Folkeuniversitetet i København. Program Efterår 2009. Undervisning i København Side 11-110 Undervisning i Nordsjælland Side 111-114

Folkeuniversitetet i København Program Efterår 2009 Undervisning i København Side 11-110 Undervisning i Nordsjælland Side 111-114

Tilmelding til forelæsninger og kurser Der er flere måder at tilmelde sig på. Uanset fremgangsmåde så er din tilmelding på plads, når du kan se, at kursusafgiften er trukket på din konto. Du kan gøre brug af følgende tilmeldingsmåder: 1 Vores hjemmeside http://www.fukbh.dk giver det bedste overblik, og her betaler du med Dankort. Indtast holdnummeret i Lynbestilling og følg vejledningen videre frem. Du modtager dit tilmeldingsbevis kort tid efter. 2 På telefon 33 98 60 60 (åben januar-februar og august-september alle hverdage kl. 8-17). Oplys Dankortnummer, udløbsdato, kontrolcifre og holdnummer til call centret, så tilmelder de dig via vores hjemmeside, og vi sender dig Dankortkvittering og tilmeldingsbevis få dage efter. 3 Udfyld kuponen i det trykte program og vedlæg enten check eller Dankortoplysninger. 4 Personlig henvendelse på vores sekretariat mandag-torsdag kl. 9-16. 5 Betaling med girokort på giro 7 00 42 65, som findes i det trykte program. Hvis du bruger netbank ved betalingen, skal du i stedet for kortets kode 82 anføre kode 01 og skrive holdnummer og dit private telefonnummer i feltet Besked til modtager. Bemærk at der kan gå op til 7 dage, før vi modtager din giroindbetaling i vores sekretariat. Når vi har modtaget din betaling, er du tilmeldt, så husk at indbetale kursusgebyret tidligst muligt, da nogle hold hurtigt bliver overtegnet. Der kan ikke betales på holdene. Afmelding Hvis du fortryder en tilmelding, kan du flytte hold eller afmelde dig og få din betaling refunderet, hvis du indsender dit kursusabevis, så det er os i hænde senest 14 dage før kursusstart. Vi fradrager et ekspeditionsgebyr på 100 kr. Bemærk venligst at flytning eller afmelding ikke kan ske senere uanset årsag. Det gælder også ved sygdom. Indtegning til studieture og ekskursioner er altid bindende, og tilmeldingen hertil kan ikke afmeldes igen. Forbehold Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, undervisningssted samt lokale, og sådanne ændringer giver ikke adgang til refundering af betaling, hverken helt eller delvist. Hvis en lærer må aflyse, forsøger vi at finde en vikar eller giver en erstatningsgang i forlængelse af forløbet, og vi refunderer ikke betalingen, hverken helt eller delvist. Rabatter Gives i forbindelse med tilmelding og kan ikke opnås efterfølgende. Rabatten er 50 kr. for forelæsningsrækker og 100 kr. for kurser på 12 dobbelttimer og 50 kr. ved kortere kurser. Vi har to rabatformer: Aldersrabat for ældre født i 1943 og tidligere. Ungdomsrabat for unge født i 1985 og senere. Er du førstegangsdeltager, skal du dokumentere din alder, når du tilmelder dig. Hvis du tidligere har været tilmeldt et hold og dengang fået rabat, har vi registreret dig i systemet, og du skal ikke dokumentere din alder igen. Ved tilmelding pr. brev kan dokumentationen vedlægges som kopi af dit sygesikringsbevis. Ved elektronisk tilmelding, telefontilmelding eller betaling pr. giro må dokumentationen indsendes særskilt senest den følgende dag. Du modregner selv rabatten i kursusprisen, når du betaler. Folkeuniversitetets adresse er: Folkeuniversitetet i København Københavns Universitet Njalsgade 80, Trappe 10, 1. sal. Benyt indgang 76. DK-2300 København S Åbningstid mandag-torsdag kl. 9-16 Telefon 3532 8710 Telefax 3532 8709 E-mail: fukbh@hum.ku.dk Hjemmeside: http://www.fukbh.dk Åbningstider Kontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9-16 Der er undervisningsfri i uge 42 samt fra 18. december til 3. januar, hvor kontoret også er lukket. Program for foråret 2010 Vi starter forsalg af pladser torsdag den 17. december på vores hjemmeside http://www.fukbh.dk Fra samme tidspunkt kan du udprinte forårsprogrammet som pdf-fil fra hjemmesiden. Kontoret åbner for tilmelding mandag den 4. januar 2010. I dagene op til 1. januar udsendes det trykte katalog til alle, der har deltaget i undervisning inden for de seneste fem semestre. Kataloget kan også hentes på alle biblioteker på Sjælland, Lolland og Falster. www.fukbh.dk

Mens vi skriver 2009 2009 er på mange måder et vigtigt år. Folkeuniversitetet i København fylder 111 år og udkommer med dette program, som er nr. 222 i rækken. Vi har ikke mærket meget til finanskrisen. Interessen for ny viden er usvækket, og i skrivende stund har vi 30 procent flere deltagere på vores sommerkurser, end vi havde sidste år. Med efterårets program følger vi op på forårets klimaarrangementer og fejrer 200- året for Charles Darwins fødsel. Vi markerer 20-årsdagen for Berlinmurens fald og kobler os til aktuelle bogudgivelser, bl.a. med fokus på besættelsestiden. Vi belyser fredsprocessen i Mellemøsten, nu hvor Barak Obama kalder til nye forhandlinger, og siger tillykke til Sundhedsstyrelsen, der fylder 100 år, ved at se på danskernes sundhed i et samfundsøkonomisk perspektiv. Vi lægger op til en række af de kommende udstillinger på hovedstadens museer, introducerer et udvalg af teatersæsonens kommende premierer og kaster et blik på dansk kultur med fokus på kulturøkonomi blandt meget andet. Vi har 25 linjestudier med mere end 200 grundmoduler og emnekurser, så det behøver ikke at blive et problem, hvis der ikke er noget ordentligt i fjernsynet! En ny lov om Folkeoplysning er under opsejling, og den kan få stor betydning for Folkeuniversitetets fremtid. Vi har langt ringere vilkår end den øvrige del af folkeoplysningen, og til trods for at vores mange aktiviteter trækker et stort og bredt publikum, mangler vi politisk opbakning og anerkendelse. Så hermed en opfordring til vores politiske beslutningstagere om, at I betænker os i jeres lovforberedende arbejde! Med dette katalog i hånden har du adgang til mere end 300 aktiviteter. Men klik ind på vores hjemmeside www.fukbh.dk. Fremover vil vi løbende annoncere nye tiltag på tværs af vores faste semesterprogrammer, og dette katalog kan du også udprinte fra www.fukbh.dk. Vi er kommet på plads i vores nye lokaler på Københavns Universitet Amager, og vi glæder os til at tage imod dig og dem, som du læser sammen med. Velkommen til jer alle! Gitte Meltofte Rektor

Indholdsoversigt Forelæsningsrækker Indledning... side 11 Teologi, religion, filosofi og idéhistorie Hold 1080 Kanon i fortid og nutid... side 11 Hold 1081 Religionens rolle i amerikansk kultur og politik...side 12 Hold 1082 Natursyn menneskets forhold til naturen før og nu...side 12 Hold 1083 Arbejde, forbrug og pluralisme Hannah Arendts politiske tænkning... side 13 Hold 1084 Wiens drømme og virkeligheder... side 13 Psykologi Hold 1086 Angstlidelser hos børn og unge... side 14 Samfundsvidenskab Hold 1087 Danmark i verden... side 14 Hold 1088 Naturkatastrofer... side 15 Hold 1089 Dansk kultur set med nye øjne... side 15 Hold 1090 Aktuelle sociale problemer i Kina... side 15 Hold 1091 Fedme og livsstilssygdomme som samfundsproblem...side 16 Hold 1092 Klima og regnskovens indianere... side 16 Hold 1093 Krig, samfund og menneske fortid, nutid og fremtid...side 17 Hold 1094 Fredsprocessen i Mellemøsten... side 17 Hold 1095 Selvforståelsen i Centraleuropa Europabilledet i de nye EU-lande..side 18 Hold 1096 Truslen fra Rusland i historisk og aktuelt perspektiv...side 18 Historie, kulturhistorie og arkæologi Hold 1097 Shamanisme og trolddomskunst i Danmark eksempler fra oldtid og renæssance... side 19 Hold 1098 Akhnaton og Nefertites Ægypten...side 19 Hold 1099 Jordan fra Nabatæer til korstog... side 19 Hold 1100 Palæstinas historie frem til 1967... side 20 Hold 1101 Antisemitisme og dommedagsforventninger i middelalderen...side 20 Hold 1102 Kvinderne bag Bayeuxtapetets hovedpersoner...side 21 Hold 1103 Det maritime København i middelalderen og renæssancen...side 21 Hold 1105 Magtens pladser... side 21 Hold 1106 Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København - historiske byvandringer... side 22 Hold 1109 Studenter under besættelsen... side 23 Hold 1110 Topnazister ledende personer i det nazistiske Tredje Rige...side 24 Hold 1111 Hvad er russisk kultur?... side 24 Hold 1113 Æbelholt Klosters Brevbog dokumenter fra middelalderens Nordsjælland... side 24 2 indholdsoversigt

Sprog, kommunikation og litteratur Hold 1114 Ind og ud af sproget... side 25 Hold 1115 Sproget i litteraturen... side 25 Hold 1116 Retorik og danskhed... side 25 Hold 1117 Litteratur og seksualitet... side 26 Hold 1118 Den kvindelige forfatters værksted...side 27 Hold 1119 Den korte fortælling med langt perspektiv...side 27 Hold 1120 Udviklingen af den moderne roman...side 27 Hold 1121 Modernismen i britisk litteratur sammenbrud og skabende kraft...side 28 Hold 1122 Faust burde være musiker! om Thomas Manns roman Doktor Faustus... side 29 Hold 1123 20 år efter Murens fald tysk litteratur 1989-2009...side 29 Hold 1124 Tegnede selvbiografier den grafiske roman som personligt udtryk... side 30 Teater, film og musik Hold 1125 Tre premierer på Det Kongelige Teater...side 32 Hold 1126 Film mellem drøm og virkelighed... side 33 Hold 1127 Mød musikken Sjællands Symfoniorkesters koncerter...side 35 Hold 1128 Glemmer du, så husker jeg dansk populærmusik fra 1945 og frem... side 35 Kunst og arkitektur Hold 1129 Udstilling, formidling og oplevelse af kunst...side 36 Hold 1130 Nicolai Abildgaard kroppen i oprør...side 36 Hold 1131 Nature strikes back relationen menneske-natur gennem tiden...side 37 Hold 1132 Erindring, krop og død hos Christian Lemmerz...side 37 Hold 1133 Fotohistorisk forskning detektiviske nedslag i Billedsamlingen på Det Kongelige Bibliotek... side 37 Hold 1134 Skatte om Rosenborg Slots arkitektur og samling...side 38 Hold 1135 Arkitektur og æstetik i en miljøbevidst tid...side 38 Hold 1136 Nutidskunst i København - gallerivandringer...side 39 Hold 1139 Magtens ø bygninger på Slotsholmen...side 39 Naturvidenskab Hold 1141 Hvad rummer verdensrummet?... side 40 Hold 1142 Planeten Jorden... side 40 Hold 1143 Supernovaer, mørkt stof og mørk energi...side 41 Hold 1144 Den kosmiske forbindelse fra Kvarker til Kosmos...side 41 Hold 1145 Matematikkens kulturelle og samfundsmæssige betydning...side 41 Hold 1146 Skovens funktioner eksempler fra fortid, nutid og fremtid...side 42 Lægevidenskab Hold 1147 Gamle og nye epidemier hvor er truslen, og hvad kan vi lære?...side 42 Indholdsoversigt 3

Specialkurser Indledning... side 11 Teologi, religion og filosofi Hold 2054 Peter, Judas og de tre Maria er... side 11 Hold 2055 De seks paramitaer i tibetansk buddhisme...side 12 Hold 2057 Den moderne samfundsdebat med udgangspunkt i Karl Marx...side 13 Samfundsvidenskab Hold 2058 Politisk islam i Tyrkiet og konsekvenserne for Mellemøsten...side 18 Historie og kulturhistorie Hold 2059 Berlin en kulturhistorisk rejse gennem byens historie...side 22 Hold 2061 Barcelona og Catalonien en kulturhistorisk rejse i Nordøstspanien... side 22 Hold 2062 Konstantinopels rolle i senantikken...side 23 Litteratur Hold 2063 Cervantes og islam... side 26 Hold 2064 Fiktion og virkelighed i Kirsten Hammans og Christina Hesselholdts forfatterskaber...side 28 Hold 2065 New York en kulturhistorisk rejse gennem byens litteratur og film... side 29 Hold 2067 Proust, Ekelöf og Kierkegaard sprogets illusioner og troens paradokser... side 30 Hold 2068 Engelsk litteratur tekstlæsning: Contemporary Revisions of Classical Myths and Stories...side 30 Hold 2069 Tysk litteratur tekstlæsning: Modernismens gennembrud i Tyskland og Østrig omkring 1900...side 31 Hold 2070 Fransk litteratur tekstlæsning: Émile Zolas roman Thérese Raquin...side 31 Hold 2071 Italiensk litteratur tekstlæsning: Primo Levi og glæden ved livet...side 31 Hold 2072 Spansk litteratur tekstlæsning: Vargas Llosas roman La fiesta del chivo...side 32 Teater, film og musik Hold 2073 Teaterledelse og publikumssucces hvordan skabes uforglemmelige oplevelser?...side 33 Hold 2074 Skandinaviske kriminalfilm... side 33 Hold 2075 Tibet på film myte og virkelighed...side 34 Hold 2076 Los Angeles i film og virkelighed et moderne Babylon.....side 34 Hold 2077 Kommer middelalderens musik os ved?......side 34 Kunst og arkitektur Hold 2078 Dansk design og kunsthåndværk i det 20. og 21. århundrede...side 40 4 indholdsoversigt

Linjestudier: grundmoduler og emnekurser Indledning... side 43 Antikken: Hold 4076 Det antikke Grækenland... side 44 Hold 4077 Det antikke Rom... side 44 Hold 5186 Dagligliv i Romerriget... side 44 Hold 5187 Krig og krigere... side 45 Hold 5188 Vitruvius og Frontin: romersk arkitektur og infrastruktur...side 45 Hold 5189 Vest i Øst: eventyrlige ruinområder i Mellemøsten og Nordafrika...side 45 Antropologi og etnografi: Hold 4078 Kulturel mangfoldighed... side 46 Hold 5190 På sporet af kurderne... side 46 Arkitektur og design: Hold 4079 Europæisk arkitekturhistorie fra antikken til 1400-tallet...side 47 Hold 4080 Det 20. århundredes arkitekturhistorie...side 47 Hold 5191 Chicagos arkitektur... side 48 Hold 5192 Design i det 20. og 21. århundredes...side 48 Hold 5193 Drømmen om Arkadien: den engelske herregård i 1700-tallet...side 48 Hold 5194 Kronen som bygherre 1536 1849: slotte og fæstningsværker, byanlæg og byplanlægning... side 49 Hold 5195 Fra Valhal til Paradis: dansk kunst og arkitektur fra forhistorisk tid til Christian I... side 49 Hold 5196 Københavnske forstæder....side 49 Astronomi: Hold 4082 Galakser og kosmologi... side 50 Hold 5197 Orientering på stjernehimlen og observation fra Rundetårn...side 50 Hold 5198 Det levende Univers... side 50 Hold 5199 Kosmologiens vingesus... side 51 Botanik: Hold 4083 Botanik i efterårsskoven... side 51 Hold 5200 Da planterne gik på land... side 52 Dansk sprog: Hold 4084 Sprogets elementer og struktur... side 52 Hold 5202 Dansk sprog før og nu... side 52 Filmvidenskab: Hold 4085 Filmens virkemidler og historie... side 53 Hold 4087 Filmanalyse og filmteori... side 53 Hold 5203 Jean-Pierre Melville... side 53 Hold 5204 Popcorn Venus: de kvindelige arketyper i film...side 54 Hold 5206 Method Acting i den amerikanske film i 1970 erne...side 54 Hold 5207 Pedro Almodóvar: passionens matador...side 54 Hold 5208 Gus van Sant: mellem kunst og mainstream...side 55 Hold 5209 Ingrid Bergman... side 55 Indholdsoversigt 5

Filosofi: Hold 4088 Fra Platon til Wittgenstein: filosofiens historie...side 56 Hold 4089 Etik og politisk filosofi... side 56 Hold 5210 Velfærd, lykke og oplysning... side 56 Hold 5211 Kritik af ledelsesfilosofien... side 57 Hold 5212 Medicinsk etik... side 57 Forhistorisk arkæologi Hold 4090 Fantastiske fortidsfund... side 58 Hold 5213 Danmarks oldtid i nyt lys... side 58 Hold 5214 Vikingetiden set fra nye vinkler... side 58 Geologi: Hold 4091 Hoveddiscipliner og arbejdsmetoder...side 59 Hold 5215 Pladetektonik og økonomiske ressourcer...side 60 Hold 5216 De fossilførende lag i Limfjordsområdet...side 60 Historie: Hold 4092 Fagets metode, teori og kildekritik...side 60 Hold 5217 Den persiske stormagt ca. 550-323 f.kr.....side 61 Hold 5218 Danmark fra 1920 til i dag... side 61 Hold 5219 Danmark fra revolution til genforening 1848-1920...side 61 Hold 5220 Fra den sorte død til Christian II: Danmarks historie 1350-1523...side 62 Hold 5221 En nation finder sig selv: USA s historie 1800-1900...side 62 Hold 5222 En nation møder den moderne tids udfordringer: USA s historie 1900-1945... side 62 Hold 5223 Germanien fra Cæsar til kejser Konstantin den Store...side 63 Hold 5224 Det Byzantiske Rige: fra Konstantin I til Konstantin XI...side 63 Hold 5225 Frankrig og Tyskland: fra oldtiden til den franske revolution...side 63 Idéhistorie: Hold 4093 Fra Homer til Aristoteles: antikkens idéhistorie...side 64 Hold 4095 Mellem Athen og Jerusalem: europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin...side 64 Hold 4097 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie...side 65 Hold 4099 Fra Descartes til Kant: europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden... side 65 Hold 4101 Fornuftstroen til debat: europæisk idéhistorie fra romantikken og Hegel til Nietzsche og Freud... side 66 Hold 5226 Døden i Venedig: Thomas Manns fortællinger... side 66 Hold 5227 Fra Machiavelli til Montesquieu: de politiske ideers historie fra renæssancen til oplysningstiden...side 66 Hold 5228 Dødens idéhistorie... side 67 Hold 5229 Heideggers kritik af humanismen...side 67 Hold 5230 Om humor og latter... side 67 Hold 5231 Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt...side 68 Hold 5232 Frigørelse og slaveri: Jane Austens Mansfield Park...side 68 Hold 5233 Skammens idéhistorie... side 69 6 indholdsoversigt

Jura: Hold 4102 Introduktion til jura... side 69 Hold 5234 Boligjura: lejeboliger, ejerboliger og andelsboliger...side 69 Kunsthistorie: Hold 4103 Fra antikken til renæssancen... side 70 Hold 4106 Fra den italienske renæssance til postimpressionismen...side 70 Hold 4110 Det 20. århundredes kunst... side 71 Hold 4114 Hvad er kunsthistorie?... side 71 Hold 5235 Honnette ambitioner: 1700-tallets danske billedkunst og arkitektur... side 72 Hold 5236 Barcelona i fokus: Gaudi, Picasso, Miró og Dali.side. 72 Hold 5238 Maleriet omkring 1950: Cobra og abstrakt ekspressionisme...side 73 Hold 5239 Leonardo da Vinci og hans tid...side 73 Hold 5240 Nordisk symbolisme... side 73 Hold 5241 De venetianske renæssanceinspirationer, malere og arkitekter omkring Giorgione, Tizian, Veronese og Palladio...side 74 Hold 5242 Jugend, Art Nouveau, Skønvirke: fokus på en dekorativ stil...side 74 Hold 5243 Mennesket og metropolis: et centralt tema i den moderne kunst...side 74 Hold 5245 Fransk maleri i 1700-tallet: maleriets indflydelse på interiørdekoration og kunstindustri...side 75 Hold 5246 Fra den jyske fårehyrde til industriens mænd: dansk malerkunst 1850-1900... side 75 Hold 5247 Abstrakt malerkunst fra Kandinsky til i dag...side 75 Hold 5248 Spansk kunst omkring El Greco, Velázquez, Zurbaran og Goya...side 76 Hold 5249 Fra Giotto til Piero della Francesca: florentinsk ungrenæssance og dens forudsætninger... side 76 Hold 5250 Måltidet i billedkunsten... side 76 Hold 5251 Kunstværket i kontekst.....side 77 Hold 5252 Æstetik og kunstoplevelse: om kunstens og kunstoplevelsens filosofi... side 77 Hold 5253 Dansk keramik i det 20. århundrede... side 77 Hold 5324 Fra ungrenæssance til barok: ca. 1300-1700...side 78 Hold 5254 Guldaldermalere i Italien... side 78 Hold 5255 Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Schiele og Kokoschka...side 78 Hold 5256 Da kunsten blev moderne: dansk kunst fra Asger Jorn til Olufur Eliasson... side 79 Hold 5257 Billedanalyse... side 79 Hold 5258 Dansk guldalder: kunst, arkitektur og design...side 79 Hold 5325 Kirkeudsmykning i Danmark i nyere tid: en introduktion...side 80 Hold 5259 Postmodernisme og nutidskunst: amerikansk og europæisk kunst og arkitektur 1970-90... side 80 Hold 5260 Mesterværker på Statens Museum for Kunst i kunst- og kulturhistorisk kontekst...side 81 Hold 5261 Dansk kunst ca. 1950-2000... side 81 Hold 5262 Rum og farve... side 81 Hold 5263 Middelalderens helgener: helgenbilleder i maleri og skulptur...side 82 Hold 5264 Introduktion til fotografi: internationalt modefotografi...side 82 Hold 5265 Fra art decó til streamline: kunsthåndværk og arkitektur ca. 1910-1940... side 82 indholdsoversigt 7

Hold 5266 Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso...side 83 Hold 5267 Dada, Duchamp og følgerne... side 83 Hold 5268 Venetiansk arkitektur og billedkunst i middelalder og renæssance...side 83 Hold 5269 Emil Nolde og grænselandet: kunsten og den dansk-tyske forbindelse... side 84 Hold 5270 En nations fødsel: kunsten i kolonitidens, uafhængighedserklæringens og borgerkrigens Amerika...side 84 Hold 5271 Eventyrlige billeder... side 85 Hold 5272 Da kunsten blev moderne: dansk kunst fra Asger Jorn til Olufur Eliasson... side 85 Hold 5273 Manet: maler, samfundsrevser og trendsætter...side 85 Hold 5274 Billedanalyse... side 85 Hold 5275 Fynsk forår: fynske kunstnere med hovedvægt på perioden 1880-1950... side 86 Hold 5276 Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso...side 86 Hold 5277 Billeder i bevægelse: om billedkunstens interaktion med filmmediet... side 86 Hold 5278 Se på verdenskunsten i København...side 86 Litteraturvidenskab: Hold 4116 Litterær analyse... side 87 Hold 4117 Teksten i historien, historien i teksten...side 87 Hold 5279 I storbyens favn... side 87 Hold 5280 Karen Blixens fortællekunst... side 88 Hold 5281 Fra Camilla Christensen til Knud Romer: fornyelser i dansk prosa omkring årtusindskiftet... side 88 Hold 5282 Fra Martin A. Hansen til Four Jacks: fin- og populærkultur i 1950 ernes Danmark...side 88 Hold 5283 Nye nordiske slægtskrøniker... side 89 Hold 5284 Det dramatiske gennembrud: om nybruddet i dansk dramatik fra 1990 til i dag...side 89 Hold 5285 Kunsten at skrive: når fortællingen fungerer side. 89 Musikvidenskab: Hold 4118 Musikkens historie fra middelalder til klassik...side 90 Hold 4119 Nodekendskab og rytmelære: introduktion...side 90 Hold 5286 Giacomo Puccini: operadramatiker i en brydningstid...side 90 Hold 5287 Eventyrlig musik... side 91 Hold 5288 Et ekko af de store: ukendte operaer fra 1800- og 1900-tallet...side 91 Hold 5289 Operaens vanvittige kvinder: kvindeskikkelser i 1800-tallet...side 91 Hold 5290 Verdis modne operaer... side 92 Hold 5291 Bibelen og musikken... side 92 Hold 5292 J.S. Bachs musikalske univers... side 92 Hold 5293 Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen: et parløb med forhindringer... side 93 Hold 5294 Den engelske og den amerikanske pop- og rockscene i 1960 erne...side 93 Hold 5295 Køn og kunst: George Sand og Frederic Chopin i romantikkens Paris... side 93 Hold 5296 Tjajkovskijs Eugen Onegin i forbindelse med nyopsætningen på Operaen...side 94 Hold 5297 Mozarts operaer i Salzburg... side 94 Hold 5298 Operaer fra barokperioden: 1650-1750...side 94 Hold 5299 Den danske sangskat... side 94 8 indholdsoversigt

Hold 5300 Richard Strauss Ariadne på Naxos i forbindelse med premieren på Operaen...side 95 Hold 5301 Jul uden Bach og Händel... side 95 Hold 5302 Richard Wagners Tannhäuser i forbindelse med premieren på Operaen... side 95 Hold 5303 Igor Stravinskijs Lastens vej i forbindelse med nyopsætningen på Det Kongelige Teater... side 96 Nærorienten: Hold 4120 Ægypten i Oldtiden... side 96 Hold 4121 Muslimsk kultur... side 96 Hold 5304 Det mellemste Rige i Ægypten... side 97 Hold 5305 Luxor... side 97 Hold 5306 Livet i oldtidens Ægypten og Mesopotamien...side 98 Politologi: Hold 4122 Det videnskabelige studium af politik...side 98 Psykologi: Hold 4123 Personlighedspsykologi... side 98 Hold 4125 Kognitionspsykologi... side 99 Hold 4127 Socialpsykologi... side 99 Hold 5307 Familie, opdragelse og det moderne barnesyn...side 100 Hold 5308 Den menneskelige hukommelse og mnemoteknikker...side 100 Hold 5309 Religionspsykologi... side 100 Hold 5310 Parapsykologi... side 101 Hold 5311 Hvad betyder personligheden for personens tilværelse?...side 101 Hold 5312 Positiv psykologi... side 101 Hold 5313 Kreativitetens psykologi... side 102 Religionshistorie: Hold 4129 Mellemøsten... side 102 Hold 5314 Vestlige esoteriske traditioner fra renæssancen til i dag...side 103 Hold 5315 Buddhistiske traditioner og tekster...side 103 Retorik og kommunikation: Hold 4131 Mundtlig formidling... side 103 Hold 4132 Videregående mundtlig formidling...side 104 Hold 4133 Skriftlig formidling... side 104 Hold 5316 Mundtlig argumentation... side 104 Sociologi: Hold 4134 Sociologiens klassikere... side 105 Hold 5317 Introduktion til Luhmanns systemteori...side 105 Teologi: Hold 4135 Bibelfagene... side 106 Hold 4136 Kirkehistorie og systematik... side 106 Hold 5318 Myte og modernitet: introduktion til Hans Blumenbergs religionsfilosofi... side 106 Hold 5319 Den naive læser: Inger Christensens forfatterskab...side 107 Hold 5320 Viljens begreb i reformation og modernitet...side 107 Hold 5321 Den poetiske kyskhed: tvesyn og opgør i Selma Lagerlöfs forfatterskab... side 107 Indholdsoversigt 9

Verden i naturvidenskabeligt perspektiv: Hold 4137 Det matematiske grundlag... side 108 Hold 5322 Matematik: videnskaben om det uendelige...side 109 Økonomi: Hold 4138 Indledende økonomi... side 109 Hold 5323 Finansiel og økonomisk krise og økonomisk politik...side 109 Tilbud i Nordsjælland...side 111 Studierejser...side 115 Send os dine programforslag Dette program er resultatet af et omfattende arbejde udført af programrådets medlemmer og linjestudiernes ledere. De har overvejet, gennemgået og udvalgt de emner, som behandles i de nye forelæsningsrækker og kurser. Savner du emner blandt de forelæsningsrækker og kurser, der har været udbudt de seneste semestre, er du meget velkommen til at indsende forslag. Alle indsendte programforslag indgår i programdrøftelserne. Disse finder sted hvert år i marts og oktober med henblik på programmet det følgende semester. Send dine forslag til fukbh@hum.ku.dk i god tid! 10 indholdsoversigt

Forelæsningsrækker og specialkurser Forelæsningsrækkerne og specialkurserne giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækkerne omfatter normalt 5 dobbelttimer. I forbindelse med de enkelte forelæsninger har deltagerne lejlighed til at stille spørgsmål, og der henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Specialkurserne gennemføres sædvanligvis over 7 eller 12 dobbelttimer, hvilket giver mulighed for en mere dybtgående undervisning end forelæsningsrækkerne. Deltagertallet er begrænset, der er mere plads til dialog, og tekstmateriale inddrages i det omfang, det er muligt. KANON I FORTID OG NUTID (forelæsningsrække) Hold 1080: 5 onsdage 17.15-19 (4/11-2/12) Ved lektor, cand.theol. Geert Hallbäck, professor, dr.theol. Jesper Høgenhaven, lektor, cand.theol. Carsten Pallesen, lektor, ph.d. Nils Holger Petersen og professor Erik A. Nielsen. Tilrettelæggelse: Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck og professor, dr.theol. Jesper Høgenhaven. Kanon betegner inden for den kristne teologi den afgrænsede samling af skrifter, der hører til Bibelen og tillægges en særlig autoritativ status. Den kristne kirkes kanon blev i hovedtræk fastlagt på et tidligt tidspunkt i kirkehistorien; men der har altid været forskelle imellem de store kristne kirkesamfund, når det gjaldt kanons nøjagtige omfang. For Det Gamle Testamentes vedkom mende er der forskel på den samling, som jøderne anerkender, og den noget større samling, som den tidlige kristne kirke anså for kanonisk. Blandt de ældste kristne skrifter skete der tidligt en udvælgelse af de skrifter, der kom til at udgøre Det Nye Testamente; men enkelte skrifters plads i kanon var længe omstridt. I moderne tid har kanonbegrebet fået ny aktualitet, når man forsøger at etablere fx en kulturkanon eller en litteraturkanon, dvs. en afgrænset liste over værker med en særlig status, autoritet eller betydning, der i en eller anden forstand hæver dem op over mængden af kunst- eller litteraturværker. 1. Den gammeltestamentlige kanon (JH). 2. Den nytestamentlige kanon (GH). 3. Kanon og bibelforståelse i den kristne kirkes historie (NHP). 4. Den bibelske kanon i religionsfilosofisk forståelse (CP). 5. Kanonbegrebet i nutidig kontekst (EAN). 435 kr. PETER, JUDAS OG DE TRE MARIA ER (specialkursus) Hold 2054: 12 torsdage 14.15-16 (10/9-3/12) Ved cand.theol. Lone Fatum. Evangelierne i Det Nye Testamente skildrer Jesus som Kristus ved hjælp af de figurer, der omgiver ham. Det gælder Peter, disciplenes talsmand, overgiveren Judas, Maria Magdalene, der møder den opstandne uden at genkende ham, Maria fra Bethania, der salver ham til hans begravelse, og Maria, hans mor, der ikke forstår, men gemmer alt i sit hjerte. Alle udfører de deres roller i samspil med Jesus, og fordi de som typer og symbolske figurer er udformet så overraskende forskelligt fra evangelium til evangelium, illustrerer de, hvordan Kristus-fortolkningen har udviklet sig i den nytestamentlige tradition. For at sætte den kanoniske tradition i perspektiv vil vi tillige se på, hvordan figurerne FORElæsningsrækker og specialkurser 11

genbruges i apokryfe evangelieskrifter som fx Thomasevangeliet, Marias Evangelium og Judasevangeliet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. RELIGIONENS ROLLE I AMERIKANSK KULTUR OG POLITIK (forelæsningsrække) Hold 1081: 3 torsdage 20-21.45 (5/11-19/11) Ved adjunkt, ph.d. Lars K. Bruun, ekstern lektor, cand.mag. Carin Laudrup og lektor, ph.d. Morten Warmind. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Bagsværd Kirke. Amerikansk kultur og politik kan ikke tænkes uden religion. Dette går tilbage til tidligt i 1600-tallet, hvor de første puritanere kom til den nye verden for at finde fred fra politisk og religiøs forfølgelse i England og senere. Den puritanske ånd er en del af den amerikanske folkesjæl den dag i dag. Ikke desto mindre bygger den amerikanske forfatning på en skarp adskillelse mellem stat og kirke, den såkaldte wall of separation. Med tre forskellige indfaldsvinkler giver forelæsningerne hvert sit bud på, hvordan og hvorfor religion er fundamentet i amerikansk selvforståelse. På det samfundsmæssige niveau tages der udgangspunkt i indsættelsen af Barack Obama, som aflagde ed på Abraham Lincolns bibel. Sammenhængen mellem religion og politik er her tydelig. På det historiske niveau belyses Thomas Jeffersons forhold til kristendom og oplysningstidens tanker, og på det strukturelle niveau kastes der et blik på de religiøse institutioners mangfoldighed og sameksistens med udgangspunkt i hovedstaden Washington, D.C. 1. Barack Obama forandring gennem tradition (CL). 2. Thomas Jeffersons teologi (LKB). 3. En religionssociologisk analyse af amerikansk religion (MW). Bagsværd Kirke, Taxvej 14. 275 kr. Husk at medbringe dit tilmeldingsbevis til undervisningen hver gang. DE SEKS PARAMITAER I TIBETANSK BUDDHISME (specialkursus) Hold 2055: 1 lør-søndag 10-16 (28/11-29/11) Hold 2056: 1 lør-søndag 10-16 (5/12-6/12) Ved forskningsbibliotekar, cand.mag. Anne Burchardi. Bodhicitta-begrebet spiller en central rolle i Mahayana-buddhismen. I de klassiske indiske sutraer og i de tibetanske grundtekster forklares det på tre forskellige niveauer. For det første anvendes begrebet om det korrekte udgangspunkt, for det andet om en spirituelt befordrende proces og for det tredje om resultatet af Mahayana-vejen. Det første niveau er en omsorgsfuld empati for andre som udgangspunkt. Det andet niveau er aktivt engagement i meningsfuld adfærd - også kaldet de seks paramitaer, mens det sidste niveau refererer til erkendelse af fænomeners mangel på konkret eksistens. I kurset vil vi hovedsagelig fokusere på det andet niveau, nemlig de seks paramitaer. Samtidig vil vi analysere forholdet mellem udgangspunkt og resultat. Det kan anbefales at orientere sig i Gambopa: Befrielsens Juvel. En grundbog i tibetansk buddhisme, oversat af Birgit Scott (Forlaget Løvens Brøl). (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. NATURSYN menneskets forhold til naturen før og nu (forelæsningsrække) Hold 1082: 5 mandage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved lektor, ph.d. Sune Frølund, seniorforsker, ph.d. Christian Gamborg, forfatter Kjeld Hansen, undervisningsadjunkt, cand. scient. Tina Hansen, lektor, fil.dr. Jette Hansen-Møller og filmarkivar, ph.d. Palle Bøgelund Petterson. Tilrettelæggelse: Adjunkt, ph.d. Marianne Høyen. Forelæsningsrækken handler om, hvordan vi i Vesten på den ene side har forstået naturen som det modsatte af kultur, teknik og opdragelse, på de anden side har gjort naturen til en ideologi. Det er med andre ord uklart, hvad natur er eller skal forstås som. Denne uklarhed slået igennem både i humanistiske og naturfaglige videnskaber og i dagens debat. 12 forelæsningsrækker og specialkurser

Vi skal efter en introduktion se, hvordan skiftende natursyn har afspejlet sig i dansk dokumentarfilm gennem en periode på 100 år. Vi skal videre høre, hvordan forskellige gruppers forestillinger om naturens beskaffenhed har haft betydning for, hvordan det danske landskab ser ud. Dernæst illustreres det, hvordan natursyn indvirker på vores forståelse af grænsen mellem by og landskab, som efterhånden udviskes, og endelig skal vi møde den dramatiske forarmelse af det danske landskab, der har fundet sted gennem de seneste 250 år samt præsenteres for et bud på fremtidens genopretning af naturen. 1. Hvad er natur? (SF) 2. Natursyn i dansk dokumentarfilm (PBP). 3. Landskabet i brug (JHM). 4. Naturen i byen og landskabet (TH og CG). 5. Det tabte land (KH). Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 435 kr. DEN MODERNE SAMFUNDSDEBAT med udgangspunkt i Karl Marx (specialkursus) Hold 2057: 12 tirsdage 19.15-21 (8/9-1/12) Ved mag.art. & cand.mag. Gitte Pedersen. Navnet Karl Marx dukker op igen i den moderne samfundsdebat, også fra sider, man ikke havde ventet. På kurset vil vi med udgangspunkt i moderne samfundstænkere som bl.a. Zygmunt Baumann, Slavoj Zizek og Enrique Dussel se, hvordan Karl Marx tanker kommer til udtryk i debatten. Vi vil i den sammenhæng indkredse det filosofiske tankegods fra Marx som fremmedgørelsen, dialektikken, antropologien og den historiske materialisme. På baggrund heraf vil vi forsøge at afklare, om Marx tanker er så ubrugelige og døde, som nogle påstår, eller om han rent faktisk kan give nogle bud på nutidens samfundsproblemer. En tekstsamling sælges på holdet. Dette program kan udprintes som pdf-fil fra Folkeuniversitetets hjemmeside www.fukbh.dk ARBEJDE, FORBRUG OG PLURALISME Hannah Arendts politiske tænkning (forelæsningsrække) Hold 1083: 5 onsdage 19.15-21 (4/11-2/12) Ved BA Claus Christoffersen. Filosoffen Hannah Arendt(1906-1975) repræsenterer et af de stærkeste bud på en politisk tænkning, der kan svare på udfordringen efter murens fald: Arendt går på tværs af sædvanlige højre-venstre-skel inden for politik. Hun hævder, at den marxistiske tænkning og den økonomiske liberalisme er fælles om at sætte arbejde og forbrug i centrum, hvilket er fatalt. På den ene side truer forbruger- og arbejdssamfundet eksistensen af en stabil verden, hvilket er forudsætningen for, at mennesket kan udfolde sig som selvstændigt individ. På den anden side forsvinder det politiske fællesskab, når økonomien arbejde og forbrug bliver omdrejningspunkt for menneske og samfund Men det politiske samfund er forudsætningen for pluralismen, og det er pluralismen, der muliggør, at mennesket kan eksistere som særegent individ og ikke som flokdyr eller massemenneske. Arendts politiske tænkning er derfor først og fremmest en udfoldelse af, hvorfor pluralismen er menneskets altafgørende forudsætning, og det er også i den forbindelse, at hendes tale om ondskabens banalitet skal forstås. 1. Hannah Arendts liv. 2. Mennesket som politisk væsen eller økonomisk og socialt dyr. 3. Arbejdets og forbrugets dominans i den moderne verden 4. Den stabile menneskelige verden og hvorfor den er truet i dag. 5. Pluralisme, handling og tænkning og det ondes banalitet. Tilbud om studierejser, se side 115-116. 435 kr. WIENS DRØMME OG VIRKELIGHEDER (forelæsningsrække) Hold 1084: 5 mandage 14.15-16 (2/11-30/11) Hold 1085: 5 mandage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved BA. Claus Christoffersen, lektor, ph.d. Michael Fjeldsøe, vicedirektør, cand. mag. Kirsten Flagstad, mag.art. Svend Bøgh Nielsen og ph.d. Herman Schmid. Tilrette- FORElæsningsrækker og specialkurser 13

læggelse: Vicedirektør, cand.mag. Kirsten Flagstad. Jeg må fælde en tilintetgørende dom: Wien forbliver Wien, og det er det værste, man kan sige om denne by således sagde kabaretforfatteren Alfred Polgar om sin hjemby. Det er en tilbagevendende kritik af den konservative kulturmetropol, at den er stivnet; at Wien hænger fast i mozartkugler og wienervalse. Imidlertid viser byens udvikling, at denne konservative basis netop har været et særdeles frugtbart modspil til kunstneriske og videnskabelige nybrud. Store personligheder som Gustav Klimt, Sigmund Freud, Arnold Schönberg og nutidens forfattere Elfriede Jellinek og Thomas Bernhard har alle suget næring fra Wiens traditionsrige kulturelle scene, men i samme åndedrag fornyet og kritiseret denne. Dette samspil mellem konservatisme og opgør finder sit mest prægnante udtryk i Wiens overgang til det 20. århundrede, hvor Wien fremstår som en smeltedigel for kunstneriske og videnskabelige tanker. 1. Monarki og marxisme: habsburgernes Wien og den politiske modernitet (CC). 2. Videnskabelig eksakthed og sjælelige rystelser: filosofi og psykologi (SBN). 3. Byens ornamentering og menneskets blottelse: arkitekternes og kunstnernes Wien (KF). 4. Europas musikalske centrum: underholdnings- og kompositionsmusikkens landvindinger (MF). 5. Litterært liv: kaffehusene og teatret (HS). (ved metrostation Islands Brygge). 435 kr. ANGSTLIDELSER HOS BØRN OG UNGE (forelæsningsrække) Hold 1086: 5 onsdage 17.15-19 (4/11-2/12) Ved cand.psych. Patrick Bender, adjunkt, cand.psych. & ph.d. Barbara Hoff Esbjørn, post.doc,. ph.d. Mette Høyer, lektor, cand. psych. Ingrid Leth og ph.d.-studerende, cand.psych. Marie Louise Reinholt-Dunee. Tilrettelæggelse: Adjunkt, cand.psych. & ph.d. Barbara Hoff Esbjørn. Angst er en overset og underdiagnosticeret lidelse hos børn og unge. Udenlandsk forskning tyder på, at ca. 10 % af alle børn og unge lider af angst, der belaster dem i deres udvikling. Angst hos børn er overset, fordi der mangler viden om, hvornår angsten bliver sygelig, hvordan den opstår, og hvad der bidrager til at vedligeholde den. En øget viden vil hjælpe forældre og professionelle til at blive bedre til at identificere problemerne og henvise børnene til behandling. Forelæsningsrækken sigter mod at give deltagerne kendskab til diagnosticering, forekomst, teoretiske modeller for udvikling af angst og viden om behandling af de mest hyppigt forekommende angstlidelser hos børn og unge. Forelæserne er alle tilknyttet Copenhagen Child Anxiety Project, et projekt ved Københavns Universitet, hvor der forskes i angst hos børn og mulighederne for at forbedre behandlingen af dem. 1. Diagnosticering og forekomst (BHE). 2. Teoretiske forståelsesmodeller (PB). 3. Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling (IL). 4. Familie-dynamiske aspekter med særlig vægt på forældre-barn samspil (MH). 5. Kognitive aspekter med særlig vægt på opmærksomhedsstyring (MLR-D). 435 kr. DANMARK I VERDEN (forelæsningsrække) Hold 1087: 5 torsdage 19.15-21 (5/11-3/12) Ved professor, ph.d. Lars Bo Kaspersen. Forelæsningsrækken vil se på den danske stats og det danske samfunds udvikling i et historisk-sociologisk perspektiv og debattere Danmarks fremtid. Dette sker på baggrund af en række teser: 1. Danmark er ikke skabt af danskere, men er opstået i samspil med omverdenen. 2. Vor tids globalisering og europæisering er ikke nye fænomener, men det er i samspillet mellem globaliseringens og europæiseringens udfordringer og evnen til at respondere herpå, at Danmark har udviklet sig. 3. Danmarks overlevelse er betinget af et særligt forhold mellem stat og samfund. 4. Danmark står nu over for nogle store udfordringer, hvis den danske stat og det danske samfund også skal overleve det 21. århundrede. 14 forelæsningsrækker og specialkurser

Forelæsningsrækkens første del behandler Danmarks udvikling de sidste 200 år. Anden del kigger fremad: hvad er de største udfordringer for den danske stat og det danske samfund i de kommende 15-30 år? 1. Danmark set i lyset af 200 års europæisering og internationalisering en begrebsramme. 2. Danmarks udvikling 1815-1945. 3. Den amerikanske æra (1945-2009). 4. Danmarks udfordringer: immigrationen og religionen. 5. Danmarks udfordringer: den offentlige sektor, bureaukratiets fremtid og sammenhængskraften. 435 kr. NATURKATASTROFER (forelæsningsrække) Hold 1088: 5 torsdage 17.15-19 (5/11-3/12) Ved ph.d.-stipendiat, cand.jur. Kristian Cedervall Lauta. Antallet af naturkatastrofer i verden er flerdoblet over de sidste 30 år. Med orkanen Katrina i USA, Tsunamien i Sydøstasien og skovbrandene i Australien i frisk erindring oplever vi en hidtil ukendt sårbarhed over for ekstreme naturfænomener. Klimaforandringer kan muligvis føre frem til endnu flere naturkatastrofer. Dette udfordrer både vores retssamfund og vores grundlæggende måde at forstå naturkatastrofen på. Hvem er ansvarlig for skader efter en naturkatastrofe? Kan man tilsidesætte menneskerettigheder for effektivt at håndtere naturkatastrofer? Forelæsningsrækken vil ud fra en række eksempler forholde sig til, hvordan vi som samfund forbereder os på naturkatastrofer, hvad vi forestiller os, og hvilke redskaber vi har til at håndtere dem. Vi vil trække på en lang række forskellige discipliner, herunder særligt den retlige håndtering af naturkatastrofer, men også sociologi, kulturanalyse og filosofi. 1. Introduktion til naturkatastrofer: historie, statistik og klimaforandringer. 2. Den moderne naturkatastrofe: Guds straf, naturens luner eller vores egen skyld? 3. Katastrofe-forestillinger: apokalypse, romantik og moderne forestillinger. 4. Katastrofens institutioner: håndtering, ansvar og nød. 5. Katastrofen nu og i fremtiden: perspektivering og opsummering 435 kr. DANSK KULTUR SET MED NYE ØJNE (forelæsningsrække) Hold 1089: 5 onsdage 17.15-19 (4/11-2/12) Ved professor, dr.polit. Chr. Hjorth- Andersen. Forelæsningsrækken vil med udgangspunkt i kulturøkonomi forsøge at give en forståelse af samspillet mellem økonomi og det kulturelle liv i Danmark. Er Danmark et kulturelt land? Læser vi flere bøger end i udlandet? Går vi mere i teatret? Laver vi bedre film end i det øvrige Europa? Det danske sprog er danskerne vigtigste kulturgode, men det er trængt af engelsk. Vil økonomiske forhold bevirke, at det danske sprog efterhånden bliver udfaset? Der er også konflikter mellem det økonomiske liv på den ene side og bevaring og fredning af bygninger og bydele på den anden side. Og hvad med den del af kulturarven, der opbevares på museer? Det måske vigtigste marked for kultur er bøger, hvor samspillet mellem det offentlige i form af biblioteker og det private bogmarked er af afgørende betydning. Støtter vi kulturen for meget, for lidt eller passende? Kan der gives nogle retningslinjer for en fornuftig kulturpolitik i stat og kommuner? Den nye og tvivlsomme tendens er at tale om oplevelsesøkonomi og kultur som en vækstfaktor i kommunerne. 1. Danmark som kulturnation. 2. Bevaring af det danske sprog. 3. Bevaring af den danske kulturarv. 4. Det danske bogmarked. 5. Dansk kulturpolitik. Indre By 435 kr. AKTUELLE SOCIALE PROBLEMER I KINA (forelæsningsrække) Hold 1090: 5 onsdage 14.15-16 (4/11-2/12) Ved professor Søren Kjeldsen-Kragh. Siden Kina indledte de økonomiske reformer i 1978, har landet oplevet en kolossal økonomisk udvikling uden de helt store interne konflikter. Dog eksisterer der betyde- FORElæsningsrækker og specialkurser 15

lige spændinger imellem de forskellige regioner og de forskellige befolkningsgrupper. En overudvikling af industri og byggeri har imidlertid skabt en interne uligevægt. Samtidig har Kina oparbejdet et ganske betydeligt overskud på sin betalingsbalance. Det giver problemer for landet og for verdensøkonomien, ikke mindst i den nuværende internationale krisesituation. Kina består af et relativt velstående område i de kystnære provinser og så de fattigere og mindre udviklede områder inde i landet. Forskellen mellem rig og fattig er øget, og det sociale sikringssystem er ikke tilstrækkeligt udbygget. Sociale konflikter knytter sig til de manglende ejendoms- og forbrugerrettigheder samt til den forurening, som ødelægger produktionsmulighederne. Den kinesiske centralledelse er opmærksom på problemerne, men hvilke muligheder har den for at løse dem? 1. Manglende balance i det kinesiske samfund. 2. Kinas rolle i verdensøkonomien. 3. Beskæftigelse, social sikkerhed og fattigdom. 4. Produktion, priser og sikkerhed i fødevaresektoren. 5. Miljø, energi og klima. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. FEDME OG LIVSSTILSSYGDOMME SOM SAMFUNDSPROBLEM (forelæsningsrække) Hold 1091: 5 tirsdage 17.15-19 (3/11-1/12) Ved forskningsassistent, cand.polit. Thea Dam, professor, ph.d. Finn Diderichsen, professor, ph.d. Lotte Holm, professor, dr. polit. Niels Kærgård og ph.d.-studerende Tenna Vestergaard Jensen. Tilrettelæggelse: Professor, dr.polit. Niels Kærgård. Fedme breder sig som en epidemi i hele den rige del af verden. I USA er mere end hver tredje voksen i dag egentligt fed. Herhjemme er det omtrent hver niende voksen, og tallet er stigende. Den hastigt voksende forekomst af fedme resulterer i en epidemi af livsstilssygdomme såsom type-2 diabetes, hjertekarsygdomme og andre kroniske lidelser. Konsekvenserne heraf i form af en arbejdsstyrke med dårligere helbred og en belastet sundhedssektor er allerede et betydeligt samfundsproblem. Desuden har livsstilssygdommene en klar social slagside: en ufaglært har 10 færre gode leveår end en højtuddannet. At finde årsagerne til denne udvikling og eventuelt også politiske instrumenter til at forhindre yderligere vækst i problemerne forudsætter en stærk interdisciplinær tilgang. I forelæsningsrækken vil forskellige eksperter søge at belyse fedmeproblemet ud fra hver sin synsvinkel. 1. Kost, ernæring og fedme historisk set (TVJ). 2. Årsager til social ulighed i sundhed, ernæring og fedme? (FD) 3. Hvad kan sociologien sige os om ernæring og livsstilssygdomme? (LH) 4. Økonomisk teori, ernæring og fedme (TD). 5. Statens styringsinstrumenter og den enkeltes ansvar (NK). Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 435 kr. KLIMA OG REGNSKOVENS INDIANERE (forelæsningsrække) Hold 1092: 5 onsdage 14.15-16 (21/10-18/11) Ved ph.d. Signe Gammeltoft, overinspektør, dr.phil. Søren Hvalkof, ph.d. Mattias Borg Rasmussen, dr.phil. Inge Schjellerup og projektleder, cand.scient.anth. Sille Stidsen. Tilrettelæggelse:Overinspektør, ph.d. Ulf Dahre og dr.phil. Inge Schjellerup. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Nationalmuseet. Forelæsningsrækken afholdes i forbindelse med Nationalmuseets udstilling Regnskovens indianere (3. oktober 2009 28. februar 2010) og med klimakonferencen COP 15, som finder sted i København i december 2009. Indfødte folk verden over har mistet mange af deres oprindelige traditioner, fordi nye økonomiske krav har tvunget dem til forandringer både med hensyn til landbrug og fiskeri og til arbejdsfordeling og sociale hierarkier. Klimaændringer truer nu også mange af deres økosystemer, så nogle grupper i særlige områder rammes hårdere end andre. 16 forelæsningsrækker og specialkurser

Indfødte folk bor ofte i sårbare miljøer og er afhængige af de lokale naturressourcer både med hensyn til flora og fauna. Samtidig er de socialt og politisk marginaliserede, hvilket indebærer, at de stort set ikke har muligheder for at kunne påvirke resultaterne af klimaforandringerne. Det er ikke kun et spørgsmål om fysiske forandringer, men om at kunne overleve kulturelt. Ej heller er det blot et miljøspørgsmål, men et spørgsmål om menneskerettigheder. Forelæsningsrækken vil belyse indianernes situation i Amazonas og andre steder i verden. 1. Myter fra Amazonlandet (IS). 2. Indianske strategier: om historie, territorium og dagligliv i Amazonas (SH). 3. Klima, menneskerettigheder og indfødte folk på den globale arena (SS). 4. Migration og byindianere i Amazonas, shipibo-sproget i Peru (MB). 5. Shipibo-sproget i Peru, kvinder, køn og myter (CM). Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, biografen. 435 kr. KRIG, SAMFUND OG MENNESKE fortid, nutid og fremtid (forelæsningsrække) Hold 1093: 5 mandage 19.15-21 (2/11-30/11) Ved chefkonsulent, ph.d. Niels Bo Poulsen. Krig har været en del af menneskelig kultur, så langt kilder rækker tilbage. Et liv i skyggen af væbnede konflikter er fortsat et livsvilkår for millioner af mennesker, ligesom også samfund, der i øvrigt lever i fredstilstand, på utallige måder påvirkes af deres egne væbnede styrker og af tidligere krige. Forelæsningsrækken har til formål at belyse samvirket mellem krig, teknologi, kultur, samfund og det enkelte menneske gennem tiderne. Dette kommer til at ske i form af en vekslen mellem på den ene side overordnede historiske og sociologiske udviklingstræk og problematikker og på den anden side studier af konkrete cases. 1. Hvorfor krig? Socialvidenskabelige forklaringer på fænomenet krig. 2. Krigens historie. 3. Krig, folkedrab og krigens retsregler. 4. Soldaten. Krig på individniveau. Krig og køn. 5. Hvorfor ikke fred? Forsøg på at begrænse og afskaffe krig. 435 kr. FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN (forelæsningsrække) Hold 1094: 5 tirsdage 19.15-21 (3/11-1/12) Ved lektor, ph.d. Birthe Hansen og konsulent, ph.d. Carsten Jensen. Siden 1967 har indsatsen for konfliktløsning mellem Israel og dets naboer været omtalt som Fredsprocessen. Processen har haft opsving og nedture, og senest har præsident Obama lovet at give den prioritet. Forelæsningsrækken belyser processens udvikling og de foreslåede løsninger. Under den kolde krig blev fredsprocessen opfattet som Mellemøstens centrale konflikt. Efter 11. september og krigene i Afghanistan og Irak ændredes billedet, så den nu er én blandt flere. USA har spillet en central rolle i fredsprocessen. Vi ser på, hvordan USA har søgt at gøre sin indflydelse gældende og at inddrage andre parter (FN, EU). Hvordan er det gået de lande, der har sluttet fred med Israel? Syrerne, libaneserne og palæstinenserne har stadig ingen fredsordning, og måske ønsker de det heller ikke. Vi ser på udviklingen af parternes herunder Hamas og Hizbollas - holdninger og forhandlingstaktikker hen over konflikten. Hvilke løsninger kan der ligge i fremtiden? Bliver det et af de forslag, der er på bordet i dag, eller kommer der en helt ny dagsorden? 1. De aktuelle betingelser for fredsprocessen (BH og CJ). 2. USA s rolle i fredsprocessen (CJ). 3. Forhandlinger og politisk styrke (BH). 4. Da arabiske tilgange (CJ). 5. Forskellige synsvinkler og fremtiden? (BH og CJ) 435 kr. Forårsprogrammet 2010 udsendes i dagene op til 1. januar, og indtegningen til forårssemestret begynder mandag den 4. januar. FORElæsningsrækker og specialkurser 17

POLITISK ISLAM I TYRKIET og konsekvenserne for Mellemøsten (specialkursus) Hold 2058: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved adjunkt, ph.d. Ali Rahigh-Aghsan. Tyrkiet er traditionelt blevet opfattet som et specielt land i mange henseender. Det er et liberalt demokrati, og det har siden 1945 været en trofast vestlig allieret med normale relationer til Israel. Men siden 2002, hvor en AKP-regering med Erdogan i spidsen kom til magten, er landet ved at miste dette særkende, hvilket har vanskeliggjort de optagelsesforhandlinger med EU, som indledtes i 2005. Kurset vil med udgangspunkt i forskellige teorier om international politik beskæftige sig med den politiske udvikling i Tyrkiet og dens indvirkning på landets eksterne relationer. Hvordan ser Tyrkiets NATO-medlemskab ud efter syv år med politiske islamister ved magten? Er Tyrkiet stadig en af USA s nærmest allierede? Er Erdogan et bevis på, at Tyrkiet ikke hører hjemme i Europa? Hvordan har Tyrkiets relationer til Israel udviklet sig? Styrer Tyrkiet med hastige skridt mod muslimsk fundamentalisme? Hvad betyder det i givet fald i forhold til Mellemøstens interne magtbalance? En tekstsamling sælges på holdet. SELVFORSTÅELSEN I CENTRAl- EUROPA Europabilledet i de nye EU-lande (forelæsningsrække) Hold 1095: 5 onsdage 17.15-19 (4/11-2/12) Ved cand.mag. Tanja Sharifzadeh Abdi, lektor, fil.dr. Zsuzsanna Bjørn Andersen, fuldmægtig, cand.mag. Lise Hannibal, journalist, cand.mag. Vibe Bjørling Termansen og cand.mag. Esben Sandvik Tønder. Tilrettelæggelse: Journalist, cand.mag. Vibe Bjørling Termansen. De nye EU-lande i Central- og Østeuropa har i de sidste 100 år levet en omskiftelig tilværelse politisk og geografisk, hvilket har sat dybe spor i selvforståelsen, både i forhold til Øst- og til Vesteuropa. De fælles erfaringer er først og fremmest presset fra Tyskland og Sovjetunionen/Rusland samt oplevelsen af et svigtende Vesteuropa. Men de centraleuropæiske lande er ikke en homogen gruppe, trods visse forsøg på enhed. Med afsæt i en historisk gennemgang af Centraleuropabegrebet de sidste 100 år vil forelæsningsrækken give et overblik over nogle af de nye EU-landes (vrang)forestillinger om at være en del af Europa. Der lægges særlig vægt på ungarske ideologiske grundforestillinger i forhold til den europæiske dimension, tjekkisk national selvforståelse fra den nationale vækkelse frem til EU-medlemskabet i dag, på polsk identitet i forhold til det moderne EU og på Ruslands opfattelse af Vesten for at perspektivere Centraleuropas selvforståelse i forhold til Vesteuropa. 1. Betydninger og transformationer i Centraleuropabegrebet (VBT). 2. Ungarn et land i Europa (ZBA). 3. Polsk identitet i forhold til EU (LH). 4. Tjekkiet i Europa tjekkisk selvforståelse og forholdet til EU (TSA). 5. Vestens betydning som for- og modbillede i Rusland (ET). 435 kr. TRUSLEN FRA RUSLAND I HISTORISK OG AKTUELT PERSPEKTIV (forelæsningsrække) Hold 1096: 5 mandage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved ambassadør, cand.mag. Per Carlsen, professor, dr.phil. Bent Jensen, ekstern lektor, ph.d. Jon Kyst, direktør, cand.mag. Thomas Køhler og chefkonsulent, ph.d. Niels Bo Poulsen. Tilrettelæggelse: Ekstern lektor, ph.d. Jon Kyst. Forestillingen om truslen fra Rusland har opnået ny aktualitet med Medvedevs regerings aktivistiske udenrigspolitik, såvel i Ruslands såkaldt nære udland, det gamle Sovjetunionen, som på den internationale scene. Men truslen fra Rusland har en flere hundrede år gammel historie og hviler på en række grundforestillinger både i Ruslands nabolande og i selve Rusland. Opfattelsen af Rusland bliver stadig til i et spil mellem Vestens frygt og skepsis og russernes egen selvopfattelse. Forelæsningsrækken beskriver aktuelle problemer, samtidig med at en række forskere præsenterer den kulturhistoriske, militær- 18 forelæsningsrækker og specialkurser

historiske og politologiske baggrund for Ruslands specielle rolle som fjendeland. 1. De lange linjer i truslen fra Øst (NBP). 2. Den Kolde Krig og Sovjetunionen (BJ). 3. Sakajev-sagen og forholdet mellem Danmark og Rusland efter 1991 (TK). 4. Ruslands nye sikkerhedsdoktrin efter Georgienskrigen (PC). 5. Russofobiens rødder og praksis (JK). Tilbud om studierejser, se side x-x. 435 kr. SHAMANISME OG TROLDDOMS- KUNST I DANMARK eksempler fra oldtid og renæssance (forelæsningsrække) Hold 1097: 1 lørdag 10-17 (14/11) 1 søndag 10-15.30 (15/11) Ved museumsinspektør, dr.phil. Morten Axboe, forfatter Annette Høst, museumsinspektør, dr.phil. Flemming Kaul og museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Nationalmuseet. I forelæsningsrækken fokuseres på et udvalg af arkæologiske fund og historiske kilder, som belyser eksistensen af shamanisme og trolddomskunst i nordisk oldtid. Der tages udgangspunkt i stenalderjægernes amuletter, dyreristninger og tidlige musikinstrumenter, og vi ser nærmere på bronzealderens kultbilleder og fund af troldmandsudstyr i høvdingegravene. På jernalderens guldsmykker ses Odin optræde som hestehvisker, og takket være metaldetektorer er der gjort spændende fund af smykkebilleder, som støtter sagaernes beretninger om valkyriers og sejdkvinders rolle i Odinkulten. Der afsluttes med beretningerne om de samiske shamaner og om renæssancetroldkvinden Johanne Moltisdatter. Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, lokale U 1. 610 kr. AKHNATON OG NEFERTITES ÆGYPTEN (forelæsningsrække) Hold 1098: 5 mandage 17.15-19 (7/9-5/10) Ved ph.d. Tine Bagh, lektor, mag. art. Paul John Frandsen, cand. phil. Mette Gregersen, ph.d. Lise Manniche og cand. mag. Rune Nyord. Tilrettelæggelse: Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen. Fra det gamle Ægypten er Akhnaton og hans smukke dronning Nefertite blandt de mest kendte og omdiskuterede personer. Der er gode argumenter for at kalde Akhnaton historiens første monoteist: Han dyrkede kun sin på en gang fjerne og nære solgud og lod ligefrem en række andre guders tempeltjeneste ophøre. Hans religiøse reformer satte præg på meget i de knap to årtier i 1300-tallet f.v.t., hvor han regerede. Hovedstaden flyttede fra Theben til en nyanlagt by, Amarna, i Mellemægypten. Amarnatiden er karakteristisk ikke blot ved religiøse ændringer, men også en anderledes kunst og arkitektur, nye hårmoder og forandringer i Ægyptens magtstruktur, der har berørt forholdet til andre nærorientalske riger. Alt dette diskuteres endnu livligt. I forelæsningsrækken giver en række danske ægyptologer, alle medforfattere til bogen Fokus på Amarna (Sfinx, 2009) deres højaktuelle bud på en mere præcis forståelse af fem centrale temaer i Amarnatidens historie. 1. Amarnatidens farver (LM). 2. Arkæologiens vidnesbyrd (TB). 3. Akhnatons religion (RN). 4. Monoteisme og politisk tvang (PJF). 5. Embedsmændenes rolle i og uden for Amarna (MG). 435 kr. JORDAN FRA NABATÆER TIL KORSTOG (forelæsningsrække) Hold 1099: 5 mandage 19.15-21 (2/11-30/11) Ved cand.mag. Paul Ulff-Møller. Nutidens kongerige Jordan blev oprettet efter første verdenskrig som emiratet Transjordanien; men Østjordan-landets historie går langt tilbage. I Gamle Testamente udtrykkes oftest fjendtlighed, fx Første Kongebogs omtale af Milkom, ammoniternes væmmelige gud ; Ammans gud gav åbenbart Jahve konkurrence. I det 3. århundrede f.kr. blev Petra centrum i nabatæernes kongerige; kontrol med karavaneruterne langs Kongevejen var statens økonomiske grundlag. I år 106 e.kr. indlemmede romerne kongeriget i provinsen Ara- FORElæsningsrækker og specialkurser 19

bia, og byerne omformedes efter romerske idealer. Dette var ligeledes tilfældet, da Rom blev kristent: man finder basilika-ruiner overalt i Jordan. For de umayyadiske kaliffer var Østjordan-landet et jagtområde, hvor de byggede lystslotte et af slottene rummer dristige billeder. Abbasidernes revolution år 750 reducerede området til fjern provins, hvorimod korsfarerne opførte fem strategisk placerede fæstninger, hvoraf den vigtigste var Kerak. I forelæsningsrækken inddrages mange arkitektur- og kunsteksempler. 1. Østjordan-landet i Ny og Gamle Testamente. Nabatæerne. Romerne kommer. 2. Jerash og Petra. 3. Petra. Romerrigets hverdag i Umm al- Jimal. 4. Det kristne Jordan. Umayyader og ørkenslotte. 5. Revolution fra Humayma. Korstogenes Jordan. 435 kr. PALÆSTINAS HISTORIE FREM TIL 1967 (forelæsningsrække) Hold 1100: 5 onsdage 17.15-19 (11/11-9/12) Ved dr.theol. John Strange. Palæstina, et område på størrelse med Jylland, har en mere dramatisk og kompliceret historie end de fleste andre lande i verden. Landet ligger på korsvejen mellem Afrika og Asien, og samtidig på korsvejen mellem Middelhavet og Det indiske Ocean, og har derfor været efterstræbt af skiftende stormagter i 6000 år, fra Ægypten til Assyrien, Babylonien, Perserriget, Grækenland, Romerriget, Parterriget, araberne, tyrkerne og de moderne stormagter. Palæstinas kultur bærer også præg af de forskellige storriger og civilisationer, mens Palæstina har haft en enestående position som landet, der er arnested for to verdensreligioner, jødedommen og kristendommen, samtidig med at landet på grund af Abraham og Jerusalem har en enestående position i Islam. Forelæsningsrækken søger at belyse såvel den historiske som den kulturhistoriske udvikling. 1. Ældre stenalder til bronzealder (1,8 mill. ca. 1200 f.kr.). 2. Jernalder og den babylonisk-persiske periode (ca. 1200 300 f.kr.). 3. Fra Alexander til den byzantiske tid (300 f.kr. 638 e.kr.). 4. Den arabiske/tyrkiske tid med korsfarertiden (638 ca. 1800 e.kr.). 5. Den moderne tid (ca. 1800 1967 e.kr.). Tilbud om studierejser, se side 115-116. 435 kr. ANTISEMITISME OG DOMMEDAGS- FORVENTNINGER I MIDDELALDEREN (forelæsningsrække) Hold 1101: 5 tirsdage 19.15-21 (3/11-1/12) Ved lektor, cand.mag. Mogens Fenger. Siden pogromerne i Rusland og Polen omkring 1900 og den omtrent samtidige Dreyfus-affære i Frankrig, og især siden Holocaust, har jødernes forhold i Europa gennem tiderne udgjort et væskende sår i europæernes selvbevidsthed. Drejer det sig om sociale mekanismer til marginalisering af minoriteter, eller skyldes det mentaliteter formet af religion og ideologi? Modsætningen mellem kristne og jøder er blevet ført tilbage til Ny Testamente, hvor den bl.a. ses filtret sammen med forventninger om tidernes ende og sandhedens sejr ved dommedag. I middelalderen har apokalyptiske, profetiske og historiefilosofiske skrifter dyrket temaet op. Krøniker fortæller om udbrud af dommedagsforventninger i samfundet og sætter dem ofte i forbindelse med tilfælde af jødeforfølgelser. Moderne historikere har diskuteret denne sammenhæng - havde jødeforfølgelserne deres årsag i religiøst præget massepsykose, eller skyldtes de i virkeligheden kalkulerede politiske og økonomiske interesser hos forfølgerne? 1. De kristne, jøderne og tidernes ende ifølge religiøse kildeskrifter. 2. Frygt for verdens undergang omkring år 1000? 3. Jødeforfølgelser i korstogstiden. 4. Tidernes gang ifølge Joachim af Fiore og religiøse bevægelser i det 13. århundrede. 5. Pest, krise, profeter og pogromer i det 14. og 15. århundrede. 435 kr. 20 forelæsningsrækker og specialkurser

KVINDERNE BAG BAYEUXTAPETETS HOVEDPERSONER (forelæsningsrække) Hold 1102: 1 lørdag 10-16 (5/9) Ved museumsinspektør, mag.art. & ph.d. Lise Gjedssø Bertelsen og lektor, cand.mag. Hans Bjørn. Hovedpersonerne i det berømte Bayeuxtapet fra 1000-tallets senere del er Englands aldrende kong Edvard Bekenderen og dennes svoger og mægtigste jarl Harald Godwinson af Wessex, Normandiets magtfulde hertug Vilhelm samt dennes halvbror, biskop Odo af Bayeux. Vi sætter fokus på kvinderne bag disse berømte mænd. Emma af Normandiet, dronning af England (døde i 1052), var Edvards mor. Edith, datter af Godwin, var hans hustru (døde i 1075). Gyda af dansk afstamning og søster til Ulf Jarl var Haralds mor; Edith Svanehals levede det meste af livet sammen med Harald. Arlette (Herleva) var garverdatter fra Falaise i Normandiet, hun var mor til Vilhelm og Odo. Vilhelms hustru var Mathilde af Flandern (døde i 1083). Vi skal se på, hvilke roller disse kvinder udfyldte, hvilke strategiske politiske alliancer de var brikker i, og hvilken indflydelse og magt de havde. (ved metrostation Islands Brygge). 305 kr. DET MARITIME KØBENHAVN I MIDDELALDEREN OG RENÆSSANCEN (forelæsningsrække) Hold 1103: 5 onsdage 12.15-14 (9/9-7/10) Hold 1104: 5 torsdage 10.15-12 (10/9-8/10) Ved arkæolog, cand.phil. Hanne Fabricius. Forelæsningsrækken fortæller om borgen og bebyggelsen på Slotsholmen, skibsværftet på Bremerholm, Christian IV s Ny-København nord for Kongens Nytorv, befæstningen og byens ældste industriområde: alle områder med forbindelse til enten byens maritime liv eller til dens vandforsyning. Det skildres, hvad der skete uden for byens Østervold tilbage fra 1400-årene, hvor Nyboder i 1630 erne opstod i ly af byggeriet af den nye Østervold. Vi hører om Absalons Borg og Københavns Slot, som i princippet var skabt over samme skabelon. Om kongens orlogsværft på Bremerholm fra omkring 1500 og om Christian IV s imponerende og skjulte Tøjhushavn på Slots holmen. Der afsluttes med to vandreture omkring de middelalderlige befæstninger for at give et billede af, hvor lille byen oprindelig var. Bilag kan downloades på www.tyra.dk 1. Slotsholmen og Bremerholm. 2. Christian IV s Ny-København. 3. Vandmøller, vandforsyning og Københavns industris vugge. 4. Byvandring: Fra 1100-tallets halvkredsvold til Bremerholms gamle ankersmedje. Mødested: Vandkunsten. 5. Byvandring: Omkring Københavns middelalderlige befæstning. Mødested: Vartov Grønnegård. 550 kr. MAGTENS PLADSER (forelæsningsrække) Hold 1105: 5 mandage 17.15-19 2/11-30/11) Ved tidligere kulturminister, cand.polyt. Jytte Hilden. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek. Arkitektur har mange udtryk. Berømte pladser kan fortælle historie - også om magten og dens forskellige måder at manifestere sig på. Tænk blot på militære parader, kongebryllupper og religiøse messer. Magt gør altid indtryk. Magt skal ses og høres, men magt ægger også altid til protest, så store steder giver rum og god plads til demonstrationer. I forelæsningsrækken fortælles om nogle af verdens store pladser, hvor historien opleves særdeles nærværende. 1. De religiøse: Peterspladsen i Rom, Kabaen i Mekka og grædemuren i Jerusalem. 2. De kommunistiske: Den Røde Plads i Moskva og Tiennanmin i Beijing. 3. Den længste: Fra Lincoln Memorial til Capitol i Washington. 4. De nye byer: Brasilia i Brasilien, Canberra i Australien og Chandigarh i Indien. 5. Den hjemlige: Slotspladsen foran Christiansborg i København. Det Kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads, Blixen foredragssal i Diamanten. 435 kr. FORElæsningsrækker og specialkurser 21

GADER OG MENNESKER I MIDDEl- ALDERENS OG RENÆSSANCENS KØBENHAVN historiske byvandringer (forelæsningsrække) Hold 1106: 5 mandage 12.15-14 (7/9-5/10) Hold 1107: 5 mandage 14.15-16 (7/9-5/10) Hold 1108: 5 tirsdage 14.15-16 (8/9-6/10) Ved arkæolog, cand.phil. Hanne Fabricius. To gange i 1700-tallet brændte København. Ved genopbygningen efter den første brand i 1728 regulerede og rettede man det middelalderlige gadenet til, hvorved nogle gader forsvandt, mens andre kom til. Men kombinerer man de skriftlige og arkæologiske kilder, er det muligt at konstruere et billede af det københavnske gadenet i middelalderen og frem til renæssancens slutning. Forelæsningsrækken afvikles som fem byvandringer. Vi går gennem middelalderbyen og hører om borgen, havnen, vingården, kirkerne, klostrene og det muntre liv. Hvem boede i disse gader? Hvordan så her ud? Har gaderne og torvene navne efter særlige erhverv som fx slagter-, sko- og kræmmerboderne? Hvor lå befæstningstårnene med navne som Smørhætten, Kringelen og Køge Barfred? Herefter vandrer vi ud af middelalderbyen. Allerede i middelalderen var der uden for volden en spredt bebyggelse, der siden voksede sig større og større. Her havde byens borgere deres kålhaver, og herud flyttede flere af møllerne, rebslagerne, slagterne, værtshusholderne, søfolkene m.fl. Bilag kan downloades på www.tyra.dk 1. Langs Københavns middelalderhavn: Søfolk, handel og byens havn. Mødested: Kongens Nytorv foran Magasins hovedindgang. 2. Orlogsværftet på Bremerholm. Mødested: Nikolaj Plads foran tårnet. 3. Fra Skipperboderne til Nyboder. Mødested: Nikolaj Plads foran tårnet. 4. Fra Børsen til Christianshavn. Mødested: Børsens indgang på rampen 5. Vesterbro - fra Halmtorv til Halmtorvet. Mødested: Rådhuspladsen foran Rådhuset 550 kr. BERLIN - en kulturhistorisk rejse gennem byens historie (specialkursus) Hold 2059: 1 lør-søndag 10-16 (24/10-25/10) Hold 2060: 1 lør-søndag 10-16 (7/11-8/11) Ved cand.mag. Åse Lerche. Udbygningen til hovedstad og regeringssæde har efter genforeningen raset som en hvirvelvind gennem Berlin, og den hektiske proces har været præget af en vældig kreativitet og vitalitet. På kurset skal vi se, hvorledes de sidste to årtiers spændingsladede udvikling har sat sit præg på byens kunst og kulturudfoldelse, arkitektur og gadebillede. Den aktuelle proces sættes ind i en større historisk sammenhæng, idet vi inddrager Berlins kulturhistoriske udvikling i tiden op til 1918, i mellemkrigstiden og i efterkrigstidens delte by. Vi vil dermed se, at også byens tidligere urbaniseringsdynamik var præget af brud snarere end kontinuitet samt af en egenartet religiøs, kulturel og social mangfoldighed. Netop evnen til at udnytte disse modsætninger i en kreativ retning var en væsentlig grund til, at Berlin i begyndelsen af det 20. århundrede kunne udvikle sig til at blive en vigtig europæisk kunst- og kulturmetropol. Og det er denne evne, Berlin i dag synes at aktualisere igen. Tekstmateriale udleveres på holdet. Tilbud om studierejser, se side 115-116. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. BARCELONA OG CATALONIEN en kulturhistorisk rejse i Nordøstspanien (specialkursus) Hold 2061: 1 lør-søndag 10-16 (14/11-15/11) Ved cand.mag. Kasper Christiansen. Barcelona er en kulturel smeltedigel med et bredt tilbud inden for musik, kunst, teater, mode, arkitektur og gastronomi. I løbet af de sidste år har byen udviklet sig voldsomt. Siden De Olympiske Lege, der satte Barcelona på verdenskortet og betød en forbedring af byens infrastruktur og opførelsen af nye bygninger til kultur og kunst, har projekter som kulturfestivalen Forum 2004 og byplanlægningsprojektet 22@barcelona ført udviklingen videre. Men på trods af den rivende udvikling skæres båndene til fortiden ikke over. Catalanerne er historisk bevidste 22 forelæsningsrækker og specialkurser

og forsøger at integrere historien i nutidens arkitektur, byplanlægning og politik. Kurset vil give et overblik over Barcelonas kulturhistorie og introducere til nogle af de mange kulturelle tilbud, der møder den besøgende. Der vil bl.a. blive fokuseret på Antoni Gaudí, Joan Miró og Pablo Picasso, romanerne Vindens Skygge og Havets Katedral og på moderne arkitektur af Jean Nouvel og Norman Foster. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. KONSTANTINOPELS ROLLE I SENANTIKKEN (specialkursus) Hold 2062: 1 lør-søndag 10-16 (14/11-15/11) Ved ph.d. Merete Harding og mag.art. Ulla Rald. Konstantinopel, nutidens Istanbul, var en af de helt centrale byer i antikken. Dens historie går tilbage til 600-tallet f.kr., men den blev nygrundlagt i 330 e.kr. af kejser Konstantin den Store. Byens betydning skal bl.a. søges i dens strategiske placering ved Bosporus; desuden har den været residensby for store herskere. Kurset sætter fokus på byens rolle i senantikken. Vi ser på Konstantins vej til magten og hans forhold til kristendommen. Hvorfor nygrundlagde han byen? Ønskede han som kristen kejser at have en kristen by, eller skyldtes beslutningen politisk-økonomiske hensyn? Den byzantinske kejser Justinian forblev næsten hele sit liv i Konstantinopel. Under ham oplevede byen oprør og ødelæggelse, men også opførelsen af store bygningsværker, bl.a. kirken Hagia Sofia. Konstantinopel fortsatte med at være et magtcentrum - selv efter Det Byzantinske Riges fald i 1453 til osmannerne. Istanbul er i dag en moderne millionby, men kirker, bymure og ikke mindst hippodromen vidner om dens antikke forhistorie. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. Forsalget til forårsprogrammet 2010 starter torsdag den 17. december på www.fukbh.dk STUDENTER UNDER BESÆTTELSEN (forelæsningsrække) Hold 1109: 5 tirsdage 19.15-21 (20/10-17/11) Ved direktør, ph.d. Marianne Alenius, museumsinspektør, dr.phil. Henrik Lundbak, lektor, ph.d. Jes Fabricius Møller. Gæster: Fhv. direktør, civilingeniør G. Lund-Jensen, fhv. speciallæge Lis Mellemgaard og komponist, elektronmusiker Else Marie Pade. Tilrettelæggelse: Direktør, ph.d. Marianne Alenius. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Museum Tusculanums Forlag og Frihedsmuseet. Krige føres mellem nationer, men det er det enkelte menneske, der beslutter sig for, hvilken rolle han eller hun vil spille. Og at der er mange måder at opleve krigen på, vidner de mange bøger om besættelsens helte og skurke om. Forelæsningsrækken giver indblik i nogle af de personlige oplevelser af besættelsen. Et centralt omdrejningspunkt bliver den nyligt udkomne bog Studenterliv under besættelsen, der samler Thorkild Lund-Jensens breve fra krigens begyndelse til natten til den 4. maj 1945, hvor han blev skudt. Derudover vil kvindelige modstandskæmpere berette om deres personlige historier. Hverdagshistorierne og de personlige beretninger vil blive sat ind i en historisk ramme. Desuden vil der blive sat særlig fokus på Hal Koch en af besættelsestidens store og kontroversielle skikkelser, som ikke mindst var til stor inspiration for datidens modstandsivrige ungdom. 1. Om Frihedsmuseets nye database over modstandsfolk: http://modstand.natmus.dk og dens rolle for vores fremtidige erindring om besættelsen (HL). 2. Thorkild Lund-Jensen og hans breve til hjemmet under besættelsen (MA; gæst GLJ). 3. En ganske almindelig frihedskæmper: Thorkild Lund-Jensen under besættelsen (HL). 4. Hal Koch og studenterne på Nordisk Kollegium (JFM). 5. Kvinder i modstandskampen (ordstyrer: MA; gæster LM og EMP). Frihedsmuseet, Churchillparken. 435 kr. FORElæsningsrækker og specialkurser 23

TOPNAZISTER ledende personer i det nazistiske Tredje Rige (forelæsningsrække) Hold 1110: 5 tirsdage 17.15-19 (3/11-1/12) Ved lektor, cand.mag. Karl Christian Lammers og lektor, cand.mag. Therkel Stræde. Inden for de sidste 10 år er en række ledende personer fra det nazistiske diktatur i Tyskland blevet skildret i store biografier. Det begyndte med Ian Kershaws monumentale Hitler-biografi i 1998, og senest har Peter Longerich i 2008 skildret Heinrich Himmlers karriere. På basis af nyt kildemateriale, som er fremkommet efter Østblokkens sammenbrud i 1991, har biografierne i en kombination af person- og strukturhistorie bidraget til at beskrive og forklare mekanismer i det nazistiske regimes tiltrækningskraft og forbrydelser. Forelæsningsrækken søger gennem behandlingen af de centrale figurer i naziregimet og Holocaust at gøre rede for, hvad disse biografier bidrager med af nye tilgange til og af ny viden om det nazistiske diktatur og dets vision om en nyordning af Europa. 1. Adolf Hitler (KCL). 2. Hermann Göring (KCL). 3. Heinrich Himmler (TS). 4. Joseph Goebbels (KCL). 5. Adolf Eichmann (TS). 435 kr. HVAD ER RUSSISK KULTUR? (forelæsninger og russisk brunch) Hold 1111: 1 lørdag 9.30-13.45 (19/9) Hold 1112: 1 lørdag 9.30-13.45 (21/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Jon Kyst. Hvis ikke man kender Ruslands specielle historiske og kulturelle baggrund, forbliver landet en uigennemtrængelig gåde for de fleste. Med tre forelæsninger præsenteres den russiske kanon. Vi ser på, hvilke historier russerne fortæller om sig selv i litteratur, kunst, musik og historieskrivning. På den måde forsøger vi at nå frem til en definition af russisk identitet - set gennem russernes egne øjne. Russisk brunch er inkluderet i prisen. 9.30 10.30: Hvad må der gøres? Konflikten mellem øst og vest i russisk åndsliv. 10.30 11.30: Russisk brunch med russiske specialiteter. 11.30 12.15: Tre store russere: Pusjkin, Dostojevskij og Tjajkovskij. 12.15 12.30: Pause 12.30 13.15: Sovjetruslands kultur mellem avantgarde og stalinisme. 13.15 13.45: Diskussion. Tilbud om studierejser, se side 115-116. (ved metrostation Islands Brygge). 325 kr. ÆBELHOLT KLOSTERS BREVBOG dokumenter fra middelalderens Nordsjælland (forelæsningsrække) Hold 1113: 5 torsdage 17.15-19 (5/11-3/12) Ved lektor, cand.mag. Bent Christensen, professor. dr.phil. Bent Jørgensen, museumsleder, mag.art. Finn Erik Kramer, lektor, cand.mag. Chr. Gorm Tortzen og projektmedarbejder, cand.mag. Susanne Vogt. Tilrettelæggelse: Lektor, cand.mag. Chr. Gorm Tortzen. I det nordsjællandske Augustinerkloster Æbelholt lod abbeden en gang i slutningen af 1400-tallet alle klostrets privilegier og dokumenter indskrive i en bog, som på forunderlig vis er bevaret til nutiden. Dokumentsamlingen består af 138 kortere og længere breve på latin og middelalderdansk og giver et enestående indblik i det middelalderlige Danmark, i klostervæsenet og i det religiøse liv fra slutningen af 1100-tallet til reformationen. Æbelholt Klosters Brevbog er sammen med andre brevbøger (bl.a. Esrum Klosters Brevbog) grundlaget for en række specialstudier af dansk middelalder. Æbelholt Klosters Brevbog udgives nu for første gang i sin oprindelige form i en dobbeltsproget udgave, og arbejdsgruppen bag udgivelsen vil i forelæsningsrækken give en introduktion til det spændende værk. 1. Æbelholt Klosters historie (FEK). 2. Håndskriftet og udgaven (CGT). 3. Hvad er en brevbog? (BC) 4. Hvad står der i dokumenterne? (SV) 5. Personer og navne i brevbogen (BJ). 435 kr. 24 forelæsningsrækker og specialkurser

IND OG UD AF SPROGET (forelæsningsrække) Hold 1114: 5 mandage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved professor, dr.phil. Frans Gregersen. Hvad er sprog? Vi går ud, fra at der er noget fælles bag skrift og tale, det er siger vi samme sprog. Vi er til gengæld overbevist om, at hvert enkelt sprog er forskelligt fra alle de andre. Vi tænker i sprog og taler måske flere, når vi har brug for det. Man kan blive ved med at finde aspekter ved sproget, der har relationer til andre menneskelige aktiviteter. I forelæsningsrækken ser vi på sprog, efter at man har opgivet at isolere sproget, opgivet den såkaldte autonomitanke, som blev central i den sprogvidenskabelige strukturalisme. Man er nødt til at inddrage faktorer uden for sproget selv for at forklare, hvordan det er opbygget, hvordan det fungerer, og hvordan det udvikler sig. I forelæsningsrækken lægges der vægt på både at fastholde de indsigter, strukturalisterne kom frem til, og at modificere dem afgørende ved at sætte de sproglige strukturer og varianter ind i større sammenhænge, som i øvrigt i stort omfang også behandles af andre videnskaber. Vi kommer således rundt om det mystiske fænomen sprog. Sprog er noget, den enkelte har for sig selv, og samtidig det, der binder os sammen. Sprogets verden er fuld af paradokser. 1. Sprog og biologi: Hvad er særligt for talesproget i forhold til andre kommunikationssystemer? Hvad gør menneskets kommunikation til noget særligt? 2. Sprog og psykologi: Sproget indgår i menneskets og i hvert enkelt individs udviklingshistorie. Er der lighedstræk og forskelle? 3. Sprog og sociologi: Sprog er samfundsdannende og indgår samtidig i dannelsen af grupper og identiteter. 4. Sprog og historie: Er talesprogets og skriftsprogets historier forskellige? 5. Det enkelte sprog, sproget dansk: Hvordan løser dansk de opgaver, der stilles af dem, der gerne vil bruge det? 435 kr. Oplys altid privat telefonnummer ved tilmelding SPROGET I LITTERATUREN (forelæsningsrække) Hold 1115: 5 tirsdage 17.15-19 (3/11-1/12) Ved forfatter, cand.mag. Thorkild Borup Jensen, forskningsadjunkt, ph.d. Ken Farøe, seniorredaktør, cand.mag. Henrik Lorentzen, redaktør, dr.phil. Marita Akhøj Nielsen og postdoc., ph.d. Nikolaj Zeuthen. Tilrettelæggelse: Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb. I det almindelige sprog lægger vi især mærke til det dårlige og forkerte sprog, mens det i litteraturen og digtningen er det gode sprog der påkalder sig opmærksomheden. Forelæsningsrækken ser netop på det gode sprog hos en række danske forfattere og digtere. Hvad kendetegner god fiktion rent sprogligt? Hvilke sproglige teknikker og virkemidler benytter forfattere til netop at skabe smukt, virkningsfuldt og fascinerende sprog? Fælles for forfatterne er deres leg med den normale syntaks og ordstilling, deres særlige ordvalg og nyskabende orddannelse. Hvilke sproglige teknikker anvender Shu-bi-dua fx i deres leg med sproget? Og hvordan kan den virtuose sprogbehandler Benny Andersens kreative omgang med poesiens normale virkemidler beskrives? To af forelæsningerne vil mere generelt handle om sprog og fiktion, fx om de særlige virkemidler forfatteren får frem ved brug af jeg-formen eller ved blanding af datid og fremtid i samme sætning, med eksempler fra bl.a. Per Højholt og J. P. Jacobsen. Endelig inddrages Leonora Christinas forfatterskab. Hendes suveræne formning af sproget til at fremmane virkelighedsnære situationer og en illusion af selvoplevelse og nutid var nemlig langt forud for sin tid og inspirerede i høj grad senere forfattere, bl.a. J.P. Jacobsen. 1.-2. Sprog og fiktion (NZ). 3. Shu -bi-dua og sproget (HL og KF). 4. Sproget hos Benny Andersen (TB). 5. Sproget hos Leonora Christina (MAN). 435 kr. RETORIK OG DANSKHED (forelæsningsrække) Hold 1116: 5 onsdage 17.15-19 (4/11-2/12) Ved lektor, ph.d. Rikke Andreassen, ph.d.- stipendiat, cand.mag. Kristine Marie Berg, FORElæsningsrækker og specialkurser 25

professor, mag.art. Christian Kock, adjunkt, ph.d. Mads Mordhorst og lektor, ph.d. Hanne Roer. Tilrettelæggelse:Ph.d.-stipendiat, cand. mag. Kristine Marie Berg. De seneste år er der i stigende grad sat fokus på Danmark og danskerne både i medierne og fra politisk side. Dansk kultur og danskhed er blevet noget, vi ofte taler om, og samtidig påvirker den måde, vi kommunikerer på, vores opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk. Forelæsningsrækken sætter danskerne og danskhed som retorisk og kommunikativt fænomen under lup. Vi vil diskutere danskhed over for EU, se på, hvordan danskhed kan blive relevant og problematisk for en international virksomhed, stifte nærmere bekendtskab med den danske debat om indvandring, se på danskhed i et retorisk historisk perspektiv og i samspil med køn. 1. Europæeren og danskeren: The Blame Game og EU s kommunikationsstrategier (KMB). 2. ARLA fanget mellem national identitet og globalisering (MM). 3. Debatten i Danmark: pæn, ordentlig, rolig og redelig? (CK) 4. Fra Saxo til Orla Lehmann: veje til danskhed (HR). 5. Stik mig det hudfarvede plaster: fordomme og magt i det danske sprog og i danske medier (RA). 435 kr. CERVANTES OG ISLAM (specialkursus) Hold 2063: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved lektor, ph.d. Anne Fastrup. De seneste års Cervantes-forskning har læst den spanske forfatters værk i lyset af det katolske Spaniens ingenlunde entydige forhold til landets muslimske minoritet, maurerne. Krigen mellem det muslimske Osmanniske rige og det katolske Sydeuropa betragtes også som en yderst relevant kontekst at se forfatterskabet i. I kurset skal vi læse uddrag af Don Quixote de la Mancha, af Eksemplariske noveller og af Persiles et Segismundo (korte uddrag på engelsk) med henblik på at undersøge, hvordan Cervantes bruger og diskuterer sin samtids etniske, religiøse og identitetspolitiske konflikter. Vi skal forfølge disse konflikter på teksternes fortællermæssige, stilistiske og tematiske niveauer og samtidig inddrage den politiske historie og en række andre centrale værker i 1500- og 1600-tallets Spanien. Deltagerne bedes købe eller låne: Don Quixote de la Mancha (da. oversættelse: Centrum, 1999, eller Rosinante, 2004) og De eksemplariske noveller (da. oversættelse: Centrum, 2008). (ved metrostation Islands Brygge). LITTERATUR OG SEKSUALITET (forelæsningsrække) Hold 1117: 5 tirsdage 17.15-19 (3/11-1/12) Ved lektor, ph.d. René Rasmussen. Psykoanalysen har peget på, at forholdet mellem de to køn er yderst problematisk, idet der ikke er noget, der sikrer et lige, komplementært eller supplementært forhold mellem de to køn. Litteraturhistorien må hævdes at give psykoanalysen ret: litteratur handler i høj grad om den manglende relation mellem de to køn og de forsøg, der gøres på at udbedre denne kendsgerning. Vi vil se på tekster, der anskueliggør dette, af bl.a. E.T. A. Hoffman, H.C. Andersen, Karen Blixen, Klaus Rifbjerg, Peter Høeg og Naja Marie Aidt, ligesom Sigmund Freuds ideer om seksualiteten som et traume og Jacques Lacans ideer om nydelsen vil blive inddraget. 1. Den religiøse løsning: H.C. Andersens Den lille Havfrue og Sneedronningen. 2. Dukker og dyr: E.T.A. Hoffmanns Sandmanden og Karen Blixens Aben. 3. Fortrængning som løsning: Klaus Rifbjergs Skyernes skygge rammer mig. 4. Kønnenes manglende balance: Peter Høegs Spejlbillede af ung mand i balance. 5. Når mødet er opgivet: Naja Marie Aidts Afbrydelse. 435 kr. Beskrivelse af hvert linjestudium kan du finde på www.fukbh.dk 26 forelæsningsrækker og specialkurser

DEN KVINDELIGE FORFATTERS VÆRKSTED (forelæsningsrække) Hold 1118: 5 tirsdage 17.15-19 (3/11-1/12) Ved mag.art. Lise Busk-Jensen. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med KVINFO. Romanen blev i 1800-tallet den moderne genre, hvor det nye frigjorte individ, der skulle kæmpe for at finde sin identitet og plads i samfundet, kunne blotlægge sine følelser og give sin livshistorie form. De to køns psykologi og skæbne formede sig imidlertid meget forskelligt, og de kvindelige forfattere havde ingen tradition at bygge på, så de måtte finde et nyt litterært sprog, der kunne beskrive deres særlige eksistenskonflikter. Inspireret af europæiske forbilleder som Germaine de Staël, Jane Austen, George Sand og søstrene Brontë skabte de danske forfatterinder tre former for dannelsesromaner, der havde husmoderen, guvernanten og den emanciperede kvinde som heltinde. Forelæsningsrækken behandler et hovedværk inden for hver af de tre genrer og sætter dem ind i deres danske og europæiske sammenhæng. Desuden ser vi på baggrunden for kvindelitteraturens fremvækst i 1800-tallet, på, hvordan den feministiske litteraturteori 100 år senere pegede på kønssynsvinklen som nødvendig for at kunne læse denne litteratur, og på den kvindelige dannelsesromans videre udvikling frem til i dag. 1. Kvindelige forfatteres muligheder i 1800-tallets begyndelse mellem højlitterær tradition og åbent marked. 2. Den kvindelige dannelsesroman: Thomasine Gyllembourgs ægteskabsroman Ægte stand (1835). 3. Den selverhvervende kvinde som heltinde: Mathilde Fibigers guvernanteroman Clara Raphael (1851). 4. Opgøret med kønssystemet: Mathilde Fibigers emancipationsroman Minona (1854). 5. Den kvindelige dannelsesroman i dag: Kirsten Thorups Lille Jonna (1977) og Den lange sommer (1979) og Helle Helles Forestillinger om et ukompliceret liv med en mand (2002). KVINFO, Christians Brygge 3, biblioteket. 435 kr. DEN KORTE FORTÆLLING med langt perspektiv (forelæsningsrække) Hold 1119: 5 onsdage 17.15-19 (4/11-2/12) Ved lektor, adjungeret professor, cand. mag. Anders Østergaard. I ny dansk litteratur er den korte fortælling blevet en foretrukket udtryksform blandt en sværm af forfattere og læserne sværmer med. Det er ikke Blichers og Blixens lange fortællinger, men noveller i mindre format, short stories, kortprosa i alverdens mikroformer. De bliver kaldt minimalisme, realisme, postmodernisme mv. Kan disse ordknappe udsagn bedst læses som vitser og sprogeksperimenter? Eller kan de (også) fortælle os noget væsentligt om livet i det sære senmoderne? Vi skal følge kortfortællingernes forhistorie, fra de tidligste former og til hovednavne i det 20. århundrede som Johs. V. Jensen, Hemingway, Kafka, Borges, Peter Seeberg. Men især skal vi se på forskellige kunstneriske projekter og senmoderne tilværelsesbilleder hos danske prosaister siden 1990 Naja Marie Aidt, Helle Helle, Simon Fruelund, Jan Sonnergaard, Peter Adolphsen, Christina Hesselholdt, Merete Pryds Helle, Peer Hultberg, Charlotte Weitze, Katrine Marie Guldager og flere andre. 435 kr. UDVIKLINGEN AF DEN MODERNE ROMAN (forelæsningsrække) Hold 1120: 5 mandage 14.15-16 (2/11-30/11) Ved mag.art. Frantz Leander Hansen. Sammenbruddet af realismen og tilblivelsen af den moderne roman er en spændende periode i litteraturhistorien. Allerede i Forbrydelse og straf (1866) sætter den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij store spørgsmålstegn ved den traditionelle roman, og han forener dybtgående psykologiske portrætter med en omfattende idédebat. Hos den polsk-engelske forfatter Joseph Conrad intensiveres opgøret med realismen, og i hans intense roman Mørkets hjerte (1902) skal vi se den gamle fortælleform gå under og den moderne opstå. Med Ulysses (1922) fuldender den irske forfatter James Joyce udviklingen af den moderne roman, og væsentlige metoder hertil FORElæsningsrækker og specialkurser 27

er den såkaldte bevidsthedsstrøm og en fascinerende brug af Homers Odyssé. Også den engelske forfatter Virginia Woolf beskriver på fuldendt moderne vis mennesket indefra, og i romanen Mrs Dalloway (1925) skaber hun et uforligneligt portræt af en kvinde, hvis tanker på én gang drejer sig om de daglige og de evige spørgsmål. 1. Oversigt over den litteraturhistoriske udvikling. 2. Fjodor Dostojevskijs Forbrydelse og straf. 3. Joseph Conrads Mørkets hjerte. 4. James Joyces Ulysses og Homers O- dys sé. 5. Virginia Woolfs Mrs Dalloway. Undervisningssted oplyses før kursusstart. 435 kr. FIKTION OG VIRKELIGHED I KIRSTEN HAMMANS OG CHRISTINA HESSELHOLDTS FORFATTERSKABER (specialkursus) Hold 2064: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved museumsmedarbejder, cand.mag. Mette Garfield Mortensen. Mettes liv ændres, da hun pludselig via en dør til et hotelværelse i København får adgang til Den Tredje Verdens nødlidende. Mette er hovedperson i Kirsten Hammanns anmelderroste roman En dråbe i havet. Romanen og Hammanns forfatterskab, der også er kendetegnet ved en sproglig leg og humor, indskriver sig i diskussionen om forholdet mellem fiktion og virkelighed. For hvor går grænserne mellem dem? I Christina Hesselholdts første triologi finder man samme tendens til stilistisk leg og fiktive universer, mens hendes seneste novellesamling Camilla and the Horse også omhandler spørgsmål om, hvordan man får en familie til at fungere. www.fukbh.dk gør det muligt for dig at søge på alle ord og navne i dette program. Søg fx på middelalderen, islam eller Kierkegaard. Så får du straks en liste over de hold, hvor ordet eller navnet forekommer i titel eller beskrivelse. I kurset skal vi se på opfattelsen af forholdet mellem fiktion og virkelighed hos de to forfattere. For i begge forfatterskaber opstår fiktive litterære rum, men samtidig finder man en empati og sans for det kropsligt nære hos Hesselholdt samt en konkret detaljerigdom og humor hos Hammann. Deltagerne bedes købe eller låne: Kirsten Hammann: En dråbe i havet (2008), Vera Winkelvir (1993), Fra smørhullet (2004) og Christina Hesselholdt: Køkkenet, gravkammeret og landskabet (1991), Hovedstolen (1998), Camilla and the Horse (2008). MODERNISMEN I BRITISK LITTERATUR sammenbrud og skabende kraft (forelæsningsrække) Hold 1121: 5 mandage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved lektor, D.Phil. Karsten Klejs Engelberg. I de første årtier af det 20. århundrede oplevede hele den vestlige verden de etablerede værdiers fuldstændige sammenbrud. Første verdenskrig var det tydeligste udtryk for ødelæggelsen af de eksisterende sociale, moralske og politiske strukturer, men ødelæggelsen banede også vejen for en hidtil uset udladning af skabende og intellektuel energi. Her blev grunden lagt til moderne psykologi, moderne etnografi, moderne sociologi og moderne politik, samtidig med at moderne film, nonfigurativ kunst og atonal musik så dagens lys. Forelæsningsrækken diskuterer de betydeligste modernistiske værker og forfattere i britisk litteratur, hvor modernismen skabte nye strukturer og åbnede nye erkendelsesveje i en periode præget af omfattende, selvsikker og energisk udforskning af litteraturens former og muligheder. Forelæsningerne holdes på dansk, mens teksterne vil blive behandlet i deres oprindelige form. 1. Portræt af en periode: Storbritannien i de første tiår af det 20. århundrede. 2. Modernistiske tanker og teorier: ismerne i kunst og litteratur. 3. Fragmenterede fortællinger: E.M.Forster, Ford Madox Ford, Virginia Woolf og James Joyce. 4. Sprog som ritual: W.B. Yeats, Ezra Pound, T.S. Eliot og digterisk form. 28 forelæsningsrækker og specialkurser

5. Uvirkeliggørelsen af skuespillet: fra Oscar Wilde til Samuel Beckett. 435 kr. NEW YORK en kulturhistorisk rejse gennem byens litteratur og film (specialkursus) Hold 2065: 12 fredage 12.15-14 (11/9-4/12) Ved journalist, ph.d. Anne Mette Lundtofte. Gæst: Filminstruktør James Marsh. Med udgangspunkt i klassiske New Yorkromaner og New York-film vil kurset følge byens kulturhistoriske udvikling gennem de sidste 125 år fra de europæiske immigranters ankomst omkring århundredskiftet til 1920 ernes jazz-tid, fra byens økonomiske boom i 1950 erne til dens økonomiske fallit i 1970 erne, og fra byens genopstandelse som verdens kulturcentrum i 1980 erne til dens symbolske fald den 11.september 2001. På kurset vil vi læse uddrag af blandt andre Scott Fitzgerald, Tom Wolfe, Paul Auster og Jonathan Safran Foer og se film af Kazan (On the Waterfront), Scorsese (Taxi Driver) og James Marsh, som vil introducere Man On Wire. En tekstsamling sælges på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). FAUST BURDE VÆRE MUSIKER! om Thomas Manns roman Doktor Faustus (forelæsningsrække) Hold 1122: 5 torsdage 12.15-14 (5/11-3/12) Ved lektor, cand.mag. Niels Bille Hansen. Skal Faust være repræsentant for den tyske sjæl, så burde han være musikalsk; for abstrakt og mystisk, det vil sige musikalsk, er tyskerens forhold til verden. Sådan skriver Thomas Mann i 1945, mens han arbejder på sin sidste store roman, Doktor Faustus (1947), hvori han realiserer en plan, der går helt tilbage til 1898: den syfilitiske kunstner som Faust, der forskriver sig til djævelen mod at få inspiration. Det bliver til beretningen om komponisten Adrian Leverkühn som en parallel til Det tredje Riges opstigning og fald. For som den onde til sidst henter Leverkühn, ender Tysklands pagt med Hitler i bundløs fortvivlelse. Thomas Mann ser en hemmelig forbindelse mellem det tyske sind og det dæmoniske og opfatter musikken som dæmonisk område, den musik, der var så vigtig, ja skæbnesvanger for ham, som menneske og som kunstner. Mit forhold til musikken har altid været et kærlighedsforhold (1954), men ligesom Thomas Mann opfatter musikken selv som tvetydig, var hans egen holdning til den det også. Der vil blive spillet musik med relation til romanen. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 435 kr. 20 ÅR EFTER MURENS FALD tysk litteratur 1989-2009 (forelæsningsrække) Hold 1123: 5 torsdage 19.15-21 (5/11-3/12) Ved postdoc., ph.d. Miriam Gebauer, postdoc., ph.d. Anna Sandberg, adjunkt, ph.d. Moritz Schramm og professor, dr.phil. Per Øhrgaard: Tilrettelæggelse: Postdoc., ph.d. Miriam Gebauer og postdoc., ph.d. Anna Sandberg. I år fejres 20-året for Murens fald. I Tyskland betød denne begivenhed ikke kun, at grænserne mellem Øst og Vest blev åbnet, men også at der blev mulighed for nye perspektiver på fortiden. Hvordan ser det tidligere DDR ud nu for den generation af forfattere, der voksede op her? Hvordan ser det gamle Vesttyskland ud, som også ophørte med at eksistere i 1989? Og hvordan fremstilles Murens fald og Genforeningens historie? Litteraturen giver forskellige svar - fra kritik og satire til solidaritet og nostalgi. Denne nye historiske optik på de tidligere to Tysklande suppleres af en fornyet interesse for anden verdenskrig og Det tredje Rige. Samtidig markerer den 11. september 2001 en nyere historisk dato af global relevans, som tyske forfattere forholder sig til. 1. Introduktion. Murens fald set østfra: Ingo Schulze Simple Storys (1998, Simple Storys, 1999), Adam und Evelyn (2008) og Clemens Meyer Als wir träumten (2006, Dengang vi drømte (2008) (MG). 2. Günter Grass: Roman og dagbog - fra Ein weites Feld (1995, En længere historie, 1997) til dagbogen Unterwegs von FORElæsningsrækker og specialkurser 29

Deutschland nach Deutschland, Tagebuch 1990 (2009) (PØ). 3. Den tyske fortid i litteraturen efter 1989: Bernhard Schlink Der Vorleser (1995, Højtlæseren, 1999) og Julia Franck Die Mittagsfrau (2007, Middagsfruen, 2008) (MS). 4. Den store Wende-roman anno 2008: Uwe Tellkamps Der Turm (2008, Tårnet, 2009) (AS). 5. Litteratur efter den 11. september 2001: Kathrin Röggla really ground zero (2002) og Katharina Hacker Die Habenichtse (2006) (MG). Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 435 kr. TEGNEDE SELVBIOGRAFIER den grafiske roman som personligt udtryk (forelæsningsrække) Hold 1124: 5 torsdage 17.15-19 (5/11-3/12) Ved mag.art. Rikke Platz Cortsen. Grafiske romaner er et begreb, der dækker over tegneserier med voksent indhold, som de senere år er blomstret op i udlandet og på dansk. Kendetegnende for tegneserierne er, at de ikke henvender sig til børn, at de ofte eksperimenterer med form og er meget bevidste om sammenstillingen mellem tekst og billede. Netop denne kombination giver nye muligheder for at iscenesætte sin person i selvbiografien, som er en af de mest populære genrer inden for grafiske romaner. Forelæsningsrækken introducerer til en lang række af selvbiografiske tegneserier, der på forskellig vis understreger et af problemerne med selvbiografi: Hvad er sandheden? Når en fortæller tegner sig selv, kompliceres problemet, og vi bliver som læsere udfordret i vores tilgang til personer, steder og begivenheder. Hensigten med denne introduktion til et overset område af litteraturen er at gøre deltagerne bedre rustede til videre læsning. 1. Introduktion til den grafiske roman og selvbiografien. 2. Repræsentation, kultur og historie: MAUS og Persepolis. 3. Visuel selvfremstilling: Det Store Onde og En dyne af sne. 4. Selvbiografisk reportage: Pyongyang og Palestine. 5. Køn, identitet og tekst: Bedemandens datter, Einsteins Fru og 100 Demons. 435 kr. PROUST, EKELÖF OG KIERKEGAARD sprogets illusioner og troens para dokser (specialkursus) Hold 2067: 12 tirsdage 19.15-21 (8/9-1/12) Ved mag.art. Neal Ashley Conrad. Med udgangspunkt i konkrete tekststeder hos den franske forfatter Marcel Proust (1871-1922), den svenske digter Gunnar Ekelöf (1907-1968) og den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) nærlæser vi dem og pejler os ind på hver deres syn på sproget og deres brug af det. Det vil gøre os i stand til at udtrykke os klarere om sproget, troen og tilværelsens paradokser. Hensigten med kurset er at nå til en nærmere forståelse af de kræfter, der styrer vores liv. Individet er ikke og har ikke bare sig selv. Hver for sig spørger Proust, Ekelöf opg Kierkegaard: Gør vi os egentlig klart, at hver af os lever sammen med vores egen uløste gåde? At sproget, vi bruger, både er en mulighed og en forbandelse, fordi det ofte fører os på vildspor, bort fra os selv. Og hvad tænker vi i forhold til vores egne muligheder, hvis vi antager, at hvert eneste menneske rummer kræfter, der ikke kan komme til syne i det fælles? Der er nye erkendelser at hente fra samspillet mellem tre så stærke og dog så forskellige personligheder som Proust, Ekelöf og Kierkegaard. En tekstsamling sælges på holdet den første undervisningsgang. ENGELSK LITTERATUR tekstlæsning: Contemporary Revisions of Classical Myths and Stories (specialkursus) Hold 2068: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen. Mythical stories are powerful imaginative stories with universal appeal that can be re- 30 forelæsningsrækker og specialkurser

vised and retold from many different perspectives. We shall read and discuss Jeanette Winterson s Weight (2005), a retelling of the Atlas myth and the story of Hercules conflated with the story of Laika, the dog sent out into space in a Russian spaceship, Margaret Atwood s The Penelopiad (2005), with a new perspective on the story of Odysseus (Ulysses) told by patient Penelope with inserted chorus songs by Penelope s twelve maids, Ali Smith s Girl meets boy (2007), a retelling of parts of Ovid s Metamorphoses in a contemporary context, showing fluid boundaries between maleness and femaleness, and David Grossman s Lion Honey (2007), a dramatic retelling of the Old Testament story of Samson with emphasis on Samson as a problematic hero. All four texts contain playful as well as serious elements and make stories we partly know new and exciting. Please buy or borrow the four texts in the attractive Canongate Editions. TYSK LITTERATUR tekstlæsning: Modernismens gennembrud i Tyskland og Østrig omkring 1900 (specialkursus) Hold 2069: 12 onsdage 14.15-16 (9/9-2/12) Ved ekstern lektor, ph.d. Karin Wolgast. Kurset vil gennemgå det moderne gennembrud, sådan som det fandt sted i Tyskland og Østrig omkring 1900. Hovedvægten ligger på skønlitteraturen, hvor vi vil se de mange nye retninger slå igennem i lyrik, prosa og drama. Skønlitteraturen vil blive sat i forhold til tidens nye filosofi (bl.a. Nietzsche), den frembrydende psykoanalyse (Freud) samt til epokens billedkunst, design og arkitektur (Jugendstil/skønvirke og udviklinger frem imod funktionalismen/bauhaus). Der læses litterære tekster af bl.a. Hugo von Hofmannsthal, Thomas Mann, Rainer Maria Rilke og Arthur Schnitzler. Undervisningen foregår på tysk. En tekstsamling sælges på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. FRANSK LITTERATUR tekstlæsning: Émile Zolas roman Thérèse Raquin (specialkursus) Hold 2070: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-16/12) Ved cand.mag. Jeannet Ulrikkeholm. I sin naturalistiske roman Thérèse Raquin (1867) fortæller Zola historien om en ung kvinde, der er ulykkeligt gift med sin fætter. Parret bor hos en tante, og da lejligheden byder sig, tager den unge kvinde sig en elsker. Ægtemanden myrdes bestialsk, og de to elskende må betale en høj pris for deres dyriske begær. I romanen arbejdede Zola videnskabeligt, og hans formål var delvis at afprøve Galens teorier om de fire temperamenter. Da værket udkom, vakte det stor forargelse. I dag er romanen et af de mest læste og kommenterede værker i Zolas store romancyklus Les Rougon-Macquart. Ud over romanen læses der korte noveller og essays, hvor Zola fortæller om formålet med den naturalistiske fortælling. Gennemgangen foregår på fransk, og der bliver mulighed for at tale fransk efter lyst og evne. Deltagerne bedes købe eller låne: Émile Zola: Thérèse Raquin (Flammarion, 2008). Desuden sælges en tekstsamling på holdet den første undervisningsgang. ITALIENSK LITTERATUR tekstlæsning: Primo Levi og glæden ved livet (specialkursus) Hold 2071: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved ekstern lektor, cand.mag. & ph.d. Ole Jorn. 30 år efter beretningen Hvis dette er et menneske (1947) om kz-lejren og tvangsarbejde ønskede forfatteren Primo Levi at fortælle om det fag, der reddede ham, gav ham livserfaring og mening. Det er lidt mit første egentlige værk: da jeg skrev de andre bøger, havde jeg en anden profession, jeg var kemiker. Men for halvandet år siden begyndte jeg udelukkende at skrive. La chiave a stella er mit første professionelle værk, så... sagde eks-kemikeren Primo Levi (1919-1987), da han præsenterede bogen i 1978. FORElæsningsrækker og specialkurser 31

La chiave a stella fortæller om montøren Libertino Faussone, der rejser rundt i verden med sin skiftenøgle og bygger kraner, broer, borerigger - og om glæden ved arbejdet, det nærmeste man kommer jordisk lykke, mener Levi. Ind i mellem de 13 historier læser vi digte fra Jan Hupfeldt Nielsens Italiensk lyrikantologi 1200-2000. Gennemgangen vil foregå på italiensk, og der bliver mulighed for at tale italiensk efter lyst og evne. Deltagerne bedes købe eller låne: Primo Levi: La chiave a stella (Einaudi, 2006) og Jan Hupfeldt Nielsen: Italiensk lyrikantologi 1200-2000 (Gyldendal, 2004). SPANSK LITTERATUR tekstlæsning: Vargas Llosas roman La fiesta del chivo (specialkursus) Hold 2072: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved ph.d. Nieves Hernández-Flores. Romanen La fiesta del chivo (2000) er et af de vigtigste værker i den peruvianske forfatter Mario Vargas Llosas forfatterskab. Fortællingen begynder i den Dominikanske Republik i 1960 erne, da diktatoren Trujillo (en historisk eksisterende person) blev myrdet. Denne episode giver forfatteren anledning til at reflektere over temaer som magt, korruption, de sociale hierarkier eller dannelsen af historien ved hjælp af såvel den individuelle som den kollektive erindring. Vargas Llosa blander virkelighed og fiktion ved hjælp af en mesterlig beherskelse af sproget og af moderne litterær teknik. Diskussionerne vil dreje sig om såvel litterære som kulturelle og sociale temaer i tilknytning til denne roman. Gennemgangen vil foregå på spansk, og der bliver mulighed for at tale spansk efter lyst og evne. Deltagerne bedes købe eller låne: Mario Vargas Llosa: La fiesta del chivo (Punto de Lectura S.L.). TRE PREMIERER PÅ DET KONGELIGE TEATER (forelæsningsrække) Hold 1125: 6 onsdage 12.15-14 (23/9-2/12) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa. Gæster: Instruktør Christoffer Berdal, skuespiller Søren Sætter Lassen og instruktør Jan Maagaard. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Det Kongelige Teater. Det Kongelige Teater opfører i efterårssæsonen to af verdenslitteraturens ubestridte klassikere: Shakespeares kongedrama Richard III og Henrik Ibsens Bygmester Solness. De efterfølges af den amerikanske nobelpristager Eugene O Neills skuespil Alverdens rigdomme (More Stately Mansions). Det er store skuespil, som handler om mænd og magt, om magtens pris og, hos Ibsen og O Neill, også om den kvindelige magts skjulte veje. Shakespeares Richard den III myrder sin broder og når samfundets top gennem karismatisk kynisme og rå magt. Ibsens Solness mister kone og børn, samtidig med at hans professionelle kreativitet blomstrer, men han indhentes til sidst af et ungt kvindeligt magtmenneske. Hos O Neill synes det, som om mandens største kamp består i at holde sig fri af moderens og hustruens altopslugende, konkurrerende krav på ham. Hvert af de tre skuespil bliver emnet for to forelæsninger: den første handler om skuespilteksten, den anden om den fortolkning, der ligger bag opsætningen. Billetter kan med fordel købes til forpremiererne. 1. Richard III teksten (BH). 2. Richard III skuespillerens arbejde (SSL). 3. Bygmester Solness teksten (BH). 4. Bygmester Solness instruktørens fortolkning (CB). 5. Alverdens rigdomme teksten (BH). 6. Alverdens rigdomme instruktørens fortolkning (JM). Skuespilhuset, Portscenen (de 4 første gange) og Skuespilhuset, Lille Scene (de 2 sidste gange) 610 kr. Mandag den 4. januar starter indtegningen til forårsprogrammet 2010. 32 forelæsningsrækker og specialkurser

TEATERLEDELSE OG PUBLIKUM S- SUCCES hvordan skabes uforglemmelige forestillinger? (specialkursus) Hold 2073: 12 tirsdage 14.15-16 (8/9-8/12) Ved dramaturg, cand.mag. Alice Bryrup Heje. Gæster: Teaterchef Erik Jacobsen, Det Kongelige Teater, og teaterdirektør Pelle Koppel, Teater-V. Først forelæses om teaterlederens rolle historisk set. Oprindelig udnævntes én leder, eller der var én leder, der grundlagde et teater og fik dannet et ensemble, mens det i 1970 erne blev almindeligt med en kollektiv ledelse i gruppeteatret. I dag diskuterer man, om den bedste teaterledelse skal være tvedelt eller måske deles af endnu flere, og uddannelse af teaterledere er blevet indført på Statens Teaterskole og på Efteruddannelsescentret i Odsherred. Dernæst gøres der rede for teaterledelsens arbejde med repertoireplanlægning og besætningen af rollerne i små og store teatre, og ledelsens resultater studeres i følgende aktuelle forestillinger: Fremtidens historie (Skuespilhuset, Portscenen), Richard III (Skuespilhuset, Store Scene), Carmen (Operaen), Napoli (Kgl. Gamle Scene), Come Together (Gasværket), PPP (Mammutteatret), Gidsler (Teater-V), Træt af kunst (Teater Får302), H3K (Teater Republique), Eliten (Teater Grob), Den luft andre indånder (Teatret ved Sorte Hest), Under isen (Holland House på Café Teatret), Emigranterne (Edison) og Et Dukkehjem (Folketeatret). Forbehold for ændringer. 875 kr. FILM MELLEM DRØM OG VIRKELIGHED (forelæsningsrække) Hold 1126: 5 mandage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved cand.mag. Susanne Fabricius, lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, cand.mag. Peter Skovfoged Laursen, cand.mag. Jan Mouritzen og cand.phil. Annette Wernblad. Tilrettelæggelse: Cand.mag. Peter Skovfoged Laursen. Forelæsningsrækken præsenterer fem filmværker, der arbejder i spændingsfeltet mellem drøm og virkelighed. I klassikeren Der letzte Mann (1924) beskriver F.W. Murnau med sit flydende kamera et liv, der leves i uvirkelighed. Kandidaten fra Manchuriet (1962) af John Frankenheimer er en politisk thriller præget af forestillingen om, at man gennem hjernevask kombineret med hypnose kan gøre en krigshelt til attentatmand. I Luis Buñuels erotiske mesterværk Dagens skønhed (1967) sammensmeltes den ydre og den indre virkelighed, da en kvinde udlever sine grænseoverskridende masochistiske fan tasier. Spejlet (1975) af Andrei Tarkovskij er en forunderlig erindringsmosaik, hvor en mands barndomsminder spejler sig i det 20. århundredes russiske historie. David Lynchs Twin Peaks (1990-1991) er et af de største sammenhængende mytologiske værker, der blev skabt i det 20. århundrede. Vi vil bevæge os ind i dette enestående univers og gennemgå strukturer, temaer, personer og symboler. 1. Der letzte Mann (SF). 2. Kandidaten fra Manchuriet (KF). 3. Dagens skønhed (JM). 4. Spejlet (PSL). 5. Twin Peaks (AW). 435 kr. SKANDINAVISKE KRIMINALFILM (specialkursus) Hold 2074: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved cand.mag. Jan Mouritzen. Mænd der hader kvinder er den seneste i rækken af velproducerede skandinaviske kriminalfilm, der typisk baserer sig på lige så sindrigt konstruerede og spændingsmættede romanforlæg. På kurset skal vi indkredse og diskutere den særlige skandinaviske krimitradition, som den gennem tiden er udfoldet i litteraturen og især på filmlærredet. Hvis læreren bliver syg på undervisningsdagen, mailer vi til deltagerne. Har vi din e-mailadresse privat og på jobbet? Alternativt ringer vi dig op. Husk at give os nummeret til din mobiltelefon og din jobtelefon! FORElæsningsrækker og specialkurser 33

I forløbet skal vi analysere de danske kriminalfilm Mordets melodi, Døden kommer til middag, Tænk på et tal, Kun sandheden og 19 røde roser. Den udpræget samfundskritiske svenske form repræsenteres ved Sjöwahl & Wahlöö-filmen Manden på taget og af nyere filmatiseringer af Liza Marklunds og Camilla Läckbergs femikrimier. En tekstsamling sælges på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). TIBET PÅ FILM myte og virkelighed (specialkursus) Hold 2075: 1 lør-søndag 10-16 (14/11-15/11) Ved cand.phil. Jeannie Andersen. Hollywoodmyten om Shangrila og de romantiske og mytiske forestillinger om Tibet blev grundlagt med James Hiltons roman Tabte Horisonter (og Frank Capras filmatisering af denne) og i Jean-Jacques Annuauds film Syv år i Tibet, Martin Scorseses Kundun og Bertoluccis Lille Buddha videreføres denne mytologi. Disse nostalgiske skønmalerier af tibetansk kultur udfordres nu af tibetanere i eksil, der forsøger at skildre deres egen virkelighed gennem fiktionsfilm som Pema Dhondups We are no monks, Ritu Sarins og Tenzing Sonams Dreaming Lhasa, Sonam Wangdues Metse og Tashi Wangchuk og Tsultrim Dorjees Phun Anu Thanu - to brødre i eksil. I Milarepa fortolker den debuterende instruktør, lamaen Neten Chokling, myterne omkring en af Tibets store skikkelser. I kinesiske film som Lu Chans Kekexili: Mountain Patrol mytologiseres tibetanere ligeledes og fremstilles som ædle vilde. Den første film i Kina, skrevet, instrueret og spillet af tibetanere, Wanma-caidans Silent Holy Stones, forsøger at give et mere realistisk billede af livet på det tibetanske plateau. Tekstmateriale udleveres på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. Alle lokaleændringer i forhold til det trykte katalog kan findes på vores hjemmeside www.fukbh.dk LOS ANGELES I FILM OG VIRKELIGHED et moderne Babylon (specialkursus) Hold 2076: 12 mandage 17.15-19 (7/9-7/12) Ved cand.mag. Jesper Rasmussen. Alle kender billeder af Los Angeles. Som en af de mest brugte lokaliteter i filmhistorien er byen en reference for vores forestillinger om den vestlige civilisations ekspansion og fremtid, velstand, armod, undergang og kriminalitet. Som både utopi og dystopi optræder byen som yndlings- og hadeobjekt i kulturteoretikeres karakteristik af det postmoderne samfund. Los Angeles er slet ingen by, hævdes det. Den bygger på drømmen om uendelig ekspansion og individuel rigdom, som en gigantisk forstad, der er afhængig af konstant økonomisk fremskridt for at skubbe historien bag sig. Under dens skinnende facade lurer både social og økologisk katastrofe. Efter en kort introduktion til Los Angeles historie skal vi gennem konkrete eksempler undersøge, hvordan byen er repræsenteret i filmisk og litterær fiktion (krimier, boosterlitteratur, science fiction, katastrofefilm, komedier), i kulturteori og arkitektur. Kan repræsentation og virkelighed adskilles i dette moderne Babylon? Er byen vores egen fremtid eller et spejl for den vestlige civilisations drømme og mareridt? (ved metrostation Islands Brygge). KOMMER MIDDELALDERENS MUSIK OS VED? (specialkursus) Hold 2077: 8 torsdage 17.15-19 (10/9-5/11) Ved lektor, cand.mag. Bent Olsen. Middelalderens musik optager ikke meget plads i vore dages repertoire. Men det er egentlig en skam. Den musik, der umiddelbart kan synes fremmedartet og mærkelig, vinder betydeligt ved nærmere bekendtskab, især når man sætter sig ind i, hvorfor den lyder underlig i vores ører. Det kan være svært at skelne mellem den gode, den dårlige og den dødkedelige middelaldermusik. Det er ikke bare, fordi den er gammel, men også fordi den er blevet til på baggrund af funktionelle hensyn, tankegange og samfundsmæssige forhold, som 34 forelæsningsrækker og specialkurser

det kan være vanskeligt, men også interessant at sætte sig ind i. I kurset skal vi bl.a. se nærmere på den gregorianske sang, der blev betragtet som farlig af kirkefaderen Augustin, på verdens første kvindelige komponist Hildegard von Bingen og hendes betydning for moderne sakralpop, på tilblivelsen af den vesteuropæiske specialitet: flerstemmig musik, på verdens første musical, Le jeu de Robin et Marion, og på den middelalderlige avantgardekomponist Guillaume Machaut. Tekstmateriale udleveres på holdet. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). 550 kr. MØD MUSIKKEN Sjællands Symfoniorkesters koncerter (forelæsningsrække) Hold 1127: 10 mandage 17.15-19 (21/9-19/4) Ved lektor, ph.d. Michael Fjeldsøe, organist, cand.mag. Michael Garnæs og organist, cand.mag. & ph.d. Eva Maria Jensen. Gæst: Komponisten Jesper Koch. Tilrettelæggelse: Organist, cand.mag. & ph.d. Eva Maria Jensen. I samarbejde med Sjællands Symfoniorkester arrangeres en række forelæsninger i tilknytning til orkestrets koncerter i sæsonen 2009/2010. Værker fra koncertprogrammet vil blive gennemgået. 21/9 Nielsen: Symfoni nr. 5 (MF). 28/9 Tjajkovskij: Rokokovariationer og Francesca da Rimini. Sibelius: Lemminkäinens Hjemfart (MG). 9/11 Saint-Saëns: Dance Macabre. Liszt: Totentanz. Berlioz: Symphonie Fantastique (EMJ). 16/11 Schubert: Winterreise (orkesterversion) (EMJ). 23/11 Mahler: Adagio fra symfoni nr. 10. Schnittke: Seid Nüchtern und Wachet (MG). 1/2 Nielsen: Violinkoncert. Beethoven: Symfoni nr. 3 (MF). 1/3 Bruckner: Symfoni nr. 5 (MG). 8/3 Beethoven: Klaverkoncert nr. 3. Mendelssohn: uddrag fra Skærsommernatsdrøm (MF). 22/3 Jesper Koch: Puslingelandet (uropførelse). Prokofjev: Romeo og Julie (MG og JK). 19/4 Sjostakovitj: Violinkoncert nr. 2 (MF). Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). 915 kr. GLEMMER DU, SÅ HUSKER JEG dansk populærmusik fra 1945 og frem (forelæsningsrække) Hold 1128: 5 torsdage 17.15-19 (5/11-3/12) Ved projektforsker, cand.theol. & ph.d. Henrik Smith-Sivertsen. Populærmusikken har haft stor betydning i det danske kulturliv op gennem anden halvdel af det 20. århundrede. Med udgangspunkt i den danske populærmusiks historie kan man portrættere et Danmark i forandring. Perioden efter 1945 er på alle kulturelle områder præget af en stigende indflydelse fra angloamerikansk side, ikke mindst på det musikalske felt. Her har den engelsksprogede rock- og popmusik i stigende grad været dominerende, men der har også eksisteret andre populærmusiktraditioner, som vidner om, at Danmark er et europæisk land med eget sprog og dybe såvel danske som tyske og svenske rødder. Det er en af hovedpointerne i forelæsningsrækken, at man ikke kan forstå populærmusikkens historie i Danmark uden også at forholde sig til fx den schlagertradion, som i dag sammenfattes i begrebet dansktopmusik. Vi skal således høre om såvel Elvis, Beatles, Stones, Dylan, Bowie, Peter Belli, Steppeulvene, Gasolin, D.V. Jørgensen og Nephew som Sven-Ingvars, Freddy Breck, ABBA, Axel Schiøtz, Gustav Winckler, Johnny Reimar, Birthe Kjær, Shu-Bi-Dua, Jodle Birge og Kandis. 1. Hvordan skrives dansk populærmusikhistorie? Introduktion af et fagfelt. 2. Musik, medier og teknologi 3. Rockens danmarkshistorie. 4. Schlagermusikkens danmarkshistorie. 5. Kultur og kanon. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). 435 kr. Husk at medbringe dit tilmeldingsbevis til undervisningen hver gang. FORElæsningsrækker og specialkurser 35

UDSTILLING, FORMIDLING OG OPLEVELSE AF KUNST (forelæsningsrække) Hold 1129: 6 tirsdage 19.15-21 (3/11-8/12) Ved cand.mag. Anne Gregersen, stud.mag. art., MA Anne-Christine Løventoft-Jessen og ph.d. Jesper Rasmussen. Tilrettelæggelse: Cand.mag. Anne Gregersen. Som besøgende på en kunstudstilling er vi vant til at opleve kunstværkerne, mens måden, værkerne er udstillet på, sjældent er genstand for større opmærksomhed. Forelæsningsrækken vil handle om alt det, vi har vænnet os til udgør den naturlige og neutrale ramme omkring kunst: De monumentale tempellignende museer, de store soloudstillinger, hvor en kunstners oeuvre iscenesættes af en ukendt afsender, og de hvide rum, hvor værkerne betragtes i stilhed. Hvorfra udspringer nutidens forestillinger og normer vedrørende fremvisningen af kunst, og hvordan udstiller man kunst på de danske kunstmuseer i dag? Gennem konkrete udstillingsanalyser vil det blive klargjort i hvor høj grad måden, kunst udstilles på, er bestemmende for vores oplevelse af den. Det anbefales, at deltagerne på egen hånd ser følgende udstillinger: Nicolai Abildgaard: Krop og tradition på Statens Museum for Kunst (åbner den 29. august), Louisiana Contemporary XL på Louisiana (åbner den 5. september). 1. Introduktion til udstillingsteori og -analyse (AG). 2. Kunstmuseet - en guldalderopfindelse (AL-J). 3. Udstillingsanalyse - Nicolai Abildgaard: Krop og tradition (AL-J). 4. Det kunstspecifikke museum J.F. Willumsens Museum. Forelæsningen finder sted på museet. Deltagerne betaler transportudgifterne og entréen (30 kr.) (AG). 5.-6. Oplevelsesøkonomi og begivenhedskultur i museets udstilling af samtidskunst (JR). 525 kr. Oplys altid privat telefonnummer ved tilmelding NICOLAI ABILDGAARD kroppen i oprør (forelæsningsrække) Hold 1130: 5 onsdage 17.15-19 (23/9-28/10) Ved forfatter, mag.art. Charlotte Christensen, museumsinspektør, ph.d. Henrik Holm, direktør, dr.phil. Patrick Kragelund og overinspektør, dr.phil. Kasper Monrad. Tilrettelæggelse: Lektor, mag.art. Søren Kaspersen. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Statens Museum for Kunst. I efteråret 2009 viser Statens Museum for Kunst en stor retrospektiv udstilling (åbner 29. august) om kunstneren Nicolai Abildgaard i forbindelse med 200-året for hans død. Abildgaard hører til det første kuld af danske kunstnere, der kan hævde sig internationalt, og han kan som mangeårig professor ved og direktør for Det Kongelige Danske Kunstakademi også med nogen ret betegnes som den danske malerkunsts fader. Han var et barn af oplysningstiden, internationalt dannet, og dyrkede som to sider af samme krop både fornuften og de stærke følelser og lidenskaber. I forelæsningsrækken indføres i udstillingen og i Abildgaards kunst, spændt ud mellem det nationale og internationale, mellem det offentlige og private. Abildgaard er en eksponent for det nye borgerlige livssyn og dets forskellige dannelsesidealer, viser kroppen i dens nye både rammesprængende og udsatte positioner. 1. 23/9 Abildgaard og hans europæiske samtid (CC). 2. 30/9 Abildgaard og hans kunst fra heroisk stræben til erotisk leg (KM). 3. 7/10 Filoktet (HH). 4. 21/10 Den kgl. historiemaler og den franske revolution (PK). 5. 28/10 Abildgaards privatliv og hans kunst (KM). Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, Biografsalen. 435 kr. Deltager du i kurser på 7 eller 12 dobbelttimer, kan du få et præsensbevis efter semestrets afslutning. Du skal være til stede mindst 75% af timerne. Præsensbeviset er gratis. 36 forelæsningsrækker og specialkurser

NATURE STRIKES BACK relationen menneske-natur gennem tiden (forelæsningsrække) Hold 1131: 5 onsdage 17.15-19 (4/11-2/12) Ved museumsinspektør, ph.d. Henrik Holm, lektor, ph.d. Aksel Haaning, museumsinspektør, seniorforsker, mag.art. Hanne Kolind Poulsen, professor Minik Thorleif Rosing og lektor, mag.art. Marie Louise Svane. Tilrettelæggelse: Lektor, mag. art. Søren Kaspersen. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Statens Museum for Kunst. I forbindelse med klimatopmødet i København dette efterår har Statens Museum for Kunst iscenesat en udstilling med titlen Nature strikes back : en visuel historie om menneskets forhold til naturen gennem tiderne i den vestlige kultur. Udstillingen vil behandle temaer som udnyttelsen af naturen, menneske og natur, naturen som system, landskabet og syndfloder, dommedag, helvede. Forelæsningsrækken giver en introduktion til udstillingen og uddyber spørgsmålet om menneskets forhold til og forståelse af naturen gennem nogle nedslag fra genopdagelsen af naturen i middelalderen over det symbiotiske, men også problematiske, forhold mellem den indre og ydre natur i romantikken til moderne tids nye indsigter i naturen og dens orden. Forelæsningerne spænder således over kunstnerisk-litterære, filosofiske og naturvidenskabelige tilgange til naturen. 1. Indføring i udstillingen (HKP og HH). 2. Naturen i middelalderens filosofi og litteratur (AH). 3. Den skabende natur og det katastrofiske om den romantiske naturvision i litteratur og kunst (MLS). 4. Naturens orden om Asger Jorn, Niels Bohr og andre (HH). 5. Menneskets rolle i naturen en manglende erkendelse (MTR). Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, Biografsalen. 435 kr. Søg og find! Har du kun mulighed for at gå til undervisning fx torsdage kl. 19.15? Så finder søgefunktionen på www.fukbh.dk hurtigt alle de hold, du kan vælge imellem. ERINDRING, KROP OG DØD HOS CHRISTIAN LEMMERZ (forelæsningsrække) Hold 1132: 5 torsdage 17.15-19 (5/11-3/12) Ved studielektor, mag.art. Ann Lumbye Sørensen. Billedkunstneren Christian Lemmerz (f. 1959) har siden midten af 1980 erne gang på gang overrasket og provokeret med sin kunst, som det fx skete, da han i 1994 udstillede sammensyede grisekroppe på Esbjerg Kunstmuseum. Han udfordrer gængse konventioner og tabubelagte emner. Den kunstneriske spændvidde er stor, og uanset form eller medie er den røde tråd en provokerende konfrontation ikke for konfrontationens egen skyld men for at appellere til betragterens erfaring, erindring og eftertanke. Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen af Ann Lumbye Sørensen: Memento erindring, krop, død hos Christian Lemmerz (udkommer på Informations Forlag primo september). Deltagerne har mulighed for at købe bogen på holdet til særpris 199 kr. 1. Kulturpessimisme og eufori 1980 ernes dilemma. 2. Vi har ikke noget at sige, men.. performance og margarineskulpturer. 3. Gips, affald, arme og ben virkelighedsbilleder. 4. Kroppen under huden er kød og blod. 5. Marmorskulpturer om skønhed og forfald. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 435 kr. FOTOHISTORISK FORSKNING detektiviske nedslag i billedsamlingen på Det Kongelige Bibliotek (forelæsningsrække) Hold 1133: 5 onsdage 19-21.30 (2/9-4/11) Ved museumsleder, ph.d. Mette Kia Krabbe Meyer, adjunkt, ph.d. Mette Mortensen, lektor, ph.d. Dag Petersson, lektor, ph.d. Mette Sandbye og kunst- og fotohistoriker, ph.d. Louise Wolthers. Tilrettelæggelse: Forskningsbibliotekar, cand.scient. Henrik Dupont og cand.mag. Anja Tollan. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek. FORElæsningsrækker og specialkurser 37

I forelæsningsrækken præsenterer forskere fra Nordisk Fotografisk Forskningsnetværk i samarbejde med Kort- og Billedafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, kulturhistorisk og tværæstetisk forskning i det fotografiske medie. Det sker i dialog med en række indbudte gæster: Professor Hans Bonde, fotograf og billedkunstner Charlotte Haslund-Christensen, forfatter og fotograf Jacob Holdt, redaktør Lasse Jensen (Mennesker og Medier, P1) og forfatter og journalist Pia Fris Laneth. Der stilles skarpt på fotografiets rolle i konstruktionen af identitet, billedæstetik, familiebilleder, krigsscenarier og nationale fortællinger i det 20. og 21. århundrede. Hvordan medvirker dialog mellem samtidens fotografer, journalister, forfattere og forskere til gensidig fornyelse af forskningsmetodik, historieforståelse, æstetisk analyse, narrative strategier og kunstnerisk praksis? Efter forelæsningerne tilbydes rundvisning i Billedsamlingen på Det Kongelige Bibliotek. Iklædt hvide handsker fører Kort- og Billedafdelingens medarbejdere an i en detektivisk jagt på fotografiske klenodier som familiealbum, stereoskopier, portrætter og nyerhvervelser. Læs mere på www.kb.dk/da/kb/nb/kob/ forelaesningsraekke09html 1. 2/9 For sundt til at være sandt kropsdyrkelsen i mellemkrigstidens fotografi (MKKM og HB). 2. 23/9 Familiefotografi mellem det personlige og det kollektive (MS og PFL). 3. 7/10 Jacob A. Riis og det sociale dokumentarfotografi historiske kendsgerninger og nutidig praksis (DP og JH). 4. 21/10 Krigen på billeder i internettets tidsalder (MM og LJ). 5. 4/11 Det etnografiske kamera (LW og CH-C). Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant, Center for Kort og Billeder, læsesalen. 610 kr. SKATTE om Rosenborg Slots arkitektur og samling (forelæsningsrække) Hold 1134: 6 onsdage 17.15-19 (30/9-11/11) Ved fhv. museumsdirektør, mag.art. Mogens Bencard, museumsinspektør, cand.mag. Jørgen Hein, kunsthistoriker, mag.art. Preben Mellbye Hansen, tekstilkonservator, cand.scient.pol. Katia Johansen; museumsinspektør, cand.arc. Peter Kristiansen og museumsdirektør, cand.art. Niels-Knud Liebgott. Tilrettelæggelse: Museumsdirektør, cand.mag. Jørgen Hein og museumsdirektør, cand. art. Niels-Knud Liebgott. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Museum Tusculanum Forlag og Rosenborg Slot. Rosenborg Slot i København rummer en af Europas fornemste skatkammersamlinger med et væld af kronregalier, juveler, våben, kunsthåndværk i bjergkrystal, halvædelsten, elfenben og narhvaltand. Om disse samlinger har Jørgen Hein netop udgivet 3-bindsværket The Treasure Collection at Rosenborg Castle. Det knap syv kg tunge pragtværkværk rummer en introduktion til og historisk ramme for slottets samlinger og desuden komplette, gennemillustrerede og udførligt beskrevne kataloger over inventarierne. Et udvalg af Danmarks bedste Rosenborgeksperter vil på denne baggrund give et grundigt indblik i de enestående samlinger og i mange af de øvrige spændende historier, der knytter sig til slottet, bl.a. om kongedragter og dronningekjoler samt historien bag slottets smukke arkitektur. Forelæsningsrækken afsluttes med en omvisning på Rosenborg Slot ved slottets direktør, Niels- Knud Liebgott. 1. Historien om byggeriet af Rosenborg (PK). 2. Skatkammersamlingen på Rosenborg, regalier, kostbarheder og arvestykker (JH). 3. De danske kronjuveler (PMH). 4. Kunst af rav og elfenben (MB). 5. Kongedragter og dronningekjoler (KJ). 6. Omvisning på Rosenborg (NKL). 610 kr. ARKITEKTUR OG ÆSTETIK I EN MILJØBEVIDST TID (forelæsningsrække) Hold 1135: 5 tirsdage 17.15-19 (3/11-1/12) Ved professor, landskabsarkitekt MAA, ph.d. Ellen Marie Braae, lektor, arkitekt MAA Frans Drewniak, cand.scient.soc. Martin Fluri, lektor, cand.arch. & ph.d. 38 forelæsningsrækker og specialkurser

Lotte Marianne Bjerregaard Jensen, arkitekt MAA Alex H. Lee, professor, billedkunstner og forfatter Morten Skriver og arkitekt MAA, MMD Henning Thomsen. Tilrettelæggelse: Lektor, arkitekt MAA Frans Drewniak. Ved indgangen til det nye årtusinde har miljø- og klimaproblemerne nået et sådant omfang, at vi må revurdere vores levevis. Hvilken betydning får det for måden, vi fremover vil udforme vores byer og bygninger på? I forelæsningsrækken fortælles først om økologiens historie og de etiske spørgsmål i kølvandet på de globale ødelæggelser. Der redegøres for nye bevægelser som Vugge til vugge, der opstiller en vision for, hvordan mennesket igen kan komme i balance med naturens kredsløb. Dernæst belyses betydningen for forvaltningen af landskabet diskuteret i sammenhæng med strategier for bæredygtige byer. Desuden gennemgås metoder for design af bygninger, der tager udgangspunkt i energi og miljø. Og der vises nyere bæredygtig arkitektur fra bl.a. Mellemeuropa og Japan. Endelig skal vi se på visionerne fra studenterkonkurrencen Sustainable Living, hvor de kommende arkitekter giver deres bud på morgendagens bæredygtige løsninger. 1. Økologiens historie og etik (MS og MF). 2. By og landskab (EB og HT). 3. Klima og arkitektur (LMBJ og FD). 4. Arkitektoniske strategier (FD og AHL). 5. Sustainable living de kommende arkitekters svar på udfordringerne (FD). 435 kr. NUTIDSKUNST I KØBENHAVN gallerivandringer (forelæsningsrække) Hold 1136: 5 fredage 12-13.45 (25/9-20/11) Hold 1137: 5 fredage 15-16.45 (25/9-20/11) Hold 1138: 5 lørdage 12-13.45 (26/9-21/11) Ved kunsthistoriker Gudrun Einarson. København har et blomstrende galleriliv med mange anerkendte gallerier. I forelæsningsrækken fortælles om de udstillede værker. Trådene trækkes til kunsthistorien både i teori og praksis. Hvad vil det sige at drive et galleri? Hvordan udvælges de forskellige kunstnere, hvem sætter prisen, og hvordan sikrer man sig kvalitet, hvis man vil erhverve god kunst? 1. 25/9 og 26/9 Fra Nikolajgade til Gråbrødretorv: Kunstbiblioteket samt gallerierne Jules Julian, Backyard, Weinberger og C7. Mødested: Nikolajgade 22. 2. 9/10 og 10/10 Malmö: Gallerierne GKM, Thomas Wallner, Rönnquist & Rönnquist, Persson samt Form & Design. Mødested: Galleri GKM, Stora Nygatan 30 (3-4 minutters gang mod øst fra Gustav Adolftorg). Deltagerne afholder transportudgifterne. 3. 23/10 og 24/10 Flæsketorvet: Gallerierne Hans Alf, DASK, Bo Bjerggaard, V1 samt Karrière Bar. Mødested: Flæsketorvet 26-28. 4. 6/11 og 7/11 Bredgade/Kgs.Nytorv: Gallerierne Martin Asbæk, Mogadishni, Larmgalleri, Peter Lau Photo samt Nakke Hage. Mødested: Bredgade 23. 5. 20/11 og 21/11 Omkring Frue Plads: Gallerierne Krebsen, North, We Love Asbæk, Paludans Bogcafé samt Tom Christoffersen. Mødested: Studiestræde 17 (gården). 650 kr. MAGTENS Ø bygninger på Slotsholmen (forelæsningsrække) Hold 1139: 5 tirsdage 16-17.30 (1/9-29/9) Hold 1140: 5 onsdage 16-17.30 (2/9-30/9) Ved tidl. kulturminister, cand.polyt. Jytte Hilden. I Danmark ligger den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt på Slotsholmen. Magten repræsenteret ved enten bispen, kongen eller demokratiet har altid haft viden, museer, kirke, militær og økonomi inden for rækkevidde. Forelæsningsrækken afholdes som vandringer på Slotsholmen, hvor vi skal se og høre om magtens huse. Mødested hver gang: Det Kongelige Bibliotek, Diamanten. Entréudgifterne til Hofteatret og Thorvaldsens Museum afholdes af deltagerne. 1. Rundt på Slotsholmen. 2. Det Kongelige Bibliotek med Diamanten ved havnefronten. 3. Christiansborg med Folketinget. FORElæsningsrækker og specialkurser 39

4. Hofteatret i Teatermuseet. 5. Thorvaldsens Museum. 550 kr. DANSK DESIGN OG KUNSTHÅND- VÆRK I DET 20. OG 21. ÅRHUNDREDE (specialkursus) Hold 2078: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved mag.art. & ph.d. Niels Marup. Gennem de sidste 100 år har dansk design været med til at give både de private og de offentlige rum en særlig identitet. Genstandene omkring os er blevet formgivet af en række originale danske designere i dialog med den internationale stiludvikling. Møbler, lamper, service og grafisk design har fået form og betydning gennem deres spredning i det danske samfund. Omkring år 1900 er avantgarden inden for dansk design præget af art nouveau; men historismens lån af stilelementer præger længe udviklingen til trods for, at funktionalismen begynder sin kritiske og innovative udvikling i 1920 erne. I midten af århundredet udvikler det danske design sine kerneværdier i et både enkelt og elegant formsprog samt en social forpligtelse. Kurset giver et overblik over dansk design og analyserer og perspektiverer i forhold til den internationale udvikling. Følgende navne inddrages: Georg Jensen, Kaare Klint, Jacob Bang, Poul Henningsen, Axel Salto, Arne Jacobsen, Hans Wegner, Poul Kjærholm, Finn Juhl, Verner Panton, Børge Mogensen, Nanna Ditzel, Jacob Jensen og Louise Campbell m.fl. Besøg på Kunstindustrimuseet indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. (ved metrostation Islands Brygge). HVAD RUMMER VERDENSRUMMET? (forelæsningsrække) Hold 1141: 5 tirsdage 17.15-19 (3/11-1/12) Ved civilastronom, mag.scient. Hans Jørn Fogh Olsen. Forelæsningsrækken vil give en grundlæggende indføring i systematikken i, hvad man ser på himlen. Himmellegemerne vil blive omtalt, og til sidst inddrages kosmologien, som også medtager det, man ikke kan observere eller kun vanskeligt kan få oplysninger om. 1. Orientering om Verdensrummet. 2. Solsystemets bevægelser, især Sol og Måne og de fem andre klassiske himmellegemer. 3. Stjernerne og stjernehimlen. 4. Mælkevejen og andre galakser. 5. Big Bang og kosmologi. Rockefellerkomplekset, Juliane Mariesvej 30, auditoriet. 435 kr. PLANETEN JORDEN (forelæsningsrække) Hold 1142: 5 mandage 19.15-21 (7/9-30/11) Ved lektor, Ph.D. Martin Bizarro, ph.d.- studerende, BSc Rasmus Handberg, lektor, lic.scient. Bo Holm Jacobsen, lektor, dr. scient. Klaus Mosegaard og professor Nils Olsen. Tilrettelæggelse: Civilastronom, mag.scient. Hans Jørn Fogh Olsen. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med Astronomisk Selskab og Tycho Brahe Planetarium. Ud fra, hvad vi ved i dag, er Jorden stadig et unikt objekt i Universet. Selv om vi kender op mod 350 planeter i kredsløb om andre stjerner, er der endnu ikke fundet planeter, der helt minder om Jorden. Det vil dog muligvis ændre sig med den nyopsendte Keplersatellit, som skal lede efter jordlignende planeter omkring andre stjerner. Men hvor godt kender vi egentligt vores egen planet? I forelæsningsrækken skal vi høre om planeten Jorden og dens drabant, Månen, og Kepler-satellittens jagt på andre jordkloder. 1. 7/9 Stardust to planets: asteroidal and planetary accretion and differentiation in the young solar system (på engelsk) (MB). 2. 28/9 Den urolige planet og dens lyde (BHJ). 3. 19/10 Når Månen skælver (KM). 4. 9/11 Udforskning af Jordens magnetfelt - fra Ørsted til Swarm (NO). 5. 30/11 Kepler-satellitten og jagten på Jordens tvilling (RH). Rockefellerkomplekset, Juliane Maries Vej 30, auditoriet. 435 kr. 40 forelæsningsrækker og specialkurser

SUPERNOVAER, MØRKT STOF OG MØRK ENERGI (forelæsningsrække) Hold 1143: 5 mandage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved lektor, cand.scient. Henry Nørgaard. Supernovaer er slutfaser i tunge stjerners udviklingsforløb, hvor enorme energimængder udløses og nye grundstoffer dannes, alt mens en tilsyneladende ny stjerne kommer til syne på himlen. Historisk har opdagelsen af supernovaer ført til drastiske ændringer i opfattelsen af verdensbilledet. Og det har længe været klart, at supernovaer i kraft af deres rolle i det kosmiske stofskifte danner grundlaget for livets opståen. I de seneste år har observationer af en særlig type supernovaer ført til opfattelsen af, at Universets udvidelse foregår med stigende hastighed. Det betyder tilsyneladende, at Universet ikke blot indeholder usynligt, såkaldt mørkt stof, men også en ukendt form for mørk energi. 1. Historiske supernovaer og stjerners livsforløb. 2. Grundstofproduktion og muligheder for liv. 3. Neutrinoer, neutronstjerner og sorte huller. 4. Mørkt stof på mange niveauer. 5. Supernovaer af Type I, Universets accelererende udvidelse og den mørke energi. Rockefellerkomplekset, Juliane Maries Vej 30, auditoriet. 435 kr. DEN KOSMISKE FORBINDELSE fra Kvarker til Kosmos (forelæsningsrække) Hold 1144: 5 tirsdage 19.15-21 (3/11-1/12) Ved lektor, ph.d. Jørgen Beck Hansen og civilastronom, mag.scient. Hans Jørn Fogh Olsen. Tilrettelæggelse: Lektor, ph.d. Jørgen Beck Hansen. Snart indledes verdens største fysikforsøg på det europæiske center for partikelfysik: CERN (Centre Européen pour la Recherche Nucléaire). Forsøget, The Large Hadron Collider (LHC), vil give partikelfysikere mulighed for at studere vores verden i hidtil ukendt detalje. Der er mange forventninger om nye spændende opdagelser, og nogle af disse har skabt global opmærksomhed: Menneskeskabte sorte huller - som dog er ufarlige og muligvis et lille Big Bang. Forelæsningsrækken beskriver, hvad vi kan vente os, og hvordan vores verdensbillede i kosmologien og partikelfysikken vil blive påvirket. 1. Kosmologiens verdensbillede (HJFO). 2. Elementarpartiklerne i kosmologien (HJ- FO). Elementarpartiklernes verden (JBH). 3. Partikelfysikkens verdensbillede (JBH). 4. Jordens største fysikforsøg, LHC (JBH). 5. Fremtiden hvad ser LHC, hvad ser astronomien? (JBH og HJFO). Rockefellerkomplekset, Juliane Maries Vej 30, auditoriet. 435 kr. MATEMATIKKENS KULTURELLE OG SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING (forelæsningsrække) Hold 1145: 5 mandage 14.15-16 (2/11-30/11) Ved cand.scient. & art. Johanne Winther. Kendetegnende for de fleste civilisationer er den gradvise udvikling af et talbegreb med deraf følgende teorier til beregning, beskrivelse og forståelse af verden omkring os. Vi vil fortrinsvis se på den vestlige civilisation og på sammenhængen mellem på den ene side de anvendte beregningsmetoder og udviklede matematiske teorier og på den anden side de kulturelle og samfundsmæssige forhold, de er med til at skabe. I forelæsningsrækken vil vi beskæftige os med udvalgte historiske perioder. Vi skal dels se på udviklingen fra simpel regning og geometri til grundlæggelsen af matematisk metode og videre til naturvidenskabens gyldne århundreder, dels på den matematiske con amore-udvikling, der skabte de ideer og teorier, den moderne matematik bygger på. Korte tekster og illustrative eksempler udleveres på holdet. 1. Oldtid: Handel og administration. Forfinet kultur i særlige miljøer. 2. Renæssance/reformation: Indflydelse på kunst, videnskab og kultur. 3. Oplysningstiden: Starten på det moderne Europa. Systematik, nytte og fornuft i højsædet. 4. Nyere tid: Borgerlighedens og nationalstaternes Europa. Matematisk analyse. FORElæsningsrækker og specialkurser 41

5. Nyeste tid: Specialiserede forskningsmiljøer. Forudsigelser gennem opbygning af matematiske modeller og simulering af processer. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 435 kr. SKOVENS FUNKTIONER eksempler fra fortid, nutid og fremtid (forelæsningsrække) Hold 1146: 5 torsdage 17.15-19 (5/11-3/12) Ved lektor, dr.phil. Bo Fritzbøger, biolog, cand.scient. Inger Kærgaard og adjunkt, ph.d. Thorsten Treue. Tilrettelæggelse: Biolog, cand.scient. Inger Kærgaard. Skoven har haft mange forskellige funktioner for mennesket alt efter historisk periode, geografisk område og betragtet befolkningsgruppe: som producent af tømmer og brænde, som rekreativt område og som en nøglefaktor for biodiversitet. Der har altid været en vanskelig balance mellem udnyttelse og overudnyttelse. Allerede i Romerriget fik man problemer på grund af overdrevet skovhugst. Omvendt blev det i England højst sandsynligt mangel på træ, som for alvor satte gang i industrialiseringen. I udviklingslande spiller skoven en central rolle. I den forbindelse gives der eksempler fra Afrika og Sydøstasien, og der vil blive set på de globale strømme af tømmer mellem regionerne. Endelig vil skovens betydning for den globale klimaforandring blive belyst, og der kastes et blik ud i fremtiden for verdens skove. 1. Skoven i før-moderne tid i Europa (BF). 2. Skoven i moderne tid i Europa (BF). 3. Skoven i Afrika (TT). 4. Skovudvikling i Sydøstasien (IK). 5. Klimaforandring og den globale skovudvikling (IK). 435 kr. GAMLE OG NYE EPIDEMIER hvor er truslen, og hvad kan vi lære? (forelæsningsrække) Hold 1147: 5 mandage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved overlæge, dr.med. Åse Bengård Andersen, overlæge, dr.med. Gitte Kronborg, overlæge, dr.med. Anne-Mette Lebech, professor, dr.med. Jens Ole Nielsen og direktør, dr.med. Nils Strandberg Pedersen. Tilrettelæggelse: Professor, dr.med. Jens Ole Nielsen. Øget befolkningstæthed, øget samfærdsel, klimaændringer og intensiveret landbrugsproduktion er alle faktorer med indflydelse på samspillet mellem mennesker og mikroorganismer. Nye og gamle infektioner har haft stor samfundsmæssig betydning, og antallet af sygdomstilfælde svarer ikke altid til de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Frygten for det ukendte er undertiden i vort globale informationssamfund eksploderet. Forelæsningsrækken vil bevæge sig fra tuberkulose før og nu over den spanske syge til fugleinfluenza og svineinfluenza. Polioepidemien for mere end 50 år siden er et godt eksempel på, at effektive vacciner kan kontrollere alvorlige infektioner. Klimaændringerne har været medvirkende til udbredelse af vestnilfeber, hvor bekæmpelsesstrategien har været en anden. Kogalskaben i England og den nye variant af Creutzfeldt- Jacob sygdom er nye risici skabt af ændret fødemiddelproduktion og viser, hvor få sygdomstilfælde der kan ryste økonomien i EU. HIV/AIDS-epidemien er eksempel på, at moderne bioteknologi kan udvikle effektive lægemidler, der radikalt ændrer forløbet for den enkelte patient, men ikke dermed nødvendigvis standser sygdommens udbredel se. 1. Tuberkulose en fortsat trussel (ÅBA). 2. Polio, vestnilfeber og borrelia (AML). 3. Kogalskab også hos mennesker? (NSP) 4. Influenza, den spanske syge og SARS (GK). 5. HIV/AIDS efter 25 år (JON). Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 435 kr. 42 forelæsningsrækker og specialkurser

Linjestudier Linjestudierne er åbne for alle og kræver ingen særlige forkundskaber. De er opbygget af et antal grundmoduler og emnekurser, der tilsammen giver en systematisk præsentation af videnskabelige fag eller fagområder. Kurserne kan både følges som led i et flerårigt studieforløb, evt. med sigte på erhvervelse af et linjebevis, og som selvstændige kurser uafhængigt af hinanden. Deltagerne må være indstillet på at deltage aktivt i timerne og på at forberede sig i begrænset omfang fra gang til gang. GRUNDMODULERNE Grundmodulerne giver et godt udgangspunkt for deltagelse i emnekurserne eller for videre studier på egen hånd. Grundmodulerne indfører bl.a. i de videnskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien inden for de enkelte fag. EMNEKURSERNE Emnekurserne indfører i enkeltdiscipliner eller præsenterer særlige studieområder. Nogle emner vil vende tilbage i programmerne med mellemrum, mens andre emner kun tilbydes én gang. Emnekurserne bygger oven på grundmodulerne, men det er alligevel muligt at deltage i de fleste emnekurser uden først at have gennemført et grundmodul. Grundmoduler og emnekurser har et omfang af 7 eller 12 dobbelttimer. Sammensætningen af grundmoduler og emnekurser er valgfri, og det samme gælder rækkefølgen. Mange deltagere tilrettelægger deres forløb ved at følge et eller flere grundmoduler efter først at have deltaget i emnekurser. VIDEREGÅENDE EMNEKURSER Efter at have deltaget i mindst 3 emnekurser inden for samme linjestudium kan man deltage i videregående emnekurser. De videregående emnekurser giver mulighed for at arbejde selvstændigt med forskellige delemner, udarbejde skriftlige opgaver etc. Kursusmøderne er her udvidet til 3 timer, og afstanden mellem de enkelte møder er 2 uger, så der er plads til hjemmearbejde. PRÆSENSBEVIS Der kan udstedes bevis for deltagelse i kurserne, når deltageren er mødt til mindst 75 % af timerne. Deltagere, som ønsker at modtage præsensbevis, skal give besked herom ved kursusstart og sikre sig, at læreren noterer deres tilstedeværelse på præsenslisten, hver gang de møder. Præsensbeviset er gratis, men gentagen udstedelse sker mod betaling af et gebyr på 100 kr. AFSLUTNING MED LINJEBEVIS Efter deltagelse i mindst 6 kurser inden for samme eller beslægtede linjestudier har du mulighed for at afprøve det, du har lært, ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et linjebevis. Tilmelding til linjeopgave sker på et særligt skema kontakt sekretariatet. linjestudier 43

Antikken Studieleder: Lektor, cand.mag. Henrik Fich. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i antikken (studiebeskrivelse nr. 15) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 2 moduler, som begge tilbydes nedenfor. ANTIKKEN Det antikke Grækenland (grundmodul) Hold 4076: 12 onsdage 12.15-14 (9/9-2/12) Ved lektor cand.mag. Henrik Fich og mag. art. Ulla Rald. Formålet med kurset er at give deltagerne indsigt i nogle af de grundlæggende metoder og synsvinkler, man anvender, når man beskæftiger sig med den antikke græske kultur, fra Kreta og Mykene i forhistorisk tid over arkaisk tid og klassisk tid til Alexander den Store og hellenismen. Vi har arvet meget fra det klassiske Grækenland, og meget forekommer os bekendt og ligetil, men samtidig er kulturen på flere områder fremmedartet for os. Kurset er lagt bredt an og omfatter emner inden for såvel historie, litteratur, sprog, religion, filosofi som kunst, arkitektur og håndværk. Deltagerne har således mulighed for at få et overblik over fagets mange skriftlige og arkæologiske kilder og for at stifte bekendtskab med nogle af de vigtigste monumenter samt de centrale litterære genrer. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, Det antikke Grækenland, sælges på holdet (ca. 60 kr.). (ved metrostation Islands Brygge). Hvis læreren bliver syg på undervisningsdagen, mailer vi til deltagerne. Har vi din e-mailadresse privat og på jobbet? Alternativt ringer vi dig op. Husk at give os nummeret til din mobiltelefon og din jobtelefon! ANTIKKEN Det antikke Rom (grundmodul) Hold 4077: 12 torsdage 12.15-14 (10/9-3/12) Ved lektor, cand.mag. Henrik Fich, cand. mag. Hanni Hartmann Hansen og mag. art. Ulla Rald. Byen Rom, det naturlige midtpunkt i det vidtstrakte romerske imperium, var oprindelig blot en samling hytter på en høj ved Tiberen. Roms udvikling fra landsby til stormagt er i sig selv en fængslende fortælling, som også romerne selv holdt af. Kurset vil ud over Roms historie fokusere på romersk kunst, arkitektur og teknik samt på den litterære, filosofiske og politiske indsats. Deltagerne vil således få et overblik over fagets skriftlige og arkæologiske kilder og de metoder, der er nyttige at kende til, når man beskæftiger sig med de vigtigste perioder i Roms historie: kongetiden, republikken og kejsertiden. Romerne lader sig i vidt omfang inspirere af græsk kultur, navnlig efter erobringen af Grækenland i 2. århundrede f.kr., og Roms rolle i Europas historie som formidler af den samlede antikke kultur vil blive inddraget. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, Det antikke Rom, sælges på holdet (ca. 60 kr.). Undervisningssted oplyses inden kursusstart. ANTIKKEN Dagligliv i Romerriget (emnekursus) Hold 5186: 12 tirsdage 12.15-14 (8/9-1/12) Ved lektor, cand.mag. Henrik Fich og mag. art. Ulla Rald. Hvordan så hverdagen ud for almindelige mennesker i Romerriget? Historien omhandler som oftest de velhavende og magtfulde, fx kejsernes liv og deres storslåede byggerier. Men grundstenen i romerriget var og blev den almindelige borger og hans husstand, hans familia. Hvordan formede deres liv sig? Var der arbejde at få, hvordan tjente de til livets ophold? Hvad lavede de i fritiden? Hvad gik der på teatret, og hvad syntes de om de barske gladiatorkampe? Hvordan var forholdene for kvinderne - og slaverne? Hvem op- 44 linjestudier

drog børnene? Hvordan påvirkede politik og religion romernes hverdag? Var der religionsfrihed, eller kunne man blive forfulgt for sin tro? Vi dykker ned i antikke breve, digte, satirer, komedier, politiske taler, kogebøger mv. og begiver os rundt i arkæologiske udgravninger og henter oplysninger om storbylivet i Rom og om provinslivet, der afspejles i de nyeste udgravninger i Herculaneum og Pompeji. Desuden kommer vi rundt i riget, der havde vokset sig stort i århundrederne omkring Kristi fødsel. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. ANTIKKEN Krig og krigere (emnekursus) Hold 5187: 12 tirsdage 15.15-17 (8/9-1/12) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro, mag.art. Ulla Rald og ph.d. Adam Schwartz. Krig var en uløselig del af dagligdagen i antikken. Og den var den hyppigste dødsårsag for unge mænd. Militæret var af central betydning for indretningen af de antikke samfund og for den enkelte borgers liv. Vi vil gennemgå det græske og det romerske militær og deres berømte sejre og nederlag. Antikke hære var borgerhære, hvor det var en del af borgerretten at stille til militærtjeneste. Dette skete på mange forskellige måder igennem århundrederne, men med tiden skete der et skift mod mere professionelle hære, hvor den enkelte valgte militæret som levevej. Mange af de store hærførere, fx Alexander den Store, Hannibal og Cæsar kender vi i dag via de skriftlige kilder. En lang række af de militære operationer er gået over i såvel historien som militærhistorien. Det gælder fx slaget ved Marathon og Thermopylæ, Alexander den Stores kampe mod perserne, Hannibals nedslagtning af romerne ved Cannae, Cæsars erobring af Gallien, Varusnederlaget mv. En række af disse vil blive gennemgået. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. ANTIKKEN Vitruvius og Frontin: romersk arkitektur og infrastruktur (emnekursus) Hold 5188: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og lektor, cand.mag. Henrik Fich. Romerne adskiller sig fra alle øvrige oldtidskulturer ved de mange bevarede bygningsværker, der står i det, der engang var Romerriget. De opbyggede riget ud fra en effektiv infrastruktur med veje ud til den fjerneste afkrog, broer over floder og en omfattende vandforsyning med akvædukter. De bevarede akvædukter, bygninger og veje er i dag vores bedste kilder til forståelsen af de metoder, de romerske arkitekter og ingeniører anvendte. De selv er alle ukendte med undtagelse af nogle få: Frontin skrev om Roms vandforsyning, og Vitruvius skrev et storværk om arkitekturen, som satte dagsordenen for arkitekturen de næste 2000 år. I dag har vi moderne, tekniske hjælpemidler, der letter alle processer i et byggeri. Men det havde romerne ikke. Ikke desto mindre byggede romerne fx Colosseum og Pantheon i Rom, der stadig står som monumenter over en unik teknik inden for konstruktion af hvælv og støbeteknik. ANTIKKEN Vest i Øst: eventyrlige ruinområder i Mellemøsten og Nordafrika (emnekursus) Hold 5189: 1 lør-søndag 10-16 (24/10-25/10) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og cand.mag. Hanni Hartmann Hansen. Rom erobrede til sidst alle landene omkring Middelhavet, som dermed blev et indhav i Romerriget. Overalt, hvor romerne kom frem, byggede de nye byer. Romernes arkitektur afspejlede, at det var de samme behov, der skulle tilfredsstilles, uanset hvor det var i Romerriget. Først grækernes og senere romernes aktiviteter i den østlige del af Middelhavet er ukendt for de fleste. Med Alexander den Stores erobringer blev området en del af den hellenistiske fælleskultur, der blev forstærket med romerne. linjestudier 45

Romerne byggede i Mellemøsten og Nordafrika nogle af den antikke verdens største byer. Mange af disse byer er ofte forbavsende velbevarede, og ruinerne giver et selvstændigt og enestående billede af dagliglivet dengang. Alle kender Karthago, men der er mange andre romerske byer, fx Leptis Magna i Libyen, Baalbek i Libanon og Palmyra i Syrien. Kurset tager os med på en oplevelsestur til udvalgte romerske ruinområder i Syrien, Libanon, Jordan og Libyen. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. ANTIKKEN Konstantinopels rolle i senantikken (emnekursus) Hold 2062: 1 lør-søndag 10-16 (14/11-15/11) Ved ph.d. Merete Harding og mag.art. Ulla Rald. Kursusbeskrivelse, se side 23. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. Antropologi og etnografi Studieleder: Mag.scient. Ulla Ebbe- Pedersen. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i antropologi (studiebeskrivelse nr. 12) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 2 moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI Kulturel mangfoldighed (grundmodul) Hold 4078: 12 tirsdage 14.15-16 (8/9-1/12) Ved mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen. Antropologien beskæftiger sig med evigt aktuelle emner: samfund, kultur og kulturvariationer. Faget har i dag langt videre perspektiver end tidligere, idet opfattelsen af fagets virkefelt og anvendelighed er stærkt udvidet til fx i stigende grad at omfatte studier inden for vestlig kultur. Fagets målsætning er dog fortsat at nå frem til en forståelse af menneskets grundlæggende livsvilkår ved hjælp af nærstudier af kulturudtryk i deres rige mangfoldighed. I kurset præsenteres samspillet mellem det lokale og det globale, og der lægges vægt på at introducere faget som en feltarbejdsvidenskab. Feltarbejdet ses som antropologiens omdrejningspunkt og som den særlige metode, der adskiller antropologien fra beslægtede fag. Der vil blive givet eksempler på, hvordan antropologen under feltarbejdet lærer at observere, at leve sig ind i andre virkeligheder, at forstå komplekse sammenhænge og at anvende et helhedssyn, der kan bidrage til kreativ nytænkning. Et besøg på Nationalmuseets etnografiske udstilling indgår i kurset. En tekstsamling sælges på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI På sporet af kurderne (emnekursus) Hold 5190: 12 onsdage 14.15-16 (9/9-2/12) Ved ph.d. Rasmus Chr. Elling, ph.d. Adam Hyllested, cand.scient. Zenia Broch Kafoury og cand.mag. Saman Zaki. Det kurdiske folks historie og kultur bliver sjældent belyst i antropologien. På dette tværfaglige kursus kommer vi imidlertid på sporet af kurderne ved at benytte klassiske temaer inden for antropologien. I kurset præsenterer forskere deres materiale om det kurdiske folks historie og oprindelse, deres traditioner og religiøse praksis, myter og legender og ser på, hvorledes kurdernes sprog, poesi, musik og landskaber former en stor del af deres identitet og sociale sammenhængskraft. Den samfundsmæssige situation for kurdiske kvinder bliver belyst i materiale indsamlet af danske etnografer og i nye studier af kurdiske minoriteter, og det kurdiske mindretal i Danmark præsenteres. Begrebet arier i den orientalistiske diskurs og i konstruktionen af den kurdiske nationale identitet bliver behandlet; i den forbindelse inddrages teorier om nationalisme og etnicitet. Dybdegående studier af kurderne og deres 46 linjestudier

nabofolkeslag i Iran samt udviklingen af det kurdiske sprog og nabosprog vil blive fremlagt sammen med nyere teori om betydningen af sprog for kulturel identitet. Tekstmateriale udleveres på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. Arkitektur og design Studieleder: Lektor, mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i arkitekturhistorie (studiebeskrivelse nr. 22) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 5 moduler, hvoraf de 2 tilbydes nedenfor. ARKITEKTUR OG DESIGN Europæisk arkitekturhistorie fra antikken til 1400-tallet (grundmodul) Hold 4079: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro m.fl. Kurset giver i oversigt den europæiske arkitekturs forudsætninger, hovedsagelig den græske og romerske bygningskunst. Hvor Parthenon (ca. 447-432) satte normerne for den klassiske søjlearkitektur, viser Pantheon og termerne i det kejserlige Rom, hvorledes senantikken arbejdede med rummets arkitektur. Dette tema videreførtes i den tidlige kristendoms baptisterium, basilika og mausolæum. Med Konstantins Romerrige som politisk idégrundlag spillede karolingerne en afgørende rolle for 700- og 800-tallets arkitektur i Vesteuropa. Den samlende kraft var Karl den Store (768-814), som stod bag opførelsen af rigskapellet og palatiet i Aachen. I kapellets udsmykning, fx dets søjler, bronzedøre og bronzerækværk, afspejles sider af arven fra senantikken. Af det gamle østromerske rige, som under navnet Byzans dominerede Nærorienten frem til islam, udvikledes også en antikinspireret arkitektur, hvor især kuppelkonstruktionen gjorde sig gældende. Kurset behandler den antikke byplan versus middelalderbyens. Endvidere den romanske arkitektur, hvis vigtigste træk var kvaderteknik og kilestensbuen med deraf afledte konstruktioner som grathvælv og tøndehvælv. Som afslutning på middelalderens bygningskultur diskuteres gotikkens gennembrud omkring 1140 med koret i St. Denis som tidligste eksempel. Fra 1200-tallet taler vi om den internationale gotik, der bl.a. manifesterede sig ved de store katedralbyggerier. Tekstmateriale udleveres på holdet. ARKITEKTUR OG DESIGN Det 20. århundredes arkitekturhistorie (grundmodul) Hold 4080: 12 tirsdage 14.15-16 (8/9-1/12) Hold 4081: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved mag.art. Lone Jensen. Kurset præsenterer det 20. århundredes arkitekturhistorie i et udviklingshistorisk perspektiv. Med udgangspunkt i Arts and Crafts og Art Nouveau bevæger vi os over Deutscher Werkbund og Bauhaus til den internationale funktionalisme, der præges af væsentlige arkitekter som Mies van der Rohe og Le Corbusier. Opgøret med funktionalismen illustreres fx af Louis Kahn og de postmodernistiske arkitekters fabulerende arkitektur. Væsentlige fænomener som Louis Sullivans tidlige amerikanske højhuse, Frank Lloyd Wrights nytænkning af villaen og den skandinaviske arkitekturs udvikling gennemgås. I slutningen af århundredet præges det arkitektoniske udtryk af stor forskellighed: fx Norman Fosters monumentale konstruktioner i glas og stål, dekonstruktionens filosofisk baserede bygningsværker med Daniel Libeskind som eksempel og Frank Gehrys ekspressive og skulpturelle museumsbyggerier. Endelig inddrages inspirationen fra japansk arkitektur. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. linjestudier 47

ARKITEKTUR OG DESIGN Chicagos arkitektur (emnekursus) Hold 5191: 12 mandage 12.15-14 (7/9-30/11) Ved mag.art. Lone Jensen. Siden branden i 1871 lagde den fremadstormende by øde, har Chicago været arkitekturhistorisk interessant. Nytænkningen har vedvarende sat spor med bygninger, der i et udviklingsperspektiv er centrale. The Chicago School var vigtig inden for de konstruktive fornyelser, der muliggjorde opførelsen af skyskrabere. På det arkitekturteoretiske felt var Louis Sullivan betydningsfuld med ideerne om de høje bygningers æstetiske udformning. Parallelt opførte Frank Lloyd Wright originale prærievillaer. Konkurrencen om The Chicago Tribune Tower tiltrak den internationale avantgarde, fx Walter Gropius og Adolf Loos. Byens kommercielle udvikling satte sig spor med bl.a. The Wrigley Building. I slutningen af 30 erne fik nytænkningen endnu en saltvandsindsprøjtning, da Mies van der Rohe etablerede sig på Illinois Institute of Technology og fik opført flere hovedværker, fx Crown Hall og Lake Shore Drive Apartments. Den arkitektoniske minimalisme fik betydning for Skidmore, Owens and Merrill, der bl.a. har opført John Hancock Building og Sears Tower, i over 20 år verdens højeste bygning. Internationale berømtheder som Frank Gehry og Santiago Calatrava markerer, at Chicago fortsat er interessant i arkitekturhistorisk forstand. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. ARKITEKTUR OG DESIGN Design i det 20. og 21. århundrede (emnekursus) Hold 5192: 12 fredage 12.15-14 (11/9-4/12) Ved mag.art. & ph.d. Niels Marup. Næsten alle genstande og miljøer fra det 20. århundrede er designet, men er samtidig præget af den industrielle udvikling og dens nye teknologier og materialer. Kurset giver en kronologisk gennemgang af det 20. århundredes design til hjemmet og det offentlige rum. Århundredets begyndelse er præget af både historismens tradition og art nouveaus elegance. Den internationale funktionalisme og dens tro på fremskidtet kommer fra 1920 til at præge udviklingen. Velfærdssamfundet åbner for en mangfoldighed af variationer og stilistiske moderetninger: art deco, high tech, popart og postmodernisme. Forløbet belyses i forhold til den internationale udvikling, men også dansk design inddrages, da dansk design i denne periode manifesterer sig med bemærkelsesværdig formgivning. Ikke blot designets form, funktion og sociale betydning er væsentlige, men også spørgsmål om genstandenes forhold til økologi, genbrug og globalisering. Besøg på Kunstindustrimuseet indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. ARKITEKTUR OG DESIGN Drømmen om Arkadien: den engelske herregård i 1700-tallet (emnekursus) Hold 5193: 12 torsdage 12.15-14 (10/9-3/12) Ved mag.art. Anne-Sophie Fischer-Hansen. I 1717 rejste gentlemanarkitekten Lord Burlington til Italien. Her blev han inspireret af Palladios villaer og byggede efter hjemkomsten en villa til sig selv, Chiswick House. Hermed var ikke alene 1700-tallets arkitektur, men også århundreders dannelsesideal slået an. Fra nu af rejste unge adelsmænd på grand tour til Italien. De købte antikke skulpturer og læste om Arkadien, og hjemme igen byggede de villaer og anlagde haver, som de forestillede sig Arkadien. Arkitekten Robert Adam blev den egentlige forløser af samtidens drømme. Hjemvendt fra Rom i 1758 blev han modearkitekt med sine antikinspirerede interiørdekorationer, der indgik i en smuk harmoni med villaerne og de omkringliggende haver, fx Osterley Park House og Kedleston Hall. Robert Adam omsatte engelsk muld og sten til et nyt Arkadien. I kurset studeres 1700-tallets villaer som udtryk for samtidens idealer og sociale omgangsform. Yderligere vil både antikkens og renæssancens villaarkitektur blive inddraget i en sammenlignende analyse. Tekstmateriale sælges på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 48 linjestudier

ARKITEKTUR OG DESIGN Kronen som bygherre 1536-1849: slotte og fæstningsværker, byanlæg og byplanlægning (emnekursus) Hold 5194: 12 torsdage 14.15-16 (17/9-10/12) Ved forfatteren Flemming Jerk. Danmarks bygningskultur er uløseligt forbundet med kongemagten frem til 1849. Kronens byggeaktivitet åbnede for internationale arkitekturstrømninger. 1500- og 1600-tallets bygmestre var indkaldt for at bygge borge og befæste byer samt opføre slotte for hofholdningen og rammer for rigernes forvaltning. Frederik II og Christian IV gav kongeboligen internationalt format. Fæstningsbyer med idealplan anlagdes fra Glückstadt i syd til Christiania og Kristianssand i nord, Kristianopel og Kristiansstad i øst og i centrum Christianshavn. Omkring enevoldskongernes landresidenser opstod nye byer (Frederiksberg, Fredensborg, Hørsholm), ligesom det skete omkring hertugresidenserne i Slesvig-Holsten. København og rigets grænse fra Christiansø til Rendsborg fik en tidssvarende militær befæstning, og i hovedstaden rejstes Christiansborg og Amalienborg som imponerende magtsymboler. Med Napoleonskrigene sluttede i virkeligheden Danmarks politiske selvstændighed og med grundloven koblingen mellem militært og civilt byggeri. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. Mandag den 4. januar starter indtegningen til forårsprogrammet 2010. ARKITEKTUR OG DESIGN Fra Valhal til Paradis: dansk kunst og arkitektur fra forhistorisk tid til Christian I (emnekursus) Hold 5195: 12 fredage 12.15-14 (11/9-4/12) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen. Kurset vil følge de store udviklingslinier i tidlig dansk kunst og arkitektur med udgangspunkt i sen stenalders brugskunst, religiøse kunst og kunsthåndværk, flinteredskaber og smykker. De religiøse og sociale forhold afspejles bl.a. i stendyssernes høvdingegrave. Herefter gennemgås bronze- og jernalderens smykker og metalarbejder samt de tidlige boligformer. Tidens væsentligste frembringelser som helleristningerne, Gundestrupkedlen og Dejbjergvognen afspejler den religiøse forestillingsverden, som fandt sin kulmination i guldhornene. Vikingetidens smykker og træskærerarbejder, de dekorerede skrin og første runesten legemliggjorde sammen med ringborgene den sidste store kulturepoke i hedensk tid. Med Jellingstenene introduceres kristendommen. De første romanske kirker medførte også døbefonte, krucifikser, gyldne altre og håndskrifter samt de første kalkmalerier. Endvidere præsenteres middelalderens første monumentale kongeudsmykninger og kongelige gravmæler samt byggeriet af borge, klostre og herregårde. ARKITEKTUR OG DESIGN Dansk design og kunsthåndværk i det 20. og 21. århundrede (emnekursus) Hold 2078: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved mag.art. & ph.d. Niels Marup. Kursusbeskrivelse, se side 40. (ved metrostation Islands Brygge). ARKITEKTUR OG DESIGN Københavnske forstæder (emnekursus) Hold 5196: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved lektor, mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild. Efter voldenes fald er København som bysamfund vokset ud over store dele af Sjælland. Kurset vil undersøge udviklingen fra anlægget af brokvartererne til den igangværende udbygning af Ørestaden. Der tages udgangspunkt i den byvækst, der i form af landsteder og andre bebyggelser havde udviklet sig allerede før midten af det 19. århundrede, bl.a. Cottageparken ved Klampenborg. Efter den gradvise nedlæggelse af voldene kom den store udvidelse af byen med brokvartererne, tidlige villabebyggelser som Rosenvænget og de mange byggeforeninger fra omkring 1900 i indlemmede områder som Valby, Vanløse, Brønshøj og Sundbyerne. linjestudier 49

Det 20. århundredes forstæder har været kendetegnet af en stigende grad af planlægning fra de første årtiers havebyer over funktionalismens hvide byer til store planer som Fingerplanens townscape med bebyggelser som Albertslund og Høje Tåstrup. Ved årtusindskiftet har tidligere havne- og industriområder socialt fået forstadskarakter med en række spektakulære kvarterer omkring havnefronten. I kurset vil indgå ekskursioner, som perspektiverer undervisningen. (ved metrostation Islands Brygge). kosmologi, som omfatter hele Universet. Kosmologien undersøger store spørgsmål som fx: Er Universet uendeligt? Er Universet evigt? Findes der en begyndelse og en slutning? Bigbang, Hubbles lov, Olbers paradoks, baggrundsstråling og den inflatoriske model er eksempler på stikord, der sættes på plads i helheden i løbet af kurset. Afslutningsvis diskuteres resultater fra acceleratoreksperimenter og forventningerne til LHC en (Large Hadron Collider). Danske noter sælges på holdet (ca. 100 kr.). ARKITEKTUR OG DESIGN Vitruvius og Frontin: romersk arkitektur og infrastruktur (emnekursus) Hold 5188: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og lektor, cand.mag. Henrik Fich. Kursusbeskrivelse, se side 45. Astronomi Studieleder: Civilastronom, mag.scient. Hans Jørn Fogh Olsen. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i astronomi (studiebeskrivelse nr. 24) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 5 moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. ASTRONOMI Galakser og kosmologi (grundmodul) Hold 4082: 12 tirsdage 18.15-20 (8/9-1/12) Ved cand.scient. Claus Clausen. Dette kursus beskæftiger sig med frontforskningen i astronomi, hvor nye teleskoper og detektorer har øget kendskabet til galakser væsentligt gennem de seneste år. Vi bevæger os fra Mælkevejssystemet over normale galakser og aktive galakser til de fjerneste objekter og slutter med storskalastrukturer. Herefter vil vi koncentrere os om ASTRONOMI Orientering på stjernehimlen og observation fra Rundetårn (emnekursus) Hold 5197: 6 tirsdage 17.15-21 (8/9-20/10) Ved overkartograf Erik Jensen. De fleste har hjemme og på ferier oplevet en fantastisk stjernehimmel med en overvældende vrimmel af stjerner og planeter. Ved hjælp af stjernekort skal vi på kurset lære at finde rundt blandt de skiftende årstiders stjernebilleder og at følge de syv klassiske himmellegemers bevægelse på stjernehimlen. Solsystemets himmellegemer og deres bevægelse - herunder sol- og måneformørkelser vil blive gennemgået, ligesom der orienteres om de andre himmelobjekter. Hver undervisningsgang afsluttes i Rundetårn, hvor vi kan træne i praktiske observationer og benytte Rundetårns kikkert. Deltagerne må påregne udgifter til stjernekort (ca. 100 kr.) og sneglepas (årskort) til Rundetårn (ca. 100 kr.). ASTRONOMI Det levende Univers (emnekursus) Hold 5198: 12 onsdage 18.15-20 (9/9-2/12) Ved stud.scient. Arne Damm. Kurset tager os på en rejse gennem det kendte Univers og astronomernes udforskning af det. Der indledes med de grundlæggende begreber i astrofysikken. Herefter gennemgås stjernehimlen, stof og stråling, 50 linjestudier

teleskoper mv., hvorpå vi skal beskæftige os med de nærliggende himmellegemer: Solen og Månen. Derefter beskrives dynamikken i hele solsystemet, ligesom de enkelte planeter og kæmpemåner omtales. Vi vender så blikket udad og får en statusberetning om jagten på fremmede planeter (exoplaneter), hvoraf der i dag kendes flere hundrede. Vi skal se mere detaljeret på stjerner og deres udvikling. Herfra går turen ud i vores egen galakse til Mælkevejen, der beskrives og sammenlignes med øvrige kendte galakser. Til sidst forsøger vi at forstå hele Universets udvikling og dynamik og ser bl.a. på, om udviklingen af liv er et jordisk fænomen eller måske en almindelig udvikling flere steder i Universet. Deltagerne bedes købe eller låne: Helle Stub og Henrik Stub: Det levende univers (Forlaget Trip, 2005). Rockefellerkomplekset, Juliane Maries Vej 30. ASTRONOMI Kosmologiens vingesus (emnekursus) Hold 5199: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved informationsmedarbejder, cand.scient. Malene Steen Nielsen Flagga. Universet er 13,7 mia. år gammelt og indeholder ti gange så mange stjerner, som der er sand på alle Jordens strande og samtlige ørkner - tilsammen. Hvor ved forskerne det fra? Hvem har talt, målt og beregnet? Og hvordan? Jorden er i dag blot én klode ud af flere hundrede kendte, som kredser om én stjerne blandt 300 mia. i én galakse ud af 100 mia. Kurset er en naturvidenskabelig dannelsesrejse, der begynder blandt græske naturfilosoffer og følger udviklingen op gennem historiens opdagelser i selskab med både romerske astronomer, indiske matematikere, renæssancens nytænkere - og viser, hvordan folk som Pytagoras, Galileo, Einstein og Hawking var med til at gøre Universet til det ufatteligt enorme og dynamiske kosmos, det er. Den største del af kurset vil, ligesom i grundbogen, blive anvendt på den moderne kosmologi, som hører til det 20. århundrede, og slutte med at gennemgå det 21. århundredes kosmologiske udfordringer. Deltagerne bedes købe eller låne: Malene Steen Nielsen Flagga: Stjernedrømme Kosmologi fra Babylon til det ydre rum (2007) (kan købes på holdet første mødegang). Rockefellerkomplekset, Juliane Maries Vej 30. Botanik Studieleder: Lektor, dr.scient. Poul Møller Pedersen. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i botanik (studiebeskrivelse nr. 27) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 2 moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. BOTANIK Botanik i efterårsskoven (grundmodul) Hold 4083: 6 tirsdage 17.15-20 (15/9-27/10) 2 søndage 9-15 (20/9 og 4/10) Ved cand.scient. Palle Gravesen. For botanisk interesserede er efteråret en spændende tid i de danske skove. De fleste storsvampe er på deres højdepunkt, og man kan bl.a. studere de store forskelle i svampefloraen fra skovtype til skovtype. De fleste bregner udvikler modne sporehuse om efteråret, så det er her, man lettest lærer skovens forskellige bregnearter at kende. Samtidig er det tid til at studere træers, buskes og skovbundsurters frugter og frø med deres forskelligartede spredningsbiologi. Skovens mosser og laver kan studeres året rundt, men præsenterer sig tit smukt om efteråret. Kurset byder på botaniske opdagelser i udvalgte nordsjællandske skove (Rude Skov og Jægersborg Hegn med Bøllemosen) og er udformet som forelæsninger, ekskursioner og bestemmelsesøvelser, hvor det på ekskursionerne indsamlede materiale behandles, og hvor nyttig faglitteratur gennemgås. Ekskursionerne afholdes søndag den 20. september og søndag den 4. oktober. Transport i private biler (evt. offentlige transportmidler; aftales den 15/9). Udgifterne afhol- linjestudier 51

des af deltagerne. Medbring gummistøvler og fornuftigt tøj inkl. regntøj, notesbog, plastposer, etiketter og floraer. Biologisk Institut, Øster Farimagsgade 2D, opgang E, 3. sal, øvelsessal B. BOTANIK Da planterne gik på land (emnekursus) Hold 5200: 9 torsdage 17.15-19 (10/9-12/11) 2 lørdage 9-12 (3/10 og 31/10) Ved cand.scient. Signe Frederiksen. For ca. 450 millioner år siden udviklede landplanterne sig fra en gruppe vandlevende organismer, nemlig grønalgerne. Forskellige grader af tilpasning til landlivet kan iagttages hos de nulevende landplanter med blomsterplanterne som de højest specialiserede. I kurset bliver et udvalg af de vigtigste landplantegrupper gennemgået med hovedvægt på deres tilpasning til landlivet. I den forbindelse lægges der særlig vægt på ændringer i forplantningssystemet, idet dette tema har stor betydning for vores forståelse af landplanternes evolution. Endelig vil blomstens evolution blive berørt. Undervisningen afholdes som forelæsninger og mikroskoperingsøvelser med levende og/ eller fikseret materiale. To øvelsesgange afholdes i Botanisk Have: lørdag den 3/10 og lørdag den 31/10. Biologisk Institut, Øster Farimagsgade 2D, opgang E, 3. sal, øvelsessal B. Mødested lørdage: Botanisk Haves indgang, Øster Farimagsgade 2C. Dansk sprog Studieleder: Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i dansk sprog (studiebeskrivelse nr. 17) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 2 moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. DANSK SPROG Sprogets elementer og struktur (grundmodul) Hold 4084: 12 tirsdage 14.15-16 (8/9-1/12) Ved cand.mag. Lise Bostrup. Det danske sprog er noget, vi har lært i barndommen, og som vi benytter næsten uden at tænke over det. Vi kan høre, om noget lyder rigtigt eller forkert, men hvis vi bliver spurgt hvorfor, kan det være svært at svare konkret på spørgsmålet. På kurset vil vi gennemgå byggeklodserne i det danske sprog. Vi vil se på orddannelse og ordbøjning, og vi vil arbejde med udtalen af det danske sprog både i det, vi kalder rigsmål, og i mere dialektalt præget sprog. Vi vil også se på forskelle mellem strukturen i talesprog og skriftsprog, og vi vil se på udvalgte eksempler af danske forfatteres kreative bearbejdning af det danske sprog. Kurset kræver ikke nogen særlige forudsætninger, kun lyst til at fordybe sig i vores modersmål. Tekstmateriale udleveres på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. DANSK SPROG Dansk sprog før og nu (emnekursus) Deltager du i kurser på 7 eller 12 dobbelttimer, kan du få et præsensbevis efter semestrets afslutning. Du skal være til stede mindst 75% af timerne. Præsensbeviset er gratis. Hold 5202: 12 fredage 12.15-14 (11/9-4/12) Ved cand.mag. Lise Bostrup. Med udgangspunkt i en kort sproghistorisk introduktion vil vi se på den aktuelle situation for det danske sprog. Fremmedordene er kommet ind i bølger, og nogle ord er blevet totalt tilpassede til de danske udtale- og bøjningssystemer, mens andre har beholdt deres fremmede struktur. Ud fra eksempler 52 linjestudier

på bånd vil vi også diskutere dialekternes udvikling og unges måde at tale på. For at komme nærmere en forståelse af det danske sprogs egenart vil vi tage et af H.C. Andersens eventyr og studere, hvilke store vanskeligheder der er forbundet med at oversætte teksten til engelsk og til russisk og kinesisk. Endelig vil vi se på det omskridt danske komma, og vi vil tage på en tur til Dansk Sprognævn og diskutere bl.a. de nyeste kommaregler og den udvikling vi ser i det danske sprog i moderne massemedier i dag. En tekstsamling sælges på holdet. Filmvidenskab Studieleder: Lektor, cand.mag. Karsten Fledelius. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i filmvidenskab (studiebeskrivelse nr. 19) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 2 moduler, der begge tilbydes nedenfor. FILMVIDENSKAB Filmens virkemidler og historie (grundmodul) Hold 4085: 12 torsdage 14.15-16 (10/9-3/12) Hold 4086: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved cand.mag. Susanne Fabricius (4085) og cand.phil. Annette Wernblad (4086). Dette kursus giver indblik i filmens virkemidler og redskaber til at aflæse og forstå de levende billeder. En lang række filmtekniske og -æstetiske begreber vil blive gennemgået, og deltagerne får mulighed for selv at lære at aflæse filmsproget. Hovedtræk i filmens historie vil blive gennemgået med eksempler fra bl.a. tysk ekspressionisme, russisk formalisme, Hollywood-filmen i 1930 rne og 1940 rne og den franske nybølge. Vi vil se på relationerne til andre medier og kunstarter samt på de sociale og kulturelle forhold, der har haft betydning for filmen. Der vil blive vist uddrag fra værker af instruktører som Frank Capra, Orson Welles, Hitchcock, François Truffaut, Ingmar Bergman og film som fx M, Cykeltyven, Den tredje mand, The Searchers, Ved vejs ende, Åndeløs, Godfather, Chinatown, Pulp Fiction, Festen og Magnolia. En tekstsamling sælges på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart (4085) (ved metrostation Islands Brygge) (4086). FILMVIDENSKAB Filmanalyse og filmteori (grundmodul) Hold 4087: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Jørgen Blom og cand.mag. Jan Mouritzen. Filmen sammensmelter en række af de andre kunstarter billedkunst, fotografi, musik, teater, litteratur samtidig med, at den er en helt selvstændig og original kunstnerisk udtryksform med mange forgreninger. Kurset gennemgår en bred vifte af analysemodeller, således at deltagerne selv opøver færdigheder og bliver i stand til at arbejde med filmanalyse i praksis. Vi vil derefter anvende disse modeller og dybdeanalysere nogle klassiske og aktuelle film. Desuden giver kurset teoretisk og praktisk viden om de relevante faglige tilgange til filmstudiet, fx realisme vs. ekspressionisme, russisk formalisme, genreanalyse, semiotik, filmatisering, dramaturgi, feministisk filmteori og psykoanalyse. En tekstsamling sælges på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). FILMVIDENSKAB Jean-Pierre Melville (emnekursus) Hold 5203: 12 onsdage 14.15-16 (9/9-2/12) Ved cand.mag. Jan Mouritzen. Jean-Pierre Melville (1917-73) tog under anden verdenskrig aktivt del i modstandskampen; noget, han trækker på i sit filmiske virke, hvor han skaber hemmelighedsfulde underverdener fyldt med svig. I Melvilles stil anes en eksistentialistisk påvirkning, men det er særlig den amerikanske film noir, der har præget filmskaberens vision. linjestudier 53

Med atmosfærefyldte film som Døden giver ikke kredit (1963), Storgangsterens sidste kup (1966), Ekspert i drab (1967) og Den røde cirkel (1970) skabte Melville nærmest egenhændigt den franske policier, der udspiller sig i det mudrede grænseland mellem politi- og gangsterverden. I sine typisk fatalistiske værker kredser Melville om skæbnens lunefulde spil, gangsterens ensomhed og de kriminelles æreskodeks. Nybølgeinstruktørerne beundrede Melvilles perfektionisme, ligesom også Quentin Tarantino har udpeget ham som en afgørende inspirationskilde. (ved metrostation Islands Brygge). FILMVIDENSKAB Popcorn Venus: de kvindelige arketyper i film (emnekursus) Hold 5204: 12 onsdage 14.15-16 (9/9-2/12) Hold 5205: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved cand.phil. Annette Wernblad. I 1996 lavede Turner Productions en dokumentarfilm, som opdelte kvinderoller i film igennem 100 år i otte kategorier: den forførende (femme fatale), den romantiske, sexbomben, karriere-kvinden, furien, den rappe, heltinden og gudinden. På kurset vil vi med udgangspunkt i denne dokumentarfilm og Marjorie Rosens bog Popcorn Venus: Women, Movies and the American Dream gennemgå en række store kvindeportrætter, som de er fremstillet i film i tidens løb. Foruden de ovennævnte vil vi se på andre klassiske kvindelige arketyper og dybdeanalysere en række film, hvori de forekommer. Blandt de film, vi vil se på, kan nævnes Casablanca, Heavenly Creatures, Belle du Jour, Dolores Claiborne, Adams ribben, Gentlemen foretrækker blondiner, Black Narcissus, Den blå engel og Jules & Jim. (ved metrostation Islands Brygge). FILMVIDENSKAB Method Acting i den amerikanske film i 1970 erne (emnekursus) Hold 5206: 12 torsdage 14.15-16 (10/9-3/12) Ved cand.phil. Annette Wernblad. Et meget vigtigt og ofte overset element i filmkunsten er skuespillet. Hvis en film bevæger os, er det instruktøren, vi berømmer. Men, som Konstantin Stanislavski sagde, er det faktisk skuespilleren, der bringer den menneskelige sjæl ind i værket. På dette kursus vil vi gennemgå én af de mest revolutionerede perioder i filmhistorien den amerikanske film i årene 1967-1980 - med hovedfokus på skuespillerne. Vi vil koncentrere os om dem, der er tilknyttet The Actors Studio i New York og således er inspireret af Lee Strasberg og hans fortolkning af Stanislavskis skuespilteorier. Kursets hovedfokus vil ligge på en gennemgang af det, man kalder anden generation method actors, det vil sige skuespillere som Jack Nicholson, Dustin Hoffman, Harvey Keitel, Robert De Niro og Al Pacino. Blandt de film, vi vil tage udgangspunkt, i kan nævnes Five Easy Pieces, Taxi Driver, The Godfather, The Godfather Part 2, Midnight Cowboy, Dog Day Afternoon og Mean Streets. (ved metrostation Islands Brygge). FILMVIDENSKAB Los Angeles i film og virkelighed: et moderne Babylon (emnekursus) Hold 2076: 12 mandage 17.15-19 (7/9-7/12) Ved cand.mag. Jesper Rasmussen. Kursusbeskrivelse, se side 34. (ved metrostation Islands Brygge). FILMVIDENSKAB Pedro Almodóvar: passionens matador (emnekursus) Hold 5207: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved cand.mag. Jan Mouritzen. Med intense, melodramatiske camp-værker som Alt om min mor, Tal til hende og Kødet skælver har Pedro Almodóvar kvalificeret sig til en position som en af de mest respekterede instruktører i det postmoderne europæiske filmlandskab. Den spanske enfant terribles filmiske univers er spraglet og kulørt, befolket med repræsentanter for alle tænkelige seksuelle 54 linjestudier

observanser. Ofte fokuserer han på uforløste kærlighedsaffærer med kvinderne som den lidende part, hvis skuffelse udi passionernes spil udarter i depression, hysteri eller sindssyge. På kurset skal vi analysere en række af Almodóvars største filmværker, bl.a. Volver, Bind mig, elsk mig! og Dårlig dannelse. Desuden skal vi se uddrag fra et fascinerende portrætprogram. FILMVIDENSKAB Gus Van Sant: mellem kunst og mainstream (emnekursus) Hold 5208: 12 onsdage 19.15-21 (9/9-2/12) Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen. Få instruktører har som Gus Van Sant pendlet succesfuldt mellem kunstfilm og mainstream. Med dette års Oscarvinder Milk samler han virtuost strengene fra sin karriere i et tankevækkende portræt af USA s første erklærede homoseksuelle politiker. Van Sant er en af de få nulevende instruktører, der formår at gøre filmsproget til en aktiv del af fortællingen. Gang på gang overrasker hans film os med uventede sanseindtryk eller snurrige fortællekonstruktioner. Det er film, der taler både til sanserne og intellektet, og som sætter sig i kroppen. Vi vil i kurset følge Gus Van Sants karriere fra de tidlige independent-film Drugstore Cowboy (1989) og My Own Private Idaho (1991) over Hollywood-baskerne Good Will Hunting (1997) og Finding Forrester (2000) til de eksperimenterende fortællestrukturer i Elephant (2003) og Paranoid Park (2007). Vi vil diskutere hans inspirationskilder, der bl.a. tæller beat-legenden William S. Burroughs og den ungarske filminstruktør Béla Tarr. FILMVIDENSKAB Skandinaviske kriminalfilm (emnekursus) Hold 2074: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved cand.mag. Jan Mouritzen. Kursusbeskrivelse, se side 33. (ved metrostation Islands Brygge). FILMVIDENSKAB Billeder i bevægelse: om billedkunstens interaktion med filmmediet (emnekursus) Hold 5277: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved kunstanmelder mag.art. Kristine Kern. Kursusbeskrivelse, se side 86. (ved metrostation Islands Brygge). WEEKENDKURSER FILMVIDENSKAB Ingrid Bergman (emnekursus) Hold 5209: 1 lør-søndag 10-16 (3/10-4/10) Ved cand.mag. Jan Mouritzen. Ingrid Bergman (1915-82) er en af filmhistoriens største skuespillerinder, på én gang robust, følsom og umiddelbar, men samtidig forførende, mystisk og tillukket. Vi husker hendes sublime samspil med Bogart i Casablanca, men hendes spil slår også gnister i Hvem ringer klokkerne for, Gaslys og i de to Hitchcock-film Troldbunden og Berygtet. Bergmans hede affære (og senere ægteskab) med den italienske instruktør Roberto Rossellini kom på avisernes forsider og skabte skandale, ikke mindst i USA. Hendes nerveprægede præstation i Rossellinis Stromboli hører til karrierens højdepunkter. Da Bergman vendte tilbage til Hollywood og indspillede Anastasia (1956), belønnedes hun med sin anden Oscar-pris. På kurset skal vi analysere og diskutere Ingrid Bergmans præstationer i de ovennævnte film samt i Kaktusblomsten, Mordet i Orientekspressen, Høstsonaten m.fl. En tekstsamling sælges (fremsendes inden kursusstart). (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. FILMVIDENSKAB Tibet på film: myte og virkelighed (emnekursus) Hold 2075: 1 lør-søndag 10-16 (14/11-15/11) linjestudier 55

Ved cand.phil. Jeannie Andersen. Kursusbeskrivelse, se side 34. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i filosofi (studiebeskrivelse nr. 3) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 4 grundmoduler, hvoraf de 3 tilbydes nedenfor. FILOSOFI Fra Platon til Wittgenstein: filosofiens historie (grundmodul) Hold 4088: 12 mandage 14.15-16 (7/9-30/11) Ved mag.art. Hans Beyer Petersen. Kurset giver en oversigt over den europæiske filosofihistorie. Vi lægger ud med filosofiens begyndelse i det antikke Grækenland (bl.a. Sokrates, Platon og Aristoteles). Herefter bevæger vi os over i middelalderens univers for at undersøge forholdet mellem tænkningen og den kristne tro (Augustin og Thomas Aquinas) for derefter at se på, hvorledes den moderne filosofi bryder med den middelalderlige tænkning. Den moderne filosofis gennembrud og efterfølgende opsplitning i de to hovedstrømninger rationalisme og empirisme undersøges (Descartes, Leibniz, Hobbes og Hume). På den baggrund introduceres Kants og Hegels forsøg på at forene disse to strømninger samt de vigtige post-hegelianske filosoffer Kierkegaard og Nietzsche. Kurset afsluttes med en oversigt over hovedstrømninger i det 20. århundredes filosofi (logisk positivisme, sprogfilosofi, fænomenologi og hermeneutik). Der lægges vægt på at introducere de enkelte tænkere, men også på at fremhæve systematiske forskelle og ligheder imellem deres filosofiske systemer. En tekstsamling sælges på holdet. Njalsgade 76 (ved metrostation Islands Brygge), Folkeuniversitetets mødelokale. FILOSOFI Etik og politisk filosofi (grundmodul) Hold 4089: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved lektor, mag.art. Erik Bendtsen. Kurset giver en oversigt over de vigtigste filosofiske problemstillinger, der knytter sig til spørgsmålet om, hvorledes vi bør handle. I kursets første del introduceres en række centrale moralteorier (pligtetik, konsekvensetik og dydsetik). I forbindelse hermed vil vi diskutere tre teorier om det gode liv (hedonisme, ønskeopfyldelsesteorier og perfektionisme). Teoriernes styrker og svagheder samt deres forskellige implikationer illustreres ved konkrete etiske problemstillinger. I anden del vil vi se på nogle teorier om fordelingsretfærdighed. Spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterer en dyb konflikt mellem hensynet til individers frihed og retfærdighed, vil udgøre et gennemgående tema. I den sidste del vil vi diskutere flere af de vigtigste metaproblemstillinger i forhold til de foregående temaer: Er moralske vurderinger (blot) subjektive? Er moralske vurderinger alene sande i forhold til bestemte kulturers normer og værdier? Er det irrationelt at handle umoralsk? Er moralske normer sociale konstruktioner? En tekstsamling sælges på holdet (ca. 110 kr.). FILOSOFI Velfærd, lykke og oplysning (emnekursus) Hold 5210: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved lektor, mag.art. Erik Bendtsen. Lykkebegrebet hører til de mest centrale størrelser i den menneskelige tilværelse. Ingen ønsker et dårligt liv ingen ønsker et liv uden lykke, men hvad vi ønsker, og ikke Gangbesværede og kørestolsbrugere bedes kontakte sekretariatet før tilmelding, så vi kan informere om lokalernes adgangsforhold. 56 linjestudier

mindst, hvad der gør os lykkelige, tror vi eventuelt at vide, men er vi ofte uenige om eller uvidende om, usikre på og måske mere eller mindre uden indflydelse på. Uanset hvilket eller hvilke af de nævnte synspunkter vi tilslutter os, er denne tilslutning udtryk for nogle tanker om lykke. Vi gør os alle med hensyn til lykke nogle mere eller mindre reflekterede overvejelser over, hvad lykke er, og om vi oplever den. Den mulige oplevelse rummer derfor altid en vis distance eller refleksion. Ud fra denne betragtning vil det være muligt at sige noget om, hvori lykke består i almen forstand, hvad der kan bidrage til oplevelse af lykke, og hvad der kan hindre oplevelse af lykke, og hvad den enkelte på denne baggrund eventuelt kan bidrage med selv for at befordre sin og andres mulige lykke. En tekstsamling sælges på holdet. FILOSOFI Kritik af ledelsesfilosofien (emnekursus) Hold 5211: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved mag.art. Hans Beyer Petersen. De mest udbredte ledelsesfilosofier er eksempler på kasuistisk moralfilosofi (af lat. casus tilfælde, sag ). En moralfilosofi, der henter sin gyldighed fra de konkrete situationer, som den anvendes på. Alligevel har en sådan filosofi en række mere eller mindre underforståede kategoriske antagelser. En kritik går ud på at få disse antagelser gjort eksplicitte for at få dem undersøgt. Moderne ledelsesfilosofi består af en række grundlæggende antagelser om, hvad ledelse er, og om, hvordan ledelse realiseres i en organisation, fx et samfund, et firma, en fagforening eller et broderskab. Sådanne antagelser omfatter forskellige forestillinger om, hvad et menneske er for et væsen, og om, hvordan man kan, skal eller bør omgås andre. I moderne ledelsesfilosofi indgår også antagelser, der vedrører ledelsens omgang med medarbejderen: kontrol, motivation og medbestemmelse - det vil sige forestillinger om tilladte, egnede og uegnede midler til at lede. En tekstsamling sælges på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). FILOSOFI Medicinsk etik (emnekursus) Hold 5212: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved mag.art. Peter Laurs Sørensen. Etiske problemer opstår alle vegne i sundhedsvæsnet, fx i forbindelse med den enkelte patient eller med hensyn til prioritering af sundhedsydelser og forebyggelse. De forskellige faggrupper i sundhedsvæsnet, men også politikere og borgere, har derfor brug for etiske principper og begreber til at analysere et givet problem. Kurset vil introducere den filosofiske baggrund for gængse begreber og principper i medicinsk etik. Det vil ske gennem analyse og diskussion af eksempler på etiske problemer i sundhedsvæsenet, hvor på den ene side sundhedsloven og på den anden side saglige forhold udgør rammerne. Der kan forekomme situationer, hvor hverken patienten eller sundhedspersonalet finder loven etisk forsvarlig, eller hvor staten synes at gå for vidt i sine forebyggelsesinitiativer. Hver sag rejser komplekse etiske og politiske problemer, som vi i stigende grad vil få behov for at kunne diskutere på et fælles grundlag af relevante begreber. Kurset vil desuden inddrage relevant lovgivning og berøre helt basale spørgsmål om, hvilken type samfund vi ønsker at leve i. En tekstsamling sælges på holdet. Hvis læreren bliver syg på undervisningsdagen, mailer vi til deltagerne. Har vi din e-mailadresse privat og på jobbet? Alternativt ringer vi dig op. Husk at give os nummeret til din mobiltelefon og din jobtelefon! linjestudier 57

Forhistorisk Arkæologi Studieleder: Museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i forhistorisk arkæologi (studiebeskrivelse nr. 13) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 2 moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. FORHISTORISK ARKÆOLOGI Fantastiske fortidsfund (grundmodul) Hold 4090: 12 onsdage 15.15-17 (9/9-2/12) Ved stud.mag. Laurine Albris, mag.art. Josefine Bican, stud.mag. Jacob Nyborg Andreassen, stud.mag. Lena Thulstrup Jensen, museumsinspektør, dr.phil. Flemming Kaul og museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen. Tilrettelæggelse: Museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen. Arkæologien fortæller os om forfædrenes livsvilkår og kulturelle vaner gennem de to millioner år, som det har taget menneskene at udvikle sig fra stenkastende abemennesker til computersurfere i cyperspace. I disse år myldrer arkæologiske fund frem som aldrig før, og selv om mange kun bringer gammelt nyt, så gøres der ind imellem fantastiske fund, som fuldstændig ændrer vores syn på den fortidige udvikling. Som introduktion til arkæologien præsenteres i dette kursus en række epokegørende fund fra øen Flores i Indonesien, hvor et hidtil ukendt skud på menneskets stamtræ, homo florensis, jagtede dværgelefanter for 13.000 år siden, til Kalkriese i Mellemtyskland, hvor udgravninger nu har påvist slagmarken, hvor den romerske imperialisme fik et knæk, da Varus mistede tre legioner i kamp mod germanernes hærstyrker. Vi hører også om nye undersøgelser af de kolossale bautasten, som de første stenalderbønder rejste i Bretagne, om de keltiske krigeres uhyggelige interesse for afhuggede fjendehoveder. Af mere fredelig karakter er de nye fund af helleristninger fra Bornholm og lokaliseringen af en fyrstelig residens fra vikingetid ved Tissø. Kurset behandler udenlandske og danske arkæologiske fund af ekstraordinær art, og ud over disse glimt af fantastiske fortidsfund rundt om på kloden gives et generelt indblik i arkæologiens metoder og brug af naturvidenskabelige teknikker. Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, lokale U 1. FORHISTORISK ARKÆOLOGI Danmarks oldtid i nyt lys (emnekursus) Hold 5213: 2 lørdage 10-16.45 (24/10 og 31/10) Ved museumsinspektør, mag.art. Lars Jørgensen, museumsinspektør, dr.phil. Flemming Kaul, overinspektør, mag.art. Poul Otto Nielsen og museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen. Nationalmuseets åbnede i 2008 en ny udstilling af fundene fra Danmarks Oldtid, som belyser menneskelivets udvikling gennem mere end 13.000 år, siden dengang rensdyrjægerne ankom til det nyligt af-isede tundraland, og frem til at vikingekongen Harald lod sig døbe og proklamerede Danmark som et kristent rige. Forud for åbningen er gået tre års arbejde med nyindretning af udstillingsrummene og med udvælgelsen af de fund fra museets rige samlinger, som fortjener at vises frem for museumsgæster i det 21. århundrede. De forskere, der har stået for tilrettelæggelsen af den nye udstilling, fortæller i kurset om deres overvejelser og om de fremskridt inden for den forhistoriske arkæologi, som har gjort det nødvendigt at revidere Nationalmuseets store fortælling om Danmarks Oldtid. Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, lokale U 1. 550 kr. FORHISTORISK ARKÆOLOGI Vikingetiden set fra nye vinkler (emnekursus) Hold 5214: 8 mandage 16.15-18 (7/9-2/11) Ved lektor, ph.d. Jens Andresen, museumsinspektør mag.art. Maria Baastrup, ph.d.- stipendiat, cand.scient. Karin Margarita Frei, lektor, konservator, cand.phil. Helge 58 linjestudier

Brinch Madsen, leder af Vikingelandsbyen Jørgen Poulsen, ekstern lektor, mag.art. Karen Thuesen og lektor, ph.d. Morten Warmind. Kurset afholdes i samarbejde med Amatørarkæologisk Forening Tværpilen. Vikingerne møder vi alle vegne i bøger, tegneserier, tv, film, reklamer. Men hvad ved forskerne egentlig om vikingetiden? Hvad lægger de til grund for deres tolkninger? Vikingernes verden er sagnomspunden i bogstavelig forstand, men de gamle myter og sagn er efterhånden suppleret gennem så mange nye arkæologiske fund, at der i dag kan tegnes et ganske konkret og troværdigt billede af denne fascinerende periode. Ved hjælp af store gravemaskiner er afdækket hele landsbyer med hegnede langhuse, værksteder og brønde. Hertil føjer sig prægtige fund af kæmpestore halbygninger ved Lejre, Tissø og på Stevns, hvor lokale småkonger har resideret. De udgravede bebyggelser er suppleret med tusindvis af detektorfund, som har ledt frem til mange hidtil ukendte lokaliteter, og som fortæller nyt om vikingernes udlandsforbindelser og trosmæssige forhold. I dette kursus fortæller otte eksperter om deres syn på vikingerne belyst fra arkæologiske, historiske, filologiske, naturvidenskabelige og håndværksmæssige vinkler. Taastrup Medborgerhus, Taastrup Hovedgade 71. 550 kr. Geologi Studieleder: Lektor, ph.d. Svend Stouge. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i geologi (studiebeskrivelse nr. 26) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på. www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 4 moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. GEOLOGI Hoveddiscipliner og arbejdsmetoder (grundmodul) Hold 4091: 10 mandage 17.15-19 (7/9-16/11) 1 lørdag (10/10) Ved lektor, lic.scient. Svend Funder, lektor, lic.scient. Jens Kornerup-Madsen og lektor, cand.scient. Bjørn Buchardt Westergård Kurset er en introduktion til Jordens opbygning og udvikling, som den har forløbet siden dens dannelse for ca. 4,6 milliarder år siden. Der gives indblik i de geologiske processer og materialer på Jorden som elementer i et globalt system, der omfatter en ydre jord, der er opbygget af små og store plader. Pladerne bevæger sig mod hinanden eller fra hinanden. De deraf afledte processer kan umiddelbart erkendes i form af jordskælv og vulkanisme. Beskrivelse og klassifikation af geologiske materialer (mineraler og bjergarter) og deres indbyrdes relationer indgår bl.a. i forskningsområderne mineralogi, krystallografi, petrologi og strukturgeologi. Følgende hoveddiscipliner indgår i kurset: Jordens opbygning og pladetektonik, geologiske principper, magmatiske og metamorfe bjergarter, Danmarks geologi og Kværtærgeologi. Gennemgangen er bygget op som en kombination af forelæsninger og praktiske øvelser, hvor den teoretiske gennemgang følges op af en selvstændig bearbejdelse af udleveret materiale. Der indledes med en gennemgang af Jordens opbygning og den overordnede pladetektoniske model. Derefter arbejdes der med identifikation og beskrivelse af geologiske materialer (bjergarter og mineraler) i håndstykker. Der afholdes en heldagsekskursion til en dansk strand (lørdag den 10/10) efter nærmere aftale. Desuden er det muligt at konvertere to dobbelttimer til en heldagsekskursion til en anden lokalitet, hvis der er interesse for det på holdet. Transport i private biler. Udgifterne afholdes af deltagerne. Institut for Geografi og Geologi, Øster Voldgade 10, øvelseslokale 3, trappe A, kælderen. www.fukbh.dk gør det muligt for dig at søge på alle ord og navne i dette program. Søg fx på middelalderen, islam eller Kierkegaard. Så får du straks en liste over de hold, hvor ordet eller navnet forekommer i titel eller beskrivelse. linjestudier 59

GEOLOGI - Pladetektonik og økonomiske ressourcer (emnekursus) Hold 5215: 12 tirsdage 17.15 19 (8/9-1/12) Ved lektor, cand.scient. Jan Thygesen. Oceanbundens dannelse og kontinenternes bevægelse i forhold til hinanden er i dag sammenfattet i pladetektonik-modellen. Jordskælv, vulkanisme og bjergkædedannelse er det synlige resultat af pladetektoniske bevægelser. Kurset vil give en grundig gennemgang af udviklingen af Jordens overflade over millioner af år. Der vil blive lagt vægt på dannelsen og forekomsten af de vigtigste bjergarter og ressourcer som malme og energiråstoffer, som er knyttet til den pladetektoniske model. Modellens rigtighed vil blive understreget af en række argumenter inden for bl.a. palæomagnetisme (gamle polretninger), palæontologi (uddøde dyr og planter), palæoklima (ældre tiders klima) med mange flere. Forslag til litteratur bliver præsenteret den første mødegang. Institut for Geografi og Geologi, Øster Voldgade 10, øvelseslokale 4, trappe A, kælderen. GEOLOGI De fossilførende lag i Limfjordsområdet (emnekursus) Hold 5216: 8 onsdage 17.15-20 (16/9-11/11) Ved cand.scient. Palle Gravesen. Klinterne og råstofgravene i Limfjordsområdet har længe været kendt for deres spændende forekomster af fossilførende lag som fx Danskekalken, skrivekridtet omkring Ålborg og i Thy og ikke mindst det berømte Moler. Til de fossilførende lag, vi skal beskæftige os med, hører også glimmerleret fra Oligocæn samt forskellige løsblokke fra både Oligocæn og Miocæn. Hertil kommer fossilførende palæozoiske blokke fra Oslo-feltet i Sydnorge og de såkaldte Hirtshals- eller Skagerrakblokke fra Jura og Kridt, som under Istiden er hentet fra bunden af Skagerrak. Institut for Geografi og Geologi, Øster Voldgade 10, øvelseslokale 3, trappe A, kælderen. Historie Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i historie (studiebeskrivelse nr. 16) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 1 modul, som annonceres nedenfor. HISTORIE Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) Hold 4092: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-8/12) Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius og BA Ingela Kyrre. Kurset skal give deltagerne en forståelse af, hvordan historisk bevidsthed dannes og formidles, hvordan historiebevidstheden farver vor nutidsforståelse, og hvordan historien i praksis benyttes som led i politisk og kulturel argumentation. Fagets hjælpemidler vil blive præsenteret. Mens forskningen tidligere ofte fokuserede på den politiske historie forstået som institutionernes (kongers, parlamenters, diplomatiets) forhold, har den almindelige samfundsudvikling og de problemer, den har rejst, medført, at historikere nu stiller andre og mere vidtrækkende spørgsmål til kilderne. Fx er begrebet kultur forstået som alt det, mennesker til forskellige tider har benyttet til at forstå, systematisere og legitimere den virkelighed, der har omgivet dem, blevet et centralt begreb i en stor del af forskningen. Kursets første del (8 dobbelttimer) behandler historieforskningens udvikling fra slutningen af 1800-tallet, da den klassiske kildekritik blev introduceret. Der vil blive gen nemgået eksempler på anvendelse af kildekritikken og dens samspil med historieopfattelsen, og på, hvordan man ud fra kilderne drager slutninger til virkelighedens historiske problemstillinger. Og det diskuteres, hvordan og i hvilke sammenhænge vi stadig kan udnytte de væsentlige indsigter, kildekritikken rummer. Kursets anden del (4 dobbelttimer) ser på udnyttelsen af nye medier og behandler spørgsmålet om, hvilken indflydelse mo- 60 linjestudier

derne massekommunikation har på nutidens opfattelse af fortiden, samt hvilke bidrag de yder til den historiske forskning. Der vil blive vist eksempler på forskellige medietyper. Deltagerne bedes købe eller låne: Sebastian Olden-Jørgensen: Til kilderne. Introduktion til historisk kildekritik (Gad, 2001). Desuden sælges en tekstsamling på holdet (ca. kr. 35,-). HISTORIE Den persiske stormagt ca. 550-323 f.kr. (emnekursus) Hold 5217: 6 lørdage 10.15-14 (12/9-21/11)* Ved ph.d. Torben Svendrup. Det persiske rige er det første verdensimperium. Det tog sin form på kun én generation under Kyros den Store. I Europa opfattedes dette rige først som en frygtet fjende, og senere antog man store dele af den persiske tankegang. Kurset har til formål dels at undersøge det persiske riges kulturelle konstruktion fra grundlæggelsen i midten af 500-tallet f.kr. til Alexander den Stores død i 323, dels at se på, hvordan det persiske rige indvirkede på Europa. Vi skal især se på persernes og grækernes forhold, bl.a. de store perserkrige, men skal også nøje studere de græske byer, som var underlagt Perserriget. Herigennem får vi et godt indblik i, hvordan det persiske rige blev styret. Undervisning vil bygge både på vestlig forskning og på publiceret og upubliceret forskning fra Iran. Vi vil fx tegne to billeder af Alexander den Store, et vestligt og et iransk. Vægten vil i høj grad blive lagt på kulturhistorien, idet vi skal beskæftige os med livsvilkårene i Perserriget og i den forbindelse møde mænd og kvinder, den persiske adel og den persiske bonde. Tekstmateriale udleveres på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). *NB: Kursusmøder kun i ulige uger. HISTORIE Danmark fra 1920 til i dag (emnekursus) Hold 5218: 12 mandage 12.15-14 (7/9-30/11) Ved cand.mag. & ph.d. Michael A. Langkjær. Vi indleder med Påskekrisen 1920, hvor landet var tæt på at blive republik. I jazztiden ser vi på arbejderkultur og på de kulturradikale anført af Poul Henningsen op på 1930 rnes kriseår i Hitlertysklands skygge. Hvad skete der den 9. april? Hvorfor gik nogle til modstand, mens andre hjalp Nazityskland? Hvad kendetegnede retsopgøret efter befrielsen? Hvilken betydning fik Marshall-hjælpen, og hvad gik der forud for Danmarks optagelse i NATO og Fællesmarkedet? Hvad ved vi om atomvåbnene på Grønland? 68-oprøret, kvindesagen og Gør gode tider bedre glider over i 1970 ernes skatteoprør, højredrejning og arbejdsløshed. Efter et kig på 1980 erne og 90 ernes indvandring og flygtningedebat, EF og fodnoter, tegner kurset omridset af Danmark i en ny international rolle i Baltikum, Balkan, Irak og Afghanistan. Deltagerne bedes købe eller låne: Benito Scocozza og Grethe Jensen: Danmarkshistoriens hvem, hvad og hvornår. Supplerende tekstmateriale udleveres på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. HISTORIE Danmark fra revolution til genforening 1848-1920 (emnekursus) Hold 5219: 12 mandage 14.15-16(7/9-30/11) Ved cand.mag. & ph.d. Michael Langkjær. I årene efter enevældens fald oplever Danmark to krige og politisk, økonomisk og social modernisering. Vi indleder med Treårskrigen 1848-50, Frederik VII og Grevinde Danner og krigen i 1864. Udbredelsen af de folkelige bevægelser grundtvigianismen, Indre Mission og afholdsbevægelsen samt andelsbevægelsen er væsentlig skridt i demokratiets udvikling. Louis Pio og Slaget på Fælleden, Københavns eksplosive vækst og 1880 ernes udvandring, ligesom Estrup, provisorietiden, de blå gendarmer og anlæggelsen af Københavns befæstning præger tiden efter 1864. 1900-årene omfatter Alberti-skandalen, linjestudier 61

dansk neutralitetspolitik og krigsøkonomi med gullaschbaronerne under første verdenskrig og salget af de Dansk-Vestindiske Øer. Vi afslutter med genforeningen med Sønderjylland i 1920. Deltagerne bedes købe eller låne: Benito Scocozza og Grethe Jensen: Danmarkshistoriens hvem, hvad hvornår. Supplerende tekstmateriale udleveres på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. HISTORIE Fra den sorte død til Christian II: Danmarks historie 1350-1523 (emnekursus) Hold 5220: 12 tirsdage 10.15-12 (8/9-1/12) Ved ph.d. Torben Svendrup. Kurset handler om de år, hvor Danmark for alvor tog form som det land, vi kender. Siden anden verdenskrig har forskningen tegnet et nyt billede af den danske middelalderhistorie. Den mørke middelalder er blevet erstattet af en dynamisk tidsalder, som var præget af teknologisk udvikling samt videns- og samfundsudvikling. Kirkevældets tidsalder er utvivlsomt en mere præcis betegnelse end middelalder. I kurset præsenteres en lang række aspekter ved middelalderhistorien. Vi vil beskæftige os med socialhistorie og økonomisk historie og undersøge magtens hemmeligheder. Centralt vil stå forholdet mellem rig og fattig, mellem kvinde og mand. Vi skal dykke ned i en række vigtige forskningsområder inden for middelalderen, fx kirke og konge, Danmark i udkanten af Europa, middelalderbyen, den sorte døds (pestens) betydning for udviklingen, graden af feudalismen i Danmark. Undervisningen er baseret på den nyeste forskning og vil give deltagerne mulighed for selv at vurdere forskellige områder inden for middelalderens historie i Danmark. (ved metrostation Islands Brygge). Husk at medbringe dit tilmeldingsbevis til undervisningen hver gang. HISTORIE En nation finder sig selv: USA s historie 1800-1900 (emnekursus) Hold 5221: 12 tirsdage 12.15-14 (8/9-1/12) Ved cand.mag. & ph.d. Michael A. Langkjær. I 1800-tallet formgiver USA sig som nation. Thomas Jeffersons administration, krigen i 1812, det folkelige demokrati under Andrew Jackson, slaget ved Alamo og krigen mod Mexico tegner første halvdel af 1800-tallet. Antebellum-periodens Cotton Kingdom og slaveriet i Syd, abolitionsbevægelsen i Nord og Lincolns karriere danner optakt til borgerkrigen. Borgerkrigen 1861-65 er en konflikt mellem to samfundsformer og forestillinger om nationens fremtid. Lincoln myrdes, og den efterfølgende rekonstruktion bliver en hadets tid. Indianerkrige, Custer s Last Stand og Buffalo Bill bliver mytologi. I en forgyldt tidsalder skaber Vanderbilt og Rockefeller kæmpeformuer, mens Jacob Riis foreviger immigranternes elendige forhold. Efter krigen 1898 mod Spanien er USA blevet en ny verdensmagt. Deltagerne bedes købe eller låne Erling Bjøl: Gyldendals USA-historie (Gyldendal, 2002). Supplerende tekstmateriale udleveres på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. HISTORIE En nation møder den moderne tids udfordringer: USA s historie 1900-1945 (emnekursus) Hold 5222: 12 tirsdage 14.15-16 (8/9-1/12) Ved cand.mag. & ph.d. Michael A. Langkjær. I 1900 er USA en økonomisk og verdenspolitisk stormagt. Storvildtjæger-præsidenten Theodore Roosevelt giver sparket til socialreform, anlæggelse af Panamakanalen og nationalparker. Hvorfor gik USA ind i første verdenskrig? Hvilken betydning fik Wilsons Fjorten Punkter? De brølende tyvere ender brat med 1929-børskrakket og Krisen. Et stemningsbillede af New York fås med Empire State Building. Mens Franklin D. Roosevelt angribes af demagoger, forsøger han med New Deal at genoprette USA s økonomi. Var angrebet på Pearl Harbor helt uventet? Stillehavskrigen vender ved Midway til spek- 62 linjestudier

takulære sejre under MacArthur. Invasionerne i Nordafrika og Normandiet indleder kampene i Europa. Hvilke tanker lå bag krigsstrategien og Yalta-konferencen? Hvad lå bag beslutningen om at nedkaste atombomber over Japan? Vi afslutter med status over USA s stilling ved freden 1945 - på tærsklen til den kolde krig. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. HISTORIE Germanien fra Cæsar til kejser Konstantin den Store (emnekursus) Hold 5223: 12 torsdage 10.15-12 (10/9-3/12) Ved ph.d. Torben Svendrup. I år 9 led kejser Augustus hærfører et afgørende nederlag mod germanerne i Teutoburgerskoven, hvor fire legioner blev udslettet. Romerne måtte opgive at underlægge sig Germanien på den anden side af Rhinen. Området mellem floderne Rhinen, Main og Neckar blev indlemmet i Romerriget i 1. århundrede og fik betegnelsen Germania Superior og Germania Inferior. Romerne fik aldrig ro omkring nordgrænsen, hvorfor man her placerede den største del af den romerske hær. Vi skal se på, hvordan området blev administreret, og på hærens rolle og samspillet med germanerne, bl.a. forholdene for de germanere, der gik i romersk tjeneste. Vi skal således beskæftige os med socialhistorie og handelshistorie. Vi skal desuden undersøge den romerske opfattelse af germanerne og se på, hvordan germanerne indgik i propagandaen i Rom, og hvordan man spillede på angsten for den vilde germaner samtidig med, at de blev fremstillet som de uspolerede vilde. Kurset afsluttes med en vurdering af kejser Konstantin den Stores betydning for Trier. (ved metrostation Islands Brygge). HISTORIE Det Byzantinske Rige: fra Konstantin I til Konstantin XI (emnekursus) Hold 5224: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved cand.mag. Søren Boye. Da Konstantin i 330 flyttede Romerrigets hovedstad til Byzantium, var han ikke den første kejser, der viste interesse for området ved Bosporus. I slutningen af det tredje århundrede havde flere af de romerske kejsere en naturlig interesse i at give Romerrigets hovedstad en central placering i forhold til det mere velstående Mellemøsten. For indbyggerne i Konstantinopel var dét imperium, de boede i, stadig det Romerske Imperium, og deres kejser var en del af en ubrudt linje af kejsere, der havde hersket siden Augustus. Men for samtidige udenforstående blev riget lidt efter lidt kendt som Det Græske Imperium, fordi det blev domineret af græsk sprog, kultur og befolkning. Siden det 18. århundrede er benævnelsen Det Byzantinske Rige eller Byzantium benyttet til at beskrive det græsktalende romerske rige i middelalderen, med udgangspunkt i dets hovedstad Konstantinopel. Kurset vil, ud over at omhandle det byzantinske riges kunst, kultur og historie også berører nogle af de naboer, der konkurrerede med magthaverne i Konstantinopel om magten i Mellemøsten og på Balkan. (ved metrostation Islands Brygge). HISTORIE Frankrig og Tyskland: fra oldtiden til den franske revolution (emnekursus) Hold 5225: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved MA Wolfgang Karl. To naboer i Europa: det lyder enkelt, men er det ikke. Tyskland og Frankrig har langt tilbage i historien været en central akse, hvorom meget af Europas historie udfoldede sig. I kurset fortælles historien om de to konkurrenter i store træk, men med fordybelse i udvalgte dele af historien. Vi begynder med Cæsars sejr over Vercingetorix efter en episk kamp og Roms knusende nederlag mod germanerne under Arminius. Vi følger historien videre fra folkevandringen til Karl den Stores Frankerrige. Fra tysk Kaiserherrlichkeit til det franske kongedømmes opstigning og videre til renæssance og reformation i begge lande. Vi skal endvidere høre om Habsburgernes kamp mod huset Bourbon gennem flere århundreder, om François Premier og Karl V - en kamp linjestudier 63

afgjort af Kardinal Richelieus geni, som lægger fundamenterne til Frankrigs Grand siècle. Vi slutter af med den store franske revolution. (ved metrostation Islands Brygge). HISTORIE Konstantinopels rolle i senantikken (emnekursus) Hold 2062: 1 lør-søndag 10-16 (14/11-15/11)) Ved ph.d. Merete Harding og mag.art. Ulla Rald. Kursusbeskrivelse, se side 23. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag. art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i idéhistorie (studiebeskrivelse nr. 4) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 5 moduler, der alle tilbydes nedenfor. IDÉHISTORIE Fra Homer til Aristoteles: antikkens idéhistorie (grundmodul) Hold 4093: 12 tirsdage 12.15-14 (8/9-1/12) Hold 4094: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved BA Claus Christoffersen (4094) og cand.mag. Ulrik Crone (4093). Det klassiske Grækenland er den europæiske kulturs vugge, og arven fra denne periode er levende til stede i nutiden, hvilket græske ord som politik, filosofi og demokrati vidner om. Antikkens idéhistorie er derfor et møde med vor kulturs dybeste rødder og samtidig et spejl for vor egen nutid. Beskæftigelsen med antikken er uomgængelig for forståelsen af nutidens europæiske kultur. Oplys altid privat telefonnummer ved tilmelding Gennem mødet med antikken bliver vi klogere på os selv. På kurset vil vi følge den kulturelle, religiøse, filosofiske og politiske udvikling fra Homer og frem til blomstringstiden i det 5. og 4. århundredes Athen. Vi vil undersøge, hvad udviklingen af bystaten (polis), teknikken, den rationelle tænkning og videnskaben betyder for menneske- og samfundssynet. Derefter vil vi med tragediedigterne, sofisterne og de store filosoffer Platon og Aristoteles som udgangspunkt gå nærmere ind på den debat om politik, etik og forståelsen af menneske og samfund, der fandt sted i det 5. århundredes Athen. En debat, som med stor fordel kan belyse og kvalificere nutidens kultur- og samfundsdebat. En tekstsamling sælges på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart (4093). Indre By (4094). IDÉHISTORIE Mellem Athen og Jerusalem: europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul) Hold 4095: 12 mandage 10.15-12 (7/9-30/11) Hold 4096: 12 onsdage 14.15-16 (9/9-2/12) Ved BA Claus Christoffersen (4096) og cand.mag. Ulrik Crone (4095). Den europæiske kultur hviler dels på kristendommen, dels på arven fra det klassiske Grækenland. Mødet mellem disse to hovedspor i vor kulturhistorie finder sted i Romerriget i de første århundreder efter Kristi fødsel og er måske den mest afgørende begivenhed i den europæiske idéhistorie. På kurset skal vi følge udviklingen, fra Alexander den Store erobrer det meste af den da kendte verden og dermed udbreder den græske kultur til hele middelhavsområdet, bl.a. Romerriget, der hurtigt bliver det nye kraftcentrum. Vi vil undersøge, hvordan Romerriget forvalter arven fra Athen. Samtidig vil vi følge den græsk-romerske kulturs sammenstød - og sammensmeltning - med den frembrydende kristendom, der bl.a. i kraft af rødderne i jødedommen repræsenterer ideer, der umiddelbart er fremmede for den græske tanke. Dette sammenstød fører bl.a. til den kristne teologi, der finder sit foreløbige højdepunkt hos kirkefaderen Augustin. 64 linjestudier

Kristendommen sejrede. Men kristendommens sejr betyder ikke den antikke kulturs undergang. Og mødet mellem Athen og Jerusalem er ikke så meget en overstået begivenhed som en stadig dynamik og fortsat uafsluttet dialog i den europæiske kultur frem til i dag. En tekstsamling sælges på holdet. (ved metrostation Islands Brygge) (4095). Undervisningssted oplyses inden kursusstart (4096). IDÉHISTORIE Fra Augustin til Luther og Machiavelli: middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul) Hold 4097: 12 onsdage 10.15-12 (9/9-2/12) Hold 4098: 12 torsdage 14.15-16 (10/9-3/12) Ved BA Claus Christoffersen. I 410 erobrede goterne Rom. Mange romere anså de kristne for at være skyld i denne katastrofe, og som forsvar mod denne anklage skrev kirkefaderen Augustin storværket Om Guds stad. Her fortolker han historien som Guds førelse, og dermed bliver værket symbol på den middelalder, der følger på Romerrigets undergang: kristendommen og kirken bliver det centrale omdrejningspunkt i menneskets virkelighed. Betegnelsen middelalder er skabt af renæssancen og udtrykker dennes opfattelse af perioden som en mørk og stillestående tid. Den opfattelse må vi gøre op med, for middelalderen er i virkeligheden en meget dynamisk periode, der på afgørende vis præger den europæiske kultur. Herefter skal vi følge skiftet fra middelalder til renæssance og se nærmere på store tænkere som Machiavelli, Erasmus og Thomas More. Vi vil også konfrontere renæssancen med Luther og den reformation, der fandt sted samtidig med renæssancen, men som giver et helt andet menneske- og verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede menneskets storhed og værdighed, understregede Luther nødvendigheden af, at mennesket indser sin intethed. Den modsætning har den europæiske kultur levet med lige siden. En tekstsamling sælges på holdet. IDÉHISTORIE Fra Descartes til Kant: europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul) Hold 4099: 12 tirsdage 14.15-16 (8/9-1/12) Hold 4100: 12 torsdage 12.15-14 (10/9-3/12) Ved cand.mag. Ulrik Crone. Den europæiske idéhistorie fra 1600 til 1800 er fornuftens, individualismens og oplysningens tidsalder, og den er blevet skelsættende for europæisk selvforståelse. Den natur videnskabelige revolution undsiger autoriteterne for at gå til erfaring og fornuft og kulminerer med Newtons fysik. Store samfundsmæssige omvæltninger, ikke mindst den franske revolution, ryster det middelalderlige Europa og den katolske kirkes dominans. Filosofisk bevæger perioden sig mellem giganter som Descartes og Kant. Rationalitet og videnskab fremstår som det centrale i europæisk kultur og ledsages af optimistisk fremskridtstro. Naturvidenskaberne tager udgangspunkt i erfaring og rationelle videnskabelige metoder, samfundstænkningen opfatter fra nu af samfundet som en social kontrakt mellem frie og lige individer (Hobbes, Locke og Rousseau). Fundamentet for det hele er Descartes påberåbelse af det enkelte menneskes selvbevidsthed ( Jeg tænker, altså er jeg ), og denne tiltro til brugen af ens egen fornuft som nøgle til viden og erkendelse kulminerer i Kants filosofiske system. Selv om oplysningstidens fornuftstro er blevet anfægtet i vor tid, præger den stadig det centrale europæiske værdisæt. En tekstsamling sælges på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). Deltager du i kurser på 7 eller 12 dobbelttimer, kan du få et præsensbevis efter semestrets afslutning. Du skal være til stede mindst 75% af timerne. Præsensbeviset er gratis. linjestudier 65

IDÉHISTORIE Fornuftstroen til debat: europæisk idéhistorie fra romantikken og Hegel til Nietzsche og Freud (grundmodul) Hold 4101: 12 onsdage 14.15-16 (9/9-2/12) Ved mag.art. Martin Pasgaard- Westerman. I 1800-tallets begyndelse inddrog romantikerne og især Hegel dannelse, udvikling og historie i den europæiske kulturs selvforståelse. Men Hegel syntes at repræsentere det sidste forsøg på at skabe en helhedsforståelse, et filosofisk system. I samme omfang som han inddrog historien i tænkningen - filosofiens historie blev til historiens filosofi - kom han også til at stå som afslutningen af denne historie og dens optimisme. For denne periode introducerede kritik, oprør, brud med fornuften som det nye ideal. Troen på oplysning og fremskridt i historien, på samfundsorden og på fælles værdier opløstes og endte ved grænsen til det 20. århundrede i en egentlig værdikrise. De tre meget forskellige fornuftskritikere Marx, Kierkegaard og Nietzsche står karakteristisk nok uden for det etablerede samfund og dets institutioner. Socialisme, eksistentialisme og nihilisme kaster lange skygger ind i vor tid. Samfundsvidenskabernes udvikling og arbejderbevægelsen, den begyndende kvindebevægelse, den spirende psykoanalyse, impressionismens kunstneriske nybrud er andre af de revolutionerende ændringer i dette århundrede, som er uomgængelige for at forstå splittelserne i vor nuværende europæiske identitet eller mangel på samme. En tekstsamling sælges på holdet. Njalsgade 76 (ved metrostation Islands Brygge), Folkeuniversitetets mødelokale. IDÉHISTORIE Døden i Venedig: Thomas Manns fortællinger (emnekursus) Hold 5226: 12 onsdage 10.15-12 (9/9-2/12) Ved mag.art. Per Clausen. I Thomas Manns mesterligt fortalte noveller og fortællinger tematiseres i fortættet form den samme ånd-liv-kunstnerproblematik, som udfoldes i forfatterskabets store romaner. Tonio Kröger (1903) er Thomas Manns første store historie om en enkelt, der forlader sit hjemlige miljø og drager ud i verden. I Døden i Venedig (1912) flygter den berømte forfatter Gustav von Aschenbach, hvis liv er i sjælelig opløsning, til Venedig. Under rejsen ind i lagunens labyrint krakelerer Aschenbachs borgerligheds maske, samtidig med at et stivnet og under masken godt skjult forarmet indre frigør sig ved betagelsen af eros i skikkelse af drengen Tadzio. Aschenbachs selvnedværdigelse (sublimerede selvmordsønske) symboliseres af den reale død, pesten, som kryber op af Venedigs kanaler og laguner. På kurset vil vi inddrage en række af Thomas Manns fortællinger i analysen af forfatterskabets kultur- og idehistoriske temaer. Deltagerne bedes købe (antikvarisk) eller låne: Thomas Mann: Tonio Kröger og Døden i Venedig. Desuden sælges en tekstsamling på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). IDÉHISTORIE Fra Machiavelli til Montesquieu: de politiske ideers historie fra renæssancen til oplysningstiden (emnekursus) Hold 5227: 12 mandage 12.15-14 (7/9-30/11) Ved BA Claus Christoffersen. Stat, individ, markedsøkonomi, retssamfund og oplysning er begreber, der dominerer nutidens politiske debat. Og de er alle formgivet af den politiske tænkning i perioden fra renæssancen til oplysningstiden, der derfor betegnes som det tidligt moderne. Men tiden er også kendetegnet ved enevælde og hårde religiøse kampe. I kurset vil vi tage udgangspunkt i etableringen af fyrstestaten og det politiske livs frigørelse fra middelaldersamfundets religiøse dominans. Denne frigørelse sker samtidig med Luthers og Calvins reformationer, hvis politiske konsekvenser vi skal indkredse. Vi vil derefter følge opkomsten af enevælden, som paradoksalt nok frembringer forudsætningerne for, at individet vinder en stør re samfundsmæssig betydning, og vi får et fremvoksende borgerskab, som formulerer en række politiske ideer, der har stor betydning den dag i dag. I slutningen af perioden 66 linjestudier

bliver dette borgerskab mere og mere magtfuldt og selvsikkert, og det fører til retssamfund og oplysningstid og i sidste ende til den franske revolution, der markerer enevældens død og fremkomsten af det moderne samfund. En tekstsamling sælges på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. IDÉHISTORIE Dødens idéhistorie (emnekursus) Hold 5228: 12 onsdage 12.15-14 (9/9-2/12) Ved cand.mag. Ulrik Crone. Menneskets forhold til døden har en grundlæggende betydning for vor kultur og tænkemåde. Det har afspejlet sig i forskellige tiders verdensbilleder og kulturelle, religiøse og politiske forhold, og har vist sig som ritualer og ceremoniel praksis, i religiøse forestillinger om himmel og helvede, men også i romantiske forestillinger om den heroiske død. Menneskets dødelighed har givet anledning til refleksioner over livets mening: gør døden livet meningsløst, eller afslører den sandheden om os selv? Gennem tiderne har vort forhold til døden forandret sig fra en opfattelse af døden som en offentlig og åben hændelse blandt andre mennesker til en individuel og skjult begivenhed; til dødens moderne status som tabu og genstand for fortrængning. På kurset skal vi se på, hvordan dødens rolle har ændret sig gennem tiderne, og hvordan menneskets kulturelle selvbevidsthed og individualitet historisk er forbundet med dets forhold til døden. En tekstsamling sælges på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. Søg og find! Har du kun mulighed for at gå til undervisning fx torsdage kl. 19.15? Så finder søgefunktionen på www.fukbh.dk hurtigt alle de hold, du kan vælge imellem. IDÉHISTORIE Heideggers kritik af humanismen (emnekursus) Hold 5229: 12 torsdage 14.15-16 (10/9-3/12) Ved mag.art. Martin Pasgaard- Westerman. Martin Heidegger (1889-1976) er en af det 20. århundredes vigtigste tænkere, ikke mindst fordi hans tænkning rummer en dybtgående kritik af hele den vestlige filosofi. Kritikken formuleres som en gentænkning af metafysikkens måde at spørge til, hvad virkeligheden er. Heidegger peger bl.a. på den humanistiske definition af mennesket, som fornuftigt dyr (animal rationale), som et grundtræk ved metafysikken. Men hvordan skal humanismen nærmere forstås? Og hvorfor fører den, ifølge Heidegger, til fremmedhed og hjemløshed? I Et brev om humanismen (1949) fremsætter han sin kritik. Humanismen definerer mennesket som grundlag (subjekt) for tænkningen og sætter sig igennem som en hæmningsløs teknisk rationalitet, der reducerer tingene til objekter, naturen til råstof og mennesket til et arbejdende dyr. På kurset vil vi efter en generel introduktion til Heideggers tænkning koncentrere os om hans opgør med humanismen. Mennesket er ikke først og fremmest et fornuftigt dyr, men derimod dét værende for hvem væren kan træde frem. Deltagerne bedes købe eller låne: Martin Heidegger: Et brev om humanismen (Informations Forlag, 2004). Njalsgade 76 (ved metrostation Islands Brygge), Folkeuniversitetets mødelokale. IDÉHISTORIE Om humor og latter (emnekursus) Hold 5230: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved mag.art. Per Clausen og mag.art. Kirsten Klercke. Hvorfor skal det nu være så godt med humoristisk sans? Er det rigtigt, at Et menneske, der ler, skyder ikke på andre (Yoko Ono)? Og kan man tale om, hvad humor og latter er? Det er sjældent, at latterens filosofiske teoretikere nogensinde har udmærket sig i kunsten at fremkalde.. latterbrøl (Bataille: Den indre erfaring). Den danske filosof linjestudier 67

Høffdings Den store humor understøtter denne iagttagelse! Men ud fra den idé, at humor peger på noget eksistentielt menneskeligt og væsentligt, vil vi desuagtet se på smil og latter, ironi og satire, lavere og højere former for humor. Er latter en sund fysiologisk refleks, der kan sammenlignes med abers adfærd? Er humor sjælelig og/eller kropslig? Er humor helt forskellig fra alvor som karnevalskulturen (Bachtin) er det fra middelalderens kristendom eller tværtimod forbundet med den, ja med det religiøse (Kierkegaard)? Har forskellige kulturer forskellig humor? Foruden de nævnte ikke kun u-morsomme tænkere inddrages Grønbech, Freud og Bergson. Og der illustreres med eksempler af bl.a. Storm P. En tekstsamling sælges på holdet. IDÉHISTORIE Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt (emnekursus) Hold 5231: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved BA Claus Christoffersen. Man kan naturligvis ikke gøre menneskene frie uden først at afrette dem, hævder den franske filosof Michel Foucault. Og når mennesket først er frit, skal det med det samme under ledelse og selvledelse. For det skal lære at styre sig og styre sig på en bestemt måde. Vi skal på kurset følge den disciplinering af mennesket, der finder sted i nyere tid, og som er forudsætningen for den moderne frihed. Men vi skal samtidig følge, hvordan det frie menneske kommer under en ledelsesform, som henter sin inspiration fra den ældgamle hyrdemagt, der via den kristne kirke kommer ind i den europæiske civilisation. Denne hyrdeledelse skal i moderne tid ikke føre til frelsen i det evige liv, men derimod sikre mennesket den verdslige frelse: sikkerhed, velstand og sundhed. Endelig skal vi se, hvordan denne hyrdeledelse støder sammen med forestillingen om den autonome borger, der kun begrænset af loven skaber sin egen tilværelse: hvordan kan vi på én gang være frie og under ledelse? En tekstsamling sælges på holdet. WEEKENDKURSER IDÉHISTORIE Frigørelse og slaveri: Jane Austens Mansfield Park (emnekursus) Hold 5232: 1 lør-søndag 10-16 (3/10-4/10) Ved cand.phil. & art. Lise Oxenbøll Huggler. Jane Austens måske mest dybsindige og moderne roman Mansfield Park (1814) følger den fattige kusine Fanny Prices udvikling på godset Mansfield Park. Frigjort fra sine forældres fattigdom opdrages hun til gentlewoman, men hendes tanter og kusiner behandler hende som tyende, og onkelen Sir Thomas Bertram ejer ikke psykologisk sans. Kun fætteren Edmund viser interesse for hende. For at sikre godsets udkomme må onkelen rejse til sine besiddelser i Antigua, hvor arbejdskraften er afrikanske slaver. Imens udfordrer det charmerende søskendepar fra London, Mary og Henry Crawford, familien Bertrams værdighed, som kun Fanny forsvarer. Med titlen Mansfield Park hentyder Austen til den berømte Lord Mansfield, som blev opfattet som en afgørende fortaler for slaveriets afskaffelse, og de centrale dele af bogen foregår kort efter forbudet mod slavehandel i 1807. Herved sættes romanens begivenheder ind i en eksistentiel sammenhæng. Mansfield Park handler om flere forskellige slags frigørelse og flere forskellige slags slaveri. Deltagerne bedes købe eller låne Mansfield Park på engelsk eller i oversættelse. Kurset foregår på dansk. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. Forårsprogrammet 2010 udsendes i dagene op til 1. januar, og indtegningen til forårssemestret begynder mandag den 4. januar. 68 linjestudier

IDÉHISTORIE Skammens idéhistorie (emnekursus) Hold 5233: 1 lør-søndag 10-16 (24/10-25/10) Ved cand.mag. Birgitte S. Ivertsen. Da Sokrates i Platons dialog Kriton afviser Kritons hjælp til at flygte fra sit fangenskab, erklærer Kriton, at han vil skamme sig på egne, andres og Sokrates vegne. Udadtil giver afslaget indtryk af, at vennerne handler fejt. Sokrates svarer, at retfærdighed kun opnås ved velunderbygget argumentation, ikke ved at lade sig regulere af skam og hensynet til ens gode rygte. I antikken bruges skam således retorisk i argumentationen omkring det at handle retfærdigt og ærefuldt. I Bibelen knyttes skam til menneskets eksistens. Hvor skyld har at gøre med at handle forkert, har skam at gøre med det at være forkert. I middelalderen er skam moralsk regulerende, mens den i oplysningstiden er udtryk for en mere etisk stillingtagen. Kurset gennemgår opfattelsen af skam i centrale perioder frem til moderne tid, hvor skamfølelsen udmønter sig i narcissistisk adfærd som i Dostojevskijs Kældermennesket (1864) eller komplicerer individets frigørelse fra familiære og ideologiske bindinger som i Salman Rushdies Skam (1983). Deltagerne bedes læse de nævnte værker. Desuden sælges en tekstsamling på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. Jura Studieleder: Lektor, cand.jur. & ph.d. Annette Kronborg.. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i jura (studiebeskrivelse nr. 9) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 1 modul, som tilbydes nedenfor. Dette program kan udprintes som pdf-fil fra Folkeuniversitetets hjemmeside www.fukbh.dk JURA Introduktion til jura (grundmodul) Hold 4102: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved lektor, advokat, cand.jur. Jesper Nielsen. Det moderne retssystem er omfattende, komplekst og under stadig forandring. På kurset introduceres centrale dele af retssystemet og den måde, hvorpå juridiske problemstillinger undersøges og analyseres. For det første gives en generel introduktion til de nationale og internationale retskilder (fx love, domme, direktiver og traktater), som har betydning for fastlæggelsen af gældende ret. Herunder inddrages rettens historie og rettens relation til det øvrige samfund. For det andet behandles den del af den retlige regulering, som vedrører forholdet mellem private. Væsentlige områder er her obligationsret (bl.a. aftaleret, erstatningsret) og ejendomsret. For det tredje behandles den ret, der angår de offentlige myndigheder, samt forholdet mellem borgerne og det offentlige. Her indgår de overordnede regler for Folketinget, domstolene og forvaltningen samt den almindelige forvaltningsret. For det fjerde inddrages behandlingen af retslige konflikter og brud på de fastsatte regler. Hovedtemaer er her domstolenes arbejde (procesret) og de grundlæggende regler i strafferetten. For det femte behandles den internationale rets betydning, idet fokus her er på folkeretten, bl.a. menneskerettigheder, samt EUretten. Deltagerne bedes købe eller låne: Peter Blume (red.): Introduktion til jura (Akademisk Forlag). JURA Boligjura: lejeboliger, ejerboliger og andelsboliger (emnekursus) Hold 5234: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved lektor, advokat, cand.jur. Jesper Nielsen. Enhver form for boligbesiddelse (leje-, ejereller andelsbolig) rejser en række spørgsmål, hvoraf nogle er fælles uanset boligtype, mens linjestudier 69

andre er særegne og knytter sig til en enkelt form for boligbesiddelse. Kurset vil omhandle begge typer spørgsmål, bl.a.: Hvorfor er flere politikere enten tilhængere eller modstandere af et frit boligmarked? Hvad er de forskellige boligformers fordele og ulemper? Hvordan er lejers retsstilling, hvis ejendommen sælges eller overgår til andelsbolig? Er man forpligtet til at betale leje, hvis lejligheden er misligholdt af udlejer, eller naboerne larmer? Hvordan er lejers retsstilling, såfremt lejer glemmer at betale husleje? Kan man som andelshaver være forpligtet til at kautionere for en ny andelshaver? Kan en ejerforening påføre en ejer øgede fællesudgifter, fx på grund af moderniseringsarbejder, som den pågældende ikke er interesseret i? Hvorledes er en ejer af en villalejlighed (ideel andel) stillet, hvis medejeren lukker for varmen? Hvordan fastsættes andelens værdi, herunder betaling for løsøre? Hvad gør man med krav om penge under bordet? Kunsthistorie Studieleder: Lektor, mag.art. Mette Wivel. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i kunsthistorie (studiebeskrivelse nr. 23) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 4 moduler, der så vidt muligt bør følges i kronologisk orden. De tilbydes alle nedenfor. romersk kunst, hvis skulptur med mennesket og menneskefiguren i fokus blev til stor inspiration for senere perioder. Med indførelsen af kristendommen indledes en ny kulturepoke, der kommer til at vare over 1000 år. Den vil blive belyst med eksempler på oldkristen kunst, byzantinsk kunst, herunder mosaikkerne i Ravenna og illuminerede manuskripter fra bl.a. kejser Karl den Stores tid. I det 11. århundrede begynder monumentalskulpturen at optræde i forbindelse med klosterkirker og katedraler fra romansk og gotisk tid i Frankrig og Tyskland. Fra 1300-tallet gennemgås italiensk malerkunst med bl.a. Duccio og Giotto, som foruden at være freskomalere også spillede en vigtig rolle i udviklingen af tavlemaleriet i form af andagtsbilleder og altertavler. Sidste del af kurset fokuserer bl.a. på det helt anderledes univers, som den nederlandske malerkunst med navne som Jan van Eyck, Hugo van der Goes, Breugel og Hieronymus Bosch skaber. I 1400-tallet opstår med Firenze som centrum et nyt tankesæt og dermed et helt nyt verdensbillede, som får stor betydning for malerkunst og arkitektur. I slutningen af kurset skitseres dette fænomen, som vil blive behandlet mere indgående i grundmodulet Fra den italienske renæssance til postimpressionismen. Deltagerne bedes købe eller låne: E.H. Gombrich: Kunstens historie (dansk udg. 2007) og Hugh Honour & John Flemming: Kunstens Verdenshistorie (dansk udg. 2004). (ved metrostation Islands Brygge) (4103 og 4104). Indre By (4105). KUNSTHISTORIE Fra antikken til renæssancen (grundmodul) Hold 4103: 12 mandage 14.15-16 (7/9-30/11) Hold 4104: 12 tirsdage 12.15-14 (8/9-1/12) Hold 4105: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen (4105) og lektor, mag.art. Mette Wivel (4103, 4104). Oldtidens store civilisationer udgør et væsentligt grundlag for den europæiske kunsthistorie, og kurset indledes med en gennemgang af antikken, det vil sige græsk og KUNSTHISTORIE Fra den italienske renæssance til postimpressionismen (grundmodul) Hold 4106: 12 mandage 12.15-14 (7/9-30/11) Hold 4107: 12 tirsdage 14.15-16 (8/9-1/12) Hold 4108: 12 onsdage 12.15-14 (9/9-2/12) Hold 4109: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved mag.art. & ph.d. Erik Brodersen (4109), mag.art. Anne-Sophie Fischer- Hansen (4108), mag.art. Lisbet Agnete Lund (4107) og mag.art. & ph.d. Niels Marup (4106). 70 linjestudier

Med opfindelsen af centralperspektivet, genopdagelsen af antikkens kunst og filosofi og udviklingen inden for naturforskningen i 1400-tallet kommer den europæiske skulptur og malerkunst til at ændre sig grundlæggende. Florentinsk, venetiansk og romersk ung- og højrenæssance gennemgås med navne som Donatello, Masaccio, Piero della Francesca, Botticelli og Giovanni Bellini samt Leonardo da Vinci, Michelangelo, Rafael og Tizian. I den sammenhæng vil tysk malerkunst omkring reformationen med fokus på Albrecht Dürer og Matthias Grünewald blive inddraget. Efter renæssancen følger den urolige og komplicerede manierisme, der slutter med El Greco. Nogenlunde samtidig med den sene El Greco indledes barokken af bl.a. Caravaggio med udgangspunkt i modreformationen. Gennem hele 1600-tallet afspejler de nye genrer landskabsmaleri, gruppeportræt, stilleben og folkelivsskildring de store brydninger mellem religionen og den voksende sækularisering. Dette ses hos kunstnere som Rubens og Rembrandt, Velazquez og Poussin. 1700-tallet belyses ved rokoko og nyklassicisme. 1800-tallet, hvor industrialiseringen, Darwins lære og bykulturen spiller en væsentlig rolle, gennemgås fra romantik til realisme og impressionisme. Herunder omtales også begreber som orientalisme. Kurset afsluttes med de postimpressionistiske malere fra slutningen af 1800-tallet med Van Gogh, Gauguin og Seurat som centrale figurer. Deltagerne bedes købe eller låne: E.H. Gombrich: Kunstens historie (dansk udg. 2007) og Hugh Honour & John Flemming: Kunstens Verdenshistorie (dansk udg. 2004). Undervisningssted oplyses inden kursusstart (4106, 4107). (ved metrostation Islands Brygge) (4108, 4109). KUNSTHISTORIE Det 20. århundredes kunst (grundmodul) Hold 4110: 12 mandage 12.15-14 (7/9-30/11) Hold 4111: 12 onsdage 14.15-16 (9/9-2/12) Hold 4112: 12 torsdage 12.15-14 (10/9-3/12) Hold 4113: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved cand.phil. Pia Høy (4112), mag.art. Lisbet Agnete Lund (4111), mag.art. Majken Meinhardt (4113) og mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen (4110). Hensigten med kurset er at skabe overblik over og uddybe forståelsen af kunsten i det 20. århundrede. Undervisningen vil forme sig som en kronologisk gennemgang af århundredets vigtigste ismer. Det tidlige 20. århundrede præges bl.a. af fauvisme, ekspressionisme, kubisme og futurisme, og i mellemkrigsårene bliver fx dadaisme/surrealisme og konstruktivisme stærkt fremherskende. Efter 2. verdenskrig har kunsten undergået meget store forandringer. Typiske tendenser fra efterkrigstiden er fx den abstrakte ekspressionisme, popkunst, minimalisme og konceptkunst. I løbet af 1960 erne og 70 erne bliver det traditionelle maleri næsten fortrængt af installationskunst, happenings og diverse eksperimenterende kunstformer, men i 80 erne vender det tilbage igen bl.a. med det nyekspressionistiske, vilde maleri. Kunsten i dag repræsenterer et bredt spektrum af tendenser, mange af dem med rødder i et af århundredets forgangne perioder. De enkelte perioder vil blive belyst ved kunstnere og kunstværker, der i særlig grad har været normgivende og stilskabende, og der vil blive lagt vægt på at indsætte ismerne i en samfundsmæssig og kunstfilosofisk sammenhæng. I løbet af kurset vil vigtige begreber såsom primitivisme, dekonstruktivisme og postmodernisme blive forklaret. Indre By (4110), (ved metrostation Islands Brygge) (4111, 4112, 4113). KUNSTHISTORIE Hvad er kunsthistorie? (grundmodul) Hold 4114: 12 fredage 10.15-12 (11/9-4/12) Hold 4115: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved mag.art. Majken Meinhardt og mag. art. Erik Mortensen. Hvordan skaber man lys og rum i et kunstværk? Med hvilke teknikker skabes et billede eller en skulptur? Hvilke metoder har man før anvendt, og hvilke anvender man i dag for at aflæse og analysere et billede? Er kunsthistorien et gammelt eller et nyt fag, og er æstetik, kunstkritik og kunstteori en del af linjestudier 71

faget? Hvad ved vi helt præcist om fx Tizian og Van Gogh, hvilke kilder kommer vor viden fra, og hvad bygger på kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og tolkninger? I kurset vil vi forsøge at besvare bl.a. ovennævnte spørgsmål gennem en redegørelse for fagets elementer og dets historie. Vi vil gennem udvalgte billedeksempler fra kunstens lange historie belyse vigtige æstetiske og metodiske standpunkter og diskussioner. I den forbindelse vil der blive søgt redegjort for, hvordan kunsthistorien er et produkt af den tid, den virker i. Fx har vigtige kulturhistoriske epoker som klassicisme og romantik samt i vore dage modernismens udvidede kunstbegreb påvirket fagets udvikling. Desuden omfatter kurset stilanalyse, ikonografi, historisk-sociologisk metode samt semiotik. (ved metrostation Islands Brygge). STUDIEREJSE TIL PARIS I forlængelse af grundmodulerne i kunsthistorie afholdes der en studierejse til Paris. For nærmere oplysninger, se www.fukbh.dk under de enkelte hold (efter 1. august). LØRDAGSKURSER KUNSTHISTORIE Honnette ambitioner: 1700-tallets danske billedkunst og arkitektur (emnekursus) Hold 5235: 6 lørdage 10.15-14 (12/9-21/11)* Gangbesværede og kørestolsbrugere bedes kontakte sekretariatet før tilmelding, så vi kan informere om lokalernes adgangsforhold. Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen. Kurset gennemgår hovedlinjerne i dansk kunst- og arkitekturhistorie fra Christian VI s til Frederik VI s tid. Udgangspunktet er det senbarokke Christiansborg Slot, der under opførelsen påvirkedes af stilskiftet fra den pompøse barok til den graciøse rokokos boudoirstil. Senere i 1700-tallet opførte N. Eigtved Frederiksstaden med de adelige bypalæer og Amalienborg-palæerne i klassisk rokokostil. Samtidig kom nyklassicismen til landet med de franske kunstnere Saly og Jardin, der skulle udføre henholdsvis Frederik V s rytterstatue og Frederikskirken. Det nyetablerede kunstakademi tiltrak flere udlændinge, der kom til at udforme den enevældige repræsentationskunst efter franske forbilleder. I brydningstiden mellem den udlevede enevælde og det gryende demokrati markerede danskfødte malere som Virgilius Eriksen, Jens Juel og C.A. Lorentzen, Peder Als, Nicolai Abildgaard og J.L. Lund overgangen fra rokoko og romantik til en antikinspireret nyklassicisme. Også inden for arkitekturen blomstrede den revolutionære klassicisme i form af C.F. Harsdorffs og C.F. Hansens bygningskunst samt Bertel Thorvaldsens skulptur. Tekstmateriale udleveres på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). *NB: Kursusmøder kun i ulige uger. KUNSTHISTORIE Barcelona i fokus: Gaudi, Picasso, Miró og Dali (emnekursus) Hold 5236: 6 lørdage 10.15-14 (12/9-21/11)* Ved mag.art. & ph.d. Niels Marup. Barcelona bliver fra slutningen af det 19. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede centrum for Cataloniens industrialisering og et dynamisk center for fantasifuld moderne kunst og arkitektur. Den art nouveau-inspirerede arkitekt Antonio Gaudi skabte en række fantastiske værker: kirken La Sagrada Familia, flere beboelsesejendomme og den visionære Park Güel. Til disse bygninger udformede han originale møbler og indretninger. Også modernismen kom, med Mies van der Rohes banebrydende Barcelona-pavillon og -stol, tegnet til verdensudstillingen i 1929, til at markere byens moderne puls. De tre originale billedkunstnere Picasso, Miró og Dali er knyttet til byen. Picassos blå periode med symbolistiske motiver og hans mesterværk Guernica er skabt i tilknytning til Spanien. Dali og Miró er begge forbundet 72 linjestudier

med surrealismen, og deres billeder giver nye fortolkninger på det moderne menneskes liv. Deres fantasifulde kunst er forbundet med den catalonske tradition. Tekstmateriale udleveres på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). *NB: Kursusmøder kun i ulige uger. KUNSTHISTORIE Maleriet omkring 1950: Cobra og abstrakt ekspressionisme (emnekursus) Hold 5238: 2 lørdage 10-16 (12/9 og 26/9) Ved cand.phil. Pia Høy. Cobra er navnet på en dansk, skandinavisk og europæisk kunstnersammenslutning, der eksisterede i årene 1948-51. Navnet er dannet af de tre stifteres hjemlandes hovedstæder, men en cobra er desuden navnet på en svært tæmmelig slange med gift i tænderne, og Cobramaleriet er i samtiden tilsvarende giftigt: abstrakt, ekspressivt og uforståeligt. I Amerika opstår næsten samtidigt et maleri, der er præget af en tilsvarende råhed i udtrykket. En af de kendteste af de amerikanske abstrakte ekspressionister er Jackson Pollock, som opfandt den såkaldte action painting, der især visualiserer selve maleaktionen. På kurset vil vi den første lørdag fokusere på Cobragruppen og her bruge mest tid på de danske kunstnere og især Asger Jorn. Den anden lørdag vil vi fokusere på den abstrakte ekspressionismes udøvere i USA med hovedvægten på Willem de Kooning og Jackson Pollock. Flere filmklip indgår. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. 515 kr. EFTERMIDDAGSKURSER KUNSTHISTORIE Leonardo da Vinci og hans tid (emnekursus) Hold 5239: 12 mandage 10.15-12 (7/9-30/11) Ved cand.phil. Pia Høy. Leonardo da Vinci (1452-1519) mestrede både maleriet, skulpturen og arkitekturen og var derudover kunstteoretiker, videnskabsmand og opfinder. Han var barn af den italienske ungrenæssance, men forbindes ofte med højrenæssancen og dens store kunstnere - navnlig Rafael og Michelangelo. I kurset vil vi beskæftige os med da Vincis kunstneriske virke og analysere berømte malerier som Nadveren og Mona Lisa - ligesom pennetegningen Vitruviansk mand, der indeholder en teori om de menneskelige proportioner og det gyldne snit, vil blive gennemgået. Vi vil også studere andre af periodens store kunstnere og se deres værker i forhold til periodens ideer, historie og videnskabelige fremskridt. Leonardo nedfældede sine iagttagelser, ideer og tanker i mange notesbøger. Vi vil især interesse os for hans noter om maleriet og for den såkaldte Paragon-strid om hierarkiet mellem forskellige kunstarter. Endelig vil vi kaste et blik på Freuds berømte eller berygtede Leonardo-bog. Flere filmklip indgår. En tekstsamling sælges på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Nordisk symbolisme (emnekursus) Hold 5240: 12 mandage 10.15-12 (7/9-30/11) Ved mag.art. Anette Sørensen. Efter 1880-ernes virkelighedsskildringer følte mange kunstnere et behov for at gå bag om den synlige verden og ind i sjælelivet. Nordisk symbolisme modtog stærke påvirkninger fra Frankrig, men for kunstnere som Edvard Munch, Gustav Vigeland og Akseli Gallen-Kallela blev Berlin og især værtshuset Zum Schwarzen Ferkel et vigtigt samlingspunkt. Her diskuterede man døden, religionen og det modsatte køn. Symbolistiske temaer i nordisk kunst ses bl.a. hos Einar Nielsen og L.A. Ring, hos finnerne Magnus Enckell og Ellen Thesleff og hos svenskerne Richard Berg, Olof Sager-Nelson og Ivan Aguéli. Den nordiske symbolismes kærlighed til naturen får en næsten metafysisk dimension, hvor landskabsmalerier bliver som emotionelle sindbilleder præget af tidens nationalromantiske strømninger. Prins Eugen, Eugene Jansson og Varberggruppen er svenske eksempler, Harald Sohlberg og Nikolai Astrup norske og Gallen-Kallela finsk. linjestudier 73

Kurset vil gennemgå de nordiske fortolkninger af symbolismens temaer, især motiver med et specifikt nordisk udtryk. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE De venetianske renæssanceinspirationer, malere og arkitekter omkring Giorgione, Tizian, Veronese og Palladio (emnekursus) Hold 5241: 12 mandage 12.15-14 (7/9-30/11) Ved mag.art. & ph.d. Erik Brodersen. Kursets første del handler om den venetianske renæssances store malere som Bellini, Giorgione, Tizian, Veronese, Lotto, Bassano, Tintoretto og Bordone. Generelt er lagunestadens malerkunst først og fremmest en lysets og farvens kunst, og ud over de kunstneriske sammenhænge vil vi studere dens baggrund i det daglige, historiske og religiøst-filosofiske liv i Venedig, ligesom vi betoner billedmotivernes og farvernes videreudvikling i den senere venetianske rokoko omkring Tiepolo, Guardi og Canaletto. Anden del af kurset handler om den store betydning, venetianske malere har og havde for senere kunstnere med sans for farven. Her kommer vi bl.a. ind på så forskellige malere som Dürer, El Greco, Rubens, Velazquez, Watteau, Turner, Delacroix, Manet, Weie og Kirkeby. Endelig skal vi se på den venetianske renæssancearkitektur omkring Palladio, som senere i 1700-tallets England inspirerer til neopalladianismen i den romantiske bygnings- og havekunst. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Jugend, Art Nouveau, Skønvirke: fokus på en dekorativ stil (emnekursus) Hold 5242: 12 mandage 12.15-14 (7/9-30/11) Ved cand.phil. Jette Aarsø. Jugend eller Art Nouveau, en international stil, der havde sit højdepunkt ca. 1885-1910, udmøntede sig især inden for arkitektur og kunsthåndværk, men havde også indflydelse på samtidig skulptur, maleri og grafik. Stilen udsprang af Arts and Crafts-bevægelsen i England som en reaktion mod den industrielle masseproduktions kvalitetsforringelse. Stilen spredtes via tidsskrifter som det tyske Jugend, det engelske The Studio og det danske Skønvirke. Karakteristisk var en interesse for planter, slyngede ornamenter mv. Den danske variant blev kaldt Skønvirke og kendes bl.a. fra Georg Jensens smykker og sølvkorpus. I kurset vil vi tale om stilens oprindelse, motiver, geografiske variation og udmøntning i arkitektur hos fx Hector Guimard i Paris, Victor Horta i Bruxelles, Anton Rosen og Martin Nyrop i København. Inden for kunsthåndværk, billedkunst og grafik omtales bl.a. Émile Gallé, Tiffany, Alfons Mucha, Charles Rennie Mackintosh, Gustav Klimt, Wienerwerkstätte, Georg Jensen, Thorvald Bindesbøll og Johan Rohde. I kurset indgår byvandring i København og eventuelt besøg på Københavns Rådhus. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Mennesket og metropolis: et centralt tema i den moderne kunst (emnekursus) Hold 5243: 12 mandage 12.15-14 (7/9-30/11) Hold 5244: 12 tirsdage 14.15-16 (8/9-1/12) Ved lektor, mag.art. Mette Wivel. Kurset søger at uddybe forståelsen af billedkunstens og arkitekturens udvikling gennem de sidste 50 år i Europa og USA. Som forklaringsmodel tages udgangspunkt i forholdet mellem mennesket og storbyen. Mega City er et kraftfelt, som har tiltrukket masserne, siden industrialiseringen tog fart i anden halvdel af 1800-tallet. Europas storbyer, især Paris og London, ekspanderede eksplosivt og ændrede dermed radikalt karakter. Senere fulgte byer som New York og Tokyo efter. De voldsomme ændringer i bystrukturen førte en helt ny motivverden med sig i vesterlandsk billedkunst, idet kunstnerne nu begyndte at fokusere på menneskets færden i byens forskellige rum. Temaer som byen som rum, masserne som ornament, globalisering, byarkæologi, containerkultur, cyberspace vil være centrale i gennemgangen, hvor såvel arkitektur som maleri, fotografi og video vil indgå. Særlig 74 linjestudier

fokus vil blive lagt på billedkunstnere som Edgar Degas, Robert Rauschenberg og Bill Viola - og på arkitekter som Norman Foster og Santiago Calatrava. Som optakt til kurset anbefales det at se Republiques (www.republique.dk) teaterforestilling City Puzzle (14/8-6/9) baseret på Italo Calvinos kultbog De usynlige byer. Rejsebureauet Via Travel tilbyder en studierejse til New York ultimo marts/primo april 2010. Henvendelse kun til mag.art. Mette Wivel telefon 39 63 26 49 eller e-mail mette @wivel.nu (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Fransk maleri i 1700-tallet og dets indflydelse på interiørdekoration og kunstindustri (emnekursus) Hold 5245: 12 mandage 14.15-16 (7/9-30/11) Ved mag.art. Anne-Sophie Fischer-Hansen. I 1662 gav Ludvig XIV maleren Charles le Brun ansvaret for udsmykningerne på Versailles. Le Brun samarbejdede med 250 kunstnere og håndværkere om at skabe den perfekte ramme for Solkongen i tidens herskende stil, barokken. 1700-1730 var et nyt, rigt samfund vokset frem i Paris - med en mere afslappet livsstil i små intime rokokointeriører. Ludvig XIV s efterfølger, Philippe d Orleons, bosatte sig i Paris. Han befordrede en udvikling i skærende kontrast til Ludvig XIV s formelle epoke. Maleren Antoine Watteau skildrer tidsånden i sine Fêtes Galantes. Han viser os de elegante på udflugt i naturen, frigjorte fra konventionernes snærende bånd. Ludvig XV s maitresse, Madame de Pompadour, brugte de fineste kunstnere og håndværkere til at udsmykke sine saloner i en mere yndefuld stil. Kunstnerne fik stadig mere indflydelse på kunstindustrien. Maleren François Boucher lavede udkast til gobeliner og til dekoration på Sevres porcelæn. Og dyremaleren Jean Baptiste Oudry blev leder af væveværkstederne Les Gobelins og Beauvais. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Fra den jyske fårehyrde til industriens mænd: dansk malerkunst 1850-1900 (emnekursus) Hold 5246: 12 mandage 14.15-16 (7/9-30/11) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen. Guldalderens æra randt ud omkring 1850 og erstattedes af en ny generation af kunstnere som F. Vermehren, C. Dalsgaard og J. Exner, der skabte idylliske genremalerier af almuebefolkningens liv i hverdag og fest. Med den fremvoksende industrialisering kom også naturalistiske malere som L.A. Ring, H.A. Brendekilde og H. Smidth, der registrerede livets gang, mens verden forandrede sig. De yngre malere som brødrene F. og E. Henningsen, O. Haslund og P. Fischer fokuserede på storbyens hektiske udvikling og de sociale kontraster. Tiden efter 1864 affødte også voksende patriotisme, der befordredes af nationalhistoriske malerier udført til det genopbyggede Frederiksborg Slot af malere som O. Bache, C. Bloch og A. Jerndorff. Fra 1880 erne skabte Skagensmalerne A. og M. Ancher, P.S. Krøyer og L. Tuxen væsentlige opbrud fra dansk isolationisme med fremmede impulser og internationale motiver. Tekstmateriale udleveres på holdet. KUNSTHISTORIE Abstrakt malerkunst fra Kandinsky til i dag (emnekursus) Hold 5247: 12 mandage 14.15-16 (7/9-30/11) Ved mag.art. Majken Meinhardt. En væsentlig del af den moderne kunst kendetegnes ved at være abstrakt. Kandinsky malede de første abstrakte kompositioner 1911-13, og lige siden har den abstrakte kunst udviklet sig med rivende hast. I dag dækker begrebet over en mangfoldighed af udtryksformer, om end to tendenser dominerer: den konstruktive og den spontane. Hvordan skal man egentlig forholde sig, når man står over for et abstrakt værk? Med billeder, som umiddelbart appellerer til en, er det ikke så svært, mens andre billeder kan efterlade en helt forvirret. De teorier, som mange kunstnere har haft som deres grundlag, kan ofte åbne for en dybere oplevelse. Kurset giver derfor indblik i disse teorier un- linjestudier 75

der gennemgangen af den enkelte kunstner for således at give deltagerne større viden og en udvidet evne til at forholde sig til den abstrakte udtryksform. Kurset koncentrerer sig om udenlandsk kunst, men dansk materiale vil indgå. Hovedvægten lægges på malerkunsten; enkelte billedhuggere vil dog blive omtalt. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Spansk kunst omkring El Greco, Velázquez, Zurbaran og Goya (emnekursus) Hold 5248: 12 tirsdage 10.15-12 (8/9-1/12) Ved mag.art. & ph.d. Erik Brodersen. Med El Greco, Velázquez og Goya i centrum handler dette kursus om ældre spansk malerkunst. Vi begynder med de medrivende religiøse malerier og portrætter, som El Greco maler i Toledo fra 1577, og betragter billedverdenen omkring munkekongen Philip II på slottet Escorial. I 1600-tallets barok er Sevilla det førende kunstcentrum, og ud over Velázquez møder vi også Murillo og Zurbaran. Med sine asketisk-religiøse værker tilhører Zurbaran lokalmiljøet, mens Velázquez er Philip IV s store hofmaler i Madrid med sine tankevækkende portrætter, mytemalerier, slagmalerier og narrebilleder. Desuden dyrkes vanitasstillebenet, og forbindelserne til de spanske lydområder i Nederlandene og Italien fornyes gennem malernes rejser, gennem Tizian, malerdiplomaten Rubens og Riberas virke i Napoli og Rom (Caravaggio-inspiration). Til slut studerer vi Goyas vilde vej væk fra hofkunsten hen imod det ekspressive, revolutionære og romantiske maleri, som senere får betydning for Manet og surrealisten Dali. KUNSTHISTORIE Fra Giotto til Piero della Francesca: florentinsk ungrenæssance og dens forudsætninger (emnekursus) Hold 5249: 12 tirsdage 12.15-14 (8/9-1/12) Ved mag.art. Erik Mortensen. Arnolfo di Cambio, domkirkens skaber, Duccio, der i Firenze blev omtalt som grundlæggeren af byens malerskole, samt Giotto, der genskabte naturtroskaben, danner kursets udgangspunkt. Inspirationen fra billedhuggerne fra Pisa omtales, og kontrasten til Siena-skolens internationale, graciøse gotik bruges til at påvise de gotiske indslag også i Firenze. I 1401 kom så Brunelleschi og Ghiberti med deres forslag til baptisterieportene, og med stolthed kunne byen se, hvordan den antikke stil havde besejret den moderne (gotikken). Forløbet er kendetegnet ved en stribe af udsmykningsopgaver, som ikke mindst laugene og gilderne (fx rige klædehandlere) finansierede. I en enestående rus af kunstnerisk aktivitet og dialog (bl.a. Donatello, Masaccio, Fra Angelico, Uccello) skabtes den italienske renæssance. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Måltidet i billedkunsten (emnekursus) Hold 5250: 12 tirsdage 12.15-14 (8/9-1/12) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund. Kurset vil gennemgå de mange måder, mad og drikke er blevet afbildet på fra det gamle Ægyptens relieffer og fresker til moderne kunstneres abstrakte billeder. Vi skal se på de tidlige kulturers billeder af offergaver og romerske antikke dekorative fresker af de mest påskønnede fødevarer, på middelalderkunstens symbolske brug af fødevarer i religiøse billeder og på det kristne nadvermåltid, som især vil blive grundigt analyseret. I den verdslige kunst findes også mange billeder af mad og drikke, især i barokken. Men helt op til vor tid er dekorative opstillinger med fødevarer populære, lige fra den pompøse opdækning til den hverdagsagtige, enkle nature morte, hvor kunstneren gengiver skønheden i et par frugter, et stykke brød og et glas vin. Der er både forskelle og lighe- 76 linjestudier

der mellem de gamle og de moderne mestre, når de søger at gengive det mest karakteristiske ved deres motiver af de gode råvarer og tilberedte retter fra køkkenet. Undervejs vil vi komme ind på de gastronomiske forhold gennem tiderne. Besøg på Statens Museum indgår i kurset. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. KUNSTHISTORIE Kunstværket i kontekst: seks danske billedkunstnere fra de sidste 100 år (emnekursus) Hold 5251: 6 tirsdage 12.15-14 (8/9-17/11) 4 tirsdage (museumsbesøg) Ved mag.art. Kirsten Dannesboe. Kurset beskæftiger sig med seks markante kunstnere, der repræsenterer forskellige perioder og retninger i dansk billedkunst inden for de sidste 100 år. Det drejer sig om følgende: J.F. Willumsen, Hanne Varming, Ursula Reuter Christiansen, Per Kirkeby, Peter Carlsen og Julie Nord. Hovedværker af de enkelte vil blive gennemgået, med fremhævelse af karakteristika, placering i deres samtid samt nuværende status. I kurset indgår tre museumsbesøg og en byvandring: Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk: udvalgte værker samt nyerhvervelser, også af internationale kunstnere (15/9). Byvandring, hvor vi vil opsøge et lille udvalg af nyere billedkunst i det københavnske byrum (6/10). Frederiksborg-museet i Hillerød: den nyere del af portrætsamlingen (3/11). J.F. Willumsens Museum i Frederikssund (17/11). Entré- og transportudgifterne afholdes af deltagerne. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Æstetik og kunstoplevelse: om kunstens og kunstoplevelsens filosofi (emnekursus) Hold 5252: 12 tirsdage 14.15-16 (8/9-1/12) Ved mag.art. Majken Meinhardt. Enhver kunstoplevelse beror på evnen til at opfatte et kunstværks mange nuancer, og en af vejene til en dybere kunstoplevelse er at vide noget om æstetik. Æstetik handler dels om de filosofiske ideer, der ligger bag kunstens mange udtryksformer, dels om de elementer, der indgår i måden, vi oplever kunst på. Desuden beskæftiger æstetik sig med spørgsmål vedrørende kunstnerisk kvalitet. Opfattelsen af, hvad kunst er, hænger nøje sammen med virkelighedsopfattelsen og forandrer sig hele tiden. Men enhver tidsalders kunstopfattelse rummer elementer af universel gyldighed. Derfor resulterer et kendskab til forskellige perioders kunstteorier i en væsentlig uddybning af evnen til kunstoplevelse. I kurset gennemgås et udvalg af æstetiske og kunstfilosofiske teorier fra oldtiden til i dag. Formålet er at give deltagerne et kendskab til kunstoplevelsens dybere lag samt at bevidstgøre om kunstens æstetiske og filosofiske dimension Et museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Dansk keramik i det 20. århundrede (emnekursus) Hold 5253: 12 onsdage 10.15-12 (9/9-2/12) Ved cand.phil. Jette Aarsø. Der er noget sanseligt over god keramik. En form, en farve, en dekoration, en levende overflade eller lyset, der falder gennem en papirtynd skærv, kan være ren nydelse for øje og hånd. Mange kunstnere har været tiltrukket af det keramiske materiale som supplement til andre kunstformer, og siden de keramiske virksomheder for alvor i slutningen af 1800-tallet begyndte at knytte kunstnere til produktionen, har der været stor interesse for dansk keramik. Kurset omfatter en historisk og stilistisk gennemgang af dansk keramik fra 1880 til nu. Med basis i virksomheder som P. Ipsens Enke, Kählers Lervarefabrik, Den kgl. Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl vil væsentlige keramikere samt forskellige stilperioders påvirkning af det keramiske udtryk blive gennemgået. Desuden medtages eksempler på nutidig dansk studio-keramik. linjestudier 77

Betegnelsen keramik dækker over materialerne lertøj, stentøj, fajance og porcelæn. Vi vil se på de enkelte materialers muligheder og begrænsning. Desuden belyses fagudtryk som begitning, sintring, sgrafitto, over- og underglasur mv. I kurset indgår besøg på Kunstindustrimuseet og aktuelle udstillinger. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. Tekstmateriale udleveres på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Fra ungrenæssance til barok: ca. 1300-1700 (emnekursus) Hold 5324: 12 onsdage 12-13.40 (9/9-2/12) Ved cand.phil. Pia Høy. Kurset afholdes i samarbejde med Højskolen for Pensionister. Renæssancen fødes i Italien, hvorfra den udbredes til resten af Europa. På denne tid frigøres kunsten fra tilknytningen til religionen, hvorved vejen er banet for vore dages opfattelse af kunst som en fri størrelse med selvbestemmelsesret. I ungrenæssancen opfindes perspektivet, hvilket får afgørende betydning for maleriets udvikling og statusforøgelse. Tiden omkring år 1500 er højrenæssancen, mens størstedelen af det 16. århundrede (ca. 1525-1600) kaldes manierismen. Sidstnævnte er en periode præget af uro og stilistisk mangfoldighed. Efter manierismen følger barokken, der er blevet kaldt den katolske kirkes svar på reformationens strenghed. Barokken er bl.a. kendetegnet ved bevægelse og favorisering af farven i maleriet. Vi vil studere en lang række kunstnere malere og billedhuggere - der lever og virker i perioden: Bernini, Botticelli, Bronzino, Caravaggio, Dürer, El Greco, Holbein, Leonardo da Vinci, Rafael, Rembrandt, Rubens og Tizian m.fl. Højskolen for Pensionister, Fredericiagade 84. KUNSTHISTORIE Guldaldermalere i Italien (emnekursus) Hold 5254: 12 onsdage 12.15-14 (9/9-2/12) Ved mag.art. Annette Stabell. Rom med sin overdådighed af kunst tiltrak i 1800-tallet et stort antal danske kunstnere. Sammen med den øvrige europæiske kunstog åndselite valfartede de til Italien for især at gøre sig bekendt med den klassiske kunst og kultur. Dannelsesrejsen blev obligatorisk for enhver kunstner med ambitioner. Rom inspirerede danske guldalderkunstnere som C.W. Eckersberg til en række lysfyldte romerske udsigter. Martinus Rørbye, Constantin Hansen, Christen Købke og Wilhelm Marstrand fulgte i Eckersbergs spor og malede kendte monumenter og scenerier, men lod sig tillige inspirere af det pittoreske folkeliv uden for Rom. Mødet med Italien og den store kunst udfordrede kunstnerne til at præstere noget af det ypperste. For J.Th. Lundbye og P.C. Skovgaard forblev den italienske natur mere et inspiratorisk intermezzo. Kurset tager udgangspunkt i Thorvaldsens 40-årige virke i Rom og slutter med bl.a. Peter Hansen og P.S. Krøyer, der i slutningen af 1800-tallet samledes omkring Zahrtmann i en lille bjergby i Abruzzerne. Museumsbesøg indgår i kurset. Evt. entréudgifter afholdes af deltagerne. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. KUNSTHISTORIE Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Schiele og Kokoschka (emnekursus) Hold 5255: 12 onsdage 12.15-14 (9/9-2/12) Ved mag.art. & ph.d. Erik Brodersen. Med maleren Gustav Klimt (1862-1918) som den samlende person handler dette kursus om hele den europæiske symbolisme. Vi vil først sætte fokus på Klimts værker og hans relationer til Wiener Sezessionen, til malerne Egon Schiele og Oscar Kokoschka, til wienerarkitekturen og ikke mindst til det fremragende kunsthåndværk i jugendstil, venner som Josef Hoffmann og Koloman Moser skabte ved de berømte Wiener Werkstätte. Da Klimt-kredsens kunst var international, kommer vi også ind på de vigtigste inspirationskilder, berøringsflader, livsholdninger og billedlige muligheder i den øvrige europæi- 78 linjestudier

ske symbolisme. Foruden Nietzsches og Schopenhauers filosofi, Baudelaires sensualisme og Wagners operadramatik, den græske antik, det japanske træsnit og ægyptiske strømninger, impressionismen og James McNeill Whistlers dandyisme møder vi således også franske, hollandske, belgiske, tyske, shweiziske, engelske og nordiske symbolister som Rodin, Moreau, Gauguin, van Gogh, Toorop, Khnopf, Klinger, Böchlin, von Stuck, Hodler, Morris, Mackintosh, Dante Gabriel Rosetti, Burne-Jones og Munch. KUNSTHISTORIE Da kunsten blev moderne: dansk kunst fra Asger Jorn til Olufur Eliasson (emnekursus) Hold 5256: 12 onsdage 12.15-14 (9/9-2/12) Ved mag.art. & ph.d. Niels Marup. Se også hold 5272. I perioden efter anden verdenskrig blev dansk kunst præget af de internationale strømninger. Oprettelsen af Louisiana kunstmuseum skabte mulighed for, at både den moderne tradition og samtidskunsten blev tilgængelig for alle, der havde lyst, og museet blev en overrumplende publikumsmagnet. På den anden side af kulturkløften stod rindalisterne, der stillede krav om, at man skulle kunne se, hvad kunsten forestillede. Kurset har dansk kunst fra de sidste 50 år som tema og ser på, hvorledes markante kunstnere har visualiseret og problematiseret samfundsmæssige forhold, og hvordan publikum har reageret på kunstværkerne. Ud fra nye kunsthistoriske metoder diskuteres og fortolkes, hvad vi kan lære om os selv og det danske samfund ved at se på samtidskunsten. Mangfoldighed kendetegner periodens kunst, men hvad er billedkunstens særlige bidrag til samfundet i denne periode? I forbindelse med kurset arrangeres i oktober 2009 en weekendekskursion til Steven Hulls nye museum i Herning, Jorn-museet i Silkeborg og Aros i Aarhus. Nærmere oplysninger ved kursusstart. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. KUNSTHISTORIE Billedanalyse (emnekursus) Hold 5257: 12 onsdage 14.15-16 (9/9-2/12) Ved mag.art. Majken Meinhardt. Se også hold 5274. For deltagere, der tidligere har fulgt mindst to kurser i kunsthistorie. At opleve et kunstværk handler om at kunne bruge sine øjne. De fleste af de kunstværker, vi ser rundt omkring på museer og gallerier, repræsenterer et subtilt samspil mellem form og farve, lyst og mørkt, rumvirkning, motiviske elementer og ikke mindst materialer. Men oplevelsen af dem vil som regel være ganske overfladisk, hvis man ikke ved noget om billedanalyse samt har en smule fortrolighed med kunstoplevelsens psykologi. Kender man derimod de grundlæggende elementer i alt visuelt formsprog, bliver resultatet en langt mere udbytterig oplevelse. På kurset gennemgås billedets formsprog systematisk, og undervejs indgår abstrakt og figurativ kunst samt malerier og skulpturer fra mange forskellige epoker. Hensigten er at træne den enkelte deltager i at analysere kunstværkernes form samt i at bruge sin iagttagelsesevne og sine anlæg for kunstoplevelse. Et museumsbesøg indgår i kurset. Eventuelle entréudgifter afholdes af deltagerne. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Dansk guldalder: kunst, arkitektur og design (emnekursus) Hold 5258: 12 onsdage 14.15-16 (9/9-2/12) Ved mag.art. & ph.d. Niels Marup. Nicolai Abildgaard (1743-1809), en alsidig kunstner med mange talenter, er kursets centrale figur. Han hylder kongehuset med en serie billeder til riddersalen på det første Christiansborg slot, tegner Frihedsstøtten Deltager du i kurser på 7 eller 12 dobbelttimer, kan du få et præsensbevis efter semestrets afslutning. Du skal være til stede mindst 75% af timerne. Præsensbeviset er gratis. linjestudier 79

og er optaget af både maleri, arkitektur, møbler og design. Han totalindretter et af Amalienborgs palæer, formgiver boliger for det velhavende borgerskab, udfører indretning af sine egne stuer i professorboligen på Charlottenborg, bygger sommervillaen Spurvely. Abildgaard lever i en spændingsfyldt periode, hvor magten er ved at dreje fra enevælde til demokrati. Han er hofmaler og samtidig inspireret af den franske revolution. Han besidder den intellektuelle viden, som krævedes af den tids billedkunstnere, og er inspireret af den internationale samtidskunsts spændingsfelt mellem klassicisme og romantik. Abildgaards ideer om klassisk inspirerede interiører videreføres i Freunds bolig i Materialgården af Hilker og Constantin Hansen, der senere udsmykker adskillige bygninger. I forlængelse af kurset vil der blive arrangeret udflugter til Københavns guldaldermiljøer og Abildgaard-udstillingen på Statens Museum for Kunst. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. KUNSTHISTORIE Kirkeudsmykning i Danmark i nyere tid: en introduktion (emnekursus) Hold 5325: 12 onsdage 14-15.40 (9/9-2/12) Ved mag.art. Kirsten Dannesboe. Kurset afholdes i samarbejde med Højskolen for Pensionister. Traditionen i dansk kirkekunst har de sidste årtier været under en sådan forvandling, at den fra tid til anden har skabt offentlig debat. Menighedsråd har truffet dristige og utraditionelle beslutninger ved at pege på kunstnere med et anderledes syn på kirkekunstens kristne motiver. Især har diskussionen været skarp, når talen var om moderne kunst i vore middelalderkirker, eksempelvis Carl-Henning Pedersens udsmykning af apsis i Ribe domkirke og Per Kirkebys totaludsmykning af Frejlev kirke i Himmerland. Hvem bestemmer, hvilken kunst der skal være i vore kirker? Vi skal følge processen gennem de forskellige organer fra idé til indvielse. Aktuelle kunstnere vil bl.a. være: Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt, Arne L. Hansen, Svend Wiig Hansen, Sven Havsteen-Mikkelsen, Erik Heide, Hein Heinsen, Mogens Jørgensen, Bodil Kaalund, Bjørn Nørgaard og Arne Haugen Sørensen. Det er muligt at konvertere to af dobbelttimerne til en heldagsekskursion til udvalgte kirker med moderne udsmykninger, hvis der er interesse for det på holdet. Højskolen for Pensionister, Fredericiagade 84. KUNSTHISTORIE Postmodernisme og nutidskunst: amerikansk og europæisk kunst og arkitektur 1970-90 (emnekursus) Hold 5259: 12 onsdage 14.15-16 (9/9-2/12) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen. 1970 erne prægedes af ideologiske sammenbrud efter oliekrisen og Vietnamkrigens afslutning. Minimalisme, jordkunst og konceptkunst vidnede om det traditionelle værks kollaps. Modsat vågnede en slumrende tysk kunsttradition op gennem systemkritiske pionerer som Beuys, Penck og Baselitz. Tyske kunstnere som Kiefer og Immendorff slog for alvor igennem i 1980 erne med personlige historiemalerier. Die neuen Wilden, kollektivet i Berlin, med bl.a. Middendorff, Fetting og Salomé malede punkerkulturens og bøssebarernes flamboyante livsstil. En individualistisk søgen præger også den italienske bevægelse La Transavanguardia, hvis hovedpersoner Chia, Cucchi og Clemente satte fokus på myte, legende og identitetskrise i globaliseringens æra. I Amerika trådte Fischl, Schnabel og Salle frem med New Image Painting, der genintroducerede det figurative, men fremmedgjorde indholdet. 1980 ernes postmodernistiske arkitektur med komplekse stilcitater og nyakademiske attituder udvikledes af navnlig Venturi, Moore, Graves og Greenberg. Tekstmateriale udleveres på holdet. 80 linjestudier

KUNSTHISTORIE Mesterværker på Statens Museum for Kunst i kunst- og kulturhistorisk kontekst (emnekursus) Hold 5260: 12 torsdage 10.15-12 (10/9-3/12) Ved mag.art. & ph.d. Erik Brodersen. Dette kursus handler om ni mesterværker på Statens Museum for Kunst. Efter en gennemgang af museets historie skal vi arbejde med de italienske renæssancemalere Mantegna og Fillippino Lippi, den hollandske manierist Cornelitz og barokmalerne Honthorst og Rubens. Danske kunstnere kommer på den internationale bane i 1700-tallet, og vi nærstuderer værker af Jens Juel, Wilhelm Hammershøi, Edvard Weie og Richard Mortensen. Alt efter hvilken rolle samtiden, kunstnermiljøet, kunstnerpesonligheden eller rejseaktiviteten spiller, får stoffet forskelligt fokus. Vi oplever bl.a. Mantegna og Lippi i deres italienske miljøer, Honthorst stærkt inspireret af Caravaggio, Rubens som religiøs fyrstemaler ved det spanske hof i Bruxelles, Jens Juel i romantisk fransk-engelsk-schweizisk inspiration, Hammershøi som helt egenartet symbolist, Weie som selvstændig over for Matisse og Picasso og endelig Richard Mortensen sammenlignet med Cobra og surrealismen. Kurset rundes af med en omvisning på Statens Museum for Kunst. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. KUNSTHISTORIE Dansk kunst ca. 1950 2000 (emnekursus) Hold 5261: 12 tirsdage 10.15-12 (8/9-1/12) Ved cand.phil. Pia Høy. Dansk kunst i sidste halvdel af det 20. århundrede er vort eget lands og vor egen tids kunst. Det burde måske gøre den lettere at forstå, men det er ikke altid tilfældet. I 1950 erne videreudvikler kunstnere som Gunnar Aagaard Andersen, Preben Hornung og Ole Schwalbe det abstrakte formsprog. Maleriet udfordres fra 1960 erne af bl.a. minimalisme, konceptkunst og fluxus, hvor kunstnere som Sven Dalsgaard, Poul Gernes, Hein Heinsen og Bjørn Nørgård kommer på banen. I 1980 erne er maleriet vendt tilbage, og nye kunstnere debuterer, fx Claus Carstensen, Michael Kvium og Nina Sten-Knudsen. Tiden forbindes også med begrebet postmodernisme, der lanceres i samme årti. Næsten samtidig udvider billedhuggere som Henrik B. Andersen, Elisabeth Toubro og Willy Ørskov det traditionelle skulpturbegreb. I 1990 erne er maleriet atter trængt, mens installationskunsten regnes for kunstens tilstand. Kurset afsluttes med et blik på aktuelle danske samtidskunstnere. Flere filmklip indgår. En tekstsamling sælges på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Rum og farve (emnekursus) Hold 5262: 12 torsdage 12.15-14 (10/9-3/12) Ved civilingeniør Jørn Ankjær Pedersen. Det anbefales at følge dette kursus forud for deltagelse i kurset Billedanalyse. I kurset gives en indføring i principper og normer for kunstnerisk afbildning af rum på todimensionale flader fra den oldægyptiske kunst til det 20. århundredes kunst og endvidere overvejelser over, hvorledes rum er forbundet med skiftende tiders opfattelse af afbildning og perception. Særlig vægt lægges på centralperspektivets grundelementer: forsvindingspunkt, horisont mv. Udvalgte kunstværkers rumkonstruktion vil blive detaljeret gennemgået. Som øvelser analyseres udvalgte billeders rumopbygning. Der ses en frugtbar vekselvirkning mellem kunstneres iagttagelser og naturvidenskabens forståelse af lysfænomener især omkring farver, farveblandingsvirkninger, farvekontrast og farvesansning. Viden herom belyses gennem kunstens og videnskabens praksis og teori, herunder digteren Goethes farvelære. Ved hjælp af demonstrationsforsøg vil vigtige farvefænomener, særligt kontrasteffekter, blive vist og anvendt i analyse af kunstværker fra fx impressionismen og værker af danske kolorister. Tekstmateriale udleveres på holdet. linjestudier 81

KUNSTHISTORIE Middelalderens helgener: helgenbilleder i maleri og skulptur (emnekursus) Hold 5263: 12 torsdage 12.15-14 (10/9-3/12) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund. I middelalderen havde helgendyrkelsen en stor og vigtig rolle i tidens kirke- og kunstliv. Kurset vil gennemgå de forskellige kategorier af helgener fra tidlige martyrer til kendte historiske personer og dernæst vise, hvordan de afbildes i maleri og skulptur. Der vil også blive fortalt om deres liv og de mirakler, der er lagt stor vægt på i de ofte meget fantasifulde legender, vi har bevaret. I billedkunsten finder vi mange spændende illustrationer til disse legender; ofte i en farvestrålende voldsomt udtryksfuld stil. De allerfleste helgener er afbildet med særlige kendetegn, som henviser til en episode i deres liv eller til deres funktion som skytshelgen, nødhjælper eller formidler af bønner. Disse kendetegn bruger vi stadig, når vi skal identificere de forskellige helgener. Kurset vil koncentrere sig om de populæreste helgener, og hovedvægten vil blive lagt på kunst brugt i Norden. Besøg på Nationalmuseet indgår i kurset. Evt. entréudgifter afholdes af deltagerne. Tekstmateriale udleveres på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Introduktion til fotografi: internationalt modefotografi (emnekursus) Hold 5264: 12 torsdage 12.15-14 (10/9-3/12) Ved mag.art. & cand.mag. Tove Thage. Modefotografi gennem tiden er forførelse og æstetik, et mødested for aktuelle skønhedsidealer, drømme og luksusuniverser, på én gang forunderlige og gådefulde. Modefotografiet opstår som genre i sidste halvdel af 1800-tallet, og blandt udøverne tælles nogle af fotografi- og kunsthistoriens mest kendte navne: Edward Steichen, Man Ray, Lee Miller, Irving Penn og Richard Avedon. Hvor opstår krydsfeltet mellem mode, kunst og aktualitet? Modefotografiet rummer alle fotografiets genrer og spejler i sjælden grad den moderne tidsalders selvbevidste sprog. Alle modefotografer har været en inspiration og er indgået i en dialog med det 20. århundredes billedkunst. Samtidens modefotografi møder os med en kant, der sætter stjerneportrætter og glansbilleder til diskussion. Modefotografi er et forum, hvor kunst, fotografi, reklame og mediers magt vendes på hovedet. Kurset vil give en bred introduktion til modefotografiets fornyere og de illustrerede magasiner, der lever af at sælge glamour, luksus, holdninger og køn. Vi vil sammen besøge aktuelle udstillinger og se på modefotografier i museer og arkiver med fotografisamlinger. Evt. entréudgifter afholdes af deltagerne. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. KUNSTHISTORIE Fra art decó til streamline: kunsthåndværk og arkitektur ca. 1910-1940 (emnekursus) Hold 5265: 12 torsdage 14.15-16 (10/9-3/12) Ved cand.phil. Jette Aarsø. Art déco er en fællesbetegnelse for en række stilretninger mellem ca. 1910 og 1940. Stilen er karakteriseret ved at være elegant, raffineret og ekstravagant, men samtidig også funktionalistisk og jugendstilpræget. Den hentede sin inspiration fra Rom, Ægypten og Afrika, blandet med kubisme, futurisme og konstruktivisme. Art déco-stilen dækker først og fremmest kunsthåndværk, men også arkitektur (bl.a. Chrysler-bygningen i New York og Stærekassen i København), skulptur og plakatkunst mv. Inden for sidstnævnte var Cassandre i Frankrig mesteren, men også i Danmark ses fine plakater fra perioden af fx Sven Brasch og Thor Bøgelund. Et højdepunkt inden for stilen var krydstogtskibet Normandie med udsmykning af bl.a. René Lalique. Undervisningen tager afsæt i Verdensudstillingen i Paris 1925, og undervejs drages sammenligninger med den sideløbende funktionalistiske bevægelse. (ved metrostation Islands Brygge). 82 linjestudier

KUNSTHISTORIE Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso (emnekursus) Hold 5266: 12 torsdage 14.15-16 (10/9-3/12) Ved mag.art. Annette Stabell. Se også hold 5276. Lyset, farveintensiteten og stemningen ved Middelhavet tiltrak fra slutningen af 1800-tallet en række kunstnere med Cézanne som den første. Her udviklede han sit karakteristiske formsprog, som skulle lede frem til kubismen. Senere slog Matisse sig ned ved Middelhavet. Under påvirkning af det stærke sollys og tilskyndet af de heftige farver hos Gauguin og van Gogh skabte Matisse i samarbejde med bl.a. André Derain det fauvistiske maleri. Interessen for nordafrikansk dekorativ kunst kombineret med en klassisk tyngde fik ligeledes betydning for udformningen af Matisses kunst. Efter det skelsættende maleri Kvinderne fra Avignon udviklede Picasso og Georges Braque kubismen. Middelhavskulturen gennemsyrer Picasso kunst såvel som hans rastløse trang til at opfinde nye formudtryk. Mellem Picasso og Matisse udspandt der sig en livslang dialog i en søgen efter enkelhed i form og udtryk. Matisse satte sit præg på Chagall og hans mange sene udsmykningsopgaver. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. KUNSTHISTORIE Dada, Duchamp og følgerne (emnekursus) Hold 5267: 12 torsdage 14.15-16 (10/9-3/12) Ved cand.phil. Pia Høy. Dadaismen dateres til perioden 1916 22 og forbindes til Cabaret Voltaire i Zürich. Der er flere centre heriblandt Berlin, Paris og New York. Dada (fransk: kæphest) regnes for at være mest radikal i modernismen, idet dada ikke primært handler om endnu en ny stil, men snarere om en ny tilgang til kunstbegrebet. Første verdenskrig spiller en rolle, men også den daværende abstrakte mode i maleriet har betydning. Marcel Duchamp opfinder sin første readymade i 1913. I 1917 lancerer han Fountain, en pissekumme påmalet pseudonymet R. Mutt. Denne pissekumme bliver i 2004 udnævnt til det 20. århundredes mest indflydelsesrige kunstværk. I kurset vil vi først beskæftige os med dadaismen, dernæst med Marcel Duchamp - og herunder undersøge, hvorfor han regnes for så indflydelsesrig. Endelig vil vi se på mere nutidig kunst, der kan siges at have rødder i dadaismen. Mange filmklip indgår. En tekstsamling sælges på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Venetiansk arkitektur og billedkunst i middelalder og renæssance (emnekursus) Hold 5268: 12 fredage 10.15-12 (11/9-4/12) Ved mag.art. Kirsten Dannesboe. Citatet Veneziani, poi cristiani! (først venezianer, dernæst kristen) er bl.a. venezianernes egen definition af handelsrepublikkens mentalitet, der af omverdenen var såvel beundret som frygtet. Trods en stramt opbygget, hierarkisk samfundsstruktur, hvori den enkelte borger var anvist en bestemt plads og funktion, blomstrede kunst- og kulturlivet. Det dannede baggrund for republikkens berømte og talrige processioner og fester af såvel religiøs som verdslig art. Byens særlige beliggenhed har præget dens byggeskik, der også rummer elementer hentet via de østgående handelsruter. Arkitektoniske fikspunkter vil være Markuskirken, Palladios kirkebyggeri samt det venetianske palads. Hovedvægten vil blive lagt på 1500-tallets billedkunst, der er stærkt præget af såvel antikkens som samtidens poesi krydret med den store interesse for musik. Guldalderen i venetiansk kunst omtales denne periode, der bl.a. tæller så berømte kunstnere som Bellini-familien, Giorgione, Tizian, Veronese og Tintoretto. I forlængelse af kurset arrangeres en kunsthistorisk studierejse til Venezia-Padova-Ravenna i sidste halvdel af maj 2010 (10 dage). Forsalget til forårsprogrammet 2010 starter torsdag den 17. december på www.fukbh.dk linjestudier 83

Henvendelse kun til rejseleder mag.art. Kirsten Dannesboe telefon 39 29 43 67 eller teknisk arrangør Ditte Christensen, Profil Rejser, telefon 77 66 56 02. KUNSTHISTORIE Emil Nolde og grænselandet: kunsten og den dansktyske forbindelse (emnekursus) Hold 5269: 12 fredage 10.15-12 (11/9-4/12) Ved mag.art. & ph.d. Niels Marup. Sønderjyllands kunst og design er temaet for dette kursus, der som central figur har den ekspressionistiske enegænger Emil Nolde (1867-1956). Han var knyttet til to sprog og to nationer og levede i en nationalistisk opbrudstid, der var præget af konfrontationerne mellem Danmark og Tyskland i både 1864 og de to verdenskrige. Samtidig var han bundet til det moderne maleris koloristiske udtrykskraft og rå primitivisme. Nolde skildrede grundlæggende menneskelige temaer, og hans billeder berørte religiøse og eksotiske forhold og blev derfor opfattet som politisk provokerende. Både i form og indhold var hans kunst uforenelig med nazismen, hvorfor han fik maleforbud og ufrivilligt blev placeret på Hitlers udstilling for degenereret kunst i 1937. Kurset analyserer hans mange billedtyper, deriblandt de umalede billeder. Der inddrages en række andre betydningsfulde sønderjyske kunstnere og designere: H.W. Bissen, Francisca Clausen og Claus Carstensen, Hans Wegner, Hans Hansen og Holger Kyster. (ved metrostation Islands Brygge). www.fukbh.dk gør det muligt for dig at søge på alle ord og navne i dette program. Søg fx på middelalderen, islam eller Kierkegaard. Så får du straks en liste over de hold, hvor ordet eller navnet forekommer i titel eller beskrivelse. KUNSTHISTORIE En nations fødsel: kunsten i kolonitidens, uafhængighedserklæringens og borgerkrigens Amerika (emnekursus) Hold 5270: 12 fredage 10.15-12 (11/9-4/12) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen. Den amerikanske nation voksede frem efter krigene for uafhængighed af Europa. Begivenhederne bearbejdedes af B. West, J. Singleton Copley, J. Trumbull, G. Stuart og C. Wilson Peale. George Washington tog som første præsident initiativ til opbygningen af regeringsbyen Washington. Den unge nations dagligliv maledes af historie- og genremalere som J. Vanderlyn, S. Morse, W. Sidney Mount og J. Quidor. Den romantiske Hudson River School beskrev samtidig den storladne natur omkring Hudsonfloden. Ærkeamerikansk var folkelivsmaleren G. Caleb Binghams skildringer fra Midtvestens nybyggerliv og fra livet på Mississippi. Først efter borgerkrigen 1861-65 fandt nationen gradvist sin sociale og politiske identitet. Erobringen af vildmarken illustreres af den tyskfødte Albert Bierstadt og af de luministiske landskabsmalere. Genopbygningsperioden 1860-70 erne prægedes af industriel revolution og befolkningstilvækst. Naturalistiske malere som W. Homer, E. Johnson og T. Eakins kommenterede forandringerne i samfundet. Tekstmateriale udleveres på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Fra Valhal til Paradis: dansk kunst og arkitektur fra forhistorisk tid til Christian I (emnekursus) Hold 5195: 12 fredage 12.15-14 (11/9-4/12) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen. Kursusbeskrivelse, se side 49. 84 linjestudier

AFTENKURSER KUNSTHISTORE Eventyrlige billeder (emnekursus) Hold 5271: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved mag.art. Søren Houmann. Visse billeder tiltrækker mere end andre. Er tiltrækningen helt individuel, eller kan der peges på elementer i visse billeder og receptionen af disse som årsag til, at de betyder og fascinerer mere end andre? Med udgangspunkt i analyser af udvalgte eventyr vil kurset både i konkret og overført betydning beskæftige sig med, hvorledes eventyrets fortællinger transformeres og manifesterer sig i billedkunsten. Handling, mønstre, arketyper og fortælleform vil blive belyst gennem et stort billedmateriale, der foruden frie fortolkninger af eventyr inden for maleri og grafik på tværs af kunsthistorien også vil omfatte illustrationer af eventyr, forfatteres visuelle udfoldelser, ordbilleder mv. Kurset vil dog ikke begrænse sig til den traditionelle, narrative fremstillingsform, men også undersøge, om eventyr og mytestof har bidraget til det modsatte: sprogets exit fra billedkunsten; tilsyneladende stumme billeder, hvis oplevelse er båret af ren fascinationskraft. Måske er det her, man finder billedtyper, der kan karakteriseres som virkeligt eventyrlige? (ved metrostation Islands Brygge). KUNSTHISTORIE Da kunsten blev moderne: dansk kunst fra Asger Jorn til Olufur Eliasson (emnekursus) Hold 5272: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved mag.art. & ph.d. Niels Marup. Kursusbeskrivelse, se hold 5256. I forbindelse med kurset arrangeres i oktober 2009 en weekendekskursion til Steven Alle lokaleændringer i forhold til det trykte katalog kan findes på vores hjemmeside www.fukbh.dk Hulls nye museum i Herning, Jorn-museet i Silkeborg og Aros i Aarhus. Nærmere oplysninger ved kursusstart. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. KUNSTHISTORIE Manet: maler, samfundsrevser og trendsætter (emnekursus) Hold 5273: 8 tirsdage 17.15-19 (8/9-3/11) Ved cand.mag. Merete Mørup. Hans værker vakte skandale! Edouard Manet (1832-83), en af kunsthistoriens ti kanoniske kunstnere, inspirerede impressionisterne og dermed kunsten langt ind i det 20. århundrede. Han provokerede, når han malede i dialog med den nye litteratur og satte samfundets randeksistenser i samspil med klassiske værker. Han blev kritiseret for sin grove malemåde af den etablerede kunstkreds, og han valgte temaer, som det politiske styre ikke syntes om. Manet revsede samfundet, når han førte publikum om bag kulissen i la vie moderne, og provokerede ved at bruge kendte billeder af Tizian og Rafael som afsæt for sine skildringer af det betændte forlystelsesliv i Paris. Mystiske gudinder genopstod som prostituerede, og han satte på den måde fokus på tidernes dobbeltmoral og tvetydige identitet. Kurset tager udgangspunkt i to af Manets hovedværker: Olympia (1863) og Baren i Folies-Bergere (1882). Og vi kommer også ind på andre af hans samtidige malerkolleger for at se, hvordan de forholder sig til de samme emner. (ved metrostation Islands Brygge). 550 kr. KUNSTHISTORIE Billedanalyse (emnekursus) Hold 5274: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved mag.art. Majken Meinhardt. Kursusbeskrivelse, se hold 5257. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. linjestudier 85

KUNSTHISTORIE Fynsk forår: fynske kunstnere med hovedvægt på perioden 1880-1950 (emnekursus) Hold 5275: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved cand.phil. Jette Aarsø. De egentlige Fynbomalere var en række kunstnere med tilknytning til Fyn, der mødtes som elever på Zahrtmanns skole i København i slutningen af 1800-tallet. Det drejer sig især om Peter Hansen, Fritz Syberg og Johannes Larsen, men også kunstnere som Jens Birkholm, Poul S. Christiansen og Karl Schou hørte til kredsen. Dertil kom, at Anna Syberg, gift med Fritz Syberg, Johannes Larsens hustru, Alhed Larsen, og hans søster, Christine Swane, var udøvende kunstnere. Sidstnævnte beskæftigede sig desuden med keramik. Fynbomalernes værker og museer - Faaborg Museum og Johannes Larsen Museet i Kerteminde - er velkendte. Men hvem var egentlig disse kunstnere? I kurset vil vi indkredse kunstnernes motiver og inspirationskilder samt den i tiden herskende debat med københavnske symbolistiske malere, benævnt bondemalerstriden. Desuden vil Faaborg Museums oprettelse blive gennemgået. Kurset afsluttes med en orientering om nyere fynske kunstnere og det nuværende kunstmiljø på Fyn. Besøg på Statens Museum for Kunst indgår i kurset. Tekstmateriale udleveres på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. KUNSTHISTORIE Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso (emnekursus) Hold 5276: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved mag.art. Annette Stabell. Kursusbeskrivelse, se hold 5266. (ved metrostation Islands Brygge). Forårsprogrammet 2010 udsendes i dagene op til 1. januar og indtegningen til forårssemestret begynder mandag den 4. januar. KUNSTHISTORIE Billeder i bevægelse: om billedkunstens interaktion med filmmediet (emnekursus) Hold 5277: 8 torsdage 17.15-19 (10/9-5/11) Ved kunstanmelder, mag.art. Kristine Kern. Film- og billedkunst har mange berøringspunkter. Både i ekspressionismen og i surrealismen var billedkunstnere involveret i filmproduktion fx kulisserne til Robet Weines ekspressive stumfilm Dr. Caligaris kabinet fra 1920 og Salvador Dali og Luis Buñuels surrealistiske kortfilm Den andalusiske hund fra 1929. Dali har også lavet sekvenser til Alfred Hitchcocks spillefilm Tryllebundet fra 1945. Mange billedkunstnere har været inspireret af film eller selv eksperimenteret med at lave film. Blandt de mest kendte er Andy Warhol, der radikalt udfordrede den traditionelle filmiske fortælleform med sin otte timer lange Sleep fra 1963. Nutidens videokunst kan ses som en integration af de to kunstformer: billedkunst og eksperimentalfilm. Kurset, der er historisk anlagt, slutter med at se nærmere på den nyeste videokunst og dens forhold til spillefilmen. Vi skal bl.a. se et uddrag af den belgiske billedkunstner Johan Grimonprez Looking for Alfred fra 2004, der er en hyldest til Hitchcock. (ved metrostation Islands Brygge). 550 kr. KUNSTHISTORIE Se på verdenskunsten i København (emnekursus) Hold 5278: man-fredag 10-14.30 (18/1-22/1) Ved mag.art. & ph.d. Niels Marup. Verdenskunsten er mangfoldigt repræsenteret på danske museer med en række enestående malerier fra forskellige epoker. Kurset undersøges et udvalg af disse billeder, og deres unikke billedsprog afdækkes. Udgangspunktet er en kunsthistorisk perspektivering af museernes billeder, og en række forskellige motiver udforskes: portrætter, blomsterbilleder, landskaber, opstillinger samt historiemalerier, der illustrerer religiøse og antikke fortællinger. På den ene side gives der en indgående billedanalytisk redegørelse for billederne, på den anden side bliver der lejlighed til at op- 86 linjestudier

leve de originale værkers særlige aura. Billedernes unikke formsprog, stilarter og farver sætter betragteren over for meget forskelligartede oplevelser. Dagligt veksles der mellem introduktioner i auditoriet og museumsbesøg på Statens Museum for Kunst, Glyptoteket og Ordrupgaard, hvor vi ser på italiensk renæssance, nederlandsk barokmaleri, impressionisme, symbolisme og ekspressionisme. Transport- og entréudgifterne afholdes af deltagerne. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. Litteraturvidenskab Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i litteraturvidenskab (studiebeskrivelse nr. 18) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 3 moduler, hvoraf de 2 tilbydes nedenfor. LITTERATURVIDENSKAB Litterær analyse (grundmodul) Hold 4116: 12 onsdage 12.15-14 (9/9-2/12) Ved ekstern lektor, mag.art. & ph.d. Annemette Hejlsted. Litteraturen er et særligt sprog. Den virker på os gennem de verdener, oplevelser og historier, den skildrer. Og samtidig virker den i kraft af sit fortættede sprog, sin billedskabende evne, sin udtrykskraft. Begge disse former for litterær virkning skal vi studere ved at nærlæse tekster af mange slags: prosa, poesi, drama, kortere og længere tekster, ældre og nyere. Vi skal også se, hvordan tekstens genre ikke bare er en ydre klassifikation, men en vigtig guide for vores læsning i moderne litteratur ofte som nogle forventninger, forfatteren netop vil bryde. Kurset er altså en indføring i litterære teksters temaer og virkemidler og mere generelt i læsemåder. Derfor vil vi også se på, hvordan litteraturvidenskaben har udviklet forskellige læsemåder. Og vi vil diskutere, hvordan og hvorfor fortolkere kan forstå den samme tekst vidt forskelligt. En tekstsamling sælges på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. LITTERATURVIDENSKAB Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul) Hold 4117: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald. Selv om tekster kan opleves løsrevet fra historisk viden og tidsånd, så føjes der ofte en ekstra dimension til ens læsning, hvis man er i stand til at indplacere teksten i den (litteratur)historiske sammenhæng. På kurset fordyber vi os i samspillet mellem litteratur og historie gennem en læsning af en række centrale tekster fra 200 års dansk litteraturhistorie. Fra romantikken og dens gennembrud i Danmark, hvor vi bl.a. læser et lille udvalg af H.C. Andersens eventyr, over Brandes og det moderne gennembrud i 1870 erne hvor en ny, mere realistisk, virkelighedsbunden litteratur bryder igennem, og frem til 1900-tallets opbrud i genrer, former og indhold. Der vil blive inddraget tekster i alle genrer: romaner, noveller, digte og drama. Kurset vil give et rids af de centrale perioder fra romantikken til i dag, samtidig med at de forskellige tekster vil blive angrebet fra forskellige litteraturhistoriske vinkler. En tekstsamling sælges på holdet. LITTERATURVIDENSKAB I storbyens favn (emnekursus) Hold 5279: 12 mandage 12.15-14 (7/9-30/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald. Storbyen København som litterært emne dukker for alvor op i kølvandet på det moderne gennembrud i 1871. Her blev mennesket hjemfalden til selv at skabe meningsfylde i en fundamentalt set meningsløs verden. Det gennemførte paradigmeskifte havde således ofret Gud på naturvidenskabens alter. Og udgivelsen af Herman Bangs roman Stuk (1887) kom til at markere start- linjestudier 87

skuddet til en helt ny epoke i dansk litteratur. En epoke, hvor storbyen optræder i litteraturen som et sindbillede på menneskets vedvarende kamp for at fortolke og forstå sine eksistentielle grundvilkår i den moderne verden. Vi skal på kurset forsøge at afdække, hvordan danske forfattere op gennem 1900-tallet anvender storbyen som litterært emne og afsæt for en fortolkning af deres historisk specifikke periode. Fra mellemkrigstiden skal vi læse tekster af bl.a. Emil Bønnelycke og Tom Kristensen (Hærværk, 1930), fra efterkrigstiden af bl.a. Ole Sarvig, Kirsten Thorup, Dan Turèll, Søren Ulrik Thomsen, Michael Strunge og Benn Q. Holm. Til første undervisningsgang bedes deltagerne læse Herman Bangs Stuk. (ved metrostation Islands Brygge). LITTERATURVIDENSKAB Karen Blixens fortællekunst (emnekursus) Hold 5280: 12 torsdage 12.15-14 (10/9-3/12) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald. Karen Blixen er at betragte som oplevelseskonstruktør. I sit liv var hun en mester i at sætte sig selv i scene som den store kunstner, der har fået noget, hvorom I andre slet intet ved, som hun lader hovedpersonen udtrykke det i fortællingen Babettes gæstebud fra 1958, nemlig evnen til at skabe sublime oplevelser. I sit forfatterskab iscenesætter hun til stadighed et tekstens teater, hvor det fortalte er den scene, hvorpå skæbnen udfolder sit djævelske spil med de optrædende figurer. I fortællingerne spiller fortælleren som formidler af det fortalte således en helt central dobbeltrolle, idet fortælleren ikke alene optræder som dukkefører, men også som marionet i det igangsatte skæbnespil. Vi skal i kurset genlæse en række af de centrale fortællinger fra forfatterskabets novellesamlinger med henblik på at få afdækket de enkelte fortællingers struktur og retorik. Til første undervisningsgang bedes deltagerne læse Vejene omkring Pisa fra Syv fantastiske Fortællinger (1935). Undervisningssted oplyses inden kursusstart. LITTERATURVIDENSKAB Fra Camilla Christensen til Knud Romer: fornyelser i dansk prosa omkring årtusindskiftet (emnekursus) Hold 5281: 12 fredage 12.15-14 (11/9-4/12) Ved ekstern lektor, mag.art. & ph.d. Annemette Hejlsted. Siden begyndelsen af 1990 erne har der været opbrud i den danske prosalitteratur. Nye former er opstået og gamle former har gennemgået en gennemgribende fornyelse. I kurset vil vi beskæftige os med disse fornyelser i lyset af traditionen med fokus på prosafortællingens varierende former fra begyndelsen af 1990 erne til i dag. Vi vil diskutere, hvad der kendetegner periodens noveller og romaner, og undersøge, hvordan de fornyer litterære strømninger som realisme, modernisme og postmodernisme. Materialet udgøres af en bred vifte af noveller og romaner af periodens markante prosaister, fx Camilla Christensen, Knud Romer, Helle Helle, Peter Adolphsen, Katrine Marie Guldager, Dorrit Willumsen og Lars Frost. Sideløbende med studiet af de enkelte romaner og noveller vil der blive præsenteret litteraturteori, fx om genre, plot, fortæller og karakter. Deltagerne bedes købe eller låne: Annemette Hejlsted: Fortællingen (Samfundslitteratur, 2007). Desuden sælges en tekstsamling på holdet (ved metrostation Islands Brygge). LITTERATURVIDENSKAB Fra Martin A. Hansen til Four Jacks: fin- og populærkultur i 1950 ernes Danmark (emnekursus) Hold 5282: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved professor Søren Schou. 1950 erne opfattes tit som et kulturelt begivenhedsløst årti, hvor de unge udgjorde en tavs generation. Kurset vil gennem en række nedslag i tidens fin- og populærkultur give et samlet overblik over fællestræk og fronter i 50 erner og bidrage til at revidere det konventionelle billede. Martin A. Hansen søgte at revitalisere det gamle agrarsamfund, som på ganske andre 88 linjestudier

måder også blev dyrket i Morten Korch-filmene. Intellektuelle som Elsa Gress og Hans Jørgen Lembourn tog varsling af Europas fremtid ved at rette blikket mod USA. Det folkelige tidsskrift Det Bedste og det intellektuelle Perspektiv fremstillede begge Amerika, som det helst ville fremstilles, men amerikaniseringen af populærkulturen - i film, tegneserier og musik - førte til debat om den mulige forråelse af ungdommen. For de kulturradikale bliver poppen en af demokratiets vigtigste fjender. I litteraturen kæmpede tradition og fornyelse om overtaget, og en ny, sær tendens viste sig i Frank Jægers, Villy Sørensens og Peter Seebergs prosa og Klaus Rifbjergs lyrik. Deltagerne bedes købe eller låne: Dansk litteraturs historie 1920-1960 (Gyldendal, 2006). Indre by. LITTERATURVIDENSKAB Nye nordiske slægtskrøniker (emnekursus) Hold 5283: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved projektleder, cand.mag. Anne Liisberg. Erling Jepsens og Knud Romers fiktionaliserede barndomserindringer er blevet læst og debatteret voldsomt, men også mange andre nordiske forfattere har i de seneste årtier givet nyskabende bud på slægtskrøniken. Kurset sætter fokus på genreudviklingen i de nye nordiske slægtskrøniker. Vi undersøger, hvordan slægten iscenesættes som eksistentielt omdrejningspunkt, men ser samtidig på, hvordan den samlende historie udfordres af fabulerende anekdoter og dobbeltkontrakter, hvor fiktion og virkelighed blandes. Vi forfølger temaerne opvækst og familie, og ser især på, hvordan fiktion, erindring og historisk tid i romanerne smeltes sammen i en æstetisk fortolkning. Der indledes med en præsentation af analytiske indfaldsvinkler og en introduktion til genren. Vi læser Peter Høegs Forestilling om det tyvende århundrede (Rosinante, 1997 (1988)) (bedes læst til anden undervisningsgang), Suzanne Brøggers Jadekatten (Gyldendal, 1997), Lars Saabye Christensens Halvbroren (Athene, 2002), Kjell Westös Faren ved at være en Skrake (Athene, 2004) og Mirja Unges Mod uret (Athene, 2006). Deltagerne bedes købe eller låne de nævnte værker. Supplerende tekstmateriale udleveres på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). LITTERATURVIDENSKAB Det dramatiske gennembrud: om nybruddet i dansk dramatik fra 1990 til i dag (emnekursus) Hold 5284: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-10/12) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa. Med dramatikere som Line Knutzon, Jokum Rohde, Astrid Saalbach, Peter Asmussen, Morti Vizki og Nikoline Werdelin fik dansk dramatik et gennembrud i 1990 erne, der allerede er på vej til at blive legendarisk. Vi vil analysere og diskutere en række af disse dramatikeres arbejder: Hvad er de centrale temaer i denne dramatik, på hvilken måde blev det dramatiske formsprog fornyet, og hvordan er forholdet mellem samtiden og den ny dramatik? Vi læser Astrid Saalbachs Aske til aske - støv til støv, Jokum Rohdes Nero, Nikoline Werdelins Liebhaverne, Peter Asmussens Forbrydelse, Line Knutzons Snart kommer tiden og Morti Vizkis Gray. Afslutningsvis ser vi på den helt ny dramatikergeneration, som brød igennem i det første tiår af det ny årtusind. Deltagerne bedes købe eller låne de nævnte værker samt Birgitte Hesselaa: Det dramatiske gennembrud (Gyldendal, 2009). LITTERATURVIDENSKAB Kunsten at skrive: når fortællingen fungerer (emnekursus) Hold 5285: 1 lør-søndag 10-16 (3/10-4/10) Ved forfatter, cand.mag. Rasmus Heiberg. Hvad skal der til, for at en fiktiv karakter er troværdig? Hvornår er en metafor ny og original og ikke en slidt kliche, og hvad er plottet egentlig for en størrelse? linjestudier 89

Gennem læsning af en række kendte og mindre kendte fiktionstekster spændende fra Boccaccio til Helle Helle, indføring i teori og overvejelser om skrivekunsten suppleret med en række øvelser - vil vi udforske nogle af de delkomponenter, der tilsammen giver den gode historie. Vi vil bl.a. komme omkring persontegninger, replikker og plot. Tekstmateriale udleveres på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. Musikvidenskab Studieleder: Organist, cand.mag. & ph.d. Eva Maria Jensen. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i musikvidenskab (studiebeskrivelse nr. 20) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 5 moduler, hvoraf de 2 tilbydes nedenfor. MUSIKVIDENSKAB Musikkens historie fra middelalder til klassik (grundmodul) Hold 4118: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved dr.phil. Gorm Busk. Kurset giver en indføring i musikhistorien fra ca. år 1000 frem til slutningen af 1700-tallet og behandler de vigtigste genrer og komponister i fire musikalske perioder. I middelalderen, der begyndte med enstemmig (gregoriansk) sang, udvikles efterhånden flerstemmigheden og nodenotationen i den religiøse og verdslige musik. I renæssancen fastlægges de mere velklingende harmonier i de kirkelige former messe og motet og den verdslige chanson og madrigal, samtidig med at instrumentalmusikken begynder at blive selvstændig. I barokken får musikken et mere moderne præg ved at opgive de gamle kirketonearter og gå over til dur og mol. Men ellers er perioden karakteristisk ved en mængde nye former og genrer, såsom operaen, oratoriet, passionen, sonaten, suiten mv. Klassikken markerer en forandring af musikken hen imod en større enkelhed i udtrykket og en stabilisering af former, der præger resten af musikhistorien: sonate, symfoni, koncert mv. Perioden når sit højdepunkt og afslutning med Haydn, Mozart og Beethoven. Det er hensigten at give deltagerne et overblik og en basisviden som grundlag for en senere dyberegående beskæftigelse med enkelte musikperioder, kunstnere og temaer. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). MUSIKVIDENSKAB Nodekendskab og rytmelære: introduktion (grundmodul) Hold 4119: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved lektor, cand.mag. Lone Bang Hemmeth. Det er god tone at være med på noderne! Musiklytning og praktisk musikudøvelse kan beriges og gøres mere fokuseret, hvis man har et kendskab til elementær node- og rytmelære. Kort sagt: man får et bedre teoretisk fundament for at synge og spille musik, hvis man kender musikkens sprog. I kurset vil vi gennemgå nodesystemets opbygning, dur og mol- systemet, kvintcirklen og treklange. Derudover vil der blive arbejdet med rytmik som bl.a. inkluderer rytmeudførelse og styrkelse af pulsfornemmelsen, som jo er musikkens hjerteslag. Gennemgangen vil dels tage udgangspunkt i øvelser, dels i kendte sange og musikværker, således at teori og praksis hele tiden følges ad. Vi skal synge både med og uden noder, og vi skal lytte til kendte klassikere og læse i orkesterpartiturer og således se komponisterne over skuldrene. Alt dette skulle gerne være med til at berige lytteoplevelsen og give større glæde, når man spiller sammen og/eller synger i kor. Deltagerne bedes købe eller låne: Johannes Grønager: Nøgle til musikken (Systime). Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). MUSIKVIDENSKAB Giacomo Puccini: operadramatiker i en brydningstid (emnekursus) Hold 5286: 6 lørdage 10.15-14 (12/9-5/12)* Ved cand.mag. Lilo Sørensen. 90 linjestudier

Puccinis operaer er rene publikumsmagneter, der altid giver udsolgte huse, men hvordan skal vi forstå denne popularitet - og kan vi? Med afsæt i italiensk operahistorie giver kur set en introduktion til Puccini (1858-1924) som komponist og dramatiker. En gennemgang af operaerne giver indblik i Puccinis musikalske univers, der både afspejler tiden før og efter århundredskiftet. Vi ser nærmere på begrebet verisme (realisme), der i operahistorien for alvor brød igennem i slutningen af 1800-tallet, og som Puccini med sin gode fornemmelse for den dramatiske effekt på scenen førte langt ind i det 20. århundrede. Kurset belyser endvidere, hvordan nyfortolkninger og -iscenesættelser af Puccinis operaer har føjet nye vinkler til populære værker som bl.a. La Boheme, Tosca, Madama Butterfly og Turandot. Operaerne belyses med eksempler på cd og dvd. Tekstmateriale udleveres på holdet. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). * NB: Kursusmøder kun i ulige uger. MUSIKVIDENSKAB Eventyrlig musik (emnekursus) Hold 5287: 6 lørdage 10.15-14 (19/9-12/12)* Ved lektor, cand.mag. Lone Bang Hemmeth. Der var engang Sådan begynder en af de mest populære litterære genrer: eventyret. En genre, der er elsket af alle aldersklasser, og som altid vil være god underholdning med sin beskrivelse af en verden, hvor fantastiske ting kan ske. Denne levende fortælling har eksisteret til alle tider og har inspireret et utal af kunstnere, bl.a. komponister, til uforglemmelige værker. Talrige er de musikværker, der har eventyret som inspirationskilde. Der, hvor sproget hører op, begynder musikken, og den udtrykker, hvad man hverken kan sige eller fortie. I kurset vil vi gennemgå et udvalg af eventyrlig musik, nemlig Richard Strauss: Till Eulenspiegels lustige Streiche, Nikolai Rimskij- Korsakov: Scheherazade, Sergei Prokofiev: Askepot, Peter Tjajkovskij: Tornerose, Igor Stravinsky: Ildfuglen og Carl Nielsen: Aladdin. Værkerne belyses med eksempler på cd og dvd. Tekstmateriale udleveres på holdet. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). * NB: Kursusmøder kun i ulige uger. MUSIKVIDENSKAB Et ekko af de store: ukendte operaer fra 1800- og 1900-tallet (emnekursus) Hold 5288: 12 mandage 10.15-12 (7/9-7/12) Ved cand.mag. Lilo Sørensen. Operahusene satser som regel på det sikre - berømte operaer, som publikum kender. Mellem de mange kendte og populære operaer er der alle de sjældne, der ikke opføres. Måske er de uinteressante, kedelige, usyngelige eller bare glemte, men i denne store bunke er der også operaer, som fortjener at blive spillet. Her finder vi de oversete operaer, bl.a. Verdis Oberto og Attila, Puccinis Edgar, Massenets Don Quichotte og Thaïs, Wilhelm Kienzels Evangeliemanden, Prokofievs Krig og Fred. De er alle sjældne og måske ukendte, men ikke uvedkommende. Også i disse operaer spejles operahistorien. Værkerne belyses med eksempler på cd og dvd. Tekstmateriale udleveres på holdet. Indre by. MUSIKVIDENSKAB Operaens vanvittige kvinder: kvindeskikkelser i 1800-tallet (emnekursus) Hold 5289: 12 tirsdage 12.15-14 (8/9-8/12)* Ved cand.mag. Lilo Sørensen. Italiensk bel canto-opera i begyndelsen af 1800-tallet er fyldt med lidende, vanvittige kvinder hos bl.a. Donizetti og Bellini (Lucia di Lammermoor og Puritanerne). Musikalsk lægger det op til et utal af vanvidsarier, der i tidens udfordrende stil er noget af det vanskeligste at synge. De vanvittig kvinder finder vi i ulykkelige kærlighedshistorier, men begrebet dækker også over samtidens holdning til kvinder, der ikke kan tilpasse sig samfundets normer og krav. linjestudier 91

Kurset sætter fokus på fænomenet vanvittige kvinder ud fra en musikalsk og socialhistorisk vinkel, hvor kvinden er i centrum både som spejling af tiden og som det absolutte centrum i operaerne. Der illustreres med musikeksempler på cd og dvd. Tekstmateriale udleveres på holdet. MUSIKVIDENSKAB Verdis modne operaer (emnekursus) Hold 5290: 12 fredage 10.15-12 (4/9-11/12) Ved cand.mag. Thomas Milholt og cand. mag. Lilo Sørensen. Giuseppe Verdis mange operaer er dybt funderet i 1800-tallets italienske operatradition - fra bel canto til verismen (realisme), der bliver dominerende i anden halvdel af 1800-tallet. Med afsæt i en række karakteristiske elementer som fædrelandskærlighed og dramatiske konflikter viderefører Verdi traditionen. Denne udvikling får betydning for det sanglige og dramatiske udtryk, mens de psykologiske elementer i højere grad er dramaets omdrejningspunkt - ofte inspireret af litterære forlæg hos Shakespeare (Otello, 1887) og Schiller (Don Carlos 1867). Verdis udvikling belyses med udgangspunkt i hans sene operaer: Siciliansk Vesper, Maskeballet, Don Carlos, Aida, Otello, Falstaff m.fl. Værkerne sættes ind i en samfundsmæssig og opera- og teaterhistorisk ramme. Der illustreres med musikeksempler på cd og dvd. Tekstmateriale udleveres på holdet. MUSIKVIDENSKAB Bibelen og musikken (emnekursus) Hold 5291: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved organist, cand.mag. Mikael Garnæs, projektleder, BA Agneta Mei Hytten og komponist, cand.theol. & ph.d. Jørgen Lekfeldt. Kurset vil gennemgå store dele af musikhistorien med Bibelens tekster som prisme. Med sine beretninger har Bibelen afgivet stof til en umådelig mængde musik gennem flere tusinde år, det gælder salmer og liturgisk musik til brug ved gudstjenesten, musik til koncertopførelser og musikdramatiske værker, hvor bibelske skikkelser optræder på scenen. Vi udforsker den rige skat af værker fra såvel teologiske som musikalske vinkler fra skabelsen til Johannes Åbenbaring, fra katolicisme til protestantisme og belyser genrerne opera, oratorium, messe, motet, julemusik, salmer og bibelhistoriske sange. Der illustreres med righoldige musikeksempler af bl.a. komponisterne Machaut, Palestrina, J.S. Bach (Juleoratoriet), Händel (Messias), Mozart (Requiem), Haydn (Skabelsen), Saint-Saëns, Mendelssohn (Elias), Langgaard, Stravinskij, Hilding Rosenberg (Johannes Åbenbaring), Britten (The burning fiery Furnace), Penderecki og Herman D. Koppel. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). MUSIKVIDENSKAB J.S. Bachs musikalske univers (emnekursus) Hold 5292: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved cand.mag. Henrik Bakager. Johann Sebastian Bachs musik står som noget af det ypperste inden for den europæiske kunstmusik og kan beskues fra forskellige vinkler. Den henvender sig både til den intuitive, lyttende person, som finder stor glæde i musikkens umiddelbare udtryk, og til den reflekterende lytter, som bliver intellektuelt udfordret af de musikanalytiske aspekter af hans musik. En anden unik kvalitet ved Bachs musik er hans umiskendelige tonesprog, hvor melodier bevæger sig logisk og alligevel i uventet retning samtidig med hans evne til at farvelægge melodierne med dristige harmonier. I kurset vil vi trænge dybt ind i Bachs musik ved detaljerede analyser af hans musik, og vi vil se, at hans musik rummer en utrolig dybde både emotionelt og intellektuelt. Vi vil komme omkring alle de væsentlige genrer, Bach komponerede i, lige fra de korte præludier og danse for soloinstrumenter over de sprudlende koncerter til arierne og korpartierne i den kirkelige musik. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). 92 linjestudier

MUSIKVIDENSKAB Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen: et parløb med forhindringer (emnekursus) Hold 5293: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved cand.mag. Knud Ketting og mag.art. Marianne Marcussen. Komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Brodersen faldt øjeblikkelig for hinanden, da de første gang mødtes i Paris i 1891. Deres ægteskab var ikke uden kriser - dels var deres baggrund meget forskellig, dels levede de i en tidsalder med opbrud omkring kvinders deltagelse i det offentlige liv. Begge oplevede de både skuffelser og sejre. Begge havde de behov for den andens støtte uden altid at have en fælles forståelse af, hvad troskab indebar. Han komponerede såvel store, komplicerede symfoniske værker som enkle, folkelige sange. Hun blev først og fremmest kendt for monumenter som rytterstatuen af Christian VIII på Christiansborg Ridebane og mindesmærkerne for ægtemanden, som døde femten år før hende. Vi belyser deres kunstneriske produktion og sætter den i relation til samtidens strømninger. I den forbindelse ser vi også nærmere på de ikke altid lige gunstige materielle vilkår for deres udfoldelse. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). MUSIKVIDENSKAB Den engelske og den amerikanske pop- og rockscene i 1960 erne (emnekursus) Hold 5294: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved projektleder Per Wium. Den engelske beat-scene i 60 erne er domineret af mænd. De få kvinder, der er på scenen, spiller ikke en særlig stor rolle i toppen af poppen. En lang række af de engelske bands fra den periode eksisterer stadig, og flere af dem spiller ofte koncerter i Danmark. I kurset fortælles om et årti, hvor den musikalske udvikling gik hurtigt i England. Fra de tidlige år med Cliff Richard & The Shadows til Cream, Blind Faith og andre supergrupper, der florerede ved slutningen af årtiet. Desuden om Rolling Stones, Who, Procol Harum m.fl. Den amerikanske 60 er-scene er et virvar af genrer og udtryk. Der er både musik til underholdning og til holdning. Og flower-power-perioden, der har mekka i San Francisco, sætter sine tydelige spor i musikken og lyden. Mange af periodens fremtrædende amerikanske sangere og musikere brændte tidligt ud og døde som ganske unge. Gennemgangen vil omfatte kunstnere fra Elvis Presley til Frank Zappa, fra Chuck Berry til Jimi Hendrix, fra The Mama s and The Papa s til Jefferson Airplane. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). MUSIKVIDENSKAB Køn og kunst: George Sand og Frederic Chopin i romantikkens Paris (emnekursus) Hold 5295: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved mag.art. Lise Busk-Jensen og organist, cand.mag. & ph.d. Eva Maria Jensen. Klaverets digter - den polsk-franske komponist Frédéric Chopin (1810-49) boede fra 1831 til sin død i Paris. Med sine enestående klaverværker, nocturner, polonæser, etuder, valse mv. fortryller han sit publikum den dag i dag. I kurset ser vi på Chopins polske baggrund og på hans liv og værk, med hovedvægten på årene i Paris. Her levede han i ca. 10 år i et stormfuldt forhold sammen med den franske forfatter George Sand til gensidig inspiration. George Sand (1804-76) var 1800-tallets bedst kendte kvindelige forfatter og feminist. I godt 100 romaner skildrede hun det levende politiske og kunstneriske miljø i Paris mellem revolutionerne i 1830 og 1848 og det traditionelle liv i den franske provins, hvor hun voksede op på godset Nohant. Kritik af det patriarkalske samfund og analysen af kønsrollerne er kernen i hendes forfatterskab. Kurset behandler uddrag af romanerne Indiana, Lélia og Lucrezia Floriani, erindringerne, rejsebogen fra Mallorca og æstetiske skrifter. En tekstsamling sælges på holdet. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). linjestudier 93

WEEKENDKURSER MUSIKVIDENSKAB Tjajkovskijs Eugen Onegin i forbindelse med nyopsætningen på Operaen (emnekursus) Hold 5296: 1 lør-søndag 10.15-16 (5/9-6/9) Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth og cand. mag. Susanne Keiding. P.I. Tjajkovskij (1840-93) er i dag nok mest kendt for sine smukke symfoniske værker bl.a. balletterne og de seks symfonier, men han var også en stor operakomponist. Operaen Eugen Onegin havde premiere i 1879 med libretto ved komponisten over Pushkins versroman af samme navn. Det er en tragisk historie om ulykkelig kærlighed, som i elegant og samtidig højdramatisk musik beskriver længslen efter venskab, efter lidenskab og efter den fuldkomne og sande kærlighed. Tjajkovskij var meget optaget af den musikalske karakteristik af personerne, og denne eminente musikalske personkarakteristik vil være i fokus på kurset, hvor operaen og forskellige indspilninger af den vil være genstand for en grundig gennemgang. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). 515 kr. MUSIKVIDENSKAB Mozarts operaer i Salzburg (emnekursus) Hold 5297: 1 lør-søndag 10.15-16 (12/9-13/9) Ved cand.mag. Thomas Milholt og cand. mag. Lilo Sørensen. Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) er en af de mest centrale skikkelser i operahistorien, og alligevel har det i mange år kun været en håndfuld af hans mere end 20 operaer, der har været sat op på operascenerne rundt om i verden. I 2006 blev de alle sammen opført i Salzburg og indspillet på dvd i anledning af 250-året for hans fødsel. Det var første gang, operapublikum så en lang række af dem, og de blev modtaget med begejstring. Med hovedvægten på de fem mesterværker Tryllefløjten, Figaros bryllup, Don Giovanni, Idomeneo og Titus fortælles historien om vidunderbarnet Mozarts liv og hans operaers udvikling fra barok til klassicisme. Vi får et indblik i teaterkonventioner og opførelsespraksis og ser højdepunkter på storskærm fra både mesterværkerne og de mange ukendte operaer fra hans yngre år, som publikum kunne opleve i Salzburg. Tekstmateriale udleveres på holdet. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). 515 kr. MUSIKVIDENSKAB Operaer fra barokperioden: 1650-1750 (emnekursus) Hold 5298: 1 lør-søndag 10.15-16 (3/10-4/10) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen. Inden for de seneste 10 år har barokopera oplevet en vældig opblomstring. Mange har igen fået øjnene og ørerne op for epokens meget spændende og flotte operaer med virkemidler, der spænder fra det helt enkle og følelsesfulde med stor kunstnerisk dybde til det pompøse og virtuose med mange specielle musikalske og teatermæssige effekter. De kan efter flere hundrede år stadig fascinere og berøre et stort publikum. Med udgangspunkt i epokens fineste værker skal vi høre om operagenrens opståen, udvikling og højdepunkter i de første 150 år med fokus på opbygning, konventioner, udtryksmåder og opførelsespraksis dengang og nu. Der bliver tale om værker af blandt andre Monteverdi, Lully, Purcell, Händel, Vivaldi og Rameau. Tekstmateriale udleveres på holdet Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). 515 kr. MUSIKVIDENSKAB Den danske sangskat (emnekursus) Hold 5299: 1 lør-søndag 10.15-16 (24/10-25/10) Ved lektor, cand.mag. Bent Olsen Den danske fællessang er enestående i verden. I modsætning til andre landes sangrepertoire, som først og fremmest består af folkeviser, populærmelodier og salmer, omfatter den danske sangskat et stort antal tekster og melodier, der er skrevet specielt til formålet, altså enstemmig fællessang med klaverledsagelse. 94 linjestudier

Vi skal se nærmere på fællessangens rødder og forudsætninger, dens liv i højskolen og folkeskolen, dens blomstring i midten af 1800-tallet og under den tyske besættelse, på de fire redaktører af Folkehøjskolens Melodibog: Thomas Laub, Thorvald Aagaard, Carl Nielsen og Oluf Ring, som selv skrev omkring 200 sange, og på nogle af de mange yngre komponister, der tog traditionen op og skrev mange nye sange, der er blevet indlemmet i den sidste udgave af Højskolesangbogen. Der gives en teoretisk, musikhistorisk indføring i stoffet. Og den praktiske del af kurset kommer deltagerne til at stå for, idet de klingende eksempler og illustrationer skal synges af forsamlingen. Deltagerne bedes medbringe den seneste (18.) udgave af Højskolesangbogen. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). 515 kr. MUSIKVIDENSKAB Richard Strauss Ariadne på Naxos i forbindelse med premieren på Operaen (emnekursus) Hold 5300: 1 lør-søndag 10.15-16 (5/12-6/12) Ved cand.mag. Thomas Milholt og cand. mag. Lilo Sørensen. Med Salome (1905) og Elektra (1909) satte Richard Strauss nye mål for operagenren og løftede tysk opera ind i det 20. århundrede. Strauss gik til tonalitetens yderste grænse, men overskred den aldrig. Samarbejdet med forfatteren Hugo von Hofmannsthal, der indledtes med Elektra, fik stor betydning for denne udvikling, bl.a. i den senromantiske opera Rosenkavaleren (1911). Samarbejdet fortsatte med Ariadne, der findes i to udgaver (1912 og 1916). Operaen er inspireret af Molieres Den adelsgale borger og har på trods af sin problematiske handling opnået en vis popularitet i dag. Med udgangspunkt i tysksproget opera i begyndelsen af 1900-tallet belyses Richard Strauss udvikling. Vi sætter fokus på Ariadne: handling, historie, forhold mellem tekst og musik og operaens stilmæssige placering. Operaerne belyses med eksempler på cd og dvd. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). 515 kr. MUSIKVIDENSKAB Jul uden Bach og Händel (emnekursus) Hold 5301: 1 lør-søndag 10.15-16 (28/11-29/11) Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen. Hvert år i november og december fyldes kirker og koncertsale af julemusik. Som oftest enten med Bachs Juleoratorium eller Händels Messias på programmet. Dog er der stadig flere undtagelser, for der findes store mængder af anden musik, der er komponeret til julehøjtiden. Selvfølgelig er der de mere eller mindre kendte salmer og carols. Men i kurset fokuseres overvejende på kantater, oratorier, symfonisk musik og værker for diverse kor, kammerensembler eller soloinstrumenter. Denne musik præsenteres for at skabe et betydeligt bredere kendskab til de julekompositioner, der fortjener at komme frem i rampelyset. Et halvt hundrede værker vil blive præsenteret med fokus på især Berlioz L enfance du Christ, Liszts Juleoratorium, Honeggers Julekantate og Vaughan Williams fire juleværker. Af øvrige navne bør fremhæves Frank Martin, Benjamin Britten, Carl Nielsen, Kodaly, Charpentier, Respighi, Ramirez, Messiaen, Penderecki og den estiske komponist Urmas Sisask. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). 515 kr. MUSIKVIDENSKAB Richard Wagners Tannhäuser i forbindelse med premieren på Operaen (emnekursus) Hold 5302: 1 lør-søndag 10.15-16 (9/1-10/1) Ved organist, cand.mag. Mikael Garnæs og cand. mag. Lilo Sørensen. Richard Wagner (1813-1883) tager afsæt i den romantiske operatradition, når han med ideen om fremtidens kunstværk udvikler sit Gesamtkunstwerk, hvor alle dele af dramaet har lige stor betydning. Tradition og nyskabelse afspejles i Tannhäuser (1845), der er inspireret af sagnet om Tannhäuser i Venusbjerget og beretninger om middelalderens sangerkrig på Wartburg. linjestudier 95

Tannhäuser afspejler romantikkens idé og moral, dilemmaet omkring det sanselige og kyske og kvindens rolle. Overordnet har operaen to versioner: Dresdenversionen (1845) og Pariserversionen (1861). Opførelsen i Paris delte kritikken: publikum lavede tumult, mens pressen var anerkendende. Alligevel trak Wagner operaen tilbage efter tre opførelser. Med afsæt i den musikalske opbygning, det sceniske perspektiv, 1800-tallets kvindeopfattelse og de mange kilder gennemgås værkets idé og tekst. Operaen belyses med eksempler på cd og dvd. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). 515 kr. MUSIKVIDENSKAB - Igor Stravinskijs Lastens Vej i forbindelse med nyopsætningen på Det Kongelige Teater (emnekursus) Hold 5303: 1 lør-søndag 10.15-16 (16/1-17/1) Ved cand.mag. Susanne Keiding. Stravinskijs The Rake s Progress, som havde premiere 1951, markerer højdepunktet i hans såkaldt neoklassiske stil. Den uhyggelige Faust-lignende historie om den unge Tom Rakewells møde med Nick Shadow, djævelen selv, er inspireret af Hogarths satiriske billeder fra 1700-tallets fattige London og skrevet af den engelske digter W.H. Auden. Musikken er fuld af referencer til operahistoriens arvegods. Mindelser om Mozart, bel canto-traditionen, ja sågar Monteverdi indgår i en skøn blanding med Stravinskijs eget musikalske univers: skæve metriske betoninger, enkel harmonik og smuk, kammermusikalsk instrumentation. Resultatet er en farverig og ironisk opera, hvor 1700-tallets musik så at sige er sat i gåseøjne. På kurset vil operaen blive grundigt gennemgået netop med henblik på at undersøge, hvordan Stravinskij benytter sig af den klassiske inspiration og alligevel har sin helt egen musikalske stil. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2 (ved Borgergade). 515 kr. Nærorienten Studieleder: Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i nærorienten i oldtiden (studiebeskrivelse nr. 14) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www. fukbh.dk Grundkurset omfatter 2 moduler, som begge tilbydes nedenfor. NÆRORIENTEN Ægypten i oldtiden (grundmodul) Hold 4120: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved cand.phil. Mette Gregersen, mag.art. Torben Holm-Rasmussen og mag.art. & ph.d. Lise Manniche. Det gamle Ægypten er kendt for sine mange velbevarede grave og templer, hvor monumental arkitektur, relieffer og malerier giver et levende indtryk af en kultur, der fra ca. 3000 f.v.t. til 30 f.v.t. i høj grad fik lov at leve sit eget liv i den trygge Nildal. Kurset giver deltagerne et overblik over Det gamle Ægyptens historie og præsenterer vigtige dele af det kæmpemæssige materiale, som arkæologiske fund og udgravninger har bragt for dagen: pyramiderne, gravene i Kongernes Dal, de store templer og meget mere. Samtidig udgør det en introduktion til ægyptologien, der også giver en orientering i hieroglyfskriften, i ægyptisk mytologi, religion, litteratur og kunst og i det ægyptiske samfunds opbygning omkring et kongedømme, der til tider omgav sig med næsten ufattelig pragt. Særlig velbelyste eller interessante historiske perioder, fx Amarnatiden med kong Akhnatons religiøse reformer, gennemgås mere indgående. Tekstmateriale udleveres på holdet. NÆRORIENTEN Muslimsk kultur (grundmodul) Hold 4121: 12 onsdage 12.15-14 (9/9-2/12) Ved ph.d. Kate Østergaard. 96 linjestudier

Man hører ofte i nyhedsmedierne om muslimer i forbindelse med vold, krig og kvindeundertrykkelse. I kurset skal vi i stedet følge livets gang blandt muslimer i historie og nutid, til hverdag og fest. Det bliver belyst, hvordan et almindeligt hverdagsliv for såvel mænd som for kvinder leves i Nærorienten, med fokus på det nordafrikanske område i nyere tid. Vi ser på, hvordan man benytter betydningsfulde rum som huset, de offentlige bade, moskeerne, helgengravene og paladserne. I den forbindelse fokuserer vi også på forskelle mellem forskellige grupper som kongen over for den almindelige borger og de retslærde i forhold til sufier og åndefordrivere. Herudover følger vi de store overgange i den enkeltes liv ved fødsel, omskæring, bryllup og begravelse og i årets løb med bl.a. ramadanfasten og de efterfølgende festligheder. Gennem observationer, religiøse tekster, skønlitteratur og billeder skal vi forsøge at karakterisere almindeligt hverdagsliv i dets mangfoldige former blandt muslimer i Nærorienten. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. NÆRORIENTEN Det mellemste Rige i Ægypten (emnekursus) Hold 5304: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved ph.d. Tine Bagh, cand.phil. Mette Gregersen og mag.art. & ph.d. Lise Manniche. Det er fyrster fra Theben, der lægger grunden til Ægyptens nye glansperiode: Det mellemste Rige (2040-1640 f.kr.)og markerer byen som den nye kongelige begravelsesplads med Mentuhoteps dødetempel i centrum. Provinsguvernørerne får nu større magt, og det viser sig for os i deres prægtige grave i fx Beni Hasan, Meir og Aswan. I 12. dynasti begynder byggeriet af templerne i Karnak og på en lang række lokaliteter over hele landet. Hovedstaden flytter nær Fayum, og kongerne begraves igen i pyramider som i Gamle Rige. Fayum udvikles som landbrugsområde, og templer og gravpladser vidner om områdets betydning. Husk at medbringe dit tilmeldingsbevis til undervisningen hver gang. Det skrevne ord har sin glansperiode på denne tid: Blandt de vigtigste litterære tekster afspejler Sinuhes fortælling de politiske forhold i begyndelsen af perioden, og Den veltalende bonde demonstrerer, at retfærdigheden kan ske fyldest. Visdomsbøger belærer såvel konger som embedsmænd om den rette opførsel i livets forskellige forhold. Gamle Riges pyramidetekster bliver nu videreført i sarkofagteksterne, som embedsmændene fik med sig i graven. Et nyt aspekt af religionen ses også i form af de mange steler, som private lader opstille i Abydos for at kunne deltage i Osirismysterierne. Vi ser også de første eksempler på medicinske tekster og trylleformler. NÆRORIENTEN Luxor (emnekursus) Hold 5305: 1 lør-søndag 10-16 (19/9-20/9) Ved BA Louise Alkjær og cand.phil. Mette Gregersen. Den levende, varme og pulserende by Luxor, som oldtidens ægyptere selv kaldte Byen, var Ægyptens religiøse hovedstad i Ny Rige (ca. 1550 1070 f. Kr.). De velbevarede ruiner af oldtidens talrige døde- og kulttempler, kongegrave, dronningegrave og privatgrave vidner om byens vigtige funktion. Kurset vil bl.a. omhandle de religiøse tanker, der ligger bag opførelsen af disse forskellige monumenter, og nogle af de mange tekster, der belyser det lille samfund Deir el-medina, hvor de arbejdere, som anlagde de smukt dekorerede grave i Kongernes Dal, boede. Da kurset er baggrund for en planlagt rejse til Luxor og omegn i november 2009 (afrejse 5. november; nærmere oplysninger på holdet), vil vi også behandle det græsk-romerske Hathortempel i Dendera. Hele Ægyptens historie er repræsenteret i det golde, ugæstfri område Wadi Hammamat i den østlige ørken. I dag er det de mange indskrifter, som gør stedet attraktivt, og det kræver speciel tilladelse at besøge området. Kurset er åbent for alle, og det er muligt at deltage i rejsen uden at have fulgt kurset. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. linjestudier 97

NÆRORIENTEN Livet i oldtidens Ægypten og Mesopotamien (emnekursus) Hold 5306: 1 lør-søndag 10-16 (26/9-27/9) Ved ph.d. Gojko Barjamovic, ph.d.-stipendiat Ole Herslund, ph.d. Thomas Hertel, stud.mag. Hanne Nymann, cand. mag. Rune Nyord og ph.d. Kim Ryholt. I anledningen af 125-året for oprettelsen af den første lærestol i Ægyptologi og Assyriologi ved Københavns Universitet tilbyder nogle af de to universitetsfags nuværende forskere og lærere dette kursus. Her præsenteres en række emner, der alle kaster lys over aspekter af dagliglivet i oldtidens Ægypten og Mesopotamien - fra musik, litteratur og madlavning til konflikt og død. Kunst, fortællinger og religion indgår som en del af beskrivelsen af oldtidens varierede livsverden, der belyses bl.a. gennem udstillingsbesøg og rundvisning i materialesamlinger, der normalt ikke er offentligt tilgængelige. Siden dengang for 125 år siden er både samlingerne og vor viden om oldtidskulturerne vokset ganske betydeligt. Snorresgade 17-19. 515 kr. Politologi Studieleder: Lektor, ph.d. Uffe Jakobsen. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i politologi (studiebeskrivelse nr. 8) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 4 moduler, hvoraf 1 tilbydes nedenfor. forstå politik på samt de ideer, opfattelser og teorier, der ligger til grund herfor. Det drejer sig om forskellige politikbegreber, forskellige forståelser af hvilken form for aktivitet politik er, hvad politikkens omfang er eller bør være, hvilken karakter og funktion politiske aktører og institutioner har, forholdet mellem national og international politik mv. Der gives endvidere en oversigt over politologiens historie, herunder disciplinens rodfæste og udvikling i dansk sammenhæng. Kurset vil understrege den uenighed, som ikke bare politikkens indhold, men også selve afgrænsningen af politik er kendetegnet af. En tekstsamling sælges på holdet (ca. kr. 200,-). POLITOLOGI Politisk islam i Tyrkiet og konsekvenserne for Mellemøsten (emnekursus) Hold 2058: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved adjunkt, ph.d. Ali Rahigh-Aghsan. Kursusbeskrivelse, se side 18. Psykologi Studieleder: Ph.d.-studerende, cand.psych. Thomas Alrik Sørensen. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i psykologi (studiebeskrivelse nr. 7) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 4 moduler, hvoraf de 3 tilbydes nedenfor. POLITOLOGI Det videnskabelige studium af politik (grundmodul) Hold 4122: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved ekstern lektor, cand.scient.pol. Anders P. Hansen. Politik og videnskab kunne lyde som modsætninger, men også politik kan gøres til genstand for videnskabelige studier. I kurset gennemgås forskellige måder at studere og PSYKOLOGI Personlighedspsykologi (grundmodul) Hold 4123: 12 mandage 15.15-17 (7/9-30/11) Hold 4124: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved cand.psych. & ph.d. Kasper A. Kristensen (4123) og cand.mag. Louise Heilskov Rasmussen (4124). 98 linjestudier

Psykologi er en videnskab med mange forskellige specialer og indfaldsvinkler. Den kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier og metoder, men også med fælles temaer som fx udvikling, motivation, følelser, oplevelser og læreprocesser. Personlighedspsykologien fokuserer på individet, der både over for omverdenen og for sig selv udgør en stabil, sammenhængende og unik enhed. Personlighedspsykologi handler om personlighedens udvikling i de tidlige år, men også den voksnes udviklingskriser (livskriser). Ja, personlighed handler om den enkeltes oplevelse af individualitet og af væren som individ i verden. Personlighedspsykologi har især betydning inden for det klinisk psykologiske område, hvor netop personlighedspsykologiske teorier danner grundlag for rådgivning og terapi. Personlighedsfaktorer har også betydning ved personudvælgelse og for et individs valg af arbejde og livsstil. Inden for personlighedspsykologien finder vi de store og meget kendte psykologiske teorier såsom Freuds psykoanalyse, Allports trækteori og Erikssons teori om livets udviklingsstadier. Deltagerne bedes købe eller låne: Preben Berthelsen: Personlighedspsykologi (Frydenlund, 2006). Hvis man påtænker at følge flere psykologikurser, kan man med fordel i stedet anskaffe sig Thomas Koester og Kim Frandsen: Introduktion til Psykologi (Frydenlund, 2005), da en del kurser anvender forskellige kapitler herfra. Undervisningssted oplyses inden kursusstart (4123), Indre By (4124). PSYKOLOGI Kognitionspsykologi (grundmodul) Hold 4125: 12 torsdage 12.15-14 (10/9-3/12) Hold 4126: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved stud.psych. Eva Meldal. Psykologi er en videnskab med mange forskellige specialer og indfaldsvinkler. Den kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier og metoder, men også med fælles temaer som fx udvikling, motivation, følelser, oplevelser og læreprocesser. Kognitionspsykologien omfatter viden om de basale psykiske processer, der ligger til grund for vor omverdenserkendelse. Området betegnes ofte menneskelig informationsbehandling og er centreret om sansning, perception, tænkning, problemløsning, hukommelse, sprog og indlæring. Hertil kan lægges emotioner, idet de har stor indflydelse på de nævnte processer. Disse basale psykiske processer er nært knyttet til hjernens funktion og aktivitet. I kurset behandles derfor også neuropsykologiske problemstillinger. Deltagerne bedes købe eller låne: Anders Gade: Hjerneprocesser (Frydenlund, 1997). Hvis man påtænker at følge flere psykologikurser, kan man med fordel i stedet anskaffe sig Thomas Koester og Kim Frandsen: Introduktion til Psykologi (Frydenlund, 2005), da en del kurser anvender forskellige kapitler herfra. Undervisningssted oplyses inden kursusstart (4125), Indre By (4126). PSYKOLOGI Socialpsykologi (grundmodul) Hold 4127: 12 mandage 12.15-14 (7/9-30/11) Hold 4128: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved cand.psych. Lotte Kragh. Psykologi er en videnskab med mange forskellige specialer og indfaldsvinkler. Den kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier og metoder, men også med fælles temaer som fx udvikling, motivation, følelser, oplevelser og læreprocesser. Socialpsykologien fokuserer på individet i dets samspil med den sociale omverden. Det gælder både individet i den nære gruppe såsom familie og arbejdsfællesskaber eller i større enheder såsom organisationer, kulturer og samfund. Socialpsykologien omfatter mange emner som fx barnets socialisering i familie og skole, sociale forandringsprocesser, holdninger og normer, fordomme, diskrimination og kommunikation. Den moderne socialpsykologi beskæftiger sig desuden med analyser af globale, etniske og kønsrelaterede problemer. Kurset behandler både socialpsykologiens opståen, barnets sociale udvikling og en række af ovenstående emner. Deltagerne bedes købe eller låne: Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen: Socialpsykologi en introduktion (Frydenlund, 2006). Hvis man påtænker at følge flere psykologikurser, kan man med fordel i stedet linjestudier 99

anskaffe sig Thomas Koester og Kim Frandsen: Introduktion til Psykologi (Frydenlund, 2005), da en del kurser anvender forskellige kapitler herfra. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. PSYKOLOGI Familie, opdragelse og det moderne barnesyn (emnekursus) Hold 5307: 12 tirsdage 12.15-14 (8/9-1/12) Ved cand.psych. Lotte Kragh. Ideen om kernefamilien udspringer af 1950 ernes samfund. I den moderne familie spillede borgerlig dannelse, familiefølelse og tanker om et afskærmet, intimt privatliv en central rolle, og idealerne for opdragelse skiftede fra ris til psykologisk indlevelse. Samtidig udvikledes et syn på barnet som uskyldigt, forsvarsløst og afhængig af voksnes, især moderens, kærlige støtte og omsorg. Kurset ser på barneopfattelsen i det førindustrielle samfund, på udvikling af intimiteten og det moderne borgerlige barnebegreb. Vi beskæftiger os med familieportrættet, fotoalbummet, børnebogen og fremkomst af en personaliseret omsorg for børn. Vi diskuterer nyere tiders refleksive moderskab og skiftet fra faderrollen som ukrænkelig autoritet til en moderne far, der er lighedsorienteret, nærværende og psykologisk medfølende. Endelig drøfter vi konsekvenser af samfundsudviklingen for den sen- eller hypermoderne forhandlingsfamilie samt betydningen af forældrenes dobbeltkarrierer, børnenes dobbeltsocialisering, den øgede individualisering i skolen og i samfundet generelt samt pres på kravet om udvikling af kvalificeret selvbestemmelse. En tekstsamling sælges på holdet (70 kr.) Undervisningssted oplyses inden kursusstart. PSYKOLOGI Den menneskelige hukommelse og mnemoteknikker (emnekursus) Hold 5308: 12 onsdage 14.15-16 (9/9-2/12) Ved cand.scient. Ole Terney. Huskemetoder er blevet benyttet i årtusinder til at huske historier, taler og digte og bruges stadig af bl.a. tryllekunstnere, sælgere og politikere. Metoderne kan bruges af alle, fx den 4-årige, der lærer alarmtallet 112, eller plejehjemsbeboeren, der liver op, hvis hjælperens navn huskes. Sprogundervisning sker hurtigere og med større humor med metoderne. Ved hjernesygdomme som skizofreni kan opnås overraskende gode resultater ved hukommelsestræning. Koncentrationsevnen og fantasien styrkes. Selvværdet øges, når vanskeligt stof bliver lettere at huske. Kurset ser på mnemoteknikkerne, som anvendtes i det gamle Grækenland, på forskningen i hukommelsens biologi, hjernetræning, hjernens styrker og svagheder angående hukommelsen, udviklingen af hjernens huskeevne fra barn til voksen og ældre. Undervejs gives praktiske eksempler på teknikker til at huske navne, tal, gloser, rækkefølger og abstrakte begreber. Deltagerne bedes købe eller låne: Ole Terney: Husketeknik mnemoteknik (BioNyt Videnskabens Verden nr.140/141). Undervisningssted oplyses inden kursusstart. PSYKOLOGI Religionspsykologi (emnekursus) Hold 5309: 12 mandage 19.15-21 (7/9-30/11) Ved cand.mag. Hanne Bess Boelsbjerg og cand.psych Tine Olavsgaard. Religionspsykologien beskæftiger sig med psykologisk at beskrive og forstå menneskers religiøse oplevelser og adfærd. Kurset vil særligt tage udgangspunkt i to temaer, nærdødsoplevelser og livskriser. Nærdødsoplevelser er usædvanlige hændelser med mystiske eller religiøse elementer, som kan finde sted under livstruende omstændigheder. Empiriske undersøgelser har påvist, at disse ofte afstedkommer dybe personlige forandringer og en ændret indstilling til tilværelsen. Det samme gør sig gældende, når man bliver ramt af en alvorlig livskrise, fx en kræftsygdom. Begge typer af oplevelser Oplys altid privat telefonnummer ved tilmelding 100 linjestudier

kan udløse en krise, der sætter spørgsmålstegn ved ens hidtidige måde at leve på og føre til ændringer i personlige værdier, religiøs opfattelse og grundlægende livsindstilling. Vi vil belyse de psykologiske processer i sådanne livsændringer ud fra forskellige teoretiske perspektiver, herunder posttraumatisk vækst, religiøs coping, eksistentialisme samt religiøs konversion og diskutere meningsdannelse som en samlende begrebslig ram me. Tekstmateriale udleveres på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. PSYKOLOGI Parapsykologi (emnekursus) Hold 5310: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved mag.art. Lejf T. Rasmussen. Mange mennesker har haft en overnaturlig oplevelse på et eller andet tidspunkt. Men de bliver ofte mødt med mistro og skepsis, hvis de fortæller om det, fordi det lyder for mærkeligt i forhold til vores hverdagserfaring. På kurset vil vi se på det parapsykologiske område, dvs. psykiske oplevelser, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra vores aktuelle psykologiske og naturvidenskabelige viden. Det drejer sig bl.a. om fænomenerne telepati og clairvoyance. Vi vil anlægge en kritisk, men åben videnskabelig holdning, når vi forsøger at forholde os til oplevelserne. Vi vil undervejs diskutere de videnskabelige problemer med parapsykologi. Vi vil se på forskellige forskningsmetoder og videnskabelige vinkler repræsenteret af tre store navne i nordisk psykologihistorie: den danske professor Alfred Lehmann (eksperimentel tilgang, skeptisk), den norske professor Harald Schjelderup (psykoanalytisk tilgang) og den svenske fil.dr. John Björkhem (eksperimentel tilgang, åben). Desuden vil nyere international forskning blive inddraget. Tekstmateriale udleveres på holdet. PSYKOLOGI Hvad betyder personligheden for personens tilværelse? (emnekursus) Hold 5311: 1 lør-søndag 10-16 (10/10-11/10) Ved ph.d.-studerende, cand.psych. Lasse Meinert Jensen. Nyere undersøgelser peger på, at et individs personlighed i lige så høj grad som socioøkonomisk status og IQ kan forudsige risiko for betydningsfulde livsbegivenheder som skilsmisse og endog dødelighed nogle gange endda bedre! Et menneskes personlighed har således stor betydning for vedkommendes tilværelse men hvordan og hvorfor? Er man udstyret med en personlighed fra fødslen, eller udvikler man den igennem livet? Er den indbygget i hjernens struktur eller får vi den fra kulturen? Hvad vil det sige at kende en person? Dette kursus sigter mod at præsentere kursusdeltagerne for nye vinkler på ovenstående spørgsmål. Kurset vil se på, hvordan personlighed måles, hvordan personligheden bliver forstyrret og forandres, samt præsentere teoretiske og empiriske bud på personlighedens gåde. Gennem oplæg og cases vil vi diskutere, hvad personlighed er, samt til reflektere over, hvad personlighed egentlig gør ved vores liv. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. PSYKOLOGI Positiv psykologi (emnekursus) Hold 5312: 1 lør-søndag 10-16 (31/10-1/11) Ved cand.psych.aut. Jonas Fisker, cand. psych. Anders Myszak og cand.psych. & ph.d. Simon Nørby. Positiv psykologi (PP) kan kort beskrives som det videnskabelige studium af positive karakteregenskaber, velbefindende og optimale præstationer. Med andre ord kan man sige, at PP har et fokus på baggrunde for og processer relateret til situationer, hvor mennesker har det bedst og anvender deres ressourcer mest konstruktivt og optimalt. Retningen har sit udspring i en erkendelse af, at psykologien i mange år har fokuseret på de tilfælde, hvor tingene går galt (bl.a. udviklingsforstyrrelser, personlige problemer og linjestudier 101

psykiske sygdomme), og underprioriteret positive fænomener. Sigtet med PP er ikke at erstatte psykologiens fokus på det negative med et fokus på det positive, men at supplere det traditionelle perspektiv med et fokus på positive fænomener, således at et mere helhedsorienteret billede af mennesket kan opnås. Dette kursus giver en introduktion til PP og berører bl.a. emner som subjektivt velvære, positive følelser og optimale tilstande. Både teoretiske og praktiske/kliniske aspekter i relation til PP vil blive berørt. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. PSYKOLOGI Kreativitetens psykologi (emnekursus) Hold 5313: 1 lør-søndag 10-16 (14/11-15/11) Ved cand.mag. & cand.psych. Thea Mikkelsen. På kurset vil vi gennemgå relevante tekster inden for både personlighedspsykologien og socialpsykologien. Vi vil på den baggrund indkredse og uddybe forståelsen af, hvad kreativitet er, og hvilken funktion kreativitet har i psyken såvel som i det sociale rum. Vi skal beskæftige os med spørgsmål som: Hvad betyder kreativitet, og hvordan forholder kreativitet sig til begreber som udvikling og sundhed? Hvordan forstås kreativitet inden for henholdsvis den kognitive, den psykoanalytiske og den eksistentialistiske personlighedspsykologi? Hvad er vores motivation for at være kreative? Hvad betyder det for vores kultur og samfund, at mennesker er kreative? Og hvad betyder det for os, at samfundet i dag forventer af os, at vi er kreative? (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. Søg og find! Har du kun mulighed for at gå til undervisning fx torsdage kl. 19.15? Så finder søgefunktionen på www.fukbh.dk hurtigt alle de hold, du kan vælge imellem. Religionshistorie Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Birkelund Andersen. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i religionshistorie (studiebeskrivelse nr. 2) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk. Grundkurset omfatter 2 moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. RELIGIONSHISTORIE Mellemøsten (grundmodul) Hold 4129: 12 mandage 14.15-16 (7/9-30/11) Hold 4130: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved ph.d.-stipendiat, cand.mag. Laura Feldt, lektor, mag.art. Erik Reenberg Sand, sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt og ekstern lektor, ph.d. Søren Lassen. Mellemøsten var i årtusinder stedet for kulturers og religioners tilblivelse og blomstring. Kurset tager afsæt i mesopotamisk religion og i kileskriftlitteraturen, som giver indblik i en kompleks, polyteistisk religiøs tradition, der strækker sig fra det 3. årtusinds sumeriske bystater over de babylonske og assyriske storriger frem til det persiske rige. Mesopotamisk religion har på forskellig måde påvirket både israelitisk og græsk religion. Zarathustrismen, statsreligion i det persiske storrige fra omkring 500 f.v.t., blev den største præislamiske religion i området. Den har med sine forestillinger om en monistisk guddom, etisk dualisme og apokalyptik øvet stærk indflydelse på jødedom, kristendom og islam. Jødedommen kan ifølge Torah, den jødiske bibel, føres tilbage til Abraham, der kom fra Ur i Mesopotamien. I den rabbinske jødedom, som voksede frem efter Jerusalems fald i år 70. e.v.t., føjedes til helligskriften en autoritativ tradition, hvis principper fortsat er gældende i jødisk liv og praksis. Islam er nært beslægtet med jødedom og kristendom, som den har overtaget meget stof fra. Koranen fortæller om, hvordan Gud har skabt og styrer verden og har sendt sine profeter med vejledning til menneskene. Det siges, at Torahen blev givet gennem Moses, Salmernes Bog gennem David og evangeliet 102 linjestudier

gennem Jesus. Koranen betragtes af muslimer som Guds direkte ord, åbenbaret til Muhammad, og er nu som før islams vigtigste grundlag. En tekstsamling sælges på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. RELIGIONSHISTORIE Vestlige esoteriske traditioner fra renæssancen til i dag (emnekursus) Hold 5314: 12 torsdage 14.15-16 (10/9-3/12) Ved ekstern lektor, mag.art. Sara Møldrup Thejls. Gnosticisme, hermetisme, kabbalah og astrologi, okkultisme, teosofi og New Age er blot udvalgte eksempler på traditioner, som har eksisteret siden antikken, og som ofte går under betegnelsen esoterik. Fælles for disse forskellige traditioner er, at de alle mener at besidde en særlig guddommelig viden, som ofte holdes hemmelig og kun afsløres gradvis. Esoteriske traditioner bliver ofte set som værende i modsætning til etablerede religioner, især til kristendommen. Men ser man nærmere efter, er de esoteriske strømninger, fra antikken til i dag, uadskilleligt forbundet med de store religioner. Når man studerer esoteriske traditioner, handler det derfor ikke kun om at udforske de marginaliserede hedenske traditioner, der har løbet parallelt med kristendom, jødedom og islam, men snarere om at komme frem til et mere komplekst og nuanceret billede af europæisk religionshistorie. Kurset vil give en grundig introduktion til disse store strømninger i vestlig esoterik med hovedvægten lagt på tiden fra renæssancen til i dag. En tekstsamling sælges på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. RELIGIONSHISTORIE Buddhistiske traditioner og tekster (emnekursus) Hold 5315: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Lassen. Buddhismen har en historie på 2.500 år og er en af verdens ældste religiøse traditioner. Den var i sit udspring en indisk religion, men spredte sig hurtigt over store dele af Asien, hvor den har haft en vældig betydning som kulturfaktor. Derimod har den de sidste 800 år stort set været forsvundet fra sit oprindelsesland, Indien. Buddhismen er i dag sammensat af en række traditioner, der er så forskellige i deres syn på mennesket og på den religiøse praksis, at det kan være svært at finde en fællesnævner. Alle går de dog tilbage til Buddha, der prædikede en vej til befrielse i det 6. årh. f.v.t. Kurset vil give en fremstilling af Buddhas liv og tanker og den menneskeopfattelse og verdensforståelse, der kommer til udtryk i den tidlige buddhisme. Herefter følger en gennemgang af de ændrede ideer, der dukkede op i mahayana-teksterne omkring vor tidsregnings begyndelse. Endelig vil der blive givet en oversigt over buddhismens former i dag, hvor den er blevet en global religion. En tekstsamling sælges på holdet. Retorik og kommunikation Studieleder: Ph.d.-studerende, cand.mag. Kristine Marie Berg. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i retorik og kommunikation (studiebeskrivelse nr. 6) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www. fukbh.dk Grundkurset omfatter 3 moduler, der alle tilbydes nedenfor. Deltager du i kurser på 7 eller 12 dobbelttimer, kan du få et præsensbevis efter semestrets afslutning. Du skal være til stede mindst 75% af timerne. Præsensbeviset er gratis. RETORIK OG KOMMUNIKATION Mundtlig formidling (grundmodul) Hold 4131: 12 tirsdage 14.15-16 (8/9-1/12) Ved cand.mag. Ditte Maria Bergstrøm. linjestudier 103

Hvordan skriver og holder man en god tale? Hvad er en god tale overhovedet? På kurset arbejdes der både teoretisk og praktisk med mundtlig formidling. Med udgangspunkt i den retoriske teori vil vi dels analysere kendte taler og talere, dels arbejde med deltagernes egne taler og evner som talere. Vi vil arbejde med retoriske begreber som etos - vigtigheden af talerens person, logos - vigtigheden af indholdet, og patos - vigtigheden i at appellere til følelserne. Og vi vil undersøge hvordan de fem komponenter i en kommunikationssituation, afsender, modtager, emne, situation og sprog, interagerer. Vi vil undersøge hvordan man bygger en tale op og hvordan man fremfører den bedst muligt. En god taler har en god stemme - derfor vil kurset indeholde stemmetræning. Tekstmateriale udleveres på holdet. Njalsgade 76 (ved metrostation Islands Brygge), Folkeuniversitetets mødelokale. RETORIK OG KOMMUNIKATION Videregående mundtlig formidling (grundmodul) Hold 4132: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved cand.mag. Ditte Maria Bergstrøm. For deltagere, der tidligere har fulgt grundmodulet Mundtlig formidling eller har tilsvarende kendskab til retorikkens teori. I kurset arbejdes der forsat med retorisk teori og praksis, og udgangspunktet er appelformernes funktion i talen og de forskellige komponenters indflydelse på kommunikationssituationen. Desuden ser vi på, hvordan man argumenterer overbevisende med afsæt i klassiske tekster som fx Aristoteles og Cicero. Der vil desuden blive gået i dybden med retorisk historie og tradition. (ved metrostation Islands Brygge). RETORIK OG KOMMUNIKATION Skriftlig formidling (grundmodul) Hold 4133: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Christina Funder. Hvordan skaber man en god tekst? Hvilke kvaliteter skal den have? Og hvorfor? Retorikken ser på skrivning som et håndværk med metoder og redskaber, alle kan lære. Vi ser på, hvordan man arbejder strategisk med en tekst, så den opfylder de behov, den konkrete situation skaber. Fokus ligger på teksternes mundtlighed og den modtagerorienterede kommunikation. Ud fra retorikkens arbejdsfaser gennemgår vi tekstproduktionen på alle niveauer fra idéfase og struktur til stilistik og korrektur. Vi ser på teorier og praktiske metoder til at vælge fx genre, argumentation, disposition og sprog, så teksten bliver levende og overbevisende. Teorierne anvendes på tekster fra de grundlæggende genrer inden for non-fiktion, fx tekstannoncer, debatindlæg og formidlingstekster. Kurset introducerer procesorienteret skrivemetode. Her undersøger vi, hvordan man kan forbedre en tekst ved hjælp af den respons, man får, og hvordan man overvinder skriveblokeringer. Der indgår praktiske skriveøvelser i forløbet. RETORIK OG KOMMUNIKATION Mundtlig argumentation (emnekursus) Hold 5316: 1 lør-søndag 10-16 (14/11-15/11) Ved cand.mag. Ditte Maria Bergstrøm. Hvordan argumenterer man mundtligt? Og hvad er god argumentation overhovedet? På kurset arbejder vi både teoretisk og praktisk med mundtlig formidling med hovedvægt på argumentation. Med udgangspunkt i den retoriske teori vil vi arbejde med deltagernes egne mundtlige præsentationer, fx talen til den runde fødselsdag, præsentationen på arbejdet samt forsøge at gennemskue, hvorfor argumentationen mellem folk nogle gange går i hårdknude. Vi vil også se på retoriske begreber som ethos - vigtigheden af talerens person, logos - vigtigheden af indholdet, og pathos - vigtigheden i at appellere til følelserne. Og vi vil undersøge hvordan de fem komponenter i en kommunikationssituation, afsender, modtager, emne, situation og sprog, interagerer. 104 linjestudier

Da mundtlig argumentation også vedrører stemme og kropssprog, vil disse emner blive inddraget. Man skal forvente hjemmearbejde mellem lørdag og søndag. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. Sociologi Studieleder: Lektor, mag.art. Allan Madsen. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i sociologi (studiebeskrivelse nr. 11) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 2 moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. Klassisk sociologisk teori beskæftiger sig bl.a. med temaer som kapitalismens og industrialismens fremvækst, kapitalens underordning af det sociale (Marx); rationalitet, magt, herredømme og modernitet (Weber); individualisering, solidaritet, arbejdsdeling og anomi i det moderne samfund (Durkheim); den moderne kulturs tragedie og fællesskabers opløsning (Simmel og Tönnies); social samhandling og roller (Mead og Goffmann); det funktionalistiske samfundssyn, handlingssystemer og familie (Malinovski, Parsons, Merton m.fl.). Sociologien efter anden verdenskrig behandles i grundkursets andet modul i forårssemestret. Deltagerne bedes købe eller låne: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen(red.): Klassisk og moderne samfundsteori, 4. rev. udgave (Hans Reitzel, 2007). SOCIOLOGI Sociologiens klassikere (grundmodul) Hold 4134: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved lektor, mag.art. Tom T. Kristensen og cand.scient.soc. & ph.d. Esben Holm Nielsen. Sociologien er videnskaben om samfundet. Sociologien retter opmærksomhed mod det sociale liv, samfundet som sådan og den samfundsmæssige udvikling med det formål at påvise mønstre og sammenhænge og angive forklaringer på disse sammenhænge. Sociologien spænder som fag bredt fra studier af førmoderne og moderne til postmoderne samfund på henholdsvis mikro- og makroniveau. Det drejer sig om studier af menneskelige relationer, grupper og gruppeprocesser, organisationer og institutioner samt studier af globale strukturer og globale ændringsprocesser. Kurset giver en indføring i faget, som det tegnes af sociologiens klassikere. Et grundlæggende spørgsmål var her, om sociologien skulle søge efter alment gældende lovmæssigheder for det sociale liv analogt med, hvad naturvidenskaberne tilstræber, eller om målet først og fremmet måtte være at tilvejebringe forståelse og tolkninger af det sociale liv, som dette kommer til udtryk i handlinger og symboler. SOCIOLOGI Introduktion til Luhmanns systemteori (emnekursus) Hold 5317: 12 torsdage 17.15-19 (10/9-3/12) Ved ph.d.-stipendiat, cand.mag. Bjørn Schiermer Andersen. Den tyske sociolog Niklas Luhmann (1927-99) arbejdede de sidste 40 år af sit liv på at udvikle en sociologisk teori på basis af såkaldt almen systemteori. Her går filosofiske, biologiske og sociologiske overvejelser op i en højere enhed i forsøget på at skabe en altomfattende teori om samfundet; en teori, som med Luhmanns ord kan bruges på alt. Ét tyngdepunkt i Luhmanns arbejde er en teori om samfundsmæssig differentiering: at se på verden ud fra forskellige perspektiver, fx kunst, videnskab, ret, religion og politik. Luhmann interesserer sig ikke mindst for konflikter mellem disse perspektiver og har på den baggrund skrevet om globalisering og miljøproblemer samt kritiske tekster om samfundskritik. Et andet vigtigt aspekt er Luhmanns forsøg på at fundere sociologien bedre teoretisk. Denne mere teoretiske dimension af hans arbejde involverer en yderst kreativ og tankevækkende model for, hvordan menneske, bevidsthed, krop og liv, socialitet og kommunikation fungerer sammen. linjestudier 105

Kurset vil forsøge at introducere Luhmanns arbejde i den lettest mulige form. Vi læser Luhmanns nyoversatte introducerende forelæsningsrække, Indføring i systemteorien (Unge Pædagoger, 2007) og inddrager også andre tekster. Teologi Studieleder: Cand.theol. Lone Fatum. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i teologi (studiebeskrivelse nr. 1) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 2 moduler, som begge tilbydes nedenfor. TEOLOGI Bibelfagene (grundmodul) Hold 4135: 12 mandage 12.15-14 (7/9-30/11) Ved cand.theol. & ph.d. Bodil Ejrnæs og cand.theol. Lone Fatum. Gamle Testamente. Der gives en generel indføring i den gammeltestamentlige videnskabs problemer, hvorefter der med udgangspunkt i udvalgte tekster gennemgås en række hovedpunkter som fx skabelsesberetninger, messiasbegrebet, lidelsens problem, dødehavsmenigheden. Ny Testamente. Også her gives en generel indføring i de fortolknings- og metodeproblemer, der knytter sig til arbejdet med de nytestamentlige tekster, hvorefter udvalgte tekster gennemgås til belysning af en række hovedpunkter i den nytestamentlige tradition som fx den historiske Jesus i forhold til menighedens Kristus, de fire evangeliers særpræg, forskellige fortolkningsprincipper i tilgangen til evangelierne som historiske og litterære vidnesbyrd samt de paulinske breves teologiske diskussion. Njalsgade 76 (ved metrostation Islands Brygge), Folkeuniversitetets mødelokale. TEOLOGI Kirkehistorie og systematik (grundmodul) Hold 4136: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved ekstern lektor, ph.d. Britt Istoft og cand.theol. Lars Christian Vangslev. Kirkehistorie. Der gives en oversigt over problemerne i tre af kirkehistoriens væsentlige perioder: 1) Oldkirken, hvor bl.a. den kristne kirkes udvikling fra enkeltmenighed til storkirke, tilblivelsen af Bibelen samt nogle hovedpunkter i den oldkirkelige teologi vil blive behandlet. 2) Fra reformationen til oplysningstiden, hvor udviklingen tegnes fra den lutherske reformation over ortodoksi frem til pietisme og oplysningstid. 3) Danmarks kirkehistorie i det 19. og 20. århundrede, hvor det særligt er forholdet mellem statskirken og vækkelserne, specielt Indre Mission og Grundtvigianismen, der behandles. Systematisk teologi. Kurset vil samle sig om synspunkter i nutiden. Der gives en indføring i nogle teologiske hovedstrømninger til belysning af en række grundbegreber i det 20. århundredes teologiske diskussion, fx dialektisk teologi, teologiens religionskritik, eksistensteologi, afmytologisering. Desuden vil en række andre problemstillinger blive inddraget til belysning af de positioner, der er blevet aktuelle for teologien i de seneste år. (ved metrostation Islands Brygge). TEOLOGI Myte og modernitet: introduktion til Hans Blumenbergs religionsfilosofi (emnekursus) Hold 5318: 12 torsdage 12.15-14 (10/9-3/12) Ved ph.d.-stipendiat, cand.theol. Ulrik Houlind Rasmussen. Hvad karakteriserer myten? Hvad kendetegner moderniteten? Hvad indebærer det at tale om Guds død? Med disse tre spørgsmål bevæger vi os ind i Hans Blumenbergs forfatterskab, der hører til efterkrigstidens mest tankevækkende. Beskrivelse af hvert linjestudium kan du finde på www.fukbh.dk 106 linjestudier

Hans Blumenberg (1920-1996), tysk filosof og idehistoriker, er en dybt original tænker, der tvinger sin læser til at opfatte næsten alt, hvad han behandler, i et nyt og overraskende lys. Ved at forbinde tankemotiver, som traditionelt holdes adskilt, konfronterer han læseren med en række interessante bud på, hvordan forholdet mellem modernitet og kristendom, myte og fornuft må gentænkes. At der i myten lever spørgsmål, som fornuften ikke kan besvare, betyder ikke, at disse spørgsmål må opgives. Også Nietzsches berømte forestilling om Guds død tages op på ny. At Gud er død betyder nemlig ikke, at han er glemt, men at han lever videre i kraft af menneskers erindring om ham. Deltagerne bedes købe eller låne: Ulrik Houlind Rasmussen: Hans Blumenberg (Anis, 2007). Desuden sælges en tekstsamling på holdet. TEOLOGI Den naive læser: Inger Christensens forfatterskab (emnekursus) Hold 5319: 12 torsdage 14.15-16 (10/9-10/12) Ved cand.mag. Birgitte S. Ivertsen. Den naive læser er en indfødt, der aldrig kan se sin verden udefra, skriver Inger Christensen. Og fordi vi altid taler ud fra en bestemt sammenhæng som digter, teolog, filosof, læge, jurist, arkitekt eller naturvidenskabsmand er vi alle naive. Vel at mærke naive på en enestående måde, fordi vi har et sprog til at beskrive det begrænsede synsfelt med. Og et sprog til forsøgsvis at beskrive det, der ligger uden for synsfeltet. Til dette sprog hører ordet gud. Kurset vil give en indføring i Inger Christensens forfatterskab og dets ide om en ubrydelig forbindelse mellem tænkning, sprog og natur. Vi vil reflektere over religiøse motiver og værdiforestillinger, som værkerne skriver sig op imod. I forlængelse heraf vil vi lytte til optagelser af Inger Christensens egen oplæsning og stifte bekendtskab med Bo Holtens og Niels Rosing-Schows musikalske fortolkning af digtsamlingen Sommerfugledalen. Deltagerne bedes købe eller låne: Inger Christensen: Samlede digte (Gyldendal, 1998). Desuden sælges en tekstsamling på holdet. Undervisningssted oplyses inden kursusstart. TEOLOGI Viljens begreb i reformation og modernitet (emnekursus) Hold 5320: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved cand.mag. Karen Marie Mortensen. Som mennesker har vi evnerne til at huske, tænke og ville. Det sværeste at få greb om er evnen til at ville, der hører sammen med tanken om frihed. Men er viljen fri? Og hvori består i så fald denne frihed? Er vi som mennesker frie til at gøre, hvad vi vil? Og hvis vi er, hvorfor vælger vi så ikke at gøre det gode? Hvorfor er der så meget ondt i verden? Hvad hindrer den menneskelige vilje i at gøre verden til et beboeligt sted til fælles bedste? Kurset vil belyse de klassiske spørgsmål om vilje og frihed, som de behandles dels hos renæssance- og reformationstænkeren Martin Luther, dels hos modernitetstænkeren Hannah Arendt. De to har begge udforsket viljesbegrebet hos kirkefaderen og filosoffen Augustin. Men mens Martin Luther tænkte op imod højmiddelalderens store teolog og filosof, Thomas Aquinas, tænkte Hannah Arendt op imod modernitetens store filosof, Martin Heidegger. En tekstsamling sælges på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). TEOLOGI Den poetiske kyskhed: tvesyn og opgør i Selma Lagerlöfs forfatterskab (emnekursus) Hold 5321: 1 lør-søndag 10-16 (19/9-20/9) Ved cand.mag. Birgitte S. Ivertsen. Da Selma Lagerlöf i 1939 ser tilbage på sit liv og virke som forfatter, beskriver hun sin tidlige interesse for det religiøse som en reaktion mod naturalismens fornuftstro og dens afvisning af det metafysiske: Hvis jeg ikke fik lov til at skrive om undere, om det overnaturlige, så duede jeg nok ikke til noget. Og denne indre trang førte mig tilbage til at tro på, at der nok måtte findes en anden verden. Forårsprogrammet 2010 udsendes i dagene op til 1. januar og indtegningen til forårssemestret begynder mandag den 4. januar. linjestudier 107

Det religiøse sindelag er en forudsætning for Lagerlöfs evne til at skrive, uden at hun dermed lægger sig fast på en bestemt evangelisk fortolkning. Fortællingerne i Antikrists mirakler (1897) er et udsagn om, at religion er illusionsmageri, der forfører og forblænder mennesker. Romanen Jerusalem (1901) gør op med det kristne barmhjertighedsideal om at ofre sig for næsten. Og endelig beskrives i Kristuslegender (1904) en kosmisk livsfølelse, hvor det guddommelige er iboende princip i naturen. Kurset vil følge og diskutere udviklingen igennem de tre værker og brede perspektivet ud til det øvrige forfatterskab. Deltagerne bedes købe eller låne de nævnte værker. En tekstsamling sælges på holdet. (ved metrostation Islands Brygge). 515 kr. Verden i naturvidenskabeligt perspektiv Studieledere: Professor, dr.scient. Tomas Bohr og lektor, ph.d. Thomas Bolander. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side xx. Særlig beskrivelse af linjestudiet i verden i naturvidenskabeligt perspektiv (studiebeskrivelse nr. 25) kan rekvirerers på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 2 moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. VERDEN I NATURVIDENSKABELIGT PERSPEKTIV Det matematiske grundlag (grundmodul) Hold 4137: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved professor, dr. Vagn Lundsgaard Hansen, lektor, Ph.D. Poul G. Hjorth og professor, ph.d. Steen Markvorsen. Hvis læreren bliver syg på undervisningsdagen, mailer vi til deltagerne. Har vi din e-mailadresse privat og på jobbet? Alternativt ringer vi dig op. Husk at give os nummeret til din mobiltelefon og din jobtelefon! Det naturvidenskabelige verdensbillede er under konstant udvikling og nye forskningsresultater fremkommer som overraskende opdagelser med stadig større grad af kompleksitet. Denne kompleksitet er en konsekvens af, at naturvidenskabernes nyeste landvindinger hviler på opdagelser af naturlove med tilknyttede abstrakte matematiske teoridannelser, som er udviklet gennem årtusinder. Det er et hovedsigte med linjestudiet at præsentere værktøjer til kritisk at kunne forholde sig til naturvidenskabernes rolle i samfundet. I dette kursus præsenteres udvalgte emner fra de matematiske discipliner geometri, talteori og analyse. Geometri: Der ligger ofte matematiske strukturer gemt bag former i naturen. Geometrien udspringer af menneskenes systematiske beskrivelse af former og figurer og har nær tilknytning til fysiske forhold. Der vil blive lagt vægt på geometriens historiske udvikling. Talteori: Ifølge pythagoræerne kan alt reduceres til tal. Selv om dette er så meget sagt, er begreber, der er knyttet til forståelsen af, hvad tal er og kan bruges til, af afgørende betydning for matematikkens udvikling. Talsystemets udvikling vil blive anskuet i et historisk perspektiv, herunder også fremkomsten af andre talsystemer end de fra skolen kendte. Analyse: I 1687 formulerede Newton den berømte tyngdelov om tiltrækningen mellem to masser og var derved i stand til at udlede ellipseformen som kurveformen for planeternes bevægelse omkring solen. Hertil måtte Newton først udvikle en teori for regning med infinitesimale størrelser. En sådan teori blev samtidigt og uafhængigt af Newton udviklet af Leibniz. Den markerer den egentlige start på den matematiske disciplin analyse. I deres arbejder klarlagde Newton og Leibniz, at begreber som hastighed og areal, der havde voldt store forståelsesmæssige problemer siden oldtiden, var to sider af samme sag. Siden da har differentialligninger været et centralt værktøj i beskrivelsen af systemer i forandring. Tekstmateriale udleveres på holdet. 108 linjestudier

VERDEN I NATURVIDENSKABELIGT PERSPEKTIV Matematik: videnskaben om det uendelige (emnekursus) Hold 5322: 12 onsdage 17.15-19 (9/9-2/12) Ved lektor, ph.d. Thomas Bolander, adjunkt, ph.d. Klaus Frovin Jørgensen og professor Stig Andur Pedersen. Matematikkens natur har alle dage været genstand for filosofiske overvejelser. Hvad er de matematiske objekter for størrelser, hvor eksisterer de, og hvordan kan vi vide noget om dem? Centralt for disse spørgsmål er det, at matematik bedrives af endelige væsener, der søger viden om matematikkens uendelige univers. Formålet med kurset er at belyse spændingen imellem det endelige og det uendelige i matematikken, og der tages derfor udgangspunkt i, hvordan de matematiske begreber om det uendelige har udviklet sig i tre centrale historiske epoker: 1) Den græske antik, hvor vi bl.a. ser Aristoteles, der introducerede en skelnen imellem potentiel og aktuel uendelighed. 2) Det 17. århundrede med udviklingen af integral- og differentialregningen, hvor Leibniz og Newton indførte uendeligt små tal (infinitesimaler) for at kunne beregne partiklers baner og arealer af krummede figurer. 3) Tiden omkring år 1900, hvor udviklingen af den moderne matematik finder sted med dens såkaldt transfinite og aksiomatiske metoder. Her begynder man for alvor at få indblik i de ofte overraskende konsekvenser af at ville indfange matematikkens uendelighed i sprogets endelighed. Baseret på konkrete eksempler fra epokerne vil vi diskutere de filosofiske grundspørgsmål, der trænger sig på, når man forstår matematik som videnskaben om det uendelige. Det anbefales, at deltagerne har forudsætninger svarende til linjestudiets grundmodul i matematik. De to kurser kan eventuelt tages samtidigt. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Om linjestudiernes opbygning, se indledningen side 43. Særlig beskrivelse af linjestudiet i økonomi (studiebeskrivelse nr. 10) kan rekvireres på telefon 35 32 87 10 eller ses på www.fukbh.dk Grundkurset omfatter 1 modul, som tilbydes nedenfor. ØKONOMI Indledende økonomi (grundmodul) Hold 4138: 12 mandage 17.15-19 (7/9-30/11) Ved cand.polit. Jesper Larsen og lektor, cand.polit. Lise Lyck m.fl. Kursets formål er at give en almen indføring i økonomi og økonomisk politik, således at deltagerne bliver i stand til kritisk at følge den offentlige økonomiske debat og eventuelt tage aktivt del i den. Gennem økonomiske teorier, aktuel debat og statistiske oplysninger belyses de økonomiske sammenhænge i samfundet: efterspørgsel, produktion, beskæftigelse, lønninger, rente, forholdet mellem offentlig og privat sektor, udenrigshandel, betalingsbalance, valutaforhold, EU-samarbejde. Bl.a. vil følgende spørgsmål blive behandlet: Hvilke årsager og virkninger har ændringer i oliepriser, boligpriser, aktiekurser og valutakurser? Bør skattesystemet omlægges, fx ved nedsættelse af indkomstskatten og forhøjelse af ejendomsskatten? Har vi i lyset af udviklingen i befolkningens alderssammensætning råd til store udgifter til velfærdsydelser som arbejdsløshedsdagpenge, bistandshjælp og efterløn? Hvordan indvirker euroen på dansk økonomi? Hvordan kan vi gennem forskning, innovation, uddannelse og arbejdsmarkedspolitik møde udfordringen fra globaliseringen? Deltagerne bedes købe eller låne: Statistisk 10-årsoversigt 2009 (Danmarks Statistik) og Jesper Jespersen: Makroøkonomi (Jurist-og Økonomiforbundets Forlag, 2009). ØKONOMI Finansiel og økonomisk krise og økonomisk politik (emnekursus) Hold 5323: 12 tirsdage 17.15-19 (8/9-1/12) Ved cand.polit. Jesper Larsen og lektor, cand.polit. Lise Lyck. m.fl. Kurset tager udgangspunkt i den aktuelle danske økonomi og i den økonomiske poli- linjestudier 109

tik, der har været ført i Danmark til at modvirke krisen. Herefter ses på situationen i USA og den førte krisepolitik: de finansielle markeder, arbejdsmarkedet og de forskellige instrumenter, der er blevet anvendt, og effekten heraf. Efterfølgende ses på konjunktursituationen i EU og i Asien og på de vigtigste instrumenter, der er taget i brug. Hvilke konsekvenser har det, der sker i udlandet, for dansk økonomi? Herefter diskuteres finanspolitik og mulighederne for at føre selvstændig finanspolitik i Danmark; herunder inddrages Finansloven. Endvidere ses på arbejdsmarkedspolitikken i Danmark og i EU. Til hver undervisningsgang, bortset fra den første, gennemgås og diskuteres et af kapitlerne i bogen Makroøkonomi. Deltagerne bedes købe eller låne: Hans Jørgen Biede: Makroøkonomi (Academia, 2009, 2. udg.), Statistisk 10-årsoversigt 2009, samt Majrapporten 2009 fra Det økonomiske Råd (kan hentes ned fra internettet gratis http://www.dors.dk). Supplerende tekstmateriale udleveres på holdet. Indre by. 110 linjestudier

Nordsjælland Nedenfor finder du et udvalg af de kurser og forelæsninger, der dette efterår afholdes af folkeuniversitetskomiteerne i hovedstadsregionen. Tilmelding til nedennævnte hold kan ske som for de øvrige hold i nærværende program (tilmeldingsmåder, se omslaget side 2). Holdenes rækkefølge er kronologisk efter startdato. Der gives ikke rabat. 14/8 Hold 8827 Novellen som genre - et litteraturhistorisk perspektiv ved dr.phil. Claus Secher 1 fredag kl. 15.30, Tisvilde Højskole 75 kr. 14/8 Hold 8828 Henrik Pontoppidan som moderne novellist. En læsning af Skyer (1890) ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa 1 fredag kl. 20, Tisvilde Højskole 75 kr. 15/8 Hold 8829 Nærlæsning af Henrik Pontoppidans Havfruens Sang (1890) ved professor Søren Schou 1 lørdag kl. 9, Tisvilde Højskole 75 kr. 16/8 Hold 8830 Den pontoppidanske short story: skizze, novelle, krønike, lille roman? ved redaktør, cand.mag. Flemming Behrendt 1 søndag kl. 9, Tisvilde Højskole 75 kr. 1/9 Hold 8831 Slangerup på vej til kongeby ved cand.mag. Stig Colbjørn Nielsen 1 tirsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 8/9 Hold 8832 Slangerup på vej til købstad ved cand.mag. Stig Colbjørn Nielsen 1 tirsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 14/9 Hold 8833 Dampskibsfarten på Roskilde Fjord ved museumsinspektør, cand.mag. Per Karlsson 1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 15/9 Hold 8834 Isens hemmeligheder Grønlands indlandsis og klimaændringer ved professor Dorthe Dahl-Jensen 1 tirsdag kl. 19.30, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, Ølstykke 60 kr. 60 kr. 60 kr. 30 kr. nordsjælland 111

16/9 Hold 8835 Aktuelle operaer Eugen Onegin, Lucia di Lammermoor, La Traviata, Ariadne på Naxos, Tannhäuser ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 4 onsdage, 16/9, 7/10, 11/11 og 2/12 kl. 19 Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød 21/9 Hold 8836 Shakespeares Macbeth og Richard III. Skurkene gæster Danmark ved cand.mag. Jan Carlsen 4 mandage, 21/9, 28/9, 5/10 og 19/10 kl. 19 Allerød Bibliotek, Skovensvej 4, Allerød 21/9 Hold 8837 Operaens historie: fra Monteverdi til Mozart (1600-1800) ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 4 mandage, 21/9, 28/9, 12/10 og 26/10 kl. 13 Slotsbio, Frederiksværksgade 11C, Hillerød 22/9 Hold 8838 Operaens historie: fra Monteverdi til Mozart (1600-1800) ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 4 tirsdage, 22/9, 29/9, 13/10 og 27/10 kl. 19 Allerød Bibliotek, Skovensvej 4, Allerød 22/9 Hold 8839 Europæiske storbyer. Historie, kultur og kunst: Berlin som Tysklands hovedstad 1871-1945 (22/9) Berlin fra delt by til hovedstad igen (29/9) ved lektor, cand.mag. Karl Christian Lammers 2 tirsdage kl. 17.15, Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød 300 kr. 300 kr. 300 kr 300 kr. 160 kr. 27/9 Hold 8840 Fra skueret til skuespil ved cand.phil. Bi Skaarup 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. 28/9 Hold 8841 Rom en antik storby. Fra etruskiske konger til Konstantin ved mag.art. Ulla Rald 6 mandage, 28/9, 5/10, 19/10, 26/10, 2/11 og 9/11 kl. 13 Slotsbio, Frederiksværksgade 11C, Hillerød 450 kr. 28/9 Hold 8842 Fattiggårde og fattigvæsen i 1800-tallet ved koordinator ved Rigsarkivet Jan Pedersen 1 mandag kl. 19, Frivilligcentret, Holtvej 8, Græsted 50 kr. 29/9 Hold 8843 Et værk uden grænser - J.F. Willumsens maleri Kongesønnens bryllup ved cand.mag. Anne Gregersen 1 tirsdag kl. 19.30, Café Ferdinand, J. F. Willumsens Museum, Jenriksvej 4, Frederikssund 60 kr. 3/10 Hold 8844 Kalkmalerier i Hornsherred og Roskilde ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen 1 lørdag. Udflugt fra kl. 10 til ca. 16. Mødested: P-pladsen ved Hillerød Station, Carlsbergvej 240 kr. 112 Nordsjælland

3/10 Hold 8845 Ekskursion til Sluseholmen ved lektor mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild 1 lørdag kl. 14-16. Mødested: Den gule slusebygning ved Sjællandsbroen 65 kr. 4/10 Hold 8846 Middelalderens kongemord ved redaktør og forfatter Henning Dehn-Nielsen 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. 6/10 Hold 8847 En konservator undersøger ved chefkonservator Søren Bernsted 1 tirsdag kl. 19.30, Café Ferdinand, J. F. Willumsens Museum, Jenriksvej 4, Frederikssund 60 kr. 18/10 Hold 8848 Den afmægtige Christian VII ved lektor, ph.d. Ulrik Langen 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. 20/10 Hold 8849 Willumsens skygge om Willumsens sene værker ved cand.phil. Annette Rosenvold Hvidt 1 tirsdag kl. 19.30, Café Ferdinand, J. F. Willumsens Museum, Jenriksvej 4, Frederikssund 60 kr. 22/10 Hold 8850 Psykologi den tredje alders muligheder ved cand.psych. Ole Leimand 6 torsdage, 22/10, 29/10, 5/11, 12/11, 19/11 og 26/11 kl. 12 Slotsbio, Frederiksværksgade 11C, Hillerød 22/10 Hold 8851 Tjajkovskijs opera Eugen Onegin ved cand.phil. Lise Warburg 1 torsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium & HF, Gymnasievej 1, Stenløse 28/10 Hold 8852 Komponisten Georges Bizet - liv og værk ved forfatter, cand.pæd. Mogens Wenzel Andreasen 1 onsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 29/10 Hold 8853 Istanbul en storby i antikken ved cand.mag. Jan Carlsen og mag.art. Ulla Rald 6 torsdage, 29/10, 5/11, 12/11, 19/11, 26/11 og 3/12 kl. 19 Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød 5/11 Hold 8854 Georges Bizets opera Carmen ved forfatter, cand.pæd. Mogens Wenzel Andreasen 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 500 kr. 65 kr. 60 kr. 450 kr. 60 kr. 1/11 Hold 8855 Henrik VIII ved lektor, ph.d. Sebastian Olden-Jørgensen 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. nordsjælland 113

11/1 Hold 8856 Darwin i 150 året for Arternes oprindelse ved formidlings- og udstillingschef, cand.scient. Hanne Strager 1 onsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 60 kr. 15/11 Hold 8857 Mordet på Tycho Brahe ved fhv. chefretsmediciner, dr.pharm. Bent Kæmpe 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. 19/11 Hold 8858 Klimaændringer og den menneskelige faktor ved lektor, ph.d. Frank Sejersen 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 24/11 Hold 8859 Selma Lagerlöfs liv og forfatterskab ved lektor, cand.mag. Jutta Bojsen-Møller 1 tirsdag kl. 19, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 30/11 Hold 8860 Nyt liv i gamle havne ved projektleder, redaktør, cand.comm. Eva Ørum 1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 60 kr. 60 kr. 60 kr. Folkeuniversitetskomiteer i Folkeuniversitetets Hovedstadsregion Folkeuniversitetet i Egedal Undervisningen afholdes i Stenløse og Ølstykke. Komiteens formand: Elsa Wandahl, Skovkrogen 12, 3660 Stenløse Telefon 4717 0517. E-mail: perelsa@mail.tele.dk Folkeuniversitetet i Frederikssund Komiteens formand: Knud Andersen, Kongensgade 21, 3550 Slangerup. Telefon 4731 0433. E-mail: birgitogknud@andersen.mail.dk Folkeuniversitetet i Hillerød Undervisningen afholdes i Hillerød, Allerød, Nødebo, Græsted, Esrum og Tisvildeleje. Komiteens formand: Ulla Rald, Nellikevej 12, 3450 Allerød. Telefon 4814 1060. E-mail: Ulla. rald@fuhill.dk. For detaljerede kursusbeskrivelser, se www.fuhill.dk. 114 Nordsjælland

Studierejser Gennem en længere årrække har Folkeuniversitetet udbudt studierejser i forlængelse af enkelte af de annoncerede kurser og forelæsningsrækker, ofte med de medvirkende undervisere som rejseledere. Nu udvider vi vores tilbud af studierejser. Det sker i samarbejde med velrenommerede rejsebureauer, som alle er medlemmer af Rejsegarantifonden. Nogle af årets rejser omtales nedenfor. Tilmelding til rejseholdene kan ske til Folkeuniversitetet på samme måder som til de øvrige hold i programmet (se tilmeldingsmåder på omslagets forreste inderside). Oplys blot holdnummer og indbetal kun depositum ved tilmeldingen. Du kan rekvirere Specificeret Rejsetilbud fra Folkeuniversitetets kontor eller se det på www.fukbh.dk HISTORISK STUDIEREJSE TIL BERLIN Hold 9013: 11.-16. december 2009 Hold 9022: 21.-26. juni 2010 Rejseleder: BA Claus Christoffersen, for Akademisk Rejsebureau. Berlin har siden Murens fald i 1989 gennemlevet en rivende udvikling. Efter at have været et tvedelt symbol på den kolde krig blev byen emblemet på Tysklands genforening og er siden blevet Europas nye kulturhovedstad. Murens fald var en dramatisk og verdenshistorisk begivenhed, men den er ikke enestående i Berlins historie. Tværtimod har Berlin de seneste to hundrede år fungeret som en seismograf for Europa og har oplevet voldsomme skift, hvor meget forskellige styreformer har afløst hinanden: Berlin har været centrum for det tyske kejserrige, for Weimarrepublikken, for Nazityskland, for DDR og nu for det forenede Tyskland. Ved hvert skift har man måttet genfortolke byen og historien, og dette kan aflæses i dag, når vi besøger byen. Det er ikke minder om en fjern fortid, som vækkes i os det er vores egen samtidshistorie. Berlin er ikke nødvendigvis køn, men er meget nærværende og vedkommende. Pris 5.995 kr. (depositum 2.000 kr.). Der opkræves ikke tillæg for eneværelse. LANGS SILKEVEJEN I USBEKISTAN Hold 9023: 10.-21. maj 2010 Hold 9024: 11.-22. oktober 2010 Rejseledere: cand.mag. Jens Gregersen og dr.phil. & jur. Ditlev Tamm, for Akademisk Rejse bureau. Vi følger Silkevejen og besøger Tasjkent, Khiva, Samarkand og Fergana-dalen. Undervejs lærer vi om Silkevejens betydning for kontakten mellem Europa og Asien. Vi går i Alexander den Stores, Timur Lenks og Djenghis Khans fodspor på en rejse i en del af verden, der i dag tit overses, men ikke desto mindre har spillet en stor rolle i vores civilisations historie. Vi ser perler i den islamiske arkitektur og oplever storslåede ørken- og bjerglandskaber med kamelkaravaner og et fantastisk køkken. Endelig kommer vi tæt på moderne islam og ind bag facaden i et samfund, der indtil for nylig var en del af Sovjetunionen. Hvordan skal vi forstå Usbekistan som andet end mindet om en fjern fortid? Der er tale om en rejse i en del af verden, som ikke kan opleves på egen hånd. Pris 19.995 kr. (depositum 2.000 kr.). Der opkræves ikke tillæg for på eneværelse. Studierejser 115

RUNDREJSE I ISRAEL Bethlehem, Jerusalem, Galilæa, Det døde Hav og Tel Aviv Hold 9012: 6.-13. december 2009 Hold 9021: 7.-14. marts 2010 Rejseleder: cand.mag. Thomas Køhler, for Akademisk Rejsebureau. På denne rejse bliver der mulighed for at opleve Israel og se de vigtigste steder, som forbindes med Jesu liv. Vi kommer rundt til Betlehem med Fødselskirken og Hyrdernes Mark, Jerusalem med Getsemane Have, Via Dolorosa, Golgata i Gravkirken og stedet, hvor Jesus lærte disciplene Fadervor. Vi ser Ein Karem, hvor Jomfru Maria besøgte Elisabeth, mor til Johannes Døber, og kører op til Galilæa og besøger Nazaret, Kana, Taborbjerget og Genesaret Sø. Vi kommer gennem Jordan-dalen, Jeriko med Fristelsens Bjerg og ser Det døde Hav. De sidste to dage slapper vi af ved Middelhavet og har mulighed for at gå på opdagelse i den moderne storby Tel Aviv. I dag er Israel et moderne og åbent land, der kan sammenlignes med Sydfrankrig eller Norditalien. På turen rundt bor vi på flotte hoteller i Jerusalem, ved Det døde Hav, i Tiberias ved Genesaret Sø og midt i Tel Aviv ved strandpromenaden. Pris 14.950 kr. (depositum 2.000 kr.). Der opkræves ikke tillæg for eneværelse SKT. PETERSBORG zarernes paladser og den moderne storby bag facaden Hold 9011: 11.-16. december 2009 Hold 9020: 26. februar-3. marts 2010 Rejseleder: ph.d. Jon Kyst, for Akademisk Rejsebureau. Skt. Petersborg var de russiske zarers sidste hovedstad. I dag er byen Europas fjerdestørste og fuld af kulturtilbud i verdensklasse. Men Skt. Petersborg er også byen, hvor omstillingen fra sovjetsamfund til markedsøkonomi mærkes overalt. Derfor handler rejsen ikke kun om Vinterpaladset og sommerpaladserne, men også om baggårdenes og fattigdommens by, ligesom vi undervejs prøver at forstå det samfund, Putin og Medvedev bygger op. Endelig er der på turen mulighed for at møde danskere, der har prøvet lykken i det moderne Rusland, bl.a. Rikke Helms, som vi besøger på Det Danske Kulturinstitut. Pris 8.995 kr. (depositum 2.000 kr.). Der opkræves ikke tillæg for eneværelse. 116 Studierejser

Københavns Universitet Amager Artillerivej ISLANDSBRYGGE STATION 76 74 80 Njalsgade 80 Njalsgade 118 Njalsgade 120-144 82 84 98 86 96 88 94 90 Karen Blixens Vej 21 22 27 78 100 Ørestads Boulevard Tom Kristensens Vej 108 106 104 102 Emil Holms Kanal 23 24 25 Rued Langgaards Vej Amagerfælledvej Folkeuniversitetets kontor er beliggende i Njalsgade 80, trappe 10, 1. sal. Benyt indgang 76, som ligger tæt på metrostation Islands Brygge. Undervisningen på mange af efterårets kurser finder sted i Københavns Universitets lokaler i Njalsgade. 117

Tilmelding til forelæsninger og kurser Der er flere måder at tilmelde sig på. Uanset fremgangsmåde så er din tilmelding på plads, når du kan se, at kursusafgiften er trukket på din konto. Du kan gøre brug af følgende tilmeldingsmåder: 1 Vores hjemmeside http://www.fukbh.dk giver det bedste overblik, og her betaler du med Dankort. Indtast holdnummeret i Lynbestilling og følg vejledningen videre frem. Du modtager dit tilmeldingsbevis kort tid efter. 2 På telefon 33 98 60 60 (åben januar-februar og august-september alle hverdage kl. 8-17). Oplys Dankortnummer, udløbsdato, kontrolcifre og holdnummer til call centret, så tilmelder de dig via vores hjemmeside, og vi sender dig Dankortkvittering og tilmeldingsbevis få dage efter. 3 Udfyld kuponen i det trykte program og vedlæg enten check eller Dankortoplysninger. 4 Personlig henvendelse på vores sekretariat mandag-torsdag kl. 9-16. 5 Betaling med girokort på giro 7 00 42 65, som findes i det trykte program. Hvis du bruger netbank ved betalingen, skal du i stedet for kortets kode 82 anføre kode 01 og skrive holdnummer og dit private telefonnummer i feltet Besked til modtager. Bemærk at der kan gå op til 7 dage, før vi modtager din giroindbetaling i vores sekretariat. Når vi har modtaget din betaling, er du tilmeldt, så husk at indbetale kursusgebyret tidligst muligt, da nogle hold hurtigt bliver overtegnet. Der kan ikke betales på holdene. Afmelding Hvis du fortryder en tilmelding, kan du flytte hold eller afmelde dig og få din betaling refunderet, hvis du indsender dit kursusabevis, så det er os i hænde senest 14 dage før kursusstart. Vi fradrager et ekspeditionsgebyr på 100 kr. Bemærk venligst at flytning eller afmelding ikke kan ske senere uanset årsag. Det gælder også ved sygdom. Indtegning til studieture og ekskursioner er altid bindende, og tilmeldingen hertil kan ikke afmeldes igen. Forbehold Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, undervisningssted samt lokale, og sådanne ændringer giver ikke adgang til refundering af betaling, hverken helt eller delvist. Hvis en lærer må aflyse, forsøger vi at finde en vikar eller giver en erstatningsgang i forlængelse af forløbet, og vi refunderer ikke betalingen, hverken helt eller delvist. Rabatter Gives i forbindelse med tilmelding og kan ikke opnås efterfølgende. Rabatten er 50 kr. for forelæsningsrækker og 100 kr. for kurser på 12 dobbelttimer og 50 kr. ved kortere kurser. Vi har to rabatformer: Aldersrabat for ældre født i 1943 og tidligere. Ungdomsrabat for unge født i 1985 og senere. Er du førstegangsdeltager, skal du dokumentere din alder, når du tilmelder dig. Hvis du tidligere har været tilmeldt et hold og dengang fået rabat, har vi registreret dig i systemet, og du skal ikke dokumentere din alder igen. Ved tilmelding pr. brev kan dokumentationen vedlægges som kopi af dit sygesikringsbevis. Ved elektronisk tilmelding, telefontilmelding eller betaling pr. giro må dokumentationen indsendes særskilt senest den følgende dag. Du modregner selv rabatten i kursusprisen, når du betaler. Folkeuniversitetets adresse er: Folkeuniversitetet i København Københavns Universitet Njalsgade 80, Trappe 10, 1. sal. Benyt indgang 76. DK-2300 København S Åbningstid mandag-torsdag kl. 9-16 Telefon 3532 8710 Telefax 3532 8709 E-mail: fukbh@hum.ku.dk Hjemmeside: http://www.fukbh.dk Åbningstider Kontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9-16 Der er undervisningsfri i uge 42 samt fra 18. december til 3. januar, hvor kontoret også er lukket. Program for foråret 2010 Vi starter forsalg af pladser torsdag den 17. december på vores hjemmeside http://www.fukbh.dk Fra samme tidspunkt kan du udprinte forårsprogrammet som pdf-fil fra hjemmesiden. Kontoret åbner for tilmelding mandag den 4. januar 2010. I dagene op til 1. januar udsendes det trykte katalog til alle, der har deltaget i undervisning inden for de seneste fem semestre. Kataloget kan også hentes på alle biblioteker på Sjælland, Lolland og Falster. 118

Notater 119

Notater 120

Om tilmelding Se omslagets side 2 Udløbsdato (måned/år) Kortnummer (alle 16 cifre som er præget på kortet) Dato og underskrift yderligere deltagere anført på bagsiden vedlagt i check trækkes fra Dankort - oplys: de 3 kontrolcifre, der står længst til højre i underskriftfeltet over magnetstriben på Dankortets bagside. Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Nej Samlet kursusafgift kr. x x x Hold nr. Evt. alternativt hold Privattelefon Jobtelefon Mobiltelefon Hold nr. Evt. alternativt hold Postnummer/by Adresse Hold nr. Evt. alternativt hold Hold nr. Evt. alternativt hold Indbetaler Ønsker at tilmelde sig 1 Kupon til brug ved indbetaling pr. brev med check eller Dankort-oplysninger Folkeuniversitetet i København Njalsgade 80, 2300 København S Sendes til

Kupon til indbetaling pr. brev med check eller Dankort-oplysninger. Udfyld først kuponens forside! Yderligere deltagere kan påføres denne side 2 Hold nr. Evt. alternativt hold Hold nr. Evt. alternativt hold Hold nr. Evt. alternativt hold Hold nr. Evt. alternativt hold Ønsker at tilmelde sig Navn Adresse Postnummer/by Privattelefon Jobtelefon Mobiltelefon Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Nej Hold nr. Evt. alternativt hold Hold nr. Evt. alternativt hold Hold nr. Evt. alternativt hold Hold nr. Evt. alternativt hold Ønsker at tilmelde sig Navn Adresse Postnummer/by Privattelefon Jobtelefon Mobiltelefon Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Nej

Om tilmelding Se omslagets side 2 00+82< +82<00000000000000000 00000000000000000+7004265< Dag Måned År Sæt X Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt 4030S (06.01) BG 958-19431 Checks og lignende accepteres under forbehold af at BG Bank modtager betalingen. Ved kontant betaling på posthus med terminal er det udelukkende posthusets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt...,.., Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner Øre Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre Indbetaling af kursusafgift Udfyld venligst rubrikkerne på bagsiden, ellers kan vi ikke registrere indbetalingen. Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering Telefon Jobtelefon Mobiltelefon Postnummer/by Njalsgade 80 2300 København S 2300 København Njalsgade 80 S Adresse 7 00 42 65 Folkeuniversitetet i København 7 00 42 65 Folkeuniversitetet i København 3 8 7 Indbetaler Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIROINDBETALING KVITTERING Overførsel fra kontonummer

Kvittering Gælder ikke som tilmeldingsbevis. Indbetaler (som anført på modsatte side) ønsker at tilmelde sig Hold nr. Evt. alternativt hold Hold nr. Evt. alternativt hold Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Nej Den indbetalte kursusafgift dækker også tilmelding for Navn Adresse Postnummer/by Telefon Jobtelefon Mobiltelefon Hold nr. Evt. alternativt hold Hold nr. Evt. alternativt hold Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Nej 4 Tilmelding er først gældende, når du har modtaget tilmeldingsbevis fra Folkeuniversitetet. Husk, at det er en betingelse for at opnå rabat, at der vises dokumentation for alder ved første tilmelding. Hvis tilmelding første gang sker pr. giro, må dokumentation derfor indsendes særskilt.

www.fukbh.dk Folkeuniversitetets styrelse Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen, formand (Det samfundsvidenskabelige fakultet). Professor, dr.jur. Henning Koch, næstformand (Det juridiske fakultet). Lektor, ph.d. Gerd Christensen (Det humanistiske fakultet). Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck (Det teologiske fakultet). Professor, dr. Vagn Lundsgaard Hansen (Danmarks Tekniske Universitet). Professor, cand.phil. Lita Lundquist (Handelshøjskolen i København). Museumsdirektør, mag.art. Stig Miss (Museerne i København). Lektor, ph.d. Claus Møldrup (Det farmaceutiske fakultet). Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen (Det sundhedsvidenskabelige fakultet). Professor, lic.phil. Else Trangbæk (Det naturvidenskabelige fakultet) Lektor, Ph.D. Henrik Vejre (Det biovidenskabelige fakultet). Folkeuniversitetets programråd Professor, dr.phil. Per Øhrgaard, formand. Professor, dr.scient. Tomas Bohr. Lektor, ph.d. Jørn Boisen. Professor, dr.scient. Henrik Breuning-Madsen. Lektor, ph.d. Gerd Christensen. Lektor, cand. mag. Carsten Due-Nielsen. Lektor, mag.art. Jan Riis Flor. Lektor, dr.phil. Bent Holm. Lektor, ph.d. Uffe Jakobsen. Direktør, mag.art. Elisabeth Møller Jensen. Lektor, mag.art. Søren Kaspersen. Professor, dr.polit. Niels Kærgård. Professor, dr.phil. Jan Rosiek. Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg. Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen. Lektor, ph.d. Mette Thunø. Lektor, cand.mag. Chr. Gorm Tortzen. Arkitekt m.a.a. Karen Zahle. Professor, mag.art. Martin Zerlang. Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen. Folkeuniversitetets studieledere Lektor, ph.d. Peter Birkelund Andersen. Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang. Ph.d.-studerende, cand.mag. Kristine Marie Berg. Professor, dr.scient. Tomas Bohr. Lektor, ph.d. Thomas Bolander. Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Lektor, mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild. Mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen. Cand.theol. Lone Fatum. Lektor, cand.mag. Henrik Fich. Lektor, cand.mag. Karsten Fledelius. Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa. Lektor, ph.d. Uffe Jakobsen. Organist, cand.mag. & ph.d. Eva Maria Jensen. Lektor, cand.jur. & ph.d. Annette Kronborg. Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Lektor, mag.art. Allan Madsen. Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb. Civilastronom, mag.scient. Hans Jørn Fogh Olsen. Lektor, dr. scient. Poul Møller Pedersen. Lektor, ph.d. Svend Stouge. Museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen. Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen. Ph.d.-studerende, cand.psych. Thomas Alrik Sørensen. Mag.art. Mette Wivel. Samarbejde og partnerskaber Folkeuniversitetet i København har et bredt samarbejde med kulturinstitutioner, foreninger, forskningsformidlende virksomheder og private og offentlige arbejdspladser, og vi vil meget gerne udvide kredsen af samarbejdspartnere. Alle henvendelser om samarbejde og alle ønsker til undervisning og aktiviteter er meget velkomne! Dette katalog kan hentes som pdf-fil på www.fukbh.dk

Hvad er Folkeuniversitetet? Folkeuniversitetet i København er stiftet i 1898 med det formål at udbrede kendskabet til videnskabelige metoder og resultater. Vi tilbyder en bred vifte af kurser og forelæsninger, som varetages eller tilrettelægges af undervisere tilknyttet universiteterne og de højere læreanstalter. Undervisningen gennemføres i henhold til Lov om Folkeoplysning, kapitel 13. Folkeuniversitetet i København underviser på alle ugedage både dag og aften. Forårsprogrammet afvikles i februar-maj, sommerkurserne i juni august og efterårsprogrammet i september-december. Folkeuniversitetet har ingen adgangskrav, alle aktiviteter er åbne for alle. Forelæsninger, kurser og linjestudier Folkeuniversitetet i København har både tilbud til dig, der lejlighedsvis vil følge kurser og forelæsninger, og til dig, der vil opbygge en systematisk viden inden for et bestemt fagområde. Vores linjestudier består af et antal grundmoduler og et antal emnekurser. Antallet varierer fra fag til fag. Du sammensætter selv dit linjestudium, og efter gennemførelse af mindst 6 grundmoduler/emnekurser kan du afslutte med en linjeopgave, som du udarbejder under vejledning af en af linjestudiets lærere, hvorved du opnår et linjebevis. Du kan gennemføre dit linjestudium som et komprimeret forløb over to semestre eller som et flerårigt studieforløb. Kursusbeviser og linjebeviser Du kan få kursusbevis også kaldet et præsensbevis for deltagelse på alle kurser, når du har deltaget i mindst 75 % af undervisningen. Gør under viseren opmærksom på at du ønsker et præsensbevis, når du starter på holdet. Linjebeviset opnås efter gennemførelse af din linjeopgave. Undervisningen på Folkeuniversitetet Folkeuniversitetet i København knytter sig til Københavns Universitet, DTU, CBS samt øvrige højere læreranstalter i hovedstadsregionen. Undervisningen foregår hovedsageligt i universitetsregi. Herved får du adgang til de faglige miljøer og indblik i rammerne for forskning og formidling. Folkeuniversitetet har også arrangementer på museer og andre kulturinstitutioner, fx Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater m.fl. www.fukbh.dk Design og tryk: Schultz Grafisk