Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer

Æstetisk vurdering af vindmøller nord for Sprogø Visualiseringer August 2008 Rapporten er udarbejdet for A/S Storebæltsforbindelsen Landskabsanalyse, foto og visualiseringer: Vesterholts eftf. ApS Landskabsarkitekt Kerstin Lehnsdal MDL Luftfoto: Google Earth Forsidefoto: Visualisering af det anbefalede alternativ med 7 møller set fra Østbroen 2

INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Forord 0.1 Metode 2 1. Fase 1 1.1 Det omgivende landskab 3 1.2 Passagen over Storebæltsforbindelsen 4 1.3 Udvælgelse af undersøgelsesområde 4 1.4 Tekniske forudsætninger 5 1.5 Undersøgelse af principperne for opstillingsmønstre 6 2. Fase 2 2.1 Arbejdsvisualiseringer af 4 alternative opstillingsmønstre7 7 2.2 Opstillinger set fra Højklint i Halsskov 9 2.3 Opstillinger set fra Nyborg Strand 13 2.4 Opstillinger set fra Østbroen som passager 17 2.5 Syv vindmøller nord for Sprogø 21 2.6 Konklusion 25 2.7 Undersøgte fotostandpunkter til VVM-redegørelsen 26 3. Fase 3 3.1 Visualiseringer fra influensområdet af to alternative opstillinger 27 4. Fase 4 4.1 Konklusion 36 4.2 Ændring af tekniske forudsætninger 36 4.3 Visualisering og æstetisk vurdering af den endelige opstilling 36 4.4 Sammenligning med nul-alternativet 40 4.5 Samlet landskabelig vurdering 41 Bilag: 1. EF fuglehabitatsbeskyttelsesområde 2. Søkort med dybdekurver, kabeltracé og opankringsplads 3. Fremherskende vindretninger i Storebælt 4. Opstillingsvinkler i forhold til fremherskende vindretning 5. Oversigtsplan 1

0 Forord Denne rapport er en del af et samlet analysearbejde, som skal danne baggrund for udarbejdelsen af en VVM redegørelse for opstilling af havvindmøller i Storebælt i nærheden af Sprogø. De visuelle virkninger er belyst for at vurdere samspillet med de omgivende kyster og med passagen over Storebæltsforbindelsen. Rapporten repræsenterer det landskabelige analysearbejde og den æstetiske bearbejdning af de tekniske muligheder som de øvrige rådgivere og bygherren har stillet op. 0.1 Metode Materialet er inddelt i 4 hovedafsnit som hver især repræsenterer et trin i arbejdets udviklingsforløb. Arbejdet er sammenfattet i et appendiks, som indgår i selve VVM redegørelsen. 1. I første projektfase beskrives de omgivende landskaber og broforbindelsen, det mulige undersøgelsesområde afgrænses, de tekniske forudsætninger for det videre arbejde opridses og en række principielle opstillingsmønstre undersøges. 2. I anden projektfase undersøges en række mulige opstillingsmodeller ved skitsering i plan og ved visualiseringer af fire udvalgte opstillinger fra de nærmeste, omgivelser. 3. I tredje projektfase udvælges to foretrukne opstillinger, de tekniske forudsætninger indkredses yderligere og opstillingerne visualiseres fra 12 lokaliteter. 4. Den fjerde projektfase er en anbefaling og visualisering af den bedst mulige opstilling på baggrund af de udførte forarbejder. Den anbefalede opstilling sammenholdes med nul-alternativet. Fjerde fase indeholder desuden en række justeringer af de tekniske forudsætninger. 2

1. Fase 1 1.1 Det omgivende landskab Kysterne omkring Storebæltsforbindelsen består på begge sider af bæltet af afvekslende partier af høje klinter og lave sandstrande. Udsigten over bæltet er fra alle kyster stærkt præget af broforbindelsen, hvor især Østbroen er synlig i klart vejr fra Kerteminde og Reersø i nord til Skælskør og Lundeborg i syd. På de høje klinter langs kysterne og de store bakkedrag på Sjælland er udsigten særligt markant, men også fra de lave strande og havnene på begge sider af bæltet er broerne synlige fra næsten alle lokaliteter inden for en radius af 20 30 kilometer. Der er ikke andre større elementer på dette sted i Storebælt så oplevelsen fra kysterne præges alene af havet og broerne. Storebæltsforbindelsen set fra Reersø på Sjælland. Længere inde på land er den landskabelige oplevelse på Sjælland en sammensmeltning af vekslende bakkedrag og bevoksninger som henv. eksponerer og lukker for udsigten over havet. Udsigterne på Sjælland præges desuden af adskillige landvindmøller spredt rundt i landskabet. Fra Fyn er udsigten over havet begrænset til de mest kystnære områder og vejstrækninger. Østbroen set fra Nordenhuse på Fyn. 3

1.2 Passagen over Storebæltsforbindelsen Kommer man fra Sjælland, er den første optakt til Storebæltsforbindelsen fra motorvejen på højdedraget ved Vemmelev, hvor Østbroen er synlig i horisonten i næsten alt slags vejr. Herefter forsvinder synet bag de omgivende bakker. Efter betalingsanlægget starter oplevelsen med Østbroens vældige arkitektur, som strækker sig næsten som en katedral mod himlen. Knapt fri af denne åbner udsigten sig over ny- og gammel Sprogø med den gamle øs detaljer mod syd og de opfyldte arealers udstrakte vidder mod nord. Ved opkørslen på Vestbroen rettes fokus mod havet og landskaberne på Fyns kyster. Kommer man fra Fyn er den første optakt i Knudshoved på dæmningen kort før Vestbroen, hvor hele forbindelsen kan ses i et samlet forløb fra nordvest. På vej hen over Vestbroen ændres perspektivet og Østbroen ses nu fra sydvest, hvor hele broens arkitektur udfolder sig samtidigt med at Fyrbakken og fyrtårnet på Sprogø dukker op og kommer nærmere. Udsigten mod nord domineres af jernbanens køreledninger og master, og først når disse forsvinder ned i jernbanetunnellen opleves Ny Sprogøs vidder. Hen over Østbroen opleves broens storslåede arkitektur igen, indtil Sjællands bakkede landskab med de spredte skovbevoksninger og kystklinter både nord og syd for betalingsanlægget trækker fokus fra broen over på landskabet. Udsigten fra de omgivende landskaber og oplevelsen ved selve passagen over broforbindelsen er kendt og værdsat, og det er derfor af væsentlig betydning, hvordan den påvirkes af opstilling af havmøller i nærheden af broerne. Området syd for Sprogø set fra Vestbroen 1.3 Udvælgelse af undersøgelsesområde Sund & Bælt ønsker at placere et antal havmøller som skal bidrage til at gøre forvaltningen af selskabets infrastruktur energineutral. Møllerne ønskes placeret i nærheden af broforbindelsen, så tilknytningen til Storebæltsforbindelsen er tydelig. Områderne nær kysterne på Sjælland og Fyn fravælges, da indflydelsen på kystlandskabet vil være urimeligt stor. Områderne syd og nord for de to broer er udelukkede på grund af sejlrenderne. Området syd for Sprogø fravælges af flere grunde. Gællegrund og Sprogø Puller har et rigt havdyreliv, og er omfattet af EF-Fuglehabitatsbeskyttelse. Endvidere kan det umiddelbart forudses, at en placering her vil komme i voldsom æstetisk konflikt med 4

udsigten fra Vestbroen til Østbroen og fra Østbroen over Gammel Sprogø med Fyrbakken og det gamle fyrtårn. Området nord for Sprogø udvælges derfor til undersøgelsesområde. Undersøgelsesområdets sydlige afgrænsning udgøres af fuglehabitatsgrænsen og mod nord af et kabeltracé og yderligere nord herfor af et opankringsområde for skibsfarten. Mod øst og vest sættes grænserne af sejlrenderne og et ønske om, af æstetiske grunde at holde møllerne placeret indenfor Ny Sprogøs udstrækning. Møllerne søges således placeret mellem fuglehabitatslinien og kabeltracéet fordi der lægges vægt på at møllerne visuelt skal opfattes som en del af Storebæltsforbindelsen. 1.4 Tekniske forudsætninger Som udgangspunkt for det videre arbejde i første fase af analysen vælges møller på ca. 3 MW. Navhøjden sættes til 80 m og vingefanget sættes til 90 m. Dvs. en samlet højde på 125 m til yderste vingespids. Dette svarer til ca. halvdelen af højden på Østbroens pyloner som er 254 m. Farven defineres som lys grå svarende til broernes beton. Som udgangspunkt opereres med 6 møller med indbyrdes afstand på 7-8 gange vingefanget. Illustrationen viser størrelsesforholdene mellem de to broer, fyrtårnet på Sprogø og en 3 MW mølle. 5

1.5 Undersøgelse af principperne for opstillingsmønstre Foto Google Earth Trekantopstilling - En kompakt løsning set fra landskabet, da den interfererer mindst muligt med både bro og landskab, men mønsteret er svært aflæseligt horisontalt og de yderste møller står på meget dybt vand. Bueopstilling - Buen der favner Sprogø vil være ganske flot set fra det omgivende landskab og virke som en slags bølgebryder foran Sprogø, men fra vestbroen vil den muligvis virke disharmonisk. S-bueopstilling - Buen følger kurverne i vejforløbet, og vil nok være ganske flot fra motorvejen, men er noget teoretisk og savner muligvis logik set fra omgivelserne. Vestbrobue - Buen er fin set fra vestbroen, hvor den beskriver en koncentrisk cirkel med jernbanekøremasterne, og også fra Halsskov vil sammenhængen med vestbroen stå klart, men igen står de yderste møller på temmelig dybt vand. Østbroparallel- Denne opstilling er sandsynligvis mest fordelagtig, når man kører ned fra toppen af Østbroen og måske set fra Vagtbanke. Men igen står de yderste møller ude på dybt vand. 6

2. Fase 2 2.1 Arbejdsvisualiseringer af 4 alternative opstillingsmønstre På baggrund af de indledende analyser udvælges 3 af de principielle mønstre: Østbroparallel, Bueopstilling og Vestbrobue. Desuden suppleres med en opstilling parallelt med grænsen for EF fuglehabitatsbeskyttelsen da det er den sydligst mulige placering, hvor møllerne står på lavest muligt vand, dvs. den økonomisk mest fordelagtige. Den visualiserede mølle har en højde på 80 m til nav og 90 m vingefang. Dvs. en total højde på 125 m. Afstanden imellem møllerne er sat til 7 gange vingefanget dvs. 630 m. Der placeres 6 møller. Den grå stiplede linie viser den nordlige afgrænsning af fuglebeskyttelsesområdet, indenfor hvilket det ikke er tilladt at placere møllerne. Hensigten med arbejdsvisualiseringerne er at afgøre hvilket opstillingsmønster der skal vælges til VVM redegørelsen. Derfor er de kun betragtet fra nærområdet. Fra de fjernere områder har det kun begrænset betydning hvilket mønster møllerne står i. Østbroparallel Møllerne er placeret på en ret linie parallelt med Østbroen. Ca. vanddybde fra øst mod vest: 6, 7, 8, 11, 15 og 18 m. Bueopstilling Møllerne står på en bue, der favner Sprogø. Ca. vanddybde fra øst mod vest: 7, 7, 10, 10, 12 og 12 m. 7

Vestbrobue Møllerne står på en bue med samme radius som Vestbroen. Det var oprindeligt tanken at de to cirkler skulle være koncentriske, men dette ville have betydet, at de østligste møller var placeret på meget dybt vand. Opstillingen er derfor modificeret som vist. Ca. vanddybde fra øst mod vest: 9, 8, 8, 8, 11 og 20 m. Langs fuglebeskyttelsesgrænse Placeringen direkte langs grænsen for fuglebeskyttelsesområdet er taget med, efter at de 3 ovenstående var analyseret, da den har mange af de samme kvaliteter som Østbroparallellen, men møllerne står på lavere vand. Ca. vanddybde fra øst mod vest: 6, 5, 5, 7, 9, og 15 m. 8

2.2 Opstillinger set fra Højklint i Halsskov Opstilling parallelt med Østbroen Møllerne står som et selvstændigt element fri af broen og fjerner derfor kun i meget ringe grad fokus fra oplevelsen af broen. Selve opstillingen er pæn og præcis. Zoom 9

Opstilling som bue Møllerne står som et selvstændigt element, der ikke har sammenhæng med broen, og tager derfor ikke meget fokus fra oplevelsen af denne. Zoom Selve opstillingen virker dog ustruktureret. 10

Opstilling som Vestbroens bue Møllerne står som et selvstændigt element, der peger mod samme punkt på horisonten som Østbroen, og tager dermed noget af fokus fra oplevelsen af broen. Zoom Selve opstillingen er pæn og præcis. 11

Opstilling langs fuglebeskyttelsesgrænsen Møllerne står som et selvstændigt element, der dog i nogen grad peger mod samme punkt på horisonten som Østbroen, og tager dermed lidt af fokus fra oplevelsen af broen. Selve opstillingen er pæn og præcis. Zoom 12

2.3 Opstillinger set fra Nyborg strand Zoom Opstilling parallelt med Østbroen Zoom Møllerne ses som et selvstændigt element som peger direkte hen mod broforbindelsen og den relativt store udstrækning fjerner fokus fra broforbindelsen. Zoom Opstillingen er klart linieformet og meget præcis. 13

Opstilling som bue Møllerne ses som et fritstående element uden sammenhæng med broforbindelsen. Opstillingen virker tilfældig og ustruktureret. Zoom 14

Opstilling som Vestbroens bue Møllerne ses som et fritstående element, som ikke er i konflikt med broforbindelsen. Opstillingen virker meget tilfældig og upræcis. Zoom 15

Zoom Opstilling langs fuglebeskyttelsesgrænsen Møllerne ses som et fritstående element, og har kun begrænset betydning for oplevelsen af broerne. Zoom Opstillingen er struktureret og kompakt, og det er tydeligt at møllerne står på en ret linie. 16

2.4 Opstillinger set fra Østbroen som passager Opstilling parallelt med Østbroen Møllerne ses som et selvstændigt element, der kun i begrænset omfang er i konflikt med broens eller resten af anlæggets arkitektur. Zoom Selve opstillingen er pæn og præcis som en ret linie nord for Sprogø. 17

Opstilling som bue Møllerne opfattes som stående i god afstand fra øen, men er alligevel i temmelig høj grad i konflikt med broens og hele anlæggets arkitektur. Zoom Selve opstillingen virker upræcis. Det fornemmes kun ganske lidt, at der er tale om en bue, der favner øen. 18

Opstilling som Vestbroens bue Møllerne opfattes som stående i god afstand fra øen, men er alligevel i temmelig høj grad i konflikt med broens og hele anlæggets arkitektur. Zoom Opstillingen er pæn og præcis. Det fornemmes kun ganske lidt, at der er tale om en bue. 19

Zoom Zoom Opstilling langs fuglebeskyttelsesgrænsen Møllerne opfattes som stående meget tæt på øen og er i nogen grad i konflikt med broens og hele anlæggets arkitektur. Selve opstillingen er pæn og præcis som en ret linie nord for Sprogø. Zoom Zoom 20

2.5 Syv vindmøller nord for Sprogø De foregående visualiseringer og analyser har taget særligt hensyn til de æstetiske forhold, hensynet til fuglehabitatsområdet og funderingsdybder. Efterfølgende undersøgelser vedrørende vindretninger, funderingsforhold mv. har vist, at den bedste mølleeffektivitet opnås, når møllerne placeres parallelt med Østbroen, eller endnu tættere på en østvestlig linie. Samtidigt kan afstanden imellem møllerne reduceres, da de "skygger" relativt mindre for hinanden ved de mest almindelige vindretninger. Herved kan antallet af møller sættes op til 7. Ved yderligere drejning af opstillingslinien i forhold til vindretningen vil øgede funderingsdybder dog reducere fordelene. Hertil kommer andre begrænsninger mod nord som følge af kabelfeltet tværs over Storebælt. På baggrund af de udførte visualiseringer samt de efterfølgende undersøgelser af placering og indbyrdes afstand vælges en linieføring til videre bearbejdelse, som er parallel med Østbroen flyttet ca. 200 meter mod øst. Den nye opstilling med 7 møller er herefter visualiseret fra de samme lokaliteter som de første arbejdsvisualiseringer. Det har været overvejet, om en yderligere vinkling i forhold til nord-syd ville give æstetiske kvaliteter, men dette menes ikke at være tilfældet, da en sådan opstilling virker mere udstrakt set fra de omgivende landskaber, og kommer i visuel konflikt med linieforløbene ved passagen over Østbroen. De visualiserede møller er fastlagt som type 3 MW, højde 80 m til nav og 90 m vingefang. Antallet af møller er justeret til 7 stk. Afstanden imellem dem er 450 m svarende til 5 gange vingefanget. Ca. vanddybder fra øst mod vest: 6, 7, 7, 9, 12, 11, og 16 m. 21

7 møller parallelt med Østbroen set fra Højklint i Halsskov Møllerne opfattes fra denne position som et meget kompakt element, der hverken i udstrækning eller størrelse er i visuel konflikt med Østbroens arkitektur. Helhedsindtrykket er pænt, og møllerne dominerer ikke i væsentlig grad i forhold til den oprindelige landskabsoplevelse. Zoom 22

7 møller parallelt med Østbroen set fra Nyborg strand Den relativt lille afstand mellem møllerne samler billedet af anlægget som et selvstændigt element, der også giver rum til at skifte fokus mellem mølleparken og broerne. Dette forstærkes af, at afstanden fra Østbroen til møllerne virker større end mølleparkens egen udstrækning. Helhedsindtrykket er pænt om end møllerne dominerer landskabsbilledet i forhold til tidligere, hvor man kun oplevede broforbindelsen. Zoom Zoom Zoom 23

7 møller parallelt med Østbroen set fra Østbroen som passager Placeringen parallelt med broen bevirker, at møllerne ses som et selvstændigt element, der kun i begrænset omfang er i konflikt med resten af anlæggets arkitektur. Helhedsindtrykket er pænt, og landskabsoplevelsen er som tidligere klart domineret af broens arkitektur. Zoom 24

2.6 Konklusion Den konklusion der kan drages af de foreløbige visualiseringer er, at selv om møllerne er meget store, er de placeret så langt væk fra de to broer, at de set fra nærområderne kun har ringe betydning for oplevelsen af hele broforbindelsen. Af de 4 viste, principielle opstillinger er Østbroparallel den smukkeste set fra både Højklint og fra Østbroen, medens opstillingen langs fuglebeskyttelsesgrænsen er smukkest set fra Nyborg Strand. På baggrund af ovennævnte kan det anbefales at udføre visualiseringer på begge ovenstående opstillinger, så det bliver belyst, hvordan de hver især ser ud fra de øvrige, foreslåede fotostandpunkter. Af Energistyrelsens rapport "Fremtidens havvindmølleplaceringer 2025" fremgår det, at den egentlige konsekvenszone for de store møllers indflydelse på landskabet er ca. 20 km. Visualiseringernes ydergrænse kan altså defineres som Kerteminde og Reersø i nord, og Skælskør og Lundeborg mod syd. Derudover vil det være naturligt at vise virkningen midtvejs mellem yderpunkterne. Det særlige samspil mellem møllerne og passagen over Storebæltsforbindelsen kan bedst illustreres fra de to brovederlag. 25

2.7 Undersøgte fotostandpunkter til VVM-redegørelsen Kortet viser hvorfra der af taget billeder til det videre arbejde med visualiseringer. 12 af lokaliteterne blev udvalgt. Som eksempel er vist opstillingen med 7 møller parallelt med Østbroen, men begge alternativer er visualiseret fra alle de udvalgte lokaliteter. 26

3. Fase 3 3.1 Visualiseringer fra influensområdet af to alternative opstillinger Da de æstetiske forskelle ved de to opstillinger henholdsvis parallelt med Østbroen og med Fuglehabitatslinien er relativt små, og da der er fordele og ulemper ved begge besluttes det at fortage visualiseringer af begge opstillinger fra i alt 12 lokaliteter. Zoom Tekniske forudsætninger Mølletype i modellen 3 MW, højde til nav 80 m og vingefang 90m. Farve lys grå. Belysning af hensyn til luftfarten er hvidt, blinkende lys på de to yderste møller og rødt lys på den midterste i 80 m højde. Af hensyn til skibsfarten er de samme møller desuden belyst 10 m over havet med gult, blinkende lys. Den indbyrdes mølleafstand er afhængig af opstillingens retning i forhold til de fremherskende vindretninger. For at det energimæssige afkast af de to alternativer skal være lige skal afstanden mellem Østbromøllerne være 450 m og afstanden mellem møllerne parallelt med Fuglehabitatslinien 540 m. Vanddybder Østbroparallellen fra øst mod vest ca.: 6, 7, 7, 9, 12, 11 og 16 m Vanddybder Fuglehabitatsopstillingen ca.: 6, 5, 5, 5, 5, 6 og 10 27

Mullerup havn. Møller opstillet parallelt med Østbroen Mullerup havn. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. Forskellen mellem de to opstillinger er ikke tydelig. Møllerne har dog ændret landskabsoplevelsen og fjernet fokus fra Østbroen. Musholm feriecenter. Møller opstillet parallelt med Østbroen. Musholm feriecenter. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. Østbroopstillingens minimale udstrækning bevirker, at landskabsoplevelsen stort set bevares uændret. 28

Højklint i Halsskov. Møller opstillet parallelt med Østbroen. Højklint i Halsskov. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. Østbroopstillingens mindre udstrækning bevirker at landskabsoplevelsen stadig domineres af Østbroen. Korsør havn. Møller opstillet parallelt med Østbroen. Korsør havn. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. Forskellen på de to opstillinger er ikke tydelig, men det er en arkitektonisk fordel, at Østbroopstillingen kun ses bag broen. 29

Korsør skov. Møller opstillet parallelt med Østbroen. Korsør skov. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. Igen er Østbroparallellen at foretrække pga. den ringere udstrækning. Desuden er det en fordel for landskabsoplevelsen, at Sprogø ligger uberørt i udsigten. Tårup Strand Camping. Møller opstillet parallelt med Østbroen. 82mm optik Tårup Strand Camping. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. 82mm optik Forskellen mellem de to opstillinger er ikke tydelig. Den landskabelige oplevelse er påvirket, men fokus er stadig mest på Østbroen. 30

DSB kursuscenter. Møller opstillet parallelt med Østbroen. DSB kursuscenter. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. Den landskabelige oplevelse er stort set uændret. 31

Nyborg Strand. Møller opstillet parallelt med Østbroen. Nyborg Strand. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. Den landskabelige oplevelse er påvirket, og fokus delt mellem møllerne og broforbindelsen. Opstillingen langs fuglehabitatslinien er dog at foretrække. Kerteminde havn. Møller opstillet parallelt med Østbroen. Kerteminde havn. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. Den landskabelige oplevelse er påvirket, og fokus delt mellem møllerne og broforbindelsen. Der er dog ikke tydelig forskel mellem de to opstillinger. 32

Vestbrovederlag panorama. Møller opstillet parallelt med Østbroen. Vestbrovederlag - panorama. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. Østbroparallellens mindre udstrækning er at foretrække, men den landskabelige oplevelse er stort set uændret. Fokus er stadig klart på Østbroen og Sprogø. Østbro. Møller opstillet parallelt med Østbroen. 36mm optik Østbro. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. 36mm optik Den østligste mølle er udenfor synsfeltet. De to opstillinger adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden. Landskabsoplevelsen er ændret, men møllerne giver et flot nyt perspektiv til engområderne på Ny Sprogø. 33

36mm optik 36mm optik Østbro passager. Møller opstillet parallelt med Østbroen. 36mm optik Østbro passager. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. Der er betydelig forskel på de to opstillinger, og Østbroens arkitektur fremstår mest uforstyrret ved Østbroparallellen 34

Korsør havn nat. Møller opstillet parallelt med Østbroen. Korsør havn nat. Møller opstillet parallelt med fuglehabitatslinien. Belysningen af møllerne anes som ganske små pletter, men er næsten ikke synlig på baggrund af den oplyste bro og de passerende både. Den landskabelige oplevelse vil være upåvirket. 35

4. Fase 4 4.1 Konklusion Ved en vægtning af de to afprøvede opstillinger falder resultatet samlet set ud til fordel for den Østbroparallelle. Dette skyldes ikke mindst, at den samlede udstrækning er mindre. Det er også af væsentlig betydning, at den er mindst i konflikt med Østbroens arkitektur ved passagen over broen. Endvidere er den at foretrække fra alle lokaliteter på Sjælland. Fra Fyn er det som tidligere nævnt opstilling langs Fuglehabitatsgrænsen som er mest fordelagtig set fra områderne nord for Vestbroen, men set fra områderne syd for er forskellen minimal. 4.2 Ændring af tekniske forudsætninger I forbindelse med lokaliseringen af et lyslederkabel har det vist sig nødvendigt, at flytte den østligste mølle til en position vest for de øvrige. Dette vurderes dog ikke at have konsekvenser for at foretrække den Østbroparallelle opstilling. Den endeligt visualiserede opstilling er opdateret i forhold til dette. 4.3 Visualisering og æstetisk vurdering af den endelige opstilling 7 møller med 450 m afstand 80 m til nav, 90 m vingefang, placeret parallelt med Østbroen. Model set fra Højklint i Halsskov optik 300 mm Højklint i Halsskov Landskabsoplevelsen domineres stadig af Østbroen. 36

Musholm Feriecenter Opstillingens minimale udstrækning bevirker at landskabsoplevelsen stort set bevares uændret. Mullerup Havn Møllerne ændrer landskabsoplevelsen og fjerner fokus fra Østbroen. Korsør Havn Opstillingen ses bag broen og påvirker oplevelsen af broens arkitektur. Korsør Skov Igen ses opstillingen tydeligt bag broen og påvirker oplevelsen af arkitekturen, men det er en fordel at Sprogø ligger uberørt i udsigten. 37

82mm optik Tårup Strand Camping Den landskabelige oplevelse er påvirket, men fokus er klart på Østbroen. DSB kursuscenter Den landskabelige oplevelse er stort set uændret. Nyborg Strand Den landskabelige oplevelse er påvirket, og fokus delt mellem møllerne og broforbindelsen. 38

Kerteminde Havn Den landskabelige oplevelse er påvirket, og fokus delt mellem møllerne og broforbindelsen. Vestbrovederlag (panorama) Møllerne bidrager til det i forvejen flimrende billede af kørestrømsmasterne, men den landskabelige oplevelse er ikke særlig ændret. Fokus er stadig klart på Østbroen og Sprogø. 36mm optik Østbro Landskabsoplevelsen er ændret, men møllerne giver et flot nyt perspektiv til engområderne på Ny Sprogø. 39

36mm optik Østbro fra passagersæde Østbroens arkitektur dominerer stadig oplevelsen, men møllerne er et nyt element. Korsør Havn om natten Belysningen af møllerne anes som ganske små pletter, men er næsten ikke synlig på baggrund af den oplyste bro og de passerende både. Den landskabelige oplevelse vil være upåvirket. 4.4 Sammenligning med nul-alternativet Fra øst mod vest: Fra landskaberne på Sjælland vil opstillingen af møllerne få konsekvenser for den landskabelige oplevelse, idet Østbroen i dag står som et solitært monument på det åbne hav. Den anbefalede opstilling er imidlertid den som i ringeste grad støder sammen med broens arkitektur. 40

Ved passagen over Østbroen opleves møllerne som et klart adskilt, selvstændigt element på havet. Ved Østbroens afslutning er udsigten over Gammel Sprogø bevaret intakt, og udsigten over Ny Sprogø har fået tilføjet en ny dimension ikke uden en hvis skønhed, med de opfyldte græsenge som forgrund i et nyt perspektiv. Ved passagen over øen vil møllerne næppe dominere oplevelsen idet motorvej og jernbane ligger meget lavt og bag høje diger. Over Vestbroen vil billedet ikke være anderledes end det er uden møller. Fra vest mod øst: Fra Nyborg og kysterne nord for broen vil møllerne være et nyt element, som i nogen grad fjerner fokus fra den oprindelige landskabelige oplevelse. Fra kysterne syd for broen er den visuelle påvirkning langt mindre, idet møllerne tilsyneladende står bag Vestbroen, og den arkitektoniske hovedattraktion, Østbroen, er helt uberørt. Ved passagen over Vestbroen er indflydelsen på den landskabelige oplevelse ringe, idet møllerne er delvist skjult bag kørestrømsmasterne og fokus er naturligt rettet mod Sprogø og Østbroen. Ved passagen over øen vil møllerne til en hvis grad tage fokus fra Fyrbakken, men de vil hurtigt glide ud af synsfeltet på vej over øen. Turen over Østbroen vil ikke adskille sig fra nul-alternativet. 4.5 Samlet landskabelig vurdering Samlet set er landskabet, bæltet og broerne sammenkædet af øen i midten en stærk, positiv landskabelig og arkitektonisk oplevelse. Etableringen af de 7 møller vil ændre denne oplevelse. Den foreslåede opstilling er imidlertid den mest egnede af de undersøgte placeringsmuligheder. 41

Bilag 1 EF fuglehabitatsbeskyttelsesområde

Bilag 2 Søkort med dybdekurver, kabeltracé og opankringsplads Undersøgelsesområdet markeret med blå skravering

Bilag 3 Fremherskende vindretninger i Storebælt

Bilag 4 Opstillingsvinkler i forhold til fremherskende vindretning.

Bilag 5 Oversigtsplan