Scenarier for mere produktion og forædling af biomasse i Ringkøbing-Skjern kommune

Relaterede dokumenter
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

Afgrøder til biogasanlæg

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Faktaark - værdikæder for halm

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Kravspecifikation Udbud af Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Udbudt af Region Midtjylland

Økonomisk vurdering af mulige støtteordninger under det danske landdistriktsprogram til fremme af bioøkonomi og biomasse produktion

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni Revideret den 7. september 2013.

Notat om biomasseressourcer i Region Midtjylland

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark?

Halm i biogas en win-win løsning

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Biogaspotentiale i danske kommuner. Udarbejdet for Energinet.dk Maj 2011

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs


Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Ekstensivering af lavbundsarealer

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Biogasanlæg i Hjørring Kommune. 13. Juni 2018

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

SCENARIER FOR REGIONAL PRODUKTION OG ANVENDELSE AF BIOMASSE TIL ENERGIFORMÅL RAPPORT AGROTECH

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Biomasse og det fleksible energisystem

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Biogas som økologisk columbusæg

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

+ 10 MIO. TONS PLANEN. muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Bæredygtig Biomasseproduktion

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Biomassepotentialer frem mod 2020

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

For og imod GMO i foder og mælk

Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Potentialer for bæredygtig biomasse

Muligheder ved samspil med biogas

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Transkript:

Scenarier for mere produktion og forædling af biomasse i Ringkøbing-Skjern kommune Potentiale for biogasproduktion i RKSK, Vestjysk 11 december 2018 Udviklingskonsulent, Agronom Søren Sylvest Nilausen, Ekstern Udvikling, V&S, RKSK Solstråling Fotosyntese

Indhold Mere produktion af lokal biomasse Indsats 8 Energi 2020 Biomassetyper Arealbenyttelse i RKSK Scenarier for biomasseproduktion Gasproduktion og brændværdi Konklusioner

RKSK: Fra Energi2020 til Revideret Strategi 2019-2022

Biomassetyper og kaskadeudnyttelse af biomasse

Undersøgelse af potentialer for brænd- og forgasningværdi af forskellige afgrødekombinationer på landbrugs- og skovbrugsarealer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Scenarier for biomasseproduktion i 2018-2022 i RKSK Der var i 2017 93496 ha med landbrugsarealer og 21776 ha med skov i RKSK (Opgørelse over udvikling og status for afgrødeforhold, husdyrhold, samt skovarealer og læhegn i Ringkøbing-Skjern kommune Notat fra Conterra, Foulum Sept 2017 12 pp) For perioden 2018-2022 er der fastlagt et referenceareal for sammensætningen af kulturer og afgrøder i skoven og på landet (93000 ha landbrugsareal samt 21700 ha skovbrugsareal og læhegn) Følgende arealer/biomasser skønnes ikke relevante med hensyn til fremtidig biomasse produktion, generelt pga ringe bidrag og høje omkostninger ved bjærgning: Grøde, tang, have-parkaffald, afklip fra golfbaner, rabatter, skydeterræn, lufthavne mm (Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune Planenergi nov 2011 28 pp)

Arealets benyttelse i Ringkøbing-Skjern kommune Landbrugsafgrøder Skovkulturer Natur, Byer, Veje mm 22% 15% 63%

Scenarier for biomasseproduktion i 2018-2022 Arealfordeling landbrugsareal 2017 Afgrødegruppe Ha 2017 Vårsæd 29120 Vintersæd 19993 Oliefrø 3017 Bælgsæd 545 Frøgræs 1876 Kartofler 3788 Roer 169 Majs 9716 Helsæd 3124 Grønkorn 1429 Permanent græs 6046 Omdriftsgræs 12452 Udtagne 445 Planteskoler/Gartnerier 95 Trækulturer 1470 Andet 211 TOTAL 93496

Scenarier for biomasseproduktion i 2018-2022 Arealfordeling skovbrugsareal 2017 Kultur Ha Forudsætning Nåletræ 8410 400kg/m3 Løvskov 4135 600 kg/m3 Blandingsskov 4184 470 kg/m3 Åbent/Nyplantning 2514 3,3m højde Læhegn 2533 4222 km a 6 m Total Trækulturer 21776

Scenarier for biomasseproduktion 2018-2022 RKSK på skovbrugsarealer Arealfordeling skovbrugsareal 2017 2017 Reference Kultur Ha Ha Areal Forgasning Brændværdi mio m3 metan Nåletræ 8410 8400 2,90 3,22 Løvskov 4135 4100 3,14 3,49 Blandingsskov 4184 4200 2,15 2,39 Åbent/Nyplantning 2514 2500 0,28 0,32 Læhegn 2533 2500 0,81 0,90 Total Trækulturer 21776 21700 9,28 10,31 PJ

Scenarier for biomasseproduktion i 2018-2022 Ud fra det nuværende areal og udviklingen i landbrugsarealets sammensætning siden 2010 opstilles et REFERENCE scenarium under følgende forudsætninger: 1 Husdyrbestanden er uændret i perioden 2 Græsarealet formindskes med 5000 ha 3 Der tilplantes årligt 100 ha med skov 4 Kartoffel arealet stiger 300 ha/år 5 Bælgsædsarealet stiger 100 ha/år 6 Rapsarealet falder 100 ha/år 7 Reference arealet er, (se tabel th): Afgrødegruppe Referenceareal, ha Vårsæd 29000 Vintersæd 19000 Oliefrø 3000 Bælgsæd 600 Frøgræs 2000 Kartofler 3800 Roer 200 Majs 10000 Helsæd 3000 Grønkorn 1500 Permanent græs 6000 Omdriftsgræs 12500 Udtagne 500 Planteskoler/Gartnerier 100 Trækulturer 1600 Andet 200 TOTAL 93000

Udvikling i antal Dyreenheder (DE) i RKSK 2007 2017

De 10 scenarier for arealanvendelse i RKSK 2018-2022 1 2017 Arealanvendelsen i 2018 i RKSK på landbrugsjord 93496 ha 2 Reference 93000 ha 3 Laissez-faire Den forventede landbrugsudvikling i perioden 4 Græs +30 30000 ha omlægges til kløvergræs på bekostning af kornarealet 5 Græs +20 20000 ha omlægges til kløvergræs på bekostning af kornarealet 6 Græs +10 10000 ha omlægges til kløvergræs på bekostning af kornarealet 7 Græs + 3 3000 ha omlægges til kløvergræs på bekostning af kornarealet 8 Majs + 10 10000 ha omlægges til majs på bekostning af kornarealet 9 Roer + 10 10000 ha omlægges til roer på bekostning af kornarealet 10 Gr+10 Ro+10 10000 ha roer og 10000 ha kløvergræs omlægge pba kornarealet

Scenarier for biomasseproduktion i 2018-2022 1 Der er opstillet 8 scenarier for fremtidig arealanvendelse af landbrugsjorden i RKSK 2 For alle 8 scenarier er følgende afgrødegrupper uændrede: 1 Bælgsæd 1000 ha 2 Frøgræs 2000 ha 3 Kartofler 5300 ha 4 Helsæd 3000 ha 5 Grønkorn 1500 ha 6 Permanent græs 4000 ha 7 Udtagne, Planteskoler & trækulturer oa 2900 ha 3 Der undersøges følgende scenarier: Se næste slide

8 Scenarier for biomasseproduktion i 2018-2022 1 Godkendelse Afgrødegruppe Laissez-Faire Græs +30 Græs +20 Græs +10 Græs + 3 Majs +10 Roer +10 Forudsætninger ved beregning af gas- og brændværdier: Der er ikke beregnet brændværdier på afgrøder med over 70 % vand, som feks græs, kartofler, roer og majs Gr+10 Ro+10 Vårsæd, ha 30000 11100 15300 19600 22800 19600 19600 14600 Vintersæd, ha 20000 11000 15300 19500 22800 19500 19500 14500 Oliefrø, ha 2600 1500 2000 2500 3000 2500 2500 2500 Roer, ha 200 200 200 200 200 200 10200 10200 Majs, ha 12000 10000 11000 12000 12000 22000 12000 12000 Omdriftsgræs, ha 9500 39500 29500 19500 12500 9500 9500 19500 Ikke beregnede gevinster: Ved bioraffinering af græs bliver der lavet et produkt, (feks 1-2 tons proteinpiller/ha) inden resten forgasses Gaspotentialet er beregnet på hele afgrøden inden raffinering

Bioraffinering af græsmarksafgrøder + 1-2 tons græsprotein piller pr ha Til husdyrproduktion eller human ernæring

Scenarier for biomasseproduktion i 2018-2022 8 forskellige fremtidsscenarier med korn, roer, majs & græs Forventet forskellig output: Gasprod Mio m3 CH4 223 260 eller 7,7 9,3 PJ Brændværdi, PJ 3,18 6,19 Scenarium Laissez- Faire Græs +30 Græs +20 Græs +10 Græs + 3 Majs +10 Roer +10 Gr+10 Ro+10 Korn, ha 50000 22100 30600 39100 45600 39100 39100 29100 Roer, ha 200 200 200 200 200 200 10200 10200 Majs, ha 12000 10000 11000 12000 12000 22000 12000 12000 Omdriftsgræs, ha 9500 39500 29500 19500 12500 9500 9500 19500 Gasprod Mio m3 CH4 219 241 236 230 225 223 260 253 Brændværdi, PJ 6,50 3,18 4,26 5,35 6,19 5,35 4,13 5,35

Gasproduktion og brændværdi i 10 scenarier for arealanvendelse i RKSK 10,00 9,00 8,00 Potentiel værdi til biogas og brændsel 8,64 8,43 8,21 7,82 7,73 7,84 8,03 7,99 9,30 9,06 7,00 6,00 6,41 6,25 6,50 5,35 6,19 5,35 5,35 5,00 4,00 3,00 3,18 4,26 4,13 2,00 1,00 0,00 2017 Reference LaissezF Græs +30 Græs +20 Græs +10 Græs + 3 Majs +10 Roer +10 Gr+10 Ro+10 Gasproduktion, PJ Brændværdi, PJ

Gasproduktion og brændværdi i 10 scenarier for arealanvendelse i RKSK 140,0 Laissez Faire = Indeks 100 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 2017 Reference LaissezF Græs +30 Græs +20 Græs +10 Græs + 3 Majs +10 Roer +10 Gr+10 Ro+10 Gasprod, PJ Brændværdi, PJ

Hvor er biomassepotentialet i den grønne biomasse? Energiafgrøder + Kløvergræs Majs Roer Efterafgrøder? Lad naturarealer afgræsse!

Scenarier for biomasseproduktion i 2018-2022 1 Trækulturer egner sig bedst til forbrænding og landbrugsafgrøder bedst til biogasproduktion 2 Den totale brændværdi af skovkulturerne er ca dobbelt så stor som landbrugsafgrødernes! 3 Trækulturer udgør under 5 % af landbrugsafgrødernes totale potentielle forgasningsværdi 4 Det er muligt at hæve udbyttet af biomasseproduktionen med op til 15 % 5 Kombination af mere kløvergræs (10000 ha) til raffinering/bioforgasning og flere roer (10000 ha) giver et højt gasudbytte, samt mere sikker produktion & mere biodiversitet

SPØRGSMÅL? Ka et no passe?

Litteratur Jørgen Lindgård Olesen: Notat om biomasseressourcer i Region Midtjylland 17 pp PlanEnergi 23082011 Karl Jørgen Nielsen: Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune PlanEnergi 28 pp Nov 2011 Per Jacob Jørgensen: Biomassepotentiale i Ringkøbing-Skjern kommune samt konverteringsmetoder til biogasproduktion PlanEnergi Notat 12 pp 21022012 Holger Nehmdahl: Opgørelser over udvikling og status for afgrødeforhold, husdyrhold samt skovarealer og læhegn i Ringkøbing-Skjern kommune Conterra Notat 12 pp 14092017 Karl Jørgen Nielsen: Anvendte metoder mm til kalkulering af værdi til forbrænding eller forgasning, PlanEnergi se næste slide Niels Gylsen Buch: Personlig faglig kommunikation 2017-18 Teamleder Planter og Miljø i Vestjysk Landboforening

Litteratur Karl Jørgen Nielsen: Anvendte kilder og metoder til kalkulering af værdi til forbrænding eller forgasning, PlanEnergi: Forgasning: 90% totalvirkningsgrad (EA Energianalyse, Rammebetingelser for termisk forgasning, 2017) Afgrøder: Halm Biomasser til biogasanlæg i Danmark på kort og langt sigt, januar 2013, Agrotech Videncenter for halm og flisfyring, Videnblad 139 Korn biogas-infocouk, feedstocks crops Raps Vurderet biogaspotentiale Kartofler CropGen, wwwbiogas-infocouk, feedstocks crops Frøgræs Biogas, grøn energi, Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi, 2009 Roer Biogas i Danmark, status, barrierer og perspektiver Udgivet af Energistyrelsen 2014 Majs Biogas i Danmark, status, barrierer og perspektiver Udgivet af Energistyrelsen 2014 Landbonord, Grøngas A/S, Jens Peter Lunden, Biogaspotentialer http://slideplayerdk/slide/3121563/ Helsæd Grønkorn Biomasser til biogasanlæg i Danmark, på kort og lang sigt, Agrotech 2013 Græs Biomasser til biogasanlæg i Danmark, på kort og lang sigt, Agrotech 2013 Græs Biomasser til biogasanlæg i Danmark, på kort og lang sigt, Agrotech 2014 Vedplanter Vurderet biogaspotentiale Skove og plantager 2016 Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Arndal, Marie Frost; Riis- Nielsen, Torben; Thomsen, Iben Margrete; Suadicani, Kjell; Jørgensen, Bruno Bilde