 2012. Den var på kr. 60.000, og den gik til Jesper Hoffmeyer og Martin Schwartz Lausten. Vi er stolte over dette ærefulde hverv og afholdt i den anledning en ligeså ærefuld prisfest. De to prismodtagere har netop ved tirsdagsmødet i april kvitteret med indsigtsfulde og medrivende foredrag om deres respektive områder, biosemiotik og jødernes historie i Danmark. Kommunikation Vi har arbejdet med at forbedre de måder, hvorpå vi kommunikerer med jer. Vi forsøger os for tiden med et nyt og mere appetitligt nyhedsbrev, som Kaare Øster senere vil fortælle om. Endvidere har vi arbejdet radikalt med at forbedre hjemmesiden, hvilket Lykke Strunk vil folde ud. Vi kan ikke prale med, at vi har fundet den helt rigtige facon endnu, men vi er kommet et godt stykke siden sidst. Foreningens personale Nena Wiinstedt er ansat i sekretariatet, hvor Sara Strand er sekretariatsleder. Med mindre timetal arbejder nu studentermedhjælperne Maria og Emilie. Anne Koldbæk er foreningens jurist, mens økonomien varetages af Knud Finnerup 2

Som overordnet administrativ leder fungerer Foreningens formand Jo Hermann. Næstformand er Morten Visby. Kasserer er Lise Bidstrup. Kursussekretær er Mai Misfeldt og redaktør af bladet Forfatteren er Anna Bridgwater. Vi vil i styrelsen gerne takke alle i sekretariatet for den fremragende indsats, der ydes i forhold til arbejdet i styrelsen. Særlige opgaver og indsatser Den faglitterære gruppes nye hjemmeside (LS) Siden efteråret har vi i F-styrelsen arbejdet på at udvide og opdatere den faglitterære gruppes del af Forfatterforeningens hjemmeside. Det primære formål har været at skabe et mere oplysende og indholdsrigt sted, først og fremmest for jer som medlemmer, naturligvis, men også for at gøre potentielle, nye medlemmer interesserede. Vi har ønsket at gøre hjemmesiden mere imødekommende, og det har vi blandt andet gjort ved at sætte ansigter på den faglitterære styrelse og sige, at man som besøgende på siden er velkommen til at tage kontakt. Med den nye side vil vi gerne tydeliggøre nyttig information og understrege den faglige værdi af vores mange aktiviteter, kurser og seminarer. Vi vil ligeledes gerne vise udadtil, at et medlemskab af den faglitterære gruppe også indebærer et værdifuldt samvær med forfatterkolleger, hvad enten det er ved skriveophold på Hald Hovedgård, weekend-kurser eller festlige lejligheder her i Strandgade. Vores, den faglitterære gruppes hjemmeside, er stadig under udvikling. Vi håber, at I vil benytte den, have glæde og gavn af den og følge den, mens den tager form. Forretningsordenen (LS) Et udvalg har i det forløbne år haft til opgave at udvikle en Forretningsorden. Dennes overordnede formål er at give et billede af, hvad den faglitterære styrelse arbejder for samt at tydeliggøre styrelsens funktion og interne forhold. Forretningsordenen indeholder den faglitterære styrelsens visioner med fokus på medlemmernes interesser og inden for rammerne af DFFs vedtægter. Forretningsordenen beskriver således styrelsens samarbejdsgrundlag, men har samtidig det praktiske formål at redegøre for styrelselsens interne forhold og regler for udvalgsarbejde, fordeling af ansvar og opgaver, mødestruktur, refundering af rejseudgifter m.m. Oplysninger og retningslinjer, der kan være særligt brugbare, når styrelsen får nye medlemmer, der skal sættes ind i arbejdet og samarbejdsformen. Ved årsmødet blev uddelt en præambel til Forretningsordenen. Den del af forretningsordenen, der er til intern brug, vil finde sin rette form i begyndelsen af den nye styrelses periode. 3

Kurser (LB) Dansk Forfatterforenings kurser er et af foreningens store aktiver. Kurserne styres af kursussekretær Mai Misfeldt og foreningens kursusudvalg, hvor Lise Bostrup er repræsentant for F-gruppen, og Birgit Knudsen er suppleant. Alle foreningens kurser er opført på www.danskforfatterforening.dk, men her skal fremhæves tre meget forskellige, men alle succesfulde kurser for fagforfattere i 2013: Det første var et weekendkursus på Hald Hovedgaard med Få læseren med dig. Her præsenterede to retorikere en række værktøjer til at få læseren op af stolen, og der var konkrete øvelser, hvor deltagerne skrev bagsidetekster og trænede mundtlig fremlæggelse, fik kritik og måtte gentage øvelsen. Det næste var et mindre, men tilgengæld mere utraditionelt endagskursus, der handlede om formidling af naturvidenskab. I første omgang kneb det lidt med tilmeldingerne, men kurset kom op at stå og lokkede en del forfattere, som ikke så ofte kommer i foreningen, til Strandgade. Endelig har der været stor opbakning om kurser i ophavsret for medlemmer i hele foreningen. Det er foreningen jurist Anne Koldbæk, der står for kurserne, som har været overtegnede, og der er planlagt flere i 2013. Der er en dejlig kreativ stemning i kursusudvalget, alle grupper har afleveret forslag til kurser i 2014, og kursussekretæren kommer med et samlet udspil i maj Tirsdagsmøderne (SK) På Årsmødet 2012 var der ønsker om flere, regelmæssige aktiviteter for medlemmerne, hvilket førte til, at styrelsen satte gang i de såkaldte Tirsdagsmøder. Den 1. maj startede møderækken og de har været afholdt med regelmæssige mellemrum og med forskellige oplægsholdere lige siden i Strandgade. Der arbejdes også på, at møderne kan gennemføres i Århus mindst en gang om året for at give en bredere geografisk spredning i forhold til medlemmerne. I styrelsen diskuteres fortsat, hvordan besøgstallet til Tirsdagsmøderne kan øges og det går bedre og bedre med at få flere deltagere til at møde op. Internationalt udvalg (LB) Det har været meget stille i Internationalt Udvalg i 2012. Meget uregelmæssige møder, og de eneste foreningsrelevante aktiviteter har været modtagelsen af internationale gæster. Der er nu kommet en ny formand til, og man kan håbe, at hun kan få lidt gang i udvalget. Fagforfatter møder fagforfatter (BK) 4

er et seminar for faglitterære forfattere, der er medlem af Dansk Forfatterforenings F- gruppe. Det er F-gruppens egne midler, der bliver brugt, og derfor et seminar vi som F-styrelse ikke skal forhandle om at kunne få i samråd med andre grupper i foreningen. Dette seminar er et af de goder, man har mulighed for at få for sit medlemskontingent til F- gruppen. Vores ide med seminaret var at få præsenteret mangfoldigheden i faglitteraturen. I 2012 havde vi som noget nyt også indbudt freelance journalisterne. Det kunne vi gøre, fordi vi havde fået stillet ekstra midler til rådighed. Hensigten var på denne måde at få mulighed for at samarbejde med journalisterne og at få nogle af de indbudte til måske at blive medlemmer af Dansk Forfatterforening og naturligvis også af den faglitterære gruppe. De ekstra midler betød, at vi havde råd til, at i alt 30 deltagere kunne komme med. Da alle gerne vil have enkeltværelse, havde vi også råd til at booked ekstra værelser på nærliggende Niels Bugges kro. Programmet var sammensat af indslag fra medlemmer af den faglitterære gruppe. Vi havde kigget vores medlemsliste igennem og fundet frem til, hvem vi gerne ville opfordre til at komme og give et oplæg med efterfølgende diskussion. Alle adspurgte sagde straks ja tak til at komme med. Oplægsholderne og deres emner var flg.: - Thomas Harder: Om biografiske bøger og det praktiske arbejde med kilder, arkiver, interview m.m. - Karen Glistrup: Om at skrive om tabuer som angst og depression. - Knud Vilby: Belysning og problematisering af, hvordan fagforfatteren få orden i informationerne fra nettet? Og hvordan man kan leve af det? - Jørn Martin Steenhold: Oplæg om "Den kreative udfordring" - Gerd von Buchwald Lütken: Om litteraturformidling og æstetik. - Henrik Dahl: Om bl.a. at skrive "auto-saglige" tekster. Det blev nogle helt fantastiske dage på grund af den mangfoldighed, der var repræsenteret. I kan se et videoklip fra Haldseminaret via dette link: http://www.youtube.com/watch?v=rilkho5lprw eller på vores hjemmeside. Vi har allerede bestilt Hald Hovedgaard til Fagforfatter møder fagforfatter her i 2013. Det bliver fredag den 15. november og lørdag den 16. november. Vi håber naturligvis, at vi med gode medlemmers hjælp kan få stablet et godt seminar sammen med et nyt og anderledes indhold inden da og opfordrer hermed til, at så mange som muligt vil være interesseret i at deltage. I skrivende stund har vi planer om at lave flere workshops på seminaret og har en aftale med saxo.com omkring e- bøger. Nytårskur (BK) Den 12. januar 2013 afholdt vi Fagbogens Nytårskur på Litteraturcentret på Godsbanen i Aarhus. Der var 30 tilmeldt. Nogle få måtte melde afbud i sidste øjeblik på grund af sygdom. Nytårskuren var tilrettelagt i et samarbejde mellem Dansk Journalistforbund og De faglitterære 5

forfattere i Dansk Forfatterforening samt Litteraturcentret på Godsbanen. Alle der havde fået udgivet en bog i 2012 fik 5 minutter til at fortælle om deres bog. Vi startede klokken 11. Fra klokken 13-14 var der frokost. Her gik snakken bare ret så livligt. Efter frokost var der yderligere præsentationer. Dagen sluttede af med en god og konstruktiv diskussion om fagbogens situation. Dagen kunne på forbilledlig vis dokumentere, at fagbøger eller e-bøger med fagligt indhold er en helt nødvendig litteratur. Der er lavet et videoklip fra dagen, og det kan ses på dette link: http://www.youtube.com/watch?v=kqz4h6i3cqk eller på vores hjemmeside. Hverveudvalget (PD) Udvalget har holdt en del møder i årets løb, da det hurtigt stod klart, at der var behov for en mere tilbudsgående analyse. Udvalgets medlemmer Lykke, Pia, Frank og Birgit Birgit og Frank kom til lidt senere lagde en plan for arbejdet, der tog udgangspunkt i at tydeliggøre de mange goder som medlemmerne af foreningen i dag får adgang til. Her blev f-gruppens hjemmeside central i relation til formidlingen af netop dette budskab både i forhold til nuværende medlemmer, der gerne skal kunne fastholdes og kunne opfordres til at tage forfatter-venner og bekendte med sig ind i gruppen, og til andre potentielle nye medlemmer. Hverveudvalget er kommet et stykke vej. Der er mange ideer til nye tiltag, så udvalget er ikke i mål og ønsker at arbejde videre med næsen i sporet og blikket rettet mod målet: At blive endnu flere medlemmer i den faglitterære gruppe til gavn og glæde for alle. Vi er gennem arbejdet i udvalget blevet mere bevidste om, at indsatsen har som sideeffekt, at vi selv er blevet klar over, de mange fordele der kan høstes fra medlemskabet. Lige fra kulturpolitisk bevidsthed til fagligt netværk, indspark om eksempelvis skriveprocesser, juridisk kontrakts bistand og mulighed for Hald-ophold. Biblioteksafgiftudvalget (JMS) F-styrelsen er repræsenteret ved JMS i Forfatterforeningens interne biblioteksafgiftudvalg der har formuleret en målsætning og defineret nogle ønsker til afgiften. Udgangspunktet i målsætningen er, at det fremover bør være bibliotekerne, der skal foretage bog- og materialeudvalg for at sikre kvalitet indenfor alle genrer. Det er gjort for at sikre, at de gode egenskaber ved afgiften på papirsbøgerne ikke sættes over styr. Desuden har udvalget undersøgt kriterierne for biblioteksafgift i andre lande, men har ikke fundet modeller, der har et bedre udgangspunkt end den nuværende danske ordning. Udvalget arbejder i øjeblikket med en model for beregning af sidetal, antallet af sider i en bog, og ansættelse af pointværdi. Kulturstyrelsens biblioteksafgiftudvalg - har holdt to møder om afgiften for at kortlægge grundlaget for den fremtidige afgift. Hele bogbranchen - arbejder på at få en ny boglov med faste bogpriser. Over for kulturministeren har forlæggerne, forfatterne og boghandlerne i fælleskab leveret et fælles 6

udspil til en ændret ny boglov. Loven skal i givet fald ligge under Kulturministeriet i stedet for under Konkurrencestyrelsen i Erhvervs- og Økonomiministeriet. Hvad ender det med? Ja, på nuværende tidspunkt er det hele ret uoverskueligt. Men forfatterforeningens biblioteksafgiftudvalg holder fortsat fanen højt i forhold til, at biblioteterne skal foretage materialevalget afgiften skal fordeles efter objektive kriterier afgiften skal indrettes, så den sikrer stabilitet i indtægten afgiften skal indrettes med henblik på at digitaliserede bøger skal ligne de formater, der kendes fra trykte bøger den digitale biblioteksafgift i første omgang indføres som en forsøgsordning biblioteksafgiften til den enkelte skal udregnes samlet for både digitale bøger og papirbøger. Udvalget er bevidst om, at det kan være svært at tilgode alle ønsker, men det er faktisk det, udvalget arbejder på. Autorkontoen (KØ) I januar måned har Kaare Øster, der repræsenterer F-styrelsen i foreningens Autorudvalg, sammen med Pia Deleuran gennemgået samtlige faglitterære ansøgninger om at modtage midler fra Autorkontoen - og efterfølgende indstillet til foreningens bestyrelse, hvordan bevillingen til faglitteratur bør fordeles. Der har været bemærkelsesværdig mange midler til få indkomne ansøgninger, og derfor var udvælgelsesprocessen betydeligt lettere end i de foregående år. Pengene stammer fra Copydan, hvor de såkaldte uanbringelige midler via en fordelingsnøgle gives til rettighedshavernes interesseorganisationer (f.eks. DFF, Dramatikerne, DJBDA etc.). Se fordelingsnøgle herunder. I år har der med 524.225 kr. til rådighed i Autorkontoens Pulje A. I alt indkom der 39 ansøgninger til Pulje A med et samlet ansøgt beløb på 988.156 kr. I alt 33 ansøgere har fået tildelt et beløb på mellem 10.000 og 25.000 kroner. Der har været en nogenlunde ligelig fordeling mellem arbejdslegater og rejselegater, og der er forsøgt en geografisk spredning, så medlemmer over hele landet har fået glæde af bevillingen. Ligeledes er der tilstræbt, at så mange kvalificerede ansøgere som muligt får tildelt et rimeligt beløb og derfor har udgangspunktet været, at meget store ansøgte beløb ikke tilgodeses fuldt ud. Herunder ses fordelingsoversigt for alle grupper Det samlede rådighedsbeløbet er i år 3.372.509,09 kroner. Fordelingen ser ud som følgende: Pulje/gruppe Beløb Pulje A 2.130.993,14 7

Arbejds- og rejselegater, opdelt efter faggruppe Pulje B Projektlegater, ikke opdelt efter faggruppe Pulje C Forbeholdt billedkunst 241.162 1.000.355 I alt 3.372.510,14 Pulje A fordeles ud fra det nuværende medlemsantal i DFF og DsF. Faggruppe Antal medlemmer % Beløb BU 292 1 20 % 426.199 DOF 177 12,1 % 257.851 F 359 24,6 % 524.225 L 209 (109 (DFF) + 100 (DsF)) 14,3 % 304.732 S 421 (321 (DFF) + 100 (DsF)) 29 % 617.988 Samlet 1458 100,00 % 2.130.995 2 1 Fratrukket de 127 illustratorer, som er tvungne medlemmer af BU-gruppen Klik ind på dette link: http://www.danskforfatterforening.dk/media/84656/legatmodtagere%202012-13.pdf for at se modtagerne af legater fra Autorkontoen 2012/13. Autorkontoen kan søges af såvel medlemmer som ikke-medlemmer, der har udgivet mindst et værk. Næste ansøgningsfrist er medio november 2013. Vi kan i styrelsen kan kun opfordre til, at endnu flere medlemmer søger både pulje A og pulje B, uden at vi dog kan vide, hvor stort det samlede rådighedsbeløb bliver til næste år. Skolemessen (KØ) 8

I 2011 deltog F-gruppen med en udstillingsstand på Skolebogmessen, der afvikles i både Roskilde og Århus: www.skolemessen.dk Da udbyttet i forhold til fx at hverve nye medlemmer var begrænset har styrelsen valgt ikke at deltage i hverken 2012 eller 2013. I styrelsen vil vi overveje igen at deltage i 2014, hvis der til den tid viser sig nye muligheder for at profilere foreningen og medlemmernes produkter på Danmarks største fagmesse for læremidler. Nyhedsbrev til F-gruppen (KØ) I 2012 iværksatte styrelsen et nyt, elektronisk nyhedsbrev, opbygget i det overskuelige system Constant Contact. Som hovedregel udsendes nyhedsbrevet efter hvert styrelsesmøde. Vi forsøger i styrelsen med dette brev at informere om helt aktuelle tiltag af særlig interesse for netop F-gruppens medlemmer, og alle opfordres til at give tilbagemeldinger med ris, ros og forslag til fremtidigt og relevant indhold. Bliv klogere på digitale læremidler (KØ) For at kvalificere os bedre til en digital fremtid har styrelsen i samarbejde med læremiddelforlaget Alinea tilbudt F-gruppens medlemmer fyraftensmøder i henholdsvis København og Århus om status på digitale læremidlers udvikling. Forlagsdirektør Ebbe Dam Nielsen har givet en indsigt i, hvordan moderne læremidler udvikles med fokus på indhold og den gode læring. De skal være målrettede, enkle, fleksible og teknisk velfungerende. Ebbe Dam Nielsen er samtidig formand for Forlæggerforeningens Sektion for Undervisningsforlag/SFU og fortalte også generelt om branchens strategi for at udnytte og leve op til den digitale virkelighed. I forlængelse af dette samarbejde mellem Alinea og F-gruppen planlægger F-styrelsen et kursusforløb for udvalgte læremiddelforfattere, hvor der mere indgående arbejdes med egentlig produktion af digitale læremidler. Der bliver senere mulighed for at ansøge om at deltage i dette kursus. Særlige poster og indsatser fortsat: Endvidere skal jeg pege på den indsats som Jørgen Burchardt har ydet i styrelsens digitale udvalg - et arbejde, som de to medlemmer af udvalget, Kaare Øster og Jørgen Burchardt, på oversigtlig vis har redegjort for i en artikel i Forfatteren. Aktivitetsniveauet Igen i år har arbejdet i f-styrelsen vidnet om høje ambitioner og et højt aktivitetsniveau hvilket fremgår af årsberetningen, og det håber vi at kunne fortsætte med. Styrelsen har også i år været en arbejdende styrelse, og alle styrelsens medlemmer har lagt mange ideer, energier og kræfter i dette arbejdet. 9

Jeg vil endnu en gang som formand benytte lejligheden til at takke styrelsens medlemmer for deres store indsats i det forløbne år. Frank Egholm Andersen Formand for fagbogsgruppen 10