Velkommen til landets nationale 1-1-2 dag den

Velkommen til landets nationale 1-1-2 dag den 11.2.2014

Udgives af: Forum for Samfundets Beredskab www.samfundetsberedskab.dk Arrangør: Forum for Samfundets Beredskab Grafisk design: Thomas Bach Tlf. 51 88 87 47 Fotograf: Bjørn Ehrenreich Thorup Velkommen til landets sjette nationale 1-1-2 dag den 11.2.2014 Det er selvsagt med stor glæde at vi i Forum for Samfundets Beredskab (FSB) for sjette gang kan byde myndighederne og aktørerne i samfundets beredskab, politikere fra landets kommunalbestyrelser og regionsråd, medlemmer af Folketinget samt vores gæster fra de nordiske lande, velkommen til landets nationale 1-1-2 dag den 11.2.2014. Forside foto: Øvelse på Christiansborg Slotplads på 1-1-2 dagen den 11.2.2013 Side 7: Debat i Folketingets Fællessal på 1-1-2 dagen den 11.2.2013 Side 11: Publikum i Folketingets Fællessal på 1-1-2 dagen den 11.2.2013 Side 12 Hotel Scandic Copenhagen Der tages forbehold for mulige ændringer i programmet Traditionen tro vil Folketinget danne rammen om vores arrangement, hvor vi i Fællessalen vil sætte fokus på en række aktuelle og relevante problemstillinger i samfundets beredskab omfattende politi, brand og redning, det præhospitale akutberedskab m.fl. Opbakningen til afholdelsen af en national 1-1-2 dag hver den 11.2 i Folketingets Fællessal har fra begyndelsen været stor, og siden støt stigende. Med ønsket om en fortsat stor opbakning og godt samarbejde omkring landets nationale 1-1-2 dag, ser vi frem til at hilse dig velkommen den 11.2.2014. Preben Bonnén Arrangør Forum for Samfundets Beredskab Indhold 04 Temavalg til 1-1-2 dagen den 11.2.2014 08 Program for 1-1-2 dagen den 11.2.2014 i Folketingets Fællessal 14 Velkommen til Hotel Scandic Copenhagen 16 Om Forum for Samfundets Beredskab (FSB)

Til den nationale 1-1-2 dag den 11.2.2014 I Forum for Samfundets Beredskab (FSB) har vi vores fokus på aktuelle og/eller relevante problemstillinger i samfundets beredskab i de nordiske lande. For os er det vigtigt at skabe størst mulige opmærksomhed på samfundets beredskab og det vigtige arbejde, som hver enkelt myndighed og aktør udfører i dagligdagen, og som fortjener den største respekt. Den nationale 1-1-2 dag hver den 11.2 i Folketinget er således at betragte som en unik lejlighed til at præge fremtidens beredskab på en konstruktiv og positiv måde, hvor vi fælleskab får diskuteret dels hvordan vi kan blive bedre til op- gaveløsningen, dels skabe bedre rammer og forudsætninger for beredskabet samlede virke. Valget af årets temaer er baseret på vigtigheden af tværfagligheden i samfundets beredskab, og problemstilinger som myndigheder og aktører i alle de nordiske lande kan identificere sig med. Jo mere man ved om hinanden og vores hver især spidskompetencer, desto mere og bedre vil vi i samfundets beredskab kunne fungere sammen og ikke mindst tage medansvar for hinandens opgaveløsning. Det handler om at skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i samfundets samlede beredskab, og dermed også få optimal udnyttelse af de samfundets samlede ressourcer. TEMA 1: Hvilken rolle spiller kendskabet til hinandens organisationskultur og missionsforståelsen for samarbejdet mellem myndighederne? Politiet, redningsberedskabet, sundhedsvæsnet og forsvaret m.fl. har hver deres kernekompetencer, hvor missionsforståelsen synes indlysende. Derimod kan andres opgavesæt være vanskelig at have fuldt overblik over. Hos den respektive myndighed er der skabt et sammenhængende mønster af tankegange i forhold til organisationens kerneopgaver og menneskelige relationer. Kulturen er enten meget faglig eller historisk betinget. Opgaver, som ligger udenfor organisationens egen kultur, kan derfor ikke forventes at få samme opmærksomhed som opgaver, der ligger i forlængelse af organisationens selvforståelse. De respektive organisationer er ikke som udgangspunkt designet til at tænke i hverken en overordnet plan eller tværfaglige termer. Tværtimod tænker man forskelligt og taler i eget indforstået sprog. Det kan derfor være vanskeligt at forestille sig gevinsten ved at indføre et samarbejde på tværs af de respektive organisationer, idet den naturlige menneskelige reaktion er at fokusere på alle de ting man mister ved en sådan ændring. Hvor en forandring oftest betyder en midlertidig forringelse af effektiviteten indtil forandringen er implementeret, forankret og optimeret, vil resultatet typisk have været et større effektivitetspotentiale end tidligere løsninger. Hvor et fleksibelt og tæt samarbejde mellem de forskellige myndigheder på den ene side vil kunne betyde en mere effektiv udnyttelse af samfundets samlede ressourcer, findes på den anden side i dag en uudnyttet overkapacitet. Hvis aktørerne i samfundets beredskab skal blive bedre til at bistå hinanden, handler det om at skabe et bedre kendskab til hinandens missionsforståelse. Det handler ikke bare om at arbejde sammen, men at fungere sammen, og således skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i samfundets samlede beredskab. Spørgsmålet er hvordan man bedst kan udnytte potentialet ved at danne strategiske og tværfaglige samarbejder og hvordan dette kendskab udbredes til de øvrige aktører, hvilket skal blive diskuteret nærmere i TEMA 1. TEMA 2: Hvordan sikres læringen på tværs af myndighederne i samfundets beredskab? Udviklingen i samfundet og nye opgaver, som myndighederne i samfundets beredskab fremadrettet skal kunne håndtere bliver stadig flere og mere kompliceret, hvilket betyder mange nye procedurer og tiltag. I tilfælde af en ny og hidtil uprøvet hændelse, vil de involverede myndigheder gøre sig en række nye erfaringer omkring opgaveløsningen. Disse erfaringer vil efterfølgende kunne benyttes ved fremtidige hændelser af samme karakter, hvorfor vidensdelingen er vigtig. På denne måde vil de samme fejl ikke blive begået på tværs af myndighederne, idet man netop vil lære af hinandens fejl. Af samme årsag er det vigtigt at denne viden deles både internt i egen organisation og på tværs af myndighederne. I byen New York har man i særdeleshed og flere gange været ramt af hændelser, der har krævet store koordinerede indsatser, tværfaglige samarbejder og samvirke mellem mange forskellige myndigheder og aktører i samfundets beredskab. Først og fremmest i forhold til terrorangrebet den 11. september 2001. Udover terrorangrebet i New York, danner byen også jævnligt rammen for orkaner og/eller storme af orkanstyrke, herunder og senest orkanen Sandy i oktober 2012, som forårsagede store oversvømmelser og strømsvigt for mere end 2 millioner mennesker, oversvømmede undergrundsstationer og efterlod mere end 236.000 mennesker uden hjem. Alligevel håndterede myndighederne hændelsen bedre end det var tilfældet i august 2005, hvor orkanen Katrina var skyld i 1.836 dødsfald og skader for omkring 81.2 mia. dollar. Læringen fra orkanen Katrina var at den mangelfulde systematisering og udbredelse af viden betød, at samfundets samlede ressourcer ikke på daværende tidspunkt blev udnyttet på optimal vis. Skal myndighederne kunne håndtere sådanne hændelser, skal vægten i samarbejdet lægges på læringen af de erfaringer de forskellige myndigheder efterfølgende har identificeret som kritiske elementer. Hvordan læringen kan sættes i system, hvilke nedskrevne procedurer der findes for evalueringer af en indsats og ikke mindst hvilke korrigerende handlinger, der er foretaget efter de læringspunkter, som er identificeret efter en hændelse, vil være omdrejningspunktet i TEMA 2. 4

TEMA 3: TEMA 4: Hvordan skabes en tillidsfuld kommunikation mellem myndigheder og borgere i en krisesituation I tilfælde af en større hændelse, vil folk reagere forskelligt. Borgerne er ikke at betragte som en homogen gruppe. Der er tale om mennesker, som vil reagere forskelligt på krisesituationer, alt efter hvad deres definition af en fare er. For myndig hederne i samfundets beredskab handler det derfor om at være i stand til at skabe en tillidsfuld kommunikation mellem myndighederne og borgerne. Det lader sig kun gøre hvis myndighederne har borgeren i centrum. Det vigtigste i denne sammenhæng er, at borgerne forstår situations alvor og hvordan man skal forholde sig, og dermed give dem den rette motivation til eksempelvis at evakuere. Borgerne vil ofte gerne se hvad der sker, og kan derfor (paradoksalt nok) finde på at bevæge sig hen til faren, i stedet for væk fra denne og i sikkerhed. Myndighederne må af samme årsag udvise en tilstrækkelig stor troværdighed gennem deres viden og kommunikation, så denne fremstår både tydelig og indholdsrig for borgerne. Åbenhed vil i denne sammenhæng spille en væsentlig rolle. I den forbindelse skal henvises til atomulykken i Japan, hvor myndighederne var om end ikke fraværende i mediebilledet så meget fåmælte om situationen. Den manglende åbenhed skabte således ikke overraskende en voksende mistillid til myndighederne i befolkningen, som i stedet var henvist til pressens fremstilling og/eller rygter via andre kanaler. Af selvsamme årsag er det ikke medierne som skal fremstå som eksperter, ligeså lidt kriseinformationen skal udleveres eller fortolkes af journalister eller tilegnes via alternative kanaler. At vinde befolkningens tillid i en krisesituation forudsætter ydermere fremførsel af et stabilt samarbejde og samvirke blandt de involverede myndigheder og aktører i samfundets beredskab, herunder forberedelse og videregivelse af information før, under og efter krisen har fundet sted. Idet den respektive myndighed ikke altid vil besidde den bedste ekspertise indenfor alle tænkelige situationer, handler det netop om via samarbejdet at forstå hinandens opgave og missionsforståelse. Spørgsmålet som trænger sig på er, hvorvidt og i hvor vid en udstrækning også andre myndigheder end politiet skal stå for informationsdelingen til offentligheden, og via hvilke kanaler denne skal formidles. Det handler om hvordan myndighederne i samfundets beredskab kan skabe den bedste forståelse af krisen og situations alvor hos den enkelte borger, hvilket vil blive taget op i TEMA 3. Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste? Hvor meget kvaliteten i samfundets beredskab må koste besluttes i finanspolitikken, som er den del af den økonomiske politik, der har til formål at ændre og prioritere på de offentlige budgetter. Fra politisk side ønskes selvsagt et trygt og sikkert samfund, hvilket forudsætter tilstede værelsen og opretholdelsen af et både robust og forsvarligt beredskab. Begreber som robust og forsvarligt finder hyppig anvendelse i såvel beredskabsloven, som de politiske forlig, der indgås vedrørende samfundets beredskab uden at disse dog uddybes. Modsat andre lande er det dog relativt beskedent hvad der bruges af ressourcer på det danske beredskab, det være sig såvel før som under finanskrisen. Alligevel har beredskabet i Danmark haft succes med at løse de mange daglige hændelser med de nuværende tildelte ressourcer, ligesom landet indtil dags dato har været forskånet for større hændelser som terror og naturkatastrofer. Hvor fokus i Danmark oftest er på økonomien i opgaven mere og snarere end løsningen af opgaven, forholder det sig anderledes for nabolandet Norge, som den 22. juli 2011 blev udsat for flere terrorangreb i Oslo by og på øen Utøya. Med henblik på at undgå nye tilfælde, har Stortinget besluttet ikke at skære ned på beredskabet, ligesom flere midler er blevet tilført området med henblik på ansættelse af mere politi, mere uddannelse, indkøb af nyt udstyr og materiel og afholdelse af flere øvelsesaktiviteter. Hvorvidt samfundets beredskab i Danmark vil kunne løse en eller flere samtidige hændelser med de nuværende ressourcer er vanskeligt at besvare. Ikke mindst fordi landet indtil nu har været lykkeligt forskånet for at skulle evaluere en sådan indsats. Alligevel er diskussionen om krav og forventninger til beredskabet ovenud relevant, ligesom det også vil være interessant at få vurderet hvordan de nuværende ressourcer i samfundets beredskab bruges. På hvilket grundlag og hvilke parametre kvalitet skal måles og hvor meget kvalitet i samfundets beredskab må koste, skal blive diskuteret nærmere i TEMA 4. 6

Program TEMA 2 Hvordan sikres læringen på tværs af myndighederne i samfundets beredskab? 10.55-11.00 Introduktion ved Beredskabspolitisk ordfører Anette Lind (MF), Socialdemokraterne 10.02.2014: Reception og optakt til 1-1-2 dagen 17.30-18.00 Reception på Hotel Scandic Copenhagen og velkomst ved arrangør og analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab (FSB) 18.00-22.00 Middag på Hotel Scandic Copenhagen 11.02.2014: 1-1-2 dagen i Folketingets Fællessal 08.00-08.45 Indregistrering og udlevering af materiale m.m. 11.00-11.20 Indlæg ved Statewide Interoperability and First Responder Network Coordination Chris McIntosh, Office of Veterans Affairs and Homeland Security, Virginia, USA 11.20-11.40 Indlæg ved National Law Enforcement Manager Mike King, Public Safety and Homeland/National Security, ESRI, Washington D.C., USA 11.40-11.55 Spørgsmål Spørgepanel Senior projektleder Pia Kürstein Kjellberg, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), København Viceberedskabschef Lars Robetjé, Roskilde Brandvæsen Præhospital lægelig chef Ole Mazur Hendriksen, Præhospitalt Center, Region Sjælland, Slagelse 09.00-09.05 Åbning ved ordstyrer og analytiker Søren Mayland, Forum for Samfundets Beredskab (FSB) 09.05-09.15 Velkomst på vegne af Folketingets Præsidium ved 2. næstformand Pia Kjærsgaard (MF), Dansk Folkeparti 09.15-09.25 Introduktion til programmet i Folketinget ved arrangør og analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab (FSB) 11.55-13.30 Frokost og besøg på Slotspladsen, hvor myndighederne fra samfundets beredskab holder ÅBENT HUS arrangement, ligesom der afholdes en række tværfaglige øvelsesaktiviteter i og udenfor Folketinget TEMA 1 Hvilken rolle spiller kendskabet til hinandens organisationskultur og missionsforståelsen for samarbejdet mellem myndighederne? TEMA 3 Hvordan skabes en tillidsfuld kommunikation mellem myndigheder og borgere i en krisesituation 13.30-13.35 Introduktion ved Beredskabs- og retspolitisk ordfører Tom Behnke (MF), Konservative Folkeparti 09.25-09.30 Introduktion ved Beredskabspolitisk ordfører Nikolaj Villumsen (MF), Enhedslisten 09.30-09.50 Indlæg ved Afdelingsdirektør Anne Rygh Pedersen, Direktoratet for Samfunnssikkerhet og beredskap (DSB), Tønsberg, Norge 09.50-10.10 Indlæg ved assisterende ambulancechef Bjørn Bjelland, Prehospitalt senter, Oslo Universitetssykehus, Oslo, Norge 10.10-10.25 Spørgsmål 10.25-10.55 Pause Spørgepanel Politiinspektør Per Jensen, Rigspolitiet, København Skolechef Henning Jensen, Beredskabsstyrelsen Tekniske Skole, Tinglev Overlæge og speciallæge, MDMa Annlize Troest, Sundhedsstyrelsen, København 13.35-13.55 Indlæg ved Cooperative Security Officer Arnfinn Tønnessen, Det Norske Veritas Group, Oslo, Norge 13.55-14.15 Indlæg ved kommunikationsrådgiver Thomas Kristensen, Rigspolitiet, København 14.15-14.30 Spørgsmål 14.30-15.00 Pause Spørgepanel Kommunikationsdirektør Svante Weger, Myndigheten för Samhällsskyd och Beredskap (MSB), Stockholm, Sverige Kommunikationschef Teddy Østerlin Koch, Ingeniørforeningen (IDA), København Tidligere chef for Jægerkorpset og chefkonsulent Poul Dahl, International Security Advicer & Control (ISAC), Viborg 8

TEMA 4 Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste? 15.00-15.05 Introduktion ved Sundhedspolitisk ordfører Liselott Blixt (MF), Dansk Folkeparti 15.05-15.25 Indlæg ved Senior projektleder Jakob Kjellberg, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), København 15.25-15.45 Indlæg ved Kvalitetsledelseskonsulent Niels Gamborg Nielsen, DONG Energi 15.45-16.00 Spørgsmål Spørgepanel Politiinspektør Per Olaf Torkildsen, Politihøgskolen, Oslo, Norge Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen, Københavns Brandvæsen Direktør Freddy K. Lippert, Præhospital Virksomhed, Region Hovedstaden, Ballerup 16.00-16.10 Afslutning ved arrangør og analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab (FSB) 18.30-19.00 Velkomst til festmiddagen på Hotel Scandic Copenhagen med modtagelse af Københavns Politi Orkester (KPO) 19.00-19.30 Gæsterne går til bords 19.30 Forretten serveres 20.00 Hovedretten serveres 21.30 Desserten serveres 22.00 Kaffe og avec ved bordene 23.00 Afslutning ved holdet bag 1-1-2 dagen den 11.2.2014 23.00-01.00 Fri bar 10

12

Hotel Scandic Copenhagen byder velkommen til Samfundets Beredskab. Hotel Scandic Copenhagen glæder sig over at være blevet valgt som hotelvært for den nationale 1-1-2 dag den 11.2.2014, hvor vi vil gøre vores yderste for at give dig og dine kollegaer en god oplevelse i gode rammer. Med Københavns bedste beliggenhed, har du centrum lige for dine fødder og et stenkast fra Tivoli, strøget, samt alle seværdighederne er inde for gå afstand. Hotellet har 18 etager og giver derved i kraft af sin højde gæsterne en unik udsigt fra alle etager! Hotellet ligger ca. 20 minutter i bil/taxa fra Københavns Lufthavn, og der er kun 200 meter til Københavns Hoved banegård. Scandic Copenhagen har lige gennemgået en gennemgående renovering af hele hotellet og blev færdig med den store forvandling Juni 2012. Gør dig klar til en rejse, med trendy design, gynger, spejle og moderne interiør som danner en atmosfærefyldt ramme om dit besøg. Vi råder over 450 værelser og 36 suiter, som alle er stilfuldt indrettet i moderne design. Indloger dig i vores trendy city view værelser eller vores naturrige lake view værelser, som er med til at sikre et behagelig ophold med en unik udsigt. Hotellets 1500 kvm store konference center, som kan tilpasses helt efter dine behov, hvad enten det drejer sig om en reception for 1200 personer eller et privat møde med 2 deltagere. Konference lokalerne er moderne indrettet med det nyeste udstyr indenfor IT og AV udstyr, som er med til at sikre jer et tilfredsstillende møde. Trådløst internet er tilgængeligt og gratis overalt på hotellet. Efter dagens oplevelser kan du slappe af i vores stemningsfulde loungebar og få lette anretninger. Eller tag plads i en af gyngerne imens du hører afslappende musik i høretelefoner. 14

Om Forum for Samfundets Beredskab (FSB) Forum for Samfundets Beredskab (FSB) er et uafhængigt tværfagligt organ, som beskæftiger sig med områder indenfor samfundets bered-skab omfattende politi, brand og redning, det præhospitale akutberedskab, forsvaret, m.fl. FSB har til formål: At sætte fokus på samfundets beredskab som samlebetegnelse for de fælles bestræbelser på at sikre landet, herunder de ændrede forudsætning for den nuværende organisation og struktur for aktørernes virke og opgave løsning. At sætte fokus på behovet for udvikling af de nuværende uddannelser i samfundets beredskab. Dels som værende tilstede med henblik på at styrke og højne niveauet, dels at vurdere muligheder for nye relevante uddannelser. At sætte fokus på områder hvor tværfaglig heden mellem aktørerne i samfundets beredskab kan styrkes med det formål at skabe de bedste forudsætninger for en optimal opgaveløsning på skadestedet. FSB har til opgave: Udarbejdelse af analyse- og udrednings arbejde, herunder udarbejdelse af papers, notater og rapporter m.m. vedrørende samfundets beredskab Planlægning og udbud af fagligt relevante seminarer og konferencer til aktørerne i samfundets beredskab samt foredragsvirksomhed om relevante temaer og problem stillinger med udgangspunkt i samfundets beredskab Planlægning af studieture og ekskursioner med henblik på vidensopsamling og videns deling for aktørerne i samfundets beredskab og øvrige interessenter I varetagelsen af det i ovenstående omtalte formål og opgavesæt lægger FSB megen vægt på samarbejdet med de forskellige aktører i samfundets beredskab. Det være sig i forhold til såvel udrednings- og analysearbejdet som planlægningen og afholdelse af arrangementer, herunder landets nationale 1-1-2 dag hver den 11.2, konferencer, seminarer etc.