En tilværelse tæt på det normale



Relaterede dokumenter
Handicappolitik for. Glostrup Kommune

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitikken: Fagudvalg: Forebyggelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 30. marts 2011

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

Handicappolitik for Hedensted Kommune

HANDICAPPOLITIK

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik

Kolding Kommunes handicappolitik

Handicappolitik

HANDICAP- POLITIK 2019

Handicappolitik for Fanø Kommune

H a n d i c a p p o l i t i k

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Temadag Handicaprådet. Revision af Handicappolitik 20. Marts 2019, Gatten

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Indledning. FN s definition på et handicap

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicap- og psykiatripolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

ÅRSRAPPORT Handicaprådet. Beretning fra formand Peter Vonsild

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Handicappolitik for Fanø Kommune

Handicap politik [Indsæt billede]

'REVE Handicappolitik Handicappolitik

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

HANDICAPPOLITIK BALLERUP KOMMUNE

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som

Handicappolitik

Handicappolitik i Helsingør Kommune

Handicappolitik. I Skive Kommune. 25. marts revideret 9. maj Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

Retur til index. Handicappolitik

Handicappolitik Thisted Kommune

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik Med plads til alle

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Det gode og aktive hverdagsliv

Handicappolitik Hedensted Kommune

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

Handicaprådets Handleplan

HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

HANDICAPPOLITIK EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Handicappolitik // Side 1

Kommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Ishøj Kommune

Retningslinjer for brugerindflydelse

Handicappolitik

Lige muligheder for alle

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

REFERAT Fællesmøde Rådsmedlemmer og suppleanter

Handicappolitik for Vallensbæk Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicap- og Psykiatripolitik

Handicappolitik - udkast

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle. Hjælp og støtte til forældreopgaver

Handicappolitik

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Handicappolitik Webudgave

gladsaxe.dk Handicappolitik

Byrådet vedtog sin første handicappolitik i Denne handicappolitik er nu blevet revideret

Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicappolitik

Årsberetning 2014 for Køge Kommunes Handicapråd

Social- og Psykiatripolitik. Lolland Kommune

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Kultur- og Fritidsudvalget

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde.

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik - udkast

Samsø Kommunes Handicappolitik. Samsø Kommune - vi gør det sammen

Handicappolitik - Udkast

Handicappolitik - Udkast

Udkast til ny handicappolitik

Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. Handicappolitik.

Referat Ordinært møde

2013 HANDICAPPOLITIK 2015

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet Tilgængelighed. Målsætning:

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Årsberetning for Handicaprådet 2018

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Glostrup Kommune. Handicappolitik for Glostrup Kommune

Handicappolitik i Syddjurs Kommune

Handicappolitik December 2015 BRØNDBY KOMMUNE

Frederikshavn Kommune Handicappolitik

Møde i Udvalget for Omsorg og Livskraft

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Transkript:

En tilværelse tæt på det normale Af Morten Gjerskov, Formand for Forebyggelses- og Socialudvalget Det skal være muligt for alle børn, unge og voksne med handicap, at få en tilværelse så tæt på det normale som muligt. Vi ønsker at give tidssvarende tilbud, der griber mindst mulig ind i borgerens liv. Tilbud der er meningsfulde og inkluderende. Det er målet for Roskilde Kommunes handicappolitik, der præsenteres i dette hæfte. om kommunale serviceydelser, samt sociale og kulturelle indslag. Alle har ret til et værdigt liv, med rige muligheder for at deltage i samfundslivet og i de tilbud, samfundet stiller til rådighed. Men alle har ikke lige forudsætninger. Det gælder derfor om at finde de muligheder som alle har for selv at mestre så meget som muligt at egen hverdag og liv. Det sker blandt andet ved, at bevare og udvikle så mange funktioner som muligt. Derfor har Roskilde Kommune igangsat hjælp til selvhjælp, hvor medarbejdere igennem træningsindsatser, brug af hjælpemidler og anvendelse af velfærdsteknologier forsøger at hjælpe med at sikre og forbedre funktionsevnerne hos borgere med handicap. Borgere i Roskilde Kommune skal have nemt ved at komme rundt i det offentlige rum, både fysisk og visuelt i forhold til at søge og modtage information Vi arbejder i Roskilde Kommune på at benytte løsninger der i høj grad inddrager velfærdsteknologi. Ved at bruge de rette løsninger, er der mulighed for at levere bedre kvalitet med de samme ressourcer. F.eks. har medarbejdere i den offentlige sektor mulighed for at levere mere og give en 2

bedre service med den samme arbejdsindsats som tidligere. Bedre arbejdsredskaber og mere avancerede hjælpemidler giver borgere mere fleksibilitet og selvstændighed og forebygger nedslidning og arbejdsskader hos de kommunale medarbejdere. Dette hæfte er information til alle med interesse for forholdene for borgere med handicap både foreninger og enkeltpersoner. Hæftet præsenterer blandt andet Roskilde Kommunes handicappolitik og de særlige indsatser for de kommende år. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Handicaprådet for deres deltagelse i udarbejdelsen af dette hæfte. Har du/i kommentarer eller spørgsmål til dette hæfte, er I meget velkomne til at tage kontakt til Social og Sundhed: socialogsundhed@roskilde.dk Jeg ønsker jer en god fornøjelse med læsningen. 3

BYRÅDETS VISION Børn, unge og voksne med handicap skal have mulighed for at leve en tilværelse så tæt på det normale som muligt. Alle borgere med handicap uanset alder har gode muligheder for at deltage i samfundslivet. For at leve op til disse visioner har byrådet vedtaget følgende 10 politiske målsætninger: Hjælp til selvhjælp At det personale borgeren møder, har fokus på hjælp til selvhjælp i forhold til træningsindsatser, hjælpemidler og anvendelse af teknologi. Det fysiske miljø At borgere med handicap har let adgang til fysiske miljøer, så byerne og deres omgivelser kan bruges i al deres mangfoldighed. Den kommunale information At borgere med handicap har samme adgang som andre borgere til at modtage information om kommunale serviceydelser samt om sociale og kulturelle tiltag. Egnet bolig At borgere med handicap bor i egnede boliger. Kontakt med andre At borgere med handicap har adgang til sociale kontakter fx i foreningslivet, kulturelle tilbud og væresteder. Råd og vejledning At alle borgere med handicap kan modtage råd og vejledning og indgå i dialog med kommunen på lige fod med andre. Idræt og motion At give borgere med handicap adgang til idræt og motion. Uddannelse At borgere med handicap får de bedste muligheder for skolegang og uddannelse. Tilgængelighed At forbedre tilgængeligheden for borgere med handicap i forhold til de offentlige transportmidler. Adgang til arbejdsmarkedet At borgere med handicap er inkluderet på arbejdsmarkedet.

SÆRLIGE MÅL FOR DE NÆSTE ÅR Hjælp til selvhjælp Målet er, at der igangsættes forløb med hjælp til selvhjælp i foråret 2011 med henblik på at have gennemført forløb i 2012. Det måles med en evaluering af indsatsen kan konstateres om gruppen er blevet mere selvhjulpne. Boliger Målet er, at boligbehovet for borgere med fysisk handicap eller udviklingshæmning analyseres og på baggrund heraf etableres et passende antal boliger til borgere med fysiske handicap eller udviklingshæmning. Målemetoden er, at det kan konstateres at analysen er udarbejdet og boligantallet er tilpasset. Aktiv hverdag Målet er, at aktivitets- og samværstilbuddene etablerer arbejdsmarkedslignende aktiviteter evt. i samarbejde med andre aktører. Målemetoden er, at der kan konstateres en stigning i antallet af arbejdsmarkedslignende aktiviteter. 5

OM POLITIKKEN Roskilde Kommunes handicappolitik har fastsat et serviceniveau, der ligger i forlængelse af kravene i Serviceloven. Formålet med Serviceloven er, at forebygge sociale problemer og tilbyde rådgivning, støtte og en række almene serviceydelser samt sikre at alle borgere med nedsat funktionsevne skal ligestilles med andre borgere. Konventionen omhandler en række overordnede målsætninger og en række bestemmelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som medlemsstaterne så vidt muligt skal gennemføre inden for de ressourcer den enkelte deltagerstat har til rådighed. Det betyder, at der ikke er et tidsmæssigt krav i konventionen til hvornår de enkelte foranstaltninger skal være gennemført. FIRE PRINCIPPER Folketinget har henstillet til alle statslige og kommunale myndigheder, at de efterlever princippet om ligestilling og ligebehandling af borgere, hvis funktionsevne er nedsat, med andre borgere. Det skal ske ved hjælp af følgende principper: Kompensationsprincippet Sektoransvarlighedsprincippet Solidaritetsprincippet Ligebehandlingsprincippet Handicappolitikken bygger ligeledes på FN s handicapkonvention om rettigheder for personer med handicap, der blev vedtaget i december 2006. I 2009 tiltrådte Danmark denne konvention. Disse principper er beskrevet i Det Centrale Handicapråds Dansk Handicappolitiks Grundprincipper. Roskilde Kommunes Handicappolitik foreskriver, at den 6

enkelte borger skal kompenseres så godt som muligt inden for lovgivningens rammer uafhængigt af, hvilken funktionsnedsættelse man har. TILBUD OM KOMPENSATI- ON Kommunen tilbyder personer, som har funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger, som kan begrænse følgerne af den nedsatte funktion. Kompensationen sker i forhold til det personlige handicap. Det kan fx være i form af personlige ydelser som eksempelvis en kørestol til den, som har mistet gangfunktionen. Kompensationen kan også ske i form af, at samfundet indrettes, så vi tager mest mulig hensyn til personer med en funktionsnedsættelse. Det kan ske ved at indrette eksempelvis biblioteket, så det kan benyttes af blinde og kørestolsbrugere uden særlige hjælpemidler. HVERT FAGOMRÅDE HAR ET ANSVAR Hver sektor er selvstændigt forpligtet af de overordnede handicappolitiske målsætninger. Roskilde Kommunes Handicappolitik går på tværs af forvaltnings- og ansvarsområder. Direktionen har det overordnede ansvar for at koordinere og implementere politikken. Hvert fagområde skal have en kontaktperson til at følge op på og koordinere den handicappolitiske indsats. En gang om året afholdes et fællesmøde mellem organisationsrepræsentanter i Handicaprådet og de tre fagudvalg: Forebyggelses- og Socialudvalget, Ældre- og Omsorgsudvalget, samt Teknik og Miljøudvalget. STØTTEN FINANSIERES AF SAMFUNDET Støtte og kompenserende ydelser for borgere med handicap finansieres solidarisk via skattesystemet. Kompensationen er således gratis for den enkelte med handicap og uafhængig af indkomst og formue. 7

OM AT VÆRE HANDICAPPET Alle borgere i Roskilde Kommune uanset alder, som har betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan betegnes som at have et handicap. Det er eksempelvis psykisk udviklingshæmmede, sindslidende, borgere med fysiske handicaps, hjerneskadede, epileptikere, tale- og hørehæmmede, blinde eller svagtseende. Og det kan ramme så forskellige steder som mobiliteten, den intellektuelle funktion, hørelsen, talen, synet eller en kombination af disse. Fælles for borgere med handicap er, at en større eller mindre funktionsnedsættelse gør det svært eller umuligt for dem at fungere i bestemte sammenhænge og situationer, hvis der ikke er taget højde for de behov, der følger af funktionsnedsættelsen. Begrebet handicap lægger vægt på de barrierer i det omgivende samfund, et menneske med en funktionsnedsættelse støder imod. Fokus er således både et behov for støtte til den enkelte, og behovet for at ændre og tilpasse omgivelserne samt aktiviteterne i samfundet. Man er handicappet, hvis man har mistet eller har fået nedsat en eller flere funktioner. Det kan være medfødt. Det kan også være sket på et senere tidspunkt i livet, fx på grund af sygdom, ulykke, nedslidning, almindelig aldring eller andet. FRA FUNKTIONSNEDSÆT- TELSE TIL HANDICAP Funktionsnedsættelsen kan være fysisk, psykisk eller begge dele. Den kan variere i omfang og varighed. Også behovet for kompensation varierer. Hvor meget funktionsnedsættelsen bliver et handicap, afhænger helt af situationen. En blind person har et handicap i en situation, hvor eksempelvis ændringer i togafgange alene annonceres med tekst på 8

skærme, men ikke hvis informationen også kan høres. For en person med hørenedsættelse vil situationen være omvendt. I de fleste tilfælde er funktionsnedsættelsen blivende. I nogle tilfælde bliver den værre. Men handicappet er altid relativt. Grænserne for, at et menneske med en funktionsnedsættelse kan leve et så normalt liv som muligt, udvides i takt med, at det omgivende samfund indretter sig på en måde, der tager hensyn til vilkårene for borgere med handicap. Det er netop målet med Roskilde Kommunes handicappolitik. Derfor er det vigtigt, at de centrale målsætninger tænkes ind i både planlægning, sagsbehandling og gennemførelse af kommunale projekter. Og at målsætningerne gennemføres i takt med, at det er økonomisk muligt. 9

HANDICAPRÅDET Handicapråd er lovpligtigt efter kommunalreformen. Det nuværende Handicapråd i Roskilde blev nedsat i 2010 og vil fungerer frem til udgangen af 2013. Handicaprådet virker i fire år, hvilket svarer til byrådets valgperiode. Medlemmerne fortsætter dog, indtil nye medlemmer udpeges. Derefter følges den kommunale valgperiode. Handicaprådet er et forum for dialog, og det rådgiver Roskilde Byråd i handicappolitiske spørgsmål om initiativer, der har betydning for mennesker med handicap. Rådet behandler lokalpolitiske spørgsmål på alle områder, når det vedrører mennesker med handicap, uanset alder. Handicaprådet består af 14 medlemmer. Syv medlemmer er udpeget efter indstilling fra danske handicaporganisationer (DH) i Roskilde. Der er fire byrådsmedlemmer og tre repræsentanter fra den kommunale forvaltning. Handicaprådet mødes efter behov, dog mindst 4 gange årligt. Social- og Sundhedssekretariatet fungerer som sekretariat for Handicaprådet. Se mere på hjemmesiden: www.roskilde.dk/handicapråd 10

Medlemmer Danske Handicaporganisationer Peter Vonsild (formand), Dansk Blindesamfund Tonni Nielsen, Dansk Parkinsonforening Leni Grundt Nielsen, Sind John Møller, LEV Birthe K. Nielsen, Hjernesagen Mogens S. Larsen, Dansk Handicapforbund Jette Kristensen, Sind Byrådet Jan B. Larsen (næstformand) Mette Truesen Claus Larsen Gitte Fotokilde: Kronbak Colourbox Nielsen Grafisk Forvaltningen Yvonne Barnholdt, Social- og Sundhedsdirektør Martin Holgaard, Teknisk direktør Iris Otte Thomsen, Voksen- og Handicapchef Suppleanter Danske Handicaporganisationer Kjeld Borne, Scleroseforeningen Gitte Dueholm, LEV Mogens Rosenqvist, Hjernesagen Annie Richter Christensen, Dansk Epilepsiforeningen Byrådet Tuncay Yilmaz Birgit Pedersen Bente Dickmann Tom Hjorth Andersen Forvaltningen Ivan Hyllested Pedersen 11

Handicapråd 12