Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type Uventileret 12 mm Vindspærre Type Krydsfiner 12 mm Vanddampdiffusionsmodstand 4 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 2 Høj Isolering Type Rockwool A-batts 285 mm (3x95 mm) Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0, mm Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 /kg Placering På den kolde side af indvendig beklædning Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr. 721-018 Nummerering på indvendig beklædning Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere forsøgsrunder N7A (nordvendt) S7A (sydvendt) Vandret panel: 1 x 22 mm profileret fyrretræ. Dækbredde 112 mm ( mm fer og not) Beklædningen blev grundet med GORI 22 trægrunder og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.
Snittegning og foto Side 2 af 7 Ude Dampspærre Inde Figur 1. Facadeelement 7, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og temperaturfølere er markeret med rødt. Følerne var placeret 0 mm fra elementets nederste kant. Figur 2. Facadeelement 7 set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.). Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. Se også [1]. Fugtmålinger Facadeelement 7 fugtindhold i de forskellige lag Figur 3 og 4 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 7 i den nordvendte og den sydvendte facade, 0 mm fra elementets nederste kant.
Side 3 af 7 Uv entileret, v andret panel, kry dsfiner som v indspærre Element 7, Nord Figur 3. Fugtindhold (vægt-%) i element 7. Nordvendt facade. I facadebeklædning (vandret panel, sort), i uventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (krydsfiner, lys violet), og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. Uv entileret, v andret panel, kry dsfiner som v indspærre Element 7, Sy d Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 7. Sydvendt facade. I facadebeklædning (vandret panel, sort), i uventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (krydsfiner, lys violet), og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. På nordsiden var fugtniveauet generelt højt. Som i element 6 var det størst i facadebeklædning og hulrum de første vintre, hvorefter fugtindholdet var størst i konstruktionstræ. Fugtindholdet i konstruktionstræ steg vinter for vinter, i det mindste der hvor føleren sad. På sydsiden var fugtindholdet lavest i konstruktionstræ, sjældent over 12 vægt-%. Fugtindholdet var størst i facadebeklædningen. Fugtniveauet var generelt mærkbart lavere på sydsiden. Sammenligning af facadeelementer type af vindspærre I figur 5 og 6 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 6, 7, 8 og 9 i den nordvendte og sydvendte facade. Tilsvarende sammenlignes i figur 7 og 8 fugtindholdet på den varme side af vindspærren. Undtagelsesvis sammenlignes også fugtindholdet i konstruktionstræ (figur 9 og ) som følge af resultaterne fra element 8 (s.d.). Element 6, 8 og 9 var opbygget på
samme måde som element 7, dog blev henholdsvis gipsplade, krydsfiner, OSB-plade og cementspånplade benyttet som vindspærre i element 6, 7, 8 og 9. I efteråret 08 blev dampspærren i element 6 modificeret (s.d.). Side 4 af 7 Fugtindhold [vægt-%] Nord i facadebeklædning Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Type af vindspærre, uventileret (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold [vægt-%] Sy d, i facadebeklædning Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Type af vindspærre, uventileret (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant.
Side 5 af 7 Nord, bag v indspærre Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Sy d, bag v indspærre Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9 (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. På nordsiden var fugtindholdet i facadebeklædningen i element 9 (cementspånplade) påfaldende højt de to første vintre, for derefter at være på niveau med de øvrige elementer; for element 7 (krydsfiner) var det samme tilfældet for en enkelt vinter (figur 5). På sydsiden var fugtindholdet en smule højere i element 8 (OSB-plade) (figur 6). Bortset fra disse observationer havde typen af vindspærre ingen betydning for fugtindholdet i facadebeklædningen, hvilket ikke er overraskende, idet fugtindholdet i facadebeklædningen primært styres af påvirkningen udefra. Desuden var fugtindholdet på samme niveau på nord- og sydsiden. Bag vindspærren steg fugtindholdet i det nordvendte element 8 gradvis vinter for vinter, i modsætning til element 6, 7 og 9 (figur 7), hvilket betød at fugtindholdet i de to seneste vintre var højere bag vindspærren end i facadebeklædningen.
På sydsiden (figur 8) var fugtindholdet størst i element 9 (cementspånplade) mens det var meget lavt i element 8 (OSB), sammenholdt med nord. Sammenholdt med nord var fugtindholdet kun meget kortvarigt højere end 12 vægt-% på sydsiden. Side 6 af 7 Nord, i konstruktionstræ Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) i konstruktionstræ. Nordvendt facade. Type af vindspærre, uventileret (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Sy d, i konstruktionstræ Figur. Fugtindhold (vægt-%) i konstruktionstræ. Sydvendt facade. Type af vindspærre, uventileret (pink, cementspånplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Element 8 skiller sig markant ud, når fugtindhold i konstruktionstræet i nordvendte elementer sammenlignes (figur 9). Det understreger, at det er helt særlige forhold for dette element, der er årsag til den bratte stigning i fugtindholdet sidst i måleperioden. På sydsiden var fugtindholdet væsentligt større hvis en cementspånplade blev benyttet som vindspærre, end hvis en af de andre typer blev anvendt (figur ). Fugtindholdet var lavere mod syd end mod nord, og mod syd lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen. Mod nord var billedet mere uklart.
Samlet set var der en vis effekt af typen af vindspærre, men den var ikke entydig. Side 7 af 7 Skimmelsvampevækst Figur 11 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset i nordfacaden henhold til [2]. I sydfacaden gav beregningerne ingen værdier forskellig fra nul. Fugtindholdet var ikke kritisk i forhold til skimmelsvampevækst (figur 4). 6 M-index 5 4 3 2 1 0 Figur 11. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 7. Nordvendt facade. I facadebeklædning (sort) og i uventileret hulrum (lys orange). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. I overensstemmelse med figur 3 viser figur 11, at der i vinteren var et højt fugtindhold i facadebeklædningen, men dog ikke mere end at M-index toppede ved 2, svarende til at en moderat vækst af skimmelsvampe skulle kunne detekteres via mikroskop (dækker mere end % af overfladen). Element 7 har i modsætning til en række andre elementer ikke været undersøgt indefra i efteråret 09. Inspektion af facadeelementer sker i forbindelse med at fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af år eller 11. Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på: http://www.skovognatur.dk/nr/rdonlyres/28acba1d-3e2e-48f7-83a6-ebb08bfab445/2934/slutrapportfugtitraefacaderii.pdf [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp.475-485.