Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap
Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy 1 Indledning Kun 4% af dem, der bliver betegnet som blinde, har slet ikke noget syn. De resterende 96% har en brugbar synsrest, som de kan bruge i deres daglig-dag. Udviklingshæmmede med synshandicap er sjældent blevet trænet i, hvordan de bedst muligt udnytter deres synsrest, og derved bliver livet mere vanskeligt for disse mennesker, end det behøvede at være. Deres mulighed for ved hjælp af synet at lære nye ting bliver også forringet. Børn med synshandicap er nødt til at lære ting på en mere struktureret måde end seende børn; de har brug for at udforske ting med deres egne hænder for at få en forståelse af tingen, og de er nødt til bevidst at træne færdigheder, som seende børn selv tilegner sig ved at iagttage og efterligne andre. Blinde børns forståelse af deres omverden er afhængig af, at andre mennes-ker fortæller dem om deres omgivelser og om, hvad der foregår. De har også brug for hjælp til at strukturere de sanseindtryk, de modtager fra andre san-ser. Børn med synshandicap udvikler sig langsomt motorisk og skal bruge opmærksomhed og energi på at styre deres krop på et tidspunkt, hvor denne funktion er fuldt automatiseret hos det seende barn. Synshandicappede voksne kan stadig have en opfattelse af omverdenen, der på væsentlige områder afviger fra seendes. Den information, de har modtaget gennem den visuelle kanal, er væsentlig reduceret og er måske aldrig blevet helt forstået. Nogle gange har den synshandicappede ikke fået tilstrækkelig forklaring fra sine omgivelser, nogle gange har omgivelserne ikke kunnet sætte sig ind i, hvad den synshandicappede havde brug for at få at vide i forskellige situationer. Når man har intet eller kun lidt syn, kan det for eksempel være svært at sætte tilstrækkelig pris på sine egne succeser. Det kan være svært for en synshandicappet at sammenligne sig selv og sine præstationer med andres, og synshandicappede kan derfor have behov for at få fortalt, hvordan de klarer sig. At være synshandicappet har stor betydning for, hvordan et menneske opfat-ter omverdenen og tilegner sig færdigheder. Når man arbejder med mennes-ker, der er udviklingshæmmede og synshandicappede, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man kan bedst kan hjælpe den pågældende til at klare de særlige problemer, der er forbundet med at have intet eller kun lidt syn. 1 Gill Levy er Information Officer i Royal National Institute for the Blind, Information Service on Multiple Disability, London, England.
Indlæring af begreber og tilegnelse af færdigheder særlige vanskeligheder for synshandicappede Mennesker, der er født med et alvorligt synshandicap, eller som er blevet blinde i deres allerførste leveår, forstår af og til ord, der beskriver ting, handlinger og situationer, anderledes end mennesker, der kan se: Ting at beskrive et tog for en person, der aldrig har kunnet se, er meget svært! Mon den blinde virkelig ville kunne forstå beskrivelsen og danne sig et indtryk i sin bevidsthed, der svarer til virkelighedens tog? Ting, der kun vanskeligt lader sig beskrive ved hjælp af lydindtryk, berøring, lugt eller smag, kan være virkelig svært for blinde helt at forstå. Handlinger hvordan skal man beskrive det 'at se' over for et menneske, der aldrig har kunnet se? Hvordan skal man beskrive mange af de aktiviteter, som seende gør i deres dagligdag som for eksempel at krydse over en stor åben plads eller finde vej i et indkøbscenter? Situationer man kan forstille sig, at man går ind i et rum, hvor to personer står og taler sammen, men hvor fjernsynet samtidig er tændt, og en journalist er i gang med et interview. Hvis man ikke kan se, kan det godt være vanske-ligt umiddelbart at forstå, hvad der foregår i rummet. Nogle udviklingshæmmede med synshandicap finder det svært at lære abstrakte begreber for eksempel giver ord som 'op' og 'ned', eller 'højre' og 'venstre' måske slet ikke mening for dem. Vælg opgaven omhyggeligt Det er vigtigt, at man er omhyggelig med at udvælge opgaver samt med at sikre sig, at alle har den samme forståelse af opgaven og målet med den. For eksempel når der skal laves te. Udviklingshæmmede med synshandicap, der har levet hele deres liv på institution, tror måske, at te ankommer i en kop med en passende mængde mælk og sukker i. Hvis de altid er blevet præsenteret for te på denne måde, ved de naturligvis ikke noget om, hvor-dan te bliver lavet. De behøver mulighed for at berøre en kold tepotte, lugte tebladene, høre vandet koge, føle den tomme kop osv. De behøver også hjælp til at forstå, at en bestemt kop ikke er det samme som alle andre kopper, men at alle kopper har nogle fælles karakteristika. I en personalegruppe kan der være forskellige måder at lave te på på grund af hjemlige vaner eller forskellig etnisk baggrund. Der er mange måder at udføre opgaver på. Det er vigtigt at være opmærksom på disse forskelle, så den synshandicappede ikke bliver forvirret.
Er tebrygning overhovedet den rigtige opgave for en given person? Hjælper det vedkommende til også at lære andre ting? Er det sjovt og interessant for vedkommende? Skab motivation Mange udviklingshæmmede med synshandicap synes at mangle motivation. Nogle har oplevet at blive overbeskyttet og har ringe selvtillid. De har lært, at andre mennesker ikke forventer sig noget videre af dem og deres rolle har været den passive modtagers rolle. Mennesker har brug for at føle, at de kan noget! Måske skal de presses lidt og opfordres kraftigt af personalet for at have lyst til at prøve at lære at gøre ting selv. Vær opmærksom på den synshandicappedes omgivelser Livet som synshandicappet kan gøres meget lettere, hvis den synshandicappede får hjælp til at bruge den synsrest, vedkommende har sammen med de andre sanser især hørelse og følesans. Belysning en god belysning er vigtig. Nærarbejde, som for eksempel at sy eller bælge ærter, kræver måske ekstra lys bagfra. Skarpt lys er ubehageligt og distraherende. Selv en person, som er i stand til at orientere sig i halv-mørke, kan have problemer med at blive blændet i skarpt lys og kan her blive helt blind. Det afhænger ganske af den enkeltes syn, og øjets evne til at omstille sig. Man kan få hjælp til individuel tilpasning af belysning hos amtets synskonsulenter. Kontrast farvekontraster kan være en hjælp. Det kan sætte en svagsynet i stand til at se og finde ting for eksempel en brun dør mod en hvid væg. Det er også en god ide at anvende kontraster, når man dækker bord: klart farvet porcelæn og bestik på en ensfarvet dug i en kontrastfarve. Husk desuden: klar hvid kan let blænde. Lyd baggrundsstøj fra fjernsyn, radio eller musik kan let forstyrre andre lyde, som den synshandicappede kan have fornøjelse af at høre, såsom fodtrin fra en person. At sænke niveauet for baggrundsstøjen kan hjælpe den synshandicappede med at forstå sin omverden bedre det giver vedkommende mulighed for at bruge sin hørelse til at fokusere på, hvad der foregår i omgivelserne og identificere de enkelte lyde. Høje lyde kan gøre en person nervøs og forskrækket. Det er meget lettere og mindre udmattende at koncentrere sig og lære i rolige omgivelser. Vælg redskaber omhyggeligt Det er en god ide at give sig tid til at tænke over, hvilke redskaber man vil benytte til den enkelte opgave og i forvejen sørge for at de er til stede. Klart farvede ting ses lettere end ting, der går i ét med baggrunden for eksempel er
det lettere at se og bruge en kraftig træbøjle mod en væg i en kontrast-farve end en bøjet stålbøjle. Det er også lettere at lære at hælde farvet juice i et glas i en anden farve. At lære at hælde vand i et klart glas, er en opgave, som en svært synshandicappet kun kan lære at klare ved at føle sig frem. Mennesker med dårligt syn har også brug for at lære at genkende ting. De bør opfordres til at bruge deres lugte- og følesans. Men nogle ting behøver særlige markeringer det er ikke altid muligt at kende forskel på en dåse henkogte ferskner og en dåse tomatsuppe, før man har lukket dåserne op! Nogle køkkenog husholdningsredskaber kan være farlige at bruge for en stærkt synshandicappet, hvis de mangler de nødvendige markeringer. Det er muligt at få gode råd angående disse ting hos amtets synskonsulenter eller på hjælpemiddelcentralen i amtet. Del opgaven op Når man skal lære en udviklingshæmmet med synshandicap en ny opgave, er det en god ide at dele opgaven op i små delopgaver, der er overskuelige. Dog er det vigtigt at huske, at synshandicappede kan have specielt svært ved at forstå, hvorfor én delopgave kommer før en anden, ligesom det er særlig svært at huske en række af handlinger, når man ikke har synsindtryk at støtte sig til. Det er også vigtigt at huske ikke at give for mange informa-tioner på én gang. Når man har intet eller kun lidt syn kan det være svært at glæde sig over sine egne fremskridt. Det kan være en god ide at fortælle vedkommende, at han eller hun har klaret opgaven eller delopgaven tilfredsstillende. Forklar og demonstrer For at få en udviklingshæmmet blind eller svagsynet til at forstå en opgave er det ofte nødvendigt med mere end en mundtlig forklaring. Tal langsomt, og brug kun nogle enkelte nøgleord eller tegn. Gør det enkelt. Lad den udviklingshæmmede blinde eller svagsynede få tid til at føle på og gøre sig fortro-lig med de redskaber, der skal bruges. Demonstration af redskaberne skal måske foregå ved, at personen, der arbejder med den synshandicappede, holder sine hænder over den synshandicappedes for således at hjælpe med at udforske redskaber og omgivelser med hænderne. Når man har et synshandicap, vil man ofte behøve mere tid til at lære ting end seende, og man vil ofte være længere tid om den enkelte opgave, når man har lært den. Det er vigtigt, at andre mennesker og her personalet er klar over dette, så de ikke skynder for meget på den synshandicappede eller simpelthen overtager opgaven.
Prøv selv! Hvis den udviklingshæmmede blinde eller svagsynede ikke gør fremskridt, så spørg dig selv hvorfor! Måske har personalet undervurderet, hvor vanskelig en opgave er, når man ikke kan se; måske har personalet valgt de forkerte redskaber eller den forkerte opgave; eller måske har personalet ikke givet vedkommende tid nok til at lære opgaven. Det sker ofte, at personale glemmer at tænke over, hvor vigtigt synet er i forhold til at koordinere alle de forskellige sanseindtryk især høre- og føleindtryk. Selvom de fleste, der kaldes blinde, har en brugbar synsrest, kan det stadig være en god ide, hvis du prøver at lukke dine øjne eller tage bind for øjnene og så gennemgår de forskellige dele i en opgave, du påtænker at lære en synshandicappet. Det kan give en fornemmelse af, om de enkelte delopga-ver er for komplekse, og hvor de største udfordringer i opgaven ligger, når man ikke kan se. Det sker, at mennesker, som man troede var så svært handicappede, at de slet ikke kunne lære noget nyt, alligevel viser sig at kunne udvikle sig - nogle gange langt videre end nogle kunne have drømt om. Det sker faktisk! RNIB, Januar 1991. Udgivet af Videncenter for Synshandicap august 1995 Originalens titel: 'Hints on teaching skills to people with visual and learning disabilities Oversat til dansk og bearbejdet af Annegrethe Nielsen, Videncenter for Synshandicap.