NOTAT 21. maj 2014 Dok.nr.: 2014/0015859 Børne- og Ungeområdet og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Besvarelse af forespørgsel fra 2. viceborgmester Katrine Lester og rådmand Michael Vindfeldt om socialpsykiatri Kommunalbestyrelsen oversendte den 7. april 2014 forespørgslen fra 2. viceborgmester Katrine Lester og rådmand Michael Vindfeldt til udvalgsbehandling i Socialudvalget, Børneudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget. Besvarelsen af forespørgslen er nedenfor opdelt i beskrivelse af området for henholdsvis børn og unge med psykiske lidelser og voksne med psykiske lidelser. 1. Børn og unge med psykiske lidelser (Børneudvalgets område) Hjælp til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne iht. Lov om social service Indledning Familieafdelingen har ansvaret for at børn, unge og familier med særlige behov får tilbud om individuel hjælp og støtte efter bestemmelser i Lov om Social Service (LOS), herunder at oprette og drive tilbud, der yder denne støtte og vejledning i form af specialiserede døgntilbud og ambulante tilbud. Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår således at børn og unge, på trods af deres individuelle vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Sagsantallet i Familieafdelingen andrager i alt 1350 sager fordelt på henholdsvis psykosociale problemstillinger og børn med fysiske og psykiske handicap (funktionsnedsættelser). Heraf har 204 børn og unge diagnoser indenfor det psykiatriske område, hovedsagligt diagnoser indenfor autismespektrumsforstyrrelser og ADHD, samt Tourette Syndrom og OCD. I 2012 har Familieafdelingen på børnehandicapområdet modtaget 110 nye henvendelser fra samarbejdspartnere og forældre, hvoraf halvdelen af nyhenvendelserne kom fra de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger vedrørende ny diagnosticerede børn og unge. Når man indenfor børne- og ungeområde taler om psykiatriske diagnoser, tales der som regel om børn og unge der hovedsagelig har psykiske funktionsnedsættelser præget af kommunikative, sociale - og adfærdsmæssige vanskeligheder i deres dagligdag. Det vil sige børn og unge der har afvigelser i sociale samspil, afvigelser i evnen til kommunikation både sprogligt og ikke-sprogligt, samt rigide og gentagne mønstre. Samtidig er der også tale om børn og unge der har vanskeligheder indenfor koncentrations- og opmærksomheden, samt neurologiske problemstillinger.
Familieafdelingen har kun få indskrevne børn og unge med deciderede psykiatriske diagnoser såsom skizofreni og/eller skizotypiske lidelser. Historik Samfundets stigende opmærksomhed omkring børn og unges udvikling, har resulteret i at flere og flere børn er blevet henvist til børnepsykiatriske afdelinger, og dette medførte lange ventelister i en årrække og en tilsvarende stigning i antallet af afviste i børne- og ungdomspsykiatrien. I den forbindelse er der blevet iværksat en lang række tiltag med henblik på at målrette og udbygge indsatsen i sundhedsområdet, så den stigende efterspørgsel efter udredning og behandling kan imødekommes og ventelisterne nedbringes. I dag er der en udrednings- og behandlingsgaranti på 8 uger efter henvisning. Sundhedsstyrelsens årsrapport fra 2012 beskriver, at i år 2000 blev 8485 børn og unge indlagt eller modtog ambulant behandling på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. I 2010 var tallet steget til 21.821. Udviklingen fra 2000 og frem skyldes på den ene side, at kapaciteten for optagelse på de børne- ungdomspsykiatriske afdelinger er blevet markant udvidet og på den anden side at den diagnostiske indsats blev mere detaljeret. Denne udvikling medførte blandt andet en voldsom stigning i antallet af børn med ADHD diagnoser og diagnoser indenfor autismespektrumsforstyrrelser. F.eks. fik 2.512 børn og unge i 2001 diagnosen ADHD. I 2010 var antallet steget til 9.810. Dermed udgjorde børn og unge med ADHD knap halvdelen af alle børn der fik en psykiatrisk diagnose i 2010. Familieafdelingen ser 3 forskellige målgrupper af børn og unge indenfor det psykiatriske område I oversigten nedenfor er målgrupperne kort beskrevet sammenholdt med mulige foranstaltninger efter Lov om Socialservice (LOS) og samarbejdspartnere/relationer. Målgruppe 1 Børn og unge med diagnoser indenfor autismespektrumsforstyrrelser ( ASF), koncentrations- og opmærksomheds forstyrrelser (ADHD), neurologiske forstyrrelser, OCD og Tourette syndrom. Ved alle disse forstyrrelser er der tale om børn og unge, der har psykiske funktionsnedsættelser, som er indgribende i deres dagligdag og de forskellige kontekster børnene bevæger sig i. Familieafdelingen har i januar 2014 indskrevet i alt 248 børn - og unge med autismeforstyrrelser, ADHD, OCD og Tourette Syndrom Tilbud og indsatser efter Lov om Socialservice 41 Merudgiftsydelse herunder, økonomisk tilskud til medicinudgifter, privat aflastning i hjemmet, ekstratøj og vask, kosttilskud, aktivitetstilskud, transportudgifter mm. 44 formidlet dagaflastning i hjemmet 52.a økonomisk tilskud til efterskoler 42 Tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdag, på deltid og evt. fuldtid 44 Dag- og døgnaflastning 2 Samarbejdsrelationer Skoler, og specialskoler, daginstitutioner, Speciallæger, Hospitaler, PPR Private leverandører Forskellige efterskoler - Private leverandører, private opholdssteder, aflastnings- plejefamilier, aflastningsinstitutioner Specialpædagogiske
11.4 Hjemmevejledning 52.3.3 Familiebehandling/ Psykologbehandling 52.3.5 døgnaflastning 52.3.7. anbringelse udenfor hjemmet hhv. efter Konsulenter Familie- og ungerådgivningen og private leverandører Aflastningsfamilier, private opholdssteder, aflastningsinstitutioner Private opholdssteder Døgninstitutioner Målgruppe 2 Unge med deciderede psykiatriske diagnoser såsom skizofreni. Denne lidelse kan føre til hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser og usædvanlig tale eller adfærd også kaldet psykotiske symptomer. Tilbud og indsatser efter Lov om Socialservice 41 Merudgiftsydelse herunder, økonomisk tilskud til medicinudgifter, privat aflastning i hjemmet, ekstra- tøj og vask, kosttilskud, aktivitetstilskud, transportudgifter mm. 44 formidlet dagaflastning i hjemmet 42 Tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage, på deltid og evt. fuldtid 11.4 Hjemmevejledning 52.3.3 Familiebehandling / Psykologbehandling 52.3.5 døgnaflastning 52.3.6 kontaktperson 52.3.7. anbringelse udenfor hjemmet Samarbejdsrelationer Skoler, speciallægger, hospitaler PPR Private leverandører - Specialpædagogiske Konsulenter Familie- og ungerådgivningen og private leverandører Aflastningsfamilier, private opholdssteder, aflastningsinstitutioner Bøgen og Smallegade Private opholdssteder Døgninstitutioner I målgruppe 2 har Familieafdelingen på nuværende tidspunkt 5 unge anbragt udenfor hjemmet efter servicelovens 52.3.7, hvor anbringelsen alene er en konsekvens af de unges psykiatriske lidelse og er en form for efterbehandling, som supplement til behandling i psykiatrisk regi. Da disse sager er sagsbehandlingsmæssigt komplekse, tidskrævende og udgiftstunge kræver disse sager et tæt samarbejde mellem kommunen, anbringelsessted og 3
ungdomspsykiatrien. De unges psykiatriske lidelse forudsætter specifikke rammer på et døgnanbringelsessted, da det bl.a. kræver en tværfaglig sammensat medarbejdergruppe og ofte et akut pædagogisk beredskab. Disse specifikke pædagogiske tiltag viser sig også tydeligt i døgntaksten. Det er ikke ualmindeligt, at anbringelsesudgifter pr. måned andrager mellem kr. 100.000-150.000. Familieafdelingen køber pladser udenfor Frederiksberg Kommune, idet kun få private opholdssteder og døgninstitutioner, kan efterkomme dette behandlingsbehov. Målgruppe 3 Sårbare unge, der har haft enkelte gennembrud af depressioner, har selvskadende adfærd og periodevis angst og spiseforstyrrelser. Disse unge mennesker har ikke nødvendigvis tilknytning til det psykiatriske system og har ikke en diagnose. En del af denne målgruppe bliver anbragt udenfor hjemmet. Frederiksberg Kommunens egne døgninstitutioner har stort kendskab og viden indenfor denne målgruppe og kan derfor tilbyde relevant døgnplacering. I 2010 har der været anbragt ialt 63 børn og unge på de 5 døgninstitutioner på Frederiksberg, heraf har 15 børn og unge haft behov for medicin. Tilbud og indsatser efter Lov om Socialservice 11. rådgivning 52.a økonomisk tilskud til efterskoler 52.3.3 Familiebehandling / Psykologbehandling 52.3.6 kontaktperson 52.3.7. anbringelse udenfor hjemmet Samarbejdsrelationer - Forskellige efterskoler Familie- og ungerådgivning og private leverandører, ambulante familiebehandling Bülowsvej Bøgen og Smallegade Allegården, Jens Jessens Vej Behandlingshjemmet Solbjerg, private opholdssteder og døgninstitutioner. Tværsektorielt samarbejde internt i forvaltningen Børn og unge med diagnoser kræver et tæt samarbejde på daginstitutions- og skoleområdet og specielt i overgange fra barn til voksen. I den forbindelse er der indgået en samarbejdsaftale om et Ungekoordinationsudvalg mellem SSA og Børne- og ungeområdet for at sikre en koordineret overgang fra barn til voksen. Formålet med udvalget er, at Familieafdelingen fremlægger alle unge fra de er fyldt 16 år, når sagen er kompleks, udgiftstung og når det vurderes, at der vil være et omfangsrigt støttebehov efter det fyldte 18. år indenfor voksenlovgivningen. Udvalgets formål er flerstrenget og skal: 4
1. Koordinere og planlægge den unges overgang fra barn til voksen, således at der ikke opstår unødvendige afbrydelser i sagsoverdragelsen fra Familieafdelingen til Voksenområdet. 2. Sikre at Voksenområdet har en mulighed for at anlægge et langsigtet perspektiv med henblik på at indsats og omkostninger er hensigtsmæssige i forhold til behovet. 3. Sikre at Voksenområdet har mulighed for eventuelle kapacitetstilpasningerog kapacitetsstyringer af tilbud og indsats. Samarbejdet med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg (BUC) Familieafdelingen har et tæt samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri BUC, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. Frederiksberg Kommune er repræsenteret med 3 ledelsesrepræsentanter i det lokale samordningsudvalg. Her mødes man 4 gange om året sammen med Københavns Kommune og repræsentanter fra BUC s centerledelse. Formålet er at sikre et konstruktivt grundlag for samarbejdet mellem Frederiksberg Kommune og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg og andre relevante parter, herunder barnets/den unges egen læge, således at børn og unge med sindslidelse samt deres pårørende oplever sammenhæng, kontinuitet og medinddragelse i den helhedsorienterede indsats. Ifølge samarbejdsaftalen med BUC har Familieafdelingen sammen med PPR og barnets eget læge mulighed for at henvise børn og unge til udredning på børne- og ungdomspsykiatriske afdeling. Familieafdelingen deltager derudover aktivt i udviklingen af og implementering af en model for fælles tværsektoriel psykoedukation for børn og unge med psykisk sygdom og deres pårørende på tværs af sektorerne. Endvidere deltager Familieafdelingen i en tværsektoriel arbejdsgruppe til forebyggelse af selvmord blandt børn og unge. Familieafdelingen har været med til at implementere begrebet om den ubrudte behandlingskæde som er en tværsektoriel indsats over for selvmordstruede børn og unge mellem psykiatrien og kommunen. Indsatsen skal sikre, at disse børn og unge har en uafbrudt behandlingsindsats ud fra et støttende og ledsagende princip. Begge sektorer har i den forbindelse udpeget kontaktpersoner, der sikrer at overgangen fra den ene instans til den anden forgår hurtigt, flydende og uden afbrydelse. 5
2. Voksne med psykiske lidelser (Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område, Socialudvalgets område og Sundheds- og Omsorgsudvalgets område) Aktuelle, relaterede sager Der skal indledningsvis henvises til tre aktuelle, relaterede sager, som omtales nedenfor: Høring om KKR s udkast til rammepapir på psykiatriområdet, som behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget den 2. juni 2014, i Magistraten den 2. juni 2014 og i Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2014 Sag om status og planlægning af tiltag under Masterplan for det specialiserede socialområde for voksne, som blev behandlet i Socialudvalget den 5. maj 2014 Sag om Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning, som blev behandlet i Børneudvalget, Undervisningsudvalget og Socialudvalget den 19. maj 2014 KKR s udkast til rammepapir på psykiatriområdet Som led i i indgåelse af den nye sundhedsaftale har KKR Hovedstaden udarbejdet et rammepapir på psykiatriområdet, som er sendt til høring i kommunerne. Rammepapiret, som vedrører både børne- og voksenområdet, har til formål at skabe en fælles forståelse for, hvordan kommunerne arbejder med borgere med psykiatriske vanskeligheder i sammenhæng med sundhedsaftalen og praksisplanen, som skal sætte rammerne for det tværsektorielle samarbejde. Rammepapiret handler ligeledes om, hvilke indsatser kommunerne i hovedstadsregionen forpligter sig til i fællesskab. Rammepapiret er derfor et både aktuelt og centralt dokument i forhold til indsatserne og samarbejdet på det psykiatriske område, og i bilaget til rammepapiret er der bl.a. en oversigt over de indsatser, der aktuelt er igangsat eller under planlægning/overvejelse i Frederiksberg Kommune. Der vil derfor også nedenfor blive henvist til sagen om rammepapiret. Status og planlægning af tiltag under Masterplanen for det specialiserede socialområde for voksne Masterplanen for det specialiserede socialområde omfatter bl.a. modernisering og udbygning af de socialpsykiatriske tilbud til borgere med psykiske lidelser, hvorfor der også nedenfor vil blive henvist til denne. Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsinstrument for kommunerne i hovedstadsregionen på det specialiserede socialområde, og på baggrund af indberetninger fra alle kommunerne i regionen opsummerer udviklingsstrategien bl.a. de vigtigste udviklingstendenser i forhold til målgrupperne på området. I relation til det socialpsykiatriske område er det aktuelle billede, at en betydelig andel af kommunerne i hovedstadsregionen herunder Frederiksberg forventer en fortsat stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne voksne med dobbeltdiagnose (sindslidelse og misbrug) og voksne med anden sindslidelse, og det samme gør sig gældende i forhold til voksne med psykosociale problemer. Dette skal ikke mindst ses i forlængelse af de udviklingstendenser, der er beskrevet ovenfor under børne- og ungeområdet. 6
Fokus på sammenhængende forløb Frederiksberg Kommunes har på voksenområdet et mangeårigt og tæt samarbejde med Psykiatrisk Center Frederiksberg (PCF), hvor der er særligt fokus på, at borgere med psykiske lidelser oplever sammenhæng i deres forløb. PCF og Frederiksberg Kommune har bl.a. i denne forbindelse siden 2011 sammen deltaget i et velfærdsledelsesprojekt, Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient, finansieret af Videnscenter for Velfærdsledelse. Sundheds- og Omsorgsudvalget har den 29. april 2013 fået en statusredegørelse for dette ledelsesprojekt (sag nr. 65). Selve projektperioden afsluttes ultimo maj 2014, og der arbejdes nu med en tværsektoriel ledelsesmodel, hvor der bl.a. er udarbejdet nogle observationspunkter til ind- og udskrivning af patienter, som skal være med til at sikre de sammenhængende forløb. I forhold til området for børn og unge er der som nævnt under afsnittet ovenfor et tæt samarbejde med familieafdelingen om de unges overgang fra ung til voksen, og der er etableret et Ungekoordinationsudvalg mellem de to forvaltningsområder for at sikre en koordineret overgang og sammenhængende forløb. Fokus på samarbejde med brugere og pårørende Det er et fælles udgangspunkt, at der lægges stor vægt på at inddrage såvel den enkelte borger som pårørende i arbejdet omkring borgeren, og til understøttelse heraf er der i samarbejde med Psykiatrisk Center Frederiksberg og Landsforeningen Sind/Frederiksberg udarbejdet to politikker til understøttelse heraf: En pårørendepolitik (2002) og en brugerpolitik (2005). Det kan desuden i denne forbindelse fremhæves, at der af fra 18-frivillighedspuljen gives tilskud til en lang række frivillige foreninger, som er med til at understøtte dette samarbejde. Dette omfatter bl.a. Landsforeningen SIND, Angstforeningen, Depressionsforeningen, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Muhabet, Netværkstedet Thorvaldsen og Landsforeningen af Psykiatribrugere. Beskrivelse med udgangspunkt i målgrupper Diagnostiske problemstillinger Beskrivelsen af det socialpsykiatriske område for voksne, som nedenfor er opdelt i de tre udvalgsområder, tager bl.a. udgangspunkt i de målgrupper, der er beskrevet i introduktionsmaterialet til udvalgene i januar 2014. Der er imidlertid særligt på det socialpsykiatriske område nogle diagnostiske problemstillinger. I lyset af de udviklingstendenser, der både er beskrevet under børneog ungeområdet og i Rammeaftale 2015, er det således vigtigt at fremhæve, at det kan være meget vanskeligt at opstille skarpe distinktioner mellem de forskellige former for psykiske lidelser og psykosociale problemer. Nogle borgere har i forbindelse med kontakten med kommunen en klar psykiatrisk diagnose, fx skizofreni eller svær depression, mens mange andre har komplekse problemstillinger, som kan gøre det vanskeligt at identificere den konkrete psykiske lidelse. Dette gør sig ikke mindst gældende i forhold til fx ADHD, som på voksenområdet oftest ses i sammenhæng med psykosociale problemer, som for manges vedkommende er kombineret med alkohol- og/eller stofmisbrug. 7
Det skal samtidig bemærkes, at autismespektrumforstyrrelser, som på børne- og ungeområdet hører under børne- og ungepsykiatrien, i voksenregi både kan høre til socialpsykiatri- og handicapområdet. Borgere med aspergersyndromet, som ofte er højt intelligente, men som har brug for megen støtte til at blive kompenseret for deres sociale funktionsnedsættelse, hører således til socialpsykiatriområdet. Andre borgere med autisme hører til handicapområdet under kategorien psykisk funktionsnedsættelse, fordi graden og karakteren af funktionsnedsættelsen oftest svarer til den funktionsnedsættelse, der gør sig gældende for psykisk udviklingshæmmede. Det skal endelig bemærkes, at uanset at demens hos ældre normalt heller ikke betragtes som en psykisk lidelse, kan det også for denne gruppe være vanskeligt at skelne mellem dementielle og psykiatriske symptomer. Beskrivelse opdelt på udvalgsområder Nedenfor følger en beskrivelse af de vigtigste målgrupper, tilbud/indsatser og samarbejdsrelationer på de tre udvalgsområder for voksne. Der henvises desuden til vedlagte samlede oversigt, hvor såvel målgrupperne og indsatserne som samarbejdsrelationerne er uddybet. Der er i omtalen af indsatserne lagt vægt på de særlige, målrettede indsatser overfor de enkelte målgrupper. Det man kan kalde standardydelser- og tilbud herunder rådgivning/vejledning, forsørgelsesydelser, generelle aktiverings- og revalideringstilbud, der som udgangspunkt er gældende for alle borgere, er således ikke medtaget her. Det er samtidig vigtigt at bemærke, at der i forhold til alle borgere med psykiske lidelser er brede samarbejdsrelationer mellem kommunen og såvel de praktiserende læger som de praktiserende speciallæger. Dette samarbejde kan omfatte både indhentning af helbredsmæssige oplysninger til brug ved sagsbehandlingen og samarbejde om konkrete forløb. Men det gælder samtidig, at samarbejdsrelationen som hovedregel skifter over til behandlingspsykiatrien, når borgeren er henvist til hospitals- eller distriktspsykiatrien. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område For så vidt angår de generelle målgrupper og indsatser på arbejdsmarkedsområdet kan der indledningsvis henvises til beskrivelsen i temaoplægget Reformerne på arbejdsmarkedsmarkedsområdet og indsatserne på Frederiksberg til Kommunalbestyrelsens temadebat den 12. maj 2014. Nedenstående omfatter især de særlige indsatser og projekter, som aktuelt er rettet mod de forskellige grupper af borgere med psykisk lidelser, der modtager kontanthjælp/uddannelseshjælp eller sygedagpenge. For målgruppen unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder unge med behov for en særlig indsats, er der en lang række støttende og kvalificerende aktiviteter, som for unge med psykiske lidelser/problemer omfatter et tæt samarbejde med Psykiatrisk Center Frederiksberg. Det samme gør sig gældende i forhold til målgrupperne (ældre) aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere på sygedagpenge, som for manges vedkommende er kendetegnet ved at have psykiske/psykiatriske problemstilligner. De fleste af disse indsatser omfatter også tværgående samarbejde og koordinering mellem arbejdsmarkedsområdet og social- og sundhedsområdet, da forudgående eller 8
sideløbende sociale og/eller sundhedsmæssige tilbud for mange borgere vil være forudsætningen for, at de arbejdsmarkedsrettede indsatser kan lykkes. Af særlige indsatser og projekter skal her især nævnes: Udskrivningskoordinator hjælp i forbindelse med udskrivning fra indlæggelse til at genetablere et normalt hverdagsliv Tværgående koordinerende sagsbehandling systematisk samordning af sagsbehandlingen for de mest udsatte grupper Indsatsen De Unge Aktive forberedelse til uddannelse/arbejdsmarkedet Ressourceforløb rehabiliterende, helhedsorienteret og tværfagligt forløb for borgere, som tidligere ville have fået førtidspension Mentortilbud - tilbud om mentorstøtte til borgere, som ikke kan deltage i mere arbejdsmarkedsrettede aktiviteter Projekt Inklusion projekt under Hovedstadens Psykiatri for borgere med psykiatriske diagnoser/svært psykisk syge I beskæftigelsessystemet foretages der ikke registrering af borgerne på diagnoser, så det er ikke muligt at oplyse antallet af borgere med psykiske lidelser/problemstillinger. Det kan imidlertid konstateres, at borgere med psykiske lidelser udgør en betydelig del af de nævnte målgrupper på arbejdsmarkedsområdet, og som det fremgår ovenfor, er der en bred vifte af tværfaglige indsatser målrettet disse grupper. Hovedsigtet med indsatserne på arbejdsmarkedsområdet er arbejdsmarkedsrettet, men for mange af borgerne med psykiske lidelser er der som anført behov for sideløbende sociale eller behandlingsmæssige indsatser i samarbejde med socialområdet og/eller behandlingspsykiatrien. Der er mange samarbejdsrelationer, herunder til det psykiatriske behandlingssystem, og i forhold til den enkelte borger afhænger det konkrete samarbejde af den specifikke problemstilling og er således i høj grad situationsbestemt. I krydsfeltet mellem målgrupperne i hhv. arbejdsmarkedsområdet og socialområdet skelnes der samtidig mellem især borgere på kontanthjælp og borgere, der modtager førtidspension. Borgerne på kontanthjælp vil være omfattet af lovgivningens aktiveringsog revalideringsbestemmelser, jf. beskrivelsen ovenfor, mens borgere på førtidspension som udgangspunkt ikke er det. Samtidig vil der typisk være forskelle i graden af funktionsnedsættelse hos de to grupper. Borgere på førtidspension, som har en psykisk lidelse, vil oftest have en svær psykisk funktionsnedsættelse, som ikke kun er en barriere i forhold til arbejdsmarkedet, men som også i væsentligt omfang kan begrænse deres daglige liv i såvel praktiske forhold som sociale relationer. Det er derfor også overvejende denne gruppe, der kan have behov for de støtte-, bo- og beskæftigelsestilbud, der er repræsenteret på Socialudvalgets område. 9
Socialudvalgets område Som nævnt ovenfor er der forskellige målgrupper af borgere med psykiske lidelser og psykosociale problemer på socialområdet. Oversigten nedenfor viser det aktuelle, samlede antal borgere på socialområdet med psykiske lidelser/problemstillinger, som er i forskellige former for tilbud, fordelt på hhv. diagnosegrupper og interne/eksterne tilbud: Personer i tilbud Interne tilbud i FK Eksterne tilbud ADHD 25 22 4 Asperger 27 16 13 Affektive lidelser 43 40 4 Blandet 27 19 9 Misbrug 22 12 10 Personlighedsforstyrrelser 23 20 3 PTSD 8 7 1 Sociale sager 46 39 7 Skizofreni 128 99 30 I alt 349* 274 81 Kilde: FRIS *) Nogle af borgerne modtager både interne og eksterne tilbud, hvorfor summen af disse er større end det faktiske antal personer i tilbud Mange borgere med psykiske lidelser kan bo i egen bolig med bostøtte, mens andre har behov for egentlige botilbud med personalestøtte. Her kan der være tale om enten personalestøtte i dag- og aftentimer eller hele døgnet, afhængig af beboernes funktionsniveau. Udover botilbuddene er der en række dagtilbud, herunder især aktivitets- og væresteder. Som det fremgår af oversigten er de fleste borgere med psykiske lidelser i Frederiksberg Kommunes egne tilbud, som hovedsaglig omfatter følgende tilbudstyper: Botilbud Bostedet Soltoppen Bostedet Thea (OK-Fonden) Diakonissestiftelsens Bofællesskaber Kirkens Korshærs Udviklingscenter Kollegiet på Svanholmsvej Opgangsfællesskabet Finsenshave I alt Aktivitets- og væresteder Værestedet Flinten Café Paraplyen Antal pladser 18 35 12 11 13 15 104 Åbent tilbud do. Udover kommunens egne tilbud købes der efter behov pladser i specialiserede tilbud i andre kommuner. De fleste af de borgere, der ikke er i egentlige botilbud, bor i egen bolig med tilbud om bostøtte fra SKP- (støttekontaktpersonordningen). 10
Desuden skal nævnes Netværkstedet Thorvaldsen, som er et brugerstyret aktivitets- og værested, der får tilskud fra både Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. Det fremgår endvidere af Masterplanen, som blev behandlet i Socialudvalget den 5. maj 2014, at der planlægges udbygning af yderligere botilbudspladser for disse målgrupper på Lauritz Sørensens Vej (unge med forskellige socialpsykiatriske problemstillinger, herunder ADHD) og i forbindelse med udbygningen/udvidelsen af Diakonissestiftelsen (voksne med sindslidelser). Alle de nævnte tilbud har stort fokus på sundhed, rehabilitering og recovery, og i botilbuddene arbejdes der i vid udstrækning med resultatmål, som borgeren er med til at opsætte, og som har til formål at gøre den enkelte i stand til at bo så selvstændigt som muligt og kunne indgå i beskæftigelse på forskellige vilkår. Der skal desuden nævnes nogle særlige indsatser/projekter for målgrupperne på socialområdet: Gruppeforløb for borgere, der henvises til støtte-kontaktpersonordningen MB-forløbet (Medarbejder med Brugererfaring) - et tilbud til borgere med depression (psykiatriske diagnoser), som er kommet sig, og som kan få mulighed for at blive uddannet til at indgå i social- og sundhedsfaglige jobs i socialpsykiatrien Projekt Åben Dialog -netværksmodel for borgere med skizofreni med fokus på samarbejde med pårørende, kontaktpersoner i socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien Projekt Opland - partnerskabsaftale med Ungdommens Røde Kors om netværksted og frivillige mentorer til unge med psykosociale vanskeligheder Projekt Fremskudt sagsbehandling toårigt udviklingsprojekt 2013-2015 med særligt fokus på unge hjemløse PSP- (Politi-Social-Psykiatri) samarbejdet med særligt fokus på sindslidende, som er kriminalitetstruede eller begår kriminalitet Kvinder på krisecentre der er ansat psykolog til at bistå kvinder og børn på krisecentre Der skal desuden henvises til oversigten over særlige projekter/indsatser under på arbejdsmarkedsområdet, som for de flestes vedkommende også omfatter socialområdet, da der er tale om tværfaglige projekter. Det samme gælder i forhold til de øvrige samarbejdsrelationer, som for alle indsatsernes vedkommende omfatter er tæt samarbejde med Psykiatrisk Center Frederiksberg. Sundheds- og Omsorgsudvalgets område For så vidt angår snitfladen mellem socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet er der både tale om forskelle i indsatser, og overlapninger i forhold til målgrupper. Den væsentligste forskel er, at indsatserne på socialområdet primært drejer sig om sociale og socialpædagogiske indsatser, som i videst omfang skal forbedre de 11
pågældendes funktionsevne, mens indsatserne på sundheds- og omsorgsområdet primært tager sigte på forebyggelse og andre sundhedsindsatser, praktisk støtte, omsorg og pleje. Der er mange borgere i de nævnte målgrupper, som har sammensatte behov, og som derfor vil modtage tilbud og ydelser fra begge områder, samtidig med at de får psykiatrisk støtte og behandling fra fx distriktspsykiatrien. Følgende tilbud og indsatser skal især fremhæves på sundheds- og omsorgsområdet i forhold til målgruppen af socialt udsatte borgere, som for manges vedkommende har psykiske lidelser/problemstillinger: Værestedet Flinten samarbejde med socialsygeplejerske og rygestopvejleder, samt sundhedstjek og velværetilbud Cafe Paraplyen rygestopvejleder, sundhedstjek og motionstræning Herberget Lærkehøj opsøgende fysioterapeut fra Sundhedscentret samt velværetilbud Pilotprojekt motionstilbud for herbergets beboere og natvarmestuen Idrætsdag til september - tilbud for psykiatriens brugere i samarbejde med idrætsforeningen Kæmperne, socialpsykiatriens medarbejdere og Frederiksberg Hospitals fysioterapeutiske enhed Socialsygeplejerske i Finsens Have - opsøgende og brobyggende til sundhedsvæsenet for udsatte borgere i Finsens Have Værestedet Roskildevej (FKRC) - opsøgende fysioterapi og elastiktræning (pilotprojekt) I forhold til målgruppen af målgruppen af borgere med kroniske og/eller psykiske lidelser skal især fremhæves de tilbud, der gives af Frederiksberg Kommunes hjemmesygepleje: Fire sygeplejersker med specialkompetencer på psykiatriområdet giver løbende undervisning og supervision til øvrige medarbejdere og koordinerer indsatsen i forhold til borgere med psykiske lidelser, og indgår i en række samarbejdsfora inden for behandlings- og socialpsykiatrien Hjemmesygeplejen samarbejder med Psykiatrisk Center Frederiksberg med udgangspunkt i en samarbejdsaftale: Sammenhængende forløb og samarbejde på tværs, som bl.a. beskriver snitflader i forbindelse med udskrivning Endelig skal der i forhold til målgruppen af borgere med behov for plejeboliger henvises dels henvises til omtalen af bostedet Thea under socialområdet, som også er botilbud for ældre sindslidende, dels til Flintholm Plejeboliger, som har særligt fokus på at være et rummeligt hus med plads til alle typer mennesker, herunder borgere sindslidelser og alkoholmisbrug. I Flintholm indebærer lejlighedernes størrelse, at borgere i dårlige perioder kan trække sig ind til sig selv og stadig have plads og rum. Flintholm Plejeboliger har en personalegruppe, der har gennemgået et omfattende kompetenceprogram omkring bl.a. borgere med sindslidelser, og man har særligt fokus på samarbejde med egen læge omkring psykofarmaka. 12
Supplerende oplysninger i relation til KB-forespørgslen For så vidt angår borgernes økonomi og forsørgelsesgrundlag er de forskellige forsørgelsesydelser ikke registreret i forhold til diagnoser, men som det også fremgår af ovenstående modtager mange borgere med psykisk lidelse en overførselsindkomst i form af sygedagpenge, kontanthjælp eller førtidspension. Med hensyn til psykiatriske indlæggelser af borgere på Frederiksberg har Psykiatrisk Center Frederiksberg oplyst, at der i 2013 var indlagt 581 patienter med bopæl i Frederiksberg Kommune. Hertil kommer et betydeligt antal ambulante behandlinger og kontakter. Desuden skal det for så vidt angår strafforhold anføres, at forvaltningen ikke er i besiddelse af oplysninger, der fortæller, hvor mange frederiksbergborgere med psykisk lidelse der er straffede. Endelig skal der som nævnt med hensyn til eventuelle tiltag til forbedring af indsatsen for borgere med psykiske lidelser henvises til sagen om det fælleskommunale rammepapir for psykiatriområdet, hvor der for Frederiksberg Kommunes vedkommende er anført oplysninger om dels igangværende, dels eventuelle yderligere tiltag. 13