Tak for indbydelsen. Baggrund Min baggrund er ansættelse som direktør på N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik, mangeårig formand for den danske brancheforening og p.t. ansættelse som direktør i den danske fyrværkeribrancheforening og erhverv som formand for den europæiske fyrværkeribrancheforening. Bliver nødt til at side at det foredrag, jeg holder i dag er baseret på min helt personlige holdning og ikke nødvendigvis danske branches holdning. Jeg siger det fordi, vi faktisk skal have møde om en revidering af de danske oplagsregler i detailleddet i denne uge - Seest Katastrofen i Seest er den største katastrofe i Danmark siden anden verdenskrig. Seest katastrofen den 3. november 2004 udløste en reaktion på Richter-skalaen på 2.1. Til sammenligning udløste World Trade center tårnene hhv. 2.1 og 2.3 på Richter-skalaen d. 11. september 2001. En ulykke som åbenbart ingen har ansvaret for. Og jeg skulle lige hilse at sige, at man får gået sin dokumentation procedurer igennem, når noget sådant sker når man nu har været så forudseende at sikre en ekstern daglig back-up I den sidste ende blev det omvendt en af grundene til at virksomheden blev frikendt ellers havde vi vist været oppe imod nogle voldsomme indicier. Alle spørger jo om ulykken kunne være undgået det bruger jeg selv stadig meget tid på at tænke over. Og det helt simple svar er, at det kunne den formentlig ikke men konsekvenserne kunne have været markant anderledes. Så meget om Seest til spørgsmålet aldrig mere Seest og Andst? Det må blive et klart og rungende JEJ. Og som Lars Løkke ville have sagt det det er ikke noget særligt præcist spørgsmål Fordi det er flere afgørende faktorer, der er helt forskellige fra de to scenarier. Andst Jeg formoder Andst var produktion desværre er der ikke kommet meget ud om ulykken generelt men jeg synes, jeg har set en sigtelse, der indbefattede produktion. Den vigtigste forskel er jo nok at Seest var rent lagervirksomhed med godkendte artikler som var korrekt transportklassificeret, hvorimod Andst formentlig var illegal produktion hvor man formentlig har anvendt flash, som er en blanding af perklorat og et metalpulver og voldsom sensitiv. DE to stakler har formentlig ikke haft en anelse, om hvad de egentlig stod med. Derimod er nogle bagmænd, som har sat dem i gang med produktionen velvidende, at det er særdeles farligt. Det er jo ikke den første dødsulykke i Danmark med illegal produktion.
Indretning af oplag paradokser/fejlfortolkninger Men kan en lagervirksomhed ikke komme ud for en ulykke tilsvarende Seest. Igen et helt klart JEJ et shelter der indeholder 25.000 kg NEM i 1.3G vil naturligvis forårsage en voldsom eksplosion. Men; konsekvenserne vil blive anderledes end i Seest, idet de store lagre er flyttet ud på primært nedlagte nato-anlæg hovedsageligt Tirstrup og Vandel og en mindre del i Jyderup. Den danske bekendtgørelse betyder, at et shelter, der er konstrueret til at holde et fuld armeret F16 fly under opvarmning faktisk skal ombygges, af blandt andet de elektriske installationer, for ca. kr. 150.000 for at være egnet til oplag af 1 palle knaldperler. Dertil kommer så, at de nødudgange, som militæret har etableret ikke er tilstrækkelige i forbindelse med oplag af knaldperler. Dette med baggrund i, at den danske bekendtgørelse beskriver, at der skal være adgang direkte til det fri og derfor accepteres militærets nødudgange med et trin på ca. 40 cm meter ikke. Derfor skal der skæres ny nødgang i det eksisterende shelters. Udover det naturligvis også er en voldsom bekostelig affære så kunne jeg frygte et en sådan nødudgang ændrer bygningens konstruktion så markant, at man kan stille spørgsmålstegn ved modstandsevnes. Det er derfor forholdsvis sikkert at en ulykke vil isoleres til et enkelt shelter men at der altså stadig kan blive tale om tab af menneskeliv. Jeg så en rapport fra 2006 der konkluderede at tidsfaktoren i hændelsesforløbet af en brand vil være forskellig mellem militære våben og konsumfyrværkeri. En brand i militære eksplosivstoffer udvikler sig erfaringsmæssigt hurtigt og voldsomt, mens en brand i et fyrværkerilager først udvikler eventuel massevirkning efter en opvarmningsperiode. Intet kunne være mere forkert og intet kunne være mere farligt at tro. Hvis Seest var startet på en anden måde havde vi haft under 2 minutter til at evakuere hele bydelen konsekvenserne kan man nok forstille sig. Lovgivning Lovgivningsmæssigt skete der en masse efter Seest og det hele endte ud i nye bekendtgørelser, der tog udgangspunkt, at større oplag skulle placeres udenfor byerne og reglerne for oplag i detailleddet, skulle strammes op. Branchen kunne kun være enig i de to tiltag. Men; det blev et lidt underlig lovgivning, efter min mening. Fyrværkeri er, endda også på europæisk plan, et meget teknisk område, der overordnet reguleres via følelser og meget lidt faktuel viden. Jeg kan af tidsmæssige årsager ikke gå rigtigt i detaljer men essensen af den reviderede lovgivning er, at Danmark på europæiske plan, efter Seest har de lempeligste for oplag af de artikler klassificeret som 1.3G og de mest restriktive regler for oplag af fyrværkeri klassificeret som 1.4S og 1.4G Hvad gjorde jeg efter Seest Jeg syntes, jeg havde lært lektion af Seest og reagerede noget, da jeg så udkastene til de nye bekendtgørelser.
Jeg samarbejdede med K. E. Madsen, som er pensioneret orlogskaptajn og tidligere medlem af Forsvarets Eksplosivstofkommission og de NATO-ekspertgrupper, der har ansvaret for udarbejdelse af NATObestemmelserne for sikkerhed ved omgang med ammunition og eksplosivstoffer, og dermed af dem, hvis ikke den, der har mest praktisk erfaring og dermed indsigt i sikker oplag af klasse 1 artikler. Udover K E Madsen arbejdede jeg sammen med Ib Bertelsen Dansk Brand og sikkerhedsteknisk institut. Vi anbefalede, at man simpelthen overførte NATO s oplagsregler til at være gældende for større oplag. Sikkerhedsstyrelsen vil formentlig hævde, at det var det man gjorde bliver bare nødt til at sige, at det er forholdsvis let at gå ind og se, at man kun har valgt enkelte dele af NATO s regler. Vore indsigelser overfor Bekendtgørelserne bar ikke specielt meget frugt og jeg skrev derfor til daværende Erhvervs- og økonomimister Bent Bentzen og gjorde på sober vis rede, for de åbenlyse problemer der, efter vor opfattelse, var i bekendtgørelserne Bent Bentzen er en flink mand så jeg modtog svar ministeriet på samtlige henvendelser. Desværre kunne de oversættes til noget a la jeg har hørt dig vi har helt styr på det her - så kan du ikke gå ind og rydde op dit værelse og komme ud, når du kan opføre dig ordentlig. Filosofien: Den danske bekendtgørelse er baseret på filosofien: Bygninger og arealer i det fri, der anvendes til opbevaring, fremstilling eller håndtering af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at personskade finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt, samt at der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder. Med baggrund heri har vi meget omfattende bygningskrav til bygninger, som med meget stor sikkerhed forsvinder såfremt en brand er nået til fyrværkeriet. Så spørgsmålet er hvorfor. Jeg kan ikke forstå, at man det stadig er opfattelsen, at en brand, der har bredt sig til fyrværkeriet overhovedet kan slukkes. Og jeg kan slet ikke forstå, at man sender personel ind på en afstand af 10 meter af en brændende container. Derfor er følgende parametre helt afgørende for mig i forbindelse med oplag af fyrværkeri Mængde, der oplagres Fareklasse. Interne/eksterne sikkerhedsafstande. Eliminering af effektive tændkilder. Sikre arbejdsprocesser Og ikke hvorledes en evt. brand bekæmpes det er i min verden ikke muligt. Der er i november kommet en ny vejledning af brand i Fyrværker i jeg så den faktisk først i weekenden og har sendt til spørgsmål til forfatterne. Dem skal de selvfølgelig havemulighed for at reagere på men det er altså betænkeligt, at oplagsregler og indsats ikke styres 100% af fareklassen på produkterne men sekundært styres af anvendelsesklassifikationen dvs. er det helsårsfyrværkeri eller konsumfyrværkeri.
Det svarer altså til, vi har differentierede regler for et oplag af og håndtering af brand i oplag af dieselolie alt efter, om olien anvendes i person- eller lastbiler. Noget helt andet er at vi i forbindelse med oplag i både engros og detailleddet ansøger med reference til fareklassen så redningsberedskabet ved ikke, hvilken anvendelsesklassifikation, de reelt står overfor og hvilken indsats, der vælges. Andst - indsats Det er ikke min mening, at kritisere Henning Holm s indsats, men jeg så nogle billeder, noget inde i forløbet, der indikerede at vejledningen ikke var nået til Andst og derfor måske heller ikke andre steder. De billeder jeg så viste både personel, køretøjer og tilskuere meget tæt på og noget tid efter brandens start. Jeg skal ærligt tilstå, at jeg ikke var til stede i Andst og kun har informationerne fra pressen. Kort efter branden opstående tikkede, der en sms ind hos mig eksplosion og voldsom brand i fyrværkeri i Andst. Indsatsen skulle blandt andet, i følge den nye vejledning, have været baseret på: Situationsbedømmelse med forsøg på at klarlægge klassifikation og mængde af fyrværkeri. Normal indsats-beklædning med fuld åndedrætsbeskyttelse samt godkendt høreværn. Inden for 1.000 m evakueres personer og dyr. Brandudbredelse søges hindret fra dækning i en afstand på mindst 300 m. Containere, der har været påvirket af varme eller brand, må ikke åbnes manuelt. Containerlåge kan fra dækning eksempelvis åbnes med wiretræk. Og personligt kunne jeg være i tvivl om, hvem der skulle have æren af at sætte wiren på containeren og selvfølgelig hvordan og hvornår det bør ske. Al erfaring viser, at containerne, der har stået med lukkede døre reagerer voldsomt ved pludselig tilførsel af ilt (åbne døre). Eksperter Jeg tænker nogle gange over, hvorledes lovgivningen egentlig ville blive såfremt eksperterne blev placeret i samme rum og skulle koordinere regelsættene det ville være en god øvelse men det virker nogle gange, som om de forskellige eksperter er placeret i to helt forskellige verdener. Og lidt paradokser støder man da på. Oplagsreglerne for 1.1. oplag således at så snart der er læsset 1 kg af på oplaget opereres med en sikkerhedsafstand på min. 270 meter, til andre virksomheder eller anden industri, og dog mindst 400 meter til beboelse. Den ydre sikkerhedsafstand fordobles i forhold til bygninger eller områder, der er svært evakuerbare. Eksempelvis hospitaler så der arbejder vi så med en sikkerhedsafstand min 800 meter og 950 meter ved 10.000 kg. Vi har et EX III godkendt køretøj, som kommer buldrende fra Århus Havn med 10.000 kg salutbomber klassificeret som 1.1G, som reagerer ved detonation dvs.
Her har politiet så vedtaget at lægge en tvangsrute, som blandt foreskriver at vi fra Århus havn skal passere via Randersvej fra E 55 tavlen og videre ad Nørrebrogade og Nørreport til havneområdet og passerer i ganske tæt afstand Århus Kommune hospital. Jeg har drøftet tvangsruter med Politiet uden at gå i detaljer er der vist rigelig mulighed for forbedringer fra myndighederne side specielt i relation til den offentlige adgang. En by som Kolding, af alle, har ikke officielle tvangsruter På samme tid har vi udstyret chaufføren med nye skriftlige anvisninger, hvor eneste forskel på ufarlige bordbomber klassificeret som 1.4S og salutbomber klassificeret som 1.1G er 1.4. Søg dækning 1.1. Søg dækning og undgå vinduer Nogle gange kunne jeg komme i tvivl om hvilke vinduer, der er tale om. I det her tilfælde virker noget vanskelig at finde den røde tråd i sikkerhedsniveauet. Der er reelt tale om forholdsvis omfattende krav til opbevaring af indtil 250 kg konsumfyrværkeri i en 20- fods container i detailleddet dette forekommer at være noget i konflikt med det faktum af indtil 333 kg NEM frit kan transporteres på et køretøj dvs. uden afmærkning blot med en 2 kilos pulverslukker. Værre bliver det når vi taler om fyrværkeri klassificeret som 1.4S, som kan transporteres i ubegrænsede mængder på landevej og faktisk hjemtages fra Kina på passagerfly men som også bliver farligt, når det placeres i et containeroplag i detailhandelen. Et helt tredje paradoks er jo vurdering af risikoen, de enkelte medlemsstater imellem. Bevæger man sig til Padborg har vi krav til indretning af og sikkerhedsafstande et salgssted i det fri og dette for artikler, som rent faktisk sælges ved selvbetjening i supermarkederne i Flensburg. Transportklassifikation Endelig er der transportklassifikationen, som styres af bestemmelserne i ADR-konventionen de kompetente myndigheder er ikke helt enige om administrationen og det medfører altså, at et identisk produkt alt efter hvilken kompetent myndighed, men henvender sig til vil få en transportklassifikation mellem 1.1. og 1.4. Udfordringen består i, at men regner med procentsatser fremfor aktuel indhold. Dvs. En lille raket med en 15 grams motor + 2 gram udslag + 20 gram stjerner vil, efter defaultlisten blive transportklassificeret som 1.1.g, hvorimod hvis jeg kommer 40 gram stjerner i ændres transportklassifikationen til 1.3G. Læren jo mere NEM jo lavere transportklassifikation. Håber jeg med dette indlæg har formået at skabe et billede af, at vor verden ikke er helt sort hvid og udgangspunktet differentierer en hel del.