TOVE ANDERBERG SKOVSPOR

Dette katalog er udgivet af Galleri Profi len i anledning af Tove Anderbergs separatudstilling 3. April 14. maj 2004 Galleri Profi len Foto: Keld Duun Tekst: Tove Anderberg Tilrettelæggelse: Galleri Profi len og Tove Anderberg Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: narayana press ISBN 87-985394-4-2 Forside Tove Anderberg Gule fjer 13,5 x 27,5 cm

FORORD Når man møder Tove Anderberg i Brandths Plantage, hvor hendes atelier og bolig ligger indhyllet i den nordjydske skov, forstår man straks titlen på udstillingen Skovspor. Skoven med alle sine skygger, farver, nuancer, spor og aftryk er den verden der er Tove s. Tove Anderbergs keramik er sin egen, udtrykket er hendes. Den organiske form, den tynde skærv i den sarte nuancerede farveskala. Udgangspunktet er naturen som bearbejdes til en ny naturassimileret tilstand. Den natur som præger hele hendes dagligdag og liv er her transformeret til at være sin egen natur. Titlerne på udstillingens værker Spor i sne, Nyplantning, Månelys, Svampeliv er alle smukke sansede nøgler til oplevelser. Vi har bedt Tove selv give udstillingen et par ord med på vejen, som i deres associerende form kan være vejen ind til fordybelse i hendes poetiske og sansede verden. Det er med stor fornøjelse vi præsenterer udstillingen SKOVSPOR. Lars Fog-Poulsen & Peter Flejsborg Side 3: Lav 10 x 24,5 cm 4

Lotus 20 x 16 cm 5

SKOVSPOR Det keramiske arbejde er en lang proces, hvor en stor del af det endelige værk kommer af kontrolleret arbejde med stoffet og materialet, men hvor den afsluttende brænding også har sin egen magi iboende. Skovspor er betragtninger der afl ejrer sig i keramikken som spor. Opbygningen af den enkelte form tager ofte udgangspunkt i en ide, men det sker i et samspil med leret, der er med til at bestemme f.eks. en forms højde, drøjde og spændingsfelt. Under arbejdet med en form iagttages den i mange forskellige højder, så den kan holde, uanset hvilken højde den ses fra: mellemrummenes form overfor de faste former, profi len på en form og formens spænding indefra; og kantafslutningen, der kan have en skarphed som kontrast til det bløde kropssprog. Glasurkemien og skabelsen af den keramiske palet er et kapitel for sig, som jeg har beskrevet ved en anden lejlighed. Glasurens farve og karakter er overvejet nøje for hvert enkelt arbejde, og er samtidig tænkt i forhold til den samlede udstilling. Helheden bygges op til et udstillingsbillede, hvor den maleriske enhed tilstræbes. Den endelige brænding skaber en sammensmeltning af form, stofl ighed, farve og glans til et udtryk, der i første række tilstræber enkelhed, klarhed og ro i form og glasur. Men der er andre momenter fl ygtige billeder fra naturen, hvor jeg hele mit liv har hentet mit brændstof. Keramik er et særligt medie, som mennesker gennem titusinder af år har brugt for at udtrykke en aktuel livsfornemmelse. Eksempler herpå vises på denne udstilling i Galleri Profi len i foråret 2004. Når der i det efterfølgende er korte beskrivelser af eller kommentarer til arbejder på denne udstilling, må man altså have in mente, at udvalget også er sket med sigte på et samlet udstillingsbillede. Skovspor tegner sig f.eks. i et af de nyeste keramiske ornamenter som geometriske former med lodrette, vandrette og diagonale linier i et kvadrat som i en granknop. Disse kvadrater af granknopper ligger i mønstret som diagonaler i en større fl ade over formens runding og er skåret ned i leret i fi ne spor, knivsbredde ved knivsbredde. Snittene skal være præcise for rettelser er umulige. Snittene danner håndvenlige overfl ader, som man får lyst til at berøre, og som derfor har mening. Hånd/ånd i forening. Leret er med til at bestemme handlingen i skålen, blandt andet hvornår ornamentikken stopper: Måske skal strukturen støde op til en glat fl ade, for at virke keramisk, måske skal den føres helt igennem både ud- og indvendigt i formen. En fasan går gennem skoven. Skovbunden er dækket af grannåle og har et nærmest tekstilagtigt udseende. Den bløde overfl ade med spor af fasan, som naturligvis ses tydeligst om vinteren, overføres til leret. Lerskålen brændes ved høj temperatur, så den bliver hård og får klang som en malmklokke. Den glaseres med en ny hvid askeglasur, der er med til at give overfl aden struktur og kan forekomme næsten iset. To fasaner vandrer op ad skålens sider mødes på kanten og hopper ned i midten af skålen, hvor de forenes i en parringsdans. En gennemskåret skål med trekanter ud- og indvendigt fortæller om en nyplantning. Tre grønne farvetoner er lagt i for at give dybde i glasuren. 6

Svampeliv 10 x 24 cm 7

En ren gul glasur, som en ranunkel skal den lyse, men ikke varm som en engblomme. Det skal være en skulpturel gul farve ligesom sort kan være det, og blå og hvid. Et aks som guld, en fjer fra en kanariefugl, skal danne mønster med lodrette linier. Klassisk, men ny i farve og mening. Det er stribens bredde, knivens skaring i dybden og bredden, og glasurens brænding, der skaber billedet af fjer og aks. En silkeglans til fjerens hornhårde overfl ade og en lidt blødere overfl ade til aksskålen medvirker til strukturens endelige overfl adevirkning. Et lille farveskift fra gul til orange er med til at fremhæve de lodrette striber på begge sider af skålens vægge. En skovsø med spejlinger af træer giver lodrette linier i vandet. De vandrette forløb giver sig selv. Vindens spil i overfl aden slutter skålen af i bunden, med et diagonalt liniespil i blåt og sort. Som molekyler følger tusindvis af små sorte prikker skålens perspektiv. Fordeler sig ud over alle fl ader og lægger sig til rette på de vandrette og lodrette streger. I skovsøen vrimler det med sorte prikker, som ender med at hoppe op af vandet som bitte små frøer. Det er næsten umuligt ikke at træde på de små væsener i myldretiden. Et jernholdigt ler lægges i det fi ne porcelænsler, som under brændingen skyder det ud igen, hvorved strukturen opstår. Også her fi ndes en geometri. Prikkerne svarer til krystallernes sorte farve indvendigt i skålen. Sensommergræsset med de røde strå vokser på store, afrundede fl ader og duver i vinden. Store bakkepartier i Hammer Bakker ligger hen i græs og er en smuk oplevelse i solnedgangens skær. I skålen det røde græs er skåret en ornamentik som er med til at forandre glasuren i dens skred ned over vægfl aden. Et bakkelandskab opstår, et landskab som bliver ved med at forny sig. Små partier af grønt lyser igennem. Det maleriske udtryk er båret af geometrien i strukturen, som ligger lige under overfl aden og er med til at forene det ud- og indvendige rum. Det grønne græs. Lige før høst står det med sine modne, hårde, tørre græsstrå, som er gullige, grønlige og varme i farven. I timevis, ja i dagevis har jeg nydt synet af store græsfl ader med forskellige lysvirkninger og skyggespil. Ornamentikken er på forhånd skåret i bølgende bevægelser, og stråene er skåret, så de fremstår stive og hårde som fi ne græsstrå. I udstillingsbilledet anbringer jeg en frøagtig form med krave, silhuet, med farver som i det grønne græs. Glasuren skiller rigt i gule og grønne toner og oppe under kraven skaber glasuren et billede af en mark med lysende frøstande, som det ser ud på afstand. Silhuetten kan være en fuglekrop, som ender i hals og næb. De enkelte kraveblade skyder sig op i forhold til hinanden og kraven ligger ud til kroppens yderste punkt, hvorved spændingen i hele formen opstår. Æggende, smuk og farlig. En søanemone, der æder sit levende bytte. Geometrien lægges her i trekantskålens profi l. En ny turkisfarvet blågrøn glasur, dyb som middelhavet, anvendes. 8

Planter søger vand 10 x 25 cm 9

I en tilsvarende skålform, som står på en meget lille fod, placeres en koloni af muslingeskaller, som ligger asymmetrisk i formen. Glasuren får formerne til at vokse sammen og kun den lyse, skarpe kantafslutning bryder indtrykket af helheden. En tredje beslægtet skål har i sit hav en søstjerne. Ved nærmere eftersyn er det måske slet ikke en søstjerne, der har lange klør, men en række af koraler. Planter søger vand. Forskelligartede planter kravler op ad skålens væg udvendigt, vipper blødt over den skarpe kant og glider på den indvendige side ned mod vandet, hvor de tørstigt fl yder rundt. Glasuren er grønblå og grå, mat, blank og vandagtig. Varm gul svampeskål indeholder en koloni af svampe. Den gule glasur er en anelse fugtigt udseende. En anden trekantskål er tør og sort. Her fi ndes en type lav, der ligner rensdyrenes gevirer. Høj smal form silhuet breder sig ud som en blomst. Dens indvendige glasur er ensfarvet for at fremhæve dens mere nuancerede udseende udvendigt på kroppen i gult og blåsort. Hjerteform lukker sig helt ind i kroppens dyb. Ser man formen fra siden associerer man måske en elefantbagdel. Under alle omstændigheder har værket en meget grov meleret hudoverfl ade. Sommerfugl lander i en frugts blomsterstand. Månelys leger med skovens lys- og skyggespil. De ornamentale billeder er åbne og ikke illustrative: Som fl ygtige spor, der dukker op og forsvinder igen, eller som en eller fl ere iagttagelser indeholdt i samme form. Som en keramisk dialog med snarere end som et billede af naturen. Værkerne skal vinde deres egen natur. Tove Anderberg Januar 2004 10

Mod lyset 27,5 x 20 cm 11

Harmoni 44 x 30 cm 12

Silhuet 34 x 17 cm 13

Nyplantning 14 x 28 cm 14

Granknop 14,5 x 32 cm 15

Indvendig form, Molekyler 17 x 32,5 cm 16

Detaljeudsnit, Molekyler 17 x 32,5 cm 17

Det røde græs 15,5 x 30 cm 18

TOVE ANDERBERG Biografi Født 17 Februar 1942. Autodidakt Studeret kemi ved Århus Kunstakademi. Eget værksted fra 1974 i Hammer Bakker. Medlem af Billedkunstnernes Forbund, Kunsthåndværkerrådet og Vrå-udstillingen Repræsenteret i følgende samlinger: Frederikshavn Kunstmuseum. Keramikmuseet Grimmerhus, Middelfart. Holstebro Kunstmuseum. Kunstindustrimuseet, København. Kunstmuseet Trapholt, Kolding. Nordjyllands Kunstmuseum, Ålborg. Randers Kunstmuseum. Vendsyssel Kunstmuseum. Ny Carlsberg Fondet. Statens Kunstfond.