HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011 Sag 76/2011 A (advokat Jens Bruhn-Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 24. januar 2011 og af Østre Landsrets 4. afdeling den 28. januar 2011. Procesbevillingsnævnet har den 4. marts 2011 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for Højesteret. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen og Thomas Rørdam. Påstande A har påstået landsrettens kendelse ændret, således at han burde være løsladt den 24. januar 2011. Rigspolitichefen har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Københavns Politi har i en udtalelse af 14. februar 2011 redegjort nærmere for sagen. Heri anføres bl.a.: Det drejer sig om en sag, hvor en statsborger i Gambia, A, cpr.nr. xxx-aaem, fredag den 21. januar 2011 kl. 00.35, blev administrativt frihedsberøvet i medfør af udlæn-
- 2 - dingelovens 37, jf. 36, af Københavns Politi, i forbindelse med, at han blev antruffet ud for herberget En varm seng, Axeltorv 12, 1609 København V. Han blev frihedsberøvet, idet han ikke kunne fremvise pas og ikke var i besiddelse af penge til sit ophold. Han blev efterfølgende transporteret til Station City, hvor han blev hensat i et venterum Han blev efterfølgende samme dag afhørt vedrørende de forhold, der er omfattet af udlændingelovens 26. Han legitimerede sig med et spansk opholdsbevis Han blev efterfølgende kørt til herberget på adressen Axeltorv 12, 1609 København V, hvor han opbevarede sine effekter. Det fremgår af rapporten, at han fik udleveret sin taske, og at han var i besiddelse af sit gambianske pas. Han blev derefter kørt til Vestre Fængsel med henblik på at afvente en resolution fra Udlængeservice Den sagsbehandlende politiassistent har i notits af 24. januar 2011 oplyst, at han den pågældende aften ca. kl. 20 ved telefax forelagde sagen for Udlændingeservice. I forelæggelsesblanketten er tidspunktet anført som kl. 18.30. Sagen blev herefter lagt på vagtleders skrivebord med fax-udskriften liggende øverst. Da natholdet overtog vagten, orienterede sagsbehandleren mundligt holdet om, at sagen var skrevet, men at den afventede en resolution fra Udlændingeservice. Københavns Politi blev herefter først opmærksom på sagen igen mandag den 24. januar 2011 om morgenen, hvor tidsfristen for fremstilling i retten allerede var overskredet. Han blev fremstillet i retten som den første, da Dommervagten i Københavns Byret åbnede kl. 09.30. På dette tidspunkt var fristen på 3 x 24 timer således overskredet med næsten 9 timer. Politiassessoren, der forestod fremstillingen, beklagede den manglende overholdelse af fristen, men redegjorde for nødvendigheden af at opretholde frihedsberøvelsen. Dommeren i Københavns Byret fandt, at betingelserne for frihedsberøvelse af den pågældende i medfør af udlændingelovens 37, jf. 36 var opfyldt. Dommeren anmodede Københavns Politi om at fremkomme med en nærmere redegørelse om, hvorfor fristen i Udlændingeloven ikke var overholdt. Udlændingeservice traf senere mandag den 24. januar 2011 afgørelse i sagen. Udlændingeservice vurderede den pågældende som subsistensløs og traf i medfør af udlændingelovens 25 a, stk. 2, nr. 2, og 32, stk. 4, 2. pkt. beslutning om, at han skulle udvises af Danmark med indrejseforbud i 2 år. Afgørelsen blev ifølge telefaxdateringen fremsendt med telefax til Københavns Politi den 24. januar 2011 kl. 11.58. Ved kendelse af 28. januar 2011 stadfæstede Østre Landsret byrettens kendelse, idet landsretten tiltrådte, at betingelsen for frihedsberøvelse i 3 x 24 timer var opfyldt, og at frihedsberøvelsen kunne udstrækkes til den 25. januar 2011 som byretten havde bestemt. Redegørelsen for fristoverskridelsen forelå ikke for landsretten. Fristoverskridelsen skyldes efter det oplyste et sammenfald af uheldige omstændigheder. Sagen er på grund af en menneskelig fejl blevet glemt i forbindelse med, at sagsbehandlingen blev overdraget fra det ene vagthold til det andet. Pågældende var anbragt i Vestre Fængsel, der ikke havde anledning til at gøre politiet opmærksom på fristen, førend den måtte være overskredet, idet fremstillinger i retten ofte sker helt frem til fristens udløb. Det er endvidere oplyst, at Udlændingeservice normalt træffer afgørelse fra dag til dag, men at dette ved en fejl ikke var sket i denne sag. Københavns Politi blev derfor ikke som normalt gjort opmærksom på sagen i forbindelse med modtagelse af resolution fra Udlændingeservice inden udløbet af fristen.
- 3 - Jeg kan oplyse, at Københavns Politi på baggrund af sagen har strammet op på procedurerne omkring administrativt frihedsberøvede udlændinge. Overholdelsen af fristerne er således indskærpet over for samtlige ledere, der beskæftiger sig med disse sager, ligesom det er indskærpet, at der skal ske en mundtlig gennemgang af samtlige frihedsberøvede i forbindelse med vagtskifter. Der er endvidere indført en særlig procedure, så også den centrale efterforskningsleder skal følge op på de administrative frihedsberøvelser. Der vil herefter såvel fra den enkelte station som fra den centrale efterforskningsleder skulle føres kontrol af overholdelse af fristerne for de enkelte frihedsberøvede. Anbringender A har anført, at han burde have været løsladt allerede som følge af overskridelsen af fristen for hans fremstilling i retten. Subsidiært burde han have været løsladt efter en samlet vurdering af fristoverskridelsen og sagens øvrige omstændigheder. Han har herved henvist til, at der hverken under retsmødet den 24. januar 2011 eller på tidspunktet for landsrettens kendelse den 28. januar 2011 forelå oplysninger fra politiet om årsagen til fristoverskridelsen. Endvidere var han i tilknytning til anholdelsen i besiddelse af et gyldigt gambiansk pas samt et opholdskort udstedt af de spanske myndigheder, der viser, at han har opholdstilladelse i Spanien indtil den 20. oktober 2014. Det vil sige, at han som udgangspunkt havde lovligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens 2 b. Han var også i besiddelse af ca. 1.500 kr. i kontanter, hvilket var tilstrækkeligt til et kortere ophold i Danmark samt returnering til Spanien, hvor han bor. Endelig er han ustraffet i Danmark og har ikke været sigtet for nogen forbrydelse. Rigspolitichefen har anført bl.a., at kortvarige fristoverskridelser efter den praksis, der knytter sig til fremstilling af anholdte med henblik på varetægtsfængsling i straffesager, ikke medfører løsladelse, uden at retten tager stilling til grundlaget for frihedsberøvelsen, og at rettens stillingtagen beror på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder. I den foreliggende sag var den fortsatte frihedsberøvelse nødvendig med henblik på at sikre muligheden for udsendelse af A. Rigspolitichefen har endvidere henvist til Københavns Politis udtalelse af 14. februar 2011, hvoraf det fremgår, at fristoverskridelsen skyldtes en beklagelig fejl, og at A har mulighed for at søge erstatning for fristoverskridelsen. Højesterets begrundelse og resultat Fremstillingen af A i retten mandag den 24. januar 2011 kl. 9.30 skete knap 9 timer efter udløbet af den i udlændingelovens 37, stk. 1, fastsatte frist på 3 døgn efter frihedsberøvelsens
- 4 - iværksættelse. Spørgsmålet for Højesteret er, om denne fristoverskridelse (fra kl. 00.35 til kl. 9.30) bevirker, at A skulle have været løsladt i forbindelse med retsmødet. Højesteret finder, at en overskridelse af fristen for fremstilling som udgangspunkt ikke i sig selv medfører, at den frihedsberøvede har krav på at blive løsladt. Overskridelsen kan efter omstændighederne give grundlag for krav om erstatning eller godtgørelse. Dommerne Poul Søgaard og Marianne Højgaard Pedersen udtaler herefter: Det fremgår af sagen, at fristoverskridelsen skyldes en fejl hos Københavns Politi i forbindelse med vagtskifte i weekenden op til den 24. januar 2011. Byrettens afgørelse om fortsat tilbageholdelse af A indtil den 25. januar 2011 kl. 9.40 skete med henvisning til udlændingelovens 36, jf. 37, og afgørelsen blev truffet med henblik på tilvejebringelse af nærmere oplysning om As forhold og en resolution fra Udlændingeservice. Vi finder, at grundlaget for fortsat frihedsberøvelse af A i yderligere et døgn var til stede, da afgørelsen herom blev truffet i retsmødet den 24. januar 2011. På den anførte baggrund bør fristoverskridelsen efter vores opfattelse ikke føre til, at A skulle have været løsladt den 24. januar 2011. Vi stemmer derfor for at stadfæste landsrettens kendelse, hvorved byrettens kendelse blev opretholdt. Dommer Thomas Rørdam udtaler: A blev frihedsberøvet af politiet den 21. januar 2011 kl. 00.35, fordi han ikke kunne fremvise pas og ikke var i besiddelse af penge til sit ophold. Under en efterfølgende politiafhøring samme dag legitimerede han sig med et spansk opholdsbevis. I forlængelse af afhøringen blev han kørt til det herberg, hvor han opbevarede sine effekter, og kunne herefter fremvise sit gambianske pas. Han var endvidere i besiddelse af ca. 1.500 kr. Under retsmødet i Københavns Byret den 24. januar 2011 kl. 9.30 blev der truffet bestemmelse om fortsat frihedsberøvelse af ham på baggrund af en begæring herom fra politiet med henblik på fremskaffelse af
- 5 - nærmere oplysninger om hans forhold og en afgørelse fra Udlændingeservice om eventuel udvisning. Jeg finder på baggrund af det anførte, at frihedsberøvelsen af A ikke var båret af meget væsentlige hensyn. Da der endvidere er tale om en betydelig fristoverskridelse, finder jeg, at der ikke burde være truffet bestemmelse om fortsat tilbageholdelse af ham i forbindelse med fremstillingen i Københavns Byret den 24. januar 2011. Jeg stemmer derfor for at tage hans påstand herom til følge. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes.