Bilag 2 Slamdisponering

30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008

30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 2 af 12 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 NUVÆRENDE SLAMBEHANDLING...3 1.1 Slamkvalitet... 3 1.2 Politik... 3 1.3 Lovgivning... 3 1.4 Eksisterende slammængder og slambehandling... 4 1.4.1 Slam fra tømningsordning... 5 1.5 Fremtidig slammængde... 5 2 SLAMDISPONERINGSMULIGHEDER...6 2.1 De undersøgte modeller... 6 2.2 Model 0 Decentral struktur med 10 renseanlæg... 7 2.3 Model 1 Centralisering omkring 5 hovedrenseanlæg... 7 2.4 Model 2 Centralisering omkring 3 hovedrenseanlæg... 8 2.5 Model 3 Centralisering omkring 2 hovedrenseanlæg... 8 2.6 Model 4 Centralisering omkring 1 hovedrenseanlæg... 9 3 SAMMENSTILLING AF LØSNINGSALTERNATIVER...10 3.1 Model 3 nødvendige tiltag... 10 4 KONKLUSION OG ANBEFALING...12

30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 3 af 12 1 NUVÆRENDE SLAMBEHANDLING I forbindelse med rapporten opstilles en status for slamhåndteringen samt en beskrivelse af realistiske mulige alternativer for den fremtidige slamhåndtering. Alternativerne svarer til de opstillede løsningsmodeller vedr. spildevandsstrukturen: Model 0: Decentral spildevandsrensning - den nuværende struktur med 10 renseanlæg bibeholdes Model 1: Delvis centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 5 renseanlæg placeret ved Assens, Vissenbjerg, Holmehave, Haarby og Helnæs Model 2: Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 3 renseanlæg placeret ved Assens, Vissenbjerg og Haarby Model 3: Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 2 hovedrenseanlæg placeret ved Assens og Vissenbjerg Model 4: Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 1 hovedrenseanlæg placeret ved Assens Formålet med vurderingen er at belyse, hvordan den fremtidige håndtering af overskudsslam fra kommunens renseanlæg bør tilrettelægges i forbindelse med en slutdisponering. Der er redegjort for den tekniske, håndteringsmæssige og økonomiske side. På baggrund heraf vurderes, hvordan slammet i fremtiden kan håndteres, så en fremtidssikret løsning tilvejebringes. 1.1 SLAMKVALITET Slammet fra alle kommunes renseanlæg overholder generelt kravene til tungmetaller og miljøfremmede stoffer med god margin. Dog har der på Ørsted Renseanlæg været konstateret overskridelser af kravene med hensyn til miljøfremmede stoffer. I den nordvestlige del af Assens Kommune afskæres spildevandet fra et mindre område til Gelsted Renseanlæg i Middelfart Kommune. I dette opland har en industri udledt spildevand med et højt indhold af tungmetaller, som har givet anledning til, at der på Gelsted Renseanlæg er konstateret forhøjede værdier i slammet. Udledningen af tungmetaller fra industrien er pt. reduceret til et acceptabelt niveau, således at det ikke forringer den fremtidige slamkvalitet på Vissenbjerg Renseanlæg. Aftalen om afskæring af spildevand til Gelsted Renseanlæg er under revision i Middelfart Kommune, hvorfor det ikke vides om denne aftale fortsætter. Som udgangspunkt forudsættes, spildevandet fremover håndteres på Vissenbjerg Renseanlæg. 1.2 POLITIK Der er ikke oplyst om politiske overvejelser i forbindelse med den eksisterende og fremtidige slamdisponering. Dog forventes, at alt slam fra de kommunale renseanlæg håndteres indenfor kommunegrænsen. Nærværende undersøgelse af slamdisponeringsmuligheder fokuserer derfor primært på det økonomiske perspektiv. 1.3 LOVGIVNING Slambekendtgørelsen er blevet revideret den 13. december 2006. Der er dog ikke sket ændringer i krav og grænseværdier. Der er på denne baggrund derfor lovgivningsmæssigt belæg for at slamhåndteringen på alle renseanlæggene kan fortsætte som hidtil i en overskuelig fremtid.

30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 4 af 12 I den reviderede bekendtgørelse er der kun få ændringer, mest af hensyn til amternes nedlæggelse, men der er strammet på nedpløjningskravet til 6 timer efter udspredning, for ikke hygiejniseret slam. På de 10 renseanlæg er alt slam stabiliseret, men det er ikke hygiejniseret på nogen af anlæggene. Der er ikke i EU s affaldspakke noget, der direkte relaterer til slam på jordbrug, men som konsekvens af det kommende EU affaldsdirektiv kan der forventes retningslinier om udstrakt brug af genanvendelse af alt affald, som kan få konsekvenser for senere ændringer af den danske slambekendtgørelse. Ved vurderingen af alternative løsninger vil det derfor, udover de økonomiske overvejelser, være en ikke uvæsentlig parameter, om der er indeholdt et element af genanvendelse i disponeringen. Men der er som ovenfor anført ikke tegn på, at det indenfor overskuelig fremtid vil være en fejldisposition at regne med slutanbringelse på landbrugsjord. Der er heller ikke tegn på, at der fortsat kan regnes med, at afvandet og især tørret slam kan afhændes til afbrænding i kraft/varmeværker, men da der samtidig ikke er tegn på, at den adfærdsregulerende afgift ved afbrænding fjernes, er denne løsning stadig ikke økonomisk attraktiv. Der foregår imidlertid i EU regi nogle generelle overvejelser om den fremtidige politik på affaldsområdet. Spildevandsslam er defineret som en affaldstype, hvorfor indførelse af nye politiker ikke kan undgå på et eller andet niveau at påvirke politikken og planlægningen på EU niveau også for slammet, selv om der pt. hersker specifik lovgivning netop på dette område. Kort kan det bemærkes, at de nye tanker i EU om affald går i retning af at styre mod optimal genanvendelse af affald. 1.4 EKSISTERENDE SLAMMÆNGDER OG SLAMBEHANDLING Restprodukter fra spildevandsrensningen er slam, sand, ristegods og flydestoffer. Her er især slammet af stor betydning, da en meget væsentlig del af driftsudgifterne i forbindelse med spildevand er knyttet til behandling og bortskaffelse af dette restprodukt. Slammet i Assens Kommune afvandes vha. sibåndspresse (VL-8), centrifuge eller slammineraliseringsanlæg med videre disponering på landbrugsjord eller kompostering. Tabel 1 viser hoveddata vedrørende eksisterende slammængder fra renseanlæg baseret på analyser 2005-2006. Renseanlæg t TS/år TS % t slam/år Kg TS/PE*år Afvanding Assens (27.000 PE) 272,3 14 1.906 10 Centrifuge Å Strand (9.130 PE) 47,9 3 1.597 20 Slammineralisering Aarup (8.000 PE) 1) 138,2 13 1.063 20 Sibåndspresse Haarby (7.800 PE) 97,1 15 630 20 Sibåndspresse Gummerup (6.500 PE) 125,4 16 778 20 Sibåndspresse Holmehave (6.000 PE) 147,7 6 266 20 Slammineralisering Vissenbjerg (6.000 PE) 151,0 1 14.659 20 Slammineralisering Tommerup St. (3.200 PE) 77,7 5 159 20 Slammineralisering Ørsted (1.100 PE) 16,7 1 1.669 20 Slammineralisering Helnæs (900 PE) 1,3 0,1 2.602 20 Slammineralisering Alle anlæg i kommunen: 73.630 PE 25.239 Tabel 1: til bortskaffelse baseret på fremsendte oplysninger. 1) I værdierne er der medregnet bidrag fra fremtidigt opland ved Vissenbjerg (mejeri).

30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 5 af 12 Som det fremgår af Tabel 1, er der tale om væsentlige forskelle i slamproduktionen pr. PE på Assens Renseanlæg og de øvrige renseanlæg. Nøgletallet for Assens Centralrenseanlæg er kun 10 kg TS/PE/år, mens den på de øvrige renseanlæg er 20 kg TS/PE/år. Ved tilslutning af industri kan dette nøgletal variere betydeligt, som det fremgår for tallene for Assens Renseanlæg. Et nøgletal på 20 kg TS/PE/år anses for normalt på renseanlæg uden større tilslutning af industri. 1.4.1 Slam fra tømningsordning Der er i Assens Kommune i alt ca. 2.821 enkeltejendomme. For alle ejendommene er der tvungen tømningsordning. Der er således obligatorisk tømningsordning for alle ejendomme i det åbne land, hvor der er etableret bundfældningstank. Slammet håndteres og bortskaffes af entreprenøren, hvilket er den bedste løsning for kommunen, da der ikke er økonomisk incitament til at håndtere og behandle septisk slam på de kommunale renseanlæg. I den økonomiske vurdering af den fremtidige slamdisponering ses der derfor bort fra belastningen fra slam fra tømningsordning, da denne ikke påvirker den fremtidige slammængde på renseanlæggene. 1.5 FREMTIDIG SLAMMÆNGDE I forbindelse med fremtidige belastningsforhold forventes den største byudvikling at ske ved Assens og Vissenbjerg (motorvejen), hvilket primært vil være erhvervsudvikling. Der er allerede planlagt placeret et mejeri i oplandet til Vissenbjerg Renseanlæg, som forventes at bidrage med en belastning på ca. 2.000 PE i løbet af 2008/2009. I forbindelse med den erhvervsmæssige udvikling i Assens Kommune er der kalkuleret med en forøgelse af belastningen for Assens og Vissenbjerg Renseanlæg med henholdsvis 2.500 PE og 2.000 PE i plan-, perspektiv- og visionsperioden. I beregningen af den fremtidige belastning og dermed slammængder er der ligeledes kalkuleret med en generel befolkningstilvækst på 1 % pr. år i forhold til den aktuelle belastning på de enkelte renseanlæg. Der forventes ingen tilførsel af slam til renseanlæg fra generel tømningsordning for hele kommunen. Tabel 2 viser den fremtidige slammængde fra kommunes renseanlæg. Anlæg Nuværende slammængde [t TS/år] 1) Forventet stigning slammængde [t TS/år] Total slammængde [t TS/år] Assens 272,3 160,3 432,6 Å Strand 47,9 13,5 61,4 Aarup 138,2 122,8 260,9 Haarby 97,1 27,4 124,5 Gummerup 125,4 35,4 160,8 Holmehave 147,7 41,5 189,2 Vissenbjerg 151,0 192,9 343,9 Tommerup St. 77,7 21,7 99,4 Ørsted 16,7 4,6 21,3 Helnæs 1,3 0,2 1,5 Tabel 2: til bortskaffelse. Bestemmelsen af slammængderne er generelt baseret på nøgletallet 20 kg TS/PE/år. 1) Slammængden for Assens Renseanlæg er baseret på nøgletallet 10 kg TS/PE/år.

30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 6 af 12 2 SLAMDISPONERINGSMULIGHEDER Den fremtidige slamhåndtering i Assens Kommune bør tilrettelægges på en sådan måde, at der er en sikker og stabil mulighed for udtag af slam fra kommunens renseanlæg. En kontinuerlig fjernelse af slam er af stor betydning for et hensigtsmæssigt forløb af de øvrige processer på renseanlægget. Der laves økonomisk en sammenstilling af løsningsforslagene til bortskaffelse. Disse alternativer omfatter følgende: Udbringning på markareal (landbrug) Kompostering Ekstern forbrænding Andet I bilag 3 er beskrevet regler for komposteringsløsning mht. bortskaffelsesomkostninger for slam med varierende kvalitet, hvad angår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Afbrænding af spildevandsslam efter afvanding kan ske på fælles forbrændingsanlæg eller sammen med affald på affaldsforbrændingsanlæg. Driftsomkostningerne til ekstern forbrænding baseres på en oplyst modtagepris på ca. 250 kr./t gældende for slam med et tørstofindhold på omkring 20 % TS 30 % TS. I henhold til lovgivningen betales yderligere en affaldsafgift på 330 kr./t. Anvendte priser for forskellige disponeringsalternativer fremgår af Tabel 3. Disponering Anvendte priser [kr./t slam] Landbrug 330 Kompostering A-slam (jordbrug) B-slam (miljøfremmede stoffer) C-slam (tungmetaller) Ekstern Forbrænding 363 520 700 250+330 (afgift) Andet 700 Tabel 3: Slamdisponering og bortskaffelsesomkostninger. Prisniveau er november 2007. Derudover kalkuleres med transportpriser på 50 kr./t slam for intern transport i kommunen og 100 kr./t slam for transport af slam ud af kommunen. Generelt kalkuleres der med en pris på polymer på 30 kr./kg aktivt polymer for pulverpolymer og 50 kr./kg aktivt polymer gældende for dispersions- og emulsionspolymerer. 2.1 DE UNDERSØGTE MODELLER I forbindelse med modellerne opstillet i forbindelse med vurdering af den fremtidige spildevandsstruktur er der for hver enkelt model ligeledes lavet en vurdering af slamhåndteringen. Modellerne som er undersøgt er givet ved følgende: Model 0: Decentral spildevandsrensning - den nuværende struktur med 10 renseanlæg bibeholdes Model 1: Delvis centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 5 renseanlæg placeret ved Assens, Vissenbjerg, Holmehave, Haarby og Helnæs Model 2: Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 3 hovedrenseanlæg placeret ved Assens, Vissenbjerg og Haarby

30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 7 af 12 Model 3: Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 2 hovedrenseanlæg placeret ved Assens og Vissenbjerg Model 4: Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 1 hovedrenseanlæg placeret ved Assens 2.2 MODEL 0 DECENTRAL STRUKTUR MED 10 RENSEANLÆG Denne model baseres på strukturen i de 6 gl. kommuner, således at den nuværende struktur med 10 renseanlæg opretholdes. I Tabel 4 ses de aktuelle slammængder til bortskaffelse ved bibeholdelse af decentral struktur med 10 renseanlæg. Renseanlæg [t TS] [t slam] Tørstof [% TS] Assens 432,6 3.025 14,3 Å Strand 61,4 614 10,0 Aarup 260,9 2.054 12,7 Haarby 124,5 809 15,4 Gummerup 160,8 999 16,1 Holmehave 189,2 757 25,0 Vissenbjerg 343,9 1.719 20,0 Tommerup St. 99,4 398 25,0 Ørsted 21,3 213 10,0 Helnæs 1,5 15 10,0 Tabel 4: Model 0. Der er taget udgangspunkt i de eksisterende forhold med hensyn til opnåelig slamkoncentration på de enkelte renseanlæg. I Tabel 5 fremgår omkostninger til forskellige disponeringsmuligheder. Disponering Landbrug 3,6 Kompostering (A slam) 5,6 Ekstern forbrænding 7,8 Andet 9,1 Tabel 5: Model 0 Økonomi slamdisponeringsalternativer. 2.3 MODEL 1 CENTRALISERING OMKRING 5 HOVEDRENSEANLÆG Denne model tager udgangspunkt i, at der sker en afskæring af spildevand fra Aarup, Ørsted og Tommerup St. til Vissenbjerg Renseanlæg. Gummerup og Å Strand Renseanlæg nedlægges og spildevandet afskæres til henholdsvis Haarby og Assens Renseanlæg. Helnæs og Holmehave Renseanlæg bibeholdes som hidtil. I Tabel 6 ses de aktuelle slammængder til bortskaffelse ved en centralisering omkring 5 renseanlæg.

30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 8 af 12 Renseanlæg [t TS] [t slam] Tørstof [% TS] Assens 494,0 2.470 20 Haarby 285,3 1.585 18 Holmehave 189,2 757 25 Vissenbjerg 725,6 4.031 18 Helnæs 1,5 15 10 Tabel 6: Model 1. I forbindelse med centraliseringen kalkuleres med en opgradering/optimering af slamafvandingen således, at der generelt opnås højere % TS på de enkelte renseanlæg. I Tabel 7 fremgår omkostninger til forskellige disponeringsmuligheder. Disponering Landbrug 3,1 Kompostering (A slam) 4,8 Ekstern forbrænding 6,7 Andet 7,8 Tabel 7: Model 1 Økonomi slamdisponeringsalternativer. 2.4 MODEL 2 CENTRALISERING OMKRING 3 HOVEDRENSEANLÆG Denne model tager udgangspunkt i model 1, hvor der er lagt op til en yderligere centralisering af spildevandsrensningen omkring Assens, Vissenbjerg og Haarby Renseanlæg. I Tabel 8 ses de aktuelle slammængder til bortskaffelse ved en centralisering omkring 3 renseanlæg. Renseanlæg [t TS] [t slam] Tørstof [% TS] Assens 495,5 2.252 22 Haarby 285,3 1.585 18 Vissenbjerg 914,8 4.158 22 Tabel 8: Model 2. I forbindelse med centraliseringen kalkuleres med en opgradering/optimering af slamafvandingen således, at der generelt opnås højere % TS på de enkelte renseanlæg. I Tabel 9 fremgår omkostninger til forskellige disponeringsmuligheder. Disponering Landbrug 2,9 Kompostering (A slam) 4,4 Ekstern forbrænding 6,2 Andet 7,1 Tabel 9: Model 2 Økonomi slamdisponeringsalternativer. 2.5 MODEL 3 CENTRALISERING OMKRING 2 HOVEDRENSEANLÆG Denne model tager udgangspunkt i model 1 og 2, hvor der er lagt op til en yderligere centralisering af spildevandsrensningen omkring Assens og Vissenbjerg Renseanlæg.

30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 9 af 12 I Tabel 10 ses de aktuelle slammængder til bortskaffelse ved en centralisering omkring 2 renseanlæg. Renseanlæg [t TS] [t slam] Tørstof [% TS] Assens 780,9 3.549 22 Vissenbjerg 914,8 4.158 22 Tabel 10: Model 3. I forbindelse med centraliseringen kalkuleres med en opgradering/optimering af slamafvandingen således, at der generelt opnås højere % TS på de enkelte renseanlæg. I Tabel 11 fremgår omkostninger til forskellige disponeringsmuligheder. Disponering Landbrug 2,9 Kompostering (A slam) 4,3 Ekstern forbrænding 6,0 Andet 6,9 Tabel 11: Model 3 Økonomi slamdisponeringsalternativer. 2.6 MODEL 4 CENTRALISERING OMKRING 1 HOVEDRENSEANLÆG Denne model tager udgangspunkt i model 1, 2 og 3, hvor der er lagt op til en yderligere centralisering af spildevandsrensningen, således at alt spildevand afskæres til Assens Renseanlæg. I Tabel 12 ses de aktuelle slammængder til bortskaffelse ved en centralisering omkring 1 renseanlæg. Renseanlæg [t TS] [t slam] Tørstof [% TS] Assens 1.695,6 7.065 24 Tabel 12: Model 4. I forbindelse med centraliseringen kalkuleres med en opgradering/optimering af slamafvandingen således, at der generelt opnås højere % TS på de enkelte renseanlæg. I Tabel 13 fremgår omkostninger til forskellige disponeringsmuligheder. Disponering Landbrug 3,0 (2,5) Kompostering (A slam) 4,3 (3,5) Ekstern forbrænding 5,8 (4,6) Andet 6,7 (5,3) Tabel 13: Model 4 Økonomi slamdisponeringsalternativer. Værdier angivet i parentes angiver udgiften, når der er etableret en rådnetank. Som udgangspunkt er beregningen baseret på slamhåndtering uden etablering af rådnetank. Ved en komplet centralisering af slamhåndteringen på kun et renseanlæg er den totale slammængde i en størrelse, hvor etableringen af en rådnetank og slamminimering kunne være interessant. Det vil naturligvis, som det fremgår af Tabel 13, afspejles i en yderligere reduktion af udgifter. I beregningen er der antaget en reduktion af TS-mængden i rådnetanken på 25 %.

30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 10 af 12 3 SAMMENSTILLING AF LØSNINGSALTERNATIVER De ovenstående løsningsalternativer er opsummeret i nedenstående Tabel 14. Løsningsalternativer Landbrug Kompostering Ekstern forbrænding Andet Model 0 10 renseanlæg 3,6 5,6 7,8 9,1 Model 1 5 renseanlæg 3,1 4,8 6,7 7,8 Model 2 3 renseanlæg 2,9 4,4 6,2 7,1 Model 3 2 renseanlæg 2,9 4,3 6,0 6,9 Model 4 1 renseanlæg 3,0 (2,5) 4,3 (3,5) 5,8 (4,6) 6,7 (5,3) Tabel 14: Økonomisk sammenstilling af løsningsalternativer. Det fremgår tydeligt, at håndtering af slam i rådnetanke (værdier angivet i parentes), når slammet håndteres på et renseanlæg spiller en væsentlig rolle i nedbringelsen af slammængden til bortskaffelse. Samtidigt kan der observeres en mindre reduktion af bortskaffelsesomkostningerne ved stigende grad af centralisering af slamhåndteringen. Dette skyldes, at der bedre kan ske en optimering af afvandingen på større enheder og dermed højere sluttørstof. 3.1 MODEL 3 NØDVENDIGE TILTAG I henhold til rapporten Fremtidig spildevandsstruktur planlægning anbefales, at den fremtidige rensestruktur baseres på kun 2 renseanlæg placeret ved Assens og Vissenbjerg jf. model 3. Der vil ske en etapevis nedlæggelse af renseanlæg, som er givet ved følgende: Planperiode 2008-2011 o Å Strand Renseanlæg nedlægges og spildevand afskæres til Assens o Ørsted Renseanlæg nedlægges og spildevand afskæres til Aarup o Spildevand fra erhvervsområde ved Vissenbjerg afskæres til Aarup Perspektivperiode 2012-2015 o Tommerup St. Renseanlæg nedlægges og spildevand afskæres til Vissenbjerg Visionsperiode efter 2016 o Holmehave Renseanlæg nedlægges og spildevand afskæres via Tommerup St. til Vissenbjerg o Aarup Renseanlæg nedlægges og spildevand afskæres til Vissenbjerg o Gummerup og Haarby Renseanlæg nedlægges og spildevand afskæres til Assens o Helnæs Renseanlæg nedlægges og spildevand afskæres via Å Strand til Assens Som det fremgår, foregår etableringen af den fremtidige struktur over en lang årrække, hvorfor der er behov for fortsat at have fokus på slamhåndteringen på de enkelte renseanlæg. Det er reelt først i den sidste periode (vision), hvor de renseanlæg med sibåndspresser nedlægges, og der er derfor behov for at vedligeholde og eventuelt opgradere det eksisterende slamafvandingsudstyr. I det følgende er beskrevet hvilke tiltag, som er nødvendige på de enkelte renseanlæg.

30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 11 af 12 Vissenbjerg Renseanlæg Slammineraliseringsanlægget er velfungerende, men der vil snart være behov for at begynde at tømme anlægget, da det har været i drift siden 1999. Dette vil medføre, at slammineraliseringsanlægget belastes hårdt i en længerevarende periode. Når spildevand fra Tommerup St. Renseanlæg (og sidenhen Aarup) afskæres til Vissenbjerg vil der være behov at foretage en opgradering af slamhåndteringen. Følgende kan udføres og anbefales udført i forbindelse med slamhåndteringen på Vissenbjerg Renseanlæg: Slammineraliseringsanlægget bibeholdes Ny centrifuge om ca. 4 år som kan håndtere den del som ikke kan håndteres på slammineraliseringsanlægget (primært fra Tommerup St.) Når spildevand fra Aarup tilsluttes, øges afvandingskapaciteten så det kan håndtere alt slam. Det vurderes om den eksisterende centrifuge fortsat kan anvendes eller denne skal skrottes og der derved installeres en større centrifuge. Assens Renseanlæg Centrifugen på Assens Renseanlæg er ved at være nedslidt, og står overfor en snarlig udskiftning. I visionsperioden sker der en væsentlig forøgelse af belastningen af Assens Renseanlæg, da Haarby og Gummerup Renseanlæg nedlægges og afskæres til Assens. I forbindelse med den fremtidige slamhåndtering anbefales følgende: Ny centrifuge med en kapacitet svarende til slammængden fra Assens og Å Strand I visionsperiode vurderes om den centrifuge skal bibeholdes som en del af den fremtidige afvandingskapacitet og derved installere en ekstra centrifuge til håndtering af slammet fra Haarby og Gummerup. Alternativt installeres en ny centrifuge Gummerup, Haarby og Aarup Renseanlæg Kendetegnende for disse anlæg er, at der er sibåndspresser (VL8) af ældre dato. De vil dog fortsat kunne anvendes. Det kan dog forventes, at der vil være en stigende udgift til vedligeholdelse af enhederne. Det bør derfor vurderes, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at udskifte disse. Der er følgende muligheder for den fremtidige slamhåndtering: Nuværende 2 installationer (Gummerup og Haarby) bibeholdes og vedligeholdes. Når de er nedslidte udskiftes disse med nye sibåndspresser, da mængderne er for lille til en centrifuge Der laves en installation med en centrifuge på Haarby Renseanlæg Installation på Aarup Renseanlæg bibeholdes, da sibåndspressen er blevet renoveret for nylig Det anbefales umiddelbart at lave en installation med en centrifuge, hvor alt slammet fra Gummerup og Haarby håndteres. Slammet fra Gummerup kan enten transporteres med lastbil eller der kan etableres en trykledning mellem renseanlæggene, så slammet kan pumpes i stedet for. Dette transportanlæg kan i et vist omfang genanvendes, når renseanlæggene nedlægges og spildevandet skal afskæres til Assens. Det kan vælges at pumpe spildevandet fra Gummerup til Assens via Haarby i stedet for at spildevandet fra de 2 renseanlæg pumpes til Flemløse og videre derfra til Assens. Reservedelene fra de sibåndspresserne på Gummerup og Haarby, når disse nedlægges, kan genbruges i forbindelse med sibåndspressen på Aarup Renseanlæg. I forbindelse med etableringen af transportanlægget fra Vissenbjerg til Aarup Renseanlæg kan det overvejes at nedlægge 2 ledninger, således at slammet kan pumpes til Vissenbjerg Renseanlæg, hvor der så kan vælges en større centrifuge.

30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 12 af 12 4 KONKLUSION OG ANBEFALING Af hensyn til løsningsvalg udelukkende bedømt på økonomi og valg af fremtidssikret løsning anbefales løsningen med størst mulig slamreduktion, hvor alt slam behandles på Assens Renseanlæg. Ved at centralisere slamhåndteringen på få anlæg fås større enheder, som fungerer bedre med deraf følgende højere sluttørstof og dermed lavere bortskaffelsesomkostninger. Introduceres rådnetank er det naturligvis klart, at dette har en afgørende rolle på sluttørstof og dermed bortskaffelsesomkostningerne. Det er reelt først ved slamminimeringen, at der på sigt kan opnås store besparelser ved at reducere slammængderne. Kombineres rådnetanksdriften ligeledes med slamminering (eks. ultralydsbehandling) af en delstrøm af det biologiske overskudsslam vil dette være medvirkende til yderligere reduktion af bortskaffelsesomkostningerne ved øget omsætning/gasproduktion, forbedret slutafvanding osv. I forbindelse med centraliseringen af spildevandsrensningen og den videre planlægning bør der foretages en dybdegående vurdering af potentialet ved etablering af rådnetank på Assens Renseanlæg. Dette bør ske i forbindelse med skitse- og detailprojektering af nyt renseanlæg i Assens. Det billigste er dog fortsat at disponere slammet eller noget af slammet på landbrugsjord kombineret med et andet alternativ. Hvor fremtidssikret denne løsning er, kan der ikke siges noget konkret om på nuværende tidspunkt. Det anbefales derfor, at man i fremtiden sikrer, at slambortskaffelsen kan finde sted problemløst uanset slamdisponering. En slamsiloløsning med efterfølgende slambortskaffelse vha. sættevogn vurderes at være hensigtsmæssig uanset slamdisponeringsvalg. Assens Kommune har ikke kapacitet til håndtering af slammet fra en tømningsordning uden udbygning af et eller flere renseanlæg. Der er ligeledes ikke økonomisk incitament til at håndtere og behandle septisk slam på de kommunale renseanlæg. På baggrund heraf anbefales, at tømning af kommunens bundfældningstanke fortsat skal udliciteres således at slammet bortskaffes af entreprenøren. Set over de næste 5-10 år vil der være behov for at opgradere slamhåndteringen på Gummerup og Haarby Renseanlæg samt muligvis Aarup Renseanlæg selvom disse på sigt skal nedlægges. Derudover vil der ligeledes være behov for en opgradering af slamhåndteringen på Assens og Vissenbjerg Renseanlæg. Umiddelbart anbefales installation af centrifuger, da der kan opnås en væsentlig højere %-tørstof og dermed reducerede bortskaffelsesomkostninger. Så selvom der er en forventet kortere levetid på en centrifuge, vil det fortsat være den mest økonomiske løsning. Levetiden for centrifuger er ca. 10 år. Såfremt der er meget sand i kan levetiden reduceres som følge af den øgede slidtage. Da der er tale om installation af 3-5 centrifuger indenfor en kortere årrække kunne det være meget hensigtsmæssigt, at udbyde det i en entreprisen selvom leverance vil strække sig over flere år, da der derved kunne opnås nogle væsentlige rabatter i denne forbindelse. EnviDan A/S 30. november 2007/Revideret 22. februar 2008 1495rp1902A bilag 2 slamdisp.doc/clk