Skærven ønsker alle sine læsere et Godt Nytår



Relaterede dokumenter
Davinde Stenmuseum udvikler sig fortsat

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

POSTPENSIONISTERNE NÆSTVED PROGRAM Stemningsbilleder fra et par arrangementer i Besøg på samlermuseet Thorsvang samt Jazzeftermiddag

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Generalforsamling Fredag d.24.februar på Biblioteket

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Årgang 47 nr. 1 Januar 2018

Klub 60+ Generalforsamling

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Plakaten - introduktion

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Vandreforeningen Strejferne GENERALFORSAMLING 2015

Årgang 46 nr. 5 November 2017

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

IFU SeniorKlub. Referat fra generalforsamling hos IFU den 22. april 2015, kl

Maj Årgang Nr. 1

Mødereferat. Generalforsamling

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Nytårstraveturen. I år blev vi sendt op forbi området hvor bygningen af det nye museum

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

Årgang 44 nr. 5 November 2015

PROGRAM FOR 2019 POSTPENSIONISTERNE NÆSTVED

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Vi takker alle vore annoncører for sponsorstøtte til Tikøb Jagtforening

LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Åben 1. juni til 31. August: Lørdage og søndage fra kl Generalforsamling, Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19, i kontoret for Bælum Varmeværk

Mødereferat. Generalforsamling

Grundejerforeningen Klintsø

OPSLAGSTAVLEN.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

November Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur. Læs i dette nummer: Om Løvfaldstur Om Staldarbejdet. Side 1

Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl

Poul Erik Lindelof. Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst.

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Referat fra generalforsamlingen i Katrinedal Borgerforening 2016/17

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

GENERALFORSAMLINGEN 2007

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, Årgang.

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved

Grundejerforeningen Salvig

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

Randers Bridgeklub af Klubnyt Læs om: Turneringsprogram Generalforsamling 2017 Kontingent/Betaling Formanden har ordet Referat 2016

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Visens Venner. På glædeligt gensyn. VISENS VENNER I RANDERS. Visens Venner i Randers.

Huskelisten. Bestyrelse: Program for 1. halvår 2016.

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

Nyhedsbrev Marts 2014

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

Ny viden om tamkattens oprindelse

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 41. årgang nr. 4 Marts Fastelavnsholdet Indkaldelse til generalforsamling findes inde i bladet!

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Sdr. Vium Nyt. Nr. 286 Sdr. Vium Sogneforeningen februar 2016

Nyt fra Kalundborg Turistforening Februar 2014

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

KØBENHAVNER-NYT er et medlemsblad for SELSKABET DE DANSKE FORSVARSBRØDRE I KØBENHAVN

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Generalforsamling i kredsen Fredag den 18. marts 2016 kl tilmelding senest den 4. marts

Mødereferat. Generalforsamling

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Grundejerforeningen. Digevang

Bestyrelsen. Suppleanter. Formand Søren Nielsen Martin Bjærre Nielsen

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Generalforsamling den 23. februar 2015 kl Vindrosens Lokaler Esbjerg

HyllingeBy.dk. Lokalblad for Hyllinge og omegn, udgivet af Beboerforeningen i Hyllinge. Beboerforeningen holder ordinær generalforsamling

autoklubskoda.dk Klubblad nr Danmarks ældste skodaklub

OZ6HR nyt, Januar Nr. 1, Januar 2016 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

REFERAT GENERALFORSAMLING TURKONTORET FREDAG DEN 26. JANUAR 2018

Et nyt grønt flag hejses for 6. gang i Kvong børnehus

Bestyrelse: Kontaktpersoner i klubbens udvalg:

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

Håndbolddommerklubben Vest Generalforsamling i klubben.

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Gilleleje Marineforening

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Skibslaget Sebbe Als

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Nyhedsbrev Efterår 2012

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

Referat fra Lind Borgerforenings generalforsamling 02.februar Velkommen til Lind Borgerforenings 55 års generalforsamling 2017

Æblebladet. Sæby Nr.15

Danmarks Jægerforbund Skjoldelev - Lading jagtforening

Thyholm Idrætsforening

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl Ved evt.

Hilsen fra kassereren

Orkanen Singleklubben med pli.

SFO STORAGERGÅRD - SEPTEMBER Stue Stue Stue Mail:

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Transkript:

DEN FYNSKE STENKLUB Fyns Amatørgeologiske Forening ODENSE Skærven ønsker alle sine læsere et Godt Nytår Årgang 45 nr. 1 Januar 2016

Formandens nytårshilsen GODT NYTÅR Nu står vi foran 2016. Når jeg ser tilbage på 2015, har der været mange gode oplevelser på alle fronter af vores arbejde. Vi har f.eks. haft et meget givende samarbejde med Smedjen i Hudevad med fælles annoncering, som har givet ekstra besøgende for begge foreninger. Vi ønsker derfor at fortsætte denne fælles indsats for at trække endnu flere besøgende til vore museer, men det giver en udfordring på bemandingen, da vi også tilbyder stenslibning til børnene. Derfor er vi i gang med at forberede en guideskole, så vi kan dække behovet for guider i sommermånederne. Guideskolen for de nye guider vil køre i vinter og forårsmånederne. Har du lyst til at blive guide, er du hjertelig velkommen til at kontakte mig. Når vi ser fremad, fortsætter aktiviteterne inden for de rammer, hvor normalt bevæger os. Vi foretager til stadighed optimeringer i museet, og vi sliber og laver sølvarbejde til vore ugentlige slibeaftener, vi fortsætter med strandture og lørdagsmøder. På den geologiske side påtænker vi udover guideskolen at afholde geologiske kurser for små grupper fra sæsonen 2016 2017. Der er ikke fastsat et egentligt program, men studiekredsene oprettes med emner efter ønske for alle, der har lyst. Jeg vil også gerne i år henlede opmærksomheden på vores database. Gå ind på: www.davindestenmuseum.dk og vælg DATABASERNE. Se dig lidt omkring, for der er rigtig meget at se på, og der er ganske sikkert også noget at lære. Måske bliver du inspireret til selv at få din samling med i databasen. I lighed med sidste år, vil jeg opfordre jer til også i 2016 at deltage i de tilbud, som klubben har til jer. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke for 2015, og jeg ønske hermed jer alle og jeres pårørende et godt lykkebringende 2016. Godt Nytår. Vi ses i Den fynske Stenklub. Kurt Jeppesen Den fynske Stenklub byder de nye medlemmer velkommen: Susanne Straarup og barnebarnet Signe, Sdr. Nærå, 5792 Årslev 2

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Den fynske Stenklub Lørdag den 13. februar 2016 i Hus 88, Blangstedgårds Allé 93, indgang D Dagsorden ifølge vedtægterne: Indkaldelse til generalforsamling 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for 2017 5. Indkomne forslag 6. Valg af formand 7. Valg af to bestyrelsesmedlemmmer for 2 år og 1 bestyr.medl. for 1 år og 2 suppleanter. 8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant 9. Eventuelt Ad pkt. 4: Bestyrelsen foreslår: Enkeltmedlem: 220 kr. ændres til 240 kr. pr.år Ægtepar: 350 kr. ændres til 370 kr. pr. år Børn: 50 kr. - uændret Ad.pkt. 5: Forslag, der ønskes behandlet, skal indsendes til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen. Ad pkt. 6: På valg er formand Kurt Jeppesen Ad pkt. 7: På valg er bestyrelsesmedlem Bent Nielsen. Modtager ikke genvalg. På valg er bestyrelsesmedlem Lone Dalskov. På valg er bestyrelsesmedlem Linda Havgaard. Modtager ikke genvalg. På valg er suppleant Ole Allan Jensen. På valg er suppleant Jesper Borre Bundgaard. Modtager ikke genvalg. Ad pkt. 8: På valg er revisor Ebbe M. Madsen På valg er revisor Anders Rask På valg er revisorsuppleant Gitte Pallisgaard Foreningen er vært ved kaffe og kage. P.b.v. Yvonne 3

Kommende arrangementer Lørdag d. 9 januar - Klubmøde i Hus 88 kl. 14-16. Foredrag om flintredskaber v/ Jørgen Rasmussen, Gelsted. På ture på mark og strand finder vi somme tider flint, som ligner noget, der er formet af mennesker, men helt sikre er vi ikke altid. Hvad kan det være? Kom og se Jørgen Rasmussen flotte samling og få evt. mere viden om jeres egne fund af flintredskaber eller det, der ligner. Red. Lørdag d. 12. marts - Klubmøde i Hus 88 fra kl. 14 til. 16. Geolog Per Smed holder foredrag om den fynske istidsgeologi med særlig vægt på Tarup-Davinde området. Per Smed er forfatter til bogen Sten i det danske landskab, som er meget brugt ved møderne i strandstensgruppen. Søndag den 13. marts fortsætter foredraget på Davinde Stenmuseum, hvor vi starter kl. 10.00 og slutter ca. kl. 14. Herefter er der almindeligt åbent hus for alle. Red. Tag med din telefon på en gåtur En app til Phønix-området i Tarup-Davinde syd for Odense. Appen Vandring fra landsby til landsby er et nyt vandreturskoncept, der bl.a. sætter fokus på landsbyerne og deres omegns historier og aktiviteter. Med udgangspunkt i Tarup-Davinde området ligger der nu 4 vandreruter og en cykelrute til rådighed på appen. Den sidst tilkomne rute er en ca. 3 km lang vandretur rundt i Phønix området med start ved Davinde Stenmuseum. Der er 13 stop på ruten, hvor der med billede og tekst fortælles om grusgravningens historie, den nye natur og fritidsaktiviteter i området. Rutevejledningen er aktiv, når man befinder sig i området. Appen er tilgængelig på Google play og App Store, og installationen er gratis. Appen er oprettet i et samarbejde mellem Davinde Beboerforening, Sanderumgaard og Tarup-Davinde I/S med stø7e fra Odense Kommunes forstadspulje og Frilu>srådet. Gunver F. 4

Afholdte arrangementer Lørdag den 7. november til klubmødet havde vi besøg af Mette Hofstedt og Sten Lennart Jakobsen, der medbragte en rejseberetning fra en 3-ugers tur til USA og Canada i sensommeren 2014. De viste en lang række flotte billeder fra både Florida og det vestlige Canada og fortalte om deres mange oplevelser. I Florida havde de været tæt på alligatorer i det store sumpede Everglades. I den vestcanadiske provins Alberta havde de besøgt det berømte Royal Tyrrell Museum, der ligger i Drumheller ca. 80 km nordvest for provinshovedstaden Calgary. Vi så mange flotte billeder fra både museet, depotet og det meget store område, hvor der graves efter fossile skeletter af dinosaurer. Efter en uges ophold dér, rejste de videre ind i provinsen British Columbia, hvor bjergkæden Rocky Mountains rejser sig stejlt op fra det forholdsvist flade Alberta. I nationalparken Yoho ligger Walcott Quarry med Burgess Shale fossilerne. Højt oppe på bjergskråningerne findes fossillokaliteten, som har givet os mange værdifulde oplysninger om livet på havbunden Kambriumtiden Mette og Sten havde virkelig oplevet meget og fortalte så meget og viste så mange flotte billeder. De havde også en del fossiler fra deres rejse, som de havde lagt frem til nærmere eftersyn. 22 klubmedlemmer var mødt op til dette spændende foredrag. Tekst og foto: Red. Mandag d. 30 november havde sølv- og slibeværkstedet inviteret til fælles julehygge for alle klubmedlemmer. Det blev holdt i lokalerne i Hus 88 fra kl. 19.00-21.30. Der var dækket et meget fint bord med kaffe, te og hjemmebagte kager. Der var flere slags småkager, appelsiner og chokolade og andet godt. Snakken gik livligt og musik og sang blev det også til. Gunver havde sin hamonika med og gav den på alle knapper. En meget hyggelig aften. Tak skal I have for det flotte initiativ. Gunver med hamonikaen Foto og tekst: Red 5 Mette og Sten ses midt i billedet

Af Peter Tang Mortensen. Brachiopoder Der kendes ca. 30.000 forskellige fossile arter af brachiopoder og omkring 375 nulevende - kun én nulevende art er kendt i de danske farvande. Brachiopodernes foretrukne levested er i havet og på forholdsvis dybt vand, helt ned til 5000 meter. De er relativt små dyr, i både fortid og nutid sjældent over 8 cm. Brachiopoderne kaldes armfødder på dansk, og er en dyregruppe, som har været her på jorden helt fra begyndelsen af Kambrium og måske endnu længere tilbage. Små brachiopoder er blandt de allerførste makrofossiler, der kendes. Deres nærmeste slægtning i gruppen Tentaculataer (dem med fangearme) er de kolonidannende bryozoer (mosdyr). Brachiopoderne lever enkeltvis. Fangearmene (lophophorene) bruger de både til at filtrere små fødeemner fra havvandet og til respiration. Der er to former af brachiopoder, nemlig de ældste - gruppen Inarticulata, uden hængsel, og de lidt mere avancerede med hængsel, gruppen Articulata. Brachiopoderne har udelukkende kønnet formering. Befrugtningen sker i havvandet og efter et fritsvømmende stadium, helt ned til få timer, slår den mikroskopiske larve sig ned på et passende substrat. Brachiopoderne er bundlevende (bentoniske) dyr, og frem til voksenstørrelse er langt de fleste, ved hjælp af en bøjelig stilk, permanent fasthæftede til skaller af f.eks. bryozoer, muslinger, snegle, søpindsvin og svampe. En enkelt slægt Lingula er kendt helt fra Kambrium til nutiden og betegnes som "et levende fossil". Den lever nedgravet, har en lang stilk og kan grave nye huller om nødvendigt. En anden kendt slægt fra Kridt /Tertiær kaldes "Crania", fordi den ligner et kranie. Den har skallen helt cementeret til havbunden med de fordele, det måtte have. Brachiopoderne havde deres storhedstid i Palæozoikum, og særlig i Ordovicium og Silur i Tidlig Palæozoikum. Det er også her, vi finder de fleste arter af brachiopoder. Mange silure blokke fra f.eks. Gotland danner næsten en skalgruskalk af brachiopoder. Brachiopoden Crania sp.fra Klintholm, Paleocæn Brachiopoder fra Silur, fundet i Tarup-Davinde grusgrave 6

Flere arter af brachiopoder fra Silur Fundet i Tarup-Davinde grusgrave Efter en nedgang på Perm/Trias grænsen ved "Den store uddøen" for 250 millioner år siden, blev de igen almindelige i Jura, Kridt og Tertiær. Når man tager deres lange levetid på jorden i betragtning, er det ikke sært, at brachiopoder har tilpasset sig næsten alle tænkelige leveformer og -steder. En anden slægt Carneithyris som levede i Kridttiden startede som fasthæftet, men var som voksen uden fasthæftning til havbunden. Med deres to skaller ligner brachiopoder meget muslinger, og palæontologerne troede da også tidligere, at de var nært beslægtede. Men det viste sig ikke at være tilfældet. På ikke for slidte eksemplarer er det da også let at kende forskel på de to dyregrupper. Se illustration her fra Sten Lennart og Palle Gravesens bog - Skrivekridtets FOS- SILER. Her ser man dyrets to adskilte Brachiopoden Carneithyris sp. i Køpinge Sandsten fra Kridt Fundet i Tarup-Davinde grusgrave skaller, en rygskal (dorsalskal og en bugskal (ventralskal). Det fremgår også af illustrationen, hvor de to dyregruppers skaller afviger fra hinanden med hensyn til symmetri. Med brachiopodernes store udbredelse i tiden såvel som geografisk er det ikke sært, at der også i Tarup-Davinde grus-grave kan findes fossilførende blokke med brachiopoder fra alle tidsaldre, lige fra Kambrium til Tertiær. Brachiopoden Parambonites sp. fra Ordovicium Fundet i Tarup-Davinde grusgrave 7

Se de afbillede brachiopoder på nettet - på databasen: www.davindestenmuseum.dk Se også billede 1 på Erling Solbergs hjemmeside esofossiler.dk Kilder: DANEKRÆ Danmarks bedste fossiler og Skrivekridtets FOSSILER af Sten Lennart Jakobsen og Palle Gravesen + nettet. Foto i artiklen: Sten Lennart Jakobsen, Erling Solberg og Peter Mortensen Peter Mortensen Tænder fra ældste moderne mennesker uden for Afrika fundet 47 tænder i Kina viser, at mennesket brød ud af Afrika langt tidligere end antaget. Det ændrer fuldstændig billedet af, hvordan vi koloniserede kloden og potentielt også af, hvem vi er som mennesker. 14. oktober 2015, Emne: Antropologi, DNA, Af: Rasmus Kragh Jakobsen, journalist 8

Forskere har i Kina fundet en unik samling af 47 mennesketænder, der med den danske professor Peter C. Kjærgaards ord»vender op og ned på vores nuværende forståelse af det moderne menneskes udvandring fra Afrika og migrationsmønstre på resten af kloden.det er et uhyre interessant fund, og hvis resultaterne holder, har det vidtrækkende konsekvenser,«siger Peter C. Kjærgaard, som er direktør for Statens Naturhistoriske Museum, men ikke selv har deltaget i forskningen. Sagen er den, at tænderne er mindst 80.000 år gamle, og den datering strider umiddelbart stik imod det billede, de fleste forskere indtil i dag har troet på: At moderne mennesker først havde succes med at bryde ud i resten af verden for ca. 60.000 år siden. Med de 47 tænder står forskerne nu med de første helt sikre beviser på, at moderne mennesker nåede ud af Afrika i hvert fald 20.000 år tidligere end troet. I London ved The Natural History Museum har professor Chris Stringer nogenlunde samme reaktion på det nye studie som Peter Kjærgaard:»Det her er en game-changer,«siger han. Startskuddet for nye evolutionære scenarier Med det nye studie ryger den længe hyldede, næsten bibelske, fortælling om os selv som en enestående kreativ udgave af mennesket, der så dagens lys for 60.000 år siden, skyllede ud over kloden og fejede alle andre mennesketyper af banen. I stedet tyder det på, at vi blev holdt ude, indtil andre mennesketyper som neandertalerne gik tilbage, tyder det nye fund på.»det her er startskuddet for en spændende ny periode, hvor nye ideer og evolutionære scenarier skal afprøves,«siger professor ved Burgos Universitet i Spanien, María Martinón-Torres, der er en af de tre ledende forskere bag fundet. Fundet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature. Hule gemte på kæmpehyæner, fortidselefanter - og mennesketænder Tænderne er fundet af et hold kinesiske arkæologer, ledet af blandt andet Wu Liu og Xiu-jie Wu ved Det Kinesiske Videnskabelige Akademi i Beijing. I 2011 til 2013 udgravede forskerne systematisk hulegulvet i Fuyan-hulen ved Tangbei Village i Daoxian i det sydlige Kina, og i et 20-50 centimeter tykt lag af fint gul-brunt ler væltede det frem med menneske- og dyretænder. Der var blandt andet tænder fra uddøde pattedyr som kæmpehyæner, fortidselefanter, kæmpetapirer og forfædre til nutidens store panda. Men det var alligevel mennesketænderne, der løb med det meste af opmærksomheden. 9

Ingen redskaber eller DNA i hulen For det første fordi der ikke kunne være tvivl om, at der var tale om mennesketænder, hvilket både form og størrelse af rødderne og kronerne kunne afsløre. Sammenlignet med andre tænder og arkæologiske fund viste tænderne sig at være meget tæt på nutidens mennesketænder. Hjørnetænderne var små og slanke og adskilte sig ligesom kindtænderne fra de større og grovere tænder hos de tidligst kendte, anatomisk moderne mennesker. Forskellene blev endnu mere udtalte, når forskerne sammenlignede med ældre mennesketyper som neandertalere og Homo erectus. Forskerne fandt ingen stenredskaber, smykker eller andre genstande, der kunne fortælle om menneskenes kultur og evner. De fandt heller ikke noget fossilt DNA men det blev der nu heller ikke gjort forsøg på, fortæller María Martinón- Torres. Jordforholdene i hulen er nemlig så sure, at sandsynligheden for, at DNA har overlevet er meget lille.»det er kun de hårdeste levn som tænder, der er bevaret, mens knoglerne er væk,«siger hun. Dateringen ændrede alt Sensationen opstod, da forskerne kunne sætte en dato på fundet. De var nemlig så heldige, at jordlagene er meget veldefinerede og samtidig afgrænset både oppe og nede af mineralaflejringer, som kan dateres. Forskerne brugte en veletableret metode kaldet uran-thorium datering og kunne fastsætte minimumsalderen til 80.000 år, ud fra to drypsten, som er dannet oven på laget. Maksimumalderen kunne ud fra mineralaflejringer i bunden af laget og fra faunaens sammensætning fastslås til at være 120.000 år. Det er 30-70.000 år ældre end nogle tidligere fund af moderne mennesker uden for Afrika. Første sikre beviser på en tidlig udvandring Godt nok er det ikke første gang, forskere påstår at have fundet så gamle mennesker i Kina. Men for de tidligere fund en kæbe fra Zhirendong og et skelet fra Liujiang har dateringen enten været lidt ulden, eller der har været sået tvivl om, hvorvidt anatomien nu også var et moderne menneske. Med de 47 tænder står forskerne nu med de første helt sikre beviser på, at moderne mennesker nåede ud af Afrika for klart mere end 60.000 år siden. Dermed bliver forskerne nødt til at genvurdere vores forfædres oprindelige tider og ruter ud af Afrika. Vores forfædre trængte ud i verden i bølger Det hidtidige billede har været præget af de, indtil nu, tidligste ikke-afrikanske levn af moderne mennesker, som er fundet i: Manot hulen i Israel (ca. 55.000 år gamle) i Tam Pa Ling i Laos (ca. 50.000 år gamle), i Ust' Ishim i Sibirien (ca.45.000 år gamle) samt forskellige levn, som er omkring 40-45.000 år gamle i Kina, Australien og Europa. 10

Billedsamling med Daoxianhulens geografiske placering (øv. venstre), plantegning med lagdelingen vist (midten - tænderne er fra lag 2) og billeder inde fra hulen, hvor forskeren holder en af de fundne tænder (højre). Nederst til venstre en af de to drypsten, man har dateret til 80.000 år. (Foto: Y-J Cai, X-X Yang og X-J Wu)Billedsamling Tidlig fiasko var måske succes alligevel Der er flere muligheder. I Israel findes to berømte udgravninger, Skhul og Qafzeh, hvor anatomisk moderne mennesker er dateret til at være ca. 120.000 og 90.000 år gamle. Disse fund har ledende arkæologer som Chris Stringer hidtil fortolket som en 'mislykket udvandringsbølge', der gik i stå ved mødet med neandertalernes domæne i Lilleasien og Europa. De levn har været tolket som et af beviserne for, at de tidlige moderne mennesker manglede 'den indre kvalitet' bag det store kreative spring og 'blot' var neandertalernes ligemænd.»nu kan det ved første øjekast se ud, som om en tidlig udvandringsbølge er spredt ud over det sydlige Asien af en gruppe, som ligner dem, vi kender fra Skhul og Qafzeh,«siger Chris Stringer.»Men de nye Daoxian-tænder minder mere om nylige mennesketænder end om Skhul- og Qafzeh-tænderne, der bevarer nogle mere primitive træk.«ifølge Stringer må der derfor enten være sket en hurtig tandevolution i Kina eller vi har at gøre med efterkommerne af en anden og hidtil ukendt udvandringsbølge af mere moderne udseende mennesker. Men én ting er, hvordan de ankom til Kina. Noget helt andet er, hvad der blev af dem. Den multiregionale teori og den kinesiske race»daoxian-fundene rejser nye spørgsmål om, hvem der er de umiddelbare forfædre til de nulevende befolkninger. Det kan være, at nogle nulevende folk er efterkommere af en gruppe, som senere udvikledes i Asien som Daoxian «siger María Martinón-Torres. 11

Dermed genopliver hun den såkaldte multiregionale evolutionsteori, som går ud på, at bølger af Homo sapiens er ankommet tidligt til Asien og har udviklet sig i forskellige racer. Måske ved at blandes med ældre mennesketyper som Homo erectus, der allerede levede i regionen.»fra kinesisk side har der været en lang tradition for at favorisere en multiregional teori,«siger Peter Kjærgaard.»Det er født ind i en kinesisk selvforståelse, at den kinesiske befolkning er noget særligt med en ældre oprindelse ift. resten af Jordens befolkning.«fra vestens side har multiregional teorien med María Martinón-Torres' ord til gengæld været sat i»karantæne«som et sygt dyr, og nu sætter fundene den så at sige fri. Intet er dog afgjort endnu.»der har været masser af genudveksling, så hypoteserne behøver ikke at udelukke hinanden «siger hun og peger på, at det er tid til at se på mulighederne igen og holde dem op imod de fossile, arkæologiske og genetiske data.»det lader til, at der har været ikke én, men flere udvandringer, og nu skal vi opspore, hvilke aftryk hver af dem har efterladt, og hvordan de er vævet ind i hinanden og endda med afrikanske grupper,«siger María Martinón-Torres. Forskerne peger på Den arabiske Halvø og Indien som gode bud på, hvor man skal jagte nye levn fra den eller de ruter, som de tidlige moderne mennesker har fulgt ud af Afrika til Kina. Måske var neandertalerne vores overmænd? Fundet kan dog alligevel allerede nu få stor betydning for vores selvbillede. Forskerne bag det nye studie søsætter nemlig et radikalt anderledes scenarie af historien for det europæiske kontinent. De siger, at Homo sapiens stik imod at være neandertalernes klare overmænd i stedet nu ser ud til at være blevet holdt ude helt frem til for 45.000 år siden, hvor de tidligste tegn på moderne mennesker ses i Europa. De store og stærke neandertalere var simpelthen en uoverstigelig barriere for vores forfædre, som først kunne trænge ind i Europa, efter det var begyndt at gå ned ad bakke for neandertalerne af andre årsager. Den fortolkning er dog for simpel, hvis man spørger Peter C. Kjærgaard:»Jeg vil være forsigtig med at tolke det sådan. Monokausale [enkle, -red.] forklaringer plejer ikke at holde, men det kan bestemt være en medvirkende årsag. Jeg tror dog ikke, den kan stå alene.«hak i vores europæiske selvtilfredshed Fundene kommer dog uden tvivl til at tvinge forskerne til at vende bøtten og se på de eksisterende fund med friske øjne i lyset af de nye fund. Peter C. Kjærgaard siger:»træder man et skridt tilbage, står vi med dette studie med en historie, hvor den traditionelle eurocentriske selvforståelse får et ordentligt hak til fordel for et kinesisk favoriseret narrativ, der indtil videre ikke har haft særlig opbakning uden for Kina. Det er spændende tider,«slutter han.billedsamling med Daoxianhulens geografiske placering (øv. venstre), plantegning med lagdelingen 12

13

Foredrag i Fåborg Fåborg Folkeuniversitet har spændene foredrag om den fynske geologi Lørdag den 27. februar 2016. Det gamle Bibliotek, Grønnegade 44, 5600 Faaborg (+ Lyø Bugt og Steensgaard) Emne: Foredrag ved cand. scient. Jan Thygesen om Fyns bjergarter fra Skandinavien. Pladetektonik, havsænkning, vulkaner og dannelse af bjergarter. Tilmelding senest d. 18/2 til faaborgfolkeuni@gmail.com Onsdag den 16. marts 2016. FFV s mødelokale, Grønnegade 69, 5600 Faaborg Emne: Foredrag ved prof. David Lundbek Egholm og lekt. Nikolaj Krog Larsen om: Hvordan is og vand dannede Danmark. Yderligere oplysninger: www.faaborgfolkeuni.dk Praktiske oplysninger Klubmøder: Holdes en lørdag i måneden kl. 14.00 i Hus 88, Blangstedsgårds Allé 93, 5220 Odense SØ, indgang D, trappen op til venstre. (Hvis klubmøderne holdes i Davinde Stenmuseum, er det tydeligt anført her i bladet og på hjemmesiden). Stenslibning og sølvarbejde: Foregår i kælderlokalerne i Hus 88, se adr. ovenfor, hver mandag i tiden fra 18.30 til 21.30. (kældernedgangen i venstre hjørne i gårdspladsen ved UngSyd). Strandstensgruppen: Møderne holdes kl. 19.00 den anden torsdag i måneden i Davinde Stenmuseum, Udlodgyden 52, Davinde, 5220 Odense SØ (drej ved skiltet Phønix ). Davinde Stenmuseum: Udlodgyden 52, 5220 Odense SØ er åbent for alle den anden søndag i hver måned fra kl. 14.00-17.00. Mod forudbestilling kan museet åbnes ved henv. til Peter Tang Mortensen, tlf. 6616 2299/ mobil 2467 9626 eller Kurt Jeppesen, mobil 2283 6282. Næste nummer af Skærven udkommer til marts 2016. Indlæg til bladet må være redaktøren i hænde senest mandag den 25. januar 2016. Materiale, der indgår efter denne dato, kommer først med i et senere nummer. Andres klubbers blade bedes sendt til redaktøren. Adresseændringer/nye medlemmer: Kontakt formanden eller kassereren, se næste side. Al deltagelse i klubbens ture er på eget ansvar! 14

Bestyrelsen: Formand: Kurt Jeppesen, Mirabellevænget 22, 5270 Odense N, tlf. 6618 8272 E-mail: k.h.jeppesen@gmail.com mob. 2283 6282 Næstformand/sekretær Gunver Friis, H.C. Andersensgade 12, 5000 Odense C tlf. 6612 4117 E-mail: kos@adr.dk mob. 2047 8384 Kasserer: Yvonne Christensen, Villestoftehaven 102, 5210 Odense NV mob. 2093 0901 E-mail: yc@webspeed.dk Best.medl.: Bent Nielsen, Kløvervænget 2, 5591 Gelsted, tlf. 6449 1604 E-mail: benthenriknielsen@gmail.com mob. 2320 7919 Best.medl.: Lone Dalskov, Skovgårdsvej 2, Palleshave, 5750 Ringe tlf. 6599 2238 E-mail: lonereinsholm@gmail.com mob. 2639 2238 Best. medl.: Linda Havgaard, Heliosvænget 145 F, 5250 Odense SV mob. 2891 1851 E-mail: linda.havgaard@mail.tele.dk Best.suppl.: Ole Allan Jensen, Hylkedamvej 41, 5591 Gelsted mob. 20731885 E-mail: ole.allan@hotmail.com Best.suppl.: Jesper Borre Bundgaard, Åsumvej 407, 5240 Odense NØ mob. 6022 7324 E-mail: borrejesper@gmail.com Webmaster: Bent Nielsen - se under bestyrelsen Redaktionsudvalg: Redaktør: Per Enderslev, Slagkrogen 166, 5220 Odense SØ mob. 2266 8090 E-mail: skaerven.red@gmail.com Gunver Friis - se under bestyrelsen Lilian Bryder, Lille Rugbjerg Vej 37, 5270 Odense N tlf. 6618 7222 E-mail: lihabry@gmail.com Tarup-Davinde udvalget: Bent Nielsen - se under bestyrelsen Peter Tang Mortensen, Ørnevej 39, 5210 Odense NV tlf. 6616 2299 E-mail: pmob@talnet.dk mob. 2467 9626 Ole Allan Jensen, se under bestyrelsen Gitte Pallisborg, Vinkelvej 19, 5672 Broby tlf. 6610 8876 Nyt: E-mail: gitte@borgmussen.dk mob. 6068 8832 Carsten O. Hansen, Drejerbanken 12, 5492 Vissenbjerg tlf. 6447 1191 E-mail: carslisb@drejerbanken.dk Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen Udstillingsudvalget: Lone Dalskov - se under bestyrelsen Ebbe Møhring, Primulavej 27, 5000 Odense C mob. 2967 4211 E-mail: ebbemm@youmail.dk Stenslibningsudvalget: Gitte Pallisborg - se under Tarup-Davinde udvalget Lone Dalskov - se under bestyrelsen Lilly Thomsen, Ørstedsgade 31, 1. lejl. 12, 5000 Odense C Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen Den fynske Stenklubs hjemmeside: E-mail: Davinde Stenmuseums hjemmeside: 15 www.fynskestenklub.dk mail@fynskestenklub.dk www.davindestenmuseum.dk

Husk: Program for vinter 2016 Sæt X i kalenderen Alle mandage kl. 18.30-21.30 i Hus 88 - Stenslibning og sølvarbejde. Første mandag i det nye år er den 11. jan. Lørdag d. 9. januar - Klubmøde i Hus 88. Klubmedlem Jørgen Rasmussen, Gelsted, fortæller om og viser flintredskaber fra mark og strand. Søndag d. 10. januar - Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl. 14-17. Fri adgang. Torsdag d. 14. januar - Strandstensgruppen mødes kl. 19 i Davinde Stenmuseum. Torsdag d. 11. februar - Strandstensgruppen mødes kl. 19 i Davinde Stenmuseum. Lørdag d. 13. februar - Generalforsamling. Se side 3. Søndag d. 14. februar - Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl. 14-17. Fri adgang. Lørdag d. 27. februar - Foredrag i Fåborg. Se side 14. Torsdag d. 10. marts - Strandstensgruppen mødes kl. 19 i Davinde Stenmuseum. Lørdag d. 12. marts - Foredrag i Hus 88 v/ geolog Per Smed. Foredraget fortsætter i Davinde Stenmuseum søndag d. 13. Se side 4. Søndag d. 13. marts - Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl. 14-17. Fri adgang. 16