Et inspirationsmateriale udviklet af Folkekirkens Nødhjælp målrettet konfirmationsforberedelsen, undervisningsbrug og møder i FDF, KFUM og KFUK og spejderbevægelsen.
TAG DEL I KL IMAET 209 2 / 23 Introduktion 2 Forløb og opbygning 3 Aktiviteter i materialet 3 Årets emne: Verdensmål og næstekærlighed 4 Introduktion Med udgangspunkt i de centrale kristne begreber næstekærlighed og diakoni og FN s Verdensmål har Folkekirkens Nødhjælp skabt et dialogskabende inspirationsmateriale, der kan bruges i konfirmationsforberedelsen, til undervisningsbrug og møder i FDF, KFUM og KFUK og spejderbevægelsen. Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp 5 For alt i verden Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling 6 Aktiviteter 7 Årets film 8 Aktivitet Ligheder og forskelle mellem Malawi og Danmark 9 Aktivitet 2 Dilemma: Hvem skal man hjælpe? 0 Aktivitet 3 Hvad udleder mest CO 2? Aktivitet 4 Folkekirkens Nødhjælp og Verdensmålene 2 Aktivitet 5 Vejen til en bedre verden 3 Elevark 4 Aktivitet 5 Aktivitet 2 6 Aktivitet 3 7 Aktivitet 4 8 Svar til aktiviteter 20 Svar til aktivitet 3 2 Svar til aktivitet 4 2 Svar til aktivitet 5 23 Materialet støtter på samme tid unge i at relatere til mennesker i Afrika, Mellemøsten og Asien som medmennesker og medmennesker i nød, som man kan hjælpe. Materialet sætter spørgsmålstegn ved den overflod, som unge i Danmark har, mens unge i andre dele af verden lever i fattigdom. Samtidig støtter materialet unge i at forholde sig til og reflektere over næstekærlighed, klimaforandringer og FN s Verdensmål. Opgaverne indeholder film, aktiviteter, oplæg til diskussion og mulighed for refleksion. Materialet kan bruges selvstændigt, men er også oplagt at bruge som optakt til Folkekirkens Sogneindsamling den 0. marts 209, i forberedelsen frem mod et besøg fra Folkekirkens Nødhjælps Karavane eller til at engagere konfirmander i kirkens arbejde med global diakoni. Sogneindsamlingen er en måde at gøre de kristne værdier konkrete på. At samle ind til mennesker i nød er nemlig et meget konkret udtryk for næstekærlighed. Sogneindsamlingen går på den måde hånd i hånd med det diakonale arbejde, som finder sted lokalt herhjemme. Kender du ikke Folkekirkens Nødhjælps Karavane, som har til formål at engagere danske unge i kampen mod fattigdom i verden ved at besøge skoler og konfirmandhold, kan du læse mere her: http://www.noedhjaelp.dk/vaer-med/karavanen
TAG DEL I KL IMAET 209 3 / 23 Foto: Mikkel Østergaard Forløb og opbygning Dette materiale indeholder en række aktiviteter, som alle kan anvendes enkeltvis eller samlet. Hele forløbet varer 4 gange 45 minutter inklusiv opstart og introduktion til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. I materialet omtales målgruppen som elever. Ordet skal i materialet også forstås som konfirmander, FDFere og spejdere, da materialet også bruges i konfirmationsforberedelsen, FDF og spejderbevægelsen. Der kræves ingen lang forberedelse eller særlige kompetencer for at benytte materialet. I de fleste tilfælde kan du blot printe materialet og gennemlæse før brug. Materialet er bygget op, så det starter med introduktion til næstekærlighed og FN s Verdensmål, Folkekirkens Nødhjælp og Sogneindsamlingen, som kan læses højt for eleverne. Introduktionen efterfølges af aktivitetsbeskrivelser. Dernæst er der en række printklare elevark, der giver eleverne den information, som de skal bruge til at lave en leg eller diskutere. Elevarkene skal således printes og udleveres til eleverne. Aktiviteter i materialet Aktivitet - Ligheder og forskelle mellem Malawi og Danmark Gennem refleksion, film og diskussion får eleverne en fornemmelse af forskelle og ligheder mellem Malawi og Danmark. Aktivitet 2 - Dilemma: Hvem skal man hjælpe? I denne aktivitet skal eleverne diskutere næstekærlighed gennem et dilemma. Aktivitet 3 - Hvad udleder mest CO 2? Gennem leg får eleverne en fornemmelse af hvad der udleder mest CO 2. Aktivitet 4 - Folkekirkens Nødhjælp og Verdensmålene Eleverne lærer i denne aktivitet mere om Folkekirken Nødhjælps projekter og hvilke verdensmål, der knytter sig til hvert projekt. Aktivitet 5 - Vejen til en bedre verden Med leg skal eleverne forsøge at komme fra vores virkelighed i dag til en bedre fremtid, hvor FN s Verdensmål er opfyldt, men det kan være svært, for forhindringerne lurer overalt.
TAG DEL I KL IMAET 209 4 / 23 Verdensmål og næstekærlighed #TagDel-materialet består af to overordnede emner næstekærlighed og FN s Verdensmål. Du skal elske din næste som dig selv. Sådan siger Jesus (Lukas 0.27), og introducerer dermed begrebet næstekærlighed. En næstekærlighed, der er forbundet med viljen til at ville elske andre, lige meget hvem de er, hvad de gør og har gjort. Folkekirkens Nødhjælp tror på at denne næstekærlighed strækker sig ud til alle hjørner i verden. Så derfor er alle mennesker vores næste lige meget om de er nær eller fjern. Forestil dig en verden, hvor vi har afskaffet fattigdom og stoppet sult. Alle mennesker har adgang til rent vand og sanitet, hvilket er med til at sikre sundhed og trivsel, og alle børn får en kvalitetsuddannelse. Piger og drenge overalt kan udnytte deres fulde potentiale, fordi der er ligestilling mellem kønnene. Ved hjælp af fornuftige investeringer i bæredygtig energi og industri, innovation og infrastruktur har vi både skabt anstændige jobs og økonomisk vækst og opnået mindre ulighed. Vi lever i bæredygtige byer og lokalsamfund, og takket være en solid klimaindsats, har vi bremset den globale opvarmning. Verdensmålene blev vedtaget i år 205 af verdens ledere. De trådte i kraft d.. januar 206 og skal frem mod 2030 guide alle lande frem mod en mere bæredygtig udvikling. Der er 7 Verdensmål og derunder en række delmål. Folkekirkens Nødhjælp har projekter, som arbejder for at realisere de fleste Verdensmål. Så når vi i fællesskab tager ansvar for den verden, vi alle er en del af, så handler vi næstekærligt. Næstekærligt for de næste generationer, for vores nærmeste familie og for den verden vi bor i. Når vi arbejder med Verdensmålene er det i bund og grund et udtryk for næstekærlighed.
TAG DEL I KL IMAET 209 5 / 23 Foto: Michael Drost-Hansen Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i kampen for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden. Vores arbejde udspringer af kristne værdier. Derfor udviser vi næstekærlighed, deler med verdens fattigste og hjælper mennesker i nød. Vi handler aktivt og modigt, når der begås uretfærdighed mod folk og når menneskers rettigheder bliver krænket. Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes situation og arbejder med respekt for menneskers rettigheder og ligeværd. Vi engagerer folkelige og politiske kræfter og påvirker beslutningstagere for at forbedre forholdene for verdens fattigste. Vi arbejder tæt sammen med kirkelige og andre partnere, ligesom vi eksperimenterer med alternative samarbejdsformer for at gøre den størst mulige forskel i verden. Vi viser lederskab og fortsætter 00 års tradition for handlekraft og innovation. Ved at udvikle og afprøve nye løsninger sammen med frivillige, donorer og partnere, hjælper vi mennesker i fattigdom og nød til selv at skabe et bedre liv og håb om en bedre verden.
TAG DEL I KL IMAET 209 6 / 23 Foto: Jakob Dall For alt i verden Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling 0. marts 209 I år sætter Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling fokus på de klimaforandringer, som rammer os alle sammen. Men som rammer særligt stærkt i verdens fattigste lande. Her er man ikke nær så godt klædt på til det nye klima, som vi er i Danmark. Man mangler kloaksystemer, der kan aflede vandet ved oversvømmelser. Man mangler broer, der kan bringe folk i sikkerhed. Mangler vand, når tørken tømmer depoterne. Mangler mad, når ressourcerne slipper op. Klimaforandringer er således en af hovedårsagerne til, at næsten 8oo millioner mennesker svarende til hver niende verdensborger sulter. Den gode nyhed er, at løsningerne findes. Vi kender dem. Og vi har brug for dig. Som indsamler er du med til at samle ind til broer, diger og flugtveje, der kan udgøre et værn mod katastrofer. Du er med til at samle ind til rent drikkevand og mad, der kan overleve tørken. Du er med til at klæde verden på til klimaforandringerne. Og du er ikke alene. Du er én ud af tusindvis af indsamlere, der står sammen om verdens nok vigtigste sag. Tilmeld dig som indsamler på www.blivindsamler.dk
AKTIVITETER TAG DEL I KL IMAET 209 7 / 23
AKTIVITETER 8 / 23 Årets film I forbindelse med #TagDel-materialet har Folkekirkens Nødhjælp lavet tre film, som kan bruges i undervisningen og konfirmandforberedelsen. Filmene findes på YouTube eller på https://www.noedhjaelp.dk/vaer-med/indsamling/tag-del Målet med filmene er at vise eleverne, at selvom mennesker i Malawi lever under andre forhold end de fleste danskere, så er forskellene på malawiere og danske unge faktisk slet ikke så stor. Fotos: Hans Bach Film : Fire piger i Malawi Filmen fortæller om forskellene mellem Danmark og Malawi. Hvordan er det at vokse op i Malawi, hvor stor er din familie, og hvordan ser dit hus ud? Historien fortælles af fire danske piger, som alle bor i Malawi i 0 uger. (Spilletid 9:35) Film 2: Ansvar for hinanden I Danmark kommer der vand ud af vandhanen, mens opvaskeog vaskemaskinen hjælper med rengøring, sådan er det desværre ikke i Malawi. Men hvilke pligter har man som mand og kvinde, når man bor i Malawi? Film 3: Det vil jeg gøre i mit liv Filmen fortæller, hvordan de fire danske piger, har hjulpet med at gøre en forskel i Malawi. Filmen fortæller også, hvordan Folkekirkens Nødhjælp hjælper. (Spilletid 2:27) https://youtu.be/xblf8hvjtcs Filmen viser fire danske piger og deres historie fra dagligdagen i Malawi. (Spilletid 4:54) https://youtu.be/umhmr7ao9g0 https://youtu.be/lw3vq9gqmj4
AKTIVITETER 9 / 23 Aktivitet : Ligheder og forskelle mellem Malawi og Danmark Formål: Aktiviteten skal give eleverne en forståelse af de grundlæggende livsforhold for nogle af verdens fattigste mennesker Beskrivelse: Denne aktivitet tager udgangspunkt i de tre film om fire danske pigers møde med Malawi, beskrevet tidligere i materialet. Ved at se og reflektere over filmene får eleverne en konkret forståelse den fattigdom og de livsforhold, som er fuldstændig fremmed fra en dansk hverdag. Arbejdsmetode: Refleksion, film og diskussion Varighed: 25-35 min. Forløb: DEL. Inddel eleverne i grupper af tre personer. I grupperne skal deltagerne på skift svare på følgende spørgsmål: a. Hvordan tror du, dit liv ville være, hvis du boede i Malawi? b. Hvordan stor ville din familie være? c. Hvordan ville dit hus se ud? d. Hvad ville du spise? e. Hvordan ville dit toilet se ud? f. Hvor mange penge ville du have? g. Hvad er de største klimaudfordringer for mennesker i Malawi? DEL 2. Inddel eleverne i grupper af tre personer. I grupperne skal deltagerne på skift svare på følgende spørgsmål: a. Hvad ville du have af pligter, hvis du boede i Malawi? b. Hvilke pligter vil kvinderne have, og hvilke er mændenes i Malawi? c. Hvordan lader man sin smartphone op i Malawi? d. Hvordan ville din hverdag se ud i Malawi? e. Hvor ville du få mad fra f. Hvad ville du lave i din fritid? 2. Vis film 2 og bed eleverne om at holde øje med, om det de ser i filmen passer med deres forestillinger. 3. Efter filmen skal grupperne notere 5 ting fra filmen, som var anderledes i forhold til deres forestillinger. 4. Diskuter observationerne i klassen. DEL 3. Inddel eleverne i grupper af tre personer. I grupperne skal deltagerne på skift svare på følgende spørgsmål: a. Hvordan hjælper du venner og familie i Danmark? b. Hvis din nabo skulle hjælpe dig, hvordan skulle de så hjælpe? c. Kunne du forestille dig at dele dine ting med jeres naboer? Hvis ja, hvad vil du så dele? d. Hvad kan man gøre i Danmark for at blive bedre til at dele og hjælpe hinanden? 2. Vis film 3 og bed eleverne om at holde øje med, hvordan man hjælper hinanden i Malawi. 3. Efter filmen skal grupperne diskutere, om man kan lære noget af den måde, de lever på i Malawi. Hvis ja, hvordan kan det så gøres i Danmark? 2. Vis film og bed eleverne om at holde øje med, om de har ret i deres forestillinger. 4. Diskuter observationerne i klassen. 3. Efter filmen skal grupperne notere 5 ting fra filmen, som var anderledes i forhold til deres forestillinger. 4. Diskuter observationerne i klassen.
AKTIVITETER 0 / 23 Aktivitet 2: Dilemma: Hvem skal man hjælpe? Formål: Eleverne skal i denne aktivitet reflektere over, hvem vi hjælper, og hvordan man hjælper. Beskrivelse: Du skal elske din næste som dig selv - Men hvem er din næste? Gennem diskussion skal eleverne reflektere over begrebet din næste. et lille barn, der er ved at drukne. Hvis du selv hopper i vandet, kan du redde barnet, og vandet vil kun gå dig til navlen. Dit tøj og din mobiltelefon, du har i lommen, vil dog blive ødelagt af mudderet og vandet, og du har ikke tid til at tage din mobil op af lommen, inden barnet er forsvundet ned i søen og druknet. Hvad gør du?. Lad eleverne diskutere to og to. Hvad vil de gøre? Lav opsamling på diskussionerne og begrundelserne. Næstekærligheds-buddet er noget, som du og jeg som enkeltpersoner er forpligtede på. Det hedder Du skal elske din næste. Når vi i kirken som konfirmandhold eller klub går sammen om at hjælpe mennesker i nød, kalder vi det diakoni, der kan oversættes tjeneste for medmennesker. Det fortælles i Biblen (Johs. 3.-7), hvordan Jesus på Skærtorsdag aften, da han var sammen med sine disciple stik modsat af hvad man ventede som en tjeneste tog et vandfad, bøjede sig ned og vaskede deres støvede fødder og derefter sagde: Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Folkekirkens Nødhjælp tror på, at næstekærlighed strækker sig ud til alle hjørner i verden. Derfor er alle mennesker vores næste lige meget om de er nær eller fjern. Varighed: 20 minutter. Arbejdsmetode: Diskussion, refleksion og samtale. Forløb: Filosoffen Peter Singer, der arbejder ud fra en filosofi om at altid udføre den handling, som fører til mest mulig lykke i verden, har opstillet et interessant dilemma. Læs følgende højt: Forestil dig, at du er på vej i skole. Du går forbi en dam. Pludselig ser du, at der er noget i dammen. Du ser, at det er Formentlig vil alle eleverne sige, at de vil redde barnet, selvom både tøj og mobiltelefon bliver ødelagt. 2. Spørg efterfølgende eleverne, om det gør nogen forskel, hvis der kommer andre forbi, som også ser barnet, og derfor lige så godt kan springe i for at redde barnet? Lad eleverne diskutere to og to. 3. Spørg så eleverne, om det gør nogen forskel, hvis barnet er et andet sted i verden og på samme måde er i fare for at dø. Ved at donere det samme antal kroner, som man skal bruge på nyt tøj og en ny mobiltelefon, kan eleverne i stedet være med til at redde ét eller flere børn i et fattigt land fra sygdom eller sult. Lad eleverne diskutere to og to. 4. Giv derefter eleverne tid til at tænke over følgende spørgsmål og påstande og diskutér efterfølgende i plenum spørgsmålene findes i en printklar udgave på elevarkene: Hvornår er man forpligtet til at hjælpe? Har afstand og relation nogen betydning? Og hvilken betydning? Hvad er forskellen på at hjælpe mennesker i Danmark og i eksempelvis Nepal? Er der mennesker, som man ikke skal hjælpe? Hvor meget er vi forpligtet til at hjælpe hinanden? De mennesker, der hjælper andre, har oftest selv oplevet at blive hjulpet i en svær situation. Mennesker, der selv er 00% skyld i deres problemer, behøver man ikke hjælpe. Kristne har større pligt til at hjælpe mennesker i nød end andre. En person, der undlader at hjælpe et offer for et trafikuheld, bør straffes. Det er okay, at mennesker sulter, så længe at det ikke går ud over mig. Perspektivering: Lukas kap. 0 v. 25-37. Den barmhjertige samaritaner. Næstekærlighed.
AKTIVITETER / 23 Aktivitet 3: Hvad udleder mest CO 2? Formål: Eleverne skal med denne aktivitet få en større forståelse af, hvor meget CO 2 de udleder. Beskrivelse: Med et øget fokus på klimaforandringerne, skabes der et øget behov for at forstå, hvor meget CO 2 vi udleder i vores hverdag. Gennem denne aktivitet oplyses eleverne om, hvad deres valg i hverdagen har af betydning for, hvor meget CO 2, man hver især udleder. Varighed: 5 min Forløb:. Start med en intro til klimaforandringer og Co 2 -udledning. Brug eventuelt følgende tekst: Når man taler om klimaet og klimaforandringer, snakker man meget om den luftart der hedder CO 2. Når man f.eks. brænder kul eller affald for at lave strøm og varme, udleder det CO 2. CO 2 lægger sig i et lag rundt om jorden og gør at varmen fra jorden ikke kan slippe væk derfor bliver jorden varmere. Når det bliver varmere smelter isen ved Nord- og Sydpolen, det begynder at regne mere i Danmark, havene stiger og der kommer tørke andre steder på jorden. Der kommer også mange flere storme. Når du udånder eller prutter udleder du også selv CO 2 der er således rigtig mange ting, som udleder CO 2. Men lige nu udleder mennesker så meget CO 2, at det er til fare for jordens fremtid, derfor skal vi alle begrænse udledningen af CO 2. Det skal ske ved af brug af nye teknologier, som endnu ikke er opfundet, men også ved at vi hver især er bevidste om konsekvenserne af vores valg. 2. Uddel aktivitet 4 fra elevarket til eleverne og bed dem forsøge at kæde ting og CO 2 -udledning sammen. Dette gøres ved at parre en genstand eks. knallert med en mængde CO 2. 3. Gennemgå efterfølgende de korrekte svar (De rigtige svar finder du i bilag ) med hele klassen og diskuter blandt andet følgende: a. Var der noget som overraskede særligt? b. Vil den nye viden have konsekvenser for jeres fremtidige valg? 4. Bed hver elev opliste 3 ting, de nemt kan eller vil ændre i hverdagen for at mindske deres CO 2 -udledning.
AKTIVITETER 2 / 23 Aktivitet 4: Verdensmålsprojekter Formål: Med denne aktivitet får eleverne indblik i, hvordan Verdensmålene kommer til udtryk i det konkrete nødhjælpsarbejde. Beskrivelse: Eleverne får her mulighed for at konkretisere Folkekirkens Nødhjælps arbejde i forhold til Verdensmålene. Det giver både en større forståelse for Verdensmålene og for nødhjælpsarbejdet. Varighed: 20-30 min. Arbejdsmetode: Refleksion og forståelse Forløb:. Uddel elevarket til aktivitet 4. 2. Introducer eleverne til FN s Verdensmål ved at læse teksten på elevarket højt. Teksten lyder som følger: Verdensmålene er en global aftale om at gøre verden til et bedre sted. Der er blevet aftalt en række mål, som skal opfyldes af alle lande. Forestil dig en verden, hvor vi har afskaffet fattigdom og stoppet sult. Alle mennesker har adgang til rent vand og sanitet, hvilket er med til at sikre sundhed og trivsel, og alle børn får en kvalitetsuddannelse. Piger og drenge overalt kan udnytte deres fulde potentiale, fordi der er ligestilling mellem kønnene. Ved hjælp af fornuftige investeringer i bæredygtig energi og industri, innovation og infrastruktur har vi både skabt anstændige jobs og økonomisk vækst og opnået mindre ulighed. Vi lever i bæredygtige byer og lokalsamfund, og takket være en solid klimaindsats har vi bremset den globale opvarmning. Verdensmålene blev vedtaget i år 205 af verdens ledere. De trådte i kraft den. januar 206 og skal frem mod 2030 guide alle lande frem mod en mere bæredygtig udvikling. Der er 7 Verdensmål og derunder en række delmål. 3. Nu skal eleverne forsøge at placere et eller flere Verdensmål på Folkekirkens Nødhjælps projekter. OBS! Vær opmærksom på, at ét Verdensmål ikke er repræsenteret blandt projekterne. De rigtige svar findes på side 22.
AKTIVITETER 3 / 23 Aktivitet 5: Vejen til en bedre verden Formål: I den ideelle verden bliver alle Verdensmål opfyldt længe før 2030. Det vil blandt andet betyde, at vi sammen har udryddet fattigdom, afskaffet sult og har sørget for, alle verdens børn kan komme i skole. På samme tid er menneskehedens CO 2 -udledning mindsket så meget, at alle klimaforandringer er stoppet. Men for at det kan lykkes, kræves der fælles vilje og hårdt arbejde fra alle jordens borgere. Det bliver som at gennemføre en labyrint med massevis af forhindringer. Og netop den labyrint skal eleverne nu gennemføre. Mål: Legen skal give eleverne et indtryk af, hvad der skal til for at ændre verden. Varighed: 30 min. 2. Som underviser er du gamemaster. Du holder derfor ruten, som eleverne skal gå. Ruten holdes skjult, så kun du kan se den. Du finder 3 ruter på bilag 3. 3. Vis eleverne startfeltet og lad den første forsøge at gå gennem ruten. Eleverne skal nu enkeltvis prøve sig forsigtigt frem. Ruten er de hvide felter på kortet. Du skal som gamemaster holde øje med, hvilket felt den aktive elev er nået til. Træder de på et sort felt eller et felt med en stjerne, læses den tekst op, der svarer til feltets nummer. Der er tre nummererede tekster til hver af de sorte felter og tre tekster til hver af stjernefelterne. 4. Træder eleverne på et sort felt, har de tabt og skal bag i køen. Efterfølgende er det næste elevs tur. 5. Når ruten er gennemført, kan I forsøge med en ny rute. I skal blot flytte start og målfeltet. I finder nye ruter i bilagene. Sorte felter:. Folk er ikke gode nok til at reducere kødforbruget, så der bliver udledt for meget CO 2. Verden bevæger sig i den gale retning, start forfra. Arbejdsmetode: Leg og samarbejde. 2. Der er stadig millioner af børn, der ikke kommer i skole, og vokser op i fattigdom. Det må vi kunne gøre bedre? Start forfra. Beskrivelse: I denne leg skal eleverne forsøge at komme fra vores virkelighed i dag til en bedre fremtid, hvor FN s Verdensmål er opfyldt, men det kan være svært, for forhindringerne lurer overalt. Eleverne skal gå en rute, der er fyldt med muligheder for at fejle. Efter tur skal de én og én forsøge gennemføre ruten. Træder de ved siden af ruten, skal den næste i rækken forsøge at prøve at gennemføre ved først at huske de tidligere elevers rute og efterfølgende begive sig ud på den endnu ikke opdagede rute. 3. Der er stadig en milliard mennesker, som lever under fattigdomsgrænsen på 2,5 kr. om dagen. Gå tilbage til start og prøv på ny. Stjernefelter: Vi er nu en tredjedel af vejen, og alle børn har adgang til næringsrig kost. Hurra! 2 Vi er halvvejs mod en bedre fremtid, og der er ikke flere personer i verden som sulter. 3 Vi er der næsten! Næsten alle bilejere har skiftet til elektriske biler, så det bliver meget nemmere at nå i mål. Forløb:. Inden legen kan begynde skal I optegne et område bestående af 7 gange 7 firkanter dvs. 49 felter. Alle firkanter skal være cirka 50 gange 50 centimeter. Du kan enten bruge snor eller tape til at markere området. Alle felter skal være tomme, så eleverne ikke kan se, hvad hvert felt indeholder.
ELEVARK TAG DEL I KL IMAET 209 4 / 23
ELEVARK 5 / 23 Aktivitet Du er velkommen til at tage noter her mens du ser filmen. Film : Fire piger i Malawi Inden filmen:. Hvordan tror du dit liv ville være, hvis du boede i Malawi? 2. Hvordan ville din familie være? 3. Hvordan ville dit hus se du? 4. Hvad ville du spise? 5. Hvordan ville dit toilet se ud? 6. Hvor mange penge ville du have? Film 2: Ansvar for hinanden Inden filmen:. Hvad ville du have af pligter derhjemme? 2. Hvordan ville der blive gjort forskel på mænd og kvinder? 3. Hvordan ville du lade sin smartphone op? 4. Hvornår ville du stå op? 5. Hvor ville du få mad fra? 6. Hvad ville du lave i din fritid? Efter filmen: Skriv 3 ting, der gjorde særligt indtryk på dig. Efter filmen: Skriv 3 ting, der gjorde særligt indtryk på dig. : : 2: 2: 3: 3:
ELEVARK 6 / 23 Aktivitet 2 Dilemmaet: Forestil dig, at du er på vej i skole. Du går forbi en dam. Pludselig ser du, at der er noget i dammen. Du ser, at det er et lille barn, der er ved at drukne. Hvis du selv hopper i vandet, kan du redde barnet, og vandet vil kun gå dig til navlen. Dit tøj og din mobiltelefon, du har i lommen, vil dog blive ødelagt af mudderet og vandet, og du har ikke tid til at tage din mobil op af lommen, inden barnet er forsvundet ned i søen og druknet. Hvad gør du? Spørgsmål Vil du redde barnet? Hvorfor eller hvorfor ikke? Spørgsmål 2 Gør det nogen forskel, at barnet er langt væk fra dig, i en anden verdensdel, når det er i samme risiko for at dø? I begge dilemmaer kan du redde barnet uden at udsætte dig selv for fare eller miste noget stort på det. Hvad er forskellen på dilemmaerne udover afstanden til barnet? Spørgsmål og påstande til diskussion i klassen: Hvornår er man forpligtet til at hjælpe? Har afstand og relation nogen betydning? Og hvilken betydning? Hvad er forskellen på at hjælpe i Danmark og i eksempelvis Nepal? Er der mennesker, som man ikke skal hjælpe? Hvor meget er vi forpligtet til at hjælpe hinanden? De mennesker, der hjælper andre, har oftest selv oplevet at blive hjulpet i en svær situation. Mennesker, der selv er 00% skyld i deres problemer, behøver man ikke hjælpe. Kristne har større pligt til at hjælpe mennesker i nød end andre. En person, der undlader at hjælpe et offer for et trafikuheld, bør straffes. Det er okay, at mennesker sulter så længe, at det ikke går ud over mig.
ELEVARK 7 / 23 Aktivitet 3 I år 205 mødtes verdens ledere i Paris for at indgå en aftale om klimaet. Aftalen går ud på, at vi skal reducere vores udledning af luftarten CO 2. Vi skal reducere vores CO 2 - udledning med 40%. En dansker udleder i gennemsnit 7 tons CO 2 om året vi er faktisk et af de lande, som udleder allermest CO 2. Fremover skal en gennemsnitlig dansker finde en måde at leve på, så at de kun udleder ca. 0 tons om året, hvis vi skal opfylde vores del af Paris-Klimaaftalen. Se om du kan gætte, hvor meget CO 2 en hverdagsting udleder, ved at sætte streger imellem hverdagstingen og CO 2 -udledningen. Kender du til andre ting, som udleder meget CO 2? Oplist 3 ting, du nemt kan eller vil ændre i hverdagen for at mindske din CO 2 -udledning. 2,55 kg. per 0 km. 2,4 kg. per 00 gr.,39 kg. per 00 gr.,25 kg. per 0 km.,5 kg. per 0 km.,06 kg. per 00 gr. 0,80 kg. per 0 km. 0,70 kg. per 0 km. 0,60 kg. per 0 km. 0,55 kg. per 00 gr. Knallert Havregryn Bus S-tog Smør Kartofler Kyllingekød Færge Fløde Bil (Benzin) 0,53 kg. per 00 gr. Grisekød 0,46 kg. per 00 gr. Oksekød 0,33 kg. per 00 gr. Ris 0,2 kg. per 00 gr. Lammekød 0,0 kg. per 00 gr. Pasta 0,08 kg. per 00 gr. Fly 0,02 kg. per 00 gr. Letmælk
ELEVARK 8 / 23 Aktivitet 4 Folkekirkens Nødhjælp har mange nødhjælpsprojekter, og de projekter arbejder alle frem i mod at opfylde Verdensmålene. Se om du kan finde frem til hvilke(t) Verdensmål der hører sammen med hvert projekt. Der er et enkelt Verdensmål som Folkekirkens Nødhjælp ikke arbejder med kan du finde frem til hvilke et det er? Projekt : Urent vand har store konsekvenser for befolkningen i Jonglei, Sydsudan, fordi de nogle steder bruger vand fra Nilen. Nilen er beskidt, fordi den bliver brugt som vaskeri, toilet og affaldsplads af mange af indbyggerne i landsbyerne langs floden. Derfor får befolkningen mere viden om vigtigheden af god sanitet og hygiejne. Programmet oplyser også om, hvordan de kan undgå at forurene deres vandressourcer og rense det vand, de kan være tvunget til at bruge fra beskidte ressourcer som Nilen. Verdensmål: Projekt 2: I Zimbabwe sætter en nyudviklet app producenter, vognmænd og virksomheder i forbindelse med hinanden. Via appen kan en virksomhed bestille grøntsager, bønderne kan byde ind på levering og via appen finde en vognmand, der kan transportere deres grøntsager til supermarkedet. 500 småbønder, 20 vognmænd og fem virksomheder er foreløbigt undervist i brug af appen. Verdensmål:
ELEVARK 9 / 9 Projekt 3: I det nordlige Etiopien modtager 200 småbønder i 207 200 gram af den nye superafgrøde amarant, som giver hver bonde et udbytte på ca. 40 kilo. Høsten blev genopkøbt og distribueret til yderligere 400 bønder. Når de har høstet, kommer alle 600 småbønder på kursus for at lære, hvordan man bruger den nye afgrøde i velsmagende retter. Verdensmål: Projekt 4: Folkekirkens Nødhjælp og Arla Foods Ingredients har underskrevet en samarbejdsaftale med ambitionen om at fremme bæredygtige fødevareløsninger for verdens fattigste. Projektet går ud på at producere en ernæringsrig yoghurt fra de fattige bønders mælk. Projekt 8: Verden oplever flere og flere katastrofer på grund af klimaforandringerne. Derfor bygger man broer, diger og flugtveje, der udgør et værn mod katastrofer. Man hjælper også med adgang til rent drikkevand og med at skaffe mad, som kan overleve tørken. Verdensmål: Projekt 9: I mange fattige lande har de ingen elektricitet, og derfor betyder en solcellelampe, at de kan arbejde hjemme om aftenen. Solcellelampen er robust, kan klare vind og vejr, og den har en opladningsfunktion, så landsbyboerne kan oplade deres mobiltelefon eller tjene lidt ved at oplade for andre. Verdensmål: Projekt 5: I Uganda, Nepal og Cambodja bliver kvinder, repræsentanter for udsatte grupper, unge og kasteløse uddannet til at påtage sig lederskab, både politisk og i organisationer. I Nepal bliver 2.275 kvinder, kasteløse, stammefolk og unge efterfølgende valgt ved lokalvalgene og er nu aktive i en lang række hverv. Verdensmål: Projekt 0: Kvinder får hjælp til at starte låne-spare grupper op. Kvinderne lægger det lille beløb, som de kan undvære, i en fælles kasse, hvor de skiftes til at låne penge til livsforbedrende projekter, og derved betale tilbage fra deres overskud. Kvinderne får også undervisning i at holde styr på penge og til at holde regnskab. Verdensmål: Projekt 6: I Uganda bliver levevilkårene forbedret i 2 flygtningelejre og de omgivende landsbyer. 7.000 sydsudanesiske flygtninge og 2.400 lokale får med løn for samfundsnyttigt arbejde hjælp til at starte egen virksomhed og undervisning i bedre landbrugsmetoder. Verdensmål: Projekt 7: De madrationer, som bliver delt ud i flygtningelejren Kakuma i Kenya, er ikke tilstrækkelige til at sikre god ernæring - især ikke til børnene. Men fårekyllinger indeholder proteiner, fedt, vitaminer og mineraler, og det er vigtige komponenter i en god og næringsrig kost. Derfor bliver udvalgte flygtninge oplært i at avle fårekyllinger. Ideen er, at fårekyllingerne males til insektmel, som kan bruges til blandt andet at producere grød og næringsrige kiks. Verdensmål: Projekt : I Cambodja bliver fattige småbønder samlet i fællesskaber, hvor de skaber en dialog med potentielle købere. Private firmaer har tilbudt bønderne produktionsrådgivning og derefter engageret dem som kontraktproducenter. Det giver småbønderne mulighed for at sælge grøntsager, kyllinger og kunsthåndværk på aftalte betingelser og giver dem tryghed ved en sikker indkomst. Verdensmål: Verdensmål:
SVAR TIL AKTIVITETER TAG DEL I KL IMAET 209 20 / 23
SVAR TIL AKTIVITETER 2 / 23 Svar til Aktivitet 3 Svar til Aktivitet 4 2,55 kg. per 0 km. 2,4 kg. per 00 gr.,39 kg. per 00 gr.,25 kg. per 0 km.,5 kg. per 0 km.,06 kg. per 00 gr. 0,80 kg. per 0 km. 0,70 kg. per 0 km. 0,60 kg. per 0 km. 0,55 kg. per 00 gr. 0,53 kg. per 00 gr. 0,46 kg. per 00 gr. 0,33 kg. per 00 gr. 0,2 kg. per 00 gr. 0,0 kg. per 00 gr. 0,08 kg. per 00 gr. 0,02 kg. per 00 gr. Fly Lammekød Oksekød Bil (benzin) Færge Smør Bus Knallert S-tog Kyllingekød Fløde Grisekød Ris Pasta Letmælk Havregryn Kartofler Projekt : Nr. 6 Rent vand og sanitet Urent vand har store konsekvenser for befolkningen i Jonglei, Sydsudan, fordi de nogle steder bruger vand fra Nilen. Nilen er beskidt, fordi den bliver brugt som vaskeri, toilet og affaldsplads af mange af indbyggerne i landsbyerne langs floden. Derfor får befolkningen får mere viden om vigtigheden af god sanitet og hygiejne. Programmet oplyser også om, hvordan de kan undgå at forurene deres vandressourcer og rense det vand, de kan være tvunget til at bruge fra beskidte ressourcer som Nilen. Projekt 2: Nr. 9 Industri, innovation og infrastruktur I Zimbabwe sætter en nyudviklet app producenter, vognmænd og virksomheder i forbindelse med hinanden. Via appen kan en virksomhed bestille grøntsager, bønderne kan byde ind på levering og via appen finde en vognmand, der kan transportere deres grøntsager til supermarkedet. 500 småbønder, 20 vognmænd og fem virksomheder er foreløbigt undervist i brug af appen. Projekt 3: Nr. Afskaf fattigdom I det nordlige Etiopien modtager 200 småbønder i 207 200 gram af den nye superafgrøde amarant, som giver hver bonde et udbytte på ca. 40 kilo. Høsten blev genopkøbt og distribueret til yderligere 400 bønder. Når de har høstet, kommer alle 600 småbønder på kursus for at lære, hvordan man bruger den nye afgrøde i velsmagende retter. Projekt 4: Nr. 7 Partnerskaber for handling Nr. 2 Ansvarligt forbrug og produktion Folkekirkens Nødhjælp og Arla Foods Ingredients har underskrevet en samarbejdsaftale med ambitionen om at fremme bæredygtige fødevareløsninger for verdens fattigste. Projektet går ud på at produceret en ernæringsrig yoghurt, fra de fattige bønders mælk.
SVAR TIL AKTIVITETER 22 / 23 Projekt 5: Nr. 5 Ligestilling mellem kønnene Nr. 6 Fred, retfærdighed og stærke institutioner I Uganda, Nepal og Cambodja bliver kvinder, repræsentanter for udsatte grupper, unge og kasteløse uddannet til støtter til at påtage sig lederskab, både politisk og i organisationer. I Nepal bliver 2.275 kvinder, kasteløse, stammefolk og unge efterfølgende valgt ved lokalvalgene og er nu aktive i en lang række hverv. Projekt 6: Nr. Bæredygtige byer og lokalsamfund I Uganda bliver levevilkårene forbedret i 2 flygtningelejre og de omgivende landsbyer. 7.000 sydsudanesiske flygtninge og 2.400 lokale får med løn for samfundsnyttigt arbejde, hjælp til at starte egen virksomhed og undervisning i bedre landbrugsmetoder. Projekt 7: Nr. 2 Stop sult Nr. 3 Sundhed og trivsel De madrationer, som bliver delt ud i flygtningelejren Kakuma er ikke tilstrækkelige til at sikre god ernæring - især ikke til børnene. Men fårekyllinger indeholder proteiner, fedt, vitaminer og mineraler, og det er vigtige komponenter i en god og næringsrig kost. Derfor bliver udvalgte flygtninge oplært i at avle fårekyllinger. Ideen er, at fårekyllingerne males til insektmel, som kan bruges til blandt andet at producere grød og næringsrige kiks. Projekt 9: Nr. 7 Bæredygtig energi I mange fattige lande har de ingen elektricitet, og derfor betyder en solcellelampe, at de kan arbejde hjemme om aftenen. Solcellelampen er robust, kan klare vind og vejr, og den har en opladningsfunktion, så landsbyboerne kan oplade deres mobiltelefon eller tjene lidt ved at oplade for andre Projekt 0: Nr. 0 Mindre ulighed Nr. 4 Kvalitetsuddannelse Kvinder får hjælp til at starte låne-spare grupper op. Kvinderne lægger det lille beløb, som de kan undvære, i en fælles kasse, hvor de skiftes til at låne penge til livsforbedrende projekter, og derved betale tilbage fra deres overskud. Kvinderne får også undervisning i at holde styr på penge og til at holde regnskab. Projekt : Nr. 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst I Cambodja bliver fattige småbønder samlet i fællesskaber, hvor de skaber en dialog med potentielle købere. Private firmaer har tilbudt bønderne produktionsrådgivning og derefter engageret dem som kontraktproducenter. Det giver småbønderne mulighed for at sælge grøntsager, kyllinger og kunsthåndværk på aftalte betingelser og giver dem tryghed ved en sikker indkomst. Projekt 8: Nr. 3 Klimaindsats Nr. 5 Livet på land Verden oplever flere og flere katastrofer på grund af klimaforandringerne. Derfor bygger man broer, diger og flugtveje, der udgør et værn mod katastrofer. Man hjælper også med adgang til rent drikkevand og med at skaffe mad, som kan overleve tørken.
SVAR TIL AKTIVITETER 23 / 23 Svar til Aktivitet 5 Rute Rute 2 Rute 3 Start Start Start 2 3 2 3 3 3 3 2 2 3 2 2 3 2 2 2 2 3 2 3 3 2 3 2 2 3 2 3 Mål 3 2 2 3 3 3 2 3 3 3 2 Mål Mål