Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark



Relaterede dokumenter
Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf , fax

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Regler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Ny Salmonellabekendtgørelse for æglæggere og opdræt hertil i Chefkonsulent Mie Nielsen Blom Landbrug & Fødevarer

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

Udsætning af fasaner. vfl.dk

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder

Gødningsfordeling og normtal

NYT VEDRØRENDE BYGGERI & BRANDKRAV

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Produktion af økologiske æg

Landbrug & Fødevarer, Kvæg Forskningssekretariatet

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

Slikbaljer, -spande og -sten

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

ØKOLOGISK ÆGPRODUKTION REGLER, PRODUKTIONSSYSTEMER FODRING OG PASNING, GENERELT

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Fjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.

Indholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål

GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

Slikbaljer, -spande og -sten

Billeder og indtryk fra Fjerkrækongres 2010 den 2. og 3. februar

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Transkript:

Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009 Slut: 12/2011 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Formål Formålet med projektet var at tilvejebringe den nødvendige viden, så der kan etableres en økologisk rugeægsproduktion i Danmark. Indhold I projektet er det blevet beskrevet, hvordan en sådan produktion kan etableres i Danmark med udgangspunkt i erfaringer fra den konventionelle produktion i Danmark og den økologiske produktion i udlandet. Beskrivelsen omfatter de forskellige praktiske aspekter i form af produktionsflow, bygningsindretning, æghåndtering m.m., samt de lovgivningsmæssige aspekter. Konklusioner Forældredyrerene til de danske slagtekyllinger opdrættes på udvalgte produktionssteder og forholdene adskiller sig derfor fra de forhold, man har slagtekyllinger under, hvilket skyldes, at de skal levere æg til rugeægsproduktionen. I rugeægsproduktionen er der fokus på specielt hygiejne, og man har en høj sanitær standard for at undgå smitte. På grund af den store appetit hos forældredyrene bruger man restriktiv fodring. Haner og høner får trimmet deres næb for at undgå fjerpilning og kannibalisme. Derudover får haner brændt deres haser på rugeriet for at undgå skader på høner. I Tyskland og Østrig har man en økologisk rugeægsproduktion, og specielt i Østrig har man investeret i nye rugeægsproduktioner med høj standard i de senere år. Man har her valgt såkaldte verandaer som udeareal, og det udgør 33 % af staldarealet. Man trimmer ikke næb, men brænder stadig haser. Man vaccinerer bl.a. forældredyrerene for Newcastle Disease, Salmonella og Gumboro Disease. Ligeledes monitorerer man for Salmonella og Mycoplasma under hele Produktionsforløbet. Størrelsen på forældredyrsbesætningerne ligger på ca. 3.000 dyr pr. stald. Staldarealet varierer, alt efter om man benytter etagesystem eller ej. Det vurderes, at to danske rugeægsproduktioner af 3.000 forældredyr pr. stald kan blive relevant i nær fremtid for at dække efterspørgslen på danske slagtekyllinger og sikre forsynings- og smittesikkerheden. En sådan produktion vil skulle følge den konventionelle rugeægsproduktion på mange områder, så som hygiejne, prøvetagningsprogrammer og vacciner, men afvige mht. overdækket udendørsareal, brug af grovfoder og næbtrimning. Baseret på hidtidige erfaringer må det dog frarådes med et stop for at brænde haserne væk hos hanerne (dog forsøges uden i Østrig pt.). Eksempler på staldindretning ses i figur 1-3 nedenfor.

Figur 1. Grundplan for 2 x 3.000 øko-rugeægshøner. Figur 2. Tværsnit A-A for 2 x 3.000 øko-rugeægshøner.

Figur 3. Tværsnit B-B for 2 x 3.000 øko-rugeægshøner. 4. Projektets faglige forløb 4.1. Projektforløbet De planlagte projektaktiviteter kunne desværre ikke færdiggøres og afsluttes i 2009, da projektlederen først havde orlov og derefter blev langtidssygemeldt. Dette har forsinket projektets gennemførelse med ca. 6 måneder. Siden der i september blev udpeget en ny projektleder, har h projektforløbet været planmæssigt og udbytterigt. Hvad er gennemført og hvad mangler Projektet blev oprindelig opdelt i tre faser. I følgende er status for, hvad der d er udført,, og hvad der mangler beskrevet. Hvad er udført Vi har beskrevet i fase 1 af projektett den konventionelle rugeægsproduktionen i Danmark og den økologiske produktion i udlandet. Der er blevet lagt vægt på, hvordan velfærdsmæssige problemer kan undgås, og hvordan Salmonella-infektioner kan forebygges. Ligeledes err de lovgivningsmæssige rammer for en økologiskk rugeægsproduktion beskrevet. Dette omfatter både en regulering af rugeridriften og regler for hold af økologiske høner. I fase 2 er der indhentett bygningsbeskrivelser fraa udlandet, Østrig, samt produktionsflow og æghåndtering. Derudover er der udformet forslag og skitser til bygningsindretning, produktionsflow og et groft økonomisk overslag for en dansk økologiskk rugeægsproduktion. Fase 3 indeholder afholdelse af en temadag t denn 31. marts 2011 med titlen Økologisk rugeægsproduktion og mulighedernee heri. På temadagen vil projektets resultater r blive præsenteret og formidlet til økologiske fjerkræproducenter og andre interesserede. Der vil v blive lejlighed til at udveksle praktiske erfaringer og ideer til denne nye produktionsform i Danmark. Programmet for temadagen ses på www.landbrugsinfo.dk/fjerkrae/kalender. 4.2. Udbyttet af projektet Projektet har indsamlet en stor del af den fagligee viden og de praktiske erfaringer, der er nødvendig for

en rugeægsproduktion i Danmark, og har udmøntet sig i et konkret forslag til etablering af en økologisk rugeægsproduktion. Dette forslag er klar til at blive præsenteret for fjerkræbranchen og økologerne på en temadag, der afholdes i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og Økologisk Landsforening. Ligeledes har vi skabt kontakter med udenlandske firmaer og producenter, der med stor velvillighed har delt deres viden med os. Sidst men ikke mindst har vi samlet branchen til flere møder og temadage, hvor der er blevet taget hul på problemstillinger og arbejdet på at finde løsninger. Ved afslutningen af dette projekt ses der langt mere positivt på en økologisk rugeægsproduktion i Danmark end ved projektets start. 5. Formidling og vidensdeling vedr. projektet Projektets resultater præsenteres på en temadag den 31. marts 2011, som følges op med artikler i Økologisk Jordbrug og Dansk Erhvervsfjerkræ. Den samlede rapport for projektet vil blive gjort tilgængelig på Videncentret For Landbrugs hjemmeside. 6. Projektansvarlig Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Tidligere: Ninna Pedersen og Simon Bahrndorff. Nuværende: Palle Vinstrup. Tlf. 4028 5545, E-mail pvl@vfl.dk Bemærkninger til regnskabet