MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING



Relaterede dokumenter
HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

RANDOMISEREDE FORSØG:

HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING

Ordbog om effektma ling

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

EVALUERING, MÅLING OG IMPLEMENTERING. Kursus i Iværksætterpolitik Væksthus Midtjylland i Herning

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Leif Jensen Forskningsservice

RANDOMISEREDE FORSØG:

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

Behandling af kvantitative data

Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Artikler

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

Sundhedsfremme, evidens og evaluering

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Evalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

- en effektundersøgelse

KL s Misbrugskonference

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Excentrisk læsetræning af AMD patienter

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Forebyggelse og forskning i samarbejde

RANDOMISERING AF RØD STUE HVORDAN SIKRES SUCCESFULD IMPLEMENTERING AF ET RANDOMISERET STUDIE?

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Transkript:

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2

HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere områder i forhold til borgere og virksomheder Ofte på et utroligt lille vidensgrundlag Det sociale område kan betragtes som et stort ukontrolleret forsøg Store mængder penge bliver brugt på indsatser som vi ikke kender effekten af. 3

HVORFOR EFFEKTMÅLING Øgede krav om evidens Dyre foranstaltninger uden viden om effekter i forhold til alternativer Den demografiske udvikling giver behov for mere evidens - Offentlig sektor får rekrutteringsproblemer - Mindre arbejdsstyrke mindsker finansiering - Behov for mere effektive løsninger 4

EFFEKTMÅLING I TIDEN Effektmåling er noget, der er oppe i tiden Vi vil gerne vide om de ting vi gør virker Men ordet effekt bliver brugt om mange ting Også ting der ikke kan kaldes effekt SFI oplever at mange udbud/projekter indeholder ønske om måling af effekter hvilket på den ene side er godt og på den anden side er mindre godt Man kunne ønske sig større fokus på hvad forskellige metoder kan bruges til og hvordan de komplimenterer hinanden 5

EFFEKTMÅLING SOM METODE Effektmåling besvarer spørgsmål om kausalitet: Hvordan går det (i gennemsnit) personer, der modtager en specifik indsats, i forhold til hvordan det ville være gået, hvis de ikke havde modtaget indsatsen? 6

7

8

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem, der trænede havde et kondital på 40 men hvad var deres kondital før træningsprogrammet? Kan ikke bruges til effektmålinger 9

FØR-EFTERMÅLINGER Man måler inden man starter indsatsen (førmåling) og når indsatsen er udført (eftermåling) for hele målgruppen. Nok det mest anvendte undersøgelsesdesign og noget som vi alle bruger. 10

FØR-EFTERMÅLING AF LÆSE INTERVENTION 105 100 95 90 Indsats Kontrol 85 80 Før Efter Statistisk signifikant forskel p < 0.001 11

FØR-EFTERMÅLING AF LÆSE INTERVENTION 110 105 100 95 90 Indsats Kontrol 85 80 Før Efter Forskel mellem grupper er IKKE signifikant 12

HVORFOR RCT? Målgruppen Randomisering A B Indsats Måle udfald/outcome 13

RCT VERSUS ANDRE EFFEKTMETODER RCT er det design, der teoretisk set er bedst til at måle effekt Men det er ikke det eneste rigtige at gøre! Vi kan/skal bestemt ikke altid trække lod. Forskellige økonometriske metoder, der løser kontrolgruppe problematikken. 14

DATA Effektmåling kræver kvantificerbare data Fx beskæftigelse, uddannelse, livskvalitet, standardiserede testscores kan være fra registre eller surveys En RCT/effektmåling stiller store krav til dataindsamling ofte mange data over lang tid Der skal samles lige præcis de rigtige data ind ikke for mange og ikke for få og de skal være sammenlignelige med andre studier 15

EKSEMPEL ELI: Effekter af efteruddannelse af lærere i indskolingen RCT-studie i regi af Center for Strategisk Uddannelsesforskning Lærere fra 60 2. klasser er randomiseret til 2 forskellige efteruddannelseskurser: - didaktik - klasserumsledelse 16

EKSEMPEL 3 målinger: Baseline sommer 2011 1. eftermåling: vinter 2012 2. eftermåling: sommer 2012 Data: Spørgeskemaer til lærere Standardiserede test til eleverne: psyko-social, læsning, koncentration 17

AFRUNDING Effektmåling på det sociale område er kommet for at blive Men skal bruges på den rigtige måde på den rigtige problemstilling, med den rigtige metode, og suppleret med mange andre slags viden Effektmålinger bruger næsten altid survey-data vi kan sjældent vente på registerdata som i øvrigt ikke indeholder den relevante information Saml de rigtige data ind på den rigtige måde! 18

19